You and me together in the night?

[Deleted]

Det var slet ikke fordi Sanira ikke ønskede at tilbringe tiden sammen med Scorpius, for det gjorde hun virkelig! Det var jo slet ikke det! Hun vendte blikket stille op mod ham, også nu hvor hun faktisk havde ham alene, så var det bestemt heller ikke hende som skulle klage. Så kunne hun glemme de mange andre tøser lidt, for hun vidste at han var direkte tvunget til at være sammen med, for hun kunne ikke, hvilket et sted måtte irritere hende, men det at han var sammen med så mange andre, var noget som automatisk gjorde, at hun selv fandt det nemmere at skubbe ham fra sig, for det var vel også hvad hun var direkte nødt til i den anden ende? Hun blinkede let med øjnene og uden at se væk fra ham. Hun var vant til at han behandlede hende som en prinsesse, så det var heller ikke noget som hun havde noget imod, for hun kunne virkelig godt lide den tanke! Smilet bredte sig på hendes læber, for det var bestemt heller ikke fordi at det var nogen løgn i den anden ende. ”Jeg ved at du nyder tiden med mig.. Hele din krop og dit sind fortæller mig det.. som en åben bog,” påpegede hun ganske kortfattet, dog ganske sandfærdigt. Hun kunne nærmest høre det, hun kunne se det, også fordi at han reagerede som han gjorde, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne sige noget til i den anden ende, for det var jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hvis hendes far fandt ud af hvad der var mellem hende og hendes fætter, så ville helvede virkelig være løs, og det var slet ikke noget som hun ønskede! Det var anspændt nok derhjemme fra før af, for hun kunne jo selv fornemme at hendes egne forældre havde mange problemer! ”Det ved jeg godt. Det er vel derfor.. at disse stunder bliver så.. specielle?” endte hun sigende, som hun roligt betragtede sig af ham. Han var den eneste som direkte havde fået lov til at berøre hende på den måde – med hendes frie vilje om ikke andet, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, så var det jo bare sådan at tingene var. At han direkte ønskede at de skulle stikke af, var noget som direkte overraskede hende, for hvis der var noget som hun nægtet, så var det virkelig at vanære familien åbent, hvor alle kunne se det! Direkte overrasket over hvad han havde sagt, så stirrede hun bare på ham. ”Du fortæller mig ikke lige, at jeg hørte hvad jeg hørte, vel Scorpius? Du ved godt, at vi ikke bare kan stikke af! Min far flår os levende!” endte hun med en fast tone. Det var jo næsten som om at hyggen var gået lidt af det hele nu, også fordi at de nu skulle bevæge sig ind på det område, for det var bestemt heller ikke noget som hjalp dem på nogen måde, om det var noget som de nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var. Hun vendte blikket ganske kort ind i væggen. Giovanni ville finde dem uanset, så meget vidste hun, for han var virkelig en for god mand til den slags! ”Det kan vi ikke..!” fastholdt hun en kende stædigt, selv på trods af, at det faktisk var ord som hun måtte mene! De kunne ikke bare tage flugten bare sådan, for det ville de jo slet ikke få noget ud af! De kunne jo ikke klare sig uden noget som helst!

[scorpius]

Scorpius nød virkelig Saniras selskab, hvilket han heller ikke ville lægge det mindste skjul på, for på trods af at hun var hans kusine og at det var så forbudt som det kunne være, så holdt han utrolig meget af hende og han havde altid haft et godt øje til hende. Hun var en smuk og selvstændig kvinde, og et sted ville han ønske at hun ikke var en del af familien, eller at han selv ikke var, for den sags skyld, sådan så det ikke var forbudt, sådan så han faktisk var i stand til at få hende, for tanken om at han ikke kunne, var noget som gjorde ondt. Han var næsten sikker på at Giovanni ville finde en rig adelsmand til hende, så hun ville blive godt gift og kunne klare sig senere hen, så hun ikke ville ende på gaden, for det vidste han at hans onkel ikke ville tillade. Men det hjalp ikke ligefrem ham, for han ville ikke blive i stand til at få hende, hvilket gjorde ondt, det var også derfor han ønskede at nyde stunderne når de endelig viste sig og dukkede op. Hendes ord fik ham til at trække morende på smilebåndet, hvor han ikke slap hende det mindste. “Jeg har aldrig påstået andet, kæreste. Og jeg vil bestemt heller ikke lægge skjul på at jeg nyder dit selskab, for det gør jeg.. af hele mit hjerte,” svarede han sandfærdigt, som han sendte hende et varmt smil. Han havde aldrig benægtet at han nød hendes selskab – måske kun når de lavede sjov, men ellers ikke, og han viste det vel også altid? For han behandlede hende som var hun en prinsesse, hvilket hun også var, for hun var jo netop hans prinsesse. Han nikkede medgivende til hendes ord, uden at smilet falmede det mindste, eftersom det var umuligt. “Hver en stund med dig er speciel, Sanira.. jeg kan ikke andet end at nyde dem,” svarede han roligt, uden at de intense, dybe mørkebrune øjne søgte væk fra hendes skikkelse, eftersom det var umuligt. Hun var smuk, hun havde ben i næsen og hun forstod ham, han vidste ikke hvad han skulle gøre uden hende. At hun så reagerede så voldsomt på hans ord, irriterede ham et sted. Han vidste godt at hun ikke ville stikke af sammen med ham, for hvorfor skulle hun? Men sandt var hans ord faktisk! Hvis de stak af, så var de i stand til at få hinanden, så kunne ingen stå i vejen for dem og han var ligeglad med om hendes far fandt dem, for han skulle bestemt heller ikke stå i vejen for dem! Som hun så væk, så himlede han blot med øjnene, hvor han vendte dem mod hende igen, da hun valgte at gentage sig selv. “Ja, ja!” svarede han lettere irriteret, som han fnøs ganske let, “jeg er ikke døv.” Han rystede let på hovedet. Han kunne næsten have regnet hendes reaktion ud, eftersom han alligevel vidste at hun ikke ville gøre det, men hun behøvede vel ikke lyde som om jorden lige var gået under? Det lød næsten kun til at han kun var god nok til at stille hendes lyster, hvilket var en tanke der både gjorde ondt og irriterede ham. “Jeg tager et bad,” svarede han kortfattet, som han blot uden videre rejste sig, på trods af at hun lå med nøgen overkrop under ham. Han sukkede for sig selv, som han blot gik ud på badeværelset, uden at lukke døren, eftersom hun alligevel havde set alt, og han var ikke just blufærdig. Han tændte roligt for vandet, og lod det løbe, imens han afklædte sig selv, så han stod i det rene ingenting, inden han trådte ind, efter at have lagt et par håndklæder frem.

[Deleted]

Stunderne med Scorpius, kunne Sanira ikke undgå at nyde, for det gjorde hun virkelig! Det var næsten en skam at det ikke skete oftere, men de var nødt til at holde det på et niveau, hvor Giovanni ikke fik nogen mistanke, for selv den mand kunne reagere voldsomt, og det var slet ikke noget som hun ønskede sig, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det skulle gå i den anden ende. Hun sendte ham et glædeligt smil, for selv han formåede at tvinge hendes facader i grus, så han kunne se den rigtige hende, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun blev roligt liggende under ham og tydeligt afslappet. Her kunne hendes far nemlig ikke finde dem, for han vidste ikke engang at de var ude. Jovist kunne hun næsten gætte sig til at der ville falde en mand af til hende før eller siden – en som Giovanni ville vælge til hende, fordi at hun intet gjorde selv, men.. hvorfor skulle hun, når der allerede var en mand som havde taget hendes hjerte? Selvom det var forbudt, så var det jo det som Scorpius havde gjort! ”Det ved jeg godt du gør, og jeg kan virkelig godt lide det. Jeg nyder det også.. når det endelig sker,” endte hun med en sigende mine. At han nød det, var en tanke som hun godt kunne lide, at han behandlede hende som en prinsesse, for hun følte sig virkelig som Peulas prinsesse, for det var bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun trak vejret dybt og uden at skulle tage blikket det mindste fra ham på noget tidspunkt. At han direkte foreslog at de skulle stikke af, var noget som helt klart måtte komme bag på hende, for det kunne hun ikke bare! Desuden vidste hun at hendes far ville flippe, så det var slet ikke noget som kom på tale! Og det var jo heller ikke fordi at han var mild fra før af, for de vidste jo alle sammen, at det kun var Jacqueline og de mindste som fik den mere bløde side af ham at se, hvilket til tider kunne irritere hende, for hun kunne altså også godt bruge en trøstende far til tider! Hun vendte blikket mod ham, som hun tydeligt kunne fornemme at hele stemningen havde taget endnu en drejning, hvilket i sandhed var noget som kunne irritere hende, for det var jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun blinkede let med øjnene, som hun så til at han bare.. rejste sig og gik i bad? Han skulle vel køle ned et sted? Hun himlede let med øjnene, som hun satte sig op i sengen. Hun var faktisk ligeglad med at hun ikke havde noget på kroppen, for hun havde intet at skulle skjule, og det vidste hun udmærket godt! Hun fnøs ganske kortfattet. ”Det var da utroligt..” mumlede hun med en fast tone, som hun endte med at rejse sig. Trusserne havde hun ganske rigtigt på, men det var faktisk også det eneste, selvom det virkelig ikke var noget som rørte hende på nogen måde. Hun gik direkte ud på badeværelset, hvor hun lukkede døren efter sig, kun for at vende sig mod ham. ”Hvad er det jeg gør forkert, Scorpius?” vrissede hun kortfattet. Nu bad han virkelig også om det! For dette var i sandhed noget som virkelig formåede at irritere hende!

[scorpius]

Det var måske sjældent at de endelig fandt tiden til hinanden, hvor de kunne give sig fuldstændig hen, uden at skulle bekymre sig om andre, såsom i dette øjeblik, men det var som sagt sjældent at det forekom. Til tider så brugte de bare tiden derhjemme til at snakke sammen og hygge sig sammen, som havde de været venner, hvor ingen fik mistanke, for han var ikke kun sammen med hende for at hun skulle tilfredsstille hans lyster, han var også sammen med hende, fordi hun forstod ham, fordi hun var der for ham, og ville jo også gerne lytte til hende, men det var svært at være sammen med en, som man holdt utrolig meget af, som man ønskede at bekræfte, omfavne og kysse, uden at være i stand til det, fordi man skulle tage sig i agt for andre, fordi man skulle se sig over skulderen. Det blev trættende i længden, men han ønskede heller ikke at stoppe det, for han holdt jo utrolig meget af hende. Han lod hovedet søge let på sned, som han sendte hende et skævt smil. “Det ved jeg godt at du gør.. hvem ville ikke nyde at være sammen med en sensuel dæmon?” spurgte han drillende, som han blinkede let til hende med det ene øje, selvom han ikke kunne holde en kort og morende latter tilbage. Han elskede at tilbringe tiden sammen med hende, specielt når de endelig kunne give sig hen til hinanden, uden at skulle se sig over skulderen, for det var rart at man ikke skulle tænke på nogen andre, men bare kunne.. give sig tid til hinanden. Her kunne han holde om hende, kysse hende, kærtegne hende, bringe hende behag og nydelse, uden at nogen behøvede at opdage dem. At hans lille udsagn om at de kunne stikke af sammen skulle ødelægge det hele, kom et sted bag på ham. Han havde godt vidst at hun ville være imod det, men.. der var vel ingen grund til at reagere så voldsomt? Det var noget som faktisk irriterede ham! Han tog ikke et bad for at køle sig ned, for han var ikke just sur. Han tog et bad, som undskyldning for at komme væk fra hende, og fordi de som sagt skulle til fest, så de skulle vel gøre sig klar før eller siden? At hun så fulgte efter ham og tilmed lukkede døren bag sig, fik ham til at vende blikket mod hende. Hun bar kun sine trusser, hvor han ikke bar en eneste trævl på kroppen, men hun havde jo også set det hele før. Hendes ord fik ham til at se lettere vurderende på hende. “Du har ikke gjort noget.. og det er netop det; du gør intet,” svarede han lettere affejende, som han trak forhænget fra, inden han trådte ind i badet, hvor han mærkede det lune vand skylle ned på hans krop, der selv var varm. Hun gjorde jo aldrig noget! Og det var netop det som irriterede ham, for hun var bare.. passiv! I det mindste han havde han da ideer og ønsker, hvor han faktisk ville ønske at de havde mere tid til hinanden, men hun virkede bare.. ligeglad, og hvis hun virkelig var det, så kunne det også være ligegyldigt! Han skruede op for varmen, næsten for at skolde sig selv, skønt det nok ikke blev tilfældet, for han kunne tåle varme op til flere tusind grader. Det begyndte allerede at dampe utrolig meget, selvom han nød af varmen. Han sukkede lettere indædt, hvor han lukkede øjnene for at vende ansigtet op imod strålen af vand.

[Deleted]

Når det endelig skete, så nød Sanira virkelig også stunderne sammen med Scorpius, for det var virkelig noget som hun gjorde! Når de var hjemme, så kunne de sagtens bare sidde, slappe af og snakke sammen, for det var jo heller ikke noget som skænkede nogen, nogen former for mistanke, og det var også noget af det som de var nødt til at tænke på, og det var mere eller mindre hele tiden! Det var trættende i længden ikke at kunne trække den længere, men det var bare ikke en mulighed for dem, om det var noget som de nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende alligevel. Hun sendte ham et stille smil. ”Jeg nyder da dit selskab, selv på trods af den sensuelle dæmon, Scorpius. Du skal ikke komme og tro at det kun er den,” endte hun med en ganske sigende stemme, for det var bestemt heller ikke fordi at det var løgn i den anden ende, men der var nu heller ikke noget at gøre ved det. I det store og hele, så havde de allerede trukket den for langt til at hun bare kunne smide det hele i gulvet og vende om, for det kunne hun da slet ikke få sig selv til i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var. At reagere kraftigt, var noget som hun gjorde næsten automatisk, for hun vidste skam godt, at det var ham som stod med alle ideerne, men ikke desto mindre, så var han nødt til at tænke lidt længere frem end det som han havde gjort til nu, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der ikke noget at gøre ved det. At han så skulle reagere så kraftigt og faktisk.. trække sig væk fra hende, var noget som virkelig måtte komme bag på hende, for det var slet ikke hendes mening! Hun vendte blikket direkte mod ham, som han bare valgte at søge direkte til badeværelset for at komme i bad? At trække sig sådan, var ikke noget som han normalt bare gjorde, for at gøre det, men det var jo heller ikke fordi at hun kunne gøre noget ved det af den grund. Det var en tanke som virkelig måtte irritere hende i den anden ende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Hun rejste sig op, kun for at søge direkte efter ham, hvor hun lukkede døren. For hendes jorddæmon, så var hun bestemt heller ikke alt for glad for vand, for hun følte sig.. opsvulmet når hun blev fugtig, og hun hadede den fornemmelse! ”Siger du nu at det er min skyld? Du er nødt til at tænke frem, Scorpius! Min far slår os ihjel, hvis han finder ud af noget som helst!” endte hun tydeligt frustreret. I det store og hele, så regnede hun heller ikke med at han forstå, men.. at han jo så bare gik i bad, var en tanke som direkte irriterede hende! Hun himlede med øjnene. ”For pokker..!” Hun endte med at vende om igen, kun for at smække døren ind til soveværelset efter sig. Hun greb omkring kjolen og fik den over sin krop igen, kun for at sætte sig ned. Nu hvor hyggestunden var ødelagt alligevel, så var det noget som virkelig måtte irritere hende, for det gjorde det i den grad også! Og det var bestemt heller ikke fordi at hun synes det var fair gjort af ham!

[scorpius]

Det var ikke fordi Scorpius regnede med at Sanira kun var sammen med ham fordi han var en sensuel dæmon, men det havde vel sine fordele? Han kunne opfylde hendes vildeste fantasier, føre hende til de vildeste højder, og dog.. brugte han sine evner på hende, så var det mere en.. falsk nydelse. Det ville ikke være ægte, og det var det som han ønskede. Han kunne til tider godt lægge lidt af sin sensuelle udstråling i sine kærtegn og kys, for at lade hende nyde det mere, men han ville aldrig tvinge hende til at være sammen med ham, for hun betød jo langt mere for ham end bare det, og det var vel også gengældt? Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord, hvor han blinkede let til hende. “Så må du jo snart være den eneste,” svarede han med et skævt smil. Han vidste godt at han ikke just var populær i familien, også på grund af sin sygdom. Men så længe Sanira kunne lide ham for den han var, så var han sådan set ligeglad med hvad alle andre sagde. Hun var desuden det selskab som han helst ville være sammen med, eftersom hun forstod ham, hun kendte ham og hun fik ham altid i godt humør, selvom det også hurtigt kunne ændre sig på et splitsekund, netop fordi hun vidste hvilke knapper hun skulle trykke på for at gøre ham ondt, som det var gengældt. Og at det hele så skulle blive ødelagt, fordi han havde sagt at de kunne stikke af, irriterede ham, for hun overreagerede virkelig! Han vidste da godt at det ikke ville ske, men derfor var det jo rigtigt! Hvis de stak af, ville de kunne få hinanden, men han vidste at hun ikke ville opgive det søde liv, og.. det ønskede han heller ikke at hun skulle. Han ønskede ikke at hun skulle ødelægge sit liv på grund af ham, det ville han aldrig kunne bede hende om! Men det frustrerede ham stadig at han ikke kunne vise at han holdt af hende, og hvor meget hun betød for ham i offentligheden, for de skulle jo altid være diskrete og se sig over skulderen, hvilket han var træt af! Han trak let på skuldrene til hendes ord. “Det ved jeg godt,” svarede han roligt, som han skulle til at gå ind i badet, idet hun valgte at sukke og himlede med øjnene, hvilket fik ham til at vende blikket mod hende. Han åbnede munden for at sige noget, selvom det var for sent, eftersom døren blev smækket i efter hende, da hun valgte at forlade badeværelset igen. Han sukkede let, som han greb omkring et håndklæde, hvilket han bandt omkring sit liv, inden han roligt gik hen og åbnede døren. Hans dybe, glødende mørkebrune øjne hvilede på hendes skikkelse, som han lænede sig op ad dørkarmen. Han et let smil gled over hans læber, som han kunne se at hun havde taget kjolen på igen. Ville hun virkelig blive fornærmet over det? Det var desuden ikke fordi han ønskede at ødelægge deres aften, for det var jo meningen at han skulle tage sig af hende. Han sukkede for sig selv, inden han roligt trak sig væk fra dørkarmen, inden han gik over mod hende med en lettere form for selvsikkerhed og bestemthed i blikket. Han stillede sig foran hende ved sengen, hvor han løftede den ene hånd og strøg den mod hendes kind. “Kom,” opfordrede han roligt og med en varm undertone, som hånden der havde strøget hendes kind blev holdt ude foran hende som en gestus til at hun skulle tage om den.

[Deleted]

Sanira var bestemt ikke kun sammen med Scorpius fordi at han var en sensuel dæmon, for det havde slet ikke noget med det at gøre. Hun kunne godt lide hans personlighed, som hun kunne lide ham som person. Det kunne godt være at mange i familien anså ham som det sorte får, men det var nu ikke det som hun gjorde. Hun vidste at mange havde problemer med ham, og det var slet ikke noget som hun kunne forstå! For hun fandt det slet ikke på nogen måder retfærdigt! Hendes far var jo heller aldrig hjemme eller sammen med familien, så var han vel.. lige så meget et sort får som Scorpius var? Ikke fordi at hun ville køre rundt i det, for i aften var det kun ham og hende, og det var sådan at hun ønskede det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, og så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. At det hele så alligevel skulle ende med at blive ødelagt, var bestemt heller ikke meningen, men han vidste jo udmærket godt, at hun ikke kunne smutte nogen steder hen! Selvsagt var hun vel.. afhængig af familiens formue, for hun kunne jo mere eller mindre bare bruge løs og det at miste det, ville virkelig ødelægge hende som person, for hun elskede luksus og at give afkald på det, var slet ikke noget som hun ønskede sig! Men lige så tanken om alt det som Giovanni kunne gøre ved ham, og hende for den sags skyld, for det var slet ikke noget som hun ønskede at gå igennem, og heller ikke for hans skyld, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun gik direkte ud på badeværelset til ham, kun for at give ham den balle, også selvom det var tydeligt at det næsten ikke havde en effekt på ham og det var noget som.. virkelig måtte irritere hende! Hun smækkede døren igen, som hun gik tilbage til sengen, kun for at tage fat i kjole og få den på kroppe igen, for nu var stemningen da fuldstændig spoleret, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var løgn i den anden ende, men.. sådan var det nu bare, og han havde selv ødelagt det! Hun blev siddende som han kom tilbage til hende, også selvom det slet ikke var noget som rørte hende, og han skulle bestemt heller ikke rende rundt i den tro, at han bare kunne gøre det godt igen bare sådan, for det kunne han bestemt heller ikke! Hånden mod hendes kind, var noget som hun virkelig forsøgte ikke at reagere på, for han skulle ikke have lov til at få hende sådan om sin lillefinger! Det var slet ikke noget som hun ville høre tale om, hvis det var noget som hun kunne sige nej til! Hun vendte blikket direkte mod ham, som han direkte opfordrede hende til at komme. Ikke fordi at hun ønskede at gøre som han sagde, for han skulle bestemt heller ikke have lov til at bestemme over hende på den måde. Det var slet ikke noget som hun fandt sig i på nogen måde! ”Og hvad så hvis jeg nægter?” spurgte hun ganske kortfattet, hvor hun egentlig bare blev siddende på sengen. Hun nægtede i den grad at gøre som han ville have hende til, for han skulle lære, at det som han havde gjort, bestemt ikke var okay med hende!

[scorpius]

At stemningen var blevet ødelagt, var tydeligt, og det havde jo heller ikke været Scorpius’ mening, men at hun reagerede så voldsomt på hans ord, havde virkelig været det samme som at overdramatisere det! Der var jo ingen grund til at flippe så langt ud, eftersom det bare var ord, han vidste jo godt at det ikke var en mulighed at stikke af sammen, for hun havde ret i to ting; hun ville ikke kunne klare sig uden familiens formue, eftersom hun var et luksusdyr, og Giovanni ville finde dem før eller siden, og den chance turde han ikke selv tage, for så ville han da klart blive slået ihjel! Han tvivlede dog på at Giovanni ville kunne finde på at gøre sin egen datter fortræd, for han vidste godt hvor højt manden elskede sin familie, den nærmeste der bestod af hans børn og hustru, for han havde jo godt set hvordan han var om de to små, og også hvordan han var overfor Jacqueline – selvom de to også kunne have sine skænderier, for han var til tider hjemme, hvor man kunne høre deres høje stemmer, så alle vidste vel at der var lidt knas i ægteskabet? Men sådan blev det vel, når man havde været gift så længe som de havde? Han vidste det ikke, men en ting som han vidste, var at han ikke selv skulle giftes med en tilfældig tøs! Han skulle have en tøs som han elskede af hjerte og som han havde det godt sammen med, og den eneste han havde i blikket for tiden, og som han altid kun havde haft, var hans kusine! At hun havde taget tøj på igen og sat sig på sengen, var noget som havde fået det morende smil over hans læber, specielt da hun nærmest var blevet sur og afvisende igen, da hun ikke var påvirket af hans strøg af hendes kind. Hendes ord fik ham til at skyde det ene øjenbryn i vejret. “Hvorfor vil du dog nægte, når du kan få denne gudeskønne krop for dig selv?” spurgte han drillende, som han hentydede til sin egen krop, som faktisk var perfekt, eftersom han jo faktisk var sensuel dæmon. Han trak let på smilebåndet. “Men hvis du nægter, så tror jeg at jeg..” Han fik et lumsk glimt i øjet, som han endte med at gribe fat omkring hende, kun for at kaste hende over sin ene skulder. “Så kidnapper jeg dig!” svarede han morende, som han slap en munter latter, inden han tog fat omkring hendes ben, så hun ikke begyndte at sprælle, for ellers ville hun bare ryge ned og slå sig. Han bar hende med ud på badeværelset igen, hvor han satte hende fra sig, inden han lukkede og låste døren, kun for at vende blikket drillesygt imod hende. “Nå.. tager du selv kjolen af, eller skal jeg også fjerne den for dig?” spurgte han drillende, hvor det morende smil kun bredte sig på hans læber. Han kunne ikke skjule morskaben og det drillesyge i hans blik, hvor han nærmest stillede sig klar foran døren, som han blokerede, hvor han lignede en der skulle til at fange hende, som havde de leget fangeleg. Han gik to små skridt tættere på hende, næsten drillende truende, hvor han betragtede hende lettere afventende. Han havde ødelagt stemningen, så kunne han vel også godt lette den igen? Det var i hvert fald hans intentioner!

[Deleted]

At stikke af, ville aldrig nogensinde blive et alternativ, og Sanira vidste det udmærket godt. Det kunne godt være at hun var en af den eneste tøser som Giovanni havde, men af den grund, så følte hun bestemt ikke den faderlige kærlighed som de mindste gjorde. Et sted, så var hun vel.. jaloux? Til tider kunne hun godt bruge en faderlig skikkelse i sit liv, som faktisk udviste hende en forståelse, men end ikke det havde hun og det var noget som virkelig kunne irritere hende, men det var bare en tanke som hun måtte slå sig til tåls med, for hun kunne ikke gøre noget ved det alligevel. Desuden var hun for vant til sin familieformue, og det var jo bare sådan at det måtte være, så det at stikke af og skulle undvære dem, var slet ikke noget som ville hjælpe dem på nogen måde! Hun vendte blikket direkte mod ham, også selvom minen var tydelig trodsig. Han havde ødelagt stemningen, så skulle han bestemt ikke komme her og tro at alt var fint! For det var det på igen måde overhovedet! Giovanni ville finde dem og han ville uden tvivl slå dem ihjel! Selv der var hun næsten sikker på, at det heller ikke var en skæbne som hun ville kunne undgå, for.. han var ikke direkte faderlig overfor hende, som han var overfor de to yngste! Der var jo grunde til at hun aldrig var hjemme alligevel. Selv hun havde hørt mor og far råbe og skrige af hinanden, så at der var knas på ægteskabet, vidste hun ligesom alle andre, men det var slet ikke noget som hun ville blande sig i, for det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, så var det jo bare sådan at det var i den anden ende. Hun stirrede på ham og med den næsten.. skuffede mine. Hun havde været i så godt humør, og nu havde han altså ødelagt det! ”Og hvad så..?” endte hun direkte ligegyldigt, som hun vendte blikket væk fra ham, også for at gøre det tydeligt, at hun vel ikke var interesseret? For det var hun altså ikke! Armene gled over kors, også selvom hun kraftigt endte med at stivne, idet at han tog fat i hende og direkte kastede hende over skuldrene. Det var noget som virkelig for alvor gjorde hende vred! ”SÆT MIG NED!” hvæsede hun med en fast tone, idet hun sparkede med benene, da han bar hende ind på badeværelset, hvor hun hastigt trak sig væk fra ham, hvor hun sendte ham en direkte dræbende mine, for det var noget som hun slet ikke fandt sig i på nogen måde! ”Du skal bare lade mig være! Du har allerede ødelagt det hele!” vrissede hun tydeligt sammenbidt, som hun endnu en gang vendte sig væk fra ham, hvor hun slet ikke tog sig af, at han bevægede sig tættere på hende, for han skulle slet ikke have lov til at styre hende på den måde! Hun fnøs ganske kortfattet og himlede med øjnene. ”Lad mig være Scorpius..” advarede hun med en ganske kortfattet mine, som hun vendte blikket advarende mod ham. Der var helt klart grænser for hvad hun fandt sig i! Og at ødelægge stemningen bare sådan, det havde bestemt heller ikke været retfærdigt set i hendes øjne! Tanken omkring det, var noget som gjorde hende direkte rasende!

[scorpius]

Det var slet ikke fordi Scorpius ønskede at ødelægge stemningen, for han elskede virkelig at være sammen med Sania, hun var den han helst ville tilbringe tiden sammen med, og derfor ville han også gerne gøre det godt igen. Det var jo heller ikke fordi det havde været hans mening at ødelægge alt, eftersom han faktisk havde glædet sig til at pusle om hende, og mon ikke han kunne nå at gøre det godt igen? At hun afviste ham helt, ved at spille ligeglad, samt lægge armene over kors for at vende blikket væk, fik ham til at trække let på smilebåndet. “Du er alt for god til at spille kostbar,” svarede han drillende. Men han havde altid formået at gøre hende glad igen og hvorfor skulle dette være anderledes? Han vidste godt at han havde dummet sig, men det var jo ikke ligefrem første gang, hun tilgav ham jo desuden altid igen. At hun så stivnede da han tog fat i hende, for at kaste hende over skulderen, fik ham kun til at slippe en munter latter. Han holdt også fast omkring hendes ben, netop for at være sikker på at hun ikke kunne sprælle så meget at hun ville ryge ned, for så ville hun jo slå sig, og det ønskede han ikke. Han slog hende let og drillende på bagpartiet, imens han fortsatte ud mod badeværelset, hvor han ikke kunne skjule det morende smil. “Sætte dig ned? Jamen dog.. jeg er jo først ved at kidnappe dig,” svarede han drillende, inden han fortsatte: “jeg håber at du ligger godt.” Han slap en munter latter endnu engang, som han roligt fik hende ind på badeværelset, hvor han også satte hende fra sig. At hun så bakkede væk fra ham, gjorde ham intet, for så ville hun da ikke forsøge at komme ud af døren – endnu. Han låste den også for en sikkerheds skyld, inden han vendte sig helt imod hende. At hun sagde at han havde ødelagt det hele gjorde ondt, selvom han godt vidste at det var sandt, men på den anden side så var det altså hende der havde startet med at overreagere så hun var altså heller ikke helt uskyldig! “Skal jeg virkelig tvinge dig til at smide kjolen?” spurgte han drillende, som han begyndte at gå hen imod hende med armene ud til siden og dog parat til at gribe ud efter hende, imens smilet bredte sig på hans læber. At hun advarede ham, da han kom tættere på hende, fik kun det drillesyge smil til at brede sig langt mere. “Ellers hvad? Tager du mit håndklæde og slår mig bagi?” spurgte han drillende, som han fortsatte sine drillende skridt imod hende. Han vidste godt at han måske ikke var så populær hos hende i øjeblikket, men han kunne vel godt forsøge at gøre det bedre? “Giv op, eller jeg kilder dig til døde!” svarede han drillende, som han endte med at række tunge af hende, uden at han kunne skjule det morende smil på hans læber. Han endte med at springe imod hende, hvor han greb fat i hende, kun for at fælde hende, så han kunne lægge hende ned på det varme badeværelse gulv. Han satte sig overskrævs på hendes mave. “Har du nogle sidste ord?” spurgte han drillende, som om han skulle til at slå hende ihjel – det var dog ikke hans intentioner, tværtimod så ville han gøre noget andet, der også kunne være pinefuldt. Han satte sine hænder i siden på hende, kun for at begynde at kilde hende.

[Deleted]

Hele stemningen var i den grad ødelagt for Saniras vedkommende, og nu ønskede hun slet ikke at være sammen med ham! Og det var alt sammen hans egen skyld! At blive ’kidnappet’ til badeværelset, var bestemt heller ikke noget som hjalp på situationen, for han måtte da forstå når hun sagde stop, for det andet, var slet ikke noget som hun fandt sig i på nogen som helst måde overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, det var helt sikkert! Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. ”For pokker Scorpius, så sæt mig da ned!” hvæsede hun med en fast og direkte kraftig stemme, for det andet var virkelig noget som pissede hende af! Hun nægtede at lade ham tage kontrollen sådan over hende, for det fandt hun sig slet ikke i! Dette var bestemt ikke sjovt længere og det var noget som han bare måtte til at forstå! Hun endte med at hamre hånden direkte mod hans ryg, næsten for at få ham til at forstå alvoret i det, også selvom det var tydeligt hende, at det først var noget som gik op for ham, da de var endt med at blive placeret på badeværelset, hvor han samtidig blokerede hende vejen ud, hvilket bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, for det var en tanke som faktisk gjorde hende direkte rasende! Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang, hvor hun sendte ham en direkte dræbende mine. At klæde sig af, var noget som hun nægtede, for hun havde pludselig slet ikke lyst mere! ”Du kan lige vove, Scorpius! Og så skal jeg nok sørge for, at det bliver noget af det sidste som du nogensinde kommer til at gøre!” endte hun fast. Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at bringe Giovanni frem som en trussel, men.. han måtte virkelig bare stoppe når hun sagde det! At han fortsatte mod hende, hvor hun alligevel fortsatte med at bakke væk fra ham, var det tydeligt at det slet ikke var noget han faktisk forstod! At han så endte med at hoppe mod hende, var noget som direkte fik hende til at gå i gulvet, også selvom det var noget som kun gjorde hende langt mere vred end det som hun havde været til nu. At han forsøgte at gøre det godt igen, så var det bestemt heller ikke fordi at det hjalp på nogen måde, for hun var virkelig ved at koge over, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Tårerne meldte sig i hendes øjne, for hun var slet ikke i humøret til den aften med hygge som de havde planlagt, men foruden det! Hun vendte blikket væk fra ham og med den direkte.. skuffede mine. Det var slet ikke fordi at hun ønskede at blive liggende der. ”Ja, du skal lade mig gå!” endte hun med en fast tone, som hun endnu en gang vendte blikket op mod ham. ”Jeg tager hjem..” endte hun med en direkte hvislende tone, for hun var vred og ikke mindst også.. skuffet? For nu var det hele virkelig også endt med at blive ødelagt for hendes vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, om det var noget som han ville det eller ej!

[scorpius]

Det var ikke fordi Scorpius helt ville sige at det var hans skyld at aftenen var blevet ødelagt, for det var hendes skyld at han var blevet kold og havde trukket sig tilbage, eftersom hun fuldstændig havde overreageret hans ord, hvilket havde irriteret ham, da han jo godt kendte svaret og hun behøvede ikke at tvære det mere ud end det var! Måske hun ikke gengældte følelsen, men han var faktisk ked og træt af at de ikke kunne vise deres følelser for hinanden ude i offentligheden bare på grund af den de var, netop fordi de var en Salvorique og hun var datter af den store leder, selvom han fandt det direkte irriterende! Han var ikke herre over sine egne følelser og han kunne ikke gøre for at han følte for Sanira som han gjorde, desuden så havde han jo ikke rigtig nogen foruden hende. Jovist havde hans mor altid været der for ham og også hans søster, men ellers hadede alle andre ham jo nærmest. Det var vel også derfor at han ønskede at gøre det godt igen? Han brød sig ikke om at se hende så sur og trist, selvom det var at overreagere og spille kostbar, for hun havde slet ikke grund til at blive så sur som hun var! Han kunne godt mærke da hun slog og sparkede fra sig, hvor han også af og til var ved at tabe hende, fordi hun slog ham i ryggen, men han formåede alligevel at få hende ud på badeværelset, hvor det kække smil gled over hans læber. Han havde låst døren og stod også foran den, så hun skulle først forbi ham, før hun kunne komme ud. Han rystede let på hovedet af hende til hendes ord. “Åh jaså? Jeg kender dig godt nok til at vide at du ikke kan gøre mig ondt,” svarede han drillende, hvor han blinkede ganske let til hende, selvom han ikke just havde mærket sig af den brændende alvor som hun selv prøvede at lade komme til udtryk, da han egentlig bare ønskede at gøre hende i godt humør igen.
Det var først da Scorpius fik Sanira ned at ligge og satte sig overskrævs på hendes mave, at han faktisk rigtig lagde mærke til at hun faktisk ikke fandt det morsomt, eftersom hun fik tårer i øjnene, hvilket også fik ham til at slippe hende, hvor han blot sad helt stille ovenpå hendes mave, imens hans smil var falmet og hans morskab forsvundet. “Sanira..” forsøgte han roligt, hvor han ikke tog sig af at han faktisk var helt nøgen under håndklædet, som også var ved at blive løsnet. At hun ville hjem, var en tanke som fik det til at trække sig sammen i hans indre, eftersom han ikke ønskede at hun skulle gå, tværtimod prøvede han jo bare at gøre hende glad igen, selvom det tydeligvis var et mislykket forsøg, hvilket ikke just gjorde ham i bedre humør og hendes tårer gjorde ham tværtimod helt trist. Han endte med at ligge sig ned over hende, hvor han strøg hende blidt over kinden, som hun havde vendt mod ham, ved at se væk fra ham. “Undskyld..” hviskede han dæmpet, som han trak hånden til sig igen, selvom han blev liggende over hende. “Jeg ville jo bare gøre det godt igen,” forsøgte han, som han rynkede brynene i en trist mine. Han hadede når hun var sur på ham, for når hun var, så følte han at hele verden gik imod ham, eftersom hun jo egentlig var den eneste som han havde.

[Deleted]

At hendes intentioner ved det hele, var misforstået, var en tanke som direkte irriterede hende, for det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At han havde ødelagt det hele, var en tanke som direkte måtte irritere hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket direkte mod ham som hun var endt over hans ryg for at komme ud på badeværelset, for det at hun ikke selv fik lov til at gøre som hun ville, var en tanke som direkte måtte irritere hende, for ikke at glemme, at det var noget som direkte måtte pisse hende af, for det var slet ikke det! Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang og med den samme ganske så kortfattede mine som hun slet ikke kunne skjule på nogen måde overhovedet. At de havde følelser for hinanden, var allerede gået op for hende allerede for længst, også selvom det var dem så forbudt som noget overhovedet kunne blive, for hun var den som hun var, og han var den som hun var, og selvfølgelig ikke var noget som de kunne gøre noget ved af den grund, og det var virkelig noget som måtte frustrere hende lige så meget som det også måtte irritere hende, men der var virkelig ikke noget som man kunne gøre ved det af den grund! Hun bakkede hastigt væk fra ham, som de nåede ind på badeværelset, for lige nu var det bestemt heller ikke ham som hun ville have tæt på! Det var måske ikke fordi at hun ville kunne få sig selv til at gøre alvor af sin trussel, men mest kun for at understrege alvoret i det, for hun ville virkelig ikke have det! ”Jeg snakkede ikke om mig!” udbrød hun tvært, som hun gjorde sit for at holde sig på afstand, for han skulle bare holde sig langt væk fra hende.
Det morsomme var allerede gået af for Saniras vedkommende, for dette var bestemt ikke særlig sjovt mere! Hvis det var hans forsøg på at gøre det godt igen, så var det bestemt ikke noget som hun fandt som morsomt mere! Hun ville virkelig bare hjem og bare glemme at denne aften overhovedet var sket, for det hele var virkelig spoleret! At han endelig stoppet, var noget som alligevel glædede hende, også selvom det virkelig var frustrerende for hende som intet andet overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket direkte op mod ham, som han lagde sig over hende i stedet for, hvor hun endte med at fnyse af ham. ”Og hvordan synes du selv at det går?!” bed hun ham af, med en stemme præget af de tårer som hun havde i sine øjne, for det gjorde hende virkelig så vred, at hun faktisk blev ked af det, når han ikke bare kunne forstå hendes signaler, for de kunne da ikke være mere tydelige end de var i forvejen, kunne de? ”Jeg tager hjem… Lad mig være..!” endte hun tydeligt frustreret, som hun forsøgte at skubbe ham af. At han tog alt fra hende bare sådan, var slet ikke noget som hun fandt sig i, og så måtte hun jo markere grænserne på de måder hun havde – at afvise ham, uanset hvor hårdt og slemt det så end måtte være, for dem begge to!

[scorpius]

Hendes trussel lød nærmest som om hun ville slå Scorpius ihjel, hvilket han vidste at hun ikke kunne få sig selv til, for han vidste at hun nød hans selskab, uanset hvor meget han kunne dumme sig! Han vidste at hun ikke ønskede at han kom til skade, selvom hun faktisk mange gange forsøgte at såre ham, for at holde ham på afstand, men han tog det ikke så tungt, for han vidste at hun gengældte hans følelser, selvom de aldrig havde givet hinanden de tre store ord, vel et sted fordi de vidste at de ikke kunne binde dem? Alt var jo kompliceret, de ville nok aldrig kunne få hinanden, og hvis Giovanni fandt ud af det, så vidste han slet ikke hvad manden kunne finde på at gøre, selvom det nok mest ville gå ud over Scorpius. Han fnøs kortfattet til hendes ord, da han kunne regne ud at hun mente sin far, når hun ikke talte om sig selv. “Åh ja? Så du vil give mig til din far? Og hvad vil du helt præcis sige til ham? At du gav dig selv hen til mig?” spurgte han kækt, hvor smilet bredte sig på hans fyldige læber. Han vidste at hun ikke ville kunne få sig selv til at gøre ham ondt og han vidste at hun ikke ville sladre til sin far, for det kunne også godt ende med at gå ud over hende, selvom.. et sted så kunne hun vel også lyve sig fra det? Uanset hvad så kunne Giovanni hurtigt finde ud af sandheden, da han bare kunne søge ind i begges hoveder og få sandheden at vide, så hun ville jo egentlig ikke kunne lyve sig fra det. Og de vidste begge to at han ikke forførte hende til at være sammen med ham, hun ønskede det selv af hjerte, for ellers havde han da aldrig gjort hende noget eller trukket den videre!
At hun ville hjem var noget som gjorde ondt på Scorpius at vide, for.. de var jo netop taget af sted for at more dem, for at få lidt alenetid og for endelig at kunne tilbringe tiden sammen og så ville hun bare trække i land uden videre? Det ville han ikke have! Måske han havde dummet sig, men det var da hende der var startet med at overreagere, så hvis nogen burde gå, så var det da ham! Men det ønskede han tværtimod ikke! Han ønskede at gøre det godt igen, så de kunne tilbringe tiden sammen som de havde aftalt. Han fnøs let til hendes ord. “Når du reagere sådan, så ikke særlig godt,” mumlede han for sig selv, som han vendte blikket kort væk fra hende. Det var jo ikke fordi han ønskede at hun skulle græde, blive sur eller ked af det, for han ønskede tværtimod at hun skulle være glad, men det var han vidst ikke for god til. Han endte med at ryge ned fra hende, da hun valgte at skubbe ham væk, hvor han vendte blikket overrasket imod hende. “Vil du gå bare på grund af så lidt?” spurgte han med vantro i stemmen, som han satte sig op og vendte blikket næsten tvært imod hende. Det var da hende der var startet med at feje ham af banen! Dette var da på ingen måder fair! Hun skulle altid blive så pokkers afvisende! Hvis hun virkelig ikke gad tilbringe tiden med ham, så kunne hun bare gå!

[Deleted]

Sanira fandt på ingen måder det her sjovt mere, og det irriterede hende virkelig, at Scorpius bare ikke kunne se det! Nej, hun ville ikke kunne få sig til at gøre ham ondt, men han burde vide, at når hun truede med at melde ham ved hendes far, så mente hun altså alvor, for hun ønskede virkelig ikke at skulle fortsætte det her mere! Det var virkelig ikke sjovt længere og det var noget som hun virkelig ønskede så desperat at han kunne se, også selvom det var tydeligt at være meget at forlange af ham, og det var bestemt heller ikke noget som hjalp hende på nogen måde! Hun sendte ham en vred mine. Hvis det virkelig krævede det, så skulle hun nok formå at lyve sig ud af situationerne, for det var noget som hun efterhånden var temmelig god til, så det var slet ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun fnøs ganske kortfattet, som hun vendte blikket let væk fra ham igen. Han var og blev da virkelig håbløs, og det var noget som virkelig måtte irritere hende efterhånden! ”Du er virkelig håbløs Scorpius!” udbrød hun med en tydelig frustration i minen, for hun kunne virkelig ikke holde det ud, for det var slet ikke noget som gav mening for hende! Han plejede at være så god til at vise hende den forståelse og nu...nu var der bare ikke mere i det, for det var som var det hele forduftet, og det var en tanke som direkte måtte irritere hende!
At det efterhånden var ved at gå op for Scorpius, at hun faktisk ikke fandt det særlig morsomt, var selvfølgelig en tanke som glædede Sanira, for hun ville virkelig ikke mere, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket direkte vredt mod ham endnu en gang. Hans mumlen gjorde det kun tydeligt for hende, at han havde ramt helt plet denne gang, hvor hun vendte blikket direkte mod ham. ”Det var da utroligt.. Du har faktisk noget mellem ørene..” vrissede hun let, som hun sendte ham en fast mine. Selv for hende, var der grænser for hvad hun fandt sig i, og dette var bestemt ikke noget undtag å nogen måde, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Det kunne godt være at hun havde overreageret, men han vidste, at det ikke var noget som de fik noget ud af at snakke om, for ordene kunne ikke siges, og at stikke af, ville aldrig blive et alternativ! De ville aldrig nogensinde kunne få hinanden! Hun satte sig op som han endelig valgte at komme af hende, hvor hun vendte blikket direkte rasende mod ham. Hun var virkelig oppe i det røde felt nu, og det var bestemt heller ikke fordi at han gjorde det meget bedre for hende , for det gjorde han på ingen måder! ”Så lidt? Du ved at vi ikke får noget ud af det! Når jeg siger stop, så mener jeg det! STOP!” endte hun med en direkte frustreret stemme. Denne gang var det virkelig ødelagt for hende. Hun var slet ikke fristet til at tage i byen længere! Eller tilbringe tiden med ham for den sags skyld!