Our new life.. Together?

[ryan]

Natten havde lagt sig over Dvasias og Rimshia City. Det blev efterhånden tidligt mørkt, som landet var kommet ind i efteråret og snart vintertiden. Det var langt køligere end hvad det plejede at være, selvom det ikke var et problem for en vampyr. Der var efterhånden gået en måned.. måske lidt mere, siden Ryan havde valgt at lægge kortene på bordet og fortælle Leah omkring sine følelser, til hans eget held havde hun følt det samme. Selvfølgelig havde de haft deres småskænderier, men de var jo som de var. Af den grund ønskede han ikke at svigte hende, han havde faktisk holdt sig i kort snor, hvad angik de kvinder han normalt ville have søgt til, for når han havde en sensuel dæmon, så havde han faktisk rigeligt i én kvinde, nemlig Leah. Et sted kunne man vel sige de passede perfekt sammen? Hun havde sine behov der skulle stilles, og han havde sine lyster. Ikke fordi det kun gik ud på lysterne, for der lå langt mere i det. Leah forstod sig nok ikke på det, og han var et sted også lidt dårlig til at vise det, men han vidste, for han kunne fornemme, mærke og føle at hun var hans mage; hans eneste ene. Han vidste mange havde svært ved at forstå sig på vampyrerne og deres mage-ting, men der var virkelig kun én enkelt person i en vampyrs liv, som de kunne nære disse stærke og oprigtige følelser til. Og det var præcis sådan han havde det med Leah. Det måtte faktisk forundre ham at det lige var hende, specielt når man tænkte på deres første møde, og alt andet de havde været igennem. Men nu var de flyttet sammen, havde tilmed indgået et forhold, og snart skulle han vel også finde et job? Han vidste at han ikke kunne leve på familiepengene for evigt.
Ryan var på vej hjem fra en jagt. Han skulle trods alt stadig have stillet sin evige sult på blod. Han havde vasket sig, så han så bare lidt præsentabel ud, selvom han godt nok kun skulle hjem, men Leah var ikke vampyr, så hun så jo nok ikke ligefrem specielt fornøjeligt på det. Han gik ud fra at hun var hjemme, hvilket også var grunden til at han satte kursen med det samme mod deres lejlighed. Måske hun var gået i seng? Måske hun sad i stuen foran pejsen? Uanset hvad, glædede han sig egentlig bare til at komme hjem til hende, selvom han da håbede på at hun var oppe, så han fik talt med hende, for han havde været ude hele dagen, han havde haft et ærinde han skulle have klaret, og han havde faktisk en nyhed til hende, selvom han ikke var sikker på hvordan hun ville reagere på det. Han sprang roligt ned fra det ene tag, som han landede let på jorden, hvor han smuttede ind i den ene mørke gyde, som han gik igennem, inden han kom ud på den anden side på en åben gade, hvor han smuttede til venstre. Der gik ikke lang tid før han stod foran det store højhus, hvor lejligheden måtte ligge på én af de øverste etager. Han smuttede indenfor, hvor han på et splitsekund, stod udenfor døren. Han åbnede den roligt, som han smuttede ind i lejligheden. Han bar nogle mørke jeans, sine sko og ellers en hvid skjorte – der dog havde blodpletter på sig. Han knappede den roligt op, som han stod ude i den lille entré, inden han gik ud i stuen, der var slået sammen med køkkenet. Han smuttede dog hurtigt ud på badeværelset der lå på højre hånd fra entréen af, hvor han smed skjorten, så han stod i bar overkrop og så hun ikke ville lægge mærke til blodet, inden han smuttede ud i stuen igen.

[Deleted]

Det blev hurtigt mørkt og det blev hurtigt koldt, hvilket var noget som påvirket Leah meget. Selvsagt, så havde hun intet imod det, for hun havde en favn som hun kunne søge til, så selvfølgelig var det noget som gjorde sit for hendes del. Hun havde givet sig hen til en mand og det var bestemt heller ikke fordi at hun havde fortrudt det – endnu om ikke andet. Det gik relativt godt, hun havde sit behov som skulle stilles og han havde sine lyster, så man kunne vel godt sige, at de var et perfekt match? Hun elskede ham og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ønskede at skjule for ham, hvis det var noget som hun ønskede at blive fri for i det store og hele, om det var noget som man ville det eller ikke. Selvom både Ryan og hende selv havde sine problemer at slås med, så fandt de ud af det. Han prøvede, hun prøvede og det gik jo faktisk temmelig godt – i hendes øjne om ikke andet, men så var der jo heller ikke noget som man skulle klage over. Tvært imod! Selvom hun ikke rigtigt forstås sig på hvordan det foregik for en vampyr med følelser og den slags, men hun prøvede om ikke andet, for hun ønskede selvfølgelig at det hele skulle fungere, så de ikke endte ud i de største problemer, hvis det var noget som de ellers kunne blive fri for!
Det var sent og Ryan var ude at jage. Det var bestemt heller ikke fordi at hun var bange eller bekymret for ham for den sags skyld. Ganske rigtigt, så var hun ikke meget for at han kom hjem spækket med blod, hvilket hun havde givet udtryk for allerede skræmmende mange gange, men hun vidste at han var nødt til det, men bare at han vaskede sig af inden han kom til hende, så var det fint. Der var fuld gang i pejsen, selvom der ikke var så meget gang i hende. Hun gjorde ikke det vilde når Ryan ikke var der sammen med hende. Det var koldt udenfor og lejligheden var mørk – mest også for Ryans skyld, så det var ikke fordi at de kunne lade solen stå ind og varme i løbet af en dag, så der var en kende køligt. Hun lå mere eller mindre sammenkrøllet på sofaen, hvor hun faktisk var gledet hen i en søvn. Hun var nu alligevel fuldkommen rolig, hvor hun end ikke lagde mærke til at han kom hjem. Hun befandt sig i en behagelig natkjole af silke. Den skjulte hvad den skulle skjule og viste mere eller mindre alt det andet, for hun havde bestemt heller ikke noget at skjule for Ryan, for han havde jo mere eller mindre allerede set det hele allerede! Hun trak vejret dybt og vendte sig en anelse i det tynde tæppe som hun lå med på sofaen. Normalt sov hun ikke på soveværelset hvis han ikke var hjemme, for det var.. akavet når hun ikke havde hans favn at krybe ind i. Hun var nok mere hen i det kærlige når han var hjemme og omkring hende, end det hun var når hun var alene og bare gik hvor hun havde lyst til, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet på noget tidspunkt. Ude gjorde hun stadig det som hun gjorde, hvis folk viste sig at have de forkerte intentioner – Hun slog ihjel og det var fuldkommen lige meget for hendes vedkommende, for der var kun en som måtte lægge hænderne på hende, så var det Ryan!

[ryan]

Ryan prøvede virkelig at få sit liv flettet ind i Leahs vaner og behov, selvom det ikke altid var lige let, når han var en vampyr – et nattevæsen, hvor hun havde døgnrytme som et normalt menneske. Han havde godt nok sin tatovering der beskyttede ham imod sollys, så han kunne også godt være ude om dagen, men han nød nu mest af natten, for det var der han bedst kunne jage, også for ikke at blive opdaget. Han prøvede om ikke andet at falde ind i hendes døgnrytmer, selvom den til tider smuttede for ham. Han nåede ikke rigtig at se sig omkring, før han var ude på badeværelset, hvor han havde smidt den blodige og plettede hvide skjorte. Selve badeværelset var ikke så stort igen, mindre end det som lå ud til soveværelset. I dette badeværelse, var her dog en bruser, og håndvaks og generelt det nødvendige. Han så sig ganske let i det store spejl over håndvasken, for at se om han havde fået alle blodpletter væk, der var ganske få på kroppen, som han hurtigt fik væk med en våd klud, inden han smuttede ud i stuen, der lå indtil badeværelse, slået sammen med køkkenet. Generelt var lejligheden ikke særlig stor, for der var en lille gang, et lille badeværelse, en forholdsvis stor stue, med pejs, selvom den var slået sammen med selve køkkenet, der bar stengulv, som gik ud i trægulv der viste stuen. Fra stuen, var der to skydedøre, overfor det lille badeværelse som han kom ud af, som førte ind til selve soveværelset. Stuen havde også en mindre terrasse, den som de var kommet ind af første gang han havde vist hende selve lejligheden og fortalt hende at han ønskede at give hende den. De dybblå øjne søgte ganske let rundt i rummet. Hun sad ikke i sofaen. Han gjorde en hurtig bevægelse og stod henne ved skydedørene, som han rullede til siden, selvom soveværelset var helt uberørt. Han rynkede brynene i en undrende mine. Hvor pokker var hun henne? Hun plejede ikke at søge ud på denne tid af natten.. det havde hun i hvert fald ikke gjort det sidste lange stykke tid. Han kløede sig let i nakken, som han vendte sig om, hvor blikket faldt på den sovende skikkelse i sofaen, hvilket fik det morende smil til at glide over hendes læber. „Nå så der er du,” mumlede han for sig selv, selvom han vidste at hun ikke kunne høre ham. Han gik roligt hen mod sofaen. Hans muskuløse overkrop var præget af de ar han havde fået fra arenaen, han havde stadig et ar på ryggen fra lynet Alaster havde skudt efter ham, selvom han også havde et ar fra et lyn på brystet, et gammelt ar, som den magiker havde skudt efter ham, og han svor at han nok skulle finde ham og hans lille magikertøs igen! Dem var han bestemt ikke færdig med! Han lod hovedet søge en anelse på sned, hvor han bevægede sig bag om sofaen og lod hånden stryge langs ryglænet. Hun lå og sov så trygt.. det var jo næsten synd at vække hende. Han endte med at gå ned i knæ foran hende, hvor han lænede sig frem og skænkede hendes kind et blidt kys. Hun var så smuk.. hans smukke kæreste. Et stille smil prydede hans læber, ved den tanke alene, for det var noget som faktisk måtte gøre ham glad! Han løftede den ene hånd, hvor han trak det tynde tæppe bedre omkring hendes skuldre, inden han strøg hende blidt over håret. Han ønskede faktisk ikke at vække hende.

[Deleted]

Ryan prøvede at lægge sin døgnrytme efter hendes, hvor selv Leah prøvede at lægge sin efter hans, selvom det ikke altid virkede for hendes vedkommende, det var noget som et sted morede hende. Selvfølgelig ønskede hun at nyde tiden så meget med ham som muligt, også selvom hun til tider havde ham med ude når solen stod højt, også bare for at være lidt sammen med ham. Selvom det hele ikke altid var lige nemt, de havde selvfølgelig deres uoverensstemmelser og selv hun kunne ikke fordrage at se ham dækket i blod, selvom hun faktisk selv slog folk ihjel. Deriblandt helst fyre som stillede sig direkte i vejen for hende. Lejligheden var måske ikke så stor, men de havde hinanden og de var jo trods alt kun to, så de fik det hele til at løbe omkring. Hun passede køkkenet, hun tog sig af huset og han lavede nu det som typisk mænd og vampyrer nu måtte og selv det at han var ude at jage, var noget som hun slet ikke ønskede at blande sig i på nogen måde!
At Ryan var kommet hjem, var slet ikke noget som Leah havde den fjerneste anelse om, for hun.. .sov ganske enkelt! At han ledte efter hende, var slet ikke noget som hun tænkte over, for i hendes hoved og i hendes mange drømme, der sad de allerede tæt i tæt, de nød hinanden, de puslede om hinanden og det var noget som efterlod hende i hendes søvn med et mindre smil på læben. Det var en god drøm for en gangs skyld. Det var faktisk ikke noget som skete så ofte igen, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det nu endeligt måtte være i det store og hele. Som han gled ned ved siden af hende, så blev hun stadig liggende, også selvom hun begyndte at røre sig en smule, da han pakkede hende mere ind i tæppet, selvom hun blev liggende ganske roligt på sin plads. Som han strøg hende roligt over kinden, hvor hans kolde læber kom i kontakt med hendes varme hud, så var det noget som svagt trak og nærmest måtte rive hende ud af søvnen, hvor hun let strækkede sig under tæppet som alligevel endte med at glide af hende, idet hun stille og tydeligt rundt på gulvet, måtte åbne øjnene. Blikket søgte direkte til hans skikkelse ved siden af hende, hvor selv smilet måtte brede sig en anelse på hendes læber. ”Er du allerede hjemme..?” Selvom hun stadig var meget, meget døsig, så blev hun dog alligevel liggende og med blikket hvilende på hans skikkelse. Hun trak vejret dybt og lukkede øjnene for en ganske kort stund igen. ”Jeg har ventet på dig..” endte hun roligt, som hun direkte valgte at kvæle et gab, for det var virkelig utroligt så træt hun var! Hun følte hun havde siddet oppe og ventet på ham i en mindre evighed, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i det store og hele! Hun vendte sig endnu en gang, så hun endte med at ligge direkte på ryggen i stedet for. det var faktisk rart at ligge der, selvom det bedste helt klart var at have hans favn at ligge i. Ikke fordi at det var noget som hun ville skjule, for hun nød det.. det var der hun for alvor måtte føle sig god og tryg.

[ryan]

At se hende ligge på sofaen, var noget som måtte få smilet frem på Ryans læber. Det glædede ham kun at hun stadig var hjemme, selvom han næsten ville gætte sig til at hun måtte kede sig, der var faktisk for hendes skyld at han havde løbet ærinder i dag, selvom han ikke vidste om det ville være en god eller dårlig nyhed, men valget ville jo være op til hende, så det var ikke fordi hun ville være tvunget til noget som helst. Han lod hovedet søge en anelse på sned, som de dybblå øjne måtte betragte sig af hendes smukke skikkelse. Hun var godt nok perfekt udseendemæssigt, men det var hun i den grad også personlighedsmæssigt! Hun var hans mage, utroligt at lige hans skulle få de rod sagt, for det havde han faktisk aldrig troet, netop fordi han var som han var, men enhver vampyr kunne vel ændre sig, hvis han eller hun fandt sin mage? Det ville han i hvert fald skyde på. Han endte med at sidde fuldstændig stille, da hun valgte at rykke på sig, hvor han næsten var bange for at gøre noget forkert. Han sad blot og stirrede næsten uskyldigt på hende, da hun slog øjnene op, helt musestille, indtil hendes ord forlod hendes læber. Til tider var hun imod at han vækkede hende, andre gange havde hun intet imod det, det gjorde det virkelig besværligt af og til! Han sendte hende et skævt smil og nikkede ganske let til hendes ord. „Mhm,” mumlede han roligt, som han fortsatte med at stryge hende blidt over håret. Han nød virkelig at komme hjem til hende, at vide at hun ventede på ham, og kun ham! Der var ikke flere mænd i hendes liv, og det kunne han virkelig ikke være andet end tip-top tilfreds over! At hun kvalte et gab, gjorde det tydeligt for ham at hun var træt, hvor det heller ikke havde været hans mening at vække hende. Han lod hovedet søge en anelse på sned til hendes følgende ord. Hun havde ventet på ham? „Det havde du ellers ikke behøvet. Kan se at du alligevel faldt fint i søvn,” endte han i en morende tone, som han trak på smilebåndet. Han tog roligt fat omkring tæppet, som han trak op omkring hendes krop igen, da hun lagde sig om på ryggen. Han lagde sig en anelse mere ind mod hende, hvor han sendte hende et skævt smil. „Jeg har tænkt på dig.. hele dagen,” hviskede han kærligt mod hendes ene øre. Han havde jo faktisk ikke set hende hele dagen, da han var taget af sted tidligt om morgenen og havde været ude til nu. Han lænede sig ned og skænkede hendes perfekte, fyldige og bløde læber et dybt og intenst kys, selvom han hurtigt brød det igen. „Jeg elsker dig,” tilføjede han roligt, uden at de dybblå øjne søgte væk fra hendes skikkelse på noget tidspunkt, for det kunne de virkelig ikke! Han elskede hende virkelig, og det var ord han faktisk måtte mene! Desuden havde han virkelig savnet hende. Han så kort ned af hende, inden blikket faldt tilbage mod hende igen. Han kunne se hendes natkjole, så med andre ord havde hun været på vej i seng.. men hvorfor lå hun så ikke inde i sengen? Havde hun virkelig ventet på ham her i stuen? Han lagde sig roligt op ved siden af hende, hvor han lagde sig halvt ind over hende, da sofaen ikke var så bred igen.

[Deleted]

Soveværelset var mørkt og.. uhyggeligt, når Ryan ikke var der til at holde om hende. Leah var et sted og lidt i hemmelighed en stor puttegris! Hun elskede at putte og specielt når det var med Ryan, for han var den eneste som skulle have lov til at holde om hende på denne her måde, om det var noget som man ville det eller ikke. Han havde været ude hele dagen, selv hun havde ikke altid nogen anelse om hvad han foretog sig, men hun valgte at stole på ham og til nu var det hele jo gået temmelig godt. Han var jo altid kommet hjem til hende igen, og det var det som hun anså som det vigtigste. Han havde ikke svigtet hende, men faktisk fået hvad han ønskede, tilfredsstillet hende og blevet og holdt om hende. Det var faktisk en følelse som hun meget vel kunne gå hen og vænne sig til! Ganske roligt havde hun slået øjnene op, selvom hun virkelig var træt! Normalt blev hun kun sur når hun blev vækket, når det var inde på soveværelset, for der lå man virkelig fantastisk! Specielt når hun var så heldig at sove i hans favn, selvom hun udmærket godt vidste, at ham som vampyr havde sit at skulle tage sig af, hvilket hun også prøvede at acceptere, selvom hun faktisk var bange for at det ville tage hans tid fra hende af, og det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede!
Leah ventede kun på Ryan! Der var ikke andre fyre i hendes liv, hun havde ikke H-huset mere, så selvfølgelig var det alt sammen noget som kun måtte glæde hende, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vidste at hun var god til sit arbejde, men det var skam kun forbeholdt Ryan på soveværelset og ikke nogen andre! Selvfølgelig havde de deres op og nedture, men de fandt normalt altid ud af det, hvilket var en tanke som glædet hende. Hun kunne virkelig ikke fortryde at hun havde givet sig fuldkommen hen til ham, skænket ham de ord som hun havde og velvidende om at de var gengældte, for det var virkelig det bedste og vigtigste for hende. Han havde givet hende en tryg base.. en tryg base, hvor hun faktisk blev værdsat for den som hun var, og det kunne vel heller ikke blive bedre end det? ”Mhmm… Jeg sover nu bedre, når jeg har dine arme om mig..” Det var jo ikke engang fordi at det var løgn. Hun sov virkelig som en baby når han havde armene om hende. At han puttede hende under tæppet havde hun nu heller ikke noget imod. Nu skulle hun nok holde sig vågen! Hun havde jo ventet på ham og denne gang havde hun faktisk været bekymret. Det var sjældent at han var ude så længe af gangen som han havde været denne gang, og selv hun havde ingen anelse om hvorfor! Hans ord fik hende kun til at smile, hvor hun mere end glædeligt lod ham komme op til hende. ”Har du..?” spurgte hun roligt, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile, for det var noget som glædet hende at høre! Kysset besvarede hun selv med den største glæde, hvor hun roligt lagde sig, så der også var lidt plads til ham. Sofaen var ikke just den mest brede – det var langt nemmere inde i sengen. ”Jeg elsker også dig, Ryan..” Hun fik roligt viklet hånden ud af tæppet, hvor hun lod den stryge mod hans kind, og med de isblå øjne roligt hvilende i hans mørke øjne. De som altid kunne betage og fange hende. ”Du har været ude hele dagen.. Hvor har du været henne?”

[ryan]

Ryan nød nu at komme hjem til et fast sted, specielt fordi det var Leah som måtte vente på ham, for det gjorde hun jo mere eller mindre hver aften! Medmindre han brugte hele dagen sammen med hende og natten med, for så var der ingen af dem som ventede. Han vidste at hun også søgte ud, og andet tillod han heller ikke, for han ville heller ikke have at hun hang indenfor resten af sit liv, hun havde brug for at komme ud og få noget at lave, få noget frisk luft. Når han havde tid, så gik han hellere end gerne en lang tur med hende, tog hende med udenfor byen og brugte tiden med hende der, eller også gik han hjertens gerne rundt med hende nede i byen, tog hende med ud at spise, gik på shopping, selvom hun ikke altid blev lige begejstret, når han dissede og kritiserede noget som hun godt kunne lide, hun havde sit store temperament og han havde for let ved at tricke det, selvom det også var gengældt, så de havde skam deres mange intriger, kontroverser og interne krige, men derfor elskede han hende stadig, sårede han hende, så prøvede han altid at gøre det godt igen. Desuden så blev hun hos ham, kun ham og søgte ikke til andre mænd, hvor han heller ikke søgte til andre kvinder, for han vidste at hun ikke ville tilgive ham det, hvis han var hende utro, og han ønskede ikke at miste hende! Desuden vidste han jo at hun var blevet svigtet så mange gange, og det var også hvad hun havde fortalt ham endnu engang på kroen; At han ikke måtte svigte hende, og det ønskede han virkelig heller ikke! Så han gjorde virkelig alt hvad han kunne for at prøve at tilfredsstille hende på alle måder! Det var dog ikke altid lige let.
De dybblå øjne faldt roligt til hendes smukke isblå, hvor smilet ikke falmede på noget tidspunkt overhovedet, for det kunne det da slet ikke! Han nød virkelig at se hende i så godt humør, desuden så havde han virkelig savnet hende! Han trak på smilebåndet til hendes ord, hvor det skæve smil hvilede på hans læber. „Så var det godt jeg kom hjem i tide, hva?” Han blinkede let til hende, uden at smilet falmede. Der var også de aftner, hvor han var kommet langt senere hjem, hvor han også havde fundet hende sovende på sofaen, men hvor hun havde sovet langt tungere, så han havde været nød til at bære hende ind i seng. I det mindste kunne han nå at nyde lidt tid med hende, for det var noget som han faktisk havde savnet! Han havde virkelig også prøvet på at gøre alt så hurtigt som muligt! At hun gjorde plads til ham, havde han intet imod, hvor han blot lagde sig tæt ind til hende. Sofaen var ganske vidst ikke særlig bred, men det gjorde ham nu intet, for så lå han jo automatisk tæt på hende, hvilket han kun kunne nyde! Han nikkede ganske let til hendes ord. „Mhm.. har ikke kunnet få dig ud af mit hoved,” svarede han lavmælt og dog sandfærdigt, for det kunne han faktisk ikke, det var efterhånden blevet umuligt for ham. Efter han havde lagt kortene på bordet og erklæret sin kærlighed til hende, så var alt virkelig blevet værre! Så var det som om han slet ikke kunne stå imod hende og sine egne følelser for hende, selvom.. det gjorde ham et sted heller ikke noget. Det at hun besvarede kysset, fik varmen til at sprede sig i hele hans krop, så det måtte sitre! Han vendte roligt blikket mod hende, smilede til hendes ord og til hendes strøg mod hans kind, som han nød og ikke mindst havde savnet, for han havde virkelig længtes efter hende! At hun spurgte ind til hvad han havde lavet, fik ham til at lade hovedet søge en anelse på sned. „Jeg har løbet ærinder hele dagen. Jeg var inde og fik mig en snak med ejeren af Den Dansende Flamme,” forklarede han ganske let.

[Deleted]

Leah vidste skam godt at de havde sit at slås med, selvom hun var overbevist om at det var noget som de skulle klare. De klarede det jo skide godt til nu. Selvom hun direkte havde tigget og bedt ham om ikke at svigte ham, så det skam også ud som om at det var en besked som var sunket ind, så selvfølgelig var det noget som glædet hende, for han kom hjem gang efter gang til hende. Hun mødte ham i døren med et kys – hvis hun ikke lå og sov, som hun havde gjort denne aften og det var noget som hun faktisk nød af. For en gangs skyld, så følte hun at hun havde fundet et godt sted at være, en god mand som passet på hende, også selvom hun vidste at han kun var god overfor hende og ikke overfor nogen andre, hvilket hun skam også havde det fint med. Selvom det var ham som stod for pengene her på stedet, så var hun faktisk ikke den helt store pengebruger. De var ude at shoppe, selvom hun faktisk hellere ville gå langs søen sammen med ham, eller stranden for den sags skyld, for det var noget som hun faktisk godt kunne lide. Hun ønskede virkelig ikke at miste ham på nogen måde, om det var noget som man ville det eller ikke. Hvad der var sket på deres første møder, var nu heller ikke noget som hun tænkte over længere. Det var bestemt heller ikke fordi at man kunne prale med at det var et.. romantisk førstemøde, men det rørte hende virkelig ikke. Manden var virkelig den eneste ene i hendes liv!
Leah havde nok reageret på en helt anden måde, hvis det ikke var fordi at Ryan havde været væk hele dagen. Hun havde faktisk savnet ham. Det var virkelig utroligt hvor meget man kunne blive afhængig af et andet individ! ”Mhmm.. Jeg ved nu ikke. .Jeg faldt jo faktisk i søvn inden du kom hjem.” Endnu en gang måtte hun kvæle et gab, selvom det nu heller ikke var så svært igen. Det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. For hun var virkelig træt! Men det at sove nu, ville slet ikke blive et alternativt! Tanken om at hun havde fyldt så meget i hans hoved at han ikke havde tænkt på noget som helst, var noget som gjorde hende glad. At gøre plads til ham, var måske ikke det nemmeste, men det at de kunne ligge så tætte, var noget som hun selv nød sig af. Lige i dag, var hun faktisk i et temmelig godt humør, selvom han vidste, at der ikke skulle så meget til igen, før det hele ville gå mod sin ende og det hele ville ende fuldkommen ødelagt som intet andet overhovedet. ”Jeg kan godt lide, at jeg fylder så meget, at du ikke tænker på andet..” Hendes stemme var ikke noget andet end en hvisken, for det var jo egentlig bare en ren sandhed. Der var ikke nogen grund til at lyve for ham, for han kunne spore det i hende, hvis det var og det ønskede hun bestemt heller ikke. At han havde været ude og løbe ærinder hele dagen, var noget som alligevel måtte gøre hende nysgerrig og meget endda. Hun trak morende og alligevel træt på smilebåndet, selvom hun alligevel valgte at lægge sig ind mod ham. ”Aha.. Du virker til at være en travl mand så pludseligt.. Hvad har du lavet på Den Dansende Flamme?” Hun vendte blikket stille mod ham endnu en gang og med den tydelige nysgerrige mine som tidligere.

[ryan]

For en gangs skyld virkede Leah til at være i umådelig godt humør, selvom det skete sjældent, når hun skulle vente i så lang tid på ham, eller når hun var træt, som han tydeligt kunne se og fornemme på hende at hun var, og derfor vidste han også at der ikke skulle meget til for at ødelægge hendes humør igen, og det var han virkelig ikke ude på! De havde haft alt for mange skænderier! Selvom det vel ikke blev bedre af den grund? Han kunne ikke holde op med at komme med en kæk bemærkning, når muligheden endelig kom, og den kom desværre alt for tit, og hun hadede vel hans kække bemærkninger? Det var i hvert fald dem som altid gjorde hende irriteret i udgangspunktet, som om hun ikke kunne tage en joke og var direkte humorforladt! Men han elskede hende af den grund! Hun var og blev virkelig hans mage! At hun kvalte endnu et gab, var noget som måtte more ham, selvom han tydeligt kunne se at hun måtte være træt. Han løftede hånden og strøg den ganske blidt over hendes kind, uden at han tog de dybblå øjne fra hende. „Det var heller ikke min mening at vække dig,” endte han roligt og i en lavmælt tone, for der var ingen grund til at hæve stemmen, når de lå så tæt, og når der var så stille. Han sendte hende et stille smil. Han havde faktisk ikke været ude på at vække hende, selvom det var sket alligevel, hun virkede dog ikke sur over det, men det var måske fordi han havde været ude hele dagen? De havde jo faktisk ikke set hinanden siden tidlig morgen. Han smilede ganske let til hendes ord. Det forundrede ham nu ikke, at hun godt kunne lide at vide at han tænkte på hende, og at hun var den eneste, for han vidste hvordan hun havde det med alle de andre tøser han havde været sammen med, selvom det var lang tid siden at han havde været sammen med en anden kvinde, for det havde han næsten ikke været i den tid han havde mødt hende. „Det tror jeg gerne,” hviskede han med et skævt smil, som han fortsatte med at stryge hende over kinden. Han elskede hende virkelig! De dybblå øjne betragtede hende roligt, hvor han blot lod hende lægge sig ind til hans skikkelse, som han selv lod armene søge omkring hendes skikkelse, skønt tæppet måtte skille dem fra at være i berøring med hinanden. At hun var nysgerrig på hvad han havde lavet, forundrede ham nu heller ikke, selvom han ikke havde noget at skjule, for det var jo faktisk på grund af hende at han havde været ude. „Tjo.. jeg tænkte at du snart måtte være træt af at gå rundt herhjemme alene, og uden at have noget at lave. Så jeg har snakket med ejeren af Den Dansende Flamme og har aftalt at du kunne få et job der, hvis du vil. Som bartender, servitrice, hvad du nu ville,” fortalte han roligt, uden at han tog blikket fra hende. „Men det er skam op til dig! Du.. behøver ikke, hvis du ikke vil,” indskød han hurtigt, for hun skulle bestemt ikke finde en grund til at blive sur! Han ønskede bare heller ikke at hun skulle kede sig herhjemme, for det måtte vel også være træls for hende, når han var ude og hun så var alene tilbage?

[Deleted]

Leah blev egentlig kun mere og mere træt efterhånden, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til som sådan, for hun var et sted vant til det efterhånden. Han var ude og han lavede det som nu skulle laves og hun var hjemme. Selvom det selvfølgelig blev trættende i længden at se de samme omgivelser dag ud og dag ind, hvor hun virkelig følte at hun efterhånden havde fortjent noget variation i dette! Lige i aften havde hun været i et utrolig godt humør. Det havde været en god dag for hendes vedkommende, selvom det bestemt heller ikke altid var lige nemt for hende at finde ud af. Hun elskede ham og så længe at han var der, så var hun også glad. ”Det skal du ikke tænke på..” Armene gled roligt omkring hans nakke, kun for at skulle holde ham helt tæt ind til sig. ”Jeg tror snarere at jeg ville blive sur, hvis du ikke havde vækket mig.. Nu kom du jo hjem,” påpegede hun med et stille og skævt smil på læben. Det var ikke fordi at det var noget som hun ønskede at skjule for ham, for hun elskede ham og selvfølgelig skulle han da vide at hun elskede når han kom hjem og at hun ikke altid var sur, for det var hun altså ikke! Så længe at det heller ikke var andre kvinder i hans liv, så var der heller ikke nogen fyre i hendes. Hun prøvede i hvert fald, for det var virkelig ikke nemt. Der havde været en hist og her, men det var nu heller ikke noget som var sket siden. De havde deres stunder hvor de råbte og skreg af hinanden, men det var faktisk ved at være et stykke tid siden. Selv lagde hun sig roligt ind mod hans skikkelse. Det var rart at han igen var kommet hjem, også selvom hun virkelig ønskede at komme lidt ud og væk fra huset, for det var det eneste som hun egentlig måtte ønske at opleve noget mere. Selvfølgelig kunne hun ikke holde ham væk fra markerne af, for hun vidste jo også at han skulle jage, men… hvad med hende? Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at være egoistisk, men hendes behov måtte han altså også tage lidt hensyn til! Blikket vendte hun mod ham, også selvom det ikke altid var helt nemt for hende at holde fokus på nogen måde, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile. Ordene var noget som af den grund, virkelig måtte komme bag på hende og ramme hende direkte som en overraskelse, det var end ikke noget som hun kunne skjule for ham. Hun blinkede med øjnene. Havde han skaffet hende et arbejde? Som ikke indebar det at være tæt på en mand? Det ville da være direkte fantastisk! Det var jo ikke fordi at hun direkte kunne få sig selv til at blive sur.. han gjorde det jo for hendes skyld og det vidste hun godt, selvom hun bare ønskede at.. han havde snakket med hende først? Hun smilede let. ”Har du været ude..og brugt hele dagen på at skaffe mig et arbejde?” Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle reagere, for det var virkelig en utrolig fornemmelse hvis det skulle være helt rigtigt! ”Du er mig virkelig en utrolig mand, Ryan… Jeg ved jo slet ikke hvad jeg skal sige..” Hun vendte blikket mod ham. Hun vidste da slet ikke hvad hun skulle sige! Det ville være fantastisk at komme lidt ud og bare lave.. lidt!

[ryan]

Det var selvfølgelig noget af en omvæltning som de begge skulle igennem, for ingen af dem havde været vant til at der lå forventninger, at der lå krav og ’regler’, de havde ikke været vant til at være ved en enkelt fast, som de kun var ved hinanden. Ryan så i hvert fald ikke længere andre kvinder, og han gik heller ikke ud fra at hun så andre mænd, i så fald vidste hun jo nok at der faldt brænde ned. Men havde hun været sammen med en anden mand, havde han ville kunnet lugte vedkommendes scent på hende, og han havde med garanti mærket at hun ville skjule noget for ham, for lyve for ham kunne hun jo ikke. Smilet bredte sig kun mere på hans læber, da hun lod armene søge omkring hans nakke, uden at han tog blikket fra hende på noget tidspunkt. „Du er også så svær at finde ud af!” brokkede han sig i en drillende tone, selvom det faktisk var sandt. Til tider havde han virkelig utrolig svært ved at finde ud af hvordan han skulle omgås hende, for det var som om han prøvede at gøre det rigtige, men alligevel gjorde det forkerte, det frustrerede ham virkelig til tider, selvom han virkelig forsøgte at være den mand som hun ville have at han skulle være. Han var på ingen måde perfekt, og blev det bestemt aldrig, for det var virkelig som om at hun skiftede mening fra tid til anden, og han kunne ikke rigtig følge i, til tider kunne han slet ikke læse hende og så gjorde han altid noget forkert, eller sagde noget forkert, og så flåede hun ham jo nærmest levende! Og han ønskede jo egentlig bare at gøre hende glad, vise at han godt kunne passe på hende, at han godt kunne være omkring en enkelt kvinde og det var selvfølgelig hende. De havde naturligvis også deres gode dage og gode perioder, hvor der gik lang tid før der kom et nyt skænderi, der kunne de gå ture, nyde tiden sammen, der gjorde han alt rigtigt, følte han i hvert fald. Han nikkede ganske let til hendes ord. Han havde været ude for at finde hende et arbejde, se om han i det hele taget kunne skaffe hende noget, for han vidste at det at hun var sensuel dæmon ville bringe hende problemer, og han ville ikke kunne sige at arbejdet på Den Dansende Flamme ville være det perfekte arbejde, men hun kunne vel prøve det an? Også for at få noget at lave, for hun måtte vel være træt af at gå herhjemme? Han kluklo ganske let til hendes ord, hvor hendes målløshed virkelig måtte more ham! „Ligefrem utrolig? Tja.. visse kvalifikationer har jeg skam, og mine overtalelsesevner og sans for forretning fejler skam ikke,” endte han roligt. Måske mange havde dømt ham for at være sindssyg, og han måske også var det, måske han havde sin syge form for humor, men han var bestemt ikke nogen dum mand! Han trak ganske svagt på skuldrene og sendte hende et skævt smil. „Jeg ved ikke hvad du siger til det, men.. jeg tænkte det var bedre end at gå rundt herhjemme og lave ingenting dag ind og dag ud. Og du kunne jo prøve jobbet an? Jeg ved ikke hvad du vil synes om det,” endte han roligt, uden at han tog blikket fra hende. Han lænede sig ned mod hende og skænkede hendes læber et blidt kys, selvom det dog blev kortvarigt. „Jeg elsker dig.”

[Deleted]

Det sidste lange stykke tid, havde der ikke været andre mænd i Leahs liv. Hun vidste godt allerede med det samme, at han ville finde ud af det, hvis det var, for deres scent og deres lugt sad i hende, i hendes tøj – ja, det sad jo praktisk talt over det hele, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der bare ikke noget som man kunne gøre ved det! Hun vendte blikket stille mod ham og med den samme rolige mine som tidligere. Hun lagde hovedet stille på sned og med det samme smil på læben. ”Der er jo ikke nogen som siger, at det skal være helt nemt..” endte hun med en morende stemme. Hun strøg roligt hånden over hans kind, ganske så roligt og stille, selvom smilet på ingen måder måtte falde, det var helt sikkert. Lige i aften og nat, var hun i et meget godt humør og det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at det var noget som skulle ødelægges, hvis det var noget som hun kunne komme udenom. Hun elskede ham virkelig, og det var noget som hun prøvede at vise ham på de måder som hun nu kunne. Han kendte til hendes behov, selvom det nu heller ikke var noget som skulle stilles ved tvang. At hans behov for det samme næsten var lige så stort som hendes, så var det vel også bare et tegn til at de var ment til at være sammen? Det var selvfølgelig sådan at hun selv måtte se på det hele, om det var noget som man ville det eller ikke. At han havde meget at se til, var hun klar over, men hun krævede altså også lidt opmærksomhed ind hist og her, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun sagde dog ikke noget til det, for det var hun ganske enkelt for træt til lige nu. Hun ønskede vel bare ind i sengen og få lov til at sove? Sove med ham ved siden af sig? Også nu hvor han havde været ude hele dagen, så var han vel også træt? Håbede hun da om ikke andet, for det var altid rart at have ham at ligge ind til. Denne samtale ville uanset være halvvejs glemt når hun stod op igen. ”Du burde være forretningsmand, Ryan.. Hvis det lyder så godt som det gør.. at jeg faktisk skal ud og arbejde.. med andet end det jeg er født med..” endte hun med en dæmpet stemme, som hun vendte blikket mod ham endnu en gang. Øjnene gled i flere gange, for hun var virkelig ved at være træt efterhånden! Hun havde jo været længe oppe, kun for at vente på ham. Hun rystede stille på hovedet og lagde sig tæt ind mod ham endnu en gang og med armene omkring hans skikkelse, for det var der at hun havde det godt og trygt. ”Nu må vi jo se hvordan det går.. med min udstråling og alt..” mumlede hun stille, selvom det blev mere og mere fjernt som tiden måtte gå, for hun var virkelig ved at glide hen i en søvn igen. Det var faktisk nemmere for hende, også nu hvor han måtte være der og holde om hende, for det var der at hun virkelig følte sig frygtelig tryg og godt. En fornemmelse som ham ene og alene havde været i stand til at skulle give ham.

[ryan]

At Leah var træt, var noget som Ryan tydeligt kunne mærke på hende, og ikke mindst kunne han også se det, men på den anden side så havde hun jo også sovet da han var kommet hjem, og som hun altid sagde, så sov hun bedst når han var der, så det undrede ham ikke at hun var ved at falde i søvn igen, nu hvor han var her, selvom han faktisk mente at det var relevant og vigtigt det som han havde at fortælle hende! Han lod hovedet søge en anelse på sned og ind mod hendes hånd, som tegn til at han nød at blive berørt og kærtegnet, specielt af hende! Det var kun hende som kunne gøre ham så tryg og beroliget, og det var noget som han bestemt ikke ønskede at miste! Han slap en munter latter til hendes ord og rystede smilende på hovedet af hende. Hun havde dog ret, der var ingen der sagde at det hele behøvede at være let, og det var det bestemt heller ikke! Tværtimod var det faktisk utrolig svært! Han sendte hende et skævt smil. „I så fald er det jo godt at du gør det svært for mig og giver mig lidt modstand,” påpegede han drillende, som han lænede sig ned og lod sin næse gnubbe sig drilsk imod hendes. Han vendte de dybblå øjne imod hende, uden at smilet falmede det mindste, for det kunne det virkelig ikke! Han elskede hende, for første gang kunne han sige de ord til én person, for det havde han aldrig gjort før! Selvom han sikkert havde sagt det til sin mor dengang han havde været lille, men det var virkelig mange år siden nu! Han lod hovedet søge en anelse på sned til hendes ord. Burde han blive forretningsmand? Tja.. han havde måske sans for forretning? Uanset hvad, så var han faktisk ikke meget for at arbejde, normalt tog han jo bare hvad han ville have, når han ville have det eller havde behov for det, men det var jo lidt anderledes nu hvor de var to i hans liv og der ikke kun var ham, for han skulle jo også tage hensyn til hende. Han trak ganske svagt på skuldrene. „Tja.. kunne da godt være jeg skulle finde mig et job selv..” endte han lettere tænkende, selvom det var tydeligt han ikke direkte var henrykt over det. Han vendte roligt de dybblå øjne imod hendes skikkelse ved hendes ord. Han sendte hende et stille smil. „Tja.. det bliver jo nok ikke helt perfekt, når du har din udstråling, du ved hvilken påvirkning det har mod mænd, så er du servitrice, skulle det ikke undre mig at du vil blive.. berørt,” endte han sandfærdigt, selvom han bestemt ikke var meget for den tanke! For det var kun ham som måtte berøre hende! Det var kun ham som måtte komme hende tæt! Og så han nogen lægge en hånd på hende, så ville han flå vedkommende til plukfisk! Han ville lemlæste de personer der så meget som krummede et hår på hendes hoved! Han trak svagt på skuldrene. „Men der er jo ingen som siger at du skal tage imod jobbet.. du kan også blive bartender hvis du hellere vil det,” endte han roligt. Desuden kunne de også bare finde noget andet til hende, hvis det skulle gå helt galt. Han trak svagt på smilebåndet, da han tydeligt kunne se at hun var ved at falde i søvn. Han stillede sig roligt op, så han ikke længere lå hos hende, hvor han trak tæppet væk fra hendes krop, inden han løftede hende op i sine arme. „Vi må vist hellere se at få dig lagt i seng,” endte han morende. Blikket faldt roligt på hendes silkenatkjole som hun havde på, én som virkelig måtte klæde hende! „Jeg elsker når du har den kjole på,” hviskede han kærligt mod hendes ene øre, som han kyssede hende blidt på håret, inden han gik ind på soveværelset og hen til sengen, hvor han lagde hende fra sig.

[Deleted]

Leah sov i den grad bedst når Ryan var hjemme og sammen med hende, selvom det nu heller ikke var noget som overraskede nogen som helst? Hun brød sig ikke om at være alene, selvom hun havde været det stort set hele hendes liv. At hun var ved at falde i søvn igen og det at han direkte morede sig ved det, var nu heller ikke noget som hun kunne tage sig af, for det kunne hun virkelig ikke. Hun gav ham modstand, og til tider, så var hun vel også.. lidt bange for at det var for meget? At hun blev for krævende eller noget lignende, selvom han gang på gang kom hjem til hende, hvilket selvfølgelig var noget som virkelig glædet hende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Mhmm.. Du skal ikke regne med at få mig under tøflen..” mumlede hun med en tydeligt drillende mine. Han nød hendes kærtegn, han nød hende og det var noget som han gjorde tydeligt og det var noget som hun selvfølgelig også godt kunne lide, om det var noget som man ville det eller ikke. Han havde en sans for forretning, specielt hvis han havde formået at skaffe hende noget, hvor hun ikke behøvede at lege med kroppen, at lade folk røre og det hele, for hun ønskede virkelig bare et så naturligt og normalt liv som det var hende muligt! Hun vendte blikket mod ham endnu en gang og med en rolig og betragtende mine, som hun selv ikke kunne lægge skjul på når det endelig skulle komme til stykket. ”Du behøver ikke.. hvis du ikke vil, Ryan.. Desuden er du ikke typen som jeg kan se for mig i et fast arbejde.” Hun trak let på smilebåndet. Han behøvede skam ikke. det at han havde skaffet hende noget, var jo stort nok! Han passede så godt for hende og det var noget som hun i den grad også nød sig af. Hans ord var noget som fik smilet til at falme en smule. ”Du ved jo hvad jeg er.. jeg kan desværre ikke gøre noget ved… den udstråling.. jeg beklager..” Hun ønskede selvfølgelig ikke at blive gramset på når hun var på arbejde, men det at have noget andet at lave end at vise kroppen frem på den måde, som hun havde gjort, da hun havde mødt ham, var ikke noget som hun ønskede tilbage til! Hun var en anden kvinde nu og det var alt sammen på grund af ham! ”Jeg vil gerne se det an først.” Hendes stemme var ganske fast og bestemt. Hvis dette var hendes chance og hendes mulighed for at skulle komme lidt væk fra det som hun var vant til fra før af, så ville hun da være mere end glad og tilfreds! Desuden kunne han da sagtens sidde der om aftenen og holde øje med hende – og de andre for den sags skyld.
At hun var ved at falde i søvn, var virkelig ikke noget som hun kunne gøre for, hvor hun let blev revet ud af søvnen da han løftede hende op. Armene endte automatisk omkring hans nakke, hvor hun trykkede sig ind mod ham. Hans ord var noget som kun fik hende til at smile, da han havde lagt hende ned på sengen, hvor hun roligt vendte blikket mod ham. ”Hvorfor tror du, at jeg har den på, Ryan?” spurgte hun med en drillende stemme. Selvom de havde deres problemer, som altid fulgte med i et parforhold, så glædet det da hende, at hun kunne vise ham at hun elskede ham med krop og handling. Hun tog det på som han faktisk godt kunne lide.. og noget som kun han fik lov til at se hende i selvfølgelig.

[ryan]

Måske de havde deres skænderier, de var meget tit oppe og tottes, men det gjorde ikke Ryan noget, for.. det var vel bare et kendetegn ved deres forhold? De havde allerede på denne enkelte måned været tæt på at bryde op flere gange og gå hver til sit, men hver gang havde de fundet sammen igen, for når han prøvede at gå væk fra hende og ud af hendes liv, ja så længtes han for meget efter hende, og når alt kom til alt.. så kunne han ikke leve uden hende! Han ønskede ikke at leve uden hende, for han ville jo alligevel ikke finde nogen som bare mindede om Leah eller bare nåede halvt op på hendes niveau. Han trak på smilebåndet til hendes ord. „Nej.. det er jo nok mere mig som er under tøflen,” endte han morende, som han blinkede drilsk til hende og slap en munter latter. Han havde intet imod at føje hende til tider, selvom det også kom an på hvad det var, for der var visse ting han ikke fandt sig i, men at give hende lidt kontrol havde han intet imod, netop fordi hun kunne finde ud af at tage den fra ham. Han elskede hende og han nød virkelig at være sammen med hende! At vide at de havde et fast sted hvor de kunne mødes hver dag, var noget som glædede ham, for så fik han hende at se hver dag, holdt om hende hver nat og elskede med hende når det blev nødvendigt, for han havde bestemt ikke noget imod at hun var sensuel dæmon og havde behov for at få sine lyster stillet, for han stillede dem gerne! Han trak svagt på skuldrene til hendes ord. „Tja.. nu har du allerede fået mig til at ændre mig, og nogle skal jo tjene penge til det hele ikke?” endte han morende. Han kunne vel se det hele an? Selvom han ikke var sikker på at han kunne holde ud at have et fast arbejde, for det havde aldrig været ham! Han så tydeligt hvordan hendes smil måtte falme en anelse, hvilket fik ham til at lade hovedet søge på sned. Han fnøs let til hendes ord. „Du beklager? Du skal da bestemt ikke undskylde for at være sensuel dæmon! Det er perfekt! … for mig,” endte han morende, selvom han dog mente det! Han havde intet imod hendes udstråling, at hun var perfekt skruet sammen og at andre ikke kunne tage øjnene fra hende, for det bedste af det hele var jo at de så på noget som de ikke kunne få, netop fordi hun var hans! Han skænkede hendes læber et lidenskabeligt kys. „Og jeg elsker simpelthen alt ved dig!” endte han lettere bestemt. Han nikkede roligt til hendes følgende ord. „Det synes jeg er en god idé.” Han sendte hende et skævt smil. At hun ville se det an havde han intet imod. Det glædede ham kun!
At hun var så træt at hun var ved at falde i søvn, var noget som morede Ryan, selvom han ikke havde noget imod at få lov til at lægge hende i seng og tilmed putte hende, for det ville han da elske! Han vendte de dybblå øjne mod hende, som han havde lagt hende fra sig i sengen, hvor han roligt gik om på den anden side, imens han begyndte at løsne bukserne, som var det eneste han bar af tøj – og underbukserne med naturligvis. Han lagde sig roligt op i sengen, hvor han rykkede hen til hende og lod den ene arm søge omkring hende. Han skænkede hendes kind et blidt kys. „Og jeg nyder bestemt at se dig i den,” endte han sandfærdigt, som han roligt trak dynen over dem begge, uden at han tog blikket fra hende. Han lænede sig endnu engang imod hende skænkede hendes læber et blidt kys. „Jeg har savnet dig hele dagen!” Nærmest beklagede han sig, selvom det ikke var løgn.