|
Post by ryan on Nov 24, 2011 12:45:03 GMT 1
Med alt det som de havde været igennem mod hinanden, og det som der var blevet sagt, så var det faktisk utroligt at de måtte ligge sammen i samme seng, i deres fælles lejlighed, som et kærestepar, for efter at Ryan havde voldtaget hende under første møde, så havde han aldrig regnet med at han skulle se hende igen, hvilket han jo også havde sagt til hende, men det havde han gjort og under andet møde var han kommet tættere ind på hende, hvor han havde hjulpet hende med at give slip på fortiden, og langsomt var han vel begyndt at fylde den plads? Han havde lovet hende at han ikke ville svigte hende, og som hans mage, så kunne det bestemt heller ikke falde ham ind! Han ville gøre alt for hende! Og han ville sørge for at hun var i sikkerhed og var beskyttet. Hendes ord, fik ham dog til at skule drilsk til hende. „Du kan lige vove på det!” endte han lettere advarende – selvom det var spil fra galleriet, hvilket det drilske og morende smil også måtte indikere. Han vidste godt at hun kunne få ham til at danse for hende, hvis det var det som hun ønskede, for hun kunne i princippet få ham til hvad som helst med hendes evner. Han kunne måske stå imod i dagligdagen, men så snart hun faktisk begyndte at bruge sine evner, så ville selv han blive lokket i fordærv, men han tvivlede på at hun ville gøre det.. eller ville hun? Han endte næsten med at skule langt mere til hende, ved den tanke. „Husk nu på, du ikke er den eneste med evner søde skat,” tilføjede han lettere kækt, som han blinkede lettere selvsikkert til hende, skønt han dog ikke kunne holde et grin tilbage, for det morede ham virkelig! At hun var endt lettere stakåndet af deres kys, var noget som måtte more Ryan, selvom han ikke havde brug for luften på samme måde som hende. Han var selvfølgelig nød til at trække vejret for at kunne tale, men ellers havde han ikke behov for det, for hele hans system var jo faktisk dødt. Han trak kun morende på smilebåndet til hendes ord, hvor han nikkede ganske let. „Mhm..” mumlede han medgivende, selvom det kække smil ikke var til at tage fejl af. Selvfølgelig nød han at tænde begæret i hende, for hun var trods alt hans kæreste, og så var der det faktum at hun kunne udleve hans vildeste fantasier, fordi hun var sensuel dæmon, selvom.. han måtte indrømme at han langt hellere ville tilfredsstille hende, end mærke hende tilfredsstille ham. Smilet falmede dog en anelse. Hun var for træt? Han kneb øjnene en anelse sammen, inden et skævt smil krusede over hans læber. „Du er for træt siger du?” Han hævede sigende det ene øjenbryn, som han slog armene omkring hende, kun for at vende dem rundt, så hun endte med at ligge øverst. Han sendte hende et lettere kækt blik. „Du ved at du aldrig er for træt til mig!” endte han tydeligt selvsikkert, som han løftede hovedet og skænkede hendes kæbe et blidt kys, kun for at fortsætte ned over hendes hals. Det var ikke altid at de bekræftede hinanden som kun to elskende burde, for det var skam ikke det eneste han baserede deres forhold på, desuden kunne han fint respektere at hun var for træt, han ville bare gerne nyde hendes selskab af den grund, også fordi han slet ikke havde set hende hele dagen! Han lagde roligt hovedet tilbage i puderne, hvor blikket søgte op mod hendes ansigt, hvor et skævt smil gled over hans læber til hendes ord. Han løftede den ene hånd og strøg hende blidt over kinden. „Havde du været alle andre, havde du heller ikke ejet mit hjerte som du gør, Leah.. og det vil for altid være dit,” endte han stilfærdigt, som han roligt løftede hovedet, kun for at trykke sine læber imod hendes i et lidenskabeligt og intenst kys. Han elskede hende virkelig!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Nov 26, 2011 9:32:19 GMT 1
Uanset hvor de var startet, så kunne Leah kun være ganske så tilfreds med udfaldet i den anden ende, for hun ønskede virkelig ikke at miste ham. Uanset hvad hun havde kaldt ham igennem tiderne, uanset hvad hun havde sagt og gjort, så mente hun det virkelig, når hun krøb ind i hans favn om aftenen, strøg hånden over hans bryst, skænkede ham de blide kys og de store ord, for det var vel handling som sagde mere end ord? Han passede på hende – selv det var en tanke som han faktisk havde formået at få hende overbevist om, og det var i den grad også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, for hun var et sted en af den slags som havde brug for tryghed, vide at det som blev sagt, også var det som blev gjort, og sådan havde det altid været for hendes del. Hans ord var noget som direkte fik hende til at grine. ”Nu er jeg jo helt fristet til at gøre det..” endte hun med et næsten hemmelighedsfuldt glimt. Til tider kunne hun sagtens tvinge Ryan til at gøre en masse som han måske ikke havde lyst til, men hvad pokker..? Det samme gjorde han jo også ved hende, selvom det nu heller gjorde noget i længden, specielt hvis de var alene sammen. At hun ikke var den eneste med evner, var noget som hun vidste. Normalt så benyttede hun ikke evnerne overfor ham, men selv i stunder hvor det var trængende og bare.. for sjovt overfor ham, så gjorde hun det kun for sjov skyld. Desuden når hun gjorde det, så fik de begge noget ud af det i den anden ende, så det var jo heller ikke altid ondt ment. Hun trak morende på smilebåndet og uden at se væk fra ham. ”Du kunne bestemt ikke finde på det..” Hun blinkede til ham og uden at tage blikket fra ham, for.. hun nød i den grad også selv af tanken. En ting var at Ryan bogstavelig talt kunne tage pusten fra hende, for det kunne han virkelig, men hun havde også brug for luften, for hun var ikke.. død som ham, selvom det nu heller ikke var sådan at hun så på det. Han var lige så levende som hun var, godt nok kold og det, men det var virkelig en detalje som hun havde lært at leve med. Hun vendte blikket mod ham. Hun elskede ham, hun ønskede selv at bekræfte ham på alle måder også fordi at hun kunne og ville vise at hun var det alene som han havde brug for, for alt det andet ville hun slet ikke høre tale om! At vide at han havde haft det liv som han havde, var en ting, men til tider var hun bange for tilbagefald, for selv for hende så kunne det til tider være svært, selvom hun valgte at holde igen så meget som det nu var hende menneskelig muligt, netop også fordi at hun vidste, at hun havde det bedste af det bedste hjemme. Hans måde at reagere på, ved at tage omkring hende og trykke hende ind mod sig, var noget som kun fik hende til at grine. At hun endte øverst havde hun bestemt heller ikke noget imod. Hun vendte blikket mod ham. ”Jovist min kære.. lige i aften, så er jeg..” Hun blinkede let til ham. Ham havde hun selvfølgelig altid tid til og han vidste det jo godt! Halsen blottede hun mere end glædeligt for ham, så han kunne komme til, for det var virkelig, virkelig rart og endda på alle måder! Hun sukkede dæmpet, som hun roligt lagde sig til ved ham igen. Hans ord varmede hende, hvor hun roligt vendte blikket mod ham. ”Som mit altid vil forblive dit..” Hun mødte mere end glædeligt hans læber i hans lidenskabelige kys, idet hun roligt lod armene glide omkring ham, kun for at holde sig helt tæt til ham.
|
|
|
Post by ryan on Nov 26, 2011 21:45:10 GMT 1
Måske Leah kunne få Ryan til en masse ting, ved at bruge sine evner mod ham, men hun havde aldrig brugt dem mod ham.. okay det var måske en mindre løgn, men hun havde for det meste brugt dem mod ham, når de begge havde fået noget ud af det, hun havde aldrig brug dem mod ham for at ydmyge ham eller gøre ham ondt, som han heller aldrig har brugt sine evner på hende, skønt han flere gange havde truet med at læse hendes tanker – det var i hvert fald inden de var blevet et par. Han skulede drilsk til hende, som hun fandt det fristende, for han ville bestemt ikke danse foran hende! Det ville da være.. ydmygende! Han var dog ganske sikker på at hun ville finde det ganske morsomt, men der var han bestemt ikke enig! „Nu skal du bestemt ikke komme for godt i gang!” svarede han stilfærdigt, som han betragtede hende lettere opmærksomt. Hun skulle jo også huske på at hun ikke var den eneste med et par tricks oppe i ærmet, og brugte hun sine mod ham, jamen så ville han nok også bruge sine mod hende! Ret skulle være ret! At hun så ikke mente at han kunne finde på at bruge dem imod hende, var noget som morede ham, hvor han trak lumsk på smilebåndet. „Åh kære Leah, min elskede Leah.. du burde efterhånden vide at jeg kunne finde på hvad som helst!” endte han i en lettere drilsk og dog kæk tone, som han ikke tog blikket fra hende på noget tidspunkt. Han tog enhver udfordring op og han gjorde altid sit bedste, og hun burde kende ham godt efterhånden til at vide, at man ikke skulle udfordre ham til ting, for han turde skam at gøre dem! Selv når folk kunne finde ham som en idiot, så længe han selv fandt morskab i det, så ville han ikke have noget imod det, for han var ligeglad med alle andre, det kom helt an på ham selv. Ryan vidste godt at Leah var træt, for det havde han jo selv set, desuden havde det slet ikke været hans mening at vække hende, men hun så ud til at være i et utrolig godt humør, hvilket sjældent skete, og det var noget som selv måtte smitte af på ham. Han nød selvfølgelig deres ture i lagnerne, også fordi hun var den eneste der virkelig kunne tilfredsstille ham på den måde! Hun kendte virkelig en mands punkter – specielt hans punkter! Men han ville skam respektere, hvis hun ikke havde lyst, for han ville jo gerne vise hende, at han ikke kun havde valgt at komme sammen med hende, fordi hun kunne tilfredsstille ham og udleve hans vildeste fantasier, for det var på ingen måde det vigtigste! Hendes latter fik ham til at trække på smilebåndet, for den gjorde ham altid så dejlig varm indeni! Han brummede lettere utilfreds, som en lille dreng der ikke fik sin vilje. „Intet godt til mig i aften!” brokkede han i en lettere protesterende tone, hvor han skød underlæben frem og med en utilfreds mine, som en lille knægt. Han kunne dog ikke holde masken, da det morende smil gled over hans læber, hvor hendes ord virkelig måtte varme ham! Hun var virkelig hans mest dyrebare eje! At hun bevarede hans kys, fik ham til at trække let på smilebåndet. Han endte endnu engang med at få dem vendt, så hun lå nederst og med ham øverst. Han trykkede roligt hendes krop ned i madrassen med sin egen, hvor et nydende suk undslap hans læber. Han havde virkelig savnet hende og længtes efter hende hele dagen!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Nov 30, 2011 21:20:57 GMT 1
Umiddelbart så havde Leah aldrig nogensinde gjort Ryan ondt ved at gøre brug af sine evner overfor ham. Hun kunne få ham til rigtig meget og hun vidste det jo godt! Ved at danse selv, så vidste hun at hun med lethed kunne få ham til at gøre det samme – sammen med hende. Hun sendte ham et smil. Truslerne havde været mange før i tiden, men de var heldigvis holdt inde som de var endt med at blive et par, så hun stolede faktisk også på at hun ville have sine tanker alene, for det andet var bestemt heller ikke noget som hun fandt sig i! Tanker var tolkfrie og sådan var det bestemt også for hendes vedkommende! Hun sendte ham et stille smil, som hun roligt hævede hånden og lod den roligt vandre langs hans kind og nedover hans kæbeparti. ”Du ved vel lige så vel som mig, at jeg aldrig kunne finde på at ydmyge dig, min egen..” endte hun roligt og med et stille smil. Hans ord var noget som kun fik hende til at smile. Han kunne finde på mange ting.. Rigtig mange ting! Og hun vidste det jo udmærket godt. Hun himlede let med øjnene. ”Netop.. du kan ikke styre mig uden at gøre brug af dine evner..” Hun slap et let grin og lagde sig blot roligt til rette ved ham, for hun vidste at så længe hun ikke gjorde noget, så gjorde han heller ikke. den sensuelle udstråling var dog ikke noget som hun bare kunne slukke, selvom hun til tider virkelig ønskede at hun kunne, for det ville gøre det hele nemmere! Men så længe at han kunne tackle det hele, så længe at han med lethed kunne stå imod hende når hun ikke direkte opførte sig sensuelt, så var hun bestemt heller ikke den som skulle klage! Lige i aften måtte Leah erkende, at hun var for træt til at skænke ham hvad det var han tydeligvis ønskede sig. Selv var hun ikke i tvivl om at Ryan var sammen med hende, fordi at han faktisk havde lyst og ikke kun fordi at hun kunne skænke ham noget af hans vildeste fantasier, for der.. var vel også mere i hende end det alene? Det håbede hun i hvert fald, for hun ønskede slet ikke at miste ham, fordi at hun ikke ønskede for en enkelt aften! Hun vendte blikket mod ham hvor hun heller ikke kunne lade være med at slippe en latter, for det var simpelthen for sjovt! Hun rystede stille på hovedet. ”Du er da noget af det kæreste når du er så utilfreds!” endte hun med et grin. Hun vidste godt at han ikke mente det. Den usikkerhed havde han allerede fået bugt med for længst! Og det var noget som hun virkelig også var ham frygtelig taknemmelig for, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. At de igen vendte, så hun endte nederst, var nu heller ikke noget som hun havde noget imod. Næsten automatisk spredte hun benene, også for at få ham helt tæt på sig, så han kunne komme ordentlig mod hende, så hun også for alvor var i stand til at mærke ham. Selv det savn efter at mærke ham hele dagen havde været ekstremt! Armene gled roligt over hans bryst og videre om i hans nakke. ”Og nu frister du mig jo kun..” endte hun selv med en drilsk protesterende stemme. Igen så vidste han jo lige så hvor han skulle ramme hende for at få det som han ville, selvom det nu heller ikke var noget som hun så på som en direkte dårlig ting, for det var det bestemt heller ikke, det var helt sikkert! Hun plantede et let kys mod hans kæbe. ”Det er godt at have dig hjemme..” endte hun lettere dæmpet.
|
|
|
Post by ryan on Dec 7, 2011 23:47:56 GMT 1
Det var skam klart for Ryan at Leah kunne få ham til at gøre en masse ting, ved at bruge sine evner på ham, for sensuelle dæmoner var ikke kun erotiske væsner, de kunne gå hen og blive ens undergang! De var stærke og kraftfulde væsner, specielt hvis de vidste hvordan de skulle bruge deres evner, og han vidste hvor kraftige Leahs evner var, for hun havde jo engang selv vist ham det, ved deres andet møde i parken, hvor han ikke havde regnet med at se hende igen, men det havde han så alligevel og hvor han også havde hjulpet hende med at give slip på fortiden. Hvorfor han egentlig havde hjulpet hende dengang, var ham faktisk ukendt, men den dag i dag, måtte han indrømme at han faktisk var utrolig glad for det! Hånden hun strøg nedover hans kind og langs hans kæbeparti, fik ham til at trække på smilebåndet. „Årh hold da op.. så længe du ikke ydmyger mig i offentligheden, så overlever jeg nok,” endte han morende, som han blinkede drilsk til hende. Selvfølgelig ville han helst have kontrollen over sig selv i stedet for at blive styret af en anden person, men han vidste at hun i så fald intet ondt mente med det, desuden havde hun jo aldrig rigtig brugt sine evner på ham for at manipulere med ham. Hvis hun endelig ønskede noget af ham, så spurgte hun og så gjorde han sit bedste for at gøre det så godt han kunne. Hendes følgende ord, fik ham til at trække morende på smilebåndet. „Åh du har ret! Jeg er så meget under tøflen!” endte han lettere opgivende, som han trak hende tæt ind til sig og sendte hende et morende og skævt smil. Han måtte indrømme at han var blevet langt mere menneskelig siden han havde mødt Leah – eller hun var den eneste han var det overfor – og han måtte erkende, at han virkelig følte sig.. under tøflen, siden han var blevet så blød, et sted følte han at han havde mistet kontrollen og at den var blevet taget fra ham, men.. det var heller ikke kun dårligt ment, for han elskede hende, hun var hans mage, og han ville gøre alt for at beskytte hende og sørge for at hun havde det godt! At hun var for træt til at tage en tur med Ryan under dynen, havde han egentlig ikke noget imod, for han var ikke sammen med hende på grund af det som hun kunne skænke ham, men fordi han elskede hende for den person hun var. Hun var trods alt den eneste som faktisk havde formået at komme tæt ind på ham. Hun havde mildt sagt tæmmet bæstet i ham, selvom han ikke havde troet at det var muligt. At hun grinte og sagde at han var noget af det kæreste når han var utilfreds, fik ham til at skule drilsk til hende. „Kær? Jeg er bestemt ikke kær!” endte han i en stilfærdig tone, som var det logisk – skønt det kun var spil fra galleriet. Et lumsk smil gled over hans læber. „Jeg er et glubsk bæst, som kun venter på at sætte tænderne i dig,” lagde han glubsk til, som han næsten for sjov endte med at bide ud efter hende, inden han førte hovedet mod hendes hals, som han skænkede et blidt kys. At gøre hende ondt, ville aldrig komme på tale! Og han ville hellere dø end at drikke af hendes blod! Han vendte roligt blikket mod hende, som hun valgte at bryde kysset, hvor hendes drilske protesterende tone, fik ham til at trække på smilebåndet. „Selvfølgelig gør jeg det.. har du set på mig? Jeg er hundred procent fantastisk og perfekt!” svarede han tydeligt pralende og selvsikkert, selvom det også var lige så tydeligt at det kun var i sjov. Han kunne dog ikke holde et let grin tilbage. Kysset mod hans kæbe og hendes ord, fik et mere oprigtigt smil til at glide over hans læber, hvor han roligt lagde panden mod hendes. „Det er også godt at være hjemme igen,” endte han stilfærdigt, som han sendte hende et lille mildt smil.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 8, 2011 9:32:54 GMT 1
Ryan havde ganske rigtigt gjort meget for Leah – såsom at hjælpe hende med at give slip på fortiden, kun for at fylde det tomrum selv. Nu var de et par, de boede sammen også selvom det ikke altid var noget som man kunne sige, måtte gå smertefrit for sig, for det gjorde det jo trods alt heller ikke helt. Hun vendte blikket mod ham. Hun var en stærk en af slagsen og hun vidste det jo godt, selvom det stadig ikke kunne falde hende ind at gøre den mand noget ondt, for hvorfor skulle hun dog det!? Hendes arbejde og ry som en dræber af det mandlige køn, var noget som hun svagt var ved at lægge på hylden mere, for hun følte ikke de samme frustrationer som hun havde gjort før i tiden, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hun slap et let grin. ”Meget kunne jeg finde på.. men ikke det,” sagde hun roligt. Løgn var det jo trods alt heller ikke, for hun ønskede jo egentlig bare et roligt liv sammen med manden som hun elskede – Nemlig Ryan. Hans ord var noget som direkte fik hende til at grine! ”Åh ja! Kan godt lide at du giver mig ret..!” Brystet skød hun let frem i en tydelig tilfreds mine, hvor selv det drilske glimt i øjet, slet ikke var noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig skulle komme til stykket, for det var jo trods alt også sådan at hun ønskede at det skulle være. I forhold til den mand som han havde været da hun havde set ham for første gang, så kunne hun rigtig godt lide den mand som han var endt med at blive i stedet for, hvilket var noget som tydeligt også gjorde hende langt mere rolig end det som hun havde været til nu, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Han passede på hende, hvilket gjorde at hun åbnede sig op for ham. Han kunne faktisk godt finde ud af det! Lige i aften var Leah for træt. Det var sent, hun var faldet i søvn mens hun havde ventet på at han ville dukke op, så lige i aften måtte han undvære det. At han så ikke havde noget imod det, var noget som gjorde hende glad, for det var også med til at vise hende, at der var andre ting i deres forhold som holdt ham ved hende. Hun nød disse stunder med ham, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, for løgn var det jo trods alt heller ikke. At han skulle vise at han ikke var kær, var noget som direkte fik hende til at grine, for det var simpelthen for morsomt! Hun blottede halsen, hvor hun trykkede ham mere tæt på sig. ”Nej.. Du har ret..” sagde hun morende som hun vendte sig mod ham igen. ”Et glubsk bæst som tror han er så farlig, men i virkeligheden er.. harmløs..” Hun sendte ham en sigende mine, selvom hun slet ikke kunne holde på masken, idet at hun endnu en gang måtte grine. Han gjorde hende i godt humør lige i aften og det var noget som hun bestemt også godt kunne lide! Hun rystede stille på hovedet og med det samme smil. ”Og alt for meget selvtillid!” tilføjede hun morende, som hun roligt gled ned i sengen under ham, for det føles kun godt at have ham tæt på og ikke mindst hjemme ved sig. Hun hævede hånden og strøg den roligt mod hans kind ganske roligt og ganske blidt, idet hun skænkede ham endnu et kys. Hun var slet ikke i tvivl om at han måtte være manden i hendes liv.
|
|
|
Post by ryan on Dec 22, 2011 0:10:39 GMT 1
Hvorfor at Ryan var startet ud med at hjælpe Leah var så småt ved at gå op for ham, for det havde jo nok noget at gøre med det faktum at hun var hans mage, han havde jo nok haft fornemmelsen til at starte med, skønt han faktisk havde voldtaget hende for at lade hende ligge og blot efterlade hende i den tro at han aldrig ville se hende igen, men mon ikke det også var de følelser der havde bragt ham til hende under deres andet møde? Han havde hjulpet hende til at give slip på fortiden og lovet hende at hjælpe hende, hvilket han også havde gjort, han var bare faldet i med begge ben på vejen. Han elskede hende, og det var vel ikke en dårlig ting? Han måtte indrømme at han var kommet langt mere under tøflen end hvad han havde været inden han havde mødt hende, for inden han havde mødt hende, var han en psykotisk mand, der rendte rundt og gjorde skade på alt og alle, for verden havde virkelig været hans legeplads og de mange folk i den, havde været hans legetøj, men det havde drastisk ændret sig, efter at han havde mødt Leah, for nu havde han jo slået sig til ro med hende. Han trak let på smilebåndet til hendes ord. „Jamen så har jeg jo intet at frygte,” endte han morende, som han blinkede let til hende. Han vidste at hun ikke ville bruge sine evner på ham for at manipulere med ham, ligesom han heller ikke ville bruge sine mod hende. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. Skulle han være ærlig? Så følte han sig faktisk under tøflen, men det var vel fordi han slet ikke var vant til at knytte sig til en anden og spille holdspil? „Jeg elsker skam at give dig ret, min egen.. det giver jo altid bonus i den anden ende,” hviskede han drillende mod hendes ene øre, som han slap en munter latter. Han elskede hende og han kunne ikke undvære hende, så meget var i hvert fald gået op for ham. Når han var ude, så tænkte han kun på hende, følte en stor længsel og nu hvor han havde været væk hele dagen, så var hans længsel efter hende virkelig stor! At hun grinede af at han skulle vise at han ikke var kær, var noget som fik ham til at trække på smilebåndet, så man tydeligt kunne se hans sylespidse hjørnetænder. Han lod hende hellere end gerne trykke ham tættere på sig, for han nød at være hende tæt. Han skænkede hendes kind et blidt kys. „Nej.. overfor dig er jeg desværre blid som et lam,” endte han stilfærdigt, for det var jo faktisk ikke løgn, og et sted måtte han faktisk hade den magt som hun havde over ham, men.. han kunne heller ikke være foruden hende, det ønskede han ikke! Hun gjorde ham i godt humør, hun.. gjorde ham til en bedre mand, hun gjorde ham fuldkommen. Og det var mere end tydeligt at han faktisk kunne gøre noget rigtigt, for han gjorde hende i det mindste i godt humør i stedet for alt det andet, og at skændes magtede han virkelig ikke, for han havde virkelig savnet hende! „Man kan da aldrig blive for selvsikker!” endte han morende, som han blinkede let til hende. Som hun trykkede sine læber imod hans, så trykkede han hende op mod sig, imens han besvarede hendes kys, hvor et suk brød hans læber, som hans øjne gled blidt i og han gav sig hen til hende.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 22, 2011 11:15:26 GMT 1
Ryan havde virkelig hjulpet Leah skræmmende meget. Den aften hvor han havde valgt at tvinge hende så tæt på sig, at det var endt i voldtægt, så havde han jo ikke været decideret ond mod hende som sådan. Selvom han havde taget hende med storm, så var det ikke noget nyt for hende som sådan, for det var den ting som man efterhånden bare blev skræmmende vant til. Ikke at det var i de baner som hun tænkte mere. Han havde hjulpet hende igennem en meget hård tid, han havde hjulpet hende med at give slip på fortiden, han havde fået hende væk fra Horehuset og endda skænket hende et hjem og et sted at være, hvor hun faktisk kunne sove godt og trygt om natten. At gøre Ryan ondt, var slet ikke noget som hun kunne finde på. Helt præcist hvordan denne mageting måtte fungere, var ikke noget som hun havde fundet ud af endnu, men uanset så kom han altid hjem til hende uanset hvor slem den så havde været, hvilket selvfølgelig var noget som hun var forbandet glad for, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Et drillende smil gled over hendes læber. ”Du kan jo aldrig vide.. Jeg har stadig mange tricks i ærmet..” påpegede hun sigende og med det næsten.. hemmelighedsfulde glimt i øjet. Lige i dag var hun i et utroligt godt humør, så det var virkelig at nyde af det så længe, at det nu måtte vare, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Hans ord var noget som direkte fik hende til at måbe, hvor hun vendte blikket direkte mod ham. Han var ikke så lidt eftertænksom! ”Nårh, så det er derfor du giver mig min vilje..” Hun slog hånden let mod hans bryst og med det næsten drilske smil på læben. Et sted så.. var det jo kun smart tænkt, også fordi at hun vidste hvor meget han selv nød af det ligesom det hun selv gjorde. Et sted så udgjorde de jo det perfekte par – han havde brug for det på en anden måde end det som hun havde, men bekræftelsen kom i store strømme når de endelig var sammen – ligesom de var i øjeblikket. Hun vendte blikket direkte mod hans blik i stedet for. En flot mand var han, han var i den grad også forandret fra hun havde set ham første gang, og hun måtte i den grad også erkende at hun virkelig kunne lide den udvikling. At han direkte truet med at vise at han ikke var kær, var noget som virkelig gjorde ham kær i hendes øjne! Hun grinede let, som hun vendte blikket mod ham. At være bange for ham, var slet ikke noget som kom på tale for hendes vedkommende, for han havde haft utallige muligheder til at gøre hende ondt. Utrolig mange endda! Hun smilede let for sig selv. ”Blid som et lam? Du er et lam min kære.. det var til tider at man ikke skulle tro at du havde tænder!” Ordene var selvfølgelig ment i sjov, for hun vidste jo at han havde dem! Og med den selvsikkerhed, så var han i den grad også en som vidste hvordan han skulle begå sig udendørs! Kysset holdt hun med ham, også fordi at det virkelig var rart at have ham hjemme ved sig igen! Der hvor han hørte hjemme! Armene var ganske roligt gledet omkring hans nakke, kun for at holde ham tæt ved sig. Et sted så var dette jo også noget som appellerede til hendes sensuelle dæmon, næsten som den sensuelle udstråling direkte måtte tage voldsomt til.
|
|
|
Post by ryan on Dec 23, 2011 16:09:34 GMT 1
Måske man ikke ligefrem kunne prale af deres første møde, for det havde ikke ligefrem været noget godt førstehåndsindtryk, men det var utroligt, at se på hele deres lange rejse sammen, for de var faktisk endt med at finde sammen som et par, hvilket var noget af en omvæltning, selv for Ryan, for han var ikke vant til at knytte sig til personer, men Leah havde virkelig formået at komme ind på ham, på en måde som han slet ikke kunne forklare, men det havde vel også noget at gøre med, at hun var hans mage? Han kunne bare mærke at der var noget specielt ved hende, hun var fantastisk, hun var enestående! Han fortrød dog ikke sin lange rejse med hende, for han elskede hende, og hun gjorde ham godt tilpas, bragte ham behag og nydelse, hun var perfekt for ham, hvilket han ikke havde tænkt sig at give væk. Hendes ord fik ham til at trække morende på smilebåndet. „Og hvem siger, at jeg ikke elsker dine små tricks?” spurgte han stilfærdigt, som han løftede en hånd og snoede én af hendes mørke lokker omkring sin ene finger. Hun var måske sensuel dæmon, men det var vel kun en bonus for hans vedkommende? Han var en mand med store lyster, de så de udgjorde faktisk et perfekt match, hvilket han var storslået tilfreds med! Han havde fået en smuk kvinde, som sin mage, en der kunne stille hans ustyrlige lyster, og som alligevel elskede ham for den som han var, hvad mere kunne han selv ønske sig? At hun endte med at måbe til hans ord, fik ham til at slippe en munter latter. „Hvad havde du regnet med? Jeg er langt fra uskyldig,” svarede han drillende, hvor han slap endnu en munter latter, da hun valgte at slå ham mod brystet. Han gav hende ikke ret for at gøre hende glad, så hun ville tilfredsstille ham i den anden ende, for det ville jo kun være overfladisk, nej, der lå skam langt mere bag! „Ej.. Jeg giver dig ret, fordi jeg elsker at se dig smile og være glad, fordi det er langt bedre, end når jeg sårer dig,” svarede han sandfærdigt, som han strøg hende ganske blidt over kinden, uden at han tog blikket fra hende. Han elskede hende skam oprigtigt, skønt han aldrig havde troet at det var muligt, men han ønskede ikke at gøre hende ondt, så hun havde et sted ret, overfor hende var han virkelig blid som et lam, skønt han ikke altid brød sig om den fornemmelse og følelse, for han var en stærk og stolt mand, han var ikke blød, han var ikke god! Og dog var det nøjagtig det som han var overfor hende, det var som om han var en helt andet når han var sammen med hende, og dog kunne han ikke lade være med at tænke på hende. Han skulede drilsk til hende til hendes ord. „Ha-ha,” endte han ironisk, skønt han ikke kunne holde masken, som det morende smil gled over hans læber. „Du skulle nødig tvinge mig til at vise at jeg har tænder,” hviskede han lumsk mod hendes ene øre, som han skænkede hendes kæbe et blidt kys. Han kunne ikke drømme om at sætte tænderne i hende, for han elskede hende, hun var hans mage, han ønskede ikke at såre hende eller gøre hende ondt på nogen måde! Selvom han altid endte med at gøre det alligevel. At hun holdt kysset, lagde armene omkring hans nakke og trykkede ham tættere på sig, var noget som bragte ham behag, selvom han kunne fornemme hvordan hendes sensuelle udstråling blev større, da hans begær og lyst efter hende pludselig blev vækket uden videre. Han kunne måske stå imod hendes udstråling, når hun ikke gjorde noget, men når først hun begyndte at bruge dem, så kunne han ikke, for han var hverken immun eller uimodståelig!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 25, 2011 11:00:44 GMT 1
Det første møde, var slet ikke noget som Leah skænkede en tanke længere. Havde hun haft det som hun havde haft det dengang, så havde sagen været noget andet. Hun havde ligget i bunden i samfundet, stillet mænds lyster for penge som hun aldrig fik lov til at have særlig længe, misbrugt og udnyttet – selv af ham, men nu var det hele anderledes. Hun var væk fra horehuset, hun havde fundet en mand som hun elsket og holdt af, og en mand som viste det i gengæld, så kunne hun bestemt heller ikke være andet end tilfreds! Han havde skænket hende en glæde uden lige, han havde skænket hende et liv som hun faktisk fandt værdig, og det at hun stolede nok på ham til at give sig fuldkommen hen til ham, var noget som kun gjorde det hele langt bedre, også for hendes vedkommende. Hun vendte blikket stille mod ham og med det samme smil. Hun himlede let med øjnene. ”Du elsker jo alt ved mig.. Jeg ved det,” endte hun tydeligt og selvsikkert, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn på nogen måde. Hun vendte blikket sigende mod ham. At ligge der sammen med ham i sengen, var noget som hun faktisk rigtig godt kunne lide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun sendte ham et smil, som hun ganske roligt lod hånden stryge over hans kind. Lige i dag var hun faktisk i et godt humør ved at han var hjemme, men han havde jo også været ude hele dagen! Uskyldig var han i den grad ikke, så meget var hun da enig med ham i! Også selvom det var noget af det som hun godt kunne lide. ”Mhmm.. Langt fra uskyldig, og det er noget af det som jeg kan lide..” endte hun med en ganske sigende stemme, for det var ikke engang fordi at det var løgn på nogen måde overhovedet. Hans ord varmede hende, også fordi at hun vidste at han slet ikke ønskede at gøre hende ondt på nogen måde, selvom han var lidt for god til det alligevel. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang. ”Mest af alt, så gør du mig glad Ryan.. Det er faktisk noget som du er temmelig god til,” fortalte hun sandfærdigt, for det var ikke engang fordi at det var løgn i den anden ende. Hans strøg mod hendes kind, var noget som direkte fik hende til at smile. Han passet på hende – han prøvede om ikke andet, hvor hun også vidste at det ikke altid var hende som gjorde tingene nemme for ham, så det var jo faktisk hendes egen skyld. Hun smilede ganske let. Han var blid som et lam overfor hende, selvom det bestemt ikke var noget som hun havde noget imod, for det var det virkelig ikke! ”Vise mig de tænder som du ikke har..?” Hun vendte blikket sigende mod ham, som hun mødte hans læber i kysset. At have ham så tæt på sig, på denne her måde, var noget som helt automatisk måtte bringe den lyst frem i hende selv, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun sukkede dæmpet som hun fik ham helt tæt ind mod sig. Den sensuelle udstråling var ikke noget som hun rigtigt kunne styre i denne sammenhæng, for det lå bare.. så naturligt til hende! Benene gned hun ganske let op omkring hans sider. Måske at hun var træt, men.. hun plejede normalt at give sig hen til ham alligevel!
|
|
|
Post by ryan on Dec 26, 2011 22:23:35 GMT 1
Måske deres første møde ikke var meget at prale af, men det tog Ryan nu ikke så tungt, tværtimod så var han kun glad for den måde som det var endt ud, for han havde fundet sin mage, sit livs kærlighed, skønt han måtte erkende at han aldrig rigtig havde troet på den slags, også fordi han havde været som han havde; flyvsk og ligeglad med alle andre, men Leah var kommet ind på ham, på en måde som han ikke kunne forklare, selvom han heller ikke havde behov for at få det forklaret, for det var en behagelig og varm følelse som hun gav ham, og som han ikke havde lyst til at give slip på igen! Som hun himlede af øjnene af ham, skulede han blot drilsk til hende, selvom det morende smil ikke forlod hans læber på noget tidspunkt. „Elsker alt ved dig?” gentog han forundret. „Tja.. jeg ved nu ikke..” endte han lettere overvejende, som han vippede hovedet let fra side til side, som han tydeligt overvejede om han gjorde eller ej, selvom det morende smil indikerede at det kun var for sjov. Han elskede selvfølgelig alt ved hende, selvom hun havde mange fejl, men det vidste han til gengæld også at han selv havde, og dog kunne man ikke komme udenom at de virkelig passede perfekt sammen. Han lod roligt sit hoved falde mod hendes hånd, da hun valgte at stryge ham over kinden, som tegn til at han nød det, for andet kunne han virkelig ikke! Han nød alle hendes kærtegn! Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord. Hun elskede at han ikke var uskyldig? Måske han godt af og til kunne finde på at udnytte hendes sensuelle evner, men altså.. så fandt han da en måde hvorpå hun kunne bruge hendes evner fornuftigt på! De kunne jo ikke komme udenom at hun havde dem! Desuden så elskede han hende ligeså for at være sensuel dæmon, det gjorde hende perfekt for ham. „Så længe du kan magte mig er jeg tilfreds,” svarede han drillende, som han blinkede let til hende. Han vidste jo godt at han kunne være noget af en mundfuld, og selvom hun til tider havde smidt ham ud, så.. elskede hun ham jo stadig, som han jo også altid kom hjem igen. Han fnes let til hendes følgende ord, et sted som tegn til at han ikke var helt enig, for.. hun vidste vel selv at der ikke var helt hold i hendes ord? Han gjorde hende glad? Det vidste han godt at han godt kunne, men.. han var også ufattelig god til at såre hende, hvilket gjorde ondt, for det var slet ikke noget som han gjorde med vilje! Han elskede hende jo virkelig højere end noget andet! Højere end livet selv! „Som jeg er temmelig god til? Du ved lige såvel som jeg, at jeg er mindst lige så god til at såre dig,” påpegede han sandfærdigt, uden at han tog blikket fra hende, for det var jo ikke engang løgn! Han fortsatte med at stryge hende over kinden, blidt og kærligt. „Og det gør ondt på mig..” Hans blik indikerede kun at han talte seriøst og mente sine ord, for han hadede virkelig at gøre hende ondt! Det gav ham den værste følelse nogensinde! Han nåede ikke at svare på hendes sidste ord, før han blev mødt af hendes fløjlsbløde, perfekte læber, hvor han kun brummede lettere utilfredst som svar, inden han gav sig hen til hende og kysset. At hendes sensuelle udstråling blev værre, kunne han tydeligt mærke, da hun vækkede hans lyst og begær efter hende. Benene der gned sig op ad hans sider, gjorde det ikke ligefrem lettere for ham, hvor han trykkede sin krop ned mod hendes, imens hans arme ikke slap hende på nogen måde, men sørgede for at holde hende tæt. Han lod den ene hånd søge under dynen, hvor den strøg op langs hendes nøgne lår og trak den lange silkekjole med sig.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 27, 2011 10:37:02 GMT 1
Deres vej havde virkelig været turbulent, og det var noget som man stadig kunne mærke virkningen af for øjeblikket, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Hun vendte blikket stille op mod ham. Han var manden i hendes liv, selvom mange nok ville kigge på hende, som havde hun været rablende vanvittig, men det var ikke engang fordi at det var en løgn for hendes del. Hun elskede manden som hun lige nu måtte tilbringe tiden sammen med, den mand som hun skulle tilbringe livet sammen med, for hun var ikke i tvivl om at det var det som hun havde lyst til! Selvom hun havde smidt ham ud utallige gange, så var han altid kommet hjem igen og fundet vejen til hende, trøstet hende og gjort det hele godt igen. Hans ord og handling var noget som kun fik hende til at himle let med øjnene. Hans smil havde dog allerede gjort det tydeligt for hende, at det hele var ment i morskab, men… han elskede vel alt ved hende? Ellers ville han vel heller ikke være sammen med hende? Den der mageting var stadig svær for hende at finde ud af. ”Hold da op!” endte hun morende, som hun let slog ham mod brystet. I og med at han var en vampyr så ville det heller ikke gøre ondt, som hun heller ikke ønskede at gøre ham ondt. Måske var det noget som de var gode til alligevel, men hun ønskede det virkelig ikke. tanken om det, var noget som direkte gjorde ondt for hende at tænke på! ”Om jeg kan magte dig? Du fylder så meget i mit liv, Ryan, at det er helt tomt uden,” påpegede hun yderst sandfærdigt, for i hendes øjne, så var det ikke engang fordi at det var en løgn på nogen måde, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han var måske kommet sent hjem og havde været ude hele dagen, hvor hun havde rendt rundt for sig selv og direkte kedet sig, men af den grund, så var det altid en glæde når han endelig kom hjem til hende! Hans ord var noget som varmede hende, for det viste jo bare at han ikke var så følelseskold som han gav udtryk for, når de endelig var ude – eller under deres første møder, for der havde han jo ikke vist nogen nåde for hende, det var helt sikkert. Hun blinkede let med øjnene. Jovist var han skræmmende god til at gøre hende ondt, men.. han var utrolig dygtig til at gøre det modsatte også, så det var slet ikke noget som han skulle tænke på lige nu! Hånden gled roligt mod hans kind. ”Livet er ikke ment som en dans på roser.. Jeg ved godt at det er noget som du er utrolig god til, men ved du hvad..? Du er også god til det modsatte. Du får mig til at smile bare ved at komme hjem..” forklarede hun sandfærdigt. Hun ønskede ikke at han skulle have ondt på grund af det! Ikke nu om ikke andet! At mærke Ryans læber mod hendes, at mærke hans krop mod hendes og det at hun i den grad også kunne mærke hans brændende begær, var alt sammen noget som tydeligt også måtte påvirke hende selv. Måske at hun virkelig var træt, men dette var alt samme noget som gav hende en form for fornyet energi og han vidste det jo godt! Hånden mod hendes lår som måtte føre hendes silkenatkjole op, var noget som fik hende til at sitre, også fordi at han vidste at det var noget som hun godt kunne lide – at han var så blid og næsten forsigtig. Hun tvang dem mere op at sidde i sengen, også så han kunne få kjolen af hende, ligesom hun selv begyndte at klæde resten af ham af. Det lå lige til fingrene!
|
|
|
Post by ryan on Jan 14, 2012 19:39:17 GMT 1
Alt det som de havde været igennem af dårlige ting, og så skulle de ende med at finde sammen som et rigtigt kærestepar? Det var noget som Ryan til tider stadig havde svært ved at fatte, for han var slet ikke typen som havde kærestepotentiale! Og det var et sandt faktum! Han havde aldrig været god til at lukke folk tæt ind på sig, han var kynisk, han var kold, han var nådesløs og han havde slet ikke nogen former for empati for folk! Han så folk som sit legetøj! Men sjovt nok så havde Leah vendt rundt på hele hans verden, og han havde utroligt nok ikke noget imod det! At hun slog ham på brystet, fik ham til at slippe en munter latter, for det morede ham virkelig! Desuden så gjorde hendes slag heller ikke ondt, for der skulle lidt mere kraft til før han ville tage det som noget der gjorde bare lidt ondt. Han sendte hende et morende smil, inden han lænede sig mod hende og skænkede hendes pande et blidt kys. „Selvfølgelig elsker jeg alt ved dig,” hviskede han dæmpet, skønt han måtte mene det, for der var ikke noget som han ikke kunne lide! Måske det kunne frustrere ham af og til at hun ikke var mere forstående overfor ham, men.. han elskede hende jo af den grund, han vidste at hun havde fejl og det gjorde ham ikke noget, for han havde jo selv sine! Hendes ord fik ham til at trække skævt på smilebåndet, hvor de måtte varme hans ellers så kolde indre! „Mit liv er også tomt uden dig, Leah,” svarede han dæmpet og sandfærdigt, for hver gang de havde været oppe at skændes, hvor han selv havde sagt at det var nok, eller hun havde smidt ham ud, så havde han jo følt sig tom uden hende. Der var ingen kvinde, ingen alkohol eller noget andet, som kunne fylde det tomrum, som det bragte ham, når han ikke var sammen med Leah, for hun var virkelig hans et og alt! Hånden mod hans kind, fik ham til at vende blikket ganske let mod hende, hvor han lyttede til hendes ord. Han trak skævt på smilebåndet. „Så længe jeg også bare kan gøre dig lidt glad,” endte han roligt, som han selv løftede sin hånd og strøg hende kærligt over kinden. At komme Leah så tæt, var noget som Ryan virkelig nød! Han respekterede at hun var træt, selvom det så ud til at hun alligevel ikke havde tænkt sig at sove? Det var noget som virkelig måtte more ham! Han stoppede hende dog ikke, for han havde virkelig savnet og længtes efter hende hele dagen! Han havde brug for at mærke hende og bekræfte hende og ikke mindst blive bekræftet selv. At hun satte sig mere op, og nærmest bød ham til at trække silkenatkjolen af hende, og tilmed selv gik i gang med at stryge ham over kroppen, for at fjerne det sidste klæde fra hans krop, nemlig hans boxershorts, var noget som virkelig morede ham! Han brød let kysset, som han valgte at tage fat i hendes kjole og trække den over hovedet på hende, så han blot smed den fra sig, hvor den ikke engang røg helt ned fra sengen. Han trykkede let sin krop mod hendes, som han lagde sig ind mod hende igen, imens han skænkede hendes hals et blidt kys. „Jeg troede at du var træt?” Hans stemme var præget af morskab og drilleri, skønt han ikke ønskede at stoppe det, for han nød det virkelig! Hvilket hun også burde kunne fornemme og mærke på ham, for han begærede hende virkelig!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jan 17, 2012 21:41:55 GMT 1
Man kunne ikke ligefrem vove at påstå, at det var nemt for Leah og Ryan at finde ud af noget som helst, for hun fandt det til tider utrolig besværligt at være en som han holdt så nær og så kær. Det var nemt for hende at gøre ham ked af det, som omvendt og det var en tanke som hun næsten måtte finde skræmmende, og mere skræmmende end det som hun var i stand til at beskrive, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket sigende mod ham og med det stille smil på læben. Så længe at han var tilfreds med hende som den hun var, så var det bestemt heller ikke hende som skulle klage over det, det var helt sikkert. ”Udmærket.. så tror jeg godt, at jeg kan være tilfreds med det,” endte hun sigende. Hun blev liggende ved ham og uden at tage blikket fra ham. Han kunne stå imod hendes naturlige udstråling, hvilket virkelig var noget som hun var glad for, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være. Tanken om at hun var hvad hun var, var og havde altid været hende en kæmpe kamp uden lige, men det var nu heller ikke noget som hun kunne gøre noget ved den dag i dag, for det var hvad hun var født som og Ryan kunne leve med hende, så var det bare sådan at hun ønskede at det måtte være. ”Du er en mening som jeg har søgt efter så længe, Ryan..” endte hun ganske roligt, som hun vendte blikket mod ham. Selvfølgelig kunne han gøre hende glad, og det var noget som gjorde det hele bedre for hendes del. Det var i hendes øjne, så noget som gjorde op for alt det onde som han havde gjort ved hende, og det var bare sådan at det endelig var meningen. Hun strøg hånden roligt mod hans kind. ”Og det kan du,” forsikrede hun ham med en sandfærdig mine. At drive den så langt, var noget som helt lå i Leahs fingre. Selvom hun allerede havde sagt nej og at hun var træt, så var det tydeligt, at det var ord som ikke rigtigt kunne bruges i denne situation, for hun kunne jo slet ikke lade være, når hun selv stod i en situation som denne her. At han fulgte hende og fik kjolen af hende og lagde sig tæt ind mod hende, var noget som hun rigtig godt kunne lide. Hun vendte blikket roligt mod ham, hvor hun blottede halsen for hans kys. Han havde ikke noget imod det, og det var noget som hun udmærket godt vidste, og det var det som direkte måtte more hende og endda på alle måder! Hun himlede let med øjnene. Han havde brug for bekræftelsen og han havde brug for den i så stor en grad, at et faktisk var noget som hun kunne følge ham i, så var det noget som måtte sige så lidt i hendes øjne. ”Nu er vi jo i gang, så tror jeg heller ikke at du vil lade mig gå fri.. min kære,” endte hun sigende, som hun lod hånden søge mod hans bryst og ganske roligt nedover hans mave og videre derfra, selvom hun slet ikke slap ham med blikket. Han kunne stå imod hende så længe at hun holdt det på et minimum, selvom det var svært nok i disse stunder når det endelig skete, for så mistede hun faktisk selv kontrollen over det hele, og det var i sig selv, faktisk en tanke som direkte måtte skræmme hende! Men.. hun stolede på ham. Hun elskede ham jo.
|
|
|
Post by ryan on Jan 19, 2012 22:43:32 GMT 1
Måske man ikke kunne prale af at Ryan og Leah havde det let, for deres forhold var faktisk ganske.. kompliceret, men derfor så var det ikke ensbetydende med at de ikke elskede hinanden, for det gjorde de! Han gjorde i hvert! Hun var hans mage, den kvinde han ønskede at leve resten af sit liv med, den som han ønskede at holde tryg og sikker og som han tilmed ønskede at ofre sit eget liv for, hvis det endelig skulle komme så vidt. Han elskede alt ved hende, selvom han godt vidste at han var alt for god til at såre hende, ligesom det jo et sted også var gengældt. Han ønskede hende lykkelig, men han var også så egoistisk at han ønskede at hun skulle være lykkelig med ham og ingen andre! Han havde altid været en mand der havde vidst hvad han ville have, og hvis han havde ønsket det, så havde han bestemt også taget det, hvor intet eller ingen kunne eller skulle stå i vejen for ham og hans mål! Og sådan havde han det også med Leah. Han elskede hende af hele sit hjerte. „Godt,” hviskede han selv i en tilfreds tone, for så længe hun var glad, var han tilfreds! Hun var måske sensuel dæmon, men det var jo selv et faktum han kunne lide ved hende, nej.. som han elskede ved hende! Hun var jo virkelig som skabt for ham! Tænk at han havde fundet en kvinde som kunne tilfredsstille ham så tit? Og så kun fordi hun havde sit behov der krævede en mand tæt på, for ikke at dø? De var jo det perfekte par! Han trak let på smilebåndet til hendes ord. „Jeg er da glad for at jeg ikke kun er til besvær,” svarede han morende, som han blinkede let til hende, skønt hendes ord dog varmede ham, på trods han ikke helt vidste hvordan han skulle tackle dem, for han havde aldrig været god til de kærlige følelser, og at vide at han direkte var meningen i hendes liv, ja.. det havde han et sted svært ved at tro, for han vidste jo godt hvor flyvsk og psykotisk som han havde været, og derfor havde han altid troet at der ikke var nogen derude til ham, men han kendte til gengæld godt til følelsen, for hun var hans mage, hun var ligeså meningen med hans liv. Han lod hovedet søge let mod hendes hånd, da hun selv havde valgt at lægge den mod hans kind, for han nød virkelig af hendes kærtegn! Hun havde godt nok sagt at hun var træt og faktisk ikke ønskede en tur under lagnerne, men alligevel virkede hun pludselig så villig, skønt det vel var fordi hans egen lyst appellerede til hendes sensuelle dæmon? Han var måske ikke helt uskyldig i denne sag, men.. var det virkelig så slemt og forkert at han begærede hende og elskede hende og ikke mindst ønskede at være hende helt tæt? Han vidste at hun godt kunne lide at han netop kunne stå imod hendes sensuelle dæmon og elskede hende for den som hun var – på trods af hendes race, som han vidste at hun altid havde forbandet. Hendes ord fik ham til at trække uskyldigt på smilebåndet – skønt det var det sidste han var! „Der er vidst ingen tvivl om at jeg nyder det og ikke mindst hvad jeg ønsker,” svarede han istemmende og ikke mindst sigende. Han endte dog alligevel med at gribe omkring hendes hånd, da den bevægede sig ned over hans krop, så han stoppede hendes kærtegn af ham, hvor han så hende direkte og lettere alvorligt i øjnene. „Men derfor respektere jeg din mening,” endte han sigende, hvor han betragtede hende ganske seriøst, som det også var et tegn på at de ikke behøvede, hvis hun virkelig ikke ønskede det denne nat, for det var jo ikke det eneste han tænkte på! Han kunne faktisk godt tænke med den øvre etage – skønt det forekom så sjældent.
|
|