0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jan 30, 2012 11:37:45 GMT 1
Man kunne bestemt ikke sige at livet var nemt for nogen, og der var Leah og Ryan bestemt ikke et undtag, for deres liv sammen var virkelig kompliceret! Selvom det var noget som hun faktisk godt kunne lide, for man kunne ikke ligefrem påstå at deres forhold var kedeligt, for det var det bestemt ikke! Han var god til at såre hende, som det i den grad også var gengældt, og det var noget som hun vidste, så det at give ham den fulde skyld, kunne hun ikke engang, for hun var bestemt ikke uskyldig af sig, om det var noget som man ville det eller ikke, for løgn var det jo trods alt heller ikke engang. Hun sukkede dæmpet og med blikket mod ham. Han gjorde hende glad. Selv hun følte glæden ved at han kom ind af døren når han havde været ude, også selvom hun faktisk.. kedede sig når han ikke var hjemme, for hun havde absolut intet at tage sig til! H-huset var jo ikke længere en arbejdsplads for hende, så hun behøvede jo ikke engang at være der mere, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var en løgn. Hun elskede virkelig manden! Og med hans behov for bekræftelse og hendes evige sult, så var det jo noget som de kunne skænke hinanden, uden at det behøvede at være en dum ting! ”Du er langt mere end bare til besvær, Ryan.. Du er den mand som jeg ønsker at være sammen med,” sagde hun roligt. Direkte forstod hun sig ikke helt på den dersens mageting, men det var noget som hun nok skulle finde ud af før eller siden, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der intet at gøre ved det. Han havde formået at tage hende med storm, han havde revet tæppet væk under hende og grebet hende i faldet og det var her hun ønskede at forblive! I hans trygge favn, for hun vidste, at han ville beskytte hende med alt hvad det måtte indebære. Hun vidste ikke hvorfor, men det var bare en tanke som hun havde sat sig, for hun var vel speciel i hans øjne? Ellers ville han da heller ikke fortsætte med at komme hjem til hende, ville han? Hans begær og lyst efter hende, var i den grad også noget som påvirkede ende som person, for hun kunne i den grad godt mærke det, selvom det slet ikke var noget som hun tænkte over, for det var bare.. en vane for hende, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo egentlig bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hvad han ville have, var hun temmelig sikker på og hun ville også være den som skulle give ham det! Hun skulle nemlig være den eneste som gav ham den slags, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for det var sådan at hun ville have at det skulle være! ”Jeg kender dig og jeg kan mærke det min egen.. jeg ved udmærket godt, hvad det er du vil have,” sagde hun med et stille smil på læben. At lade hånden tage vandringen nedover hans krop, var næsten noget som forekom hende så naturligt, og hun nød det, for det var hendes eneret! At han direkte stoppet hende, var noget som næsten ramte hende som en lussing, for han stoppet hende normalt.. aldrig! Hun vendte blikket endnu en gang mod ham, direkte forvirret over hvorfor han gjorde det. Hun trak hånden til sig, ganske vidst var hun træt, for det havde været en lang og ikke mindst.. kedelig dag. ”… Udmærket..” mumlede hun bare, i den grad ikke helt tilfreds!
|
|
|
Post by ryan on Feb 2, 2012 21:05:53 GMT 1
Man kunne ikke ligefrem sige at deres liv var kedeligt, for der var altid gang i den. De kunne skændes som hund og kat, hun kunne kaste alverdens ting efter ham, slå ham og smide ham ud, og selvom han prøvede at glemme hende, så kunne han ikke, han fandt hende altid, kom altid hjem til hende igen, og så kunne de elske hinanden som to nyforelskede teenager. Til tider gik det faktisk også ufattelig godt, hvor de faktisk kunne opføre sig som et normalt par, tage ud og gå en tur sammen, indtage verdenen med storm og han nød uden tvivl at tilbringe tiden med hende! De kunne også være ude sammen og prøve at gøre hinanden jaloux, hvor de næsten kunne komme op og diskutere og så alligevel ende i hinandens favn, for man måtte vel erkende at de ikke kunne undvære hinanden? Det var en tanke som Ryan var helt tilfreds med, for så længe hun ikke undvære ham, så var han glad! Hans læber spillede ud i et skævt smil til hendes ord. „Godt, for jeg vil have at jeg er den eneste mand du er lykkelig med,” endte han lettere bestemt, skønt det selvsikre smil ikke var til at tage fejl af. Hun var hans mage, og han ville bestemt ikke miste hende til nogen anden sølle mand, for de kunne ikke give hende det som han kunne! Han ville være den eneste i hendes liv, selvom han også godt vidste at han var det, og det var han skam også storslået tilfreds med! Han var den som ønskede at være i hendes liv, måske folk kun ville se hende som en simpel prostitueret, men hun var meget mere i hans øjne. Hun havde mange mere værdier, som andre måske ikke kunne se, men som han var faldet pladask for, hun var godt for hans væsen og det ønskede han ikke at miste! At hun ikke stoppede ham, var noget som han godt kunne lide, for han måtte vel også påvirke hendes sensuelle dæmon? Det vidste han, for hendes sensuelle dæmon påvirkede nemlig hans egne lyster og begæret efter hende. Hun lå allerede halvt nøgen under ham, og han ønskede ikke at stoppe, hvilket hun burde vide og ikke mindst kunne fornemme på ham. Men hvis hun virkelig var så træt at hun ikke ønskede ham tæt, så kunne han godt respektere hendes valg. At hun så tog hans ord og det at han stoppede hende, som en afvisning, var jo slet ikke meningen. Han sukkede let. „Leah!” endte han i en næsten anklagende tone, som han vendte blikket mod hende, skønt han blev liggende mellem hendes ben og med en underarm på hver side af hende. „Som du selv lige påpegede, så ved du hvad jeg ønsker, og jeg ønsker at mærke dig!” svarede han lettere bestemt, uden at han tog blikket fra hende. Han tog let omkring hendes ene hånd, som han førte op til sine læber og skænkede et ganske blidt kys, inden hans dybblå øjne igen faldt til hendes. „Jeg prøver bare at.. vise dig.. forståelse. Vise at jeg ikke kun er sammen med dig, for at du kan tilfredsstille mine lyster og krop, for du betyder mere for mig end det,” endte han sandfærdigt, som han vendte blikket mod hende efter at han kort havde set rundt i rummet. Han førte roligt hendes hånd, nedover hans krop og mod hans boxers, som tegn til at hun skulle fortsætte. „Du bestemmer smukke.” Han betragtede hende lettere afventende. Hun vidste hvad han følte, så hvorfor dog skjule det?
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 10, 2012 9:34:45 GMT 1
Hvis der var nogen som kunne skændes som hund og kat, så var det i den grad Leah og Ryan! Ikke fordi at det var noget som hun sagde noget til som sådan, for det var bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Der var altid gang i den, og det var aldrig til at sige, hvor de endte henne i den anden ende, så selvfølgelig var det noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Uanset hvordan man vendte og drejede den, så havde Ryan allerede fået en utrolig tydelig og stor betydning for hende, som hun slet ikke kunne se bort fra, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, for hun kunne virkelig ikke undvære ham for noget som helst! Blikket gled roligt op mod hans skikkelse endnu en gang, og med det samme rolige smil på læben, for det var jo heller ikke fordi at det var en løgn. Hun nikkede sigende til hans ord og med det samme rolige smil på læberne, for det var slet ikke noget som kunne skjules på nogen måde. ”Jeg kan ikke forestille mig en anden mand i mit liv.. end dig,” endte hun sigende. Måske at han kunne se det mange andre værdier i hende, hvilket selvfølgelig var noget som hun virkelig var glad for! At han ikke bare så på hende som en simpel prostitueret, for hun følte sig slet ikke som det længere, hun var mere end det, så selvfølgelig var det noget som hun ønskede at bevise for folk, at selvom hun var hvad hun var, så var det ikke den eneste vej for hende, for hun havde det i den grad bedre her sammen med Ryan, og det var sådan at hun ønskede at det skulle være! At hans sensuelle dæmon alligevel kunne rive sådan i ham, vidste hun godt, hvilket også var en grund til at hun reagerede som hun gjorde. Hun bed sig let i læben, som han direkte.. stoppet hende? Han havde jo aldrig gjort det på denne måde før! Hun vendte blikket ganske kort væk fra ham, idet hun trak hænderne til sig. Det kunne godt være at hun var træt, men selv for hende, så kørte det hele jo i rutine og vaner, og hun var vant til at bare.. give når der endelig blev lagt op til det. Hans ord og det at han tog omkring hendes hånd, fangede dog hendes opmærksomhed, hvor hun vendte blikket stille mod ham endnu en gang. At han fortsatte med at føre hendes hånd nedover hans krop, var noget som fik hende til at stirre på ham med en yderst fast mine, for der var bestemt også grænser for hvad hun fandt sig i. Hånden trak hun til sig endnu en gang, for hun var kun ved at blive irriteret! Hun hadet at være så.. usikker omkring det som skete, og det var bestemt også sådan nogle ting som skete i situationer som det her. ”Godnat,” mumlede hun let, som hun selv lagde sig om på siden i stedet for, fuldkommen ligeglad med at han faktisk lå der over hende og med en arm på hver side, for nu var hun muggen, og hun tøvede bestemt heller ikke i at skulle lade ham vide det når det endelig skete, for der var bestemt ogås grænser for hvad hun selv måtte finde sig i, når det endelig måtte komme så langt!
|
|
|
Post by ryan on Feb 15, 2012 15:43:36 GMT 1
De havde utrolig mange problemer, og dog havde de også gode stunder, såsom denne aften, det var sjældent at Leah var i så godt et humør, hvor Ryan også helst ville holde sig inde for grænserne, skønt man aldrig vidste med hende. Alle de gange hvor de havde været oppe at skændes på den enkelte måned de havde boet her, og han havde ikke engang tal på hvor mange gange han var gået ud af den dør, selvom han utrolig nok altid var kommet hjem igen. Hun var hans mage, så selvfølgelig kunne han ikke forlade hende, for det var virkelig umuligt! Hun var hans et og alt, han ville dø for hendes skyld og han ville sørge for at hun havde det godt! Skønt han typisk var grunden til at hun havde det dårligt, for selvom han måske kunne gøre visse ting godt, så var han også alt for god til at gøre hende ondt, men det lå vel bare til ham? Han var ikke typen der var god – tværtimod. Han trak på smilebåndet til hendes ord. „Godt.. for jeg tillader ikke at der er andre mænd i dit liv,” svarede han ganske bestemt. Hun var hans og det skulle hun være til den dag hun døde! Han var ligeglad med alle andre, for den eneste han ville have, var Leah. Han kiggede faktisk sjældent efter tøserne på gaden, selv hvis de var ufattelig smukke, for efter at han havde fundet ud af at Leah var hans mage, så havde han virkelig kun øje for hende. Hun var i hans tanker konstant og det havde han faktisk ikke noget imod. Han ønskede hende det bedste, og han vidste at hun kedede sig om dagen, specielt når han var ude, derfor havde han også forsøgt at finde et job til hende på Den Dansende Flamme, hvilket også havde lykkedes ham, hun skulle bare se det an og se om hun ønskede det, for så var det hendes. Han vidste at han også selv burde finde et job, men.. han var ikke just typen der gad arbejde, specielt ikke være én der var under andre! Han var sin egen herre! Men derfor var han jo nød til at finde et job på et tidspunkt, specielt hvis han ønskede at beholde stedet her! De dybblå øjne betragtede hendes skikkelse, hvor han tydeligt kunne mærke at hun var blevet muggen på ham, fordi han havde stoppet hende. At hun blot sagde godnat og lagde sig om på siden, skønt han stadig lå over hende, fik ham til at sukke opgivende. „Leah..” bad han i en dæmpet tone. Hvorfor kunne han ikke gøre noget rigtigt?! Når han endelig ønskede at vise hende at han ikke var sammen med hende bare for at få tilfredsstillet sine lyster, så blev han mejet ned! Han ønskede at vise at han elskede hende, at hun havde et valg, og så skulle hun afvise ham?! Det forvirrede ham virkelig! Han blev for en kort stund liggende over hende, med en hånd på hver side af hende, hvor han blot betragtede hende, inden han sukkede opgivende. Han lagde sig ned på siden, dog tæt ind til hendes skikkelse, hvor han lod den ene hånd søge omkring hende. „Hvorfor bliver du sur, når jeg endelig prøver at være god ved dig?” spurgte han roligt mod hendes ene øre. Han løftede den ene hånd, hvor han strøg nogle af hendes mørke lokker væk fra hendes øre. Han skænkede hendes kind et blidt kys. „Desuden.. så ved jeg at du vil have mig.. medmindre du foretrækker at en anden kvinde tilfredsstiller mig?” spurgte han i en drillende tone.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 18, 2012 12:40:43 GMT 1
Skænderier var der forbandet mange af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, selvom det nu heller ikke var noget som de som sådan kunne gøre noget ved. Leah hadede at være usikker, og det med at være i et fast forhold, var bestemt heller ikke ligefrem let, når hun havde været vant til at blive udnyttet. Selvfølgelig vidste hun at Ryan ikke var på den måde, men der var alligevel visse kontroverser som de bare aldrig fik overstået, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var. Det var sket så mange gange, at han var gået ud af døren, hvilket direkte havde knust hende, men hun var for stolt til at rende efter, og han var jo trods alt altid kommet hjem igen. Hun forstod sig måske ikke helt på det der med magen, men det var efterhånden ved at gå op for hende, hvad det måtte betyde og indebære for hans vedkommende om ikke andet, selvom hun faktisk var usikker på sin egen rolle og hvilken betydning det faktisk måtte have, og det frustrerede hende kun endnu mere! Det var ikke ligefrem fordi at deres forhold var lutter lykke, for det var det bestemt ikke! Hun smilede let tilfredst ved hans ord. ”Jeg vil heller ikke have andre,” erkendte hun med en dæmpet stemme, for det var ikke engang en løgn, og for hende, så var det virkelig også umådeligt store ord at skænke ham, men det var ord som hun helt klart måtte mene! Hun betragtede ham roligt, også selvom han denne gang virkelig havde formået at.. stoppe hende? Det kunne godt være, at hun var ved at være træt og det hele, men hvis han ønskede det, så ønskede hun at give ham det. Desuden så var det noget som lå så naturligt til hende, for hun kunne tydeligt mærke hvor meget lyst han havde, og det var helt klart også noget som havde den klare påvirkning af hende selv, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun valgte at lægge sig om på siden, afbryde det hele og bare sige godnat, for hun gad da ikke det mere så! Hun stirrede frem mod væggen, også selvom han lå der lige over hende og lagde sig ned ved siden af i stedet for. Denne gang var han altså selv skyld i det hele! Hans ord var ikke noget som hun sagde noget til og ej heller hans kærtegn, for.. hvad skulle hun da sige? Han prøvede at være god mod hende, og det vidste hun godt, men så skulle han altså heller ikke stoppe hende! Hun bed sig let i tungen, selvom det for alvor måtte så klik ved hans sidste ord. Nu havde han da helt klart formået at ødelægge hendes ellers så strålende humør. Hun vendte sig direkte mod ham endnu en gang. Skulle en anden da have lov til at tilfredsstille ham? Så havde han bestemt heller ikke noget at bruge hende til, selvom den tanke i den grad heller ikke altid var lige behagelig, for det gjorde faktisk ondt på hende at tænke på! ”Hvis jeg ikke er god nok, så må du jo sige det… eller bare smutte, som du altid gør når du er utilfreds!” endte hun med en kortfattet tone, idet hun igen vendte sig med ryggen til ham. Det gjorde hende ikke bare sur, men faktisk ked af det, og den form for humor, var bestemt ikke en som hun delte med ham!
|
|
|
Post by ryan on Feb 18, 2012 20:30:40 GMT 1
Ryan og Leahs liv var på ingen måder lutter lykke, men.. der var vel det nødvendige? De elskede hinanden, de passede faktisk perfekt til hinanden, så hvorfor skulle de ikke kunne danne et par som alle andre? Måske deres forhold var lidt.. specielt, men af den grund, så ændrede det ikke på at hun var hans mage og han ville gøre alt for at hun var i sikkerhed! Han ville ofre sit eget liv for hende, hvis det endelig skulle blive nødvendigt, selvom den tanke faktisk var en anelse skræmmende. Normalt tænkte han ikke på sig selv, han havde altid været en enspænder, han havde gjort som det havde passet ham og nu skulle han pludselig til at tænke på en anden? Det var virkelig underligt, men.. det var alligevel en rar følelse. Desværre var hun ham bare en stor svaghed, og til tider kunne han ikke lade vær med at tænke på, om hun var mest sikker sammen med ham eller væk fra ham. Han trak tydeligt tilfreds på smilebåndet til hendes ord. „Godt!” Smilet skjulte han ikke, for at han var den eneste mand hun ville have i sit liv, var han virkelig storslået tilfreds med! Han elskede hende og han ønskede heller ikke andre kvinder end hende, selvom de havde slået op så utallig mange gange allerede på de få måneder de havde været sammen, så havde han aldrig søgt til nogen andre, for han var jo altid kommet tilbage til hende. Til tider kunne der måske gå op til en uge, inden han kom hjem, andre gange gik der kun en enkelt dag og så savnede og længtes han allerede efter hende. Han elskede hende og det var jo faktisk også det som han ønskede at vise hende. Han ønskede at vise at han var en mand der ønskede at behandle hende ordentligt, som ikke bare udnyttede hende, men.. når han endelig prøvede at vise hende det, så blev hun altid sur på ham og det forvirrede ham virkelig! Præcis som i øjeblikket! At hun ikke engang svarede på hans ord irriterede ham faktisk, for han ville gerne kende svaret på hvorfor hun altid skule afvise ham, eller blive sur på ham, når han faktisk prøvede at være god ved hende! At hun så reagerede på hans sidste ord, fik ham til at trække kækt på smilebåndet, hvor hans dybblå øjne søgte til hendes, da hun valgte at vende sig om mod ham igen, hvor han var hurtig og skænkede hendes læber et flygtigt kys. Smilet falmede dog igen, da hun vendte sig om, hvor han satte sig op. Han lagde en hånd mod hendes skulder og fik hende vendt om på ryggen, hvor han lænede sig ind over hende med en hånd på hver side af hende, så hun ikke kunne vende sig om igen, men var nød til at lægge med fronten op mod ham. „Hvis du vil have at jeg skal smutte, kan du jo bare sige det,” svarede han kortfattet. Han var gået ud af døren så mange gange, ligesom han altid var kommet tilbage igen. Til tider gav det dem et pusterum, når de slog op, hvor de var væk fra hinanden, hvilket gav dem begge tænketid, og så gik det altid op for ham at han ikke kunne undvære hende og hun tog jo altid ham tilbage igen, så det beviste vel at hun heller ikke kunne undvære ham?
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 19, 2012 9:40:52 GMT 1
Ryan og Leahs forhold var på ingen måder en dans på den røde rose, og det ville det bestemt heller ikke blive. Det var svært for hende at finde sin plads i et fast forhold, også fordi at hun slet ikke havde prøvet det før, og det at han skiftede sådan var det ene øjeblik til det andet, var bestemt også noget som forvirrede hende, og det var slet ikke noget som hjalp hende på nogen måde! Hun vendte blikket direkte mod ham og med den samme rolige mine. Tanken om at lukke andre mænd tætte til sig, blev mere og mere.. urealistiske jo mere tid hun tilbragte med Ryan, så det var jo trods alt en meget god ting, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for det var jo ikke engang fordi at hun kunne sige sig at hungre efter det, for det gjorde hun jo egentlig heller ikke! Hun nikkede sigende til hans ord, også selvom den glæde nu var noget som direkte havde vendt. Hun hadede når han forvirrede hende, for hun vidste jo godt at han holdt af hende, ellers ville han jo slet ikke gøre alle de ting for hende, men at han skulle formå at ødelægge det på den måde, var noget som direkte irriterede hende, for hun fandt det på ingen måder fair! Hans spørgsmål havde virkelig bragt hende til det røde felt, for hvis det var fordi at hun ikke var god nok, så kunne han da sige det! At han så ikke engang besvarede det, var vel også en bekræftelse på det? Hvilket helt klart gjorde utrolig ondt i hendes indre! Hun lod ham vende hende om, så hun lå på ryggen, også selvom hun på ingen måder var bange for ham, og det var bestemt heller ikke noget som hun ville blive, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hendes mine var direkte dræbende denne gang, for der var bestemt også grænser for hvad hun måtte finde sig i, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn! Hun var et menneskeligt individ med tanker og følelser og dem havde han nu endnu en gang formået at såre! ”Så skrid!” endte hun med en fast tone, selvom det var ord som hun fortrød allerede i det øjeblik, at hun faktisk sagde dem. Ikke fordi at hun ville trække det tilbage igen, for det var vel også hendes måde, hvorpå at hun kunne vise ham, at han havde krydset hendes grænser? Det var en tanke som gjorde direkte ondt, og hun kunne bestemt heller ikke lide den, men det var bare nemmere at skubbe væk når man blev ked af det, end at snakke om det, for det havde hun bestemt heller aldrig nogensinde været særlig god til! Hænderne satte hun mod hans bryst, næsten som hun kun forsøgte at skubbe ham væk. Var hun ikke god nok, så kunne han da bare smutte ud og finde en som kunne give ham det som hun tilsyneladende ikke kunne! Tanken gjorde hende ked af det, også fordi at hun slet ikke ønskede at han skulle have andre tøser foruden hende! Han burde have mere end rigeligt i hende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke! ”Forsvind!” endte hun tydeligt frustreret, som hun vendte blikket væk fra ham. Hun hadede når de endte i situationer som denne, selvom det efterhånden snart måtte være hverdag!
|
|
|
Post by ryan on Feb 19, 2012 11:56:53 GMT 1
Deres forhold var på ingen måder en dans på den røde rose, eftersom deres skænderier var en del af hverdagen, for der gik jo næsten ikke en eneste dag hvor de ikke gjorde, og selv her hvor hun havde været i et fantastisk godt humør, så formåede de at skændes. Til tider overvejede Ryan at smutte fra hende helt, gøre hende fri fra hans tilstedeværelse, så hun måske kunne få lov til at finde ro til hovedet, men hver gang han forsøgte, så gik det op for ham at han ikke kunne leve uden hende, for hun var jo hans mage, og han ville gøre alt for hende. Han havde reddet hende ud af alt for mange kniber og den eneste måde han kunne beskytte hende på, var hvis han var sammen med hende, for han nægtede at der skete hende noget! Men til gengæld vidste han, at han selv var alt for god til at gøre hende ondt og såre hende, og.. det kunne han heller ikke leve med, det gjorde ondt når han ødelagde hendes så strålende humør, som hun havde været i til aften, for han elskede hende, han ønskede at vise hende at han ikke kun var sammen med hende, fordi hun kunne tilfredsstille ham, men når han endelig forsøgte at vise det, så blev hun sur på ham og skældte ham ud, og det forvirrede ham virkelig, for til tider så var det som om hun slet ikke ville have at han skulle bevise noget, men når han så ikke gjorde det, så blev hun sur fordi hun troede at han ikke elskede hende, og det.. frustrerede ham virkelig! Han havde næsten været sikker på at hun ikke ville sige at han skulle smutte, nu hvor han lagde det over på hende, men da hun så sagde at han skulle skride, falmede smilet drastisk, hvor han blot.. stirrede på hende. Han forblev over hende, hvor han blot stirrede på hende med et intetsigende ansigtsudtryk, som om han slet ikke var til stede. Skulle han skride? Ville hun have at han skulle gå? Det var ikke fordi det var første gang at de ord havde forladt hendes læber, men.. de gjorde stadig ondt hver gang. Han vidste godt at han havde bragt hende op i det røde felt ved hans ord, men det var jo ikke fordi han havde tænkt sig at søge ud og finde en anden tøs! Der var jo ingen som Leah derude, der var ingen der kunne erstatte hende, så han havde kun sagt det i håb om at hun faktisk ville holde på ham, men det så ikke engang ud til at hun gad det. Han blinkede let med øjnene, som det første tegn på at han faktisk var til stede, hvor selvom han ikke tog blikket fra hende, da hun satte hænderne mod hans bryst og prøvede at skubbe ham væk, skønt han var lettere urokkelig. Da hun så råbte at han skulle forsvinde, så fnøs han ganske let. Med en hurtig bevægelse var han oppe på benene igen, hvor han stod ved sengekanten i sine mørke underbukser. Han så end ikke på hende da han gik hen til skabet, hvor han fandt et par løse jeans, som han fik på, inden han fik tvunget en hvid T-shirt over hovedet, kun for at gribe ud efter sin sorte blazer, som han fiskede sin cigaretpakke op ad brystlommen på, hvor han tog en enkelt cigaret i munden, inden han kastede blazeren over skulderen. Han så sig end ikke tilbage på hende, for hun havde bedt ham om at skride, og så skulle han nok det! Hvis hun ikke gad, at have ham der, så skulle han nok gøre hende den tjeneste og smutte. Han skubbede den ene skydedør til side, inden han trådte ud i stuen, hvor han smuttede hen til terrassedøren, som han åbnede, inden han blot forsvandt ud i mørket.
//Out
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 20, 2012 12:16:50 GMT 1
Forholdet var på ingen måder en ren lykke og det vidste Leah godt. det havde sine ture igennem den store rutsjebane, og det var jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hendes humør kunne gå direkte fra det ene til det andet, hvilket det jo også havde gjort i denne situation. Uanset hvad, så kunne hun ikke undvære ham, det vidste hun udmærket godt, og hun vidste at det også var noget som han vidste, hvilket bestemt heller ikke gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være. Tanken om at han skulle finde andre tøser, var noget som gjorde hende direkte vred, for det var slet ikke noget som hun ønskede sig! Tanken om at hun skulle miste ham, var en tanke som gjorde direkte ondt! Hun vendte blikket direkte mod ham og med den samme vrede mine. Det var ikke engang fordi at hun tænkte over hvad hun sagde, for det var noget som bare røg udover hendes læber, uden at hun egentlig kunne gøre ved det. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang og med den direkte faste mine, som han trak sig væk fra hende. Jovist var det en tanke som gjorde ondt, men hun kunne virkelig ikke gøre noget ved det, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det o bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun knyttede næverne fast, som hun satte sig op i sengen og med dynen godt trukket op over hendes bryst. Tanken omkring det hele, var virkelig noget som gjorde ondt, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, for hun kunne virkelig ikke gøre noget ved det alligevel! Hvis hun ikke var god nok, så måtte han jo bare søge ud efter noget andet, som kunne give ham hvad han nu gerne ville have, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. ”Forsvind..” endte hun med en dæmpet og vrissende stemme. Et sted så var sorgen vel også at skulle spore? Hun ønskede jo i det store og hele, slet ikke at han skulle tage nogen steder! Hun ønskede at han skulle blive lige her! Lige her sammen med hende! Hendes blik fulgte ham som han forlod soveværelset, som hun også kunne høre, at han forlod hele lejligheden, hvor hun blev siddende og bare.. stirrede for det første lange stykke tid. Tanken var virkelig noget som måtte gøre forbandet ondt, men foruden det, så kunne hun heller ikke gøre noget ved det, og det vidste hun udmærket godt! Af den grund, så stod hun dog fast på, at han denne gang selv havde været udenom det! Dynen tog hun fat i, hvor hun bare lagde sig ned i sengen og blev liggende der, så hun kunne ligge og stirre ind i væggen i stedet for. Hendes øjne var pludselig præget af tårer, også fordi at hun pludselig følte sig.. forladt.. Følelsen var dog ikke nær så slem som den havde været da hun havde mistet ham første gang, for.. hun vidste at han kom hjem på et tidspunkt? Længe blev hun liggende i sin egen ensomhed, til søvnen endelig måtte gribe hende endnu en gang.
//Out
|
|