Our new life.. Together?

[Deleted]

Selvom Ryan og Leah havde deres skænderier, så var det alligevel noget som de fandt ud af, hvilket hun selvfølgelig var rigtig glad for, for når alt kom til alt, så kunne hun virkelig ikke undvære Ryan. Ryan var blevet en utrolig vigtig del af hendes liv, så man skulle tro at det var løgn, og det var noget som hun bare valgte at tage som det nu måtte komme. Selvfølgelig ønskede hun at det hele sammen med Ryan skulle fungere og det gik jo også bedre og bedre, for de blev begge bedre til at snakke omkring deres problemer, selvom det bestemt heller ikke var helt nemt altid, men man skulle jo trods alt starte et sted. I aften var hun faktisk i et rigtig godt humør, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun rystede smilende på hovedet. ”Du nyder det gør du..” sagde hun med et grin, idet hun roligt lagde sig til rette ind mod hans krop. Det var rart når han var hjemme, for hun var bestemt heller ikke meget for at være ene og alene, for det var noget som et sted kunne følge hende med en form for.. frygt? Ikke fordi at det var noget som sagde så lidt, for det gjorde det bestemt heller ikke på nogen måde om det var noget som man nu ønskede det eller ikke, så var der ikke noget som man kunne gøre ved det. Hun vendte blikket stille op mod ham endnu en gang og med den samme morende mine på læben. ”Jeg kan godt lide at arbejde, Ryan.. Og du er ikke manden jeg kan se for mig i et fast arbejde, du er for.. ja..” Hun sendte ham et stille smil. Det var jo heller ikke fordi at det var ment negativt, for det var det virkelig ikke på nogen måde, det var helt sikkert. Hun sank en klump stille i halsen, for hun var virkelig ved at være træt, desuden ønskede hun ikke nogen skænderier i aften. Den kunne de altid tage på et senere tidspunkt, om det var noget som man ville det eller ikke. Hans ord var noget som alligevel kom bag på hende. Enhver ville ikke se på en som hende med det blik som han gjorde. For ikke at glemme, at hun ikke altid kunne forstå at han faktisk formåede at stå imod hendes udstråling, selvom det dog ikke gjorde hende noget, for det gjorde hende glad! ”Jeg ved det jo godt, Ryan, men jeg.. tænker mere på ude i arbejdsmarkedet.. blandt andre mennesker.. De kan ikke modstå mig.. som det du kan.” Det var jo egentlig bare en kendsgerning som de måtte leve med, for det var bestemt ikke nemt at få en som hende ud i andet end det som hun allerede havde været i og det vidste hun godt.
At Ryan bar hende med ind på soveværelset, var bestemt ikke noget som hun havde noget imod. Hun havde ventet på ham hele dagen og var faldet i søvn på sofaen og når hun endelig var faldet i søvn, så var hun virkelig også træt når hun blev vækket! Selvom hun ikke sagde noget til det lige i aften, for han havde jo trods alt været væk hele dagen! Hun fulgte ham om på den anden side, hvor hun selv trak tilfredst på smilebåndet da han klædte sig af og lagde sig ved siden af hende. Hun vendte sig, så hun kunne ligge med fronten ind mod ham. Der følte hun sig også helt god og tryg og det var noget som hun selvfølgelig også måtte glæde sig ved! ”Alt for det kæreste i livet.. er det ikke det man siger?” spurgte hun med et drillende smil. Hun havde ellers haft planer med det, men var blevet for træt til det. Kyssene og de mange kærtegn var noget som hun mere end glædeligt tog til sig, for det var rart. En bekræftelse som hun havde skulle undvære hele dagen. ”Mhmm.. Betyder det, at jeg har dig hjemme resten af aftenen og natten med?” spurgte hun som hun roligt vendte blikket op mod ham. Hun lænede sig frem, kun for at optage hans læber i endnu et kys. Denne gang var det hende som var krævende og længselsfuld. Hun havde jo skulle undvære dem hele dagen!

[ryan]

De havde godt nok deres problemer, de havde deres at se til og til tider havde de også hvert deres liv på trods de levede sammen, for Ryan skulle ud og jage, netop fordi han var det som han var. Til at starte med var han blevet muggen over at han skulle vaske sig og nærmest skjule at han var hvad han var; en vampyr, men med tiden var han begyndt at se forståelse i det, for hvem gad at kysse en mand der var fyldt i en anden persons blod? Han skulle tænke anderledes og langt mere.. menneskeligt end hvad han normalt plejede, men han forsøgte og han gjorde et forsøg for hendes skyld, prøvede at tilpasse sig hende og hendes ønsker og behov, hvilket også gik.. nogenlunde. Nu var han dog begyndt at vaske sig hver gang han kom hjem efter en jagt og til tider så gjorde han det inden han i det hele taget kom hjem, så hun slet ikke fik et glimt af ham, så det var vel tydeligt han forandrede sig? Og han gjorde det kun fordi at det var hende. Han slap en munter latter til hendes ord. „Det gør jeg.. men det er vores lille hemmelighed,” endte han morende, som han løftede den ene finger og lagde den over sine egne læber, som et tegn på at hun skulle tie omkring det. Han havde dog intet imod at hun til tider tog magten fra ham, at han var den underdanige, for når det var hende der tog kontrollen så kunne han ikke andet end at nyde det! Han lod hovedet søge ganske let på sned, hvor hans smil falmede en anelse, netop fordi hendes ord lød negativt, specielt fordi hun ikke afsluttede sin sætning med en drillende mine, men faktisk var alvorlig. „Jeg er for.. hvad?” spurgte han stilfærdigt, som han ikke tog blikket fra hende, hvor han blot betragtede hende alvorligt og afventende. Han havde aldrig haft et fast arbejde, for det havde aldrig været nødvendigt, han tog hvad han ville have, men det var skam ikke fordi at han ikke kunne finde ud af det! Han prøvede dog ikke at hidse sig op, for måske han bare havde misforstået hende? Selvom det i hans øjne var svært at misforstå noget ved hendes ord! Han nikkede ganske roligt. „Så længe jeg er den eneste i dit liv, så er jeg virkelig ligeglad med alle andre,” svarede han stilfærdigt, som han sendte hende et stille smil, „desuden ved jeg at du kan slå fra dig hvis det bliver nødvendigt.” Han blinkede drilsk til hende og slap en munter latter.
Det at få Leah i seng havde Ryan intet imod. Det havde ikke været hans mening at vække hende i det hele taget, selvom han nu alligevel var glad for at han fik talt med hende, for han havde jo ikke været i kontakt med hende hele dagen! Og det føltes som en evighed for hans vedkommende! Han lod armen søge omkring hende, da hun lagde sig med fronten ind mod ham, hvor han selv lå på siden, så han kunne trykke hende ind mod sig. „Jamen jeg har da intet kært i mit liv,” endte han lettere eftertænksomt og dog drillende, hvor han ikke kunne holde masken særlig længe, før han brød ud i en morende latter. Han lod hovedet søge ganske let på sned til hendes ord, hvor han nikkede ganske let. „Det har du ja.. men hvad nytter det når du sover hele tiden væk?” spurgte han morende, hvor han trykkede hende ind til sig, så han ordentlig kunne mærke hendes varme der kom fra hendes krop, hvor hans egen var kold. „Men så er det godt at du har mig hele dagen i morgen.. hva’?” Han sendte hende et skævt smil, hvor han tog imod hendes kys, som han besvarede lige så intenst og lidenskabeligt som hende selv, for han havde virkelig savnet at mærke hende!

[Deleted]

Leah kunne tydeligt se og fornemme at Ryan prøvede at ændre sig, og det var noget som også automatisk førte til at hun gjorde det samme. Hun gad ikke skænke ham de kys og kærtegn når han var rødmalet i en andens blod. Selvom den farve og konsistens ikke var fremmed for hende på nogen måde, men efter at hun havde mødt ham, så havde hendes liv virkelig også forandret sig til det bedre, hvilket var noget som hun havde det godt med. At han nød det, skulle man jo næsten være blind for ikke at kunne se, hvor hun selv ikke kunne lade være med at grine. Lige i dag havde hun det faktisk godt og humøret var virkelig i top for en gangs skyld! Ingen skænderier – dem kunne de jo altid tage en anden dag! Hun vendte blikket mod ham. ”Jamen dog.. jeg tror at den store Ryan er ved at blive blød..” Hun blinkede let til ham, efterfulgt af et tydeligt grin, for det var virkelig for sjovt. Ryan var nysgerrig, men det at se ham i et fast arbejde, var slet ikke noget som Leah kunne se for sig, og det var altså ikke en helt dårlig ting! Hun kunne godt lide ham lige som han var. Han skulle virkelig ikke ændre sig personlighedsmæssigt for hende på nogen måde, for så var det jo ikke hendes Ryan længere.. og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun smilede let til ham og med den samme mine. ”Du er for selvstændig.. alt for selvstændig til tider,” påpegede hun roligt. At se ham kaste sig under en arbejdsgiver – ligesom det som hun var vant til fra det liv som hun måtte komme fra, så det var jo ikke engang fordi at det var nyt for hende på nogen måde. Hun trak vejret dybt. Hun ville faktisk rigtig gerne se arbejdet an, for det kunne være rart at have noget at lave, så hun ikke kun så disse fire vægge bestående af deres hjem, for det var noget som ganske enkelt kunne drive hende til sindssyge! ”Der er ingen anden mand i mit liv end dig, Ryan.. Og det er noget som du må huske,” sagde hun roligt. Uanset hvad der skete når hun var ude, så var det ikke altid noget som hun havde kontrol over, så meget vidste hun da! Og hun håbede da også at det var noget som han var klar over.
Leah vidste udmærket godt, at hun ikke var så meget værd lige i aften, men nu hvor han var hjemme, så skulle hun skam nok holde sig vågen! Også for hans skyld! At han havde vækket hende, var noget som hun normalt ville blive frygtelig træt af, men ikke denne gang. Det var lidt en anden situation, det var helt sikkert. Hun vendte blikket roligt op mod ham endnu en gang og med den samme rolige mine fra før af. At han ikke havde noget kært i hans liv var løgn! Så meget vidste hun da! ”Virkelig..? Og hvad er jeg så ikke..? En simpel marionetdukke som du kan bruge som du lyster det?” Hendes mine var selvfølgelig drillende, for det var slet ikke noget som hun ønskede at skjule. Hun elskede ham og selvfølgelig var det også noget som han skulle vide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun rystede stille på hovedet og slog hånden let mod hans bryst. ”Du er virkelig håbløs, ved du godt det Ryan?” endte hun med en tydeligt drillende mine og med et let grin. Kysset valgte hun at holde. Hun havde undværet ham hele dagen og det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt! Hun var.. afhængig af ham.

[ryan]

Leah var tydeligvis i godt humør til aften, hvilket var sjældent at Ryan så, ikke i et så godt humør som hun var! Men det glædede ham, for så vidste han at der skulle meget til før han ødelagde hendes humør, og dermed regnede han ikke med at der kom nogen skænderier her til aften og det havde han det virkelig helt perfekt med! For han havde været ude hele dagen, han var blevet mættet, så han var faktisk ved at være træt, kunne efterhånden godt trænge til at få noget hvile. Vampyrer sov ikke på samme måde som de levende væsner, det var ikke altid de havde brug for hvile, så de fleste nætter var han vågen, lå og lyttede til hendes vejrtrækning, mærkede hvordan hun vendt sig, hvor han altid fulgte hendes bevægelse, så han hele tiden holdt om hende og holdt hende sikker. Et sted fungerede han jo også som deres hjems vagthund, for når han ikke sov, ville han hurtigt opfange hvis nogen prøvede at bryde ind, selvom det ikke var sket endnu, men.. her i Dvasias kunne alt jo ske. I aften kunne han dog godt mærke udmattelsen, så for en gangs skyld ville han få noget hvile! Og med hende i sin favn! Han himlede svagt og drillende til hendes ord, selvom han ikke kunne skjule sit morende smil. Var han virkelig ved at blive blød? Overfor hende var han, overfor alle andre var han stadig den onde, psykotiske vampyr som han altid havde været, foruden at han var holdt op med at voldtage folk – kun fordi han havde indgået et forhold med Leah, han ønskede ikke at svigte hende og han prøvede virkelig at efterkomme alle hendes ønsker og behov! Han sukkede tungt. „Desværre ja.. du har smeltet mit indre, som ingen anden nogensinde har formået at gøre,” endte han sandfærdigt, som de dybblå øjne søgte til hendes isblå. Et sted måtte det naturligvis nage ham at han var blevet så blød, for det lignede ham ikke! Han tilpassede sig en anden og det havde han virkelig aldrig gjort før! Han kunne ikke have den tanke! Og dog.. han nød det faktum at han havde fundet sin mage, hun efterlod ham med en helt særlig følelse. Han ville virkelig gøre alt for hende! Han lod hovedet søge ganske let på sned til hendes ord. Han var for selvstændig? Det kunne hun vel have ret i? „Jeg er jo nød til at få pengene hjem på en eller anden måde. Det hele skal ikke kun hænge på dig,” endte han roligt, så et sted var han vel nød til at gøre et eller andet? Han kunne jo se hvad han kunne få og komme videre derfra? Der var jo mange muligheder! Han løftede hånden og strøg hende ganske blidt over læberne. „Det ved jeg godt Leah.. det behøver du ikke fortælle mig,” forsikrede han hende, også en bekræftelse på at han stolede på hende, for det gjorde han virkelig! Hun var kun sammen med ham og det havde han det helt fint med!
Ryan var et sted kun glad for at hun ikke var blevet sur over at han havde vækket hende, selvom det heller ikke havde været hans mening, men så fik han da lov til at nyde tiden lidt med hende, inden de lagde sig til køjs. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. „Du er.. ja.. dig,” endte han med et let suk, som han trak svagt på skuldrene, selvom han ikke kunne skjule det morende smil, hvor han også slap en munter latter, da hun slog ham mod brystet, selvom det på ingen måde gjorde ondt, for meget kunne han tåle! „Hvad?! Jeg er da en engel!” endte han drillende, som han blinkede morende til hende, hvor han sendte hende et stort uskyldigt smil, selvom de sylespidse hjørnetænder vel kun afslørede hvilken djævel han var? For det var han jo trods alt, foruden mod hende, hende var han faktisk god mod.

[Deleted]

Lige i aften var Leah i et godt humør. Det var længe siden at hun havde set ham – følte hun jo selv om ikke andet, for han havde været ude af døren inden hun var stået op, så.. det var ved at være rigtig længe siden og det var slet ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde! I aften var der ingen skænderier, for det var slet ikke noget som hun ønskede lige i aften! Han havde forandret sig for hende, og selvfølgelig var det noget som gjorde hende glad. Han tog hensyn til hende, så selvfølgelig var det noget som virkelig måtte gøre hende glad, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. At lægge sig til at sove nu, var slet ikke noget alternativ. Ikke nu hvor Ryan var kommet hjem og tilbage til hende! Selv prøvede hun at holde sig på måtten for ham, selvom det til tider bare var alt for fristende at glide direkte i fælden, selvom det nu slet ikke var noget som hun ønskede. Det var bare.. for nemt for hende at give efter for det, og det var noget som hun ikke kunne fordrage! ”Mhmm.. Jeg elsker tanken om at jeg er den som kan rive tæppet væk under dig..” endte hun med en morende stemme, det var slet ikke noget som hun ønskede at drage i tvivl om. Lige nu var det jo egentlig bare at nyde tiden så længe, at det nu måtte være, for det var noget som bestemt heller ikke sagde noget så lidt i den anden ende. Alene den tanke om at hun var hans mage, var noget som hun rigtig godt kunne lide, for det var noget som gjorde det hele så meget bedre, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun sendte ham et stille smil. ”Jeg kan godt lide at gøre lidt, Ryan.. Jeg ved ikke helt præcist.. hvordan du har gjort det før i tiden, men jeg vil gerne.. gøre min andel,” fastholdt hun med en direkte.. stædig stemme. Hun havde altid stået for sin egen økonomi, selvom det måske havde været på den forkerte måde, men det var slet ikke noget som hun kunne være stolt af den dag i dag, for det var jo trods alt bare sådan at det måtte være. Hånden mod hendes læber, var noget som fik hende til at tie. Bekræftelsen havde hun skam også brug for, det var helt sikkert, men.. det var jo egentlig bare sådan at det nu måtte være, selvom det ikke var noget som hun kunne gøre for. Hun nikkede blot ganske forståelsesfuldt.
Ryan var på ingen måder en engel! Eller uskyldig for den sags skyd, for det var jo egentlig bare sådan at det måtte være! Hun vendte blikket direkte mod ham og med den samme mine. Hun var bare hende? Selvom det drilske smil tydeligt måtte afsløre ham, så kunne hun skam også få lov til at more sig, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun rystede på hovedet og med en samme mine som tidligere. ”Jeg tog vidst fejl.. Du er virkelig meget håbløs!” endte hun med en morende stemme og efterfulgt af et mindre grin. Hun satte sig en anelse op, så hun kunne komme helt tæt ind til hans kolde krop at ligge. Hun nægtet at sove nu hvor han endelig var kommet hjem! Hun nægtet det ganske enkelt! ”Du forblinder mig med dit ’uskyldige’ ydre.. hvad skal den arme kvinde dog gøre..” Hun lagde sig ned i sengen, næsten opgivende, selvom grinet afslørede hende. Lige i aften kunne intet ødelægge hendes humør!

[ryan]

Det var rart at se Leah i så godt humør, hvilket også kun smittede af på Ryan, når hun var sur, så havde han selv let ved at blive muggen og så kom de typisk op at skændes, men når hun var i godt humør, så smittede det af på ham selv og så holdt de sig på den rigtige grænse uden at komme op at diskutere eller skændes, hvilket han bedst kunne lide. Uanset kunne de jo nok ikke komme udenom at skænderierne blot var noget som lå naturligt til dem, de havde flere gange været tæt på at bryde op, selvom det aldrig var sket, for han kunne virkelig ikke undvære hende, han kom altid tilbage til hende. Han forsøgte virkelig at være mand nok for hende, han prøvede at være den som hun ville have ham til at være, selvom der var visse ting han ikke ændrede på, for.. så var han ikke længere sig selv, og så så han ingen grund til at blive hos hende. Hun havde godt nok ændret på ham, selvom det var sket ubevidst og ikke et ønske af hende, for hun havde aldrig sagt til ham at han skulle ændre sig, så.. hun elskede ham vel for den han var? Han trak på smilebåndet til hendes ord og rystede smilende på hovedet af hende. Hun var og blev umulig! Men han kunne nu godt lide at hun var den eneste der fik ham til at ændre sig på denne måde, det gjorde hende jo også langt mere unik! „Og jeg kan godt fortælle dig at du er den eneste der får lov til det!” endte han lettere bestemt, selvom han ikke kunne skjule den morende mine, hvor han blinkede let til hende. Han betragtede hende ganske let. Han var glad for at være hjemme ved hende igen, for han havde været ude hele dagen, så det føltes som en mindre evighed siden at han havde set hende sidst! Han lod hovedet søge ganske let på sned og nikkede roligt til hendes ord. „Selvfølgelig må du tage din andel.. jeg ønsker bare ikke at du skal være alene om det hele,” endte han sandfærdigt, også et tegn til at han faktisk gerne ville være en del af deres fællesskab, vise at hun ikke stod alene men at han faktisk ønskede at hjælpe til og være der for hende! Han sendte hende et stille smil, som hun nikkede til hans ord. Var hun sammen med en anden mand, ja så faldt der nok brænde ned og så ville han bestemt heller ikke tage hensyn til hende. Var hun sammen med en anden mand, så ville han bestemt også være sammen med en anden kvinde, et sted nok kun for at tage hævn, men han ville ikke holdes i kort snor, prøve at gøre alt for hende, for kun at blive dolket i ryggen! Han vidste at hun var sensuel dæmon, og han vidste at det kunne bringe hende konsekvenser på arbejdet, men hun havde stadig kontrollen over sig selv, og han var der trods alt til at tilfredsstille hende og stille hendes behov, så undskyldningen om at hun var sensuel dæmon holdt bestemt ikke, hvis hun var ham utro!
Ryan havde intet imod, hvis Leah ville sove, for han havde trods alt vækket hende, og han havde set hvor træt hun havde været, selvom hun virkede at live lidt op igen, hvilket et sted måtte glæde ham, for han ville selvfølgelig gerne nyde tiden med hende, nu hvor han havde chancen. Han slap en munter latter til hendes ord. Håbløs? Ja, det kunne man vel godt kalde ham? Så længe hun elskede ham, for den han var, så var han tilfreds. Hendes ord og det at hun lagde sig opgivende ned i sengen fik ham til at himlede let og dog drilsk med øjnene. „Jaså?” Han hævede sigende det ene slanke øjenbryn, inden han lagde sig over hende, tog omkring hendes hænder og førte dem over hovedet, hvor han nærmest måtte låse hende fast. „Uanset hvor håbløs jeg er, så kan du ikke undvære mig,” endte han lettere sikkert, hvor han trykkede sine læber mod hendes i et lidenskabeligt, dybt og ikke mindst krævende kys.

[Deleted]

Leah var i et frygtelig godt humør lige i aften, også selvom hun vidste, at det sagtens kunne ændres på ingen tid hvis det endelig var, men han så også ud til at være i det samme humør lige i aften, så selvfølgelig var det noget som gjorde sit for hende. Hun havde aldrig krævet at han skulle ændre sig, det var aldrig ord som havde forladt hendes læber, så selvfølgelig var det noget som gjorde en del for hende, for det hele skete uden at hun behøvede at kræve eller ønske det – med andre ord, så følte hun virkelig også at han ønskede sig hende og det var noget som ene og alene, var med til at hæve hendes humør, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hun vendte blikket mod ham. Han var mere end mand nok for hende, selvom det stadig var mærkeligt ikke at flirte når hun endelig var ude, for det var bare en frygtelig gammel vane som var svær for hende at lægge fra sig, men hun prøvede virkelig. At hun var den eneste som fik lov til det, var noget som hun kun måtte være storslået tilfreds med! ”Gud nåde trøste den kvinde som forsøger at tage min plads, kan jeg sige dig,” sagde hun med et lettere drilsk smil, selvom hun mente det i alvor! Det var hendes plads, det var hendes kæreste og det var ikke noget som nogen nogensinde skulle få lov til at kunne tage fra hende, det var slet ikke noget som hun ville have med at gøre! ”Du kan heller ikke forsørge mig ene og alene, Ryan.. Jeg må jo også gøre mit..” forklarede hun sandfærdigt. Selv på arbejdspladsen kunne hun bestemt heller ikke gemme sig bag tanken om at være en sensuel dæmon, for det var jo bare en kendsgerning som hun måtte leve med, selvom det til tider kunne være frygtelig svært. At være Ryan utro, var slet ikke noget alternativ for hende! Ganske rigtigt, så kunne hun ikke garantere at andre ikke kunne holde fingrene fra hende, for det vidste hun godt, at de ikke kunne, men selv at trække den videre, ville slet ikke være eller blive et alternativ!
Selvom Leah virkelig var ved at være træt efterhånden, så ønskede hun også at tilbringe tiden med Ryan. Hun vidste at der nok ville være mange skænderier i fremtiden og nemt var det bestemt heller ikke, men det var vel bare det at man kunne.. prøve på sit vis? Hun vendte blikket stille op mod ham endnu en gang og med det tydeligt drillende smil på læben, for det var slet ikke noget som hun kunne eller ville skjule for hans vedkommende. At han tog omkring hendes hænder og førte dem op over hendes hoved, gjorde automatisk at hun lå helt fastlåst under ham. Ikke fordi at det gjorde hende noget, for hun var ikke bange for ham. Hun havde jo faktisk aldrig været direkte bange for ham. Måske under deres forrige møde, men der var frygten hurtigt blevet erstattet med en stædighed og en vrede uden lige, hvilket var noget som hun slet ikke følte for øjeblikket. ”Mhmm.. Jeg kan ikke undvære dig, min egen..” Det dybe, krævende og ikke mindst lidenskabelige kys var noget som hun gengældte og besvarede med selv den største glæde, ikke fordi at det var noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Hun blev liggende fuldkommen rolig og afslappet under ham. Hun stolede på ham og vidste at han intet ondt ville hende.

[ryan]

Det var kun rart at se Lean i så godt humør, for det var noget som Ryan efterhånden savnede at se, vide at han faktisk kunne gøre noget rigtigt og at han ikke bare altid gjorde noget forkert, for det kunne han til tider føle at han kun gjorde, netop fordi hun til tider var så svær at stille tilfreds, men det var jo ikke fordi at nogen af dem ændrede sig som sådan, og der var mange gange hvor de begge var for stædige, hvor de begge kunne ende snæversynet og når den ene blev irriteret, så var det som om den anden også blev og så var de i gang med deres næste skænderi, men denne aften ville han virkelig forsøge ikke at gøre noget forkert! Det var også lettere, når hun var i et så godt humør som hun var! Han lod hovedet søge let på sned til hendes ord, hvor han ikke kunne lade vær med at smile morende. Han ønskede ikke at lade nogen anden kvinde ham så tæt, som Leah var, der var ingen der kunne erstatte hendes plads, selvom det da kunne være underholdende at se hende slå den arme tøs i gulvet, som prøvede, for det vidste han at hun ikke ville tøve med, som det bestemt også var gengældt! Han løftede den ene hånd og strøg hende ganske blidt over kinden. „Ingen kan tage din plads fra dig, ingen kan erstatte den. Du er trods alt min eneste ene,” endte han sandfærdigt, som han blinkede let til hende og sendte hende et muntert og dog varmt smil. Han var vel et sted stolt over at have fundet sin mage? Også fordi han vidste at der kunne gå længe for en vampyr, før han fandt sin, og han var faktisk utrolig ung. Han trak svagt på skuldrene til hendes ord. „Det er vel fint, hvis jeg kan finde et job, hvor jeg kan være min egen chef?” endte han stilfærdigt, det ville han jo ikke have noget imod, så længe det også var et job han nød, han kunne jo prøve at se sig ad, han vidste at hans far var forretningsmand, selvom han vel mere var en terrorist? Landsforræder var han da i hvert fald stemplet som. Han sendte hende et skævt smil. „Desuden har jeg intet imod at forsørge dig, det er vel kun på sin plads, når jeg er din mand?” Han hævede sigende det ene slanke øjenbryn, og sendte hende et skævt smil.
Som Ryan fik Leahs arme ført over hovedet på hende, holdt han hende også nede, selvom han dog ikke havde nogen onde intentioner med hende, for han kunne virkelig ikke gøre hende ondt! Han elskede hende virkelig højere end noget andet! Tværtimod ønskede han hellere at beskytte hende fra det onde! Han sendte hende et lettere kækt smil, uden at de dybblå øjne forlod hendes på nogen måde. „Godt,” endte han roligt, inden han fangede hendes læber i det lidenskabelige, krævende og intense kys. Han havde virkelig savnet at mærke hendes kys og kærtegn! Det at være hende tæt, så han kunne mærke hendes varme krop, indsnuse hendes søde duft og lytte til hendes smukke stemme. Han endte næsten fraværende at slippe hendes hænder, kun for at lægge armene omkring hende, så han kunne trykke hende tæt ind til sig og ordentlig mærke at hun var her.

[Deleted]

Lige i aften var Leah i et ekstremt godt humør og det var noget som hun også godt kunne mærke, måtte smitte lidt af på ham, så selvfølgelig var det også noget som gjorde hende rigtig glad. Det var jo heller ikke fordi at han kun lavede fejl, for det gjorde han bestemt heller ikke. Hun kunne ganske rigtigt gøre tingene langt mere besværlige end det som de var, men i det store og hele, så var det virkelig ikke noget som hun faktisk gjorde med vilje! Hun ønskede bare ikke og hun brød sig bestemt heller ikke om at se ham frustreret og så vide, at det faktisk måtte være hendes skyld, for det var lidt sådan at hun måtte føle det hele. Hun vendte blikket mod ham. Så lang tid at det var en eneret som var forbeholdt hende, så skulle hun bestemt også fint kunne stile sig tilfreds med det hele, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Hun holdt virkelig af ham, også selvom det havde været en meget lang vandring fra start til slut, der havde været mange hindringer som de skulle over og de havde formået det gang på gang, selvom det til tider havde været direkte smertefuldt! Psykisk mæssigt. ”Så er jeg skam også helt tilfreds,” påpegede hun sigende og med en ganske stilfærdig mine. Det var jo ikke engang fordi at det var en løgn, for det var jo bare en sandhed. At han ønskede at være sin egen chef, var nu heller ikke noget som fik hende til at smile, for det var langt mere ham, det var helt sikkert! ”Virkelig..? Din egen chef..? Jeg kan godt lide mænd rendende rundt i uniformer..” Hun blinkede let til ham, idet at hun grinte, for det var virkelig sjovt! At han ikke havde noget imod at skulle forsørge hende, vidste hun allerede godt, men hun ønskede selvfølgelig også at gøre sin andel, så hun heller ikke fortsatte med at snylte på ham som hun følte at hun gjorde i øjeblikket. ”Vi finder ud af det.. det gør vi altid,” forsikrede hun ham med et samtidig roligt og stille smil.
At Ryan valgte at holde Leah fast, var nu slet ikke noget som hun sagde det mindste til, for hun vidste skam godt at han intet ondt ville hende, for han havde jo faktisk.. stort set altid passet på hende, selvom hun havde været frygtelig modvillig tilbage i starten, men det var nu slet ikke noget som hun ønskede at tænke på for dette øjeblik. Hun vendte blikket mod ham, som hun mødte ham i kysset som hun mere end glædeligt valgte at besvare og gengælde. Det var også først nu at det for alvor måtte gå op for hende, hvor meget hun egentlig havde savnet ham, for det var virkelig ekstremt! At han slap hende, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod, så kunne hun nemlig få armene viklet omkring hans nakke og direkte tvinge ham helt tæt ind mod sig. Han kunne ganske enkelt ikke komme tæt nok! Hun havde manglet ham i løbet af dagen og det var noget som bestemt heller ikke måtte sige så lidt! Kysset brød hun ganske let, også selvom hun kun trak sig en anelse. ”Jeg er glad for, at du kom hjem,” endte hun med en dæmpet hvisken og det samme stille smil. Hun kyssede let hans mundvig og uden at smilet falmede det mindste. Det var sjældent at humøret var så godt, så det var virkelig bare at nyde det så længe, at det nu endelig måtte vare!

[ryan]

Det glædede virkelig Ryan at se Leah i et så godt humør, for det var ikke noget som forekom særlig tit, så det at endelig kunne få lov til at se hende i et utrolig godt humør, var noget som automatisk måtte smitte af på ham selv, for det var virkelig forfriskende på sit vis! Der var alt for mange dage hvor de skændes, det var næsten utroligt hvis de kom igennem en uge uden et enkelt skænderi eller uden en enkelt diskussion, men af den grund så ville der heller ikke være noget Leah og Ryan, hvis ikke der indgik skænderier og diskussioner, for det var egentlig blot et særpræg på deres forhold, så.. et sted kunne han vel heller ikke være foruden? Ethvert skænderi han havde med hende, var med til at bevise hvor meget han holdt af hende, at han ikke kunne undvære hende, selvom det naturligvis gjorde ondt, når han sårede hende, når han gjorde skade på hende – psykisk. Han fik det dårligt med det, og fordi hun netop var hans mage, så var det virkelig ekstremt så meget hans skyldfølelse kunne tære på ham! At hun var tilfreds, var noget som fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han blinkede let til hende. „Godt,” endte han roligt. Så længe hun var tilfreds, så kunne han være glad og det samme! Han ønskede at stille hende tilfreds på alle måder, og det at forsørge hende ville han ikke have det mindste imod. Ikke fordi han var vant til at manden tog sig af kvinden, for igennem hans barndom, var det hans mor der altid havde forsørget både ham og hende selv, indtil den dag vampyrerne havde taget hende fra ham. Han lod hovedet søge ganske let på sned, hvor han ikke kunne lade vær med at trække på smilebåndet til hendes ord. „Virkelig? Mm.. det kan være jeg skal finde min gamle uniform frem og danse lidt for dig?” foreslog han drillende, som han blinkede lokkende til hende, selvom han ikke kunne holde den muntre latter tilbage, for det var virkelig for sjovt! Han rystede let på hovedet, hvor han roligt vendte de dybblå øjne mod hendes. „Selvfølgelig gør vi det,” endte han medgivende, som han blinkede let til hende, hvor han ikke kunne skjule det skæve smil. Uanset hvor mange skænderier og diskussioner de havde, så fandt de altid ud af det sammen, hvilket var det bedste ved det hele!
At komme så Leah så tæt, lade armene falde omkring hendes gudeskønne krop, mærke hendes fløjlsbløde læber i det lidenskabelige kys, med hendes arme omkring Ryans nakke, var alt sammen noget som han virkelig måtte nyde! Hun var virkelig alt for ham! Uden hende ville hans verden virkelig styrte sammen! Som hun brød kysset, valgte han at vende blikket mod hende, hvor han sendte hende et mildt smil til hendes ord. Han trak den ene hånd til sig, som han strøg over hendes kind ganske blidt. „Jeg vil altid komme hjem til dig, Leah,” endte han sandfærdigt, som det også var noget som han lovede hende. Kysset til hans mundvig, fik ham kun til at trække på mundvigen, imens han strøg hånden igennem hendes hår, inden han lænede sig ned og skænkede hendes læber et dybt kys, skønt det var kortvarigt. „Jeg elsker dig så sindssygt højt!” Ord der forlod hans læber, inden han igen trykkede dem imod hendes i et lidenskabeligt og intenst kys.

[Deleted]

For en gangs skyld, så var Leah virkelig i et godt humør, selvom det kunne ændres som det rene ingenting, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo egentlig ikke en løgn på noget tidspunkt. Hun vendte blikket stille mod ham endnu en gang og med den samme rolige og tilfredse mine. Så længe at hun havde ham og så længe at det var hendes eneret at skulle slå benene væk under ham og faktisk være i stand til det, så skulle hun bestemt heller ikke klage, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun sendte ham et storslået tilfredst smil. Lige nu kunne hun virkelig glemme lidt det faktum at hun faktisk var frygtelig træt, for det var slet ikke noget som hun følte på noget tidspunkt for øjeblikket. Hun havde faktisk en ro og en fred i sjælen, også fordi at han var kommet hjem og tilbage til hende. At se for sig ham danse for hende i en uniform var noget som direkte fik hende til at grine, for det var da virkelig et alt for komisk syn! Så længe at de fandt ud af det, så var alt fint nok for hendes vedkommende. De mange skænderier kunne de trods alt altid gemme til en anden gang, for de kunne ikke gå en uge uden at ende med at mundhugges, så meget vidste hun allerede! Et perfekt forhold indeholdt skænderier og uoverensstemmelser og dem havde de mange af, så et sted så var det jo kun en god ting? Hun fik ganske rigtigt ondt når de endelig gik i gang, for han vidste helt præcist hvad han skulle kalde hende og gøre ved hende, som gjorde det hele meget værre. Og det var noget som virkelig gjorde forbandet ondt, hvad end om det var noget som man ønskede det eller ikke, så var det jo ikke engang en løgn. ”Altid..” endte hun stilfærdigt, for løgn var det ikke. selvom de var oppe i selv de værste skænderier, så var det jo noget som de altid fandt ud af, og selvfølgelig var det en tanke som glædet hende!
Lige nu var det at ligge tæt på Ryan virkelig det bedste af det hele. Hun havde manglet ham, hun havde savnet ham og den tanke ene og alene, var ganske forfærdelig! Ryan havde desværre fået en alt for god fod inde ved hende. Forsvandt han, så vidste hun virkelig ikke hvad hun skulle stille op! Et sted så var det vel det faktum at hun var hans mage, noget som hun kunne misbruge hvis hun ville det? Hun bevarede kysset, hun holdt ham tæt på sig som aldrig før og selvfølgelig var det ene og alene en frygtelig behagelig fornemmelse, for hun elskede virkelig manden som hun var sammen med lige for øjeblikket, det var der heller ikke nogen tvivl om! Hun vendte blikket stille mod ham, som han valgte at bryde det, kun for at lade blikket søge mod hans skikkelse endnu en gang. Hun havde aldrig regnet med at skulle høre nogen sige de ord, eller nære så dybe følelser for et andet individ, men det var nu sket alligevel! Hans ord varmede hende og det var noget som virkelig gjorde hende forbandet glad! Det var altid dejligt for hende at høre og ikke mindst få bekræftet! Kysset som han tildelte hende var noget som hun mere end glædeligt gengældte og uden at skulle tøve det mindste på nogen måde overhovedet! Benene slyngede hun roligt omkring hans liv, kun for at komme ordentlig og tæt ind mod ham! [oclor=white]”Jeg elsker virkelig også dig.. Af hele mit hjerte..”[/color] endte hun lettere stakåndet, da hun endelig fik det brudt igen.

[ryan]

Det var tydeligt at se, mærke og føle at Leah var i godt humør og det kunne ikke andet end at smitte af på Ryan. Han ønskede for en gangs skyld ikke at skændes med hende, selvom han vidste at han sagtens kunne ødelægge hendes humør hurtigt, hvis han kom til at trykke forkert. Det var ikke altid let at finde hendes knapper og faktisk trykke rigtigt, for mange gange endte han med at trykke forkert, hvor han gjorde hende sur og irriteret, hvilket smittede af på ham selv og så kom de op at skændes, men denne gang ville han virkelig forsøge ikke at sige noget forkert, ikke at gøre noget som helst forkert, desuden vidste han også, at når hun virkelig var i sådan et godt humør, så skulle der alligevel lidt mere til før hun blev vred. At hun grinede til hans ord, om at han ville tage en gammel uniform på og danse for hende, fik ham kun til selv at slippe en latter. Det var ikke fordi at det ville komme til at ske på nogen måde, for han var virkelig ikke typen der dansede! End ikke engang for at glæde sin kæreste! Selvom hun i princippet ville kunne få ham til at gøre hvad som helst, for måske han kunne modstå hendes udstråling, når hun bare var sig selv, men når hun først begyndte at bruge sine evner, ja så kunne selv han blive fanget, for han var skam ikke stærk nok til at stå imod en sensuel dæmons kræfter når alt kom til alt, så ønskede hun at han skulle danse foran hende, jamen så kunne hun i princippet tvinge ham til det, selvom han tvivlede på at det ville ske, for som han ikke ville gøre hende noget, så vidste han også at hun heller ikke ville gøre ham noget. Han sendte hende et mildt smil og nikkede ganske medgivende til hendes ord. Det var rart at ligge med hende igen, for han havde faktisk savnet hende igennem hele dagen, for han havde ikke set hende siden han havde efterladt hende i sengen sovende, så han havde ikke engang sagt farvel, selvom han havde afleveret en seddel, så hun vidste at han var gået og faktisk tænkt på hende, netop for at hun ikke skulle tro at han var ligeglad og bare var smuttet uden en eneste tanke omkring hende, for han hadede at forlade hende uden at give hende besked, også for ikke at bekymre hende, for han ville altid komme hjem til hende igen, altid! Benene hun slyngede omkring hans liv og det at hun trykkede ham imod sig, fik ham til at smile ganske let. Han vendte dog roligt de dybblå øjne imod hende, da hun udtalte sine ord. Et kækt smil gled over hans læber. „Jamen dog.. hvorfor så stakåndet? Tænder jeg begæret i dig?” spurgte han drillende og dog i en lige så kæk tone, hvor han blinkede drilsk til hende. Hendes ord måtte dog varme ham, for det glædede ham selvfølgelig at vide at hun elskede ham og ønskede ham tæt på sig, selvom han også vidste at hun var træt, så han blev hellere end gerne og holdt om hende, hvor han heller ikke skulle af sted denne gang, så hun havde ham faktisk hele dagen for sig selv, hvor han ville tilbringe hvert et sekund sammen med hende!

[Deleted]

Lige i aften, var Leah virkelig i et storslået godt humør, så det var ikke noget som sagde så lidt. Han havde været ude hele dagen – absolut hele dagen! Og nu ville hun selvfølgelig bare have lov til at nyde at han var kommet hjem og være lidt sammen med ham. Hun vidste godt, at det gode humør kunne forandre sig som det rene ingenting, men han vidste så også godt, at han ikke skulle tirre hende på den forkerte måde. For nu holdt han sig på stien, han gik den vej som hun ønskede at han skulle holde sig på og det havde og det gav i den grad også sin belønning i den anden ende, så selvfølgelig var det også noget som hun ønskede at skænke ham. Hun havde virkelig, virkelig savnet ham og hun ville bestemt heller ikke lyve for ham, men hun havde faktisk været bekymret for ham, for han havde været ude hele dagen uden at hun havde vist noget om hvor han havde været! Hun grinede ganske let. Han var ikke just den type som hun ville betegne som en som ville danse for hende, hvilket hun nu heller ikke havde noget imod, for det var vel bare sådan at det nu endelig måtte være i den anden ende? ”Indrøm det, det kunne virkelig være morsomt at se,” sagde hun med et blidt smil på læben, for det var jo trods alt ikke engang en løgn! Det var ganske vidst hende som var danseren her i huset, men det var nu heller ikke noget som hun havde det mindste imod som sådan, for det havde hun virkelig ikke. Han tænkte på hende, og det vidste hun udmærket godt. Sedlen havde hun set, men alligevel af den grund, så kunne hun altså ikke lade være med at blive bekymret for ham! Hun elskede ham jo, og han var den første som faktisk havde hørt hende sige de ord, hvor hun faktisk også havde ment dem! Hun vendte blikket mod ham. Han tændte virkelig begæret i hende, det gjorde han virkelig! Og det var noget som et sted selv for hendes vedkommende, kunne være en anelse skræmmende, men det var nu bare sådan at det måtte være. Hun smilede ganske let til hans ord, hvor hun bare trykkede ham helt tæt ind mod sig, for det var slet ikke noget som hun havde nogen som helst intentioner om at skjule for ham, for hun ønskede ham virkelig tæt! ”Det.. og mere til..” Hun blinkede ganske let til ham, hvor selv smilet ikke kunne skjules, for det var jo trods alt heller ikke engang en løgn, det var helt sikkert. Hun skubbede lidt til ham med benene, kun for at skubbe ham helt tæt på hende, for hun kunne virkelig ikke få ham tæt nok på sig, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun elskede ham, hun ønskede at vise det, også ved at lade ham være den eneste som måtte komme så tæt på hende i det hele taget, for det var virkelig noget som hun havde savnet, selvom det ikke var så forbandet lang tid siden igen, men det var nu eller ikke noget som hun kunne gøre for, for hun var jo desværre det væsen som hun var! ”Jeg har bare savnet den bedste kæreste man… kunne tænke sig.. Er det forkert?” spurgte hun roligt og med det samme stille smil på læben, for det var jo ikke engang en løgn, for hun havde virkelig savnet ham! Hun havde siddet hjemme, gloet ud i luften og ventet, selvom hun ikke havde nogen anelse om hvornår han havde været hjemme. Selvfølgelig irriterede det hende, at hun ikke havde noget at lave i løbet af dagen, selvom det hele så ud til at ville forandre sig nu, så selvfølgelig var det noget som gjorde hende glad at tænke på.

[ryan]

Noget som var kommet bag på Ryan, var det at han havde fundet sin mage, og noget som havde overrasket ham endnu mere, var at det var Leah, for de to skændes virkelig som hund og kat imellem! Og så alligevel.. for tænkte man over det, så var de virkelig et perfekt match. Hun var sensuel dæmon og havde et behov der skulle dækkes, han var nok vampyr, men han havde virkelig nogle store og ustyrlige lyster, også fordi hans hobby havde været det som den var, han var vant til at være en kvinde tæt på tit, derfor så ville han hellere end gerne være Leah så tæt på som det var ham fysisk muligt så meget som han kunne, selvom han heller ikke kun var sammen med hende af den grund, men man måtte jo bare erkende kendsgerningerne; hun var sensuel dæmon, og han var perfekt til at stille hendes lyster, og han kunne skam sagtens kun holde sig til hende, for det havde han alligevel kun gjort igennem det sidste lange stykke tid. Og når han så var ude at jage, så kunne han være ond, grotesk, brutal og sit gamle jeg, for det kunne han ikke når han var sammen med Leah – hvis man så bort fra deres første møde – for hun gjorde ham virkelig blød, fandt alle de menneskelige følelser frem i ham, hun var.. fantastisk! Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. „Jeg betvivler bestemt ikke at du ville finde det hylende skægt, men det er vidst bare ærgerligt at det ikke vil ske.. hva’?” svarede han morende, som han blinkede let til hende. Han var ikke typen der dansede! Tværtimod var det nok mere hende som gjorde det, kun fordi han nød at se hende bevæge sin perfekte krop, men jo.. tanken om at han dansede foran hende, var faktisk en anelse morsom, selvom det nok aldrig kom til at ske! Desuden ville han nok slet ikke kunne finde ud af det alligevel, så hvorfor ikke bare droppe ydmygelsen ved at forsøge?
At Ryan tændte begæret i Leah, var noget som kun fik ham til at trække på smilebåndet, selvom han dog også krævede at han var den eneste som gjorde det! Han lod hende blot trykke ham tættere på sig, for det lod ham også vide, at hun ønskede at mærke ham, som han også ønskede at mærke hende, for han havde faktisk savnet hende! Desuden var det jo heller ikke hver dag at de kom så tæt på hinanden som kun to elskende burde, for det var ikke det eneste han gik op i, han nød lige så meget de nætter hvor de lagde sig til køjs og han holdte om hende hele natten, kun for at holde hende tryg og så se hende vågne op ved ham og med et smil på læberne, for han vidste at hun var glad når han stadig lå ved hendes side og ikke var taget af sted, som han havde gjort denne morges. Et lettere kækt smil gled over hans læber, som han lod to fingre vandre pirrende over hendes nøgne lår, der hvor hendes silkekjole ikke skjulte det. „Mm.. er det ved at være tid?” spurgte han lettere drillende, som han skænkede hendes kæbe et blidt kys, kun for at starte en række med pirrende kys ned over hendes hals. Et sted måtte han jo faktisk udnytte at hun var sensuel dæmon og specielt når hun skulle bruge næring, for han nød virkelig at sætte hende på pinebænken og trække tiden ud, kun for at tirre hende en anelse mere og gøre hende langt mere opstemt, selvom det til tider også gav bagslag, for han kunne jo ikke altid stå for hendes udstråling, ikke når den blev intens. „Tror næppe jeg kan være den bedste kæreste. Det er ikke fordi jeg nogensinde har haft kærestepotentiale,” svarede han roligt mellem sine kys. Hvorfor dog lyve? Han havde aldrig haft kærlige følelser for nogen som helst, det var kun Leah der var kommet så tæt på ham. „Men af den grund har jeg skam også savnet dig!” lagde han roligt til, kun for at kysse hende ned mod kravebenet.

[Deleted]

Selvom det kunne forundre Leah at Ryan var den som hun virkelig ønskede at være sammen med, så var hun et sted slet ikke i tvivl om, at det var manden som hun var ment at være sammen med. Hun vidste ikke helt præcist hvad der gjorde det, men det var bare en følelse som hun sad med. Han respekterede hende som det individ som hun var, han havde hjulpet hende, også selvom han allerede fra første stund havde sagt, at hun aldrig ville se ham igen. I så fald, så var det morende at de måtte ligge der som de gjorde det lige nu! Hun havde ventet på ham hele dagen, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Han gjorde så meget ved hende og det var måske ikke altid lige godt, men han prøvede og det var jo også det som hun med lethed kunne se, og derfor, var det også det som gav den positive udtælling, også for hendes vedkommende. Hvis hun ville, så vidste hun allerede nu, at hun kunne få ham til mange ting, det var jo også helt utroligt hvad hun kunne gøre med sin egen krop, så det at få ham med op og danse, skulle bestemt heller ikke være det største problem, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare den rene sandhed. Hun himlede let med øjnene. ”Pas på, kæreste.. Du ved jo aldrig hvad jeg kan finde på..” endte hun med et næsten hemmelighedsfuldt glimt i øjet. Hun kunne sagtens få ham til det, hvis det var noget som hun ville, det var hun fuldkommen overbevist om!
Ryan var virkelig den eneste mand som havde været i Leahs liv, som formåede at tænde hende på denne her måde. Et sted så var det næsten direkte uhyggeligt, hvad han kunne gøre med det på denne her måde, om det var noget som man nu ønskede det eller ikke! Hun vendte blikket direkte mod ham. Lige i aften var hun nok for træt til at trække den videre og direkte så var det heller ikke helt nødvendigt – endnu om ikke andet, selvom det nærmede sig. Nu hvor hun var sammen med Ryan, så kunne hun heller ikke se på det med det samme blik som sidst. Dengang havde det været en forbandelse, men ikke nu længere.. det var en form for glæde, for det gav hende en oplagt mulighed til at tilfredsstille manden i hendes liv og det var noget som selvfølgelig kun måtte gøre det hele så godt, også set i hendes øjne, for hun elskede virkelig den tanke! ”Mhmm.. Du kunne håbe, hva´?” endte hun direkte morende, som hun vendte blikket mod ham. Hovedet lod hun søge let på sned og med det samme smil. ”Det nærmer sig nu.. men.. jeg er for træt i aften, Ryan..” sagde hun stilfærdigt. Det var bestemt heller ikke fordi at hun ville afholde ham fra at skænke hende det, for hun nød det i allerhøjeste grad! Hun smilede let til hans ord. Hun havde heller ikke direkte set på ham som et direkte kærestepotentiale dengang hun havde mødt ham, men han havde virkelig vist sig fra en side som havde revet benene væk under hende. ”Måske ikke.. Men du viste en side af dig, som jeg rigtig godt kunne lide.. Måske at mange ikke ville definere dig som kærestepotentiale.. Men mange andre er ikke mig.. Jeg elsker dig, Ryan.. Det må du ikke glemme.. uanset hvad,” forklarede hun roligt og alligevel med en ærlig mine. At han havde savnet hende, glædet hende kun. Hun havde nemlig også savnet ham!