Post by Deleted on Sept 11, 2012 19:02:17 GMT 1
Joshua havde det bestemt ikke særlig godt, selvom han selvfølgelig krydsede alt som krydses kunne for at han ville blive rask, for det andet, var slet ikke noget som han ønskede sig på nogen som helst måde overhovedet. Hans lille hjerte hamrede mod hans bryst og uden at stoppe det mindste, selvom han virkelig følte sig træt og dvask. Han følte at han frøs, selvom han nærmest måtte bade i koldsved, så vidste han godt at Lucian ville være der til at passe på ham, og selvfølgelig var det noget som gjorde det bedre for hans vedkommende, for han var ikke alene om at slås med det, og det var selvfølgelig en tanke som han virkelig, virkelig var frygtelig glad for, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han gnaskede videre på sin lille rod, også selvom han efterhånden følte at han var ved at falde i søvn, så kæmpede han for at holde sig vågen!
De smukke dådyr og hjorte som gik og græssede i nærheden, kiggede opmærksomt i deres retning, selvom de hurtigt konkluderede, at menneskerne ikke just udgjorde nogen direkte trussel, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han trak vejret dybt, som han vendte blikket op mod Lucian som han.. valgte at rejse sig? ”Jamen..” endte han dæmpet, også selvom han blev liggende i hans arme. Han lukkede øjnene stille og bed sig svagt i læben, som resten af roden faktisk endte med at glide ud af hans lille hånd, selvom det nu heller ikke var noget so han sagde noget til. Der var vel flere hvor de kom fra? Ellers kunne Greg jo trods alt altid komme med flere, ikke? Han ønskede slet ikke at dø, om det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han lod Lucian bære ham indenfor, også selvom han slet ikke kunne lide at han faktisk var så tavs som han var, for han plejede altid at have en masse at sige til ham. Han lod sig blive puttet, også selvom den træthed som han følte, virkelig var ekstrem som intet andet overhovedet! Han vendte blikket direkte træt mod ham. ”Jeg har det ikke så godt..” endte han med en dæmpet stemme, også selvom han end ikke var klar over, om det var en snak for døve ører? Manden afgav jo ikke rigtigt nogen respons mere! Som trætheden meldte sig og han gled hen i søvnen, så gled han hen i en helt anden tilstand.. En tilstand som han aldrig nogensinde ville vågne af igen…
//Out
De smukke dådyr og hjorte som gik og græssede i nærheden, kiggede opmærksomt i deres retning, selvom de hurtigt konkluderede, at menneskerne ikke just udgjorde nogen direkte trussel, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han trak vejret dybt, som han vendte blikket op mod Lucian som han.. valgte at rejse sig? ”Jamen..” endte han dæmpet, også selvom han blev liggende i hans arme. Han lukkede øjnene stille og bed sig svagt i læben, som resten af roden faktisk endte med at glide ud af hans lille hånd, selvom det nu heller ikke var noget so han sagde noget til. Der var vel flere hvor de kom fra? Ellers kunne Greg jo trods alt altid komme med flere, ikke? Han ønskede slet ikke at dø, om det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han lod Lucian bære ham indenfor, også selvom han slet ikke kunne lide at han faktisk var så tavs som han var, for han plejede altid at have en masse at sige til ham. Han lod sig blive puttet, også selvom den træthed som han følte, virkelig var ekstrem som intet andet overhovedet! Han vendte blikket direkte træt mod ham. ”Jeg har det ikke så godt..” endte han med en dæmpet stemme, også selvom han end ikke var klar over, om det var en snak for døve ører? Manden afgav jo ikke rigtigt nogen respons mere! Som trætheden meldte sig og han gled hen i søvnen, så gled han hen i en helt anden tilstand.. En tilstand som han aldrig nogensinde ville vågne af igen…
//Out
