After a full moon..

[Deleted]

Med fuldmåne og sol, så var det længe at de begge ville komme til at sidde her, selvom det nu var en tanke som hun ikke brød sig meget om, for der skulle ikke meget til før hun igen ville ende vred. Måske at hun smed hæmningerne nu, men hun var stadig meget opmærksom på det som skete omkring hende og specielt når det måtte komme til ham, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde det mindst til, for.. ja, hvorfor skulle hun? Lige nu kunne hun faktisk nyde tiden sammen med ham, for han havde ikke vist sig at være et så dårligt selskab når alt endelig måtte komme til alt, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vendte blikket mod ham. Et sted så.. måtte hun jo desværre give ham ret? Hun var bange for at han ville lære hende at kende, hendes svage punkter og det hele, selvom han allerede havde fundet det mest ømme punkt som hun havde; sin egen krop. Hun himlede let med øjnene og med et stille smil, som han prikkede hende på næsen. ”Ved du hvad..? Du har.. ret..” mumlede hun. Hun havde altid været alene, og det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede det anderledes.. som sådan? Alle ønskede jo selvfølgelig at finde en som de kunne leve resten af deres liv med, og der var hun bestemt heller ikke et undtag, for.. det var vel et ønske som selv alle måtte sidde igen med? Hun gjorde det i hvert fald, selvom der ikke var dukket nogen op.
Tanken om at være en mand så tæt var slet ikke noget som Annika kunne have med at gøre! Foreløbig havde han ikke gjort noget, men den fobi, var ikke noget som hun bare kunne se bort fra, for den havde hun haft stort set igennem hele hendes liv, om det var noget som hun ville det eller ikke, for det var jo ikke engang en løgn på noget tidspunkt, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Selvom hun ikke sagde noget til det, så havde han jo faktisk låst hende fast ved at ligge over hende, så hun lå mere eller mindre fuldkommen stiv, men prøvede at slappe af, selvom det bestemt heller ikke var nemt på nogen måde! Hun smilede let for sig selv. ”Mangler du dem da?” spurgte hun med et stille smil og uden at hun så det mindste væk fra ham. Han havde jo trods alt kysset hende, han havde været hende så nær, så det kunne jo næsten lyde sådan! At han faktisk havde det så godt mod hende og det at han nægtede at se på hende som en for stor en mundfuld, så var hun alligevel et sted næsten fristet til at vise at han tog fuldkommen fejl af hende! For hun var virkelig nødt til at passe på sig selv! ”Du frister mig nu alligevel til at prøve… kære Pharrell,” endte hun med en tydeligt morende mine, som hun slet ikke kunne eller ville skjule for ham for noget som helst. Han havde faktisk vækket en følelse af tryghed i hende og det var slet ikke noget som hun ellers var vant til i nærheden af en fyr. De mørke øjne vendte hun direkte op mod ham endnu en gang og med den samme rolige og stilfærdige mine. ”Jeg kan nemlig godt være meget slem..” Hun blinkede let til ham og med den samme næsten så overbevisende mine, for det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at skjule det for ham. Hun var sin egen herre og sådan ville det altid være!

[pharrel123]

Der ville måske gå lang tid før de kunne komme væk herfra – for hendes vedkommende, for Pharrell kunne faktisk godt gå ude i sollys, så længe det ikke var når solen var på sit højeste, men.. det behøvede hun jo ikke at vide, for han nød hendes selskab, og han ville gerne tilbringe tiden med hende, gik det helt galt, kunne han jo bare smutte. Han kunne sagtens styre sig selv under fuldmåne, det var bare sjældent at han gjorde det, netop fordi han nød at flænse alt og alle, så når det var fuldmåne havde han ligesom en ’grund’ til at gå amok, selvom det nok ikke var direkte ’fair’. Han vendte roligt de natblå øjne mod hende til hendes ord. Hun gav ham ret? Hun var bange for at han skulle lære hende at kende? Han vendte roligt blikket mod bålet, som han betragtede lettere tænkende. “Tja.. jeg ved hvordan det er at være en indelukket enspænder, men.. at sidde her og åbne op for dig, er faktisk ikke så.. slemt igen,” endte han roligt og næsten i en forsigtig tone. Han vendte roligt blikket mod hende og sendte hende et prøvende smil. Han kunne godt lide hendes selskab og det at han kom tættere på hende, var selv noget som han godt kunne lide, for det var faktisk rart at have nogen som man kunne smide hæmningerne ved, hvor man kunne åbne op uden at blive hånet. Han løftede den ene hånd og strøg hende let over kinden. “Du er jo ikke så slem igen,” tilføjede han roligt, hvor han blinkede drilsk til hende, selvom han faktisk mente det, for det var hun ikke, ikke når man kom lidt bedre ind på hende, som han på en eller anden utrolig måde havde formået, men det glædede ham nu kun.
Det at Pharrell lå over Annika, var ikke noget som han direkte havde tænkt på kunne bringe hende ubehag, for de morede sig jo i hinandens selskab, hun havde sagt at hun vidste at han ikke ville gøre hende noget, fordi, havde han ønsket det, så havde han længe gjort det, og så havde han jo nok ikke åbnet op på denne måde, så det sagde vel ikke så lidt igen? Han ønskede hende i hvert fald intet ondt! Tværtimod nød han faktisk tiden med hende her. Han vendte blikket lettere forundret mod hende, som hun blev ved med samme spørgsmål. “Skulle jeg mangle dine læber? Jeg kyssede dig, for at du skulle slå mig,” endte han sandfærdigt, med andre ord det betød intet for ham, for hvorfor skulle det? Han havde ikke engang lagt særlig meget mærke til kysset, da han var blevet helt forundret over at hun havde besvaret det, så han havde mistet fokussen, indtil hun havde slået ham. Så jo han havde kysset hende, men.. det var jo ikke et rigtigt kys som sådan. Han fnes kort til hendes ord. Det var fristende at prøve? Han forundrede sig alligevel lidt over at hun kaldte ham for ’kære’, selvom han intet sagde til det. Han kunne dog ikke holde en munter latter tilbage til hendes følgende ord. “Det betvivler jeg virkelig ikke Annika, jeg tror du kan drive utrolig mange til vanvid, men nej.. du bliver aldrig en for stor mundfuld for mig,” endte han lettere bestemt, hvor han blinkede drilsk til hende. “Og hvordan vil du i det hele taget forsøge? Det vil kræve at vi så langt mere til hinanden.” Han lod hovedet søge ganske let på sned og betragtede hende nysgerrigt.

[Deleted]

At denne mand kunne vandre ude når solen stod højt, var ærlig talt slet ikke en tanke som faldt Annika ind, for det var ikke noget som hun selv var i stand til, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun ville dø hvis hun gik ud, selvom den tanke faktisk var frustrerende nok som den måtte være i forvejen, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun gav ham faktisk ret i hans udtalelser, for.. hvorfor lyve? Det var jo ikke engang løgn, for hun var virkelig bange for at han ville komme hende alt for nær, for hun havde virkelig kun haft dårlige erfaringer med det, så det kunne vel heller ikke komme helt bag på nogen, at hun reagerede som hun gjorde på dette her? ”Du synes måske ikke at det er så slemt igen, men.. det synes jeg..” mumlede hun ganske let for sig selv, for det var ikke engang fordi at det var løgn. Hun brød sig ikke om den tanke og så det at han allerede havde lært så meget at kende omkring hende, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hånden mod hendes kind, var noget som satte en sitren i hende, selvom hun virkelig havde svært ved at finde ud af, hvorvidt om det var en god eller en dårlig ting, for hun kunne ikke rigtigt finde ud af det, men hun forsøgte da om ikke andet. ”Du kender mig stadig ikke, Pharrell..” vrissede hun ganske let. Han skulle bare ikke have lov til at komme tæt på hende! Hun klarede sig bedst muligt alene og det var sådan at hun agtet at skulle holde fast i det!
At have Pharrell over sig på denne her måde, var heller ikke noget som Annika brød sig meget om, selvom hun virkelig prøvede at bide det ubehag i sig. Hun følte virkelig bare at han var hende i vejen og holdt hende fastlåst, så hun ikke kunne gøre noget som helst andet og det var bestemt heller ikke en tanke som hun brød sig meget om på nogen som helst måde. Hun vendte blikket direkte mod ham og med den samme ganske så kortfattede mine, for det var ikke engang en løgn. Kysset havde hun faktisk nydt, selvom det bestemt heller ikke var noget som han havde behov for at skulle vide omkring hende, for det var allerede slemt nok som det måtte være, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Hun fnøs ganske kortfattet. ”Kun for at få mig til at slå dig? Nu nager det mig pludselig at jeg skænkede dig den tilfredsstillelse..” mumlede hun ganske let, som hun blinkede til ham. Det var jo ikke engang fordi at det var løgn. Hun havde handlet ligesom han ville have hende til det! Hun rystede stille på hovedet og med et stille smil på læben. ”Tjo, hvis vi skal fortsætte med at støde ind på hinanden på denne her måde, så.. må man jo starte et sted ikke sandt?” Hun vendte blikket direkte op mod ham. Hun var fanget her i bogstavelig forstand til fuldmånen og solens lys drev forbi, så hun havde jo alverdens tid til at skulle drive ham til vanvid i, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun lagde hænderne mod hans bryst, kun for at puffe ham lidt til side, så hun kunne komme op at sidde og derved føle bare lidt luft. Han var lidt for tæt på for hendes vedkommende.

[pharrel123]

Det at kunne åbne op på denne måde var en ganske ny ting for Pharrells vedkommende, selvom han et sted ikke havde noget imod det, for han fandt det faktisk rart, selvom.. ja, han var vant til at være alene, ensom og indelukket, så et sted var han jo faktisk også bange for at blive sårbar, bange for at blive dolket i ryggen, for han vidste at man skulle passe på med hvem man lukkede tæt ind på sig, og skulle han være ærlig, så ville han regne med at Annika der var typen, der i sidste ende gjorde alt for at redde sin egen røv, så det skulle nok ikke være hende som han skulle regne med i sidste ende, det tvivlede han i hvert fald på, selvom man heller ikke kunne bebrejde hende, for.. med det som hun havde været igennem, ja så var det også kun forståeligt. Han vendte roligt blikket mod hende til hendes ord. Hun kunne ikke lide at åbne op? Hvorfor pokker gjorde hun det så? Han kneb øjnene en anelse sammen, uden at blikket forlod hende på noget tidspunkt. Hvorfor blev hun så siddende hos ham? Og tilmed ovenpå ham? Hun havde tidligere gjort det klart at han skulle skride, at han skulle lade hende være, men hun var kommet igen, hvorfor havde hun gjort det, hvis hun alligevel ikke gad ham? Han endte med at trække hånden til sig, til hendes vrissende ord. “Udmærket,” endte han lettere kortfattet, som han slap hende helt, kun for at læne sig tilbage og med blikket mod bålet. “Du kan bare smutte hvis du ikke gider at være her,” tilføjede han lettere spydigt. Her prøvede han faktisk på at være flink og så skulle han blive mejet ned? Næh nej, det gad han bestemt ikke at finde sig i! Han bed tænderne fast sammen og prøvede at slå koldt vand i blodet, for ikke at hidse sig selv op, for han var allerede på godt vej op i det røde felt.
At hun følte ubehag ved at have Pharrell over sig, var ikke noget som han lagde mærke til, da han slet ikke tænkte over det, for han havde kun overfaldt hende for at kilde hende, og ja, så var han endt her, fordi han var stoppet. De natblå øjne søgte roligt til hendes mørke, som hun begyndte at tale igen. Han havde kysset hende for at få hende til at slå ham, og det havde jo også tydeligt hjulpet godt på vej, for hun var faktisk endt med at slå til ham, selvom det som havde forvirret ham mest, var det at hun havde besvaret kysset, og det forvirrede ham faktisk stadig. Han lod hovedet søge ganske let på sned. “Tro mig.. det var ikke den største tilfredsstillelse jeg fik,” endte han morende, for hun havde faktisk slået hårdt! Det havde gjort ondt, selvom at der skulle mere til før han ville begynde at klynke! Han var hårdfør og udholdende, så der skulle meget til før han ville sige ’av’. Han lod hovedet søge ganske let på sned til hendes ord. De hang jo ikke helt sammen. Hun ville ikke lade ham komme tæt ind på hende, men hun opfordrede ham næsten til at de skulle mødes igen? Hvor var sammenhængen der? Som hun puffede ham ned fra sig, gik det først op for ham at han havde overskredet hendes grænse, selvom han kun fulgte hendes eksempel, lagde sig om på ryggen, kun for at sætte sig op. Han vendte blikket mod bålet, som var ved at gå ud, for meget brænde havde der jo heller ikke været. “Jeg kommer alligevel ikke til at se dig igen.. det har du vidst for længst gjort tydeligt,” endte han kortfattet, som han ikke skænkede hende et eneste blik, da det søgte længere frem og ind i mørket, der skjule de mange tunneller og hemmeligheder som hulen måtte gemme på, selvom han var sikker på at der også gemte sig en masse dæmoner. Han fnøs ganske let, inden han satte hænderne mod jorden, kun for at rejse sig op.

[Deleted]

Det var slet ikke fordi at Annika ønskede at gøre Pharrell direkte vred, for hun vidste at hun ikke fik noget ud af det. Hun var vant til at være alene, hun var vant til at klare sig selv, og så skulle noget som dette forandre det? Et simpelt møde med en anden af hendes slags selvom han også skulle stå der som hendes leder, så var det slet ikke noget som hun tænkte over igen, for han havde ikke vundet hendes respekt – som sådan. At det så var noget som skule til at hidse ham op igen, var noget som et sted direkte måtte irritere hende, for det var jo heller ikke meningen! Det var nyt, det var fremmed for hende at lukke op, så nej hun kunne ikke lide det! Men af den grund, så gjorde hun det, af den grund, så blev hun siddende sammen med ham, også selvom hun ikke vidste helt præcist hvorfor hun gjorde det, men det var nu noget som hun gjorde alligevel og et sted så forstod hun det heller ikke. At han så valgte at slippe hende og det hele, var noget som kun måtte irritere hende mere end det som hun måtte være i forvejen, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun himlede let med øjnene. Han så virkelig kun ud fra sin egen vinkel og ikke hendes. ”Hvis du vil have at jeg skal gå, så sig det..” endte hun ganske kortfattet. Hvis han ikke ville have at hun skulle være der, så kunne han vel bare åbne munden og sige det? For så ville hun bestemt heller ikke sidde der og spilde hans tid hvis det var det! At søge ud af hulen blev dog ikke et alternativ, hun kunne ikke gå ud med måne og kommende sol, hvilket var noget som irriterede hende endnu mere end noget andet kunne gøre det for nu!
At Pharrell måtte afspore hende flugtvejene og nærmest.. holde hende fanget under ham, var ikke behageligt for hende, for hun brød sig slet ikke om at en mand holdt om hende på denne her måde, og det at han s blev der, var noget som irriterede hende mere. Hun var blevet kysset kun for at blive tvunget til at slå ham og han havde fået sit slag! Hun kunne faktisk godt slå hårdt, selvom det nu var underordnet. Han havde fået som han ønskede det og han havde fået et massivt slag, og det var slet ikke noget som hun havde haft nogen intentioner om noget andet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt kun rigtigt. ”Du fik da stadig hvad du bad om Pharrell..” Endte hun tydeligt kortfattet og med den samme irritable tone. Han kunne virkelig irritere hende! Hun blev siddende og med tæppet godt omkring sig, idet at han vendte blikket mod bålet. Det var ved at gå ud, selvom det nu heller ikke rørte hende det mindste. Hun himlede let med øjnene. ”Jeg kan ikke spå fremtiden. Jeg kan ikke sige havd den vil bringe, kan jeg?” Hun vendte blikket mod ham. Hun var irriteret. Hvis han ikke ville have hende der, så måtte han vel for pokker bare sige til? Alt det andet, fik han da bestemt heller ikke noget ud af, og det samme gjorde hun heller ikke! At han valgte at rejse sig op, var nu heller ikke noget som hun tog sig af, hun valgte bare for sin egen del at blive siddende, selvom.. det havde faktisk været en manglende varme, nu hvor han havde valgt at slippe hende og det var.. savnet allerede? Hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke, så var det jo faktisk bare sådan!

[pharrel123]

Pharrell havde måske misforstået Annikas ord, men.. hvordan kunne man også misforstå det? Hun gad ikke åbne op, det bad han hende sådan set heller ikke om, og hvis hun ikke kunne lide det, hvorfor blev hun her så i det hele taget? Hun havde ikke engang gidet hans selskab helt tilbage fra start af, så han vidste ikke engang hvorfor hun var kommet tilbage, eller hvorfor hun havde ladet ham holde om hende, uden at rive hovedet af ham. Godt nok var han ikke ude på noget, men.. hun virkede jo ikke engang til at gide det. Det var ikke fordi at han ønskede at skændes med hende, tværtimod kunne han godt lide at de endelig havde fundet ud af det med hinanden, men.. hendes ord havde virkelig ødelagt det hele! At hun blev irriteret over at han ikke engang ønskede at holde om hende, vidste han ikke, for han ville da tro at det måtte gøre hende glad. Han vendte blot blikket væk fra hende, som de natblå øjne søgte rundt omkring i hulen. Hendes ord, fik ham dog til at vende blikket mod hende igen. Han fnøs ganske let. “Det er ikke min hule, som du fint påpegede for mig tidligere. Gider du ikke være her, kan du bare gå,” svarede han stilfærdigt, som han vendte blikket mod bålet, hvor han blot lod hende sidde tæt ind til ham, men gjorde intet for at holde om hende eller lignende. Jo han havde skam nydt at more sig med hende, også fordi det faktisk var første gang i alt for lang tid, men.. nu så det ud til at gå tilbage i et nyt skænderi – igen. At hun nu var irriteret over at han havde fået sin vilje ved at kysse hende, så hun havde slået ham, forstod han virkelig ikke! Hvorfor blev hun dog irriteret over det?! Det gjorde kun at han selv blev langt mere irriteret! Han kneb øjnene fast sammen og betragtede hende med et lettere vantro blik. “Og hvad så hvis jeg havde kysset dig, fordi jeg ønskede det?!” spurgte han ganske kortfattet og med et fast blik hvilende på hende. Ja han havde godt nok kysset hende for at hun skulle slå ham, og ja det havde virket, men han kunne jo have kysset hende af så mange grunde! Hvad ville hun have? At han skulle kysse hende fordi han nød det? Det var jo direkte tåbeligt! Så var hun med garanti også blevet sur på ham! Han endte med at himle med øjnene til hendes ord. “Jeg siger ikke at du kan spå fremtiden Annika! Bare glem det!” endte han lettere opgivende og dog stadig med en irriteret tone. Det kunne da også være ligegyldigt om han så hende igen! Gjorde han ikke, så var han da bare heldig! Så slap han for hendes tvære ansigt! Han fnøs ganske kortfattet, som han blot rejste sig. At hun ikke sagde noget til det, gjorde ham intet, for hun kunne vel være ligeglad? “Jeg finder noget brænde,” mumlede han blot irriteret og lettere henkastet, som han gik længere ind i grotten, han endte dog med at stoppe op, hvor han så sig tilbage. “Og hvis du vil vide det.. så klæder det dig langt mere med et smil,” svarede han stilfærdigt, som han kort så mod hende, inden han bevægede sig længere ind i grotten og forlod hende ved det lille bål, der snart ville gå ud.

[Deleted]

At det hele kunne vende på så kort tid, var slet ikke noget som Annika som sådan kunne forstå. Hans selskab havde ganske rigtigt ikke været ønsket, men hun var faktisk også endt med at kunne lide det, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det ikke engang fordi at det var løgn for hendes vedkommende. Hun blev siddende, også selvom han ikke længere holdt om hende, hvilket hun bare valgte helt automatisk at skulle tolke som en direkte afvisning, selvom det måske ikke var ment sådan? Hun var bare nem at køre op, også fordi at hun slet ikke var vant til en situation som denne, men det var vel bare at age tingene som det måtte komme? Ikke fordi at det var noget som kunne forundre nogen, for det var jo trods alt bare sådan at det nu endelig måtte være. Hun fnøs ganske kortfattet til hans ord. Hun kunne vel være ligeglad?! ”Du gør det bare ekstremt fristende..” vrissede hun let af ham som hun vendte blikket direkte mod hans skikkelse endnu en gang. Sandt at det ikke var hans hule, men faktisk dæmonernes, så de burde faktisk begge to passe på, så de ikke endte med et besøg i form af dæmoner, for det kunne meget hurtigt blive grumt, så meget var hun da tydeligvis også klar over når det endelig skulle komme til stykket, for det var jo ikke engang fordi at det var løgn på nogen måde overhovedet. Blikket fulgte ham meget nøje og med den samme faste mine. Måske at hun havde ladet ham komme så tæt på hende, at han faktisk var i stand til at skænke hende ikke bare et, men hele to kys, men det var bestemt heller ikke ensbetydende med at hun faktisk stolede på ham, for det gjorde hun på ingen måder på noget tidspunkt! Hun stolede ikke på andre end sig selv, og det var bestemt heller ikke fordi at hun havde nogen intentioner om at skulle lave det anderledes bare sådan uden videre, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare den rene sandhed på alle måder endda. At han bare skulle hente mere brænde til bålet, tog hun sig nu ikke af, selvom.. hun ønskede jo heller ikke at han bare skulle gå, for alt hvad hun vidste, så kunne det jo sagtens være en undskyldning bare for at slippe for at være tæt på hende! Det skulle om ikke andet, så heller ikke undre hende. Hun vendte blikket mod ham, som han valgte at snakke. Hans ord var noget som kun fik hende til at sidde fuldkommen stille. Det klædte hende med et smil? Tanken alene fik et svagt et til at brede sig på hendes læber, hvor hun vendte blikket ned af sig. Ikke at hun besvarede hans ord, men smilet var vel nok i sig selv? Hun tog fat omkring tæppet, kun for at trække det tættere omkring sig, selvom det nu heller ikke gjorde det bedre for hendes del. Bålet gik snart ud og hun kunne jo se det. Det var mere eller mindre kun gløder efterhånden, så det gjorde det også langt mere specielt og interessant for hendes vedkommende. Hun nød det faktisk når det var lidt dunkelt og lidt.. mørkt, for det gjorde det langt mere ideelt for hendes vedkommende, og det var en tanke som hun faktisk rigtig godt kunne lide. Hun trykkede sig en anelse op af væggen og trak benene op under sig, som hun blev siddende og stirrede på resterne af bålet, lyttende efter om han ville komme tilbage til hende – man kunne jo aldrig vide..?

[pharrel123]

Det var mere end tydeligt for Pharrell at Annika var en tøs, som var let få kørt op i det røde felt, for hun havde virkelig et stort temperament! Men.. han selv blev egentlig kun sur, eller han trak facaderne op igen, fordi han valgte at åbne sig og så.. afviste hun ham, hvilket nærmest gav ham en følelse af at gøre sig selv til grin, og han brød sig bestemt ikke om at tabe ansigt! Han var en leder, han skulle være autoritær, han skulle være stolt, og han skulle være den store leder, som alle skulle se op til! Det gik bare ikke rigtig den rette vej for ham, selvom han virkelig arbejdede på det! Der var ikke mange tilbage af deres slags, hvilket var en skam, men hvad skulle han gøre ved det? Han kunne vel prøve at samle dem alle sammen? Få dem til at holde sammen? Han vendte blikket fast mod hende til hendes ord. Han gjorde det fristende for hende at gå? Hun kunne da bare skride af helvedet til, hvis hun ville! Han skulle bestemt ikke holde på hende! Faktisk så var det netop hende som var kommet tilbage til ham, bare fordi han havde haft et dumt bål! Hun kunne vel lave sit eget! Han fnøs kortfattet og rystede opgivende på hovedet. Hun var virkelig en umulig tøs at have med at gøre! Hun var stædig, hun var.. en østers! Her prøvede man at være flink, og faktisk fordi han havde nydt hendes selskab.. oprigtigt, og så skulle man bare skydes ned? Det fandt han sig bestemt ikke i! Så kunne det virkelig også være ligegyldigt! Så gad han ikke engang at forsøge, for nu havde han prøvet! Skønt han godt nok ikke var typen, som gav op så let, det var vel også derfor han havde rejst sig? At hun blev siddende passede ham fint, for så kunne han da få lidt ro til hovedet, uden at hun skulle hidse ham op hele tiden, for det var hun blevet alt for god til! – desværre! At hans ord alligevel fik fremtvunget et mindre smil, fik ham kort til at se undrende på hende. Han fnes kort for sig selv, inden han rystede let på hovedet, for at gå dybere ind i grotten. Hun var virkelig noget for sig selv! Og hvorvidt det var en god eller dårlig ting, ja det havde han så ikke fundet ud af endnu. Han lod let hånden køre langs væggen ved sin side, selvom han intet problem havde med at se. Hans øjne havde skiftet farve til en mere ravgul farve. Han var et rovdyr, han var et nattevæsen, så han kunne skam sagtens se i mørke, uden de mindste problemer! Desuden så var drypstenshulerne faktisk et ganske flot sted, selvom det tilhørte en anden race. Han trak sig roligt væk fra hulen, hvor blikket faldt på de to veje, som det så ud til at den delte sig, han gik roligt ind ad den ene, kun for at søge længere ind. Han var ikke bange, for skulle han også være det? Han var en horror, det stærkeste væsen på hele jorden! Hans blik faldt roligt på lidt træ, som han samlede op, kun for at søge længere ind. Det var ikke fordi han regnede med at finde meget brænde i en grotte, men.. der var jo altid få rødder og andet som kunne bruges. Han endte næsten med at fløjte ganske lavt for sig selv, hvor han samlede en tør rod op fra jorden, kun for at gå videre. Han stoppede dog brat op, da han pludselige synes at han kunne høre noget bevæge sig, hvilket fik ham til at se sig opmærksomt omkring. Han kunne dog ikke få øje på noget og trådte varsomt dybere ind i grotten.

[Deleted]

Det var kun tydeligt at de formåede at hidse hinanden op, selvom det nu heller ikke var noget som Annika kunne sige noget til, for der skulle normalt ikke meget til før hun for alvor ville ende med at blive hidsig, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, og hvis der var nogen som virkelig formåede at gøre hende rasende, så var det i den grad også mænd! Hun kunne virkelig ikke have den tanke, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun kneb øjnene fast sammen. Hun var ikke særlig god til at åbne op på denne her måde, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan! Hun vendte blikket direkte mod ham. Ja hun var kommet tilbage, selvom det var grunde som hun slet ikke kunne forstå på nogen måde, men det var vel egentlig bare at prøve sig frem som det nu var hende menneskelig muligt? Og at det jo så ikke virkede, ja så lukket hun i som en østers igen! For hun var bestemt heller ikke en som ville tabe ansigt i denne situation, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der bare ikke noget som man kunne gøre ved det! Hun hørte skam godt hvad han sagde og selv den slags komplimenter var faktisk noget som hun også rigtig godt kunne lide, om det var noget som man havde lyst til at vide det eller ikke, for.. han havde jo faktisk været ordentlig ved hende og det var jo heller ikke noget som hun bare glemte sådan uden videre, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo heller ikke fordi at det var løgn på noget tidspunkt. At han gik for at finde brænde var noget som han så bare gjorde, for hun rokkede sig ikke ud af stedet. Selv hun kunne nyde at få noget ro til hovedet for en gangs skyld! Hovedet lagde hun tæt ind mod klippevæggen, hvor hun alligevel ikke rørte sig det mindste, hvor hun bare blev siddende og lyttet. Selv holdt hun sig helst så langt fremme i grotten nu som hun kunne gøre det, for hun ønskede slet ikke at komme dæmonerne på tværs! Det var jo trods alt deres grotte og deres sted, så selvfølgelig var det også noget som havde en tydelig betydning også for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. hun respekterede dem ved at holde sig her, men at Pharrell søgte længere ind, måtte nu være hans sag. At han begyndte at fløjte, var noget som hun kunne høre og det var en tanke som faktisk fik hende til at smile en anelse, for.. ja, det var noget som hun faktisk godt kunne lide. Rigtig meget endda. Blikket hvilede på bålet som endte med at gå helt ud og bare røg i stedet for. Duften satte sig i hendes næse – en ellers så velkendt en af slagsen. Om Pharrell i det hele taget ville komme tilbage igen, havde hun ingen anelse om. Et sted så sad hun vel egentlig også bare og ventede på ham? At han ville tænde op igen og så.. sige undskyld til ham, for denne gang havde det jo faktisk været hende som havde været helt forkert på den.

[pharrel123]

Annika var virkelig noget for sig selv! Men Pharrell havde dog ikke fundet ud af hvorvidt det var en god eller en dårlig ting, men det måtte tiden vel vise ham? Hun var stædig, hun var nedladende, hun var snæversynet og hun havde et kæmpe temperament, hvor der intet skulle til for at antænde det! Hun var.. forfærdelig! Dumme kvindemenneske! Satte sig selv på en piedestal, hvor hun slet ikke havde fortjent pladsen! Og så hidsede hun kun ham langt mere op! Og dog.. hun var også den eneste person i flere årtusinder, som faktisk havde fået ham til at smide hæmningerne, og det var virkelig en utrolig tanke! Hun havde fået ham til at grine oprigtigt, hun havde fået ham til at more sig oprigtigt og ikke fordi han gjorde skade på andre, eller på hans egen sindssyge måde at more sig på, nej det var ganske oprigtigt alt sammen og det var utroligt at tænke på, når de kort tid inden, havde været tæt på at komme op at slås, selvom han hurtigt havde vist hvem der var stærkest, hvem som var leder! Af den grund vidste han godt at hun ikke respekterede ham, men.. hans handlinger havde vel vist at han ikke ønskede at gøre hende ondt? At han ikke ønskede at misbruge hende eller udnytte hende? Af den grund virkede hun ikke decideret glad for hans selskab, og ved at finde brænde til bålet, var det en oplagt mulighed for at komme lidt væk fra hende og få ro til hovedet, for det var tydeligt at de kun hidsede hinanden op. Desuden så kunne hun da også selv få lidt fred og ro fra ham, så det var vel godt for begge parter? Han fortsatte med at bevæge sig ind i grotten, måske den tilhørte dæmonerne, men derfor tvivlede han på at de var så langt oppe i grotten, for den var jo flere kilometer dyb og lang, med utallige gange som en stor labyrint – af hvad han havde hørt. Han fløjtede stadig, uden rigtig at tænke over at nogen hørte ham, som han fortsatte med at samle de små rødder, kviste og grene op, som han faldt over på vejen. Han var alligevel kommet et godt stykke ind i grotten, men den skillevej som han var kommet forbi var vel også starten på labyrinten? Han ville dog snildt kunne finde ud, da han bare kunne lugte sig tilbage, det havde skam mange fordele at være horror! Men med en masse styrker, kom også en masse svagheder. Han endte med at vende sig om, da han hørte en sten falde ned fra klippevæggen. Han kneb øjnene mistænksomt sammen, som han synes at høre noget bevæge sig foran ham. Han så ind i grotten, men kunne ikke få øje på noget som helst. Han begyndte roligt at sniffe, for at opfange nogen fært, hvor en underlig lugt nåede hans næse. Han fortsatte nogle skridt ind, hvor han så sig mistænksom omkring. “Kom frem! Jeg ved at du er..” Han nåede ikke at sige mere, før en person dukkede op i siden på ham, og stak en kniv med sølvblad ind i siden på ham, hvilket fik ham til at udstøde et smertefuldt skrig, der fyldte hele grotten. Personen forsvandt dog for hans blik igen, hvor han hurtigt kunne regne ud at vedkommende var mørkedæmon – også grunden til at han ikke kunne se ham. Han tog let om kniven og trak den ud, inden han så sig vredt omkring. “Det skal du få betalt..!” hvislede han fast, som han lukkede øjnene og brugte alle andre sanser, da han opfangede vedkommende, kastede han kniven direkte mod lyden, hvor den ramte ham midt i brystet, så han selv udstødte et skrig og faldt død til jorden. Han nåede dog ikke at fryde sig længe over det, da han opfangede en.. rumlen i hele grotten. Hans blik flakkede kort, selvom han intet kunne se eller opfange. Jorden under ham begyndte at ryste, inden rødder skød op og greb fat omkring hans ben og holdt ham fast. “Pragtfuldt..” hvislede han ironisk, som han prøvede at rive benene til sig skønt det dog ikke lykkedes ham.

[Deleted]

Det var faktisk svært for Annika bare at smide facaderne fra sig, når hun var så vant til at hun skulle passe på omkring en mand og det at være tæt på dem, selvom det vel heller ikke var noget som kunne forundre nogen, kunne det? Ikke fordi at hun ville sige noget direkte, men det var sådan at hun følte det. Han gjorde hende sårbar, netop ved at få hende til at smide hæmningerne på den måde og et sted så skræmte det hende, selvom det alligevel føles ganske så.. behageligt? Ikke fordi at det var noget som hun direkte kunne sætte ord på, for det kunne hun ikke, men hun var nødt til at holde ham bare lidt på afstand! At det var en mulighed for ham til at slå koldt vand i blodet og få noget fred til hovedet, var nu heller ikke noget som man direkte kunne sige måtte forundre hende, for det gjorde det virkelig ikke. Det var noget af det som hun ellers efterhånden var ved at være så vant til i det store og hele. Det gav nemlig hende en mulighed til at få lidt fred i hovedet fra ham og det var selvfølgelig noget som gjorde hende glad nok i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, for løgn var det jo trods alt heller ikke, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være. Hun lænede sig roligt ind mod klippevæggen, hvor hun blev siddende og gloet på gløderne i bålet. Det havde faktisk været hyggeligt nok at være sammen med ham, selvom det var det som faktisk måtte skræmme hende mest, for.. hun plejede aldrig nogensinde at hygge sig med en mand i nærheden! Men lige med Pharrell.. så gjorde hun det jo faktisk. At han var leder, var ærlig talt ikke det som hun måtte se på, for hun så noget andet. Hun så en mand som hun kunne more sig med, selvom det nu heller ikke var en tanke som hun behøvede at skænke ham, var det? Han behøvede bestemt ikke at vide hvad hun gik og troede om ham! Hvad der skete længere inde i grotten var virkelig ikke noget som hun havde nogen anelse om overhovedet, så hun forblev ganske rolig og sad egentlig bare og ventede på at han engang ville komme tilbage – hvis han havde i sinde at komme tilbage, for alt hvad hun vidste, så kunne der jo være skræmmende mange udgange fra denne grotte, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til som sådan, for det ville hun ikke. Hun sukkede dæmpet, som hun endnu en gang måtte slappe af, da det faktisk var dejligt med noget ro!
Selvom roen ikke varede særlig længe, da skriget nåede hendes øregang og fangede sig hurtigt af hendes opmærksomhed. Hun vendte sig hastigt omkring og med blikket direkte ned af grotten, selvom hun ikke rigtigt kunne se noget. Hvad pokker skete der?! Det tog ikke lang tid, før hun kunne høre endnu et skrig nå hendes øregang, hvilket hurtigt fik hende til at rejse sig. Var der kamp? Gik det ud over Pharrell? Var det dæmonerne som havde fundet dem? Umiddelbart var det ikke noget som gik hende på direkte, for.. de var aldrig så langt ude i grotten! Hun havde altid kunne være i hendes lille rum alene og det var noget som hun bestemt heller ikke ønskede at få ødelagt hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Pharrell?!” kaldte hun med en ganske kortfattet mine. Det rumsterede i grotten, noget som hun godt kunne mærke under sine fødder og det var noget som et sted også måtte gøre hende en anelse usikker. Hun endte fast med at ryste på hovedet, idet hun satte i løb ind i grotten. Lige hvorfor vidste hun ikke, men det var jo trods alt hendes leder det gjaldt om!

[pharrel123]

Hvorfor Annika var så anderledes forstod Pharrell virkelig ikke, for de havde været tæt på at komme op at tottes til at starte med, ende ud i en dødskamp – sådan havde det næsten virket som, for de havde hidset hinanden gevaldigt op. Og før han vidste af det, så var hun endt i hans favn, de havde grinet, de havde drillet hinanden, og der var ingen tvivl om at de havde moret sig med hinanden, men.. alligevel skulle der ikke meget til før de gjorde et fejltrin og endnu engang irriterede hinanden, men det var jo nok fordi de ikke kendte hinanden særlig godt? Af den grund måtte det også forundre ham, at hun havde fået ham til at smide hæmningerne så hurtigt, for han kendte hende jo netop ikke! Jo hun havde fortalt ham om hendes fortid, hvordan hun var blevet misbrugt og udnyttet, hvilket selvfølgelig var trist, men.. det var jo også det som havde skabt den kvinde som hun var, og selvom hun var indelukket, så havde hun alligevel fået ham til at åbne op som ingen anden havde kunnet gøre det, og det var selvfølgelig noget som måtte sige en del. Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde moret sig så oprigtigt, som han havde gjort med Annika, men.. det betød heller ikke noget, pointen var vel at det var sket? Blikket gled kort tilbage, selvom han slet ikke kunne se hende, for han havde drejet af og søgt meget længere ind i grotten, men.. alligevel var det som om han kunne fornemme hende. Et let smil passerede hans læber, inden han lod blikket søge frem igen. Det var måske fint nok at komme lidt fra hende, så han heller ikke gik hende på nerverne, for selvom hun irriterede ham, så gik det jo også den anden vej, for han vidste at han også irriterede hende, og nemt var det bestemt ikke!
At der så skulle komme dæmoner og angribe Pharrell, var noget som virkelig måtte irritere ham gevaldigt! Mørkedæmonen havde han da fået stukket i gulvet, selvom dæmonen også havde fået kniven sat fast i hans side, og såret brændte, fordi knivens blad havde været af sølv og sølv var trods alt hans svaghed! Han kunne godt tåle at være i nærheden at mindre omfang af sølv, såsom hans halskæde som han måtte bære, men at blive stukket ned med det og få det i blodet, var bestemt ikke godt for ham! At grotten begyndte at rumle, var noget som han tydeligt kunne mærke, da det var som om at rumlen var direkte under ham, og han fandt hurtigt ud af hvad det var, da rødderne skød op, kun for at sno sig omkring hans ben og holde ham fast. Han prøvede at rive benene til sig selvom det ikke hjalp ham, hvor han vendte blikket frem og tilbage, for at se om han kunne få øje på nogen, men det kunne han ikke. Han knurrede lettere irriteret, som han prøvede at rive rødderne op, selvom det ikke hjalp, da rødderne var som uubrydelige lænker! Han endte kun lige at vende blikket op, da han blev ramt af en sten lige i brystet, hvilket fik ham til at ryge i jorden med et smertefuldt støn, inden han mærkede hvordan rødderne snoede sig op af hele hans krop, for at holde ham fast. Han bed tænderne fast sammen, hvor han prøvede at vride sig fri, men han kom virkelig ingen steder! Han drejede hovedet ind mod grotten, hvor han nærmest kunne høre hvordan der kom flere dæmoner til.

[Deleted]

Lige hvad der var sket igennem dette møde, var ikke noget som Annika kunne sætte en finger på, men det var noget specielt over det alligevel, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Selvom hun direkte havde stået, råbt og skreget af ham, så var hun også endt i hans favn, hun havde siddet i hans skød, de havde faktisk haft det sjovt, for så at vende det hele som på en tallerken endnu en gang, selvom det nu slet ikke var noget som hun gjorde med vilje, men det faldt hende bare ganske naturligt ind at skubbe ham fra sig, mest for sin egen skyld, men det var jo trods alt bare sådan at det måtte være, for det var ikke noget som forundrede hende. Hun pissede fyrene af, det havde hun gjort stort set igennem hele livet, så det var ikke noget som direkte kunne komme bag på nogen som helst i det store og hele. Hun blinkede let med øjnene og lod hovedet søge let på sned. At han bare søgte væk fra hende, havde hun for sit vis heller ikke noget imod, for det efterlod hende med en menneskelig mulighed til at få lidt ro til hovedet igen – i tilfælde af, at han ville komme tilbage igen, for man vidste jo aldrig med den mand! Og det var noget af det som faktisk også gjorde meget for hendes vedkommende, for.. hun nød faktisk af den tanke. De kendte ikke hinanden, så om det var der fejlen blev begået eller ikke, var ikke noget som hun helt præcist kunne sige med sikkerhed, for det var jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i det store og hele.
At høre den form for uro længere nede i grotten, var noget som ikke bare gjorde Annika usikker, men i den grad også nysgerrig. Hun var dog temmelig sikker på at Pharrell nok skulle klare sig, for han var jo trods alt en leder og det var ikke noget som man bare blev sådan uden videre, så meget var hun klar over i den anden ende, det var helt sikkert. Hun fortsatte ned igennem grotten, også selvom hun kunne mærke og høre hvordan det direkte måtte buldre. ”Pharrell!?” kaldte hun denne gang med en højere stemme end det som hun havde gjort før, kun fordi at han ikke havde svaret hende første gang. Hvis dæmonerne var på vej, så var det bestemt ikke her at man skulle være, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, for det var trods alt deres sted, så det at de gerne ville have det for sig selv, kunne hun jo for sit vis godt forstå! Hun sniffede let i luften, hvor hun kunne mærke sig af hans duft, selvom dæmonernes i den grad også måtte mænge sig med det hele. ”PHARRELL!?” kaldte hun med en skinger stemme, idet hun satte i løb ned mod ham. At se ham ligge bastet og bundet for hendes fødder, var noget som et sted gjorde hende urolig. ”For pokker da også!” Hun vendte blikket længere ned af grotten. Hun kunne høre dem, men ikke se dem. Hun knælede ved hans side, idet hun fast forsøgte på at skulle få de grene og rødder af ham, for det så ikke ud som om at han kunne komme fri alene. Men hun måtte ene og alene, faktisk erkende, at det virkelig var noget som hun selv ikke bare kunne få løsnet, selvom hun gerne ville!

[pharrel123]

Hvad der var med Annika, vidste Pharrell virkelig ikke, men han vidste at hun var en tosset kvinde! Det ene øjeblik gik hun amok på ham, det næste øjeblik ville hun tæt på ham og tilmed gerne være i nærheden af ham og pludselig blev hun defensiv igen, så nej, han fandt det bestemt ikke let på nogen måde! Han vidste ikke engang hvordan han skulle være overfor hende! Men herregud, hvis det gik helt galt, så kunne han jo bare skride, når månen var gået ned, for han kunne godt være ude i dagslys, så længe solen ikke var på sit højeste. På den anden side, så havde han vel også brug for hende? En leder havde brug for folk han kunne lede, selvom han ikke blev hos hende af den grund. Han havde faktisk nydt hendes selskab, og ja.. hvorfor ødelægge det? Selvom det ikke ligefrem så ud til at han kunne finde ud af at gøre noget rigtigt. Det var også derfor han tog muligheden for at søge lidt væk, så ikke kun han, men også hende kunne få ro til hovedet, for det så ud til at de var alt for gode til at hidse hinanden op. Han vidste ikke hvordan de var gået fra at være aggressive til at sidde i hinandens favn, og han vidste heller ikke hvordan de var gået fra at sidde i hinandens favn til at være ved at cutte hovedet af hinanden igen. Et sted forvirrede det ham virkelig! Han opførte sig også helt.. tosset i hendes nærvær og det var en tanke, som faktisk måtte bringe ham ubehag, for han kunne bestemt ikke lide det! Han var ikke ligefrem den flinke type, tværtimod.
At en enkelt tur længere ind i grotten skulle afsløre at en fremmed befandt sig her, var noget som irriterede Pharrell, måske dette var dæmonernes hule, men at samle lidt brænde til et dumt bål, kunne vel ikke gøre nogen skade? Desuden så nægtede han at makke ret efter et par tåbelige dæmoner! At han så skulle blive fanget af rødder, og som direkte var ham ubrydelige, var noget der virkelig måtte gøre ham vred! Han bed tænderne fast sammen, som han hævede ganske let, da han næsten måtte prøve at bide dem op, selvom det ikke direkte hjalp. Han blev ved med at vride sig, hvor han nærmest knurrede af arrighed. Dette fandt han sig bestemt ikke i! Han vendte blikket mod den vej han var kommet fra, da han kunne høre den velkendte stemme der kom fra Annika. Han blinkede let med øjnene, som hun kom hen til ham. “Annika..? Annika smut, inden de kommer efter dig!” svarede han i en fast tone, inden han vendte blikket ned ad grotten, hvor han kunne høre dem komme tættere på. Han vendte blikket mod hende, som hun prøvede at få rødderne til at give slip på hans krop. “Jeg skal nok klare mig,” tilføjede han stilfærdigt, som han sendte hende et kortfattet blik. Han skulle nødig af hendes liv på samvittigheden! Desuden, så skulle han nok klare sig, han havde skam sine små trick, og han skulle nok klare de dæmoner, som blev sendt efter ham! Han vendte blikket ned mod grotten, da en suselyd nåede hans ører. “An..” Han stoppede sig selv, da han opfangede den store sten der blev kylet igennem luften med fuld fart imod hende, hvor han vendte blikket fast op mod hende. “Annika pas på!”

[Deleted]

Annika prøvede kun at finde ud af hvad hun kunne tillade sig og ikke tillade sig med henblik på Pharrell, selvom det bestemt heller ikke var nemt for hende på nogen måde. At sidde tæt på ham var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod som sådan, selvom det var noget af det som faktisk måtte skræmme hende, for det var slet ikke noget som hun fik det mindste ud af i den anden ende. Hun var nødt til at tænke på sig selv, hun var nødt til at sørge for at hun havde det godt, så hun valgte faktisk at tænke en kende egoistisk, men hvem gjorde ikke det nu om dage? Selvfølgelig havde deres slags brug for en leder og gerne en som gjorde arbejdet betydeligt bedre end det som den forrige havde gjort, for det var noget som de i den grad også havde brug for, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At det så var noget som irriterede ham, var ikke noget som hun direkte kunne tage sig af, for hun havde aldrig nogensinde bedt om hans selskab! Selvom hun var endt med at nyde det, hvilket bestemt heller ikke havde været meningen, men det var der nu heller ikke noget som hun kunne gøre noget ved på denne her måde. Hun sukkede dæmpet og let for sig selv, som hun blev ladt alene med gløderne af bålet. Det kunne vel heller ikke tage alt for lang tid at komme tilbage med lidt tørt træ, så de igen kunne finde ud af det? Ikke fordi at det var noget som ville gøre hende det mindste, for hun kunne faktisk godt lide at sidde med ham, et sted så følte hun sig faktisk.. beskyttet og selvom det ikke var en tanke som hun var direkte vant til, så var det faktisk en tanke og ikke mindst en følelse som hun godt kunne lide, men det var bestemt heller ikke noget som han havde brug for at vide!
At freden og roen skulle til at afbrydes var nu heller ikke noget som Annika havde regnet med, men hun havde så heller ikke regnet med at støde på en mand som Pharrell eller at han skulle gå så langt ind i grotten! Blev man i udkanten så gjorde dæmonerne ikke noget, for så blev man heller ikke anset som en trussel. At få øje på Pharrell liggende for hendes fødder, bastet og bundet var nu heller ikke det som hun havde regnet med, hvor hun hurtigt faldt på knæ ved siden af ham og forsøgte at få rødderne til at slippe ham, selvom det slet ikke var noget som de ville, hvilket var noget som direkte irriterede hende. Hun vendte blikket mod ham og med den samme faste mine. ”Vil du da have at jeg skal lade dig ligge?!” spurgte hun direkte forfærdet. At komme dæmonerne på tværs var nu heller ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde, så hun valgte faktisk at.. lystre ham? Hun rejste sig kun lige op, idet at hun vendte blikket direkte ned af hulen, da den susende lyd nåede hende for øre, selvom det var for sent for hende at reagere på det. Den halvstore sten som røg igennem luften, ramte hende direkte i hovedet, hvilket var noget som direkte slog hende ud af bevidsthed og kastede hende ind i den bevidstløse tilstand. Hun røg lidt tilbage og direkte ned i den grusede jord under hende, idet hun blev liggende, da det begyndte at bløde ganske let fra hendes tinding.