After a full moon..

[pharrel123]

Pharrell kunne godt mærke at hun pludselig var blevet sur på ham, det sagde hendes stilhed og ikke mindst hendes blik og det var jo ikke fordi han ville gøre hende mere vred! Han nød det faktisk mere når de sad stille og roligt og faktisk kunne føre en normal samtale, for.. det var frygtelig lang tid siden han havde gjort det sidst. Men det så ikke ligefrem ud til at han kunne gøre noget rigtigt ved hende, for han blev jo ved med at træde forkert. Han sukkede lettere opgivende, som hun blot himlede med øjnene, hvor han bed sig ganske let i den bløde underlæbe, som han nærmest måtte overveje sine næste ord. Han så ganske let rundt i grotten, inden han igen vendte blikket mod hende. ”Nu ikke så sur..” bad han dæmpet, som han løftede den ene hånd og lod den søge mod hendes hage for at vende hendes blik imod ham. ”Det klædte dig jo langt mere med et smil,” tilføjede han roligt, selvom et drilsk smil sneg sig over hans læber. ”Eller skal jeg kilde dig, for at fremtvinge det?” spurgte han drillende og ikke mindst morende, for det morede ham virkelig at hun var kilden! Det var noget som han endnu ikke var kommet over! Han slap en munter latter, inden han vendte blikket mod bålet igen, der var blevet en del mindre, for meget brænde havde der jo ikke været, men for nogle timer var der i det mindste. Det ville i hvert fald gå ud i løbet af natten, for længe holdt det i hvert fald ikke. Han vendte blikket mod hende igen og blinkede drilsk, inden han lod den ene arm søge omkring hendes mave, næsten som om han gjorde klar til at kilde hende igen.
Faktisk tænkte Pharrell slet ikke over at han var hendes leder, for han havde faktisk glemt alt der skete omkring dem, da han kun havde fokus på de to og det at han morede sig. Han lagde faktisk slet ikke mærke til at han smed hæmningerne, for så havde han nok skiftet karakter hurtigt og nærmest spillet kold, men han kunne faktisk godt lide at der også kunne være plads til at åbne lidt op, smide hæmningerne og glemme alt for en stund. Han vendte roligt blikket mod hende til hendes ord. Hun faldt i forsøget på at slå ham ihjel? Han var ældre end hende, mange år ældre! Så han vidste at han var stærkere end hende, men det morede ham nu alligevel. ”Åh ja! Jeg er uovervindelig!” endte han selvsikkert og slap en overlegen latter, selvom det tydeligt kun var spil fra galleriet, latteren endte også ud i en mere morende latter, for det var netop hvad han gjorde; morede sig! Han havde faktisk aldrig haft det så sjovt før, utroligt egentlig, for hvem gad dog undvære dette? Han gjorde intet for at stoppe hende i at rulle om på maven og derved tættere på ham, hvor han selv endte med at ligge sig om på siden, så de kom det sidste stykke tættere på hinanden, og så han også bedre kunne se hende. ”Virkelig? Utroligt! Du virkede ellers til at være kræsen, men du har tydeligvis god smag i mænd,” endte han selvsikkert endnu engang, selvom der også var en drillende undertone, han kluklo dog ganske kort for sig selv, uden at han tog blikket fra hende. Utroligt at de var startet ud med næsten at bekrige hinanden, til at ligge og more sig med hinanden!

[Deleted]

Det var jo egentlig ikke fordi at Annika ønskede at være sur, men hun kunne virkelig ikke gøre for det, når folk konstant måtte træde hende over tæerne og det var jo lige netop det som han havde gjort! Hånden som lagde sig under hendes hage, var noget som fik hende til at lukke øjnene. Hun havde overskredet ekstremt mange af hendes personlige grænser lige netop i aften, så hun måtte erkende, at hun faktisk var utrolig stolt af sig selv. For hendes vedkommende, så var det virkelig grænseoverskridende i det hele taget at lade en mand komme hende så tæt som hun havde ladet Pharrel gøre. Ikke fordi at det var noget som hun ønskede at skjule for ham, for han fik hende sjovt nok til at føle sig frygtelig, frygtelig tilpas, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, ikke fordi at det var noget som hun ønskede at lægge det mindste skjul på når det endelig måtte komme til stykket. Hun blinkede let med øjnene til hans ord. Han ønskede ikke hun skulle være sur? Men hellere glad? Alene tanken kunne hun ikke rigtigt gøre andet end at smile til. ”Synes du ikke, at du er blevet lidt for krævende nu, Pharrell?” spurgte hun med en næsten morende stemme, som hun tydeligt kunne mærke armen som sneg sig omkring hendes liv. At han endnu en gang ville kilde hende, var noget som let fik hende til at sidde fuldkommen stiv. ”Du kan lige vove!” endte hun næsten.. morende? For hendes vedkommende, så var det næsten skræmmende hvor godt hun trives i hans selskab!
Annika vidste udmærket godt at Pharrell var hendes leder, selvom det slet ikke var den beskrivelse som hun ønskede at give ham for denne stund. Ikke fordi at det var noget som man direkte kunne sige noget til, for hun havde det faktisk umådelig morsomt. Hun morede sig virkelig! Og det var noget som i den grad også måtte glæde hende som intet andet overhovedet, om det jo så var noget som man ville det eller ikke! Hun vendte blikket mod ham. Hun vidste allerede nu, at hvis de endte ud i strid, så ville han slå hende som det rene ingenting, så det var jo noget som hun ville gøre sit for at undgå, og det var der jo heller ikke noget at sige til, var der? Hun blinkede ganske let med øjnene og uden at skulle tage blikket fra ham. Hans ord var noget som direkte fik latteren til at bryde hendes læber, også selvom hun vidste at det var rent spil fra galleriet! ”Du er virkelig rablende vanvittig, Pharrell! Jeg håber ikke at det smitter,” tilføjede hun smilende. Det var jo ikke engang løgn når hun påstod at der var noget ved ham som hun godt kunne lide. Han var en mand som vidste hvad han ville have, også selvom hun måske ikke var den bedste at kræve det af, så var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket mod ham. Han fik hende jo faktisk til at smile og det var noget som hun virkelig godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig skulle komme til stykket. Hun himlede let med øjnene. ”God smag i mænd? Det ved jeg nu snart ikke..” Hun blinkede let til ham. Hun havde aldrig oplevet at give sig direkte hen til en, selvom det vel også var et ønske? Selvom.. hun ikke helt turde? Tanken om det, var noget som rent faktisk måtte skræmme hende.

[pharrel123]

Pharrell kunne tydeligt mærke og høre at hans ord var noget som fik hende til at bløde lidt op igen. Desuden ønskede han ikke at skændes med hende, for det fik han jo ikke det mindste ud af! Utroligt nok at tænke på at de var endt så tæt, i forhold til at de var startet ud med at bekrige hinanden, han kunne slet ikke huske hvorfor de faktisk sad her, foruden hun var kommet tilbage til ham. Han vidste at han havde fået hende til at overskride en masse grænser, selvom det ikke betød noget som sådan, for han var kun glad for at han kunne få hende til at bløde lidt op, for det var jo også gengældt, hun fik også ham til at bløde op, hun fik ham til at smide hæmningerne og det gjorde han normalt aldrig! Hun var kommet ind bag alt det som han vidste at han bestod af, hun var nået ind til ham som ingen anden nogensinde havde, og han havde slet ikke vidst at han havde haft denne side, for den havde han aldrig set. Han trak på smilebåndet til hendes ord. ”Jo.. måske en lille smule krævende, specielt når man tænker på du altid er sur og mistroisk,” startede han drillende, inden han vendte blikket morende imod hende, ”men det er vel det gode ved forandring? Man finder ud af at der er noget som er bedre. Og det er bedre at du smiler end at du slår mig og lægger dig ud med mig.” Han blinkede drilsk til hende, inden han vendte blikket mod ilden igen. Han selv havde også oplevet forandring, for han havde aldrig åbnet op på denne måde, men han havde da fundet ud af at han faktisk godt kunne lide det, selvom han nok ville klappe i igen som en østers, når han igen blev alene, for ingen skulle se denne bløde side af ham! Han slap en munter latter. ”Åh.. så du er blevet bange, hva’?” spurgte han drillende, som det endnu engang blev fristende at kilde hende, selvom han heller ikke ville irritere hende ved at blive ved med at kilde hende. Til sidst ville hun jo ende helt immun! Og så var det jo ikke sjovt længere.
Faktisk vidste Pharrell ikke helt hvad der skete for ham, for han var normalt aldrig sådan her! Det lå slet ikke til hans natur at være på denne måde! Men alligevel fik Annika det frem i ham, hvilket var noget som virkelig måtte komme bag på ham, skønt han dog ikke ville sige noget til det, for han kunne faktisk godt lide at smide hæmningerne, for han havde det jo faktisk sjovt! Han morede sig og det skete virkelig sjældent! At hun slap sin klare latter var noget som fik smilet frem på hans læber, selvom han dog selv måtte slippe en munter latter til hendes ord. Han var rablende vanvittig? Det kunne de faktisk godt blive enige om. Han vendte blikket mod hende. ”Åh.. jeg er bange for at du allerede er blevet smittet,” endte han bedrøvet, selvom man ikke skulle tage fejl af smilet, som han slet ikke kunne skjule, han prikkede hende let på næsen, som hun måtte ligge der ved hans side, hvor han selv blev liggende på siden. Han trak kun på smilebåndet til hendes ord. Hvor han endte helt fornærmet, skønt det var spil fra galleriet, som alt andet. ”Jeg er da den bedste mand i verden! Ingen kan måle sig med mig!” endte han lettere selvsikkert, som han trak på smilebåndet, han tvivlede på at halve af jordens klode var enige med ham, men folk kendte også kun til hans kolde, kyniske og ondskabsfulde side, hvor det kun var Annika der havde fået denne at se – utroligt nok.

[Deleted]

Annika forstod virkelig ikke hvorfor Pharrell havde denne effekt på hende. Det var nu heller ikke fordi at hun direkte så på det som en direkte farlig ting, men det var slet ikke noget som burde ske på denne her måde, om det var noget som man ville det eller ikke. De var startet ud med at bekrige hinanden, men sad nu i hinandens favn? Ikke fordi at det var noget som hun ønskede at gøre anderledes på nogen måde, for hun havde virkelig brug for tanken om at hun faktisk var i stand til at forsvare sig, for det havde været en direkte nødvendighed. Hun nægtet at give efter for noget som helst, hun nægtet at give efter for nogen mennesker i det store og hele. Hun trak svagt på smilebåndet. Det alene var jo noget som hun aldrig havde gjort overfor nogen som helst før, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. ”Nogensinde overvejet det faktum, at jeg er mistroisk og sur af en grund?” spurgte hun roligt. Selvom hun blev siddende ved ham, for det var noget som hun faktisk godt kunne lide. Selvom det ikke var noget som man måtte sige det mindste til, for hun trives normalt aldrig nogensinde sammen med en mand på denne her måde! Det var aldrig noget som var sket ellers! Hendes blik forblev hvilende på hans skikkelse. Ikke fordi at det var noget som hun kunne skjule for ham. Hun himlede let med øjnene, også selvom hun et sted vidste at han havde ret? At det var bedre at smile end at kaste sig i strid med ham? Nu havde hun jo trods alt prøvet det allerede og det havde bestemt heller ikke virket til hendes fordel, om det var noget som man ville det eller ikke. ”Jeg går vel ud af, at du.. har ret..” mumlede hun let. Ikke fordi at det var noget som man kunne skjule? At blive kildet, var slet ikke noget som hun fandt ubehageligt på nogen måde. Tvært imod, så var det virkelig ubehageligt! Hun vendte blikket direkte mod ham. ”Bange? Ha! Dig kan jeg sgu ikke være bange for!” sagde hun måske en smule hoverende, selvom hun gjorde sit for at han ikke ville kunne komme til. At blive ramt på den måde, var faktisk underholdende, det var morende, men det var i den grad også skræmmende!
At Pharrell vidste denne side overfor Annika, var noget som et sted var noget som gjorde hende glad og så.. alligevel, for hun vidste ikke hvordan hun skulle tage det eller ikke, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne hun virkelig ikke gøre noget som helst ved det når det endelig skulle komme til stykket. Hun rystede smilende på hovedet. At hun var blevet smittet forundrede hende ikke, for det var virkelig rablende vanvittigt at blive liggende her sammen med ham og det var noget som hun direkte måtte hade! ”Så må jeg ud og finde kuren. Jeg er ikke født til et vanvittigt liv!” At han prikkede hende på næsen var noget som kun fik hende til at trække morende på smilebåndet, for der var vel heller ikke nogen grund til at skulle skjule det for ham, var der? Hans sidste ord var noget som direkte måtte få hende til at slippe en latter. Det var ikke hån eller noget lignende, men faktisk morende? Hun vendte blikket og de mørke øjne mod ham endnu en gang. Selv blev hun liggende – ganske afslappende faktisk, ikke fordi at det var noget som hun kunne eller ville skjule for ham på nogen som helst måde overhovedet. ”Tja.. jeg tror du er blevet en kende for selvsikker, Pharrell.. Den bedste mand i verden burde have en at holde af.. Jeg ser ingen kvinde omkring dig.. eller en ring for den sags skyld.” Hun blinkede let til ham.

[pharrel123]

At de var faldet til ro på denne måde sammen, var noget som faktisk måtte forundre Pharrell, selvom at han ikke fortrød det på nogen måde overhovedet. Han kunne godt lide at sidde her med hende, han kunne godt lide hendes selskab, for hun havde vist sig ikke at være så slem igen, selvom han ikke var så meget for den effekt hun havde på ham, for hun fik ham til at åbne op, hun fik ham tilmed til at smide hæmningerne, hvilket han aldrig nogensinde havde prøvet før! Han vidste slet ikke at han havde denne side af sig selv, men den havde hun utrolig nok formået at få frem, sjovt at tænke på, når de var startet ud med at råbe og bekrige hinanden, det morede ham faktisk at de nu sad i hinandens favn, selvom.. han ville lyve hvis han påstod at han ikke nød det, for det gjorde han faktisk. “Jeg ved at der er en grund til det Annika. Men jeg må da snart have bevist at jeg ikke gør dig noget?” Han vendte blikket stilfærdigt mod hende, hvor et let smil hvilede ved hans ene mundvig. Han havde vist allerede gjort udtryk for at hvis han ønskede noget, så gjorde han det, så tog han det med magt, han fandt sig ikke i noget, og han var bestemt ikke bange for at slå fra sig, men han havde stadig ikke gjort hende noget og det måtte vel også sige bare en lille del om ham? Havde han ønsket at misbruge hende, så havde han for længst gjort det, selvom han slet ikke tænkte i de baner, for han tænkte altså fint med den øvre etage og ikke de nedre dele! Et sted forstod han godt hvorfor hun dømte ham som alle andre, for de fleste var nemlig på den måde, men det var han altså ikke! Hun gav ham måske ret, noget der et sted kom bag på ham, men hun lød nu ikke specielt overbevisende. Han trak på smilebåndet og trykkede hende en enkelt gang i siden. “Du behøver skam ikke føle dig tvunget til at give mig ret,” svarede han morende, som han vendte blikket mod bålet igen. Han mente dog sine ord! Det klædte hende langt mere med et smil end noget andet! Hendes hoverende tone, var dog noget som måtte irritere ham, hvor han vendte blikket fast mod hende. “Ikke at frygte mig, kan blive din død Annika,” svarede han i en kortfattet tone, som han ikke tog blikket fra hende.
At hun fandt Pharrell vanvittig var noget som faktisk måtte more ham, for det var da for komisk! Han vidste at han måske havde lidt sindssyge, for han var trods alt ondskabsfuld, skånselsløs og nådesløs, han kunne dræbe på de mest sindssyge måder, men direkte vanvittig? Han var bestemt ikke tosset! Han var ved sine fulde fem! At hun slap en munter latter var noget som et sted gjorde ham.. glad? Han kunne i hvert fald ikke skjule smilet. “Hold da op! Livet er for kedeligt, hvis man ikke overskrider sine grænser og er lidt vanvittig!” endte han stilfærdigt og morende. Han lagde sig roligt om på siden, hvor han vendte blikket mod hende og smilede drilsk. “Du kyssede trods alt en mand,” tilføjede han drillende, som om det var hende der havde kysset ham, skønt det var ham som havde kysset hende, men.. han kunne vel godt give hende skylden? Hun havde trods alt bevaret det! Han vendte roligt blikket mod hende, som hun nævnte at han ingen ring eller kvinde havde, hvor et lille kækt smil hvilede på hans læber. “Måske den bedste mand i verden ikke har nogen kvinde, fordi han sætter utrolig høje krav?” Han hævede sigende et øjenbryn og smilede næsten udfordrende, “en leder skal vel have en passende kvinde, der kan leve op til de hårde forventninger og det hårde liv?”

[Deleted]

At Annika direkte skulle være i stand til at nyde en mands selskab, var virkelig noget som virkelig måtte forundre hende, for det var ikke noget som hun havde prøvet før! Selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne sige til, men der skulle vel være en start for alt? En første gang til alting? Og det var nu også der hvor hun måtte stå og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun havde oplevet tidligere, men hun kunne faktisk godt lide det. Hun kunne godt lide, at hun faktisk var stødt på en mand som tænkte med hovedet og ikke med de nedre dele, selvom hun vel måske var en kende påpasselig med det hele? Ikke fordi at det var noget som sagde så lidt, for der skulle normalt meget til for at overbevise hende om noget som helst! Men hun var også ved at være overbevist, for.. ja, han havde måske lagt op til det, men han havde aldrig gjort det og i det tilfælde, så ville han vel også have gjort det allerede? Hun trak let på skuldrene. ”Det nærmer sig… kan jeg fortælle dig,” fortalte hun stille. Hun kunne rigtig godt lide at han havde smidt hæmningerne og vist hende, at det faktisk var okay at være sig selv og droppe facaderne bare lidt, så selvfølgelig var det også noget som betød ekstremt meget for hende selv. At han prikkede hende i siden, fik det til at gibbe fuldstændig i hende, hvor hun endte mere eller mindre stiv igen! ”Det gør jeg heller ikke,” sagde hun morende og med det samme smil på læben. Hun vendte blikket mod ham til de sidste ord. Det var ikke direkte fordi at hun var bange for ham, for det var hun virkelig ikke! Selv ikke efter at han havde valgt at slå direkte til hende. ”Du har slået mig i gulvet.. to gange, Pharrell.. Skulle jeg være bange for dig af den grund? Når du er en mand som ikke har vist at ville gøre mig noget?” spurgte hun roligt. Hun ønskede ikke at gøre ham utilfreds, men det var der jo trods alt alligevel.
Pharrell var direkte vanvittig i hendes øjne, også selvom det nu var fordi at hun havde det sjovt. Han var virkelig vanvittig, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hun himlede let med øjnene. ”Det skal den vanvittige jo sige!” sagde hun idet at en latter brød hendes læber. Hun trak roligt tæppet op over sig og lagde sig til rette. Hun endte direkte med at måbe! Hvem var det lige som havde kysset hvem?! ”Jeg tror snarere at det var manden som kysset mig, min fine ven!” sagde hun med en morende stemme. Hvorfor skjule det, for han gjorde hende virkelig i godt humør, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om det når det endelig skulle komme til stykket. Hun blev dog liggende, for hun ville heller ikke virke alt for frembrusende, hvis det var noget som hun endeligt kunne blive fri for i den anden ende. Hun trak vejret dybt og lagde hovedet en anelse på sned, næsten som hun lå som en hund på maven som næsten tiggede for at blive nusset på maven. ”Virkelig? Har den perfekte og fantastiske mand så høje kriterier til sin tøs?” spurgte hun med en tydeligt morende mine. Hun rystede stille på hovedet. Den stilling betød vel også meget for ham? ”Jaså? Skal selv kvinden i dit liv acceptere at du arbejder døgnet rundt? Så skal du nok lede meget længe.”

[pharrel123]

Pharrell var ikke typen der tænkte med de nedre dele, da han skam kendte til fornuft, desuden så havde han skam andet at tænke på end kvinder! Desuden så burde han også have vist Annika, at han faktisk ikke tænkte med de nedre dele, for ellers havde han vel for længst taget hvad han ville have? Det var vel det som liderlige perverse mænd gjorde? Og han var bestemt ikke én af dem! Han gad virkelig ikke synke så dybt! Han gad desuden ikke være kendt som lederen der var kvindeglad! Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. Hun var tæt på at være overbevist? “Det tager jeg som et ja,” svarede han drillende, som han kun endte med at trække på smilebåndet. Så længe hun vidste at han ikke gjorde hende noget, så længe hun ikke dømte ham for noget som han ikke var, så var han faktisk stort tilfreds. Det kom dog bag på ham at han havde valgt at smide hæmningerne på denne måde, specielt fordi hun havde vist sig at være en kvinde der ikke var bange for at håne andre, men hun havde faktisk ikke hånet ham for at være sig selv, for at åbne op, selvom han dog ikke selv forstod sig på det, for normalt var han indelukket overfor andre, så han forstod ikke hvorfor han havde valgt at åbne sådan op. Måske fordi han havde fundet et af hendes svage punkter? Det at hun var kilden? Han vendte roligt blikket mod hende, lettere kortfattet. At hun ikke frygtede ham, havde han intet imod, det var mere den tone og på den måde hun havde sagt det på, som havde irriteret ham, en tone som han faktisk ikke fandt sig i, og som faktisk gav ham lysten til at flå hende levende, på trods han dog ikke gjorde det. “Nej. Du burde frygte mig, fordi du netop ved at jeg har styrken til at slå dig ihjel på et splitsekund, og fordi du ved at jeg ikke ville tøve med dig, så vil fraråde dig til at bruge den hoverende og hånende tone, medmindre du har et ønske om at få skilt hovedet fra din krop,” endte han kortfattet og dog ganske sandfærdigt.
Hendes ord var noget som fik Pharrell til at trække på smilebåndet, for det morede ham faktisk. Han var ikke vanvittig! Var han? Han havde faktisk aldrig selv set denne side af ham, for normalt var han ganske alvorlig og indelukket, så han havde slet ikke vidst at han havde haft sådan en side, for førhen havde han jo nok sagt nej til det, men der var det modsatte virkelig blevet bevist! “Jeg har jo ret!” endte han sandfærdigt og smilede drilsk til hende, hvor hendes latter faktisk var noget som han måtte nyde af at høre på, for den var virkelig så dejlig klar og som sød musik. At hun måbede var noget som måtte få ham til at le, for det så virkelig komisk ud! Han vidste godt at det var ham som havde kysset hende, og et sted havde han kun gjort det fordi han ville have hende til at slå ham – utrolig nok, men det var jo også lykkedes! Han vendte blikket drilsk imod hende. “Og hvad så? Du besvarede det ikke sandt?” endte han sandfærdigt og ikke mindst drillende, selvom han faktisk stadig ikke forstod hvorfor hun faktisk havde valgt at besvare det, for.. hun havde vel hadet hans nærvær på daværende tidspunkt? “Jeg har aldrig sagt at hun skulle acceptere og føje mig, som var jeg en gud. Modstand kan være godt,” svarede han sandfærdigt og som betød det ingenting som han trak svagt på skuldrene. Han var ikke faldet over en tøs han kunne lide, gjorde det noget? Han tænkte ikke med de nedre dele, han var indelukket og kold, så nej der var ingen kvinde han hidtil havde fundet interessant. Det kunne hun vel også være ligeglad med?

[Deleted]

Det var bestemt heller ikke fordi at Annika så nogen som helst grund til at skulle frygte for denne mand. Jovist havde han vist sig at være en mand som vidste hvad han ville have, men han havde samtidig også vist sig som en som ikke bare tænkte med de nedre dele, men faktisk også med den øvrige etage, hvilket hun faktisk også havde det fint med. Som enhver anden, så var hun jo direkte tvunget til at skulle passe på og beskytte sig selv, hvilket også var noget som hun var direkte tvunget til, et sted så var det jo bare noget som han måtte forstå. Hun endte med at himle direkte med øjnene til hans ord og rystede så let på hovedet. Han var virkelig en mand med egoismen i orden, det var helt sikkert. ”Det må du jo finde ud af,” endte hun ganske stilfærdigt. At det så havde været hendes stemme og tone som havde irriteret ham, var slet ikke noget som hun kunne se, for hun havde virkelig ikke gjort noget som helst forkert! Hun vendte blikket mod ham og denne gang med en betydeligt mere fast mine end det som hun havde gjort til nu. Skulle de til at skændes igen? Om ikke andet, så ville det bestemt heller ikke være noget som måtte gjorde hende godt på nogen som helst måde overhovedet. Hun fnøs ganske kortfattet og vendte blikket væk fra ham og ind mod bålet igen. Alligevel af den grund, så blev hun dog stadig siddende ved ham. ”Hvis det var det som du ville, så havde du vel gjort det for længe siden, ikke sandt?” spurgte hun ganske kortfattet som hun endnu en gang vendte blikket direkte mod ham – fast og stilfærdigt.
Den milde latter var noget som selv Annika meget sjældent måtte høre, men hvorfor ikke bare få det bedste ud af hele situationen og så tage det hele derfra bagefter? Hun ønskede virkelig ikke at skændes mere med denne mand, også fordi at han havde vist sig at være en som hun slet ikke kunne slå på egen hånd, hvilket faktisk måtte irritere hende direkte, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun sendte ham en direkte fast mine, selvom det var en maske som hun ikke kunne holde længe. ”Lige præcis! Vanvittig!” endte hun morende og med det samme stilfærdige smil på læben. Hun nød faktisk at være sammen med ham, kunne åbne op og snakke med andre uden at tænke å sin egen beskyttelse, det var virkelig noget som hun betegnede som noget direkte rart, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i det store og hele. Hun vendte blikket stille mod ham endnu en gang. Han var vel en god mand dybest inde? En som ønskede det samme som alle andre, men bare ikke havde fundet den rigtige? Om ikke andet, så var meget af det som han havde fyret af igennem den tid hvor de havde tilbragt den sammen, været ganske fornuftig, selv set i hendes øjne, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. ”Jaha? Og du nød det gjorde du!” endte hun med et let grin. Det var jo ikke engang løgn, for ikke at glemme, at hun faktisk også selv havde nydt det. Hun vendte blikket roligt mod ham endnu en gang og med hovedet en kende på sned. ”Og det kan være et rent helvede,” påpegede hun ganske kortfattet – selv ud fra egne erfaringer.

[pharrel123]

Havde Pharrell ønsket Annika ondt, så havde han også for længst gjort det. Havde han ønsket hende dræbt, så havde han for længst prøvet på at dræbe hende, havde han ønsket at misbruge hende, jamen så havde han da også for længst forsøgt at misbruge hende, men ingen af delene ønskede han. For ellers havde han da aldrig valgt at tage hende tæt ind på sig, ved at lade hende sidde i hans skød! Han kunne faktisk godt lide hendes selskab, om han ville det eller ej, men var det så slemt? Det var vel kun godt at man havde få personer man kunne åbne sig op for? Som kendte én fuldstændig? Han var faktisk ikke helt sikker, for han brød sig ikke om at åbne sig op på denne måde, for han ville helst ikke være den som blev sårbar i sidste ende! Han kunne jo også godt mærke at hun selv åbnede op for ham, så selvfølgelig spillede det også ind, det kunne han jo slet ikke komme uden om, men derfor ønskede han stadig ikke at vise sig på denne måde, som han faktisk gjorde, desværre havde han bare ikke nogen kontrol over det. At hun havde brugt den hoverende og nærmest hånende tone over for ham, var noget som fik ham til at klappe sammen igen, desuden så var han hendes leder og hun havde bare at udvise ham den respekt som han fortjente med den titel! Selvom respekt var noget som man skulle gøre sig fortjent til, og det vidste han jo godt. Det var vel også derfor han var så sød ved hende? Han svarede dog ikke på hendes ord, som om han pludselig ikke gad tale med hende, selvom hans stilhed et sted også var et tegn til at hun havde ret, for det havde hun desværre. Havde han ønsket hende ondt, så havde han for længst gjort det, havde han ønsket hende død, så havde han for længst dræbt hende, så ja.. hun havde ret. Men det var bestemt heller ikke fordi han ville give hende ret med sin gode vilje!
Selvfølgelig nød Pharrell Annikas selskab, for hun havde jo vist sig ikke at være så slem igen. Hun åbnede op og det smittede af, så han selv gjorde, selvom han et sted helst ville være indelukket og ulæselig, men det var som om det var umuligt når han sad overfor Annika, for det var som om noget stoppede ham fra at lukke helt sammen, selvom han ønskede det. Han himlede svagt med øjnene til hendes ord. Han var ikke vanvittig! Eller… sindssyg kunne man jo nok godt kalde ham, for han havde virkelig en syg form for humor, selvom hun havde vist ham at han faktisk også havde en ganske almindelig humor som alle andre, han kunne le oprigtigt, han kunne faktisk more sig uden at gøre skade på andre, og det havde han aldrig prøvet før, faktisk havde han slet ikke vidst at denne side havde eksisteret, men der havde Annika virkelig vist ham modsat, noget som han faktisk godt kunne lide. At hun påstod at han havde nydt kysset, fik ham til at slippe en munter latter, hvor han rystede smilende på hovedet. “Jeg tror nu mere at det var dig som nød det,” påpegede han drillende, som han blinkede ganske let til hende. Ellers havde hun vel heller ikke besvaret kysset? Det eneste han havde ønsket, var at få hende til at slå, han havde ikke rigtig tænkt over at nyde kysset, for han havde undret sig over at hun havde besvaret det i udgangspunktet. Han vendte roligt blikket mod hende, hvor han sendte hende et skævt smil. “Ja.. det kan det sikkert. Og jeg er sikker på at jeg til tider vil slå hende ihjel, fordi hun giver mig så meget modstand,” hviskede han drillende, som han prikkede hende drilsk på næsetippen.

[Deleted]

Annika havde aldrig været så åben og så direkte modtagelig overfor en mand, ligesom hun var overfor Pharrell. Ikke fordi at det var noget som direkte gjorde hende noget, for hvis der var noget som hun havde fundet ud af, så var det at han ikke havde ønsket at gøre hende noget ondt, for så havde han gjort det allerede for længe siden. Ikke fordi at det var noget som hun ønskede at skjule for ham bare sådan, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun var faktisk ganske så afslappet sammen med ham, end det som hun normalt ville have gjort det, hvilket var noget som i det store og hele, faktisk forundrede hende, for det var noget som virkelig aldrig skete! Hun vendte blikket stille mod ham, som han valgte at klappe fuldkommen i som en østers igen. Med andre ord, så havde hun vel ret? Selvom det slet ikke var fordi at hun ønskede at hovere eller noget som helst, for det havde aldrig nogensinde været hendes intention på noget tidspunkt! Hun vendte blikket stille mod ham og med hovedet en kende på sned. ”Og jeg går ud fra at du giver mig ret..” Hånden hævede hun som hun roligt lod glide over hans kind. Han var jo så god mod hende, selvom.. det vel bare var en vej hvorpå at han prøvede at få hendes respekt som leder? Der skulle lidt mere til end dette, men dette var godt på vej. Ikke bare for at finde hendes respekt som leder, men også mere i det private, så det var noget som man faktisk kunne se på som en meget stor ting, for det skete normalt bare aldrig!
At more sig så meget med en fra det mandlige køn, var slet ikke noget som var sket for Annika før, så selvfølgelig var det noget som glædet hende utrolig meget! Ikke fordi at det var noget som måtte sige så lidt igen. Normalt var hun fuldkommen lukket overfor det mandlige køn vel også fordi at hun var så bange for at blive bedraget og dermed udnyttet? Hun hyggede sig faktisk med denne mand, også selvom han virkelig havde en syg form for humor, så kunne hun faktisk godt lide det! Hun himlede let med øjnene og rystede så derefter på hovedet. Han var da ikke rigtig klog! Kysset havde hun nydt, men det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han skulle høre bare sådan uden videre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. ”Det ved du da ikke noget om!” endte hun med en morende stemme. ”Og om jeg nød det? Tja… det kan jeg ikke huske.” Hun tilføjede det med en næsten helt uskyldig mine, selvom hun vidste at det slet ikke var noget som gav det mindste mening, for hun var slet ikke nogen engel eller noget som kunne minde om det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun himlede let med øjnene idet at han prikkede hende på næsen, hvor hun rynkede let på den og med det muntre smil derefter. ”Det er det jeg siger.. du tåler ingen modstand.” Hun udtalte dette med en tydeligt drillende stemme, for hun ønskede slet ikke at skændes med ham. Der var langt til den normale måne ville stå højt, så de var jo mere eller mindre bogstavelig talt fanget i hinandens selskab, om det var noget som man ville det eller ikke.

[pharrel123]

Pharrell forstod godt at han ikke havde hendes respekt, eller nogen anden fra hans race, for han havde jo ikke gjort det store for selve racen endnu, han havde mere arbejdet for Jaqia og sørget for landet, men det var vel på tide han gjorde noget for racen? For horrorerne? Så de måske havde en mulighed for at blive lidt mere velsete end hvad de havde været hidtil? Folk frygtede jo horrorerne, de siges at bringe uheld med sig hvor end de gik, men det var vel bare det pureste opspind, fordi folk frygtede dem? Fordi at horrorerne var de stærkeste og hurtigste væsner af alle? De var hurtigere og stærkere end vampyrer og varulvene, så der var skam god grund til at frygte dem, men på den anden side var de mindre rene som vampyrer og varulve, nemlig fordi de var en krydsning af de to racer. De var jo et sted halvblods som varylerne. Han blev næsten mere irriteret til hendes ord, selvom det var fordi hun faktisk havde ret, men det var ikke med hans gode vilje at han gjorde det! Han endte dog fuldstændig rolig, da hun løftede hånden og strøg den over hans kind, hvilket fik ham til at vende blikket en anelse forundret mod hende. Hun kærtegnede ham? Han himlede svagt med øjnene. Det var jo heller ikke fordi han ønskede at skændes med hende! Ikke nu hvor hun havde vist sig at være utrolig godt selskab. “Ja, ja.. lad det nu ikke stige dig til hovedet,” endte han roligt, selvom han ikke kunne lade vær med at smile.
Om Annika havde nydt kysset eller ej, skulle Pharrell ikke gøre sig klog på, men han var nu ret sikker på at hun havde, for ellers havde hun vel ikke besvaret det på den måde som hun havde? Det tvivlede han i hvert fald på! Han trak på smilebåndet til hendes ord, hvor han rystede smilende på hovedet af hende. Hendes uskyldige mine morede ham kun, for det var da det sidste som hun var! “Jeg ved at du nød det!” endte han tydeligt selvsikkert og med et pralende smil på læberne. “Men det er bare ærligt.. for du får ikke flere.” Han blinkede drilsk til hende, inden han kort valgte at række tunge af hende, selvom han ikke kunne holde et lille muntert grin tilbage, for om han ville det eller ej, så måtte han indrømme at han faktisk nød hendes selskab, han nød tiden med hende, og han ønskede ikke at spilde tiden på skænderier. Han vendte blikket mod hende, hvor han endte med at skule drillende til hende. Han tålte ingen modstand? Det var da noget fis at fyrre af! Som leder skulle han kunne tåle kritik, modstand og han vidste ikke alt hvad, og det havde han virkelig ikke noget problem med! Han endte med at kaste sig over hende, hvor han satte fingrene i hendes side, som han igen begyndte at kilde hende. “Jaså? Jeg tror du har givet mig nok modstand til et helt liv!” endte han drillende, hvor han slap en munter latter, for det morede ham virkelig at hun var så kilden som hun var! Han blev dog liggende over hende, uden at stoppe med at kilde hende, hvor han heller ikke kunne stoppe sin latter.

[Deleted]

Der var ikke gjort noget som helst for Horrorene igennem skræmmende mange år. Den forhenværende leder havde jo kun været med til at gøre det hele værre, og det var noget som alle blev straffet for. Annika kunne fint trække den så langt, og faktisk give Elvolganta skylden for hele den situation som deres slags var endt i, for hun var en stolt en af slagsen, hun var faktisk stolt af det væsen som hun var, selvom det var tydeligt, at der ikke var så mange igen, som måtte være enig med hende, men det var nu heller ikke noget som hun sagde noget til. Hun vendte blikket mod ham. At irritere ham, var slet ikke hendes intention. Selv for hendes del, så havde hun faktisk fundet ud af, at han ikke var så slem igen, og selvfølgelig betød det en hel del. Han havde endnu ikke gjort noget som helst ved hende, og selvfølgelig var det noget som hun var glad for, og endda på mange måder. Hans forundrende blik, var noget som næsten måtte more hende, for det var virkelig ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun lagde hovedet mod den ene side. Hun kunne faktisk godt være sød, hvis det var det som hun havde lyst til! ”Stige mig til hovedet? Jeg ved jo, at jeg har ret!” sagde hun med et smil på læben. Han var faktisk ikke så slem igen, men nok heller ikke hvad hun ville kalde for lederpotentiale, men igen.. så kendte hun ham jo ikke endnu, selvom det vel heller ikke var noget som hun direkte kunne sige sig, at regne med i det store og hele? Hun var jo bare vant til et liv alene og uden at turde at håbe på noget andet.
Annika havde i den grad nydt den nærhed som han havde skænket hende, selvom det var noget som direkte havde skræmt hende mere end det som godt måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket mod ham. At hun ikke fik flere, var nu heller ikke noget som hun sagde noget til for det var vel også til det bedste for deres begges vedkommende? At hygge sig var egentlig noget af det som hun satte voldsomt pris på i denne stund, for det gjorde det hele lidt nemmere nu hvor det måtte komme til fuldmånen som måtte hvile tungt udenfor. Det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han havde brug for at vide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. ”Uha, så må jeg jo se om jeg kan overleve, ikke?” Hun blinkede let til ham, hvor selv et grin forlod hendes læber. Det var næsten direkte skræmmende, at hun kunne hygge sig så meget med en mand som ham, for det var slet ikke noget som hun havde regnet med på denne her måde, det var der slet ikke nogen tvivl om overhovedet. At han så alligevel valgte at kaste sig over hende ved hendes ord, endte hun kraftigt med at stivne, for det var noget som ganske kort og alligevel kraftigt førte hende tilbage til det liv som hun havde haft før. Hænderne som han placerede i hendes side, var noget som kraftigt fik hendes pupiller til at trække sig helt sammen, idet hun vred sig i en kraftig latterkrampe. Det var bestemt heller ikke fair på nogen måde! Som han endelig holdt inde, så kollapsede hun en anelse under ham og med blikket hvilende på hans skikkelse. ”H-hvad er det jeg hører? Er jeg en for stor en mundfuld for min egen leder?” Hun blinkede drillende til ham og med et let grin som tydeligt forlod hendes læber. Det var virkelig for sjovt!

[pharrel123]

Der havde ikke været en leder for horrorerne i frygtelig mange år efterhånden. Pharrell havde selv været til stede i Dvasias, da den forhenværende leder havde været prøvet at lede racen, dog havde han ikke direkte interesseret sig for et fællesskab, for han havde været en frygtelig stor enspænder, så han havde ikke engang gidet tænke på sin race, for dengang havde han jo også været ret ny indenfor racen, da han jo ikke var født horror, men blevet bidt. Det var dog som om det hele var blevet værre for racen, for deres slags var næsten.. uddød, og det var også den tanke der et sted havde.. skræmt ham. Han havde mødt dronningen på kirkegården, han havde fået en god kontakt til hende og han havde set det som en oplagt mulighed for at nå et skridt videre og faktisk gøre noget for at holde racen samlet, for at den ikke skulle uddø helt, for nu hvor han havde levet størstedelen af sit liv som horror, ja så var det jo også noget som han havde accepteret og som han var blevet stolt af med tiden. Det var en stærk race, det var en frygtindgydende race der med garanti ville kunne nå langt, så selvfølgelig ville det være en skam hvis de gik helt tabt, og han ville naturligvis også kæmpe for at få renset deres navn, så de måske spredte frygt, men alligevel også respekt! “Du lader det helt sikkert stige dig til hovedet!” endte han kortfattet, selvom han ikke kunne skjule det morende smil på de rosa læber. Han ønskede ikke at skændes med hende, for han ønskede hendes loyalitet, han ønskede at hun skulle være med til at støtte op omkring ham som leder og hjælpe med at genvinde racens ære, det var alle resterende horrorer nød til!
Annika var virkelig noget for sig selv, det måtte Pharrell da give hende! Men han måtte indrømme at han også nød hendes selskab, for på en eller anden mystisk måde, fik hun ham til at smide hæmningerne, hun fik ham til at more sig helt oprigtigt, hvilket virkelig ikke skete særlig tit! Det skete jo faktisk.. aldrig. Hun var kommet ind på ham, på en måde som han ikke kunne forklare, men han måtte indrømme at det faktisk var rart at han kunne åbne op uden at skulle blive hånet for det, for det gjorde hun jo underligt nok ikke. Utroligt at tænke på, når man tænkte tilbage på hvordan deres møde var startet. Han fnes morende til hendes ord og rystede ganske let på hovedet af hende. “Pas nu på at du ikke kommer til at længtes efter flere kys,” hviskede han drillende mod hendes ene øre, hvor han kun trak mere på smilebåndet ved tanken. Han var mere end sikker på at hun havde nydt det, for ellers havde hun ikke besvaret det. Han selv kunne dog ærligtalt ikke helt huske det, for han havde kun været ude på at hun skulle slå ham, og hun havde gjort ham helt ufokuseret, da hun faktisk havde valgt at besvare det. At hun stivnede da han kastede sig over hende og begyndte at kilde hende, så slap han blot en munter latter. Det morede ham hvordan hun måtte vride sig under ham, og med den muntre latter der brød stilheden omkring dem. At hun kollapsede under ham, da han holdt inde, blev han liggende over hende og sendte hende et drilsk og dog morende smil. “Jeg har endnu ikke mødt noget eller nogen som har været mig en for stor mundfuld,” svarede han roligt og prikkede hende drilsk på næsetippen. Han blev roligt liggende over hende, uden at tænke over at hun måske fandt det ubehageligt, for.. det havde han allerede glemt, nu hvor de morede sig sådan, og det at hun lod ham komme så tæt på ham i det hele taget.

[Deleted]

Lige hvordan Pharrell var som leder, var ikke noget som Annika havde fundet ud af endnu, selvom det var noget som hun klart agtet at finde ud af. Hun vendte blikket direkte mod ham. Elvolganta havde ikke gjort det største for racen, så det var vel også klart at hun ikke havde den største respekt for denne mand, vel også fordi at hun havde set hvor lidt den forrige havde gjort? Selvfølgelig var det heller ikke fair overfor denne mand, hvilket var noget som hun var udmærket godt klar over i den anden ende, men det var bestemt heller ikke altid lige nemt. Hvordan Pharrell var blevet leder, kunne hun være fuldkommen ligeglad med, men alligevel så var hun en meget nysgerrig en af slagsen, selvom det ikke altid var lige nemt på nogen som helst måde. Hun rystede let på hovedet. ”Du kender mig ikke, så hvordan kan du udtale dig om sådan noget?” Hun hævede sigende det ene bryn og med den samme morende mine. Hun ønskede ikke at skændes med ham, så hun prøvede virkelig, men nemt, det var det virkelig ikke. Hun blev dog alligevel siddende ved ham og med den samme mine som før. Hun lod ham faktisk holde om hende, hvilket var ganske utroligt, for det havde hun aldrig nogensinde gjort ved nogen før, men.. hun fik jo trods alt heller ikke noget ud af at skulle fortsætte med at skændes med ham og da specielt heller ikke fordi at de jo faktisk skulle sidde her i et godt stykke tid. Månen herskede ude og i løbet af dagen, så stod solen højt, så der kunne hun trods alt heller ikke vandre rundt ude – et sted så var det virkelig noget som måtte irritere hende, for det at sidde fanget her var bestemt heller ikke noget som hun ønskede. Om ikke andet, så var selskabet betydeligt bedre end de sidste mange andre gange, og det kunne hun godt lide.
Lige hvad der var sket under dette møde, var desværre ikke noget som Annika kunne sige direkte, for det hele havde været en enorm omvæltning, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun smed selv hæmningerne og han hånede hende ikke for det, så ønskede hun selvfølgelig heller ikke at håne ham for det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. de nød hinandens selskab og de skulle trods alt sidde her længe, så.. hvorfor ikke bare tage det som det kom? Hun endte med at slippe en munter latter. Det var virkelig bare blevet sjovt! ”Er det ikke dig som kommer til at smage dem?” spurgte hun drillende, også selvom hun ikke rigtigt nåede at gøre mere, før han var over hende. Et sted så var det noget som direkte gjorde hende panisk for en kort stund, selvom det at han kildede hende, var noget som virkelig overraskede hende og gjorde at hun ikke rigtigt kunne gøre andet end at.. vride sig og bare grine! At han så valgte at holde op, så hun kunne slappe af, så lå hun en kende mere stift end tidligere, men det var nu heller ikke noget som hun sagde det mindste til på nogen måde. Hun vendte blikket mod ham, selvom hun nu heller ikke sagde noget til at han var over hende på denne her måde. ”Var det en udfordring?” spurgte hun med en rolig og stilfærdig mine, selvom det drilske glimt slet ikke var noget som man skulle tage fejl af. Hun prøvede da om ikke andet at falde til ro med det hele, selv det med at have en mand over sig.

[pharrel123]

Det var ikke fordi at Pharrell ønskede at skændes med Annika, ikke nu hvor han faktisk formåede at få hende til at slappe af, hvor hun kunne være sig selv uden at han dømte ham og hun var ikke engang bange for at smide hæmningerne, eller det vidste han ikke men hun gjorde det da og det var det som betød noget. Hendes selskab havde vist sig ikke at være så dårligt igen, han kunne faktisk godt lide hende, hvilket var sjældent at han sagde om en person. Han vendte blikket mod hende igen, selvom han ikke kunne lade vær med at smile. “Åh.. så du er faktisk bange for at jeg lærer dig at kende, så jeg kan sige at det vil stige dig til hovedet?” spurgte han drillende, som han prikkede hende på næsetippen, inden han slap en munter latter. Han ønskede ikke at skændes med hende, men det var heller ikke altid lige let, for de kendte ikke hinanden særlig godt, så de kunne hurtigt komme til at sige det forkerte og så hang den anden på det, han prøvede dog at beherske sig, desuden så kunne han underligt nok smide hæmningerne foran hende, hvilket var utroligt, når man så på hvordan deres møde startede. Han ville gerne vise hende at han ikke var som de andre mænd, og som hun havde dømt ham for at være, selvom han viste en side frem som han slet ikke selv havde vidst at han havde haft. Men på den anden side var det faktisk rart med noget nyt, med noget anderledes, så det ikke bare kørte i den samme gamle smøre. Desuden var det nok også bedst hvis de kunne enes, for de kom jo til at sidde her i et godt stykke tid, netop fordi at de først kunne komme ud om et døgns tid på grund af solen.
Pharrell ønskede ikke at overskride Annikas grænser, selvom han faktisk glemte hendes forbi for mænd, netop fordi hun slet ikke gav udtryk for det længere, fordi hun kunne slappe af sammen med ham, desuden hånede han hende jo ikke for at smide hæmningerne, det var faktisk rart at se hende gøre det og så havde han også lettere ved at gøre det selv. Han vendte blikket morende mod hende. “Skulle jeg komme til at længtes efter dine kys? Eftersom du aldrig har kysset mig, hvordan skulle jeg så vide at jeg kan længtes efter dem?” spurgte han stilfærdigt og med et morende smil om læberne som han slet ikke kunne skjule det mindste, hvilket han heller ikke ønskede, for han kunne godt lide at de kunne more sig sådan. Han tog sig ikke af at han lå over hende, for han havde jo ingen intentioner med hende alligevel, foruden at nyde hendes selskab. Han slap en falsk latter, inden han vendte blikket drilsk mod hende. “Ha! Du kan aldrig blive en for stor mundfuld!” endte han lettere bestemt og dog morende, som han betragtede hende ganske roligt. Han lod hovedet søge ganske let på sned, uden at han skjulte sin morende mine på nogen måde. “Så hvorfor overhovedet forsøge?” spurgte han tilføjende, som han blinkede drilsk til hende. Han havde endnu ikke mødt nogen eller noget han ikke har kunnet klare, så.. hvorfor skulle hun være et undtag? Han havde jo holdt ud til nu, fundet ud af at hun ikke var så slem igen.