After a full moon..

[Deleted]

Forvandlingen tog virkelig hele kontrollen fra Annika af. Hun ville ikke kunne huske hvad de har lavet fra de kom ud i månens blege skær og frem til de ville komme ind igen og ulven endnu en gang ville være tvunget til at trække sig tilbage igen, hvilket var noget som hun var klar over i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke. At være fuldkommen dækket af blod når man vågnet igen, var noget som hun havde oplevet skræmmende mange gange, hun havde så heller ikke været klar over om det var dyr eller om det var menneske som det bestod af, og til tider var det hendes eget. Månen drev kontrollen fra hende, lod hende virkelig blive det bæst som hun var i det indre og uden at hun kunne genvinde nogen som helst form for kontrol over det, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, for løgn var det jo trods alt heller ikke engang. Hun var ganske vidst sin egen herre, men under månen og de timer som den smertefulde forvandling ville tage hende, så havde hun ikke kontrol over noget som helst! I starten havde det skræmt hende, i starten havde hun direkte frygtet det, men ikke nu længere. Nu var det bare blevet hende en ren og skær vane at det var sådan at det skulle være. Hun brummede ganske let og med den tydelige tilfredshed. Han havde valgt at dele sit bytte med hende og hun havde valgt at tage for sig til hun selv følte sig relativt mæt, selvom hun sagtens ville kunne klemme mere ned, men det var nu heller ikke noget som hun tog så tungt på igen, for det var jo trods alt hans mad, for det var ham som havde formået at nedlægge det. Som hun havde spist sig godt mæt, så lagde hun sig tilfredst ned i græsset ved siden af ham. Fuldkommen blodig i hele ansigtet, selvom det nu heller ikke var noget som hun valgte at tage sig af på denne her måde, for det var der vel heller ikke nogen grund til som sådan? Hun vendte blikket op mod ham som hun bare lod ham spise færdigt, for det ville skam også være en skam at skulle lade dyret gå til spilde. Det havde været nok til at kunne mætte to af deres slags, så det var jo alligevel ganske så imponerende på denne her måde, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, for løgn var det jo trods alt heller ikke. At han satte sig ved siden af hende og endnu en gang begyndte at slikke hende i ansigtet, så lagde hun roligt og underdanigt sine øre ned og lukkede øjnene, så han kunne komme til, for det føles faktisk utrolig rart. Hun brummede ganske let, hvor hun bestemt heller ikke gjorde noget som helst for at skulle stoppe ham, for det ønskede hun bestemt heller ikke. Hun trak vejret dybt, som hun blev liggende ved siden af ham. Han passet på hende i deres egen lille flok, hvilket var en følelse som hun faktisk godt kunne lide. Hun slikkede sig let om munden, også for at fange lidt af det sidste blod, for hun havde det virkelig i hele hovedet! Som ulv var der jo ikke noget som man kunne beskrive som manerer eller bordskik, hvilket hun vel også havde gjort tydeligt for ham? Hun var et bæst, også selvom det ikke havde fået ham til at skubbe hende fra sig, hvilket var en tanke som.. glædet hende et sted.

[pharrel123]

Måske Annika var dækket med blod i hele hovedet, hvilket fik hende til at se vild og voldsom ud, hvor det vel også var dette syn som forbandt deres race med et bæst? Men Pharrell tog sig ikke af det. Måske det var synd for den flotte pels, der blev blodig, men han kunne godt lide at se hende med lidt blod, være lidt beskidt, for der var ikke noget værre end en forfinet og forfængelig ulv, når det netop var der man skulle slå sig løs! Han var desuden selv dækket af blod i hovedet – dog mest på snuden, så det var klart at han ikke tog sig af hendes. Det morede ham at se hende med så meget blod i hovedet, for det lignede næsten at hun havde dyppet snuden ned i hjortens blodige mave. At hun blev færdig og lagde sig ned i græsset ved ham, sagde han intet til, for han tog kun plads bag hende som han havde gjort alle andre gange, hvor han gav sig til at slikke hende over hovedet, og dog regelmæssigt over snuden. Han måtte indrømme at han følte sig god og mæt igen, og det ville gøre godt med lidt afslapning, specielt efter deres aften, for den havde næsten kun været fyldt med kamp og intriger, for til at starte med havde de to slået hinanden, derefter var de blevet angrebet af dæmoner og så havde han været nød til at kæmpe mod hende igen, da de var kommet udenfor igen, for at sætte hende på plads og vise hvem der bestemte. Ikke nok med det havde de jagtet, selvom den havde været kort for hans vedkommende, og hun havde ikke fundet noget, selvom han vidste at det var fordi hun var afkræftet og træt, hvilket han heller ikke sagde noget til. Han var leder og han måtte erkende, at hun havde sat ham på en masse prøvelser, og han vidste ikke om han var bestået eller ej, men hun virkede da ganske tilfreds med det hele, så.. det havde han vel? At hun brummede og virkede så tilfreds, var noget som morede ham, selvom han også kun var glad for at hun havde det godt, for nu var sulten stillet og så var det vel bare at slappe lidt af? Han lod hende lægge ørerne tilbage, selvom han ikke tog sig af at hun var underdanig, for hun måtte såmænd godt være sig selv og bestemme hvad hun ville gøre, så længe hun bare respekterede ham, for det var det eneste som han ønskede og naturligvis at hun fulgte ham. De var deres egen lille flok, hvis man da kunne kalde det for det eftersom de kun var to. Men grunden til at han var så kærlig og omsorgsfuld overfor hende, var vel også fordi hun var en hunulv? Han havde jo ikke gjort det samme mod en anden hanulv, der havde han jo nok været langt mere dominerende. Som hun slikkede sig om munden, måtte hans egen tunge kort strejfe hendes, da han ikke havde stoppet sine slik over hendes snude og resten af hendes ansigt. Han kunne dog ikke få hende slikket helt rent, da blodet satte sig i pelsen, men det tog han sig ikke af, hun var smuk af den grund. Han endte med at gabe ganske let, inden han lagde sit hoved mod hendes hals, hvor han lukkede øjnene og slappede af. Han kunne godt lide at ligge her sammen med hende, og han tvivlede på at noget ville ske dem, for.. hvem var dumme nok til at angribe to kæmpestore ulve?

[Deleted]

Annika havde virkelig blod i hele hovedet, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog sig af. Det var sjældent at hun følte sig så sulten, men af den grund, så var hun endnu ikke gået helt amok som hun normalt ville gøre det, for han havde virkelig formået at holde hende rolig og tæmme bare lidt af det dyr som var i hende. Nu hvor hun var god og mæt, så kunne hun med lethed selv slappe af, og det føles samtidig også meget godt. Hun vendte blikket op mod ham, selvom hun lukkede øjnene som han valgt at slikke hendes pels og hendes ansigt, for det føles faktisk utrolig rart at nogen tog sig af hende på denne her måde. Flokken var ganske rigtigt ikke stor, men man skulle jo trods alt også starte et sted, og det var noget som hun vidste. At han så havde valgt at starte med hende, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod i det store og hele, bare at hun forblev ved denne ganske særlige plads ved ham, så var det ganske fint for hendes vedkommende. At han selv havde spist færdigt og lagde sig ved siden af hende, som han havde slikket hende over snuden, hvor hendes tunge faktisk kort var kommet i kontakt med hans, så sagde hun ikke noget til det, også selvom hun pludselig blev langt mere opmærksom på ham, selvom han ikke reagerede på det, hvilket hun skam også havde det ganske glimrende med. Hun hævede ørene ganske let igen, også selvom han havde lagt sig med hovedet mod hendes hals og nakke, hvilket hun skam heller ikke havde det mindste imod på nogen som helst måde, for det føles faktisk utrolig godt i den anden ende, hvad end om det var noget som man skulle sige det eller ikke. At han ikke kunne slikke hende ren, var nu heller ikke noget som hun sagde noget til, for hun vidste godt at det var noget som tydeligt satte sig i pelsen, selvom det nu heller ikke gjorde hende noget. Hun var ikke så forfinet som så mange ville gå og tro, hun var ikke bange for at blive beskidt eller noget lignende, for det var hun på ingen måder, hun elskede faktisk at være ude og snavse sig fuldstændig til, for i hendes øjne, så var det direkte befriende! Selv i hendes menneskelige skikkelse så gjorde hun det, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun brummede let idet at hun vendte blikket mod ham endnu en gang, som hun havde hævet hovedet en anelse. Hun begyndte ganske varsomt at slikke over hans snude og hans kind, som hun forsøgte at skulle vaske ham ordentlig af, selvom hun vidste at det ikke ville komme af, men.. det var jo tanken som talte ikke sandt? Hun lukkede øjnene ganske let, som hun fortsatte en gang over hans øje – som hun kunne huske at han havde haft ondt i det, idet hun roligt lagde sig ned igen, ganske varsomt og ganske forsigtigt. Ingen turde da at bevæge sig tæt på dem, to store ulve på denne her måde, ikke sandt? Halen lagde hun godt og tæt ind til sig, som hun lagde sig godt ind til hans skikkelse, for det føles virkelig, virkelig godt at ligge der og sammen med ham.

[pharrel123]

At svine sig til, var noget som næsten hørte naturligt til det at være ulv, og specielt under en fuldmåne og endnu mere specielt, når man ikke kunne kontrollere sin forvandling, for så gik man normalt bare amok på alt og alle, selvom hun holdt sig rolig i Pharrells selskab, hvilket kun glædede ham. Han havde intet imod at hun var et vildt og ustyrligt bæst, så længe han kunne regne med hende, når alt kom til alt, så længe hun respekterede ham som sin leder og det så også ud til at hun ikke havde noget imod at underlægge sig ham, selvom han ikke ligefrem vil sige at hun var underlagt ham, for han ville ikke tage hendes frihed fra hende, han ville ikke bestemme over hende, selvom han selvfølgelig gerne ville have at hun skulle følge ham, hvis det engang blev nødvendigt, eller hvis en vigtig beslutning skulle tages. Men det måtte tiden vel vise? I øjeblikket ville han bare gerne gøre som han hele tiden havde ønsket; at nyde natten sammen med hende. Han vidste at solen ville stå op på et tidspunkt og at de var nødsaget til at søge skjul – eller hun var i hvert fald, men han ville stadig gerne holde hende med selskab i dagens lys, for når alt kom til alt så var hun slet ikke så slem igen, så var hun slet ikke så utæmmet igen, for her og nu sammen med ham, så kunne hun jo fint slappe af, og det havde faktisk også lykkedes dem, da de havde siddet inde i grotten som vampyrer. Han vidste at hun nød når han viste hende omsorg, for ellers havde hun slet ikke ladet ham og ellers havde hun heller ikke brummet af tilfredshed, og det var også grunden til at han fortsatte, for hvorfor skulle han stoppe når hun nød det? Han kunne desuden også godt lide at vise hende omsorg og være kærlig overfor hende, selvom det slet ikke skete normalt, for sådan opførte han sig aldrig! På den anden side, så havde han heller aldrig været ulv og sammen med en anden horror, for der var Annika faktisk den første, for de var jo ikke mange tilbage af deres race. At hun begyndte at slikke ham, da han selv var stoppet og havde lagt sit hoved omkring hendes hals og nakke, var noget som fik ham til at brumme ganske let – af behag, for han nød også når hun tog sig af ham, selvom han blev liggende ganske roligt og med øjnene lukkede. Hans sår var healet og dermed havde hans øjne det også bedre. Han var ikke vant til at nogen skænkede ham en tanke, han var ikke vant til at nogen tog sig af ham, for han var indelukket og en enspænder, men af en eller anden grund, så var Annika et stort undtag, hvilket hun var med mange ting. Som hun stoppede og lagde sig ned igen, så forblev han blot liggende tæt ind til hende og med hovedet omkring hendes nakke og hals, hvor han trak vejret dybt og ikke kunne gøre andet end at slappe af, for det var behageligt at ligge her med hende! Han åbnede roligt øjnene, selvom han forblev liggende, hvor han blot stirrede ude i det betryggende mørke, hvor han ikke frygtede noget som helst, for han var jo netop det væsen som folk frygtede under en fuldmåne. Og dog frygtede han alligevel at hans tid med hende ville stoppe, for det havde han slet ikke lyst til! Han nød hendes selskab og stod det til ham, så fortsatte det i en evighed!

[Deleted]

At blive svinet fuldkommen til, var ikke noget nyt for Annikas vedkommende, om det var noget som man ville det eller ikke, for løgn var det jo trods alt heller ikke. At være dækket i blod var lige så naturligt for hende, som at skulle sidde efter månen, fælde sine tårer over at være alene og rense de mange sår som hun havde skænket sig selv, samtidig med at hun vasket blod og snavs af sig, selvom hun i denne stund var langt mere rolig end det som hun normalt ville være. Hun havde fundet en hanulv og en af slagsen som faktisk gerne ville være der og passe på hende og beskytte hende, for det føles faktisk rigtig, rigtig godt! Lige nu var det ikke vampyren i hende som stod som det stærkeste, men helt klart de mange dyriske instinkter, for de var virkelig noget som vejede utrolig meget op for hendes vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun prustede ganske let som han havde valgt at lægge sig ned ved siden af hende, hvor hun var endt ganske roligt med at slikke ham ren. Hun forsøgte da om ikke andet at vise ham den omsorg som han også viste hende, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Hun lukkede øjnene ganske let, hvor selv hendes øre var lagt helt ned som hun gjorde sig færdig. Selv kunne hun ikke få det hele af, men en god del kunne hun skam godt få af med den ru tunge som hun nu havde inden hun lagde sig ned igen. At han lagde sig til rette med hovedet hvilende over hendes nakke, var slet ikke noget som hun havde det mindste imod, for hun kunne faktisk godt lide det. Hovedet lod hun roligt hvile mod hendes poter, som hun ganske let lod øjnene glide i endnu en gang, for det var slet ikke noget som hun ønskede at skjule for ham på nogen måde. Han bragte hende en form for et behag og det var også tydeligt selv i denne stund, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun lukkede øjnene stille, næsten som hun faktisk måtte ende med at give efter for en tiltrængt søvn, for hun var virkelig ved at være træt efterhånden, selvom det ikke var noget som hun kunne skjule for ham. Kampe med dæmoner og med ham, for ikke at glemme at forvandlingen altid tog voldsomt hårdt på hende, så var dette bestemt heller ikke noget undtag på nogen måde overhovedet. Hun slog let med halen, hvor hun roligt blev liggende, selvom hun var meget årvågen på omgivelserne, men det var jo heller ikke ligefrem fordi at de var fremstillet som nogen trussel lige for øjeblikket, var de? Hun brummede ganske let, tydeligt af tilfredshed, ikke bare med den fulde mave, for selvfølgelig gjorde den også sit for hendes vedkommende, men også det at han var der for og sammen med hende. Som tiden endte med at gå, så faldt hun faktisk i søvn, hvilende ind mod hans skikkelse og med hans hoved hvilende over hende. Det var noget som i det store og hele, faktisk skænkede hende en meget behagelig følelse af.. tryghed.

[pharrel123]

At ligge her sammen med Annika havde Pharrell ikke det mindste imod, det var rart at de også kunne slappe lidt af sammen, hvor det morede ham at hun også slikkede ham rent, skønt han ikke stoppede hende, for han kunne faktisk godt lide det, netop fordi han ikke var vant til at nogen viste omsorg overfor ham, desuden så tog de dyriske instinkter over i ham, derfor så handlede han på en anderledes måde, plus det også var første gang at han var i selskab med en anden ulv og så tilmed en hunulv, for det gjorde selvfølgelig også sit for hans vedkommende, skønt han måtte indrømme at han havde nydt Annikas selskab hele vejen igennem, på trods de havde haft deres intriger, men det var noget som var glemt i øjeblikket, hvor han blot lå og nød stilheden som havde sænket sig omkring dem. Han frygtede ikke noget der hvilede ude i mørket, for det var derimod folk og andre der burde frygte dem, eftersom det var de to der var de to bæster, skønt man vel ikke kunne forbinde dem med onde bæster i øjeblikket? De var rolige, de så nærmest tæmmede ud og lå tilmed og slappede af i stedet for at hærge en landsby eller være på jagt efter noget andet. Men de havde jo også allerede været igennem en masse denne aften, og selvom han havde haft let ved at overvinde dæmonerne, så havde de alligevel været en mundfuld for ham, hvor de også havde formået at gøre skade på ham, men de sår var healet, hvilket han kunne takke sin vampyrside for. Han blev roligt liggende ind til hende, hvor han ikke rokkede sig en eneste millimeter, for han lå helt perfekt tæt ind til hende! Han brummede let af behag, hvor hans øjne forblev lukkede, som han virkelig formåede at slappe af, hvor han også selv endte med at falde hen i en mindre søvn. Normalt så var han aldrig rolig når han var sammen med andre, for han stolede ikke ligefrem på fremmede, men Annika havde på en eller anden formået at gøre ham helt rolig og han stolede faktisk på hende, for hun havde allerede to gange vist at hun underlagde sig ham og fulgte ham, selvom det vel var noget andet, når de ville blive vampyrer igen? Det var ikke noget som han tænkte over, for det var jo helt anderledes nu hvor de var ulve. Han kunne mærke at han gjorde hende tryg, ligesom hun også formåede at putte en tryghed i ham og holde ham rolig. Han var mæt, han kunne slappe af og han tvivlede på at nogen ville komme og angribe dem, for hvem skulle være ude så sent på natten i denne tid? Det var vel også grunden til at han direkte valgte at falde i søvn? Hvor længe der gik anede han dog ikke, men da han slog øjnene op igen, så var det stadig mørkt. Han vendte roligt blikket mod Annika, som selv var faldet i søvn, hvilket var en tanke der morede ham. Han brummede ganske let, som han lagde sit hovedet på langs med hendes, hvor han gned sit op ad hendes ganske let, inden han igen slikkede hende i ansigtet, næsten for at vække hende, for det var jo også risikabelt at falde i søvn herude, eftersom solen på et tidspunkt ville stå op og han vidste at det ville skade hende, og det kunne han ikke risikere!

[Deleted]

Annika kunne ikke rigtigt gøre andet end at nyde Pharrells selskab, selvom det nok bare var et spørgsmål om tid inden det ville være ovre. Så snart at forvandlingen ville gå tilbage igen og gå lidt i sig selv, så ville hun ikke kunne huske alt det som de havde lavet herude. Jovist ville hun kunne kigge undrende på ham, ganske enkelt fordi at hun ville være dækket i blod og med blod i hele ansigtet, men det var ikke noget som rørte hende lige nu. Maven var fuld, hun kunne slappe af, og hun vidste at han var der til at passe på hende, for han havde heller ikke rigtigt vist hende noget andet, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At falde i søvn var i det store og hele slet ikke hendes mening, men så tryg som hun følte sig og med ham omkring sig, så kunne hun slet ikke lade være. Hendes vejrtrækning var endt langt tungere end det som den havde været tidligere, men det var jo trods alt bare sådan at det nu endelig måtte være. Hun trak vejret dybt og uden at flytte sig så meget som en millimeter. Han passet på hende, han skabte hende en form for tryghed bare ved at være der, også fordi at hans scent var noget som havde den tydelige påvirkning også af hende på denne her måde i den anden ende. At han selv var faldt i søvn sammen med hende, var slet ikke en tanke som slog hende ind, men lige nu regnede hun heller ikke med, at der var nogen grunde til at skulle være så opmærksom som det hun følte at hun var direkte.. tvunget til ellers. De lå jo der bare, ganske rolige begge to, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, også for hendes vedkommende. At han endte med at vågne og kigge sig omkring, så var det heller ikke noget som fik hende til at reagere, også selvom hun måske skulle? Der kunne umuligt være lang tid til at solen ville stå op, og hvis der var noget som hun bare ikke kunne tåle, så var det i den grad solens lys! At han gned hovedet op mod hendes, var noget som svagt drev hende ud af søvnen, selvom det at han slikkede hende i hovedet, hvilket var noget som tydeligt også måtte få hende til at vågne, hvor hun alligevel brummede ganske utilfredst, for hun lå faktisk godt der sammen med ham! De ravgule øjne vendte hun stille mod ham, idet hun kort vendte blikket op mod den store himmel. Der var stadig mørkt, selvom det kun var et spørgsmål om tid. Hun brummede endnu en gang af den tydelige utilfredshed, idet hun strækkede sin krop tæt ind mod hans. Hun gabte tydeligt, hvor hele tandsættet måtte komme til syne for en ganske kort stund, for selv hendes tænder var tydelige at se. Hun rejste sig dog ikke op af den grund, men blev liggende ved siden af ham, dog denne gang mere på siden, end det som hun lige havde gjort før, dog stadig mere op af hans skikkelse, for hun kunne faktisk godt lide at have ham at ligge op af. Han var dejlig varm og ikke mindst.. så betryggende og behagelig at være så tæt på, så selvfølgelig var det heller ikke noget som gjorde det mere fristende for hende at rejse sig – tvært imod!

[pharrel123]

Den tryghed som Annika måtte skænke Pharrell, var noget som gjorde at han faktisk kunne slappe ordentligt af uden rigtigt at skulle tænke på noget andet. Han kunne ikke selv huske hvornår han sidst havde været så afslappet i en andens selskab, selvom det ikke gjorde ham det mindste, for det var faktisk rart at kunne have en enkelt som man kunne åbne op for og bare være sig selv i, som han utroligt nok kunne med hende. Han følte også et overbeskyttelsesinstinkt når det kom til hende, hvilket vel også var grunden til at han var så meget over hende og hele tiden plejede hende? I sin ulveform kunne han pludselig godt lide at være sådan over hende, være kærlig mod hende og vise hende omsorg, selvom de ting normalt aldrig lå til ham, for han var en indelukket person, der ikke ligefrem åbnede op for nogen som helst, men af en eller anden mystisk årsag havde Annika fået ham til det, hvilket var ham en utrolig tanke, når man så tilbage på hvordan deres møde havde startet ud, for de var næsten endt med at flå hinanden levende, og pludselig sad de i hinandens arme, hvor de havde moret sig, selvom stemningen vel hele tiden havde været ret trykket? Det var jo ikke fordi de havde kendt hinanden og med hendes fortid, så forstod han godt hvorfor hun havde været så anspændt som hun havde været. Han kunne dog ikke mærke den anspændthed i øjeblikket, hvilket var noget som glædede ham, for hun var vel klar over at han ikke ønskede at gøre hende noget ondt? Det var i hvert fald ikke hans intentioner på nogen måde! Han ønskede tværtimod at beskytte hende, præcis som da de var blevet angrebet af dæmoner, skønt han havde været optaget til at kunne hjælpe hende, men hun havde da fint kunne klare sig selv, og nu lå de her i deres trygge søvn, liggende tæt ved siden af hinanden. Hun var rar og varm at ligge op ad, hvilket også var med til at give ham en form for tryghed. Han anede dog ikke hvor længe at de lå der, men det var stadig lige så mørkt, som da de havde spist, så der var vel alligevel et stykke tid til at solen ville stå op? Han vidste at det bare var et spørgsmål om tid, inden at solen ville komme frem og de skulle i sikkerhed inden det skete, selvom de nok skulle nå det. Han brummede morende, da hun selv valgte at brumme af utilfredshed. Som hun strakte sig og gabte, så han blot rundt, hvor de stadig var alene. Han lod hende blot lægge sig mere ind mod ham, hvor han vendte blikket mod hende, med et varmt skær i hans ravgule øjne – et skær som de normalt aldrig havde! Men Annika fik en masse nye følelser frem i ham, hvilket han faktisk godt kunne lide. Han gned sin snude og hoved mod hendes hals, hvor han kunne mærke hendes tykke pels stryge ham over ansigtet, hvilket var en rar fornemmelse. Han kunne godt se at hun var en anelse træt, selvom der heller ikke var noget at sige til det, men de måtte helst ikke falde i søvn, eftersom de skulle passe på solen. Han tog hendes ene strittende øre i munden, hvor han gav sig til at gumle på det, som havde han været en lille hvalp, hvor han brummede drilsk af hende.

[Deleted]

Annika var virkelig rolig omkring Pharrell og hun var helt afslappet, hvilket hun heller ikke havde været tidligere, men det var der nu heller ikke noget at gøre ved, for.. det var vel bare sådan at det nu endelig måtte være. Hun følte for at smide hæmningerne en smule, også fordi at hun faktisk havde fundet en hanulv til at tage sig af hende, en som var der til at passe på hende, hvilket var en tanke som hun rigtig godt kunne lide. Det var jo trods alt også af den grund, at hun var endt med at falde i søvn tæt ind mod hans skikkelse, for det var bestemt heller ikke noget som hun ville gøre ellers! Tanken om at skulle sove månen væk, var aldrig noget som direkte var faldet hende ind før! Men sammen med ham.. så var det næsten som det var en tanke som faldt hende så fuldkommen naturligt, og selvfølgelig var det også noget som gjorde det hele langt nemmere for hende, for det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt, måtte det? At han havde valgt at vække hende så blidt og forsigtigt, var nu alligevel ikke noget som fik hende til at holde op med at brumme utilfredst, for hun lå altså lige så godt! Desuden så var hun faktisk også ved at være godt træt, for det havde været en forbandet lang og ikke mindst hård dag. Hun lukkede øjnene for en kort stund igen, som hun havde valgt at lægge sig ned ved siden af ham endnu en gang. Han var varm, han skænkede hende den form for tryghed, samtidig med at han havde vist hende hvor grænsen og rammerne gik, så hun var faktisk fuldkommen rolig af sig, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At han valgte at lægge sig ned og begynde at gumle på hendes øre, var noget som kun fik hende til at brumme. Et sted fordi at det kildet, for han gjorde det jo ikke for at gøre hende ondt, så meget havde hun da fundet ud af. For han havde jo valgt at tage hende til sig og lukke hende ind i sin flok efter hendes rebelske opførsel, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, også for hendes vedkommende, men det var der nu heller ikke noget at gøre ved. Hun endte med at ryste kraftigt på hovedet, også for at få pelsen på plads, idet at hun vendte blikket mod ham igen. Nu hvor han alligevel havde formået at få hende vækket, så kunne hun jo lige så godt bare stå op, kunne hun ikke? Hun endte med at rejse sig, også selvom hun valgte at gå ned i forbenene for at strække godt ud i ryggen. Næsten som der måtte komme endnu et mindre hyl, selvom det hurtigt døde ud igen som hun lukkede munden. Hun vendte blikket mod ham, idet hun roligt gik ham i møde, blot for at stryge hovedet mod hans kind og side af hovedet og videre nedover hans side, idet hun roligt satte sig ved hans side og helt oppe af ham i stedet for, hvor hun vendte blikket mod ham. Tungen strøg let over hendes snude, idet at hun vendte blikket op mod den store himmel. Det var stadig mørkt, selvom det nu blot ville være et spørgsmål om tid – hvilket hun næsten kunne mærke på sin egen krop. Et sted var tanken og følelsen faktisk.. ubehagelig.

[pharrel123]

Den tryghed som blev Pharrell skænket, var noget som satte prikken over i’et, for han var udmattet og træt efter en lang aften med kamp, intriger og diskussion, selvom han da også havde moret sig ind i mellem, og nu hvor han var mæt, så følte han sig pludselig ufattelig træt, hvilket også var grunden til at han var faldet i søvn, for hun formåede virkelig at gøre ham tryg og rolig, og det havde han virkelig aldrig oplevet før, ikke på denne måde i hvert fald. Han nød at være omkring hende, selvom hun havde vist ham en rebelsk opførsel op til flere gange, men det var også det værd i den anden ende, for ellers ville de jo ikke ligge her som de gjorde for øjeblikket. Han havde ikke lyst til at natten skulle stoppe, han havde ikke lyst til at den skulle blive erstattet med dagslys fra solens klare og dødbringende lys, han ville ønske at det hele kunne fortsætte ud i en evighed, selvom det vel bare var ønsketænkning? Han vidste at de var nød til at søge i skjul inden solen for alvor ville stå op, for når den først gjorde det, så vidste han at den ville gøre skade på Annika, han selv kunne godt være ude, indtil solen stod på himlens midte og dens stråler var stærkest, for der var det selv dødbringende for ham – medmindre det var overskyet, for så kunne han sagtens være udenfor, men det var jo ikke noget som han kunne forudsige, så det gjaldt om at være forsigtig. Han havde skam ikke tænkt sig at sætte hendes liv på spil, for han ville gøre alt for at få hende i sikkerhed til tiden, hun var hans ansvar, for han var hendes leder og hun var en del af hans flok, så selvfølgelig ville han sørge for at holde hende sikker! Det var også derfor han hele tiden var over hende, selvom han også godt kunne lide at vise hende den omsorg, for det havde han jo ikke fået lov til da de havde været vampyrer og nu gjorde hun ikke modstand, men lod ham faktisk gøre det, hvilket også var grunden til at han fortsatte med det. At hun blev ved med at brumme utilfredst, var noget som morede ham, for han kunne godt regne ud at hun havde sovet godt og trygt, selvom det var for farligt at gøre det herude! Han fortsatte blot med at gumle på hendes øre, indtil hun endte med at ryste kraftigt på hovedet, hvor han brummede let som han slikkede hende over kinden. Hun måtte ikke sove, og eftersom hun var træt, så var han jo nød til at holde hende vågen. Han lod hende blot rejse sig, strække sig og gabe, selvom hendes gab måtte smitte af på ham selv, inden han rystede let på hovedet, næsten for at vække sig selv. Han gned let sit hoved op ad hendes i gengæld, som hun kom hen til ham, hvor han brummede lettere af behag, inden han fulgte hende med blikket, som hun satte sig ved ham, selvom han selv rejste sig ganske roligt. Han snusede let op i luften, som prøvede han at finde noget, inden han vendte blikket mod hende, hvor han let gav lyd fra sig, som tegn til at hun skulle følge ham, da han begyndte at lunte, kun for at sætte farten op. Ikke mange kunne følge deres tempo, ikke hvis de satte farten op til spurt, for de var ikke kun de stærkeste væsner, men også de hurtigste. Han løb mellem træerne, indtil de kom hen til et større område, hvor hans blik faldt på en mindre sø, som han roligt luntede hen til, inden han stak snuden i vandet for at få noget at drikke. Han løftede let hovedet for at orientere sig. Der var ikke langt til hulen herfra.

[Deleted]

For Annikas vedkommende, så var det den tryghed som Pharrell havde skænket hende, som hun kunne nyde godt af. Han passet på hende, han havde vist hende en omsorg som hun slet ikke var vant til – heller ikke i hendes skikkelse som varulv. Den kunne jo trods alt godt huske fra den ene fuldmåne til den anden, og hun var slet ikke vant til at være omkring andre ulve på denne her måde, og specielt ikke en som man kunne betragte som sin lederhan, for det havde hun aldrig oplevet! Hun havde aldrig været i nærheden af andre ulve på denne her måde, hun var slet ikke vant til at have noget med andre ulve at gøre, men sit liv alene som det eneste som hun havde at tænke på. At han var dukket op i hendes liv, var noget som hun måske ikke havde været forberedt på, men hun havde fundet sin plads og han havde markeret rammerne for hende og hun agtet at holde sig indenfor dem. At hendes gab var noget som smittet af på ham, var slet ikke noget som hun kunne tage sig af, for hun kunne sagtens have sovet lidt endnu, selvom det var tydeligt at han ikke var helt enig i det. Hun vendte blikket mod ham, som han også havde valgt at gnide hovedet op af hendes hoved, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod. Den form for omsorg var noget som hun faktisk rigtig godt kunne lide, også fordi at det samtidig var nyt og ikke mindst ganske spændende for hendes del. Hun vendte blikket mod ham. Solen ville være oppe i løbet af et par timer, også selvom hun et sted slet ikke ønskede at det hele skulle tage en endelse, for hun kunne virkelig ikke gøre noget andet ned at nyde det faktum at hun havde ham at være tæt på. At han kunne gå ude i solens lys når solen stod lavt, var nu heller ikke noget som direkte kunne siges at hjælpe hende, for det gjorde det virkelig ikke, for hun kunne bestemt ikke tåle det! De ravgule øjne vendte hun mod ham. Ikke bare med et underdanigt skær, men også.. en varme som hun ellers aldrig nogensinde havde ellers! Træt var han, men det var skam også meningen at hun ville nyde tiden sammen med ham, for selv bæstet i hende var klar over, at det kun var et spørgsmål om tid inden det hele ville gå mod sin ende igen. At han gjorde tegn til at hun skulle følge ham, var noget som hun gjorde uden at tøve det mindste, for det var slet ikke noget som hun ville få det mindste ud af i den anden ende. At han satte i løb, så fortsatte hun bare efter ham, for hun ønskede faktisk at følge ham, ligesom man burde med en leder på denne her måde, men det var nu bare sådan at det nu endelig måtte være i den anden ende. At han førte hende direkte ned til et vandhul, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod. Hun luntede roligt ned ved siden af ham, selvom hun sniffede godt op mod himlen. Her var de jo i det åbne, de kunne være sårbare i tilfælde af at der faktisk skulle være nogen i nærheden og det var slet ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde! Hun sænkede hovedet, som hun sænkede i hele overkroppen og begyndte at drikke af det kolde vand. Efter et så solidt måltid som hun lige havde fået, så gjorde det godt! Hun holdt ørene hævet, som hun fortsatte med at drikke, selvom hun hurtigt endte med at stoppe op, da hun hørte puslen i buskene ikke langt fra dem. Hun knurrede ganske let af det, selvom der ikke var noget som viste sig.

[pharrel123]

Eftersom Pharrell var hendes leder, så ønskede han også at passe på hende, han ønskede at være en god leder, som hun kunne respektere og ønskede at følge, for det betød faktisk meget for ham, selvom han vidste at han havde sit at skulle bevise, men han måtte indrømme at hun også havde sat ham på en mases prøvelser som leder denne aften og han havde skam også lært af disse lektioner og prøvelser, for hun havde vist ham at det var vigtigt at være leder for sin flok, at være der for den, passe på den, hjælpe den og sørge for at intet skete den, det var ham vigtigt at skulle gøre det bedste for flokken, selvom han vidste at han ville komme til at ende ud i svære situation og sikkert også komme til at stå overfor svære valg, men det var jo bare noget som han måtte tage med sig. Hun havde lært ham, at han skulle gøre mere for flokken end det som han havde gjort til nu, for det at være leder handlede ikke bare om at støtte dronningen, for så kunne han lige så godt bare være dronningens bodyguard, nej det handlede om at inspirere hans race, motivere dem alle sammen, og ikke mindst være et godt forbillede, og nu hvor han havde mødt hende, så havde han skam også tænkt sig at være der for sin race og gøre ting for den, så de kunne blive samlet og ikke være en splittet race, som de havde været igennem årene, for de var faktisk en jagte og døende race, snart ville der ikke være flere tilbage af dem, og det måtte han jo så sørge for ikke skete! Han ville samle de som var tilbage af deres race, så de kunne blive en flok, som de var ment til at være. At hun ligeså var kærlig mod ham var noget som behagede ham, for han nød af hendes slik og gnidninger med hovedet, for det var som blide kærtegn. Han var ikke vant til disse berøringer og denne omsorg, og normalt ville han heller ikke tage imod den, men han var i sin ulveform, det dyriske havde taget over og det var også grunden til at han reagerede som han gjorde. At hun fulgte ham som han løb uden at tøve eller gøre modstand eller blive trodsig, var noget som glædede ham, for det så ud til at hun havde givet efter ham og holdt sig inden for de rammer der var blevet sat, hvilket naturligvis også gjorde det lettere for ham selv, for selvfølgelig ville han sætte hende på plads, hvis det blev nødvendigt, men han ville helst undgå at skulle gøre skade på hende, for det brød han sig ikke om, specielt fordi han havde fuld kontrol over sig selv og ikke mistede kontrollen som hende under fuldmånen, så han kunne huske det hele, når månen gik væk igen. Vandhullet de kom hen til, var noget som gjorde ham tørstig med det samme, hvilket også var grunden til at han gik derhen som det første og uden at tøve. At det var ude i det fri var han ligeglad med, for hvem gad dog at gøre angreb på to store ulve? Han drak blot for sig, hvor han ikke tog sig af at hun luntede hen ved siden af ham, for det måtte hun hellere end gerne. Som hun stoppede så brat, så gjorde han også selv, hvor han hævede hovedet og pludselig hørte noget rasle bag dem. Han tog det dog ganske roligt, selvom hun gik i gang med at knurre. Han vendte sig roligt om, hvor han ganske langsomt og varsomt gik tættere på busken. Han snerrede kort, som han kom tættere på, skønt hans sanser var på højtryk, for han skulle nødig blive overrasket!

[Deleted]

Annika havde det faktisk udmærket med de rammer og regler som Pharrell havde markeret for hende, det var noget som helt automatisk havde pejlet hen mod den plads som hun havde i flokken, og det var faktisk også noget som hun havde brug for at vide i den anden ende, for det var noget som faktisk også hjalp hende selv temmelig meget. Det var noget som havde gjort, at det var langt mere naturligt for hende at falde til ro. Han kærtegnede hende, han viste hende en omsorg, så han måtte vel også være ganske tilfreds med det hele? Ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste, for det gjorde hende selv glad. Hun mistede nok kontrollen under fuldmånen, hvor han ville være i stand til at huske det hele, hvor hun nok ikke ville tro på at hun havde opført sig så.. fjantet overfor ham, for det var bestemt heller ikke noget som hun gjorde ellers, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, men det var jo trods alt bare sådan at det nu endelig måtte være. Hun havde valgt at følge ham, også fordi at han havde vist sig som en leder som man kunne anse som troværdig, så selvfølgelig var det også noget som gjorde meget for hendes eget vedkommende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo heller ikke engang fordi at det var løgn som sådan. Hun fulgte ham igennem skov og krat for at komme ned til vandhullet, hvor hun mere end glædeligt begyndte at drikke, for hun var i den grad også ved at være tørstig efterhånden! Det havde været en hård og ikke mindst lang aften. Selvom lyden hurtigt måtte afbryde den ro som hun havde, hvor hun havde hævet hovedet allerede med det samme, og var endt med at knurre direkte faretruende. Børsterne havde valgt at rejse sig, selvom hun forblev ved vandhullet som Pharrell tydeligt var gået hen for at undersøge det. Det raslede kraftigt, selvom hans tilstedeværelse, kun afslørede en due som hastigt forlod sin gren lige foran hovedet på ham og hastigt søgte op mod den store himmel over dem. Annika fulgte den med blikket, også selvom den afsløring af at det ikke var noget andet end en simpel due, så gjorde det også helt automatisk at hun kunne slappe lidt af igen. Hun brummede endnu en gang, blot for at vende sig mod vandhullet, hvor hun begyndte at drikke igen, for hun var virkelig, virkelig tørstig! Hun lagde sig næsten ned ved vandhullet, så hun kunne nå det ordentligt, hvor hun direkte slubrede det hele i sig! Hun gjorde sig roligt færdig, kun for at vende sig direkte mod ham. En modig han var han i den grad. Ganske roligt gik hun hen til ham og strøg igen hovedet mod hans, et sted en bekræftelse på det mod som han netop havde udvist ved at tjekke hvad det var som havde puslet rundt i busken lige ved dem. De ravgule øjne faldt roligt til hans skikkelse og med en svag brummen. Der var faktisk et varmt skær i hendes blik for en gangs skyld! Snuden lod hun let stryge over hans, næsten som havde det været et kys, idet hun roligt sænkede hovedet igen, ganske underdanigt.

[pharrel123]

Denne nat var noget som Pharrell ønskede at nyde, og det var vel også fortjent efter en lang aften med kampe og intriger på den ene og den anden måde? Han havde haft hende at slås med, de havde nærmest gået hinanden på nerverne til sidst, selvom de også havde moret sig i hinandens selskab, han havde i hvert fald i hendes, for hun havde fået ham til at smide hæmningerne og nu fik hun ham til at være kærlig og omsorgsfuld selvom det normalt slet ikke lå til ham, for han var en meget indelukket person, en enspænder, men de havde da fået dannet sig sin egen lille flok, hvilket han ikke havde det mindste imod, for det var en tanke som han rigtig godt kunne lide! De var måske kun to og en utrolig lille flok, hvis man i det hele taget kunne kalde dem for det, men man skulle vel starte et sted? Og han havde startet med Annika, hvilket han heller ikke havde det mindste imod, for han var kun glad for at han var stødt på hende og nu havde fået hende med sig. Så manglede han bare resten af racen, selvom han slet ikke vidste hvor mange det drejede sig om, for de var efterhånden ikke specielt mange tilbage af deres race, de var ved at være uddøde, og det var vel også derfor det var så vigtigt at få dem alle samlet? Hvordan han skulle gøre det, anede han ikke, men han fandt jo nok ud af det på et eller andet tidspunkt, han håbede bare på at han kunne få Annika med på vognen, også i sin vampyrskikkelse, men det fandt han vel ud af til den tid? At drikke af vandhullet var noget, som næsten fik ham til at slappe af, for det var rart med noget koldt og forfriskende vand! Og han kunne se at hun var af samme mening, hvilket kun morede ham. At hun begyndte at knurre, fangede dog hans opmærksomhed, hvor han roligt bevægede sig tættere på busken, hvor han selv kunne høre det rasle. At det var en due som direkte fløj op i luften, fik ham til at springe let tilbage og næsten i et chok. Han stirrede blot på duen, inden den forsvandt, hvor han kort så sig tilbage mod Annika, der gik i gang med at drikke igen, selvom han let sprang over busken, hvor han undersøgte området, for at være sikker på at der ikke var nogen i nærheden, da det ikke var tilfældet så gik han roligt tilbage til vandhullet, hvor hans blik faldt på Annika der gik ham i møde. Han stoppede let op, hvor han brummede let, som hun gned sit hoved op mod hans, hvor han gengældte det ganske let. Han fandt det ikke ligefrem ’modigt’ at undersøge sagen, han så det mere som sin pligt. Det var hans pligt at sørge for ingen skade skete hans flok, at den ikke var i fare, så han havde set på det som en nødvendighed, desuden havde det jo også bare været en tåbelig due. Snuden som hun strøg mod hans, som havde det været et kys, fangede dog hans opmærksomhed, hvor han let vendte blikket mod hende. Som hun sænkede hovedet, gjorde han det også selv, som tegn til at hun ikke behøvede at underlægge ham, hvor han slikkede hende let over snuden, kun for at gnide sit hoved mod hendes, hvor han brummede let. Han gik roligt hen til vandhullet igen, som han fortsatte med at drikke, eftersom han stadig var tørstig og nu var området også sikret, så hvorfor ikke slappe lidt af?

[Deleted]

Annika var faktisk fuldkommen afslappet omkring Pharrells skikkelse, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. At tilbringe tiden med sin leder i den ellers så lille flok. De var jo trods alt kun to til nu, men det var jo heller ikke fordi at der var særlig mange tilbage af deres slags. Racen var efterhånden så nedjagtet og nedslagtet at man kunne kalde den for udrydningstruet, så det var vel også med sin gode vilje at Annika var så forsigtig som hun var? Selvom han havde gjort hende rolig og endda temmelig meget, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At få noget vand var i den grad også noget som gjorde rigtig godt! Det var et meget godt forslag som han havde gjort sig! At den lyd så skulle distrahere hende i at drikke færdig, var noget som selv måtte irritere hende, for ikke at glemme, at hun selv ikke havde nogen anelse om hvad der måtte være bag buskene. Om det var faretruende eller noget i den stil, for hun havde virkelig ikke nogen anelse om det, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun prustede ganske let, hvor hun fulgte ham meget nøje med blikket, som han direkte måtte undersøge sagen for hende. At det bare var en simpel due som hoppede ud af busken, var nu heller ikke noget som hun tog sig af. Ørene havde hun rejst helt op, som han hoppet ind i busken, hvilket var noget som havde fået hende til at vende sig direkte mod det sted hvor han havde gjort det, selvom han kom tomhændet tilbage. Med andre ord, så måtte det vel også være sikkert? Hun var ganske roligt gået ham i møde. I hendes øjne så var det en modig handling som han havde foretaget sig, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hovedet gned hun op af hans, som hun let slikkede hans kind og lod snuden møde hans næsten som havde det været et menneskeligt kys. Hovedet sænkede hun dog alligevel, også fordi at han jo var hendes leder, men.. der var jo heller ikke nogen alfahun i flokken? Selvom den var så lille som den var, men der skulle jo være en! I hvert fald set i hendes øjne om ikke andet! Hun gik roligt med ham tilbage til vandhullet, hvor hun lagde sig ned i stedet for, kun for at lade ham drikke det som han havde brug for. Hun vendte blikket mod ham og med en mindre brummen. Hun var kun begyndt med at blive temmelig urolig. Det var et spørgsmål om tid før månen ville være væk, hvilket var noget som hun allerede var klar over, selvom det bestemt heller ikke var en tanke som hun brød sig meget om, for.. det ville jo koste hende den tid med ham, og hun nød den jo faktisk også! Hun peb ganske let, som hun vendte blikket op mod den store himmel. Det var stadig mørkt, men hun kunne jo trods alt også mærke det i hele kroppen. Hun vidste ikke rigtigt om hun skulle rejse sig eller ikke, hvor hun vendte blikket mod ham. Det var jo for sit vis hans afgørelse, i og med at han måtte være flokkens leder, og det var lederen som hun valgte at følge.