Night or day? I'm waiting for you..

[ryan]

Ryan ville ikke have noget imod at give hende denne lejlighed, den var i hans øjne tilpassende stor for hende, her var der plads nok til at hun kunne være sig selv, her behøvede ingen at vide at hun boede, desuden så skulle hun ikke tænke på at betale for at bo her, for det skulle han skam nok gøre, for han vidste jo godt at hun ikke fik specielt god løn det sted hun arbejdede, desuden stoppede hun på H-huset, så blev hun arbejdsløs, selvom han allerede var i færd med at arbejde på en løsning der også. Han tænkte på hende, hvilket han også havde gjort, skønt hun havde beskyldt ham for det modsatte tidligere denne aften, hvor han havde reddet hende fra den anden mand, der kun havde haft et ønske i hovedet, hvilket også havde været tydeligt. Det var heller ikke fordi at dette var en penthouselejlighed, for det var i et langt rigere kvarter i Dvasias, hvor det også blev ti gange dyrere! Så derfor fandt han dette som et perfekt sted, det var ikke slum, men heller ikke det rigeste. Hendes ord og at hun blot rev sig ud af hans arme, fik ham til at se lettere spørgende mod hende. Roligt lagde han armene over kors, lettere afslappet, uden at han veg blikket fra hende. Det var for stort? For meget? Et sted så havde han ikke regnet med at hun gad at have det, for hun ville bare afvise ham som altid, som hun gjorde endnu engang, og han gad ikke engang blive sur over det, for han var alligevel så skide vant til det! ”Hvis du ikke gider at have det Leah, så kan du bare sige det,” svarede han i en mindre vrissende tone. Han kunne lige så godt bare have ladet vær med at finde noget til hende, for om lejligheden så havde været mindre, så havde hun ikke gidet at tage imod det skidt alligevel! Han himlede med øjnene, som han vendte ryggen til hende og gik ud af soveværelset, hvor han mest af alt bare lystede til at forsvinde, så hun selv kunne finde ud herfra. Men alligevel var der noget i ham som forbød ham at smutte, for han ville faktisk gerne have at hun tog imod det. ”Hvad er du vil have Leah? Af alt hvad jeg gør, så er intet godt nok til dig!” vrissede han med sammenbidte tænder, hvor han faktisk var ligeglad med om det startede et nyt skænderi, for han var virkelig træt af at prøve at danse efter hendes pibe og så bare blive afvist og afvist og afvist, hele tiden! De dybblå øjne hvilede fast på hendes skikkelse. Boede hun her, så vidste han hvor han kunne opsøge hende, hvor det ikke ville blive upersonligt, her kunne de være dem selv, her behøvede de ikke at tænke på alle andre, for det var hendes så de kunne gøre hvad de ville, og så gad hun ikke engang at have det? Han fnøs koldt og dog lettere af vantro. ”Man skulle tro du ikke engang gad at komme væk fra horehuset!” Han stirrede blot olmt på hende, hvor han roligt tog nogle skridt hen imod soveværelset. ”Og det er måske sandt? Men hvis du hellere vil tilfredsstille mand efter mand, så gør du endelig det, så er jeg færdig med at hjælpe dig!” Et kynisk smil gled over hans læber. ”Desuden.. så har du jo dit behov at tænke på.”

[Deleted]

Det var virkelig ikke fordi at Leah ikke ville have det, for det ville hun virkelig gerne, men det var bare for.. meget for hende. Hun var slet ikke vant til at skulle tage imod gaver af andre på denne måde, også selvom dette virkelig var som taget direkte ud af hendes drømme, så var det virkelig alt for meget! At han gjorde det var hun selvfølgelig frygtelig glad for, for det beviste bare for hende, at han slet ikke var som alle andre, hvilket i den grad var hende en lettelse uden lige, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt når alt endelig måtte komme til alt. At han så endte med at skulle vrisse af hende, var bestemt heller ikke noget som hun brød sig om, selvom hun vidste, at hun denne gang faktisk også havde bedt om det. Det var slet ikke fordi at det ikke var godt nok, men fordi at det var alt for godt! Kunne han da ikke bare forstå det! Hun knyttede næverne let, som hun vendte blikket direkte mod ham. Boede hun her, så kunne hun ikke forsørge sig selv, også selvom H-huset virkelig var et sted som direkte måtte slide hende op, for det var mange mandlige besøg som hun måtte tage imod dag efter dag, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om og hun var virkelig træt af, at folk troede de kunne sætte sig i hendes sted, for det kunne de altså ikke! ”Jeg har slet ikke sagt, at det ikke er godt nok, Ryan!” Denne gang hævede hun stemmen en anelse, for han skulle bestemt heller ikke komme her og vrisse af hende. Det var slet ikke noget som hun ville finde sig i! Hun kneb øjnene fast sammen. Hun kendte udmærket godt til hendes personlige behov i form af hendes sensuelle dæmon, så det var slet ikke noget som han lige skulle påpege for hende, for det var da slet ikke noget som hun ville finde sig i på nogen som helst måde overhovedet! Hun fnøs ganske kortfattet. Hendes øjne endte med at skyde lyn. ”Mange tusind tak for påmindelsen..” vrissede hun let. Hun ønskede virkelig at komme væk fra H-huset, men hun have jo ikke noget andet at vende sig imod. Hun havde altid været i selskab af flere og pludselig det at skulle bo selv.. der var faktisk mange ting som spillede ind her for hendes vedkommende, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt på nogen som helst måde overhovedet, selvom hun vel heller ikke ville fortælle ham, at hun ikke brød sig om at være alene? Det var alt sammen meget nemmere at skjule bag en facade – ligesom det han også måtte være vant til efterhånden. ”Jeg længtes efter at komme væk fra det sted, og det ved du udmærket godt!” Denne gang hævede hun stemmen betydeligt mere end det som hun havde gjort tidligere. Skulle de til at skændes endnu en gang? Det var jo bare typisk set i hendes øjne, for de kunne tilsyneladende heller ikke finde ud af andet! ”Jeg bad aldrig nogensinde om et sted at bo, Ryan.. Du.. du overgik de forventninger som jeg havde til dig..” Hun vendte sig denne gang med ryggen til ham og ind mod soveværelset, da hun igen lagde armene om sig selv. Hun bed sig i læben. Hvorfor skulle de altid skændes? Det var virkelig noget som var ved at gå hende forbandet meget på nerverne, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! ”Jeg kan ikke fordrage at være alene..” Denne gang var ordene langt mere dæmpet. Det var måske ikke noget som lå til en typisk dvasianer, men hun foragtede og blev skræmt ved tanken om at være alene.

[ryan]

Det var slet ikke fordi at Ryan ønskede at skændes med Leah, for han ville egentlig bare gerne give hende dette sted, vise hende at han havde tænkt på hende og endnu gjorde det, det var jo slet ikke fordi at det betød noget for ham at give hende dette sted, for penge ville ikke blive problemet, han var sådan set ligeglad med hvad han skulle ofre på at hun kunne bo her, det eneste han ønskede var at give hende en chance for et bedre, gøre hende.. bare en anelse glad, men hun afviste ham bare blankt, og han var virkelig ved at være træt af hendes mange afvisninger! Han gad det virkelig ikke! Det måtte virkelig frustrere ham, for hver gang gav hun ham følelsen af at han var en kæmpe fiasko, at han ikke kunne gøre noget rigtigt, for.. det kunne han ikke. Hun hakkede ned på ham, hver gang han faktisk troede han gjorde noget godt, som om at hun faktisk ikke ville have at han skulle gøre det godt, men hvis hun ville have at han bare skulle lade hende være, jamen hvorfor sagde hun så ikke bare det? For så skulle han nok forlade hende omgående og ikke komme tilbage igen, for han gad slet ikke alt det her hver gang! De kunne aldrig enes, og det måtte virkelig irritere ham noget så grusomt! Hvad hendes problem var, vidste han ikke og et sted var han faktisk også ved at være ligeglad, for gad hun ham ikke, eller de gode ting som han faktisk prøvede at gøre for hende, så kunne hun da bare sige det og så skulle han nok lade vær med at være til mere besvær! At hun hævede stemmen, fik ham blot til at himle med øjnene. Hun måtte hakke ned på ham, rive hovedet af ham, nærmest kalde ham for en fiasko og han måtte ikke engang blive vred over det? Nej, for alt skulle jo gå efter hende, intet var godt nok for hende! ”Jamen værsgo! For det er sandt, få du bare alle de mænd ud vil med herind, jeg kan være fløjtende ligeglad! Du kan starte dit eget skide bordel herinde hvis du vil det!” vrissede han fast, som han selv havde hævet stemmen. Et sted var han jo faktisk ikke ligeglad, og det var ikke fordi at han ville påpege hendes behov, men det var nu engang ikke løgn, hun skulle have stillet sine lyster, for hun var en sensuel dæmon, det var hende nødvendigt, selvom at han måtte afsky den tanke om at hun var de mænd nær, for han kunne faktisk ikke lide det! Han så kort forundret mod hende, som hun sagde at han overgik hendes forventninger, for.. hvorfor skulle hun så altid afvise ham? At hun blot vendte ryggen til ham og slog armene omkring ham selv, fik ham til at slå opgivende ud med armene. Han faldt dog helt til ro ved hendes sidste ord. Hun var bange for at være alene? Det var godt nok ikke en tanke som havde slået ham, men.. var det sandt? Hun havde da mange gange strejfet rundt alene, desuden ved at hun boede her var da ikke ensbetydende med at han ville holde op med at se hende. Han gik roligt hen til hende, hvor han greb hende om skulderen og vendte hende om, inden han trykkede sine læber imod hendes i et dybt kys. Han holdt kysset for længere tid, inden han roligt brød det. Han lod kort sin tunge glide over sine læber for at fange den sidste smag af hendes. ”Så bliver jeg hos dig,” hviskede han i en dæmpet tone.

[Deleted]

Tanken om at skulle køre det ud i endnu et skænderi, var slet ikke noget som Leah ønskede. Hun var virkelig træt af det efterhånden, for det bragte dem virkelig ikke nogen vegne. Hun sukkede dæmpet og næsten opgivende. Det skræmte hende, at han opnåede hendes forventninger som havde det været det rene ingenting. Det skræmte hende.. hun følte sig virkelig som.. så opnåelig og det var heller ikke noget som hun ønskede at reklamere med. Hun kneb øjnene sammen. Det var jo heller ikke direkte fordi at hun ville starte et bordel heroppe! Hun afskyede tanken om at være nødsaget til at gøre det som hun gjorde, men hvem pokker ville da være sammen med en som hende?! Det var jo de tanker som hun gang på gang havde gjort sig og det var bestemt heller ikke fordi at det blev nemmere når hun var faldet for en som Ryan. En som legede med tøserne og det var jo heller ikke fordi at hun bare ville være en i mængden og en som han kunne prale med til alle andre derude. Det var virkelig noget af det sidste som hun ville! Hun kendte ikke meget til ham, selvom hun havde været meget lukket, så var han alligevel kommet hende så skræmmende tæt på og et sted, så måtte den tanke i den grad også skræmme hende. ”nok er jeg en simpel prostitueret som må arbejde med kroppen for penge og overlevelse, Ryan, men jeg er ikke så billig!” hvæsede hun med en fast tone. Hun ønskede faktisk at blive set på med bare en smule værdighed og ikke bare som noget som folk kunne kaste fra sig som det ene eller det andet, for det var det som hun efterhånden var blevet alt for vant til, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte sig med ryggen til ham og med armene omkring sig selv. Hun ønskede sig ud af det miljø og ud af det samfund, selvom det ikke var noget som hun kunne klare alene og det var noget som han vidste! Sagde hun op på H-huset, så stod hun uden indtægt og så havde hun altså først for alvor et kæmpe problem! At han lagde hænderne mod hendes skuldre, var noget som tydeligt måtte få hende til at sitre, idet hun vendte sig mod ham, hvor hun blev mødt af hans læber. Hendes hjerte føles som det var i færd med at hamre ud af hendes bryst, selvom hun dog besvarede det. Et sted bare.. en bekræftelse et sted? Ingen ville normalt skænke disse læber et kys, for de vidste udmærket godt hvor de havde været og hun væmmes jo næsten ved den tanke alene. Hun åbnede øjnene som han selv brød kysset efter et godt stykke tid, selvom det virkelig var hende imod. Hun holdt af ham, uanset hvad fanden han havde gjort for hende, så holdt hun af ham og ønskede virkelig ikke at være ham en klods om benene, som hun allerede nu måtte føle sig. Hun bed sig i læben ved hans ord.. Lade ham blive her? ”Ryan…” Hun sukkede indædt, det var jo slet ikke sådan at det skulle forstås! Desuden så kunne solen jo også godt komme ind og han var jo vampyr, så det var jo klart at det også var noget som appellerede til en normal bekymring set fra hendes side af. ”Jeg ønsker bare ikke at være en klods om benene på dig..” afveg hun stille. Et sted så ønskede hun slet ikke at besvare det spørgsmål, for hun vidste udmærket godt hvordan svaret ville lyde. Hun ville bestemt ikke have noget imod at han blev.. om det så måtte indebære, at hun måtte vænne sig til alle hans besøg ved andre kvinder.

[ryan]

At endnu et skænderi truede med at bryde løs, var noget som Ryan allerede regnede med ville ske, for han gad virkelig heller ikke finde sig i alt fra hendes side af! Hun afviste ham gang på gang og han var virkelig ved at være træt af det! Hvis hun ikke gad ham, jamen så skulle han nok forsvinde, gad hun ikke have denne skide lejlighed som han havde brugt utrolig lang tid på at finde, fordi den skulle være perfekt, jamen så kunne det også bare være skide ligegyldigt! Så gad han slet ikke at have noget med hende at gøre, sagde hun nej til lortet, jamen så ville han slet ikke bruge tid på at finde hende en ny! Kunne hun ikke være tilfreds med det som han gjorde, så gad han slet ikke gøre et forsøg, for det så alligevel ud til at være nyttesløst! Han havde holdt ud i lang tid, for hendes skyld, og så.. afviste hun ham bare! Det måtte virkelig frustrere ham uden lige! Han betragtede hende blot med et fast og vredt blik. Han havde gjort så meget for hendes skyld, ting som han normalt aldrig ville gøre for nogen! Havde det været en anden, så havde han da været fuldstændig ligeglad! Men det kunne han ikke være ved Leah og det kunne hun ikke se, hvad regnede hun med? At han ville bedrage hende som alle de andre mænd hun havde haft? For dem havde han jo godt set, hver en eneste vielsesring som hun havde haft som halskæde, som han havde fået hende til at smide væk, for at give slip på fortiden og det var også den nat, hvor han havde lovet hende at hjælpe hende videre, og det gjorde han på denne måde, at hun så ikke gad at tro på ham, ja.. det gjorde et sted ondt, og det gjorde det kun, fordi hun var så pokkers god til at ramme hans menneskelige følelser. Han svarede ikke til hendes ord, for.. han ville ikke såre hende, han var bare frustreret over at han ikke kunne gøre noget rigtigt for hendes vedkomne, det gjorde ondt, at hun ikke troede på ham, for hun havde jo faktisk ingen tillid til ham, selvom han et sted prøvede at bygge en op, for.. han var her jo endnu, han havde ikke forladt hende endnu. At hun besvarede kysset måtte faktisk glæde ham, selvom at han ikke havde noget bankende hjerte til at bevise det. Han var ligeglad med hvor mange mænd hun havde kysset, eller ligeglad var han ikke, men så længe der ikke var en mindre mening bag de kys til de andre mænd, at der ikke var nogen følelser bag dem, så var han ligeglad. De dybblå øjne søgte roligt til hendes blik, som han havde valgt at bryde kysset, hvor han ikke så væk fra hende. ”Du er mig ikke en klods om benet Leah,” forsikrede han hende, som han løftede sin ene hånd og strøg den blidt over hendes kind, inden han lod sin tommel stryge over hendes bløde fyldige læber. ”Tog du imod lejligheden, havde du så regnet med jeg ikke ville komme og besøge dig? Så ville jeg komme så ofte jeg kunne!” svarede han stilfærdigt. Han ville da ikke bare give hende et sted, som han betalte for, uden at komme og se til hende, desuden.. han kunne ikke undvære hende. ”Og hvis du.. vil have mig boende permanent, så vil jeg også gerne det,” tilføjede han roligt, uden at han så væk fra hende.

[Deleted]

At skændes sig ud af situationerne, var næsten noget som var blevet en hverdag for de to. Leah gjorde det udelukkende fordi at han var så pokkers dygtig til at ramme hendes hjerte, hendes sind og hendes sjæl, ved at opnå og klare hver eneste lille forventning som hun måtte brænde med i det indre. Ja, et sted så var hun virkelig bange for at han ville ende med at skuffe hende ligesom enhver anden mand havde gjort det. Brændt hende af, fordi at hun ikke var så speciel igen, så var det noget vidunder, at det var det syn som hun faktisk måtte have på sin egen person? Det var jo sådan at det havde været igennem hele hendes liv; Hun var et objekt som man kunne bruge ved nødvendighed og så kyle tilbage i skuffen bagefter og først finde frem igen når det igen var nødvendigt. Ikke fordi at hun brød sig om det, men hun havde faktisk slået sig til tåls med den tanke. Hun kunne da umuligt have været andet? Det var dog frem til at Ryan var kommet og det var stadig en tanke som måtte skræmme hende og meget endda! De isblå øjne vendte hun direkte mod hans skikkelse, som han havde valgt at bryde kysset. Hendes hjerte hamrede som aldrig nogensinde før mod hendes bryst og med et behag uden lige, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun bed sig svagt i læben og med et stille smil, som hun lukkede øjnene ved hans strøg mod hendes kind. ”Det er du ikke den første som har fortalt mig, Ryan… Og du så den kæde jeg gik med dengang.. Den som du fik mig til at kaste væk.” Et sted blev ordene sagt med had, foragt og væmmelse i stemmen, for det var bestemt heller ikke noget som hun kunne sige sig, at være stolt af. Bare alene den tanke om at hun havde været så dum og naiv, det var virkelig slut! Der var en grund til at hun prøvede at holde ham på afstand, selvom.. hun også ønskede at trække ham tættere på sig, så det var faktisk ikke så nemt igen! Det var faktisk forbandet svært set i hendes øjne, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket! Hun blev stående i hans arme denne gang. Han virkede så sikker af sig, men hun ønskede i den grad heller ikke at være økonomisk afhængig af ham. Hun ville virkelig ikke dræne ham for penge bare for at have et sted at være, for så var der jo stadig den anden mulighed, selvom hun virkelig ville gøre absolut alt for at komme derfra efterhånden, for hun hadet og hun foragtede tanken omkring det, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt når alt endelig måtte komme til alt! Hun holdt af ham, hun ønskede da om ikke andet, at han skulle komme og besøge hende.. hendes naturlige behov for mænd var nok noget som hun skulle finde en løsning på. Det var dog heller ikke fordi at det var så nemt igen, men hun ville da om ikke andet prøve på det. Et stille og svagt smil bredte sig roligt på hendes læber, som selv en meget svag og næsten utydelig rødmen måtte vise sig. Hvorfor skulle han altid gøre hende så blød?! Hun rystede stille på hovedet. ”Stedet er uanset for stort til en person,” påpegede hun med et dæmpet smil. Et sted så var det vel også en invitation til om han ville blive?

[ryan]

Normalt så ville Ryan aldrig gøre sådanne tjenester for nogen som helst, men Leah var virkelig noget for sig selv, hun var noget ganske særligt, og så var der jo også det lille faktum at hun kom så let i kontakt med hans menneskelige følelser, at han ikke kunne andet end at ønske at hjælpe hende. Efter deres første møde, hvor han jo faktisk havde voldtaget hende, havde han sagt at han ikke ville se hende igen, men det var jo så sket alligevel, hvilket han også var utrolig glad for! Ellers var han jo heller aldrig endt her med hende. Efter deres forrige møde på H-huset, hvor de faktisk havde været så tætte, som kun to elskende burde være, der havde han tydeligt kunne mærke, hvor glad han egentlig var blevet for hende. Den nat havde han ikke bare taget for at smutte igen, der var han blevet hos hende, holdt om hende, snakket med hende, ja de havde jo faktisk mindet om et par, som de også havde gjort tidligere denne aften, hvor de havde holdt i hånd, været ude og spise, siddet oppe på taget, hvor han havde holdt om hende og holdt hende i hånden igen. Og nu stod de så her i den lejlighed som han havde været på udkig efter til hende, og han ønskede at hun skulle tage imod den, for han havde lovet hende at han ville få hende væk fra det sted, og dette var den eneste måde, hvor hun ikke skulle leve på gaden, for det ville han bestemt heller ikke have! Han kneb øjnene en anelse sammen ved hendes ord. Han vidste godt at hun var blevet skuffet en masse gange, og det var vel egentlig også derfor at hun var så afvisende? Og derfor hun satte forventningerne til ham så højt? ”Leah.. har jeg ikke holdt mit ord indtil videre? Jeg har gjort præcist som jeg har lovet dig, det må vel efterhånden gå op for dig at jeg er en mand af mit ord?” spurgte han roligt, som han betragtede hende stilfærdigt. Løgn var det jo ikke engang, helt tilbage fra start havde han holdt sit ord overfor hende, så hun måtte da efterhånden være overbevist om at han ikke var som de andre mænd hun havde været sammen med? Han havde lovet hende at finde et sted til hende, at få hende væk fra H-huset og det var altså sådan her at han gjorde det! At hun så var bange for at være alene var jo så en hel anden sag, for det havde han faktisk ikke troet om hende, netop fordi hun jo altid færdes rundt alene. Hun kunne jo også bare sige til hvis hun faktisk ønskede at han skulle blive, for ja.. det ville han jo ikke have det mindste imod. Han ville faktisk elske at bo her sammen med hende, være der om natten for hende for at holde om hende, give hende følelsen af at være tryg og sikker, præcis som han havde gjort under deres forrige møde. Han rystede smilende på hovedet til hendes ord, hvor han skænkede hendes mundvig et blidt kys. ”Hvis du vil have jeg skal bo her, sammen med dig, hvorfor siger du det så ikke bare Leah?” spurgte han roligt og lod hovedet søge en anelse på sned. Han lod roligt sine arme glide omkring hendes krop, så han kunne trykke hende blidt ind til sig. ”Jeg vil gerne blive og bo sammen med dig, her i denne lejlighed.. hvis du vil have det,” endte han sandfærdigt og smilede mildt.

[Deleted]

De mange, mange gange, at Leah var endt skuffet, var jo kun skyld i at hun var så afvisende. Hun ville ikke blive skuffet igen, hvilket mange vel også kunne forstå? Sagde man a og gjorde b, så sagde det jo lidt sig selv, at det gik galt med hende. Men at Ryan kun gjorde det som han havde sagt at han ville gøre, var noget som direkte forvirrede hende, for hun anede virkelig ikke hvad pokker hun skulle stille op med det! Folk gav normalt op længe før at de kom så langt som det han havde formået og han fortsatte kampen? Et sted så kunne hun jo virkelig ikke forstå hvorfor, men.. det var vel bare sådan at han var? Et sted så gik hun jo nærmest ud fra, at han var en mand som bare ville tage det når det kom så langt – han skulle bare have tøsen ordentlig med sig først? Det ville om ikke andet, så bestemt heller ikke være noget nyt for hende i den anden ende, for det var i den grad også noget som hun havde oplevet forfærdelig mange gange før, så det var jo også endnu en grund til at hun var som hun var blevet. Hun vendte blikket mod ham. Et sted så forstod hun jo godt hans irritation, selvom det nu kun var noget som direkte måtte tvinge hende i eget forsvar og det var med en umådelig god grund på alle måder endda. Hun trak vejret dybt og med et dybt suk som hun let rystede på hovedet. Det var jo heller ikke fordi at hun ville skændes med ham, men.. han gjorde det bare alt for godt! ”Det er skam slet ikke derfor, Ryan.. Jeg… ved bare ikke hvad jeg skal gøre.. når du gør hvad du har sagt til mig,” sagde hun stille. Et sted så håbede hun vel også på, at hun kunne søge bare en smule forståelse, selvom det nu heller ikke var noget som hun direkte krævede eller forventede af ham på den ene eller den anden måde, om det jo så var noget som han ville det eller ikke. Kysset som han skænkede hendes mundvig, var igen noget som måtte rive hende ud af tankerne, og det at han lagde armene om hende. Nej, han havde aldrig rigtigt vist sig at være som alle andre, foruden den første gang, at de havde stået ansigt til ansigt. Der havde han været præcist ligesom alle andre! Hun lod sig mere end villigt søge ind til ham, hvor hun forsigtigt og næsten prøvende slog armene omkring hans liv. Hun stirrede blot ind i væggen. Hun brød sig ikke om at være alene. På H-huset havde der jo altid været nogen omkring hende, når hun var ude, var der altid nogen som så hende.. det var der jo ikke, hvis hun var alene her. At han jo så havde tolket det som at hun ønskede at han skulle bo der, overraskede hende, selvom.. ja, hun havde vel ikke noget imod det? Hun følte sig jo faktisk frygtelig tryg på ham, så det var jo heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at tingene måtte være når det endelig måtte komme til stykket. ”J-jamen… stedet er vel ikke.. mørkelagt?” spurgte hun stille. Han skulle gøre det af sin egen fri vilje og ikke fordi at det var til glæde for hende, for det var jo slet ikke meningen at det skulle være sådan! Hun vendte blikket stille mod ham og ikke mindst med en meget prøvende mine. ”H-hvis du vil..” tilføjede hun yderst dæmpet.

[ryan]

Leah var virkelig en tøs som var svær at finde ud af, men Ryan fortrød ikke alle de ting som han gjorde for hende, selvom lidt ros af og til gerne måtte være på sin plads, for hun gjorde næsten ikke andet end at afvise ham og alt det gode han faktisk måtte gøre for hende, derfor var hun virkelig også svær at tilfredsstille, selvom at han virkelig prøvede, han prøvede virkelig at vise hende at han ikke ville snyde hende, bedrage hende, som hun jo ellers var så vant til, men.. han var vel også den eneste som måtte behandle hende som et rigtigt individ og ikke bare som et objekt? Det måtte vel også gøre meget? Det virkede bare ikke sådan, når hun altid satte foden ned i jorden og afviste ham, vendte ryggen til ham og nærmest spillede fornærmet over at han gjorde noget rigtigt, selvom han jo faktisk ikke vidste om han gjorde det rigtige, når hun hele tiden måtte afvise ham og næsten give udtryk for at det han gjorde var forkert. Han rynkede brynene og så lettere uforstående på hende, for hendes ord gav jo slet ikke nogen mening! Hun vidste ikke hvad han skulle gøre, når han faktisk gjorde det som han sagde? Når han gjorde det som han sagde, så kunne hun vel bare forberede sig på det som han havde sagt? Det forvirrede ham da kun endnu mere! Han måtte selv slippe et mindre suk, hvor han roligt lod hovedet søge en anelse på sned. ”Hvad med at forberede dig på det som jeg siger jeg vil gøre?” foreslog han stilfærdigt, uden at han tog blikket fra hende. Han så kort tænkende væk og sukkede endnu engang, inden han igen vendte blikket mod hende. ”Leah.. jeg ved godt at du er bange for at jeg skal bedrage dig som alle andre mænd har gjort, men.. det.. ønsker jeg bare ikke,” fortalte han stilfærdigt og i en rolig tone, hvor han betragtede hende lettere afventende. Han forlangte heller ikke at hun skulle tro på ham, for det tvivlede han faktisk på at hun ville, men.. han mente altså sine ord! Han ønskede ikke at bedrage hende, ellers ville han da aldrig være gået så langt med hende! Normalt når han stødte på andre kvinder, så tog han jo bare hvad han ville have for at smutte igen, som Leah var så vant til, men.. han kunne ikke gøre det overfor hende. At hun selv måtte slå armene omkring hans liv, fik ham til at smile et lille muntert smil, for så var hun da ikke helt afvisende. Han lagde roligt sin pande imod hende, også for at fange hende blik igen, som hun havde set ud mod væggen. Han så hende direkte i øjnene, hvor han smilede et lille skævt smil. ”Har jeg ikke fortalt dig det?” spurgte han roligt, som han roligt slap hende, for at trække sin sorte skjorte af, så hans muskuløse overkrop kom til syne igen. Han vendte den venstre skulder imod hende, hvor der var noget af hans sorte dragetatovering, selvom at noget af den var ødelagt, på grund af det store rosa farvede ar på hans bryst, som han havde fået efter hans sammenstød med magikeren der havde skudt et lyn imod ham. ”Tatoveringen beskytter mig imod sollyset,” fortalte han roligt, som han roligt smed den sorte skjorte over den ene skulder, hvor han igen betragtede hende med det skæve smil. Han tog roligt omkring hendes ene hånd, som han gav et blidt klem, idet han også vendte blikket mod deres hænder. ”Jeg vil gerne.. blive boende sammen med dig,” sagde han i en dæmpet tone, som han igen så mod hende.

[Deleted]

Leah var vant til at forberede sig på afslag, skuffelser, sorg, smerte og alt det andet, men ikke decideret det, at man oplevede at det som blev sagt, faktisk også var noget som skulle ske. Det var vel også noget som han kunne mærke på hende? Hun turde virkelig ikke tro på alt det som han sagde, selvom hun virkelig gerne ville! Han var den første som havde behandlet hende på denne her måde, så selvfølgelig var det også noget som hun selv skulle finde ud af, for det var bestemt heller ikke nemt på nogen som helst måde! De isblå øjne vendte hun stille mod hans blik endnu en gang ved hans ord. Hun ønskede virkelig at tro på dem! Virkelig gerne! Hendes hjerte bankede fast mod hendes bryst nu hvor hun måtte stå tæt på ham, for det var bestemt heller ikke fordi at hun havde brændt inde med et ønske om at skulle afvise ham eller noget i den stil, men det at lukke folk så tæt på sig, havde hun ikke direkte haft den bedste erfaring med, hvilket han vel også havde fundet ud af efterhånden? At han et sted næsten lagde op til at hun skulle spørge om han ville blive boende, kunne hun et sted også godt fornemme, selvom hun stadig ikke ønskede at skulle være direkte afhængig af nogen, selvom hun vidste, at det var noget som ville ske, uanset hvordan pokker hun ville vende og dreje den, så ville det jo trods alt også ske uanset hvad! Hun bed sig let i læben og med blikket hvilende mod ham. Han ønskede ikke at svigte hende? Han ønskede ikke at være som alle de andre? Et sted så var det jo selvfølgelig noget som gjorde hende frygtelig glad, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. ”Du får det til at lyde som var det en så enkelt ting, Ryan, men det er det altså ikke!” Ikke fordi at hun ville råbe af ham, men bare markere, at hun ikke vidste hvordan pokker man gjorde det! Hun vidste ikke hvordan man skulle forberede sig på noget som man decideret aldrig nogensinde havde oplevet før, så det var jo heller ikke noget som måtte sige så lidt når alt endelig måtte komme til alt. Hun vendte blikket stille ned mod sine fødder, som hun stod der og med armene trygt hvilende omkring hans skikkelse. Hun slap ham stille, som han vendte sig med ryggen til hende og fjernede blusen, hvor hun kunne tage tatoveringen i blik. Hun lod hånden ganske forsigtigt stryge mod den. Hun havde hørt om den, men ikke decideret set den så tæt på før. Hun lod hovedet søge let på sned, hvor hun bare nikkede stille. Som han tog hendes hånd, så vendte hun blikket mod den og med en tydelig usikker mine. Hun hadet når hun ikke vidste hvordan fanden hun skal gøre! At han gerne ville blive, var noget som hun virkelig var glad for, for hun brød sig virkelig ikke om at være alene og et sted så stolede hun jo også på ham, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun sendte ham et stille og dog meget tøvende og forsigtigt smil. Hun hadet at han havde den effekt på hende som han jo faktisk måtte have! ”Det.. det ville jeg blive glad for.. virkelig,” sagde hun stille og selv en anelse forlegent. Hun kunne virkelig ikke fordrage, at det var sådan at hun skulle have det, men det var nu bare sådan at det nu bare måtte være. Hun stod mere eller mindre bare og stirrede på deres hænder. Det var rart at nogen faktisk ville tage sig af hende, for det var ikke noget som skete meget ofte.

[ryan]

Det at finde en lejlighed til Leah havde bestemt ikke været let, for Ryan havde virkelig søgt efter den bedste, og det var også hvad han nu havde fundet, den var perfekt stor til to, så det at bo her sammen med hende, ville han faktisk et sted se frem til, at have hende for sig selv, få hende væk fra H-huset, for der var ingen tvivl om at han faktisk måtte hade at hun var der. Han nød hendes selskab, han nød hendes kærtegn, han nød at være hende tæt, han nød hendes kys, men mest af alt, nød han den effekt som han havde på hende, det at han kunne gøre hende tryg, gøre hende sikker, for han nød at give hende følelsen af at blive set, af at føle sig som et individ og ikke som et objekt og han gjorde vel også jobbet ordentligt? Hun havde ikke skubbet ham fra sig, havde flere gange givet udtryk for at hun gerne ville se ham, selvom at hun også forvirrede ham mere end noget andet, når hun pludselig drejede som på en tallerken og nærmest gav udtryk for at hun ikke ønskede ham nær, at han skulle forsvinde, hvilket han også fint kunne, for han havde skam andre ting han kunne give sig til, hvis hun fandt det som om at han spildte hendes tid. Han himlede svagt med øjnene, som hun igen hævede stemmen overfor ham, noget som han faktisk også var træt af, for hun talte til ham som var han tungnem og stupid, hvilket han virkelig ikke var! Han kunne godt slå to og to sammen! Han sukkede højlydt, som et tydeligt tegn til at han var træt af det, inden han igen vendte blikket mod hende og betragtede hende en anelse fast. ”Hvis du ikke vil have noget af det, så sig det i stedet for! Ellers så vær en god pige og tag imod det,” hvislede han i en dæmpet tone, som han ikke veg blikket fra hende. Han var træt af at hun ikke kunne bestemme sig. Hun var så usikker på det hele, hvor han næsten bedre kunne lide, når hun var dominerende og faktisk vidste hvad hun ville have. Hun ville væk fra H-huset og det var sådan her det blev, så måtte hun tage imod det eller lade det være og finde hjælp fra en anden, for hans tålmodighed var virkelig ved at rende op! Det var heller ikke fordi han selv ville skændes med hende, for det var han også træt af! Men hun gjorde det virkelig heller ikke let for ham! Hun var svær at forstå, selvom han virkelig prøvede, men han var ikke tankelæser, selvom.. han kunne jo faktisk godt gå ind i hendes sind og læse hendes tanker, men det ville hun jo heller ikke have, hvilket han så heller ikke ville, men derfor var det også svært! Det sitrede let i hans hud, da hun lod hånden stryge over hans tatovering af dragen, selvom den var lidt i stykker, efter arret på hans bryst, som var utroligt tydeligt. At hun stirrede på deres hænder lagde han godt mærke til, hvilket faktisk måtte more ham en anelse. At hun dog gerne ville have ham boende glædede ham faktisk! Han trak roligt hendes hånd op til hans mund, hvor han skænkede hendes håndryg et blidt kys. ”Udmærket.. så bliver jeg boende,” endte han med et stille smil, inden han slap hendes hånd, for at lukke skydedørene, som han rullede dem sammen, blot for at vende sig imod hende igen. ”Nå.. du burde hvile, det er vidst langt over din sengetid,” svarede han med et kækt smil, inden han stillede sig bag hende og vendte dem imod sengen. ”Desuden skal du prøve den af,” hviskede han i en rolig tone mod hendes ene øre, blot for at skænke hendes nøgne skulder et blidt kys.

[Deleted]

Leah vidste udmærket godt, at hun under ingen omstændigheder var nem at være i hus med, selvom det virkelig ikke var noget som hun gjorde med vilje. Hun ville bare ikke skuffes og når han så endelig måtte opnå hendes forventninger, for hun følte virkelig at hun måtte sætte dem så lavt, at man skulle tro at det måtte være løgn og det var bestemt heller ikke en tanke som hun brød sig om, så.. det var vel mest for sin egen overlevelses skyld, at hun måtte afvise ham på denne her måde? Det var ikke fordi at hun ønskede at skulle gøre ham mere frustreret, for det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at skulle gøre det værre for ham, for hvis der var noget som frustrerede hende, så var det at se ham vred og irriteret. Hun hadet at skændes, men hvis det var det som det krævede for hende at skulle holde ham bare en smule på afstand, så var det virkelig også det hele værd set i hendes øjne, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun hadet at skændes med ham og hun hadet at diskutere, men så mange gange, at hun havde været bange for at han ville gøre det samme.. at hun ville forvente og håbe på alt for meget og at det jo så ville ende med at gøre det samme i den anden ende, hvilket faktisk var noget som gjorde hende direkte irriteret i sig selv, og så skulle der ikke meget til, før hun blev irriteret på andre omkring sig, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun fnøs ganske kortfattet og vendte blikket op mod ham. ”Det er virkelig ikke så nemt som det lyder!” endte hun med en næsten så forfærdet mine, selvom hun virkelig bare prøvede at bide det i sig, s var det en større frustration, end det som hun egentlig måtte bryde sig om, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke. Hun vendte sig mod sengen. Det var nemlig langt over hendes sengetid, selvom det nu heller ikke var fordi at hun kunne gøre noget som helst ved det når alt endelig måtte komme til alt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun var også træt, han havde holdt hende oppe, selvom det i den grad også havde været det hele værd, også selv set i hendes øjne, men.. hvad pokker skulle man sige til det? Tak? Det var bestemt heller ikke noget som hun var særlig begejstret for i den anden ende, men.. ja, det var vel også nødvendigt før eller siden? Hun sukkede stille, som han stillede sig bag hende, skænkede hendes et kys, hvor hun selv bare stod og stirrede på sengen med en næsten forundrende mine. Ja, hvad skulle hun da sige? ”Jamen… hvor skal du så sove?” spurgte hun stille, som hun stille vendte blikket direkte mod ham og over sin ene skulder. Det som hun dog var mest bange for, var jo hendes behov for at have nogen tæt på sig.. det var jo heller ikke fordi at hun ville tvinge ham til det ene eller det andet, men det var nok noget som hun måtte finde ud af før eller siden. Hun gik varsomt hen, hvor hun satte sig på sengen, selvom det var noget som hun gjorde ganske så roligt og ganske så stille. Det var jo stadig som om at hun var bange for at røre ved tingene. Hun ønskede jo heller ikke at ødelægge noget, men.. det var jo så fint kontra hvad hun var vant til.

[ryan]

At flytte ind sammen med Leah var faktisk ikke noget som Ryan som sådan havde regnet med ville ske. Han havde slet ikke regnet med at han ville flytte sammen med nogen på noget som helst tidspunkt! Men.. et sted nød han af tanken, så vidste han også hvor han havde hende, hvad hun lavede, og det plus at han kunne holde hende med selskab, for så var det ham som måtte bo sammen med hende og ingen andre! Dog vidste han ikke hvorvidt det var godt eller skidt, at de gik op og ned ad hinanden døgnet rundt, for.. de skændes allerede så meget i forvejen, så hvorfor skulle det ikke ske, når de boede sammen konstant? Det kunne selvfølgelig også helle til den bedre side, så de faktisk endte med at vænne sig til hinanden, så der blev mindre skænderier, fordi de også kom bedre ind på hinanden og hinandens livsstil. Han håbede selvfølgelig på det sidste, men skulle han være ærlig, så regnede han ikke med at de stoppede med at skændes. Det var jo allerede ved at gå galt for øjeblikket! Han himlede svagt med øjnene og fnøs kortfattet, inden han rystede opgivende på hovedet. ”Fint..” mumlede han sammenbidt. Hun fik ret og han fik ro. Det var ikke så enkelt? Hvad kunne ikke være mere simpelt end det han gjorde? Han gjorde jo nøjagtig det som han sagde! Så måtte hun jo bare forberede sig på det i stedet for! Det var heller ikke fordi at han gad at skændes, men dette var virkelig ved at gå ham på nerverne! Hun kunne bare sige hvis hun ville have det eller ej, for så ville han købe det til hende og ellers så måtte hun jo finde sig i at være boende på H-huset, så det var skam op til hende selv. Det kunne jo også være ligegyldigt. Hun kunne få lov til at sove på det, vælge i morgen, for de kunne jo heller ikke blive her, eftersom han ikke ejede det endnu. At hun spurgte hvor han skulle sove, fik ham til at vende blikket roligt mod hende. Der var jo faktisk kun én seng, så det var jo også noget som de skulle finde ud af, hvis de skulle bo sammen. Han kunne fint sove på sofaen, men.. hvis han skulle bo her, ville han selv sætte pris på sin egen seng. Medmindre hun hellere ville dele. Han trak svagt på skuldrene. ”Det ved jeg ikke.. det er sådan set op til dig. Jeg kan sove på sofaen, eller her i sengen,” svarede han stilfærdigt. Han tvivlede på at hun ville have at han skulle gå, men hellere blive, hvilket nok også var det bedste, eftersom det var ham som havde bragt hende hertil. Han smilede skævt og morende, som hun næsten forsigtigt satte sig på sengekanten, som om den var giftig. Han rystede smilende på hovedet, inden han selv satte sig over gavlenden og skubbede sig selv længere ind på sengen, så han lagde sig i midten med hænderne i nakken. ”Ahh!” sukkede han lettende, som det faktisk var dejligt at ligge i en ordentlig seng igen. Han smed roligt den sorte skjorte fra sig, som han alligevel ikke havde den på. ”Hvad er du bange for? At den ikke kan holde til din lette vægt?” spurgte han stilfærdigt og vendte blikket mod hende. Han klappede roligt på sengen. ”Kom nu op og læg dig, se om du kan lide den,” opfordrede han roligt, inden han igen lagde hænderne i nakken og ellers bare valgte at slappe af.

[Deleted]

Leah havde virkelig ikke det mindste imod at have Ryan til at blive boende her. Så følte hun heller ikke at hun snyltede på ham eller var til besvær, for.. ja, han var jo selv til stede her i huset. At sollyset så ikke havde alverdens betydning når det måtte komme til ham, var jo så noget som faktisk kun måtte lette hende og endda på alle måder endda, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare den rene sandhed for hendes del. Hun var bange for ham et sted.. hun frygtede at han opnåede alle hendes forventninger og faktisk nåede helt ind til hende og skrottede hende ligesom alle andre. Et sted så var det jo også noget af det som hun faktisk måtte være mest bange for, for.. hun kunne rigtig godt lide ham. Hun ville slet ikke have noget imod at have ham rendende her. Så var der også en at dele pladsen med og hun ville heller ikke være alene, hvilket i den grad var noget af det bedste af det hele når det endelig måtte komme til alt! Hun blinkede med øjnene. At skubbe ham væk, var det nærmeste og det nemmeste, når de nu endelig måtte være oppe at skændes. Det var jo bare hendes måde at reagere på, at tage sig selv i forsvar på, for det havde været det eneste – som for hendes vedkommende, havde haft nogen som helst effekt når det endelig måtte komme til stykket, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Et sted så synes hun det var meget upassende at forvise ham til sofaen, også fordi at han netop var den som havde skænket hende dette sted og derved også en helt ny chance for et liv! Et liv uden prostitution, selvom mange af de behov stadig måtte følge med, så var det bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ville blande ham ind i.. det var noget som hun skam nok skulle finde ud af på andet vis, hvis det endelig var det. Hun blev siddende på sengekanten og bare stirrede på ham, selvom det næsten overraskede hende, at han bare smed blusen og nærmest kastede sig ned i sengen, hvor hun endte med et næsten tydeligt gisp. Hun vendte blikket overrasket mod ham. At man bare kunne kaste sig ned i møblerne på den måde! Hun bed sig let i læben, hvor hun bare kravlede hen og lagde sig ned i sengen, selvom det nu igen var ganske så forsigtigt. Af hvad hun var vant til, så var dette jo det rene luksus og hun kunne virkelig ikke gøre noget andet ned bare at nyde den tanke og frygtelig meget endda! ”Du.. du skal ikke sove på sofaen, Ryan..” Hun lagde den ene hånd under hendes hoved, som hun lå med fronten til ham og hvilende på siden. Det var faktisk rart at hun kunne være i nærheden af nogen som slet ikke reagerede på den sensuelle dæmon i hende. Det var virkelig noget af det bedste af det hele! Hun kunne se ham i øjnene uden at han direkte lystede at overfalde hende? Det var virkelig, virkelig rart. Hun lukkede øjnene kun for en kort stund. Hun var virkelig ved at være træt. Vel også derfor at hun ikke ønskede at skændes med ham? ”Du kan… tage halve sengen? Jeg fylder jo heller ikke så meget.” Nej, det var ikke fordi at hun lagde op til noget, men.. hun prøvede vel et sted bare at vise lidt taknemmelighed?

[ryan]

Det at flytte sammen med Leah, måtte virkelig være det sidste som Ryan havde regnet med, for han havde ikke engang selv overvejet det, da han havde været på udkig efter lejligheden til hende, der havde han bare haft hende i tankerne og det at få hende væk fra horehuset, for det var jo faktisk det han ville, skænke hende et normalt liv, selvom hun jo selvfølgelig havde sine behov som sensuel dæmon, så nok hun ikke var prostitueret, men hun skulle jo også have sine lyster stillet på en eller anden måde. Det var ikke fordi at han ville stille sig til rådighed, bare fordi at de nu skulle bo under samme tag og indtil videre også dele samme seng, selvom den også var stor nok til at rumme to personer, hvis ikke flere. Han var dog sikker på at de ville møde diverse forhindringer på vejen, for det at bo sammen var nok lettere sagt end gjort, dog ville han selvfølgelig ikke have noget imod det, og nu havde han også takket ja til at blive boende sammen med hende, hvilket han så også ville give en chance og gik det ikke, så måtte han jo bare gøre som han plejede og hun måtte få stedet for sig selv, for nok han betalte det, men det var skam også fordi at det var tiltænkt hende og ingen andre! Men nu hvor han skulle bo under samme tag kunne det jo bare blive skrevet ind i hans navn, så hun ikke skulle tænke på noget som helst, foruden at bo her naturligvis. Et sted måtte han faktisk se frem til det, selvom de vel ville få deres skænderier at se til? For tænkte man over det, så havde de en tendens til at misforstå hinanden, hvor de altid kom op at skændes, så han betvivlede virkelig ikke at de fik sit at se til. De dyblå øjne faldt stille på hendes skikkelse, som hun valgte at kravle ind på sengen og lægge sig, hvor han stadig måtte more sig over at hun var så forsigtig. Tingene i lejligheden var af god kvalitet, så det var jo ikke fordi at hun havde behov for at frygte for at ødelægge dem, for de kunne skam sagtens holde til hendes og hans egen vægt, selv på samme tid. Han drejede roligt hovedet og tog hende i blik, da hun valgte at lægge sig med fronten mod ham, så hun selv lå på siden. Et stille smil hvilede på hans læber, da hun sagde at hun ikke ville lade ham sove på sofaen. Han så roligt rundt i rummet, inden han selv valgte at lægge sig med fronten mod hende, så han også kom det lille stykke tættere på hende, skønt der stadig var et stykke imellem dem. Han lagde roligt albuen og overarmen mod sengen, hvor han lod hovedet hvile i hånden, uden at han tog blikket fra hende. ”Så.. du vil altså have, at jeg skal ligge her hos dig? I samme seng? Hele natten?” spurgte han stilfærdigt, hvor et skævt smil gled over hans læber. Ikke fordi at han havde noget imod det, for han ville da foretrække at sove i sengen end på sofaen, skønt at en sofa var bedre end ingenting. Han lagde sig roligt ned på ryggen igen. ”Udmærket, hvis du er sikker på det så..” Han trak roligt bukserne af sig, så han ikke lå andet end i de mørke underbukser, hvor han roligt trak dynen over sig. Det var jo ikke fordi at hun ikke havde set det hele før, for.. det havde hun faktisk gjort under deres forrige møde.