Night or day? I'm waiting for you..

[ryan]

Mørket havde lagt sig over Dvasias, som en stor skygge der blev spredt af månen selv. Det var ikke nær så køligt som det plejede, netop fordi foråret var på vej ind over landet, det var dog stadig koldt om natten, som denne nat. Det var dog ikke noget som Ryan lagde mærke til, for han var vampyr og kunne derfor ikke fryse, så det var ikke fordi at kulden eller vinden måtte irritere eller genere ham på nogen måde. Han sad i øjeblikket på et tag og betragtede den store måne, der næsten var fuld. Han bar en sort skjorte, der var knappet op, så man kunne betragte hans muskuløse krop og ellers nogle mørke jeans med nogle sorte sko, der var forholdsvis nye og af god kvalitet – nogle han selv havde tryllet frem. Hans arme hvilede i hans nakke, imens de dybblå øjne så efter månen med et dovent skær. Han havde ikke set Leah i et godt stykke tid efter deres forrige møde, som sædvanligt. Han var dog tilfreds med det forrige møde, netop fordi at han var den eneste der havde formået at give hende den nydelse, hvor han faktisk også ønskede at være den eneste, selvom det vel var tosset af ham? Hvor længe der helt præcist var gået siden sidst, vidste han ikke, men det måtte næsten være hen ad en uge, hvis ikke mere. Han havde været i byen for mange dage, og nu hvor han ikke havde set Leah i et godt stykke tid, så var han gået tilbage til det sædvanlige; at voldtage andre, sådan som hans hobby måtte være. Han kunne jo ikke vente på hende i al evighed, eller det kunne han godt, for han var jo vampyr, men ikke når han var så afhængig af en kvindes nærvær, som Leah måtte være med mændenes, desuden så gik det vel lige op? Hun havde sit job og han havde sin hobby, det var en balance, som gik op i sig selv. Han strøg en hånd igennem de halvlange lokker, imens de dybblå øjne kort faldt over byens gader, som han havde en fantastisk udsigt fra det tag han lå på. Han havde faktisk ventet på Leah i lang tid, han var gået forbi horehuset både nat og dag, denne gang lidt mere diskret så hun ikke ville opdage ham, han havde ventet på hende udenfor, selvom hun aldrig var kommet ud, så hun måtte vel få det mest nødvendige derinde? Noget som virkelig måtte irritere ham! Hun havde ikke tid til andet end at tilfredsstille vilde mænds lyster, som ikke engang havde en hjerne som de kunne tænke med, nej de tænkte kun med de nedre dele. Han fnøs ved tanken, tog et sug af den cigaret der hvilede i hans mund, inden han med en irriterende brummen pustede røgen ud igen. Han kunne vel egentlig være ligeglad? Han havde ikke brug for hende! Havde han? Efter deres forrige møde var han ikke helt sikker. Han havde faktisk brugt dage på at se om han kunne skaffe sig et hjem, så han kunne få Leah ud af det afskum af et hus hun boede i. Han havde jo trods alt lovet hende at han ville hjælpe hende, så han prøvede også, selvom det ikke ligefrem var let, for han var ikke fuldblods warlock, så han kunne ikke bare trylle et hus frem sådan uden videre, det overgik hans kræfter. Han havde kun warlockblod i årene, han var jo mest fuldblodsvampyr. Men han forsøgte om ikke andet!

[Deleted]

Det var endnu en gang gået hen og blevet aften. Leah var virkelig endt med at gå i selvsving efter Ryans besøg i H-huset og det var.. underligt et sted? Denne gang kunne man vel fint sige, at det var hende som ikke formåede at skulle få ham ud af hovedet og et sted var det hende temmelig skræmmende og på alle måder endda, det var heller ikke noget som man skulle tage meget fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hun havde ikke set ham i det som måtte være en uge.. hvis det ikke var mere end det? Ikke fordi at det var noget som direkte kunne gøre hende noget som sådan, for det var jo bare sådan at det var? Det var heller ikke fordi at hun havde haft troen på at hun skulle se ham igen, men håbet havde vel været der? Håbet havde vel været der for at han ville opsøge hende igen som han havde gjort dengang? Selvom han havde startet ud med halvvejs at skælde hende ud på grund af hans manglende lyst til hans hobby, selvom det ikke havde gjort hende det mindste! Hun havde nydt at det var ham som havde været hende tæt på, at han havde tænkt på hendes behov frem for noget andet og nu hvor hun stod her som hun gjorde i øjeblikket. Hun havde taget fri for i aften, selvom den aften fri ikke gik som den var hende planlagt. Den mørke kappe trak hun omkring sin slanke og ellers så perfekte skikkelse, da hun bevægede sig væk fra hendes såkaldte hjem og ned igennem gaden. Hun havde bare brug for en luftforandring for en gangs skyld. Mand efter mand havde svigtet og skuffet hende, for et sted havde hun jo håbet at de ville gøre nøjagtigt det samme som det Ryan havde gjort og det var slet ikke gået som det hun havde haft lyst til, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. En mandlig skikkelse fulgte hende tæt i hælene, hvilket hun havde lagt mærke til. ”Så lad mig da være!” Den sensuelle klang i stemmen var slet ikke noget som hun kunne lægge skjul på, for det var jo trods alt bare det som hun var, selvom hun virkelig var ved at være så skræmmende træt af det, at man skulle tro at det måtte være løgn. Hun hadet virkelig hvad hun måtte være og hun hadet det kun mere og mere, så det var heller ikke fordi at det var noget som sagde så lidt i den anden ende. Manden endte blot med at le, da han tvang sig helt op bag hende og lagde hånden for hendes mund og den anden omkring hendes skikkelse, så hun stod helt tæt ind mod hans favn. Hun gispede kraftigt idet hun endte med at stivne, da hun blev revet med mod den nærmeste gyde. Øjnene klemte hun fast sammen og selvom hun gjorde den kraftige modstand, så var hun virkelig ikke i stand til at gøre meget modstand, hvilket virkelig var noget som måtte irritere hende noget så voldsomt! Hun ville bare ikke være med til det her mere! Hun havde fået nok af det! Om hun så skulle sulte sig selv, så gjorde hun det! Ryan ønskede at være den eneste som gjorde det ved hende? Hvorfor pokker havde han så ikke været der?! Han havde svigtet hende! Ligesom alle andre! Hun mumlede fast bag hans hånd, selvom han var langt stærkere end hende. Hun kunne ikke gøre meget modstand! Hvilket faktisk var en tanke som hun direkte måtte hade!

[ryan]

Ryan vidste godt at han havde sagt at han ville være den eneste der gav hende den form for nydelse, men det kunne han vel stadig være, selvom hun passede sit job? Det kunne hun jo ikke stoppe på grund af ham bare sådan uden videre. Hun skulle tjene penge, hvilket hun fik ved at stille mændenes ustyrlige lyster, og han kunne vel være ligeglad? Han legede med cigaretten i munden, som han lod den rulle fra den ene side til den anden, imens de dybblå øjne hvilede dovent på månen og den mørke nattehimmel. Lyden af den sensuelle stemme, var noget som Ryan fangede ganske hurtigt, for den lød nemlig nået så velkendt. Han rettede sig op, hvor et lille træk i mundvigen gled over hans læber, inden hans dybblå øjne søgte ganske let rundt. Som han sad oppe på taget, så havde han faktisk en ret så god udsigt over det hele. Han så ned i gyden der var ved det tag han sad på, hvor blikket faldt på manden, der havde trukket kvinden med sig ind. Et svagt smil gled over hans læber, hvilken kunst at voldtage andre, eller nok blot en syg form for underholdning, hvilket han også godt vidste, men hvorfor stoppe? Han fik jo sin sjov ud af det. Han iagttog dem ganske let, som manden greb omkring kvinden, inden han studerede kvinden ganske let. Hun havde en mørk kappe på med hætte, så det var svært at se hendes ansigt, og det at manden lagde hånden overfor hendes mund, gjorde det ikke ligefrem bedre for at kunne høre hendes stemme. Han sad blot oppe på taget og betragtede dem ganske let, indtil han fik et glimt af kvinden.. Leah? Et morende smil gled over hans læber, hvor han rystede smilende på hovedet til hele sceneriet. Han gjorde et let skub og satte af fra taget, som han sprang ned fra, inden han endte nede i gyden. Han vendte blikket mod manden, hvor han indsnusede de tos dufte. Han kunne tydeligt lugte at det var Leah, for hendes duft, var noget som altid havde revet i hans lugtesans. ”Hey! Hun er min,” hvislede han fast, som han gjorde en hurtig bevægelse og endte bag manden. Og inden manden ville kunne nå at gøre nogen former for modstand, så lukkede Ryan hans hænder omkring mandens nakke og kæbeparti, inden han brækkede mandens nakke, hvilket gav en frygtelig knæklyd og fik manden til at falde død til jorden, uden at han bevægede sig. Ryan så fra manden til Leah, hvor han sendte hende et drillende smil. ”Hey smukke,” hilste han lettere kækt og med den drillesyge undertone. Det var lang tid siden at han havde set hende sidst og han måtte indrømme at han virkelig havde savnet at være sammen med hende, at høre hendes stemme og mærke hendes krop. Han kunne ikke komme udenom at deres forrige møde virkelig havde været fantastisk. Han tog et sidste sug af cigaretten, inden han kastede den fra sig, blot for at vende sin opmærksomhed imod hende igen. ”Hvorfor undre det mig ikke at finde dig her?” spurgte han stilfærdigt, som han vendte blikket mod manden, der lå død for deres fødder, inden han så tilbage mod hende, ”med en mand?” Han smilede drilsk til hende, for han kunne ikke komme udenom at det virkelig måtte more ham, og det var noget så gevaldigt!

[Deleted]

Leah var ganske enkelt bare blevet vant til at hun skulle klare det hele alene og det var også noget som hun agtet at gøre det, hvad end om det var noget som hun gjorde godt eller ikke, for hun var bestemt ikke særlig god til det her, og hun vidste det udmærket godt. Endnu en gang var det hende som var blevet ladt til sig selv og det sagde vel egentlig også sig selv, at hun gik tilbage i de ældgamle vaner og bare.. gjorde det som var hende nødvendigt for sin egen overlevelse? Som denne mand havde valgt at tage fat om hende, så var det som hun blev tvunget direkte tilbage til det gamle som hun ellers var så skræmmende kendt med fra før af. Hun dirrede kraftigt, selvom hun allerede havde fundet ud af, at modstand var fuldstændig nytteløs! Hun himlede svagt med øjnene, som hun bare valgte at opgive alt det som man kunne kalde for modstand, for hun ville ikke få det mindste ud af det uanset. Så kunne hun vel lige så godt få det overstået! Hendes hjerte hamrede for livet mod hendes bryst, som flere galoperende heste! Hun stivnede ved den ellers så velkendte stemme, var noget som hun tydeligt var i stand til at høre, noget som fik hende til at dreje hovedet allerede med det samme. Hvad pokker lavede han dog her?! Hun nåede ikke engang at reagere før, at han var henne ved manden og vred hans nakke rundt, hvor den tydelige knæk-lyd ramte hendes øre. Det fik det til at løbe koldt ned af hendes ryg. Når man så det på denne måde, så var det jo direkte barbarisk! Øjnene kneb hun lettere sammen, som hun vendte sig roligt mod hans skikkelse. Umiddelbart så valgte hun at trække sig en anelse væk fra den døde mand på jorden. Hun havde ikke arbejdet i nogle dage, så det var også noget som hun efterhånden godt kunne mærke. Hun ville bare ikke have nogen tættere på sig end det som hun havde haft Ryan, så det var jo et kæmpe problem for hende! ”Var det der virkelig nødvendigt?” I hendes øjne så havde han svigtet. Han var kommet, han havde vist hende, han havde taget og skænket og så var han bare forduftet siden dengang, hvilket faktisk var noget som hun kunne være direkte sur over, selvom hun ikke ville give ham den tilfredsstillelse, at skulle se sur ud, hvis hun ellers kunne blive fri for det. Hun ønskede vel egentlig bare at have lov til at være lidt i fred for en gangs skyld? For hendes del, så det at komme lidt væk fra det hele, var noget af det som hun i den grad også havde brug for efterhånden, for det andet var virkelig noget som kunne frustrere hende og noget så frygtelig voldsomt. Hun himlede med øjnene og rystede så på hovedet. ”Overrasker det i det hele taget nogen, at finde mig med en mand? At finde mig stående i en mands arme?” spurgte hun ganske stilfærdigt, hvor hun igen vendte blikket mod ham. Lige nu ville hun bare væk.. hun havde brug noget luft og det fik hun bare ikke med ham tæt på, for han var en af de få som virkelig kunne få hende til at koge og med de kommentarer, så var det så sandelig heller ikke måden, hvorpå at man skulle nå ind til hende på! Hun knyttede næverne let og med den næsten irritable mine i blikket. ”Hvad laver du i det hele taget her, Ryan?” spurgte hun kortfattet, selvom tonen kun måtte gøre det klart, at hun i den grad krævede sine svar.

[ryan]

Det var ikke fordi at Ryan var blevet væk med sin gode vilje, men det var jo heller ikke fordi at de var et par eller noget i den dur, det havde vel bare været en engangsforestilling? Han vidste ikke hvordan de overhovedet havde trukket den så langt for.. det forvirrede ham virkelig! Han havde virkelig nydt den aften med hende, skænket hende en nydelse hun ikke havde fået før, lagt og holdt om hende hele natten, selvom han jo havde været nød til at smutte før eller siden, for ellers fik hun jo bare ballade og det var jo heller ikke fordi at han ville have at hun skulle flytte på gaden på grund af ham, han havde faktisk forsøgt at finde en mulighed for hende, han havde jo lovet hende at han ville hjælpe hende. De dybblå øjne betragtede hende ganske let, med morskab i blikket – som altid. Hun virkede.. irriteret? Han himlede let med øjnene ved tanken, det var typisk hende at være i det dårlige humør! Hvorfor hun var irriteret på ham vidste han til gengæld ikke, for det var ikke fordi at han ikke havde ventet på hende, han havde faktisk ikke gjort andet, men eftersom de heller ikke boede sammen, så var det jo ikke fordi at han kunne se hende hver dag, og hvis han boede sammen med hende, så ville han da helt sikkert gå ud af sit gode skind! Han vendte blikket mod manden til hendes spørgsmål, inden han så tilbage på hende og trak svagt på skuldrene. ”Jeg reddede da dig.. gjorde jeg ikke?” spurgte han med den drillende undertone, imens de blå øjne hvilede muntert og dog lumsk på hende. Han tillod desuden ikke at nogen lagde en hånd på hende – når det var udenfor jobbet vel at mærke. Det drillesyge glimt forlod ganske roligt de dybblå øjne, som de endte mere tænkende. Han kunne høre på hendes hjerte at hun var vred, men hvorfor? Det irriterede ham faktisk at han ikke vidste det, specielt fordi han ikke vidste hvad han havde gjort galt. Han havde da ikke svigtet hende! Han havde ønsket at være hende helt tæt, at tilfredsstille hende og bringe hende nydelse, hvor han faktisk havde fået hendes tilladelse og ikke bare taget det. Han havde ikke ladet hende ligge som affald, men blevet hos hende for at holde om hende også som et tegn på at han ikke var ude efter det samme som så mange andre mænd. Og jovist han havde været andre kvinder tætte i disse dage han ikke havde set Leah, men igen; de var ikke et par! Hun kunne ikke forbyde ham det, uanset hvor meget hun så end forkastede det, men han respekterede også hendes job, et job som han selv måtte finde forkastende, for hvem gad underkaste sig andre? Han kneb øjnene sammen til hendes ord. ”Udenfor jobbet gør det,” svarede han med det sarkastiske smil på læberne, hvor det vel næsten var tydeligt at han var utilfreds med det? Det var han om ikke andet. Han trak svagt på skuldrene til hendes ord. ”Jeg hørte din stemme, så hvordan manden trak dig herind og nu står jeg så her,” svarede han med et drilsk smil, som han vidste at det ikke var hvad hun havde ønsket svar på. ”Jeg har ventet på dig,” fortalte han videre og med en sandfærdig tone, som han roligt lagde armene over kors og så kortfattet på hende.

[Deleted]

Pointen for Leah, var at Ryan havde valgt at blive væk fra hende. Det var nu heller ikke fordi at det var noget som kom bag på hende, for han havde jo trods alt bare gjort ligesom alle andre, hvad end om det var en tanke som hun brød sig om det eller ikke, så var det end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Tanken var faktisk noget som skræmte hende en del, for dette havde virkelig gjort ondt! Han havde været den første som hun for alvor havde endt med at skulle give sig fuldkommen hen til – Hun havde brudt et af de store løfter til hende selv når det kom til lige netop dette, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt. Det var virkelig noget af det værste som hun nogensinde havde oplevet før! Hun knyttede næverne let. Han havde gjort sit og bare ladet hende ligge som alle andre havde gjort, så hun havde vel taget fejl af ham? Han havde endda sagt at han var den eneste som skulle og burde give hende det, men han var bare blevet væk? Det var jo slet ikke noget som gav nogen mening for hende! Så det var vel en selvfølge, at hun var vred? Det kunne vel ikke overraske nogen som helst? Hun sendte ham et direkte trodsigt blik. ”Du reddet mig?” gentog hun spidst. ”Han kunne jo bare have fået hvad han ville have, så var jeg jo gået fri igen..” Hun trak let på skuldrene. Så det var bestemt heller ikke fordi at han havde reddet hende fra noget som helst, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Den munterhed som han bar med sig, var bestemt ikke noget som hun kunne eller ville dele med ham, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun vendte blikket væk fra ham og med et mindre fnys. Hun ville slet ikke have noget med ham at gøre! Hun havde endda givet sig hen til ham, givet ham den mulighed og hun kunne ikke komme udenom at hun virkelig havde nydt det, at have ham så tæt på, så nu havde hun ganske enkelt sagt stop. Hun ville ikke mere, for hun havde ikke fået det mindste ud af det, andet end at ende fuldkommen skuffet i den anden ende, og det ville hun bestemt ikke igennem en gang mere! Nok var han blevet liggende bagefter, snakket med hende inden han var søgt videre.. at han jo så havde haft mange andre efter det, var faktisk det som naget hende mest, for.. hun ønskede vel at være den eneste? Selvom det slet ikke var noget som gik som hun ville det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At han havde ventet på hende, var kun noget som gjorde hende endnu mere vred end det som godt måtte være i den anden ende. Hun fnøs endnu en gang og med den samme faste mine som før. Det var bestemt ikke i disse dage, at han burde komme hende på tværs! Hun var da bange for at hun ville ende med at gøre noget som hun ville fortryde i den anden ende, og det var slet ikke noget som hun ønskede hvis hun kunne undgå det! ”Du har ventet på mig? Du har ventet på mig?!” gentog hun med en næsten vrissende stemme. Det var virkelig den tand for meget for hende! ”Jeg har intet set til dig siden den aften, Ryan! Har du bare taget og fået hvad du ville have og så smuttet igen? Hvor mange kvinders skød har du besøgt siden du lod mig blive?” spurgte hun med en kortfattet stemme. Hun vendte sig igen væk fra ham. Hun kogte virkelig!

[ryan]

Hvorfor Leah overhovedet var så sur, var noget som Ryan virkelig var uvidende omkring, for.. han havde da ikke skrottet hende! Han havde faktisk ventet på hende, for hun havde trods alt sit job og det var noget som han desværre ikke kunne forhindre hende i og hvorfor skulle han? Hun kunne ikke brødføde sig ellers. At hun så var så sur på ham, var noget som han ikke forstod, for det var jo ikke fordi at han var blevet væk, han var her jo nu? Det var jo heller ikke hans skyld, at han ikke var stødt ind i hende før, han havde jo trods alt ventet på hende og nu var han dukket op, fordi han var faldet over hende. Han kneb øjnene fast sammen til hendes ord. Hun ville bare have ladet manden gøre hvad han ville? Han fnøs kortfattet. ”Så er jeg glad for at jeg vred halsen om på ham,” svarede han i en dæmpet dog kortfattet tone, med det sarkastiske smil på læberne. Han tillod skam ikke at hun blev overfaldt midt på gaden eller voldtaget for den sags skyld! ”Jeg skulle måske have ladet jer to turtelduer være i fred?” spurgte han videre med et drilsk smil på læberne, som han lagde armene over kors, imens han betragtede hende med morskab i blikket endnu engang. Hvorfor hun var så vred på ham forstod han ærligtalt ikke, for han havde da ikke opgivet hende endnu. Enhver mand hun havde mødt havde lovet hende guld og grønne skove, taget hvad de ville have for at lade hende ligge som affald bagefter, han havde langt fra gjort det samme! Han havde vundet hendes tillid på ærlig og redelig vis, han var blevet for at holde om hende, holde hende med selskab og ikke bare smutte fra hende, han var her endnu, han havde slet ikke forladt hende på noget tidspunkt og han ledte endnu efter muligheder for at få hende væk fra horehuset og så var hun sur på ham? Det gik virkelig langt over hans forstand. Nej, han havde ikke set hende i nogle dage, noget der mere eller mindre svarede til en uge, men det var da ikke ensbetydende med at han havde opgivet hende! Han havde godt nok været sammen med andre kvinder, men det havde hun jo også med andre mænd – gik han da ud fra, for det var jo hendes job. Hun virkede.. skuffet? Vred var hun i hvert fald! Han så lettere forundret på hende til hendes ord. ”Hov, hov! Jeg står her da endnu, gør jeg ikke? Så kom ikke med dit prædikeri om at jeg bare har taget og efterladt dig som affald, for jeg blev hos dig den nat, gjorde jeg ikke? Og jeg har skam ikke glemt dig!” svarede han stilfærdigt, som han kneb øjnene fast sammen. Han gad ikke høre på hendes.. dumme ord! Det hele var tåbeligt! Hun talte nærmest som om at de var sammen som et par. En sort skygge lagde sig over hans ansigt til hendes ord, inden han gjorde en hurtig bevægelse, for at ende bag hende, så hans bryst var mod hendes ryg. Han lod den ene arm glide omkring hendes mave, så han kunne trykke hende ind til sig. ”Og hvor mange mænd har du ikke været sammen med siden?” spurgte han koldt og stilfærdigt mod hendes ene øre. Han fandt det bestemt ikke sjovt! Der var desuden en grund til at han prøvede at få hende væk derfra!

[Deleted]

Leah var måske forbandet snæversynet, men det var bestemt også fordi at hun kun havde brug for at skulle tænke på sig selv, det var sådan at det altid havde været, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Der var jo ikke nogen som passet på hende, så måtte hun jo trods alt gøre det selv! Han havde vundet hendes tillid på ærlig og fredelig vis, hun havde åbnet op for ham, givet sig fuldkommen hen til ham, han havde holdt om hende og det hele og nu hvor hun stod i denne situation, at han så havde valgt at tage videre og så uden at vise sig ellers, så var det noget som faktisk havde gjort hende ked af det. Det var ikke direkte fordi at hun var vred som sådan, men mere trist og nedenfor, selvom det nu ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes eget vedkommende. Igen havde hun prøvet at åbne op og igen var det hende som var endt med at blive skrottet i den anden ende, hvilket i den grad også var noget som måtte frustrere hende noget så frygtelig voldsomt! Hun knyttede næverne let. Det at reagere med en vrede, var noget som var langt nemmere for hende end alt det andet, det var end ikke noget som hun ville skjule. Hun reagerede aggressivt og det var nu hendes måde at skulle gøre det på, for det var faktisk sådan at hun havde det bedst med det, når det endelig måtte komme til stykket. Hun trak vejret dybt, også i et forsøg på at skulle slå koldt vand i blodet, selvom det bestemt heller ikke var nemt som sådan, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun sendte ham et direkte vredt blik. ”Du burde lade det ske,” vrissede hun let. Det ville måske lette hende? Om ikke andet, så mens handlingen pågik, selvom det nu ikke så ud til at det var sådan at det ville fortsætte på nogen måde. Hun himlede let med øjnene og slog armene derefter over kors og med den tydelige vrede og irritation i minen som man bare ikke kunne eller skulle tage fejl af. At han søgte efter muligheder hvorpå at han kunne få hende væk fra H-huset, var nu ikke noget som hun rigtigt kunne mærke sig af mere, det var noget som i den grad også måtte irritere hende og endda noget så grusomt også. Han havde lovet hende en masse ting, men det var jo heller ikke fordi at det var noget som hun sådan rigtigt kunne gøre noget som helst ved lige for øjeblikket. Hun fnøs ganske let og vendte blikket direkte mod ham og med den samme vrede i minen, som man slet ikke kunne tage fejl af. ”Du står der endnu? Ja, du står der langt væk fra mig.. Du opsøgte mig den ene gang, Ryan.. Jeg ventede lige så også på dig,” forklarede hun videre. Hun var så sandelig vred nok som det var fra før af, så det at gøre det hele værre, var ikke noget som ville gavne ham i den anden ende, det var helt sikkert! Det stivnede let for hende, da hun pludselig kunne mærke hans arm omkring sig. Hun faldt dog hurtigt til ro igen, selvom det ikke ændrede, at hun faktisk måtte være direkte vred på ham. ”Jeg har ikke tal på det, Ryan.. Kan det ikke være ligegyldigt? Du lod mig i stikken..” Hun vendte sig i hans favn, hvor de endte med at stå front mod front. ”Ligesom alle andre!” Hun kneb øjnene trodsigt sammen, idet hun lod begge hænderne søge mod hans bryst, hvor hun derefter prøvede at skubbe ham væk.

[ryan]

Hvorfor det hele altid skulle gå så galt mellem de to, var noget som Ryan slet ikke forstod sig på. Ved hvert møde havde de været uvenner, nærmest været i et skænderi. Selv ved deres forrige møde havde de startet med at skændes, selvom at det var endt med at de begge var faldet til ro, hvor de havde været utrolig tætte, og han havde ikke forladt hende! Han var blevet hos hende, holdt om hende, holdt hende med selskab, for derefter at søge videre. Hun havde slet ikke noget hun burde klage over! Han havde nok været sammen med andre kvinder, men hun var jo også sammen med andre mænd! Det gik jo lige over, så hvorfor var hun så sur på ham? Han havde ikke skrottet hende på noget tidspunkt, for hun vidste jo udmærket godt at han ikke kunne være blevet hos hende ved deres forrige møde, hun havde jo sit arbejde, hvilket var noget han måtte acceptere om han så kunne det eller ej. Han havde ventet på hende, men hun var ikke kommet ud, og han kunne ikke selv vente i al evighed på hende, så han havde gjort sin hobby – som han plejede at gøre. Desuden hvorfor skulle han ændre det bare på grund af hende? Det var jo heller ikke fordi at hun sagde op ved sit arbejde, derfor havde han også prøvet at se om han ikke kunne skaffe noget til hende, så hun kunne komme væk fra H-huset. Han vendte blikket lettere vredt mod hende, som hun mente at han burde have ladet det ske. Et sarkastisk smil gled over hans læber. ”Jaså? Jamen så er jeg glad for at dræbte ham!” svarede han med en bitter tone. Hvorfor hun var så vred og sur på ham forstod han slet ikke, for han var her jo, hun havde jo ikke mistet ham fuldstændigt, hvis det var det hun troede. Han stod der endnu, han havde da ikke opgivet hende endnu, han havde jo desuden lovet hende at han ville hjælpe hende, og han havde altid holdt sit ord, eller havde hun glemt det? At hun så også havde ventet på ham, kunne han jo ikke vide, tøsen kom jo nærmest aldrig ud af huset! Han trak svagt på skuldrene. ”Så var det vel en misforståelse?” Han vendte blikket mod hende, som hans hoved søgte ganske let på sned. Det måtte da ligeså meget være hendes skyld, som det var hans skyld, hun kunne jo bare tage ud og lede efter ham i stedet for at spille høj og hellig og tro at alle ville komme til hende! Han mærkede godt at det gibbede i hende, hvilket fik ham til at smile for sig selv. Han bed tænder sammen til hendes ord. Hun havde ikke tal på det? Og så skældte hun ham ud for at søge til andre kvinder?! Han greb omkring hendes hænder, da hun prøvede at skubbe ham væk, inden han tvang hende op af den nærmeste mur, uden at slippe hende. Han så hende direkte i blikket lettere trodsigt. ”Slap af Leah!” Hans tone var næsten kommanderende. Han slap hendes hænder ganske let, som han placerede sine på muren, ved siden af hendes sider, så hun ikke kunne gå til siden. ”Hvorfor er du så sur på mig? Jeg har ikke skrottet dig, jeg er her endnu, jeg har tilmed søgt efter et sted til dig og så er du mig pludselig utaknemlig? Har du glemt at jeg hele tiden har holdt ord?” spurgte han, hvor hans tone denne gang var dæmpet og rolig. ”Du taler til mig, som havde vi været et par.” Han lod hovedet søge ganske let på sned, som hans øjne hvilede fast og dog spørgende på hende.

[Deleted]

Ved hvert eneste af deres møder, så var det sket at Leah og Ryan var blevet uvenner. Ikke fordi at det var noget som hun sådan set kunne gøre noget ved som sådan, for det var jo trods alt bare sådan at det nu måtte være. Lige nu ville hun bare heller ikke have ham helt tæt på, for det var virkelig hårdt nok som det var allerede fra før af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hun lukkede øjnene ganske let og rystede så de mange tanker ud af hovedet. Sidst havde de været oppe i det felt, hvor de kunne råbe og skrige af hinanden, men de var alligevel af den grund, endt fuldkommen tætte, hvilket heller ikke var noget som måtte sige så lidt, det var der heller ikke nogen tvivl om, for det var slet ikke fordi at hun var vant til at skulle ønske at give efter for mænd på den måde, men det at hun havde gjort det dengang, havde faktisk været fordi at hun selv havde ønsket det, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt. Lige nu var hun bare ked af det, og så meget at hun faktisk var vred og det var bare nemmest for hende, at lade det gå ud over ham, for det var vel også hans skyld at hun havde det som hun havde det? Hun kneb øjnene fast sammen. ”Hvorfor skal du blande dig i mit liv?!” hvæsede hun med en direkte fast og vred tone, for det var heller ikke fordi at hun kunne eller ville skjule det. Hun havde muligheden for at lukke det hele ud og lade det gå ud over ham, så gjorde hun det i den grad også, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! At han ville vove at påstå at det hele var en misforståelse, var jo heller ikke fordi at det var noget som gjorde det nemmere for hende selv, for hun var virkelig vred på ham! Han havde bare ladet hende sidde og vente, ladet enhver anden mand komme tæt på hende, for hun var en af de få som faktisk var populære på H-huset, så det sagde næsten sig selv, at det var hende som det ville gå ud over i den anden ende. At han tog fat omkring hendes hænder, var jo heller ikke fordi at det var en handling som gjorde det meget bedre for hende på nogen måde overhovedet. Hun stivnede let, da hun blev trykket direkte mod væggen og med ham tæt på sig på denne måde. De isblå øjne vendte hun direkte mod hans, selvom hun udmærket godt vidste, at den sensuelle tiltrækning af ham, slet ikke var som den var med andre mænd. Han kunne stå imod og det var hende virkelig en lettelse et sted, selvom det nu slet ikke var det som hun tænkte over. ”Jeg er fuldstændig ligeglad, Ryan! Jeg..” Hun endte med at tie fuldkommen stille ved hans andre ord. Som var de et par? Som om at det nogensinde ville ske! Hun blinkede med øjnene. Det var jo heller ikke fordi at det var sådan at hun havde tænkt på det på nogen måde. Hun rystede på hovedet. Det var jo direkte tosset at skulle tænke på det på den måde! Hun fnøs ganske kortfattet. Blikket vendte hun direkte væk fra ham. Hun ville slet ikke snakke om det. ”Lad mig gå, Ryan,” endte hun med en mere kontrolleret og fast tone, idet hun igen vendte blikket mod ham. Det var jo slet ikke fordi at de var et par, så hun havde heller ikke retten til at skulle være sur på ham og hun vidste det jo godt!

[ryan]

At Leah tilsyneladende var sur på Ryan var noget som han tydeligt kunne se og mærke, men lige hvorfor hun var det, vidste han ærligtalt ikke! Og det var noget som faktisk måtte irritere ham! Den eneste grund, han kunne se at hun skulle være sur på ham over, var hvis hun fortrød at have ham så tæt på sig, fordi han var denne flyvske mand der gik fra kvinde til kvinde, men det burde hun ikke bebrejde ham for, når hun gjorde nøjagtig det samme med mænd. Hun havde sit job og han havde sin hobby, det gik lige over med en fin balance! Han kneb øjnene fast sammen til hendes ord. Han blandede sig jo slet ikke i hendes liv! Hun kunne gøre nøjagtig som det passede hende, han havde ikke engang bebrejdet hende for det og så skælder hun ham ud?! Det var hende som var den latterlige i øjeblikket! Han havde faktisk taget sig den frihed og være så flink og hjælpe hende, og så var hun ham så utaknemlig?! Han havde for pokker da ledt efter et sted hvor hun kunne være, så hun netop slap for at være alle de mænd tætte! Hans blik blev direkte trodsigt og irriteret, hvor han bed tænderne hårdt sammen, hvilket man også ville kunne se, hvis man så godt efter. ”Du er så pokkers snæversynet, Leah!” vrissede han fast, hvor han nærmest spyttede ordene ud af munden. Hun var dum og latterlig at høre på! Og det sagde virkelig ikke så lidt, når det kom fra ham. Hun så kun det som hun ville se og ikke sandheden. Han havde ikke skrottet hende, han havde ikke efterladt hende som havde hun været affald, nej han havde accepteret hendes erhverv, han var tilmed blevet hos hende hele natten for at holde om hende og for at snakke med hende, netop for at vise at han ikke bare ville efterlade hende som havde hun været et objekt, som så mange andre gjorde! Han havde ventet på hende i disse dage, og fordi han ikke var stødt på hende, så havde han prøvet at søge efter muligheder til hende, men hun var bare sur og knotten som altid! Og det pissede ham virkelig af! At hun tiede fuldkommen stille, fordi han havde sagt at hun talte som havde de været et par, var noget som fik ham til at smile indvendigt, men sandt var det jo trods alt. Hun skældte ham ud, som havde han været hendes fyr og hun hans tøs, men det var sgu langt fra tilfældet! Han stod der endnu, så hvorfor var hun sur og irriteret på ham? Hvorfor skældte hun ham ud, når han faktisk havde tænkt på hende? Han fnøs kortfattet og rystede opgivende på hovedet. Han trak sig ganske let væk fra hende, ved at bakke et par skridt bagud. ”Fint.. så glem det! Hvis du ikke gider at jeg se mig eller møde mig, så kan jeg love dig at dette bliver sidste gang at du ser mig!” vrissede han fast og irriteret, som han næsten viste tænder af hende, inden han drejede om på hælene, stak hænderne i buskelommerne og begyndte at gå væk fra hende og ud af den mørke gyde. Hun gad ikke have ham i sit liv? Hun gad ikke have at han blandede sig? Hun gad ikke at han hjalp hende? Jamen fint, så skulle hun så sandelig også blive fri! Så gad han slet ikke have noget med hende at gøre!

[Deleted]

Det var ikke nødvendigvis fordi at Leah var sur på ham. Hun var ked af det! Ja, han havde ligget og holdt om hende, han havde snakket med hende og faktisk fået hende til at føle sig som var hun et levende individ – noget som faktisk havde betydning for nogen, men det havde vel vidst sig at være anderledes? Han var bare forsvundet igen, hvilket hun heller ikke havde noget imod, men han havde slet ikke vist sig for hende, han havde slet ikke ladet hende høre fra ham eller noget som helst, hvilket bare havde revet hende direkte ned i den dybe kulkælder, for det var virkelig noget af det værste som hun havde oplevet til nu! Og så stod han der.. Kunne han for pokker da ikke bare lade hende være i fred i stedet for at skulle fortsætte med at dukke op på den måde? Det var jo heller ikke fordi at det gjorde det nemmere for hende at være overfor ham. Hun var faktisk blevet glad for ham efter deres sidste aften. Han havde formået at komme ind under huden på hende, selvom hun virkelig måtte hade den tanke, for det var hende virkelig en frustration uden lige! Hun havde da aldrig nogensinde haft brug for en mand i sit liv før og så dukker han op og vender det hele fuldstændig på hovedet! Hun kneb øjnene let sammen. ”Så siger vi det!” hvæsede hun med en fast stemme. Lige nu var hun mere eller mindre bare ligeglad med alt! Han skulle bare ikke have lov til at rette på hende på denne måde, det var simpelthen ikke noget som hun ville finde sig i, for det var noget som direkte bare måtte gøre hende mere ked af det end det som hun var fra før af! At finde sammen med en mand, var slet ikke noget som Leah regnede med kom til at ske for hende på nogen måde overhovedet! Hun havde slet ikke noget at bruge det mandlige køn til! Hun fik da nok af det på arbejdspladsen. Hun knyttede næverne let. At hun stod og skældte ham ud, som var de et par, var jo slet ikke hendes mening! Hun blev stående og så på ham. Hvad han havde lavet mens hun ikke havde været der, var hun på sit vis fuldkommen ligeglad med og så alligevel ikke.. det var virkelig en forvirrende følelse at skulle sidde igen med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Og hun hadet det virkelig som intet andet! At han så bare valgte at trække sig væk fra hende, stikke hænderne i lommen og bare begyndte at gå, så endte hun fuldkommen mundlam. Hun vidste da slet ikke hvad hun skulle sige eller noget som helst. Hun bed sig ganske svagt i læben og lod armene søge omkring sin egen skikkelse igen. ”Det var også det du sagde sidste gang,” påpegede hun ganske kortfattet. Den ene gang hvor han bare havde taget fra hende for at tage det, så havde han jo sagt, at hun ikke ville se ham igen. Hun bed sig svagt i læben. Skulle han nu til at efterlade hende for alvor? Fint! Det var jo ikke noget som hun ikke var vant til fra før af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun fnøs ganske kortfattet og himlede let med øjnene. Så skulle hun da nok også fint kunne lade ham være i fred og uden at skulle blande sig idet ene eller det andet, det var der heller ikke nogen tvivl om! Hun endte med at vende sig om og gå i den anden retning, som hun næsten følte at tårerne måtte presse på. Hun græd normalt aldrig!

[ryan]

Det var jo ikke fordi Ryan ikke havde ønsket at opsøge Leah, for det kunne han jo godt have gjort, men.. han ville jo heller ikke være til besvær end det som han måtte være i forvejen. Han ønskede ikke at gå hende på nerverne ved at opsøge hende på horehuset, for sidst han havde gjort det, var hun blevet helt rød i hovedet af vrede. Men han kunne tilsyneladende ikke gøre noget rigtigt, for dukkede han op, blev hun vred, svigtede han hende, blev hun vred, holdt han sig væk, blev hun vred, prøvede han faktisk at være der for hende, blev hun vred! Hvad fanden kunne han gøre som ikke gjorde hende vred?! Det var noget som virkelig måtte irritere ham noget så voldsomt! Hvorfor hun blev så vred vidste han ikke, for han kunne jo bare forlade hende for alvor, forsvinde ud af hendes liv, men selv det virkede hun til at blive vred over! Han kunne heller ikke gøre noget rigtigt, når det kom til den.. snæversynede tøs! Han sukkede indædt, inden han stoppede op. Hvorfor skulle han egentlig gå? Det var hende som havde et problem ikke ham! Så kunne hun vel bare forsvinde, hvis hun ikke gad ham? Han vendte sig om, som han lige skulle til at kæfte op igen, selvom han blev helt tavs, da hun havde forladt gyden. Var hun nu gået alligevel? Den tøs var da virkelig også det mest umulige han nogensinde havde mødt! Han himlede svagt med øjnene og ikke nok med det, så hadede han hende for alt det som hun gjorde ved ham. Hun satte disse underlige ønsker i ham, og hun var virkelig den eneste der havde formået at give ham skyldfølelse, som han pludselig også måtte blive ramt af i øjeblikket. Han slog sig selv i panden, inden han bed tænderne fast sammen, knyttede hænderne og fulgte efter hende. Hvorfor skulle han også være så pokkers blød, når det kom til hende?! Man skulle tro at hun betød noget for ham! Han kunne virkelig gennemtæske sig selv til tider! Han sprang op på et af husenes tage, så han fik en bedre udsig over byen, hvor han sprang fra tag til tag, imens de dybblå øjne betragtede hendes skikkelse ganske let. Kulden der slog imod hans krop og ved den åbne sprække i hans sorte skjorte, som var helt åben, var ikke noget som han tog sig af, for han var vampyr og kunne derfor ikke fryse, men hvorfor skulle han så være i stand til at føle sig så svag og blød, når han var sammen med hende? En simpel prostitueret! Og så alligevel ikke.. han havde set at hun havde så meget mere at byde på, men det var noget som han aldrig ville fortælle hende! Et næsten så selvsikkert smil gled over hans læber, da han opfangede hendes skikkelse iblandt de få folk der gik på gaden, hvor han gjorde en hurtig bevægelse, så han kom til at sætte på en mur, som hun ville passere. ”Græder du?” spurgte han med det kække smil på læberne, inden han satte af fra muren og landede foran hende igen. Han lod armene glide over kors, imens de dybblå øjne betragtede hende ganske let. Hvorfor han helt præcist var fulgt efter hende, vidste han ikke, men det var vel også ude af betydning? Det var jo heller ikke fordi at han ønskede at hun skulle være vred på ham, for han vidste ikke engang hvorfor hun var det!

[Deleted]

Sidste gang at Leah havde stået overfor Ryan, havde omstændighederne været ganske anderledes end det som de var i dag. Hun ville have nydt at han havde opsøgt hende, vist noget interesse og at hun faktisk var noget som man kunne holde om og bare snakke med i stedet for at være det som hun var vant til. Han havde nedgjort hende foran hendes kollegaer sidst de havde set hinanden, så det var vel oplagt, at det havde gjort hende vred? Det var ikke fordi at han gik hende på nerverne som sådan. Hvis han var så utilfreds med det som hun havde at byde på., så kunne det vel være fuldkommen ligegyldigt? Så måtte hun jo bare erkende, at den ene aften som hun nu havde haft, som havde været den hidtil bedste i hendes liv, ikke var noget som ville gentage sig senere, hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke. Hun havde forladt gyden allerede hurtigt efter, at han selv havde vist at han ikke gad hende mere, hvilket hun så også fint kunne acceptere. Igen så var det jo ikke noget som hun ikke var vant til fra før af. Kappen slog hun godt omkring sin skikkelse og med armene over kors. Hun måtte bare finde sig et sted hvor hun kunne få lov til at tænke igennem det hele uden at nogen ville se hende og da specielt ikke Ryan! Hun havde virkelig fået nok af ham nu! Det var jo heller ikke fordi at han gjorde fejl hele tiden, det var det virkelig ikke, men den måde som han var overfor hende, den måde som han snakket til hende på og med den holdning som var det, det rene ingenting, det var den som hun slet ikke kunne have med at gøre! Hun rystede let på hovedet og slog en hånd igennem det lange hår, bare for at finde en måde hvorpå at hun kunne tage sig bare en smule sammen, selvom det slet ikke ville som det hun havde lyst til i øjeblikket, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. ”For pokker da..” mumlede hun let for sig selv, som hun passerede adskillige mennesker på vejen. At Ryan så faktisk fulgte efter hende, var nu ikke en tanke som faldt hende ind, for han havde jo gjort det tydeligt, at han havde vendt hende ryggen, hvilket faktisk var noget som gjorde ondt. Ikke som det hun var vant til, nej det stak hende faktisk i hjertet. Han havde behandlet hende som et levende individ som den eneste som hun lige kunne komme i tanker om, og selvfølgelig så skulle hun stå der og ødelægge det hele fuldstændig! Hvor var hun dog dum! Lyden af Ryans stemme, var noget som fik hende til at se op allerede med det samme, som han sad deroppe på en mur som hun måtte passere på vejen. Hun kneb øjnene fast sammen, som hun hævede hænderne og strøg dem over hendes kinder, for at fjerne de tårer. ”Nej!” sagde hun en anelse fast og måske en anelse for hurtigt. Han skulle bare ikke have lov til at se hende svag når han heller ikke kunne tackle hendes stærke side, så kunne det jo være fuldkommen ligegyldigt. Hun rystede på hovedet og valgte så bevidst at ignorere ham i stedet for, da hun bare fortsatte med at gå i stedet. Det var da noget som hun fik betydeligt mere ud af end det som det andet ville være i stand til at skulle gavne hende, det var helt sikkert. Hun ville bare ikke have ham tæt på lige nu!

[ryan]

Det var ikke fordi at Ryan ønskede at være et dumt svin overfor hende, og det var han vel heller ikke? Han troede at hun havde nydt deres forrige møde, for det måtte han indrømme at, det havde han faktisk. Han havde aldrig nogensinde nydt det så oprigtigt, som da han havde været sammen med Leah, for jo, han nød at være en kvinde tæt, om det så var via hans hobby eller ej, men han havde aldrig nogensinde nydt det på den måde, som da han havde været sammen med Leah. Og han vidste faktisk ikke hvorfor han havde ønsket at være hende tæt, for jo, hun var måske en sensuel dæmon og kunne udfylde hans vildeste fantasier, men det eneste han havde været interesseret i, var at få hende med sig, tilfredsstille hende som ingen anden nogensinde havde gjort, han havde faktisk nydt at få hende til at føle at hun var noget specielt, for når det kom til stykket, så var det vel også hvad hun var? Han himlede svagt med øjnene over sig selv, for han var virkelig ved at blive for blød! Han kunne vel være ligeglad? Hvorfor skulle han absolut rende efter hende, ønske hende det bedste og hjælpe hende? Han hadede sig selv for det! Men det var noget som han bare havde accepteret, for han vidste ikke hvorfor han følte som han gjorde og han vidste at han ikke kunne gøre noget ved det, så han måtte jo bare acceptere det, andet kunne han faktisk ikke. Og det var ikke fordi at han ønskede at hun skulle være vred på ham, for hun virkede.. oprevet? Ked af det? Som han satte på muren, betragtede han hende ganske let, hvor han lagde mærke til da hun strøg hænderne over kinderne. Græd hun? At hun ignorerede ham undrede ham nu heller ikke, for det var jo ikke fordi at han havde gjort sig fortjent til noget andet, selvom han endnu ikke vidste hvad han havde gjort forkert. Han ønskede ikke at svigte hende, desuden var han jo heller ikke færdig med at hjælpe hende. Han fulgte hende blot med blikket, som hun fortsatte forbi ham. Han gjorde en hurtig bevægelse og endte lige foran hende, så det ville resultere i at hun gik ind i ham, selvom han ikke lod hende komme videre, da han slog armene omkring hende, hvor han trykkede hende helt tæt ind til sin krop. Han lagde panden mod hendes ene skulder, så hans hoved var helt tæt mod hendes. ”Hvorfor er du ked af det?” spurgte han roligt. Han forstod sig ikke på det, men man kunne vel heller ikke bebrejde ham? Han var ikke typen der havde sat sig ind i andre folks følelser og reaktioner, han var ikke typen der havde empati for andre, så det var svært for ham at forstå hvordan andre folk havde det, og han havde endnu svære ved at sætte sig ind i andre folks følelser, for han var ikke typen der blev ked af det eller såret – han tvivlede på at det overhovedet var muligt. Han drejede hovedet en anelse, som han skænkede hendes hals et blidt og næsten urørligt kys. Han lod hænderne falde til hendes hofter i stedet for, så hun havde mulighed for at trække sig væk fra ham, hvis det var det hun ønskede. Han trak hovedet tilbage for at se hende i øjnene. ”Hvorfor er du sur på mig?” spurgte han videre og så lettere uforstående på hende.