Night or day? I'm waiting for you..

[Deleted]

Noget af det sidste som Leah ville kunne betegne Ryan som, var den romantiske type. At han dog stadig havde den egenskab, at han faktisk måtte være i stand til det, for det var noget som hun rigtig godt kunne lide. Hun ville ikke betegne det som en svaghed at kunne give sig hen til en, hvor det faktisk måtte være en rar fornemmelse for hende at skulle sidde igen med, netop fordi at han tillod hende at åbne sig op på denne her måde. Hun lukkede øjnene stille og med et ganske svagt og stille suk. Det var rart at han sad der og holdt hende i hånden og holdt hende godt og trygt ind til sig, for det efterlod hende med en yderst god følelse indeni. Hun trak vejret dybt, som hun vendte blikket mod ham endnu en gang. Hun lod hånden hvile i hans og som han selv trykkede hende ind til sig, så blev det jo kun meget bedre. Det var hos ham, at hun havde muligheden for at slappe af, og det var vel også tydeligt, at det var noget som hun måtte nyde? Det var ikke ofte, at en mulighed som dette, måtte byde sig, men det kunne ikke andet end at nydes når det endelig skete. At han reagerede sådan på hendes kys, var noget som næsten morede hende. Kysset mod hendes hår og så det at der stadig var mere som han ville vise hende, var noget som svagt måtte få hende til at smile, som hun let himlede med øjnene. Hun lagde hovedet let tilbage, så hun kunne tage ham i blik i stedet for. det var egentlig heller ikke fordi at hun lystede at flytte sig, for det var virkelig rart at sidde der og sammen med ham på denne her måde. Hun lukkede øjnene let. ”Du kommer vel ikke og fortæller mig, at der er mere i aften, som jeg skal se?” spurgte hun stille. At sidde her og betragte stjernerne og ham.. lære ham lidt bedre at kende, end bare som den flyvske mand som hun var kendt med fra før af, var faktisk behagelig. At vide, at der også var en side dybt nedenunder alt det andet som vel heller ikke mange havde set? Det var jo lidt sådan med hende selv, også på denne her måde, selvom det var noget som ikke kom frem på den mest tydelige måde. Hun undlod helst at skulle vise det hvis hun ellers kunne blive fri for det. Hun slap et ganske let og svagt grin, som hun stadig blev siddende godt og trygt under det varme tæppe og ind mod hans krop. Hun følte på en underlig måde, at der ikke var noget som helst som kunne røre hende, når han var i nærheden og det var bestemt heller ikke noget som hun følte særlig ofte. Det var virkelig en befriende tanke og igen, så var det noget som hun kunne takke ham for. Tungen strøg hun let og stille henover hans læber. ”Du behøver virkelig ikke gøre alt det for mig, Ryan.. Jeg nyder jo faktisk at være her.. og sammen med dig,” tilføjede hun stille. Ikke fordi at det var noget som hun ville lægge det mindste skjul på når det nu endelig måtte komme til stykket, for han fortjente i den grad også at skulle få at vide, når han gjorde noget godt, og lige nu, så gjorde han bestemt heller ikke andet end at ramme fuldstændig rigtigt, og det var virkelig rart også for hendes vedkommende. ”For min del, så kunne jeg blive siddende her hele natten,” endte hun stille, som hun igen lod hovedet glide mod hans skulder. Hånden lukkede hun en anelse mere fast omkring hans egen, også for at vise ham, at det var okay.

[ryan]

Det var rart at Leah endelig smed lidt af sin stolthed og faktisk gav Ryan en god respons, for de ting som han havde gjort, for hun havde altid reageret så intetsigende, pludselig blevet vred, så virket rolig, så havde han prøvet at gøre noget bedre og så var hun blevet irriteret over det også, men det at hun ligefrem skænkede ham et kys og direkte sagde at han gjorde det rigtigt, var noget som virkelig måtte glæde ham! Men han vidste jo godt at han kunne gøre noget rigtigt, at han kunne gøre hende rolig, for det var jo nøjagtig det som han havde gjort sidste gang og derfor havde han jo også været opsat på at gøre det bedre, eller blive bedre til det, selvom at hun også havde givet ham utrolig stor kritik for det, men det virkede til at give pote nu? Nu hvor hun igen var faldet til ro? Et smil passerede hans læber, som lyden af hendes suk måtte nå hans ører, for det bekræftede da kun mere end tydeligt at hun måtte nyde det, hvilket faktisk glædede ham utrolig meget! Han kunne dog ikke lade vær med at more sig over hendes ord. ”Det er nøjagtig det som jeg fortæller dig,” fortalte han stilfærdigt og med et skævt smil på læberne. Han havde mere i ærmet til hende, et sidste sted som hun skulle se, selvom det vel et sted var lidt ulovligt? Men han tvivlede på at hun var den som fulgte reglerne til punkt og prikke? Hvem ville ikke have noget spænding til tider? Desuden var det ikke noget som var så risikabelt igen. Det at hun slap en latter, var noget som faktisk måtte forundre ham, for han kunne ikke engang huske om han havde hørt hende le oprigtigt før. Han betragtede hende lettere undrende, selvom den undrende mine hurtigt blev erstattet med et næsten helt så muntert smil. Hvorfor hun skulle gøre ham så glad, forstod han virkelig ikke, men han fandt det virkelig befriende et sted, at kunne være sig selv, eller faktisk var han ikke sig selv, men fandt vel egentlig de følelser frem som han aldrig rigtig havde brugt? Hun fik det gode frem i ham, selvom han ikke var meget for det, men hun var jo sådan set også den eneste han var god imod, for når de plejede at skilles, så blev han den kolde, provokerende og sindssyge mand som hun havde set under første møde. Han smilede til hendes ord, som blot bekræftede at hun nød det, for det sagde hun jo selv; at hun nød at være her og tilmed sammen med ham, mere tilfreds kunne han vel heller ikke blive i så fald? ”Det er jeg er glad for,” endte han stilfærdigt, som han lagde sit hoved tæt ind mod hendes, som hun selv måtte lægge sit tilbage mod hans skulder. Han nød at sidde så tæt på hende, holde om hende, holde omkring hendes hånd, hvor han kunne mærke at hun selv havde gjort det mere fast. ”Du kan jo ikke sove herude i kulden,” svarede han stilfærdigt, og han var sikker på at det sidste også ville imponere hende, selvom at noget også sagde ham at hun ville blive afvisende, men nok mejet hun ham ned gang på gang, men han nød at tage de chancer, for det betalte sig jo altid i den anden ende, som nu.

[Deleted]

Man kunne snildt sige, at Leah virkelig havde formået at give efter for de mange følelser som hun måtte brænde inde med for øjeblikket, hun havde valgt at skulle smide lidt af stoltheden fra sig, for det kunne vel heller ikke være så galt igen, at skulle give efter for det som hun et sted ønskede inderst inde, selvom det virkelig var en tanke som måtte skræmme hende mere end noget andet? Hun havde aldrig nogensinde oplevet det, at skulle give sig hen til nogen, selvom hun måtte erkende, at det virkelig havde været rart den dag på H-huset hvor hun for alvor havde valgt at give sig hen til ham på denne her måde. Igen måtte hun trække vejret roligt og dybt og faldt selv roligt og afslappende ind mod hans favn. Han holdt om hende og han beskyttet hende, det var faktisk de fornemmelser som hun kun måtte nyde noget så frygtelig godt af i den anden ende. Hun blinkede let med øjnene og med blikket hvilende mod den store himmel over dem. De mange funklende stjerner var noget som hun kun måtte nyde noget så godt af, for det var virkelig, virkelig smukt. Det var egentlig heller ikke fordi at det var noget som hun havde været i stand til at skulle betragte sig af på denne her måde. Tungen strøg hun let og stille over sine læber som hun vendte de isblå øjne mod ham endnu en gang og med den samme rolige og stilfærdige mine. At der var mere at komme efter, var slet ikke noget som hun kunne kræve af ham og det ønskede hun bestemt heller ikke. Hun trak vejret dybt og sendte ham et stille smil. At der var mere i ærmet til hende, var nu slet ikke noget som hun sådan rigtigt kunne forstå, for.. hvad var grunden til det? Endnu en gang skænkede hun hans kind et stille kys, nu hvor de endnu en gang måtte sidde der, som havde de været et par, hvilket jo faktisk var en tanke som hun måtte nyde noget så frygtelig godt af. Ikke fordi at det var noget som hun skjulte for ham, i så fald så skulle han da være blind, dum og døv, hvis han ikke lagde mærke til det. Hun slap dog ikke hans hånd på noget tidspunkt, som hun havde valgt at gengælde det lette klem, for det var virkelig en rar fornemmelse også for hendes del. At han måtte smile, selv virke glad ligesom hun selv var, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre. At han jo så måtte fortælle hende, at hun ikke kunne sove ude, var noget som svagt fik hende til at ryste på hovedet. ”Sidst jeg så efter, så er det ikke dig som bestemmer over mig, Ryan,” påpegede hun roligt. Hun prøvede virkelig at undgå at skulle lukke af for ham, for hun ønskede virkelig ikke at ødelægge denne stund, for det var virkelig, virkelig hyggeligt. Hun puttede sig godt ind til ham og trak benene en anelse op under sig, som hun bare blev siddende der for sig selv og ind til ham, for det var virkelig noget af det bedste af det hele. ”Hvad er det nu at du har i tankerne? Hvad er det du vil vise mig?” Et sted var hun virkelig, virkelig nysgerrig, det var der ikke nogen tvivl om, for det var noget som virkelig måtte appellere til hendes nysgerrighed og temmelig meget endda! Hun lod stille sin tommel stryge over hans ene finger, ganske roligt og varsomt, også et sted for at vise ham, at hun slet ikke ønskede at skulle give slip. Hun ønskede det bare ikke.

[ryan]

Om det så var noget som han ville erkende eller ej, så var Ryan virkelig blevet utrolig glad for Leah, han holdt vel et sted af hende? På sin egen mærkværdige måde selvfølgelig, for han var ikke vant til alle disse følelsesladet stunder, han var ikke vant til at sidde så tæt på en kvinde og faktisk være kærlig, mild og god overfor hende, han var ikke vant til at skulle holde nogen i hånden på denne måde, hvor de mest af alt mindede om et par, for det var jo faktisk også sådan som de opførte sig over for hinanden. De skændtes som havde de været et gammelt ægtepar, de var sammen som havde de været et par, de opførte sig overfor hinanden som havde de været et par, og de havde tilmed været så tætte på hinanden som kun to elskende burde. Kysset som hun skænkede hans kind, bekræftede jo egentlig også kun at de opførte sig som et par, eller i hvert fald mindede om et utrolig meget! Men det gjorde ham faktisk intet, for han nød det virkelig, hvilket jo også var grunden til at han smilede, et oprigtigt smil, som ikke mange havde fået æren af at se. Det var kun Leah der rent faktisk havde set ham glad. Denne gang måtte han selv dreje hovedet, hvor han skænkede hendes kind et blidt kys, vel et sted også for at give grønt lys? Så hun vidste at hun ikke gjorde noget galt, så hun vidste at hun gerne måtte og at han ikke havde noget imod det, for det havde han jo faktisk ikke, tværtimod nød han det virkelig meget! Han rystede selv på hovedet til hendes ord. ”Jeg prøver bestemt heller ikke at bestemme over dig Leah,” svarede han stilfærdigt, som han roligt vendte de dybblå øjne imod hende, ”hvis du vil sove på gaden, så fint.. så må du gøre det.” Han trak svagt på skuldrene. Det sidste han ville var da at bestemme over hende! Det fik han jo desuden heller ikke det mindste ud af, foruden at hun med garanti blev stiktosset på ham! At hun alligevel var nysgerrig på at vide hvad han havde i tankerne, var faktisk noget som glædede ham, men ville hun også med at se? ”Det er noget som jeg længe har ledt efter..” fortalte han sandfærdigt, for det var end ikke løgn. Han strøg let en hånd igennem hendes mørke hår, som måtte skille sig som vand for hans fingre, inden han skænkede hendes pande et blidt kys. ”Lad mig vise dig det..” bad han roligt, selvom det næsten mere var et spørgsmål om hun egentlig gad. Der var jo ingen der sagde at de ikke havde behov for at sidde sådan her igen bare det andet sted. Han tildelte hendes tinding et blidt kys, inden han rejste sig ganske roligt, dog uden at han slap hendes hånd på noget tidspunkt, for han havde faktisk nydt hendes strøg mod hans finger, ligesom han også nød at holde hende i hånden, og bare generelt det at være hende så tæt. ”Kom nu.. lad mig vise dig det.” Denne gang langt mere opmuntrende, det var det sidste stop for denne aften, hvor hun derefter frit kunne vælge hvad hun ville. Desuden var han faktisk sikker på at hun ville elske det! Han så blot afventende på hende, som han havde valgt at stille sig op, dog holdt han hende i hånden indtil det sekund hun selv valgte at give slip.

[Deleted]

Leah måtte desværre erkende, at hun virkelig var blevet glad for Ryan. Endnu en gang stod han der som en anden reddende engel og gav hende en mulighed for at slappe af i andre omgivelser end det som hun var vant til. Hun var så vant til at folk kostet rundt med hende, krævede det ene og det andet, men ikke denne mand.. det var noget som i den grad også måtte være det bedste af det hele, selvom det nu ikke var noget som hun nødvendigvis ønskede at kommentere, men det var vel tydeligt af den grund? Hun ville i den grad ikke ligge sådan her ind til ham, hvis det ikke var fordi at det var noget som hun havde lyst til eller noget som faldt hende naturligt ind, for hun var ikke typen som direkte prøvede grænserne af.. hun var ikke den som gjorde ting dersom hun måtte være usikker, men det var jo så bare sådan at tingene måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket mod ham, selv da han kyssede hende igen på kind, pande og tinding. Det var vidst ikke bare hende, som havde lyst til at uddele de kys i dag, selvom det nu alligevel bare var noget som kunne få hende til at smile og temmelig meget endda. Det var rart at blive anerkendt som et levende individ og ikke bare det objekt som hun var så vant til at føle sig som. Det var bare ikke en ting som var faldet fra før.. Folk gjorde det jo altid for at komme i bukserne på hende – ment i den bogstavelige forstand, men ikke Ryan. Det var en tanke som han faktisk havde fået hende overbevist om efterhånden, og det var noget som hun i den grad kun måtte være frygtelig glad for. Hun smilede let. ”Jeg regnede nok med det,” påpegede hun stilfærdigt. At han ønskede at passe på hende, var nu heller ikke noget som hun havde det mindste imod, for det var virkelig bare rart at nogen faktisk gjorde det, at nogen faktisk anså hende som den usikre tøs som hun faktisk måtte være et sted. ”En seng lyder nu langt mere fristende end gaden, men.. Lige her, kunne jeg godt sove,” sagde hun roligt, som hun igen for en ganske kort stund, måtte vende blikket tilbage op mod den store himmel og de mange stjerner. Det var virkelig fantastisk hvilken udsigt som faktisk måtte være her, selvom det nu heller ikke var noget som hun kommenterede som sådan, men det var nu bare sådan at det nu endelig måtte være i det store og hele. At han var så opsat på at skulle få lov til at vise hende det – Hvad det jo så end måtte være, var noget som kun fik hende til at smile og ryste på hovedet. Han gjorde hende glad på en mærkværdig måde, som hun bare ikke kunne forstå sig på, men det var nu bare sådan at det nu endelig måtte være. Tungen strøg hun let og stille over sine læber, som hun rejste sig op, dog uden at skulle slippe hans hånd på noget som helst tidspunkt overhovedet. Blikket vendte hun lige så også mod hans skikkelse endnu en gang. ”Meget vel.. Så vis mig det,” endte hun dog stilfærdigt. Hun var jo selv en meget nysgerrig en af slagsen, og nu hvor han måtte lyde så ivrig efter at vise hende det, så skulle han så sandelig også få lov til det! Hånden valgte hun nu stadig at holde i sin egen, udelukkende af den grund, at det faktisk var frygtelig rart, at have den at holde i.

[ryan]

Ryan havde ikke det mindste imod at sidde her alene med Leah, for så kunne de være dem selv uden at få skæve blikke fra alle mulige andre, selvom at han dog aldrig tog sig af alle andre, når han var sammen med Leah, for når han var sammen med hende, så var det som om at det kun var de to og ingen andre, ligesom i øjeblikket. Det var ikke fordi at han ikke kunne lide at være her, og de kunne jo faktisk godt ligge der begge på liggestolen, men det var jo utrolig koldt om natten, selvom det vel egentlig heller ikke var noget problem? Han kunne jo faktisk trylle en masse tæpper frem til hende, hvis det var det som var problemet, men derfor havde han stadig et andet sted han ville vise hende, hvor de også ville kunne ligge langt bedre! Han smilede til hendes ord, som blot indikerede at hun nød at være her, hvilket vel ikke kun var skyld i udsigten? Men også hyggen som var over stedet her, liggestolen, det at han sad og holdt om hende, det hele vel? Dog var der jo ingen som sagde at de ikke kunne fortsætte hyggen når de kom det andet sted hen. At hun dog valgt at give efter og rejste sig med ham var noget som måtte glæde ham, og selvom han nød at holde hende i hånden, det at have hende tæt på sig, så valgte han alligevel at slippe hendes hånd, så han i stedet for kunne løfte hende op i sine arme igen, hvor han smilede skævt til hende. ”Jamen så hold fast,” svarede han med et skævt smil, hvor han denne gang gav hende chancen for at holde fast i ham inden han tog af sted. ”Og hold vejret.” Sidst havde hun ikke nået det fordi han var taget for hurtigt af sted, og med den fart han bevægede sig i så var det vigtigt, specielt for en levende som hende! Han gav hende denne gang chancen for at holde vejret inden han bevægede sig i sin fulde fart, som han måtte løbe og springe over hus og hjem, fra tag til tag, inden han sprang ned fra det ene tag, hvor de landede på en mindre terrasse, som de befandt sig på den øverste etage i et mindre højt hus på 4 etager. Han satte hende roligt ned, som han smilede skævt til hende. ”Så er vi her,” fortalte han roligt og med en mindre spænding i stemmen, for han glædede sig til at vise hende den lejlighed som han faktisk havde ledt efter til hende; som han havde sagt, så havde han lovet at hjælpe hende og det kunne han kun ved at få hende væk fra H-huset og det kunne han kun ved at give hende noget andet hvor hun kunne være. Han åbnede roligt terrassedøren, hvor der var mørkt indenfor, hvad man dog ikke kunne høre, var at døren var låst, for han var vampyr og med en ufattelig styrke, så en sølle lås var ikke svær at få op for hans vedkomne. Han greb hende roligt om den ene hånd, som han trådte indenfor i mørket, hvor han fint kunne se, men for en som ikke var vant til mørket, så ville det nok være en anelse sværere. Han lukkede døren bag dem, hvor de befandt sig i selve stuen, som var slået sammen med køkkenet, ikke fordi at man rigtig kunne se noget, men man kunne nok skimte omridsende af nogle af møblerne. ”Er du klar?” spurgte han roligt, som han hentydede til om hun var klar til at se hvad der egentlig måtte gemme sig herinde.

[Deleted]

Leah måtte jo desværre erkende, at hun allerede nu var ved at give fuldkommen efter for det som hun måtte føle i det indre, selvom hun virkelig var bange for konsekvenserne af det i den anden ende, og det var bestemt heller ikke noget som faldt hende i god jord, for hun ønskede virkelig ikke at stå som svag, hvis hun ellers kunne blive fri for det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun var virkelig bange for at blive skuffet og et sted, så forberedte hun sig vel også på det, selvom det virkelig ikke var noget som hun ønskede? Som hun rejste sig og han slap hendes hånd, så vendte hun blikket mod ham. Hun stod jo stadig med hans tæppe omkring hende, for det var virkelig dejlig varmende, også selvom hun virkelig havde nydt at skulle have hans arme omkring hende og bare sidde tæt ind mod hans favn, selvom den var kold og død, så følte hun sig virkelig beskyttet, og det var skræmmende sjældent, at hun følte at hun havde det på den måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Den kort spørgende mine til hvad der skulle ske, idet at han hævede hende i armene igen, hvor hun igen endte med et mindre gisp, for det var jo slet ikke ventet! Armene endte jo næsten helt automatisk bag hans nakke, hvor hun vendte sig direkte mod hans skikkelse, hvor selv det stille smil slet ikke var noget som kunne skjules. Han var en gentleman, så det behøvede han virkelig ikke at fortsætte med at bevise for hende. Hun nikkede denne gang, hvor hun trak vejret dybt, kun for at holde det, idet han bare satte i fuld løb, som kun en vampyr kunne gøre det. Hovedet og blikket gemte hun en anelse ind mod hans favn, hvor det vel også var tydeligt at hun vel også måtte stole på ham, ellers havde han aldrig nogensinde fået lov til at skulle tage om hende og føre hende rundt på den måde, som han havde gjort det her til aften. Hun lukkede øjnene, for det gik virkelig for hurtigt til at hun kunne følge med, og det efterlod hende faktisk med en mindre kvalme. Som han pludselig stoppede op på en terrasse højt oppe, så kunne hun igen få luft, hvilket hun i den grad også gjorde. Hun vendte blikket en anelse rundt omkring sig, som hun endnu en gang blev stillet ned. Hun blinkede med øjnene. Hun havde jo slet ikke nogen anelse om hvor de måtte være henne. Hun bed sig svagt i læben og vendte blikket mod ham. Hun hadet virkelig at være usikker og specielt når det var noget som faktisk måtte ske foran ham, så var det jo virkelig noget af det værste af det hele. Hun tog endnu hans hånd og lod ham føre hende med sig indenfor. At døren havde været låst, vidste hun ikke. Det var mørkt, så det var faktisk ikke meget, som hun måtte lægge mærke til, selvom det nu ikke var noget som hun sagde direkte. ”Ryan..? Hvor er vi henne?” spurgte hun stille, som hun endnu en gang måtte vende blikket op mod ham. Omridset af møblerne var faktisk også det eneste som hun direkte kunne se.. Om det jo så var hans sted eller hvad et nu var, så var det nu bare ikke noget som hun ville sige direkte, for hun ønskede slet ikke at stille sig forhåbninger om det ene eller det andet, for hun ville jo bare ende med at blive direkte skuffet og det ville hun ikke. Hendes hjerte begyndte at slå mod hendes bryst. Et sted af.. spænding?

[ryan]

At være sammen med Leah var noget som Ryan var begyndt at nyde. Efter deres forrige møde, så havde han virkelig set frem til at være sammen med hende igen, ikke for at få stillet sine lyster, for ja.. han havde faktisk været sammen med andre kvinder imellem tiden, netop fordi at det var over en uge siden at han sidst havde set hende. På den anden side gik det vel også lige op? Han var godt nok sammen med andre kvinder, men hun arbejde jo ligefrem på et sted hvor hun var sammen med andre mænd, så det undrede ham bestemt ikke hvis hun havde været sammen med en mand hver aften siden han var taget af sted til de havde mødtes denne aften, for mange fridage fik hun vel egentlig ikke? Det som næsten gjorde ham mest irriteret var det at de samme kom og opsøgte hende, noget som næsten gjorde ham.. vred? Det var dog ikke tanker som han havde lyst til at gøre sig, for han ville bare nyde tiden som han havde med hende. Og nok havde han nydt at sidde på liggestolen sammen med hende, men han havde denne sidste ting som han manglede at vise hende, hvor han håbede på at hun ville blive glad og ikke afvise ham. Det var en lejlighed som han havde fundet, som stod til salg, og han var i færd med at finde en løsning for at opnå de nødvendige penge, så han kunne købe stedet, for han kom jo faktisk fra to rige slægter, Van Scott – hans mors side og hans Mathimæus fra hans fars side, så nogle af pengene måtte han vel kunne arve? Specielt efter hans mors død som alligevel var sket for utrolig mange år tilbage. Hans blik gled rundt i rummet, inden han så tilbage på Leah, hvor et skævt smil gled over hans læber ved hendes spørgsmål. ”Vi befinder os i en lejlighed,” forklarede han simpelt, selvom det vel et sted sagde sig selv? Han så ud i rummet, inden han knipsede med fingrene, så rummet blev oplyst. Det var halvstort – det største rum i selve lejligheden, selvom det var fordi at køkkenet var slået sammen med stuen. Døren de stod ved førte ud til den lille altan, som de var kommet ind af, hvor foran dem et stykke fremme var en lille disk som skilte køkkenet fra stuen, hvor man kunne se de øverste skabe, et køleskab og ellers stod der en ovn med komfur, som dog stod gemt bag disken. Til deres venstre side befandt stuen sig, hvor der var en mindre pejs, hvor tre store lædersofaer i brun farve stod rundtomkring et stuebord foran pejsen. Bagved den sidste sofa længst væk stod et bord med fire stole, hvor man kunne spise maden. Og ellers var der en dør ind til badeværelset, en dør ud til entréen, som førte videre ud til trappeopgangen og ellers to store rullende døre som førte ind til soveværelset, som befandt sig på deres højrehånd. Han vendte blikket mod hende. ”Hvad.. synes du?” spurgte han roligt, som han så lettere afventende på hende. Et sted ville han ikke have en afvisning selvom det jo faktisk var det som han forberedte sig til, for hun afviste ham jo faktisk altid, når han kom med noget nyt, men hvad med denne gang når det omhandlede noget større? Det var jo faktisk ingen hemmelighed at det var dette sted som han havde set på til hende, for at få hende væk fra H-huset og så hun kunne skabe sig et nyt liv – et liv hvor hun selv bestemte hvad hun ville.

[Deleted]

Leah nød faktisk stunderne sammen med Ryan, selvom hun bogstavelig talt måtte være en spade til at vise det, og det var der kun en meget god grund til; Hun var bange for at blive skuffet, for det var noget som hun havde oplevet så frygtelig mange gange før, og hun var virkelig ved at gå fuldstændig amok over det! Derfor var det jo stadig meget nemmere at skulle afvise ham når han endelig levede op til hendes krav og de skjulte forventninger som hun måtte føle i det indre, for det var virkelig intenst til tider! Blikket vendte hun roligt omkring i mørket. Hun kunne svagt ane møblerne, men hun havde jo slet ikke nogen anelse om hvor pokker de måtte befinde sig henne endnu! Hvad han havde gjort for hende, var slet ikke noget som hun selv kunne sætte en finger på, for det var virkelig en frygtelig intens fornemmelse. Han havde allerede nu valgt at gøre så meget for hende, at man skulle tro at det måtte være løgn og det var deriblandt også noget af det som måtte skræmme hende mest. Tanken var dog behagelig af den grund. For han passede på hende og han tænkte på hendes behov først, hvilket han var den eneste som gjorde. De andre mænd tænkte jo kun på en ting; Deres sygelige lyster, og det var noget som efterhånden virkelig var ved at gå hende noget så frygtelig på nerverne, så man skulle tro at det var løgn. ”En… en lejlighed?” gentog hun næsten forundret, for det var da slet ikke noget som hun havde regnet med. Hun havde ærlig talt bare regnet med at det var noget til ham selv, men.. ja, hvorfor så tage hende hertil? At lyset måtte vise sig, som han knipsede med fingrene, så blinkede hun let med øjnene, da hun pludselig skulle vænne sig til det igen. Hun blinkede let med øjnene, hvor hun så sig omkring. Det var da alligevel en halvstor lejlighed. Hun slap ham stille, som hun roligt bevægede sig omkring, for at få øje på det hele. At køkkenet måtte være slået sammen med stuen, gjorde hende dog intet. Hendes hjerte begyndte næsten at slå.. Det var vel ikke..? Et sted så håbede hun det næsten, for det ville jo være som at skænke hende et liv igen, og det var noget som hun ville blive frygtelig taknemmelig for. Hun vidste jo slet ikke hvad hun skulle sige, eller hvordan hun skulle reagere, for alene tanken om det, var jo direkte fantastisk! Pejsen, stolene.. det hele virkede jo så frygtelig hyggeligt! Hun betragtede ham med en rolig og stilfærdig mine. ”… Det er vel ikke til mig… Er det?” Et sted en håbefuld mine og så alligevel, så var det en tanke som faktisk skræmte hende, da han endnu en gang måtte leve op til sine ord, for han havde jo trods alt sagt, at han gerne ville finde hende et sted at være, så han kunne være med til at skænke hende dette nye liv og det var jo trods alt også noget som han gjorde på denne her måde. Hendes hjerte slog let og fast mod hendes bryst.. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige, selvom svaret måske ikke allerede var klart for hende, men fornemmelsen var der.. Det skulle han da slet ikke have gjort! Et stille smil bredte sig på hendes læber. ”Det er.. perfekt.. Jeg kan rigtig godt lide det,” afsluttede hun stille. Også mere for at skænke ham et svar på hans eget spørgsmål. Hun gik stille hen mod stolene, hvor hun næsten yderst varsomt gled ned for at sætte sig. Hun sad helt ude på kanten. Hun vendte sig stille mod ham. Hun havde jo heller aldrig prøvet at have noget fast selv.

[ryan]

At være sammen med Leah var noget som Ryan efterhånden fandt befriende. Normalt var han indelukket, han åbnede ikke op for andre, han var kold, han var brutal, han var nok det som man ville betegne for at være psykopat, men når han var sammen med Leah, så forsvandt alt det, hun havde fået nedbrudt hans barrierer, hans facader alt det kolde, hvor hun var nået helt ind til ham og nærmest havde ham i sit greb og han kunne ikke komme nogen steder, selvom.. han havde faktisk slet ikke lyst til at gå nogen steder, når han var sammen med hende. Deres forrige møde havde han virkelig nydt, ligesom han også gjorde dette, foruden at deres møder altid skulle starte med et skænderi, men det var vel næsten helt normalt for dem? Det ville næsten komme bag på ham den dag hvor de ikke mødtes i et skænderi. Men selvom de altid skændes så fandt de jo faktisk også altid ud af det igen, hvilket nok var det som måtte forundre ham mest, for.. der måtte vel egentlig være noget imellem dem siden de ikke bare gav op på hinanden? Eller var han nu forkert på den igen? Det handlede vel også om at han ikke rigtig kunne undvære hende længere? Og han vidste jo godt hvad grunden til det var, også selvom at han faktisk ikke var så meget for det, men et sted kunne han heller ikke rigtig gøre noget ved det, for han nød selv at gøre de små ting for hende, han nød at få hende til at føle sig som noget specielt, selvom han normalt var ligeglad med alt og alle. De dybblå øjne søgte ganske let rundt i lejligheden, inden de faldt på Leah igen, som han tog i betragtning. Han kunne tydeligt høre hvordan hendes hjerte måtte begynde at slå hurtigere, fordi hun var spændt? Glad? Overrasket? Den helt nøjagtige grund vidste han faktisk ikke. Hendes håbefulde tone, sagde ham dog det hele, for det var tydeligt at hun håbede på at det var til hende, hvilket det jo også var. Han smilede et skævt smil, inden han fulgte hende med blikket, som hun satte sig ned på den ene stol. At hun fandt det perfekt og kunne lide det, glædede ham faktisk. Roligt stak han hænderne i lommerne, inden han gik hen til hende ved stolen, hvor han stillede sig bag hende. Han lod roligt sine hænder falde mod hendes skuldre, som han masserede ganske let. ”Godt du kan lide det..” begyndte han roligt, som han så rundt i lejligheden igen. ”For jeg har tænkt mig at købe det,” tilføjede han stilfærdigt, løgn var det jo ikke engang. Han lænede sig ned, så hans mund var ude for hendes ene øre. ”Til dig,” afsluttede han i en dæmpet hvisken, inden han skænkede hendes kind et blidt kys. Han havde lovet at få hende væk fra H-huset og efterhånden måtte hun vel også vide at han var en mand der holdt sit ord? Han betragtede hende ganske let med et stille smil på de rosa farvede læber, imens han strøg sine hænder ned over hendes overarme, inden han trak sig væk fra hende. ”Vil du se resten?” spurgte han roligt, uden at vige blikket fra hendes skikkelse. Hun havde jo faktisk kun lige set starten af det, hvilket var stuen og køkkenet, som var slået sammen. Det var måske ikke den største lejlighed, men den var vel helt perfekt til hende?

[Deleted]

Leah havde vel sine forhåbninger, men det var jo heller ikke fordi at hun direkte troede på, at det hele måtte være til hende. Måske at det var fordi at han ville vide hvad hun synes om hans lejlighed? Det var jo næsten det som hun måtte gå ud fra, for det andet var virkelig for ekstremt. Hendes hjerte slog let og fast mod hendes bryst, som hun vendte blikket mod ham. Det var slet ikke fordi at hun ville håbe på det, men det var virkelig bare.. alt for meget! Hun vendte blikket mod ham, som han endte med at skulle gå om bag hende, hvor hun næsten sitrede, som han lagde hænderne mod hendes skuldre, for det var virkelig en dejlig fornemmelse! Hun lukkede øjnene stille og med et svagt suk – vel også et klart og tydeligt tegn til, at hun faktisk nød det som han gjorde ved hende. Det var en yderst flot lejlighed og noget af det flotteste som hun havde været i, for hun var vant til at skulle være på steder som det her, så det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket på denne her måde. At han havde tænkt sig at købe det, forundrede hende virkelig ikke, for hvorfor skulle han da ellers vise hende det? Hun smilede let for sig selv og med et svagt suk, selvom hun åbnede øjnene næsten brat ved hans ord. Et sted så havde hun vel håbet på det, selvom hun ganske enkelt ikke havde troet på det. Det var jo alt, alt for meget! Hun vendte sig direkte mod ham, selvom han blot kyssede hendes kind. Han ramte hende jo på den måde, og det var ikke altid at hun var meget begejstret for den påvirkning som han havde på hende!
Det var sandt, at han havde lovet at få hende væk fra H-huset, men det var jo heller ikke fordi at Leah ønskede at være nogen belastning. For alt i verden, så ønskede hun vel bare, at det hele skulle fortsætte som det altid havde gjort, for det var jo trods alt også det som hun ville få det meste ud af når alt endelig måtte komme til alt og det var jo også disse meninger at hun måtte holde fuldkommen fast i og på alle måder endda. Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst, idet hun vendte blikket mod ham. Han skulle da slet ikke købe noget som var så stort og så til hende! ”Det… det behøver du virkelig ikke, Ryan..” afveg hun dæmpet, dog med en næsten prøvende og bestemt tone, selvom det vel var tydeligt, at hun slet ikke vidste hvad hun skulle sige? Hun bed sig i læben og rystede så på hovedet. Han behøvede virkelig ikke at gøre alt det der for hende, for hun skulle skam nok klare sig på andet vis end at skulle være direkte afhængig af en anden! Hendes hjerte hoppede næsten nervøst i hendes bryst, da hun slet ikke vidste hvordan pokker hun skulle reagere, for det var bestemt heller ikke nemt for hende på nogen som helst måde overhovedet! ”Om.. om jeg vil se det? J-jo.. meget gerne..” Hun vendte sig omkring, nærmest som hun næsten ikke turde røre ved noget. Den typiske mandemorder som hun altid havde været – og nu vidste hun slet ikke hvordan hun skulle komme ud af denne situation? Selvom hun dog desværre måtte erkende, at hun faktisk var.. glad for alt det som han gjorde det som han gjorde for hende. Hun var ham faktisk meget, meget taknemmelig.

[ryan]

Alt det som Ryan havde lovet Leah var noget som han havde holdt, hvilket hun også burde vide, for det havde han jo vist hende, og det at få hende væk fra H-huset, var noget af et løfte som han også havde tænkt sig at holde til hende, så han havde selvfølgelig kigget på en lejlighed til hende, for så havde hun sit eget sted at være og så behøvede hun ikke at ligge i armene på en fremmed mand hver aften, en tanke som næsten også måtte fryde ham at få hende væk derfra! At han så ikke havde behøvet at købe det til hende vidste han godt, men det sagde hun vel egentlig også bare fordi at hun var beskeden? Han havde jo lovet hende det, så at hun ikke gad at tro på ham det var jo hendes eget problem, for han var skam en mand af ærlighed, om man så troede det eller ikke, for man kunne jo nok godt tro at han var typen der dolkede folk i ryggen når han gik under betegnelsen for at være en psykopat og gjorde alle de ting som han gjorde, men det var jo så også bare Leah som havde kommet så tæt ind på ham, så hun var faktisk den eneste han var så mild og god ved, for når han så var væk fra hende igen, så blev han kold, sarkastisk, kynisk og direkte ondskabsfuld. ”Selvfølgelig gjorde jeg det! Jeg lovede trods alt at jeg ville hjælpe, og det er sådan at jeg gør det, så du kan ligeså godt lade vær med at være afvigende, for sådan bliver det,” svarede han stilfærdigt og trak svagt på skuldrene. Hun måtte da godt afvise det, men så skulle hun jo nok ikke regne med at han ville forsøge igen, for så havde han gjort det som han havde lovet hende, at hun så ikke ville tage imod det, var jo hendes valg, men han var nu sikker på at han nok skulle få hende til at ville bo her, for hun ville vel godt komme væk fra H-huset? Starte på en frisk og starte et helt nyt liv? Så hun endelig kunne være sig selv og gøre det som hun ville? Så vidste han da også at hvor han kunne opsøge hende uden at skulle risikere at få hende fyret, for det var jo også en af grundene til at han ikke ville opsøge hende på H-huset og så det faktum at det var så.. upersonligt. Han smilede skævt, som han blot ventede på at hun skulle rejse sig, inden han fortsatte ligefrem og mod den ene dør, som han åbnede. ”Her er et større toilet, lejligheden har godt nok ikke badekar, men jeg tror du overlever,” svarede han stilfærdigt, for så forfængelig var hun vel heller ikke? Den havde trods alt bruser, håndvask, små skabe og et større skabe til håndklæder og andet hun ville proppe derind. Det var det største badeværelset i lejligheden og var faktisk forholdsvist stort, for helt billig ville lejligheden heller ikke blive, men pengene var nu ikke noget problem. Han fortsatte mod en anden dør som han åbnede, hvor der var en mindre entré. ”Entréen, som fører videre ud til trappeopgangen,” forklarede han roligt, hvor han blot lod hende se, inden han lukkede døren igen. Der var ikke så mange rum, fordi at stuen var slået sammen med køkkenet, men det var nu en fin lille lejlighed af den grund. Han krydsede roligt hen overgulvet og til den anden side, til skydedørene der førte ind til soveværelset, der var det næststørste rum og det sidste stop på rundvisningen.

[Deleted]

Leah turde virkelig ikke kræve eller forvente noget som helst af ham. Netop fordi at hun var så bange for at blive skuffet eller såret, for hun havde virkelig ikke nogen store forventninger til ham. Ord var vel bare ord? Det var jo sådan at det altid havde været for hendes eget vedkommende, så hvorfor skulle det være anderledes den dag i dag? Men at det hele var til hende, var slet ikke noget som hun kunne forstå! Desuden, så var det jo slet ikke noget som hun på nogen måde ville skaffe sig penge til at kunne beholde og det var næsten det som gjorde hende mest urolig. Hun ville elske at kunne komme ud og væk fra H-huset, men hun havde jo heller ikke noget som hun direkte kunne vende sig mod og klamre sig til som sit nye liv. Et sted så var hun jo selvfølgelig glad for at hun havde mødt ham, selvom det nu heller ikke ligefrem var et møde som man kunne se tilbage på og smile af, for det havde været halvvejs voldtægt og han havde kylet hende fra sig med løftet om at de aldrig ville mødes igen – nu stod de her, han havde skaffet hende et sted at være og det var noget som hun slet ikke kunne forstå at nogen ville bruge tiden på! Hendes hjerte hamrede som havde det været som en besat mod hendes bryst og med et næsten ubehag. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige og langt mindre, så vidste hun hvordan pokker hun skulle reagere og det var virkelig en ubehagelig fornemmelse at skulle sidde igen med. Hun blinkede med øjnene og så sig omkring. Hun kunne ikke forstå at dette virkelig skulle blive hendes – at han virkelig gjorde så meget for hende, for det var der aldrig nogensinde nogen som havde gjort før. Som han vidste hende det store sted, så fulgte hun bare med, selvom hun virkelig kun måtte føle, at dette var alt for meget plads alene til en enkelt person. Det var jo heller ikke fordi at hun var vant til at have noget som helst i det hele taget, så var det jo bare sådan at det nu måtte være når det endelig måtte komme til stykket. Hun bed sig i læben og vendte blikket mod ham. Han virkede næsten stolt over at have fundet dette sted til hende, hvilket hun tydeligt kunne fornemme i hans stemme, hvilket kun måtte få hende til at smile. ”Jeg.. jeg ved jo slet ikke hvad jeg skal sige..” Hun så sig omkring. Det var jo så stort for en enkelt lille kvinde som hende! Han havde formået at tæmme det monster som hvilede i hendes indre, han havde formået at gøre hende rolig omkring det mandlige køn, hvilket i den grad heller ikke var noget som måtte sige så lidt og specielt heller ikke, hvis man kendte til hende. Hun sukkede indædt og rystede stille på hovedet og vendte sig så mod ham endnu en gang. Hvorfor gjorde han så meget for hende? Det var jo heller ikke fordi at han ville få noget som helst ud af det vel? ”Det behøver du virkelig ikke, Ryan..” mumlede hun stille og rystede så endnu en gang på hovedet. Armene slog hun let omkring sig selv. Så blottet og usikker som hun måtte føle sig på denne her mærkværdige måde. Han blotlagde hende følelsesmæssigt og det var nok noget af det som hun slet ikke brød sig om. Hun fulgte ham blot som han rundviste hende i den lille lejlighed. For hendes del, så var et virkelig, virkelig stort af den grund og det var også det som gik hende mest på! ”Det.. det er jo for stort til en person..” endte hun stille. Hun var jo slet ikke vant til så meget plads!

[ryan]

Ryan kunne ikke komme udenom at han virkelig var stolt over at han havde fundet dette sted til hende, for han havde virkelig været grundig med at finde den helt perfekte lejlighed til hende, som han vidste at hun ville kunne lide! Og.. det gik han også ud fra at hun kunne, for det havde hun jo selv sagt at hun kunne, hvilket var det som glædede ham mest! Han havde været på udkig efter en sådan lejlighed og til en rimelig pris i flere uger efterhånden! Og det var jo også en af grundene til at han ikke havde opsøgt hende med det samme, men hun havde jo ikke troet på at han havde skænket hende en tanke tidligere og inden de havde startet skænderiet, men nu var hun vel overbevist? Med de ting han havde gjort for hende denne aften? Han vendte blikket mod hende med et strejf af morskab i blikket. ”Hvad med at sige ja?” foreslog han med et skævt smil om de rosa farvede læber, uden at han tog blikket fra hende. Han ville gerne give hende det og pengene skulle hun ikke tænke på, for dem kunne han fint sørge for, hun skulle egentlig bare sige ja og så var stedet så godt som hendes. Han blev roligt stående ved skydedørene lavet af fint egetræ, hvor han blot ventede på at hun kom hen til ham, for det var ikke meget hun sagde til stedet, foruden at det tilsyneladende var for stort til en enkel person, men hun var vel bare beskeden? Han havde lovet hende at hjælpe hende væk fra H-huset og det gjorde han på denne måde. Han lod hovedet søge ganske let på skrå, som han så hvordan hun måtte holde om sig selv, næsten som en lille usikker pige. Han stillede sig roligt bag hende og slog armene omkring hendes krop, imens han trykkede hende tæt ind til sig. ”Jeg ønsker at give dig det Leah.. sig ja, og så er stedet så godt som dit,” forsikrede han hende, hvor han vendte de dybblå øjne imod hende. Han manglede stadig at vise hende resten af lejligheden, men hvis hun ikke engang ville have det, så kunne det jo være ligegyldigt. Han strøg hende roligt langs overarmene, næsten som om at han prøvede at give hende varme og berolige hende, selvom han vidste at han var kold, så han lod sine arme falde omkring hendes slanke liv i stedet for. Han skænkede hendes nøgne skulder et blidt kys. ”Du vælger jo selv hvem du vil have besøg af, have boende hvad du nu finder passende. Du har trods alt et.. behov der skal stilles..” Den sidste sætning blev udtalt lettere dæmpet og en anelse sammenbidt, for det var ikke ligefrem fordi at han nød af tanken omkring at hun lå i seng med en ny og fremmed mand hver aften, faktisk fandt han den tanke direkte forkastelig! Men et sted kunne han vel være ligeglad? Han vidste at hun var sensuel dæmon, så han vidste at hun havde sit behov som skulle stilles, hvis hun ikke skulle ende med at blive syg, men det kunne vel gøres på andre måder? Han vendte blikket mod skydedørene, som han roligt rakte ud efter, inden han rullede dem til side, så man kunne se ind i soveværelset, der var forholdsvis stort. Sengen stod lige ud foran dem ved den modsatte væg, ved venstre side stod et lille natbord, med en tændt olielampe. Han gik roligt ind i soveværelset, og som hans arme stadig var omkring hende, var hun nød til at følge efter. Der stod et skab i venstre side for enden af væggen og ved højre side et vindue og ellers en kommode. Og så var der i venstre side en trædør der førte ud til et mindre badeværelse, mindre end det andet han havde vist. ”Hvad synes du?” Han vendte roligt blikket mod hende igen.

[Deleted]

Leah kunne udmærket godt fornemme den store stolthed på ham, selvom det nu ikke direkte var en tanke som hun måtte dele med ham på nogen som helst måde overhovedet. Hun hadet virkelig at skulle stå i en situation, hvor hun ikke vidste hvordan pokker hun skulle reagere, for det var jo også det som hun gjorde lige for øjeblikket, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som gjorde det nemmere for hende på nogen som helst måde overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket rundt omkring i lejligheden. Måske at det ikke var en af de største, men i hendes øjne, så var det jo skræmmende stort, for hun var jo slet ikke vant til andet end det lille værelse som hun boede på og viste frem for den ene mand efter den anden. Ville dette virkelig betyde, at hun var færdig der? Hvis der var noget som hun ikke ville, så var det at være afhængig af andre til sin egen overlevelse og hun havde vel heller ikke andre muligheder for at skaffe sig penge til at blive boende? Det var i den grad forbandet svært også for hende selv, for hun vidste da slet ikke hvad pokker hun skulle stille op, så det var heller ikke noget som sagde så lidt på nogen som helst måde overhovedet. At han gik om bag hende og slog armene omkring hende, var noget som fik hende til at sitre, for det var virkelig behageligt, når han gjorde det der. Hun lukkede øjnene let og bed sig let i læben. Han ønskede at give hende det? Det var virkelig for stort til at hun kunne tage imod en gave på denne her måde! Hun vendte blikket mod ham og næsten vantro.. Behov? Ja, hun havde mange behov og endda et som skulle stilles, hvis hun ikke skulle blive syg og det gjorde hun bestemt ikke ved at sidde alene i en lejlighed! For nu så valgte hun at lade være med at kommentere det, men det skulle skam nok komme på et tidspunkt når hun blev irriteret nok. Han havde formået virkelig at gøre hende noget så frygtelig mundlam, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af, og det var bestemt heller ikke fordi at den tanke var noget som ramte hende med et direkte behag, for det var det bestemt heller ikke på nogen som helst måde overhovedet. ”Du ved virkelig ikke hvad du snakker om..” Et sted var det vel også sagt som i en form af advarsel? Nej, det var bestemt heller ikke fordi at hun ville op at slås med ham, for det ville hun bestemt heller ikke. Det var da noget af det sidste som hun direkte havde lyst til lige nu! Hun trådte stille med ind, for det var heller ikke fordi at hun direkte havde noget andet valg i den anden ende, så det var jo bare at tage tingene som de måtte komme? Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst. Mange tanker gjorde hun sig jo omkring soveværelserne – for hende, så havde de jo kun haft en eneste betydning for hende. ”Det.. det er..” Hun bed sig i læben som hun endnu en gang rystede på hovedet. Nej, hun kunne ikke tage imod det, for det var virkelig alt for stort også set i hendes øjne! ”Det er for… meget, Ryan.. virkelig… alt for meget..” Hun rystede endnu en gang på hovedet og trak sig ud af hans favn. Nej, hun skulle ikke blive mere fristet end det som hun allerede måtte være i forvejen!