Night or day? I'm waiting for you..

[ryan]

Leah var virkelig ikke til at blive klog på, selvom Ryan virkelig havde forsøgt så mange gange. Hver gang han gjorde noget rigtigt eller kunne se på hende at hun blev glad, så lagde han mærke til hvad han gjorde og hvorfor hun blev glad, men når han så prøvede sig frem, så var alt bare forkert og det var ved at drive ham til vanvid! Man kunne virkelig ikke stille den tøs tilfreds! Det var i hvert fald utrolig svært! Men derfor gav han ikke op, for noget i ham bød ham på at blive ved med at kæmpe, blive ved med at prøve og nægtede at give op, for han skulle nok bevise for hende at han kunne finde ud af at gøre det rigtige! Desuden var det jo heller ikke kun for at vise at han kunne være god ved hende, for det havde han vist alle andre gange også, nej det var fordi at han ville gøre hende lidt glad, behandle hende som et individ med følelser og ikke bare som et objekt, sådan som hun var vant til. Han ønskede at være god mod hende, selvom alt andet i ham bød ham på at være modbydelig og ond, for at få hende til at hade ham, for at få hende til at forsvinde ud af hans liv, for han var ved at forandre sig, nej.. han havde forandret sig! Og et sted kunne han ikke lide det, selvom det faktisk var befriende at han også kunne åbne op for en enkelt person, at han faktisk også kunne få sin gode side frem, når han ellers var så grotesk mod alle andre. Han lod hende blot lade armen glide ind i hans, så de igen kunne gå, hvor han førte hende væk fra den ellers så fine restaurant. Han nikkede stilfærdigt. ”Det ved jeg godt Leah..” svarede han roligt. Han vidste godt at han ikke havde behov for at gøre alt dette for hende og hun følte sig sikkert også malplaceret når hun sad der, hvilket heller ikke var hans mening. ”.. men, jeg ønsker bare at nyde tiden med dig mens jeg har dig,” tilføjede han stille, som han svagt trak på skuldrene, ”jeg ved jo ikke hvornår jeg ser dig igen, eller hvor lang tid der går.” Alle andre gange var der gået lang tid mellem deres møder, så han vidste ikke om han ville se hende hurtigt efter dette møde, selvom det vel også startede med et skænderi? Han stoppede roligt op, da han vendte blikket op ad det ene hus, inden han vendte blikket mod Leah igen, hvor et drilsk smil gled over hans læber. Han bukkede sig let ned, for at løfte hende op i sine arme, så han havde en arm ved hendes knæhaser og en omkring hendes ryg, hvor han vendte blikket drilsk mod hende igen. "Klar til en lille klatretur?” spurgte han drilsk, som han blinkede drilsk til hende. ”Hold vejret,” opfordrede han kort, inden han gik ned i knæ, blot for at gøre et kraftspring op på det ene tag, så man fik en udsig over Ramshia City, selvom dette slet ikke var det bedste! Han begyndte at bevæge sig fra tag til tag med en enorm fart, hvilket var grunden til at hun skulle holde vejret. Han stoppede op da de kom til et tag, hvor det var helt fladt, hvor der stod en enkelt lænestol, så man kunne ligge ned og nyde den smukke udsigt til både de smukke stjerner og selve Ramshia City. Han satte hende roligt fra sig, knipsede ganske let, så der dukkede små stearinlys op, der stod i glas, så den kolde vind ikke ville blæse dem ud, inden han tryllede et tæppe frem, som han slog omkring hendes skulde, idet han vendte blikket mod hende igen. ”Hvad synes du?” spurgte han roligt. Han vidste jo faktisk ikke rigtig hvad hun som sådan var til, men det gjaldt jo bare om at prøve sig frem.

[Deleted]

Leah ønskede ikke at være så krævende eller så afvisende, men det var bare.. nemmere for hende, når hun havde det som hun havde det, og specielt når det måtte komme til ham, så var der jo kun en ekstra god grund til det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun var måske indviklet at finde ud af, men det var nu et valg som var hende fuldkommen bevidst. Hun ønskede ikke at være en som alle kunne lege rundt med. Nej, så ville hun langt hellere lege rundt med dem, hvis hun kunne komme til det, og det gjorde hun jo direkte fordi at hun var en sensuel dæmon! Hun bed sig svagt i læben som hun vendte blikket mod ham. Han prøvede og han prøvede, men gav sig bare ikke, og et sted, så kunne hun faktisk heller ikke forstå det.. Det var jo heller ikke fordi at hun var noget ekstraordineret eller noget specielt? Det havde hun da aldrig nogensinde været, så hvorfor skulle det da være anderledes nu? At han ville nyde tiden med hende, vidste hun slet ikke hvordan hun skulle tackle eller hvad hun skulle sige til, for igen, så var hun vant til at det var noget som gjaldt nogle helt andre ting og ikke på denne her måde, så det var jo heller ikke noget som sagde så lidt. Et sted var hun den lille og usikre og specielt når hun var herude, hvor hun ikke rigtigt forstod hvad pokker der egentlig måtte ske! Det var heller ikke fordi at det var noget som gjorde det bedre for hendes del! Tvært imod! Hun rystede let på hovedet. Han fremstillede hende virkelig som noget specielt, hvilket hun bestemt heller ikke var, det var der så sandelig heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. ”Du kan jo bare opsøge mig, ligesom enhver anden mand, Ryan.. Det er ikke fordi at jeg er så svær at finde,” påpegede hun stilfærdigt. Et sted var det jo sandt. Han vidste helt præcist hvor han kunne finde hende og hvor hun var, så det var jo heller ikke fordi at der var noget behov for at gå hundrede år og en formiddag inden de så hinanden igen, også selvom det et sted måtte frustrere hende, at alle møderne, var startet ud med et kæmpe og massivt skænderi. Hun fulgte bare stille og roligt med ham, uanset hvor det nu var, at de skulle vandre. Ikke bange eller noget som helst, for et sted så stolede hun jo faktisk på den mand som måtte stå der overfor hende. Hun vendte blikket mod ham, som han stoppet op, hvor hun måtte give et halvvejs skrig fra sig, som han bukkede sig ned, hvor hun pludselig måtte ligge der i hans arme, for det var bestemt heller ikke noget som hun havde ventet sig. Hun vendte blikket mod ham, som hendes arme automatisk var endt med at ligge i hans nakke. ”En klatretur?” gentog hun som det eneste som hun egentlig måtte nå at sige, inden han var i fuld spurt. Det var ikke fordi at hun havde nået at holde vejret som sådan, men bare kæmpet for ikke at gispe for meget, for det gik virkelig ekstremt hurtigt! Og hurtigere end det som hun lige havde regnet med, at det måtte gå! Som han satte hende ned, så stod hun tydeligt skælvende på benene og med en kraftig hjertebanken. Det der, havde hun bare ikke prøvet før! Hun så sig omkring.. lænestolen.. stearinlysende og tæppet som han lagde omkring hendes skuldre. Prøvede han at være romantisk? Hun tog stille fat i tæppet. ”Jeg… det..” Hun kneb øjnene svagt sammen og rystede let på hovedet, som hun vendte blikket mod ham. Nu måtte hun da tage sig sammen! ”Det er.. smukt Ryan,” sagde hun stilfærdigt. I et tydeligt forsøg på at finde ord som måtte passe. Dette var hun da slet ikke vant til!

[ryan]

Det var ikke fordi at Ryan decideret regnede med at Leah stolede på ham, måske når de endelig var sammen, for han havde jo bevist at han ikke kun var ude på en enkelt ting, for han behandlede hende jo trods alt som et individ og ikke som et objekt, ellers ville han da aldrig havde taget hende med på en fin restaurant og bruge en formue på hende, selvom det nu ikke var så mange penge igen. Men selvom han gjorde dette for hende, så tvivlede han på at hun turde, at stole på ham i længden, netop fordi at han var denne flyvske person, han var overalt og stillede sine syrlige lyster på fremmede kvinder, faktisk som hun måtte gøre det med fremmede mænd. Han ønskede vel egentlig bare at vise at han ikke forlod hende? At han blev hos hende? At han var der for hende når det endelig gjaldt? Det var jo faktisk det som han et sted ønskede. At hun måtte komme med et halvvejs skrig, da han fik hende løftet op i sine arme, var noget som måtte more ham noget så gevaldigt, hvor han også slap en munter latter, selvom hun ikke fik mulighed for at kommentere noget som helst, inden han var sprunget af sted. Han lagde tydeligt mærke til at hun måtte skælve, som han fik hende sat ned igen, hvor han betragtede hende ganske let, inden han så sig omkring. Romantisk vidste han ikke om det var, men han ville bare gerne vise hende noget smukt, nyde tiden sammen med hende og dette var vel noget som kvinder generelt godt kunne lide? Som hun fandt det smukt, gled et glædeligt smil over hans læber, for så havde han da gjort noget rigtigt! Havde han ikke? ”Nu skal jeg.” Han stillede sig roligt ved hendes side, inden han igen løftede hende op i sine arme, selvom han denne gang gjorde det langsomt så hun var forberedt på det, for han ville heller ikke have at hun skulle kollapse, når hun tog et skridt, hvor det var jo tydeligt at ’klatreturen’ havde overrumplet hende. Han smilede let til hende og denne gang noget gladere, som han gik hen til liggestolen, hvor han satte hende. Selve liggestolen var en anelse bred, så to mand kun lige ville kunne ligge der sammen – hvis de da lå tæt. Han selv satte sig dog ved kanten, hvor han vendte blikket ud mod udsigten. Man kunne se hele byen, der var smukt oplyst af de forskellige gadelygter og fakler, hvor man også havde frit udsyn til den kæmpe plads, hvor gøglere optrådte og med mange andre finurligheder. Han vendte roligt blikket mod hende igen, med et skær af morskab i de dybblå øjne. ”Du havde nok ikke regnet med dette.. hva?” spurgte han morende og blinkede drilsk til hende, inden han fiskede sin cigaretpakke frem, som han stak en cigaret i munden, inden han tændte den med en tændstik. Han tog et sug af cigaretten, inden han pustede røgen ud i den friske luft, som måtte tage røgen med sig. Det var virkelig befriende at sidde heroppe! Et sted hvor han faktisk kom tit, for han nød at være lidt væk fra det hele, men alligevel tæt på, dog blev man ikke generet heroppe og det var noget som en type som Ryan nød, en asocial type.

[Deleted]

Leah måtte faktisk erkende, at hun stolede på ham. Hun stolede på Ryan til en hårfin grænse, for hun vidste udmærket godt hvilken flyvsk person, at han måtte være, hun vidste godt at han stillede lysterne på fremmede kvinder, som fremmede fyre kom og stillede dem på hende, så det var skam heller ikke fordi at det var noget som hun sagde noget til som sådan, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hun vendte blikket stille mod ham og tydeligt overrasket over det som han egentlig havde formået at få lavet på denne her korte tid. Han blev hos hende, han var der for hende og han behandlede hende som et individ, hvilket hun faktisk kun måtte siges, at være noget så frygtelig glad for, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Det var rart at nogen ville anerkende hende for det som hun var og ikke bare for hendes race eller hendes erhverv. Hun var tydeligt usikker på sine ben, for den såkaldte ’klatretur’ var slet ikke noget som hun havde regnet med. At han måtte hæve hende i armene endnu en gang og satte hende i lænestolen, var noget som svagt fik hende til at trække på mundvigen. Han kunne gøre ting rigtigt, og det var noget som hun udmærket godt var klar over, men det var lige netop det, at han opnåede hendes mange forventninger, som hun slet ikke kunne have! Hun følte sig… alt for let opnåelig og det var bestemt heller ikke meningen på den ene eller den anden måde. Tæppet trak hun godt og roligt omkring sin egen krop og så sig omkring. Omgivelserne heroppe fra, var virkelig fantastiske! Det måtte hun da give ham! Et stille og dog så svagt smil måtte passere hendes læber, som hun roligt lagde sig tilbage. Med andre ord, så var der jo også meget fin plads til ham bag ved hende, selvom hun nu selv ville se om han satte sig der eller ikke. At han bare fandt smøgen frem og satte sig ned for at dampe lidt på den, var noget som faktisk måtte irritere hende, for det rev en god del af hyggen væk fra det hele. Hun trak let på skuldrene. ”Nej.. Det.. det må jeg ærligt indrømme.. Det gjorde jeg ikke.” De isblå øjne vendte hun stille mod ham, som hun trak benene godt op til sig, nu hvor hun endelig havde mulighed for at skjule det udfordrende tøj og den ellers fantastiske figur som hun måtte have, for hun vidste, at hun var perfekt skruet sammen. Blikket søgte direkte mod horisonten og mod de mange stjerner oppe over dem. Det var i sig selv, frygtelig sjældent, at hun tog sig tiden til at sidde og bare stirre på dem, for det var ikke noget som hun gjorde normalt. Hun lå normalt i en mands favn på dette tidspunkt, selvom det nu heller ikke var noget som hun direkte ville sige til ham. Han vidste det jo trods alt også godt, det var noget som hun var klar over. Hun så stille på ham igen. ”Giver du en?” spurgte hun endeligt. At få sig selv rolig igen og stresset ned – noget som en smøg faktisk kunne gøre, så ville hun bestemt ikke sige nej. Hun satte sig roligt op og lod tæppet synke ned til hendes hofter, så det var fra livet og ned, som var dækket, som hun sad der i skrædderstilling. Blikket hvilede på hans skikkelse. Et sted var hun jo faktisk blevet glad for ham.. og det var noget af det som faktisk måtte skræmme hende mest.

[ryan]

Det var faktisk ikke let at komme ind på Leah, for hun gjorde det faktisk svært at sige hvad man gjorde rigtig og hvad man gjorde forkert, selvom at Ryan virkelig måtte prøve, men det var virkelig ikke lige let altid! Han kunne dog ikke komme udenom at han faktisk nød hendes selskab, at han nød at være sammen med hende og bruge sin tid sammen med hende, for hun var jo faktisk den eneste han selv havde bare nogenlunde tæt på sig, for hun var den eneste person han nogensinde havde opsøgt flere gange. Han var dog ikke meget for at skulle opsøge hende på horehuset, for det var så.. upersonligt, det var som om at hvis han opsøgte hende der, så var det også meningen at han skulle stille hendes lyster, eller at han skulle stille sine, og det ville han jo heller ikke. Derfor ville han jo gerne se mere til hende udenfor arbejdstiden, som denne aften, selvom at det virkelig skete sjældent! Han nød hendes selskab, mere end han nok lige ville gå rundt og erkende. Det at finde en cigaret frem, var noget som virkelig bare var ham en vane, og han lagde egentlig ikke selv rigtig mærke til det. Han smilede skævt til hendes ord, hvor han pustede røgen ganske let ud af munden, som han blot blev siddende ved kanten af liggestolen. Han vendte kort blikket mod hende og smilede skævt. ”Jeg håber du kan lide det,” svarede han roligt, inden han igen vendte blikket ud mod omgivelserne, ikke nok med selve pladsen hvor folk måtte optræde og gøre en masse andre ting, så var stjernerne virkelig også smukke denne aften, for der var ikke en eneste sky på himlen, ikke fordi at han normalt ville ligge og kigge på stjerner, men når Leah var der, så fik alt bare en hel anden betydning. Han vendte blikket forundret mod hende, inden han vendte blikket mod sin cigaret, der måtte hvile mellem hans pege og langefinger. Han så roligt på hende. ”Du vil have en smøg?” spurgte han forundret. Han lagde sig roligt tilbage i lænestolen, som hun havde sat sig i skrædderstilling, hvor han betragtede sin cigaret ganske let. ”Du plejer da ikke at ryge,” påpegede han stilfærdigt, som han vendte de isblå øjne imod hende igen. Han havde jo aldrig set hende med en eneste cigaret i munden. Et skævt smil gled over hans læber. ”Skal jeg være ærlig? Så vil jeg hellere stoppe med at ryge, end at få dig til at begynde på det,” endte han stilfærdigt, som han skød cigaretten væk med en finger, inden han fiskede pakken frem og kastede den væk også. Han klappede let på den tomme plads ved siden af ham. ”Kom,” opfordrede han roligt, som et skævt smil måtte glide over hans læber. Han ville virkelig bare nyde denne aften med hende igen, for han vidste jo ikke hvornår han ville få hende at se igen, for han havde ikke rigtig lyst til at opsøge hende på horehuset og de stødte jo egentlig aldrig rigtig på hinanden som sådan eller aftalte nogen ny tid, for det var vel egentlig bare en selvfølge at de mødtes? Dette møde var startet ud med at hun havde risikeret at blive voldtaget, hvis han ikke var dumpet ned. Og derefter var de ellers begyndt at skændes, man skulle tro de snart ikke kunne skændes mere, men noget sagde ham at det slet ikke var slut.

[Deleted]

Ryan prøvede virkelig, og det var også noget af det som faktisk måtte skræmme Leah mest, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket, selvom det igen var noget som hun nægtet at sige til ham. Hun fandt det faktisk charmerende, at han fortsatte og uden at give op, for mange havde slet ikke været så tæt på hende på den måde.. på den måde, hvor hun faktisk havde været i stand til at skulle nyde det, for det havde hun virkelig gjort! At vide, at man ikke altid behøvede at gøre det når det var nødvendigt, men at man også kunne gøre brug af det, når man havde lyst til det, det var da klart noget af det som gjorde det hele til noget som var så meget bedre, også set i hendes øjne. Hun blev siddende og med tæppet hvilende omkring sig, for det gjorde det hyggeligt og ikke mindst med de mange stearinlys. At dette var ham et sted som han kom ofte, var slet ikke noget som hun havde gættet sig til, for han var ikke den type som hun ville definere på denne her måde, men det var så sandelig også bare en god ting, også set i hendes øjne. ”Det.. det kan jeg,” sagde hun stille og så sig omkring, som blikket endnu en gang måtte blive fanget af de helt klare stjerner, som hvilede så højt oppe over dem. Det var i sig selv, en frygtelig stor sjældenhed, at hun kunne nyde det på denne her måde, for hun lå som regel i favnen på en mand på dette tidspunkt.. Hun havde slet ikke tid eller penge til dyre restaurantbesøg eller det, at blive væk fra H-huset. Slet ikke! Nu ville hun bare nyde det, så længe, at det var hende muligt og det gjorde hun i den grad også. At han måtte være tydeligt forundret over, at hun i det hele taget havde spurgt ind til en smøg, var noget som næsten moret hende. Det var faktisk længe siden, at hun havde fået en, og som han smed den væk og som han smed pakken væk, så måtte hun tage det som et tydeligt afslag, hvilket faktisk måtte irritere hende voldsomt! Hun var slet ikke den type som var vant til at få afslag! Hænderne samlede hun i sit skød, som hun vendte blikket frem for sig. Hun vidste slet ikke hvordan man tacklede en sådan afvisning. ”Jeg vælger så, at tage det der som et nej,” konkluderede hun en anelse kortfattet, som hun igen vendte blikket mod ham. At han klappet på den tomme plads ved siden af ham, reagerede hun dog ikke engang på, som hun vendte blikket mod den store himmel over dem. At nyde tiden med ham, var noget som hun ønsket, men ikke på den måde.. og så alligevel.. ”Jeg sidder fint her, ellers tak,” sagde hun ganske stilfærdigt. Endnu en gang en mere stædig tøs som han måtte kende, så det var vel heller ikke noget som måtte komme bag på ham på den ene eller den anden måde. Blikket vendte hun stille ned mod sine hænder og med den tydelige halvvejs irritable mine. At få afslag, var hun på ingen måder vant til, så.. igen så valgte hun at lukke af. Hun hadet virkelig alle disse nye situationer og specielt også fordi at det kun var sammen med ham, at de måtte dukke op, hvilket gjorde det hele så meget værre! Og så.. alligevel så måtte hun nyde det, selvom hun havde den fornemmelse som sagde, at det langt fra var sidste gang, at de stod i det store skænderi.

[ryan]

Det sidste som Ryan ville var at give op, selvom at han normalt ikke var typen som kæmpede for ting, for han tog normalt tingene som de kom, og ville han have noget, jamen så tog han det jo bare, men det med Leah var virkelig fuldstændig anderledes, for hun var et individ, som han kun kunne vinde på en måde; ved at blive ved og ikke give op, for gjorde han det, så ville hun jo ikke se ham mere. Han vidste at han var nød til at kæmpe for at beholde hende, eller for at kunne blive ved med at se hende igen, selvom at de altid startede med et dumt skænderi, som han virkelig var ved at være træt af! Men sådan var det vel mellem de to? Ændrede det sig overhovedet nogensinde? Et sted kunne mand da håbe, selvom at han ikke helt turde håbe på det. At hun dog kunne lide det, var noget som faktisk måtte glæde ham, for det betød da kun at han kunne gøre lidt rigtigt, for det var virkelig utrolig svært at stille hende tilfreds! ”Godt,” endte han roligt, selvom at det mere var for ham selv, for et sted ønskede han heller ikke at vise sin begejstring alt for meget, for hun skulle jo nødig tro det forkerte om ham! Selvom han jo faktisk ikke vidste hvad hun mente om ham, for hun var faktisk utrolig svær at læse! Jovist var der en masse som man godt kunne læse ved hende, som at hun var usikker i nye situationer, men hun var bare svær at stille tilfreds, for så troede man at man gjorde det rigtige, men så blev man mejet ned og mødt af en kold mur, og så var hun pludselig blød og rolig, men hendes humør skiftede virkelig også på et splitsekund, hvilket han lagde mærke til da han smed pakken væk og hun pludselig blev sur over det, for det kunne han da tydeligt mærke! Han sukkede opgivende og kunne næsten rive håret ud på sig selv, for igen havde han dummet sig! Selvom han faktisk troede at han havde gjort det rigtige, for hvorfor skulle han dog få hende til at ryge? Det ville da kun gøre det hele meget værre. At hun så heller ikke gad, at lægge sig ved siden af ham, så kunne han da for det første regne ud at den var helt galt og at han igen havde dummet sig, for det bekræftede hun da kun! Han sukkede lydløst, hvor han rystede på hovedet, inden et skævt smil gled over hans læber. Hun var og blev virkelig umulig! Han satte sig roligt op og med et ben på hver side af hendes side, hvor han roligt slog armene omkring hendes krop, for at trykke hende ind mod sin brystkasse. ”Leah.. der er andre måder at stresse ned på end med en smøg,” svarede han stilfærdigt, som han roligt lagde sin hage mod hendes nøgne skulder, som tæppet var gledet ned omkring hendes hofter. Han strøg hende roligt op og ned langs siden, som han skænkede hendes nøgne skulder et blidt kys. Her var de alene og ikke omgivet af fine folk, som på restauranten, med andre ord, så kunne de være dem selv. Han vendte de dybblå øjne op mod stjernerne som måtte hvile i horisonten, inden han så mod hende igen. ”Hvorfor skal du være så svær at stille tilfreds?” spurgte han stille og dog med en nysgerrig undertone, for det undrede ham og det frustrerede ham virkelig at hun skulle skifte humør så hurtigt og over ingenting!

[Deleted]

Ryan var virkelig forbandet stædig af sig, det var noget som Leah allerede havde fundet ud af. Ikke fordi at det var noget som gjorde hende noget som sådan. Hun kunne faktisk godt lide, at han var så stædig af sig. En som faktisk godt kunne tackle hende, var faktisk noget af det bedste. Hun var ikke nem at finde ud af, og det var noget som hun valgte at gøre bevidst. Hun ville ikke være den type kvinde som spredte benene for enhver fyr, selvom.. det jo faktisk var det som hun gjorde, og det var jo noget af det som kun måtte gøre det hele så meget værre, også for hendes eget vedkommende. Hun vendte blikket stille op mod den store himmel over dem. Smukt var her virkelig, det var slet ikke noget som man kunne drage det mindste i tvivl om overhovedet. Hun havde sjældent denne mulighed til at skulle betragte det og nu hvor det var så stjerneklart, så kunne man jo heller ikke lade være med det! Bare alene den tanke om hvor mange mænd, at hun havde revet fra denne verden her.. hvor mange som havde ladet sit liv for hendes fødder.. Hun burde have gjort det samme med ham, men det var bare ikke noget som hun var i stand til. At han satte sig bag hende, var først noget som hun for alvor lagde mærke til, da han lagde armene om hende, hvor det næsten måtte gibbe helt i hende af ren og skær forskrækkelse, hvor hun hurtigt vendte blikket over sin ene skulder og direkte mod ham, hvor hun måtte falde en anelse mere til ro igen. ”Tror du virkelig, at en som mig, er i stand til at slappe af, Ryan?” spurgte hun stille. Der var vel en pointe i det? ”Hvis jeg ikke ligger i med en anden mand, så sover jeg.. Der er ikke rigtig tid til at slappe af.. og nyde en smøg eller andet..” påpegede hun sandfærdigt. Hun vendte blikket tilbage mod himlen igen. Hun flyttede sig dog ikke fra ham. Det var faktisk.. rart, at skulle sidde der helt tæt på ham, på denne her måde. En følelse af frihed.. og tryghed et sted, som hun ikke rigtigt kunne forstå på den ene eller den anden måde, men det var jo bare sådan at det nu måtte være, når alt endelig måtte komme til alt. Hun lukkede øjnene stille og med et svagt suk i det indre. ”Ønsker du at stille mig tilfreds?” spurgte hun stille, som hun valgte at skæve mod ham over sin ene skulder endnu en gang. I sig selv, så forstod hun ham virkelig ikke, for hun var ikke noget specielt som sådan. Faktisk kun når hun endelig måtte være sammen med ham og det var jo faktisk en følelse som hun rigtig godt kunne lide. Hun lod hovedet søge mod hans skulder og med blikket mod de mange glimtende stjerner, som næsten måtte synes i hendes eget blik. Hun kunne faktisk rigtig godt lide, at sidde der sammen med ham. Det føles faktisk utrolig.. rart. Hun trak vejret dybt, som hun tydeligt kunne mærke, at hendes hjerte måtte slå mere og mere fast mod hendes bryst. Hun nød tiden med ham, hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke, så var det jo om ikke andet, så bare den rene sandhed. ”Jeg forstår ikke hvorfor du ønsker at gøre så meget for mig.. og ved mig, Ryan, men.. Det føles faktisk godt..” Hun vendte blikket mod ham. Hun var bare ikke vant til afvisninger. For der var aldrig nogensinde nogen som havde afvist hendes anmodninger før.

[ryan]

Det var faktisk frustrerende ikke at kunne læse Leah, for det gjorde kun det hele værre for Ryans vedkomne, netop fordi at han så ikke vidste hvordan han skulle handle, hvad han skulle gøre og hvad hun ønskede. Dog var det også noget som han måtte nyde, for det var faktisk dejligt, med en kvinde, der var lidt stædig, der turde, at sige sin mening, som ikke bare var en jomfru i nød døgnet rundt, men som faktisk var i stand til at klare sig selv, hun var rapkæftet, hun var bare anderledes end alle andre kvinder som han havde mødt, og han nød det virkelig, det var jo også grunden til at han fortsat kæmpede for hende og prøvede så ihærdigt på at stille hende tilfreds. At det gibbede i hende, da han slog armene omkring hende, var noget som han morede sig over i sit eget lille sind, hvor et lille træk på mundvigen dukkede frem, selvom det hurtigt forsvandt, da hun vendte blikket mod ham, hvor han så tilbage på hende. ”Alle er i stand til at slappe af Leah,” svarede han stilfærdigt, som han roligt placerede sine hænder mod hendes slanke skuldre, som han begyndte at massere ganske blidt. ”Der skal bare den rette tid til det,” tilføjede han med et kort træk på skulderen, som han fortsatte sin massage. Hun måtte jo have tid nogen gange, for det havde hun jo denne aften? Så det var vel bare at finde det rette selskab at slappe af i? Desuden kunne man jo også slappe af når man bare var for sig selv. Han fulgte roligt hendes blik op mod stjernerne, som han betragtede ganske let. Han var normalt ikke til disse romantiske stunder og det at betragte stjerner.. ja, hvem gad egentlig det? Det var jo kedeligt, der var jo intet ved det, de kom jo frem hver nat, så hvad specielt var der ved dem? Han ville hellere finde noget andet at betragte, desuden så var stjernerne heller ikke den smukkeste udsigt denne aften. Han smilede skævt ved hendes ord, hvor han nikkede ganske let, selvom at hun ikke så det. ”Jeg ønsker at stille dig tilfreds, ja.. men det er ufattelig svært, fordi du skal være så besværlig,” svarede han i en dæmpet og drilsk tone mod hendes ene øre, uden at han stoppede sin massage af hendes skuldre. Hun var virkelig snæversynet, hun var stædig som et æsel og hendes kommentarer? Jamen de kunne virkelig drive ham til vanvid! Men.. han nød det jo et sted, og han ville ikke sidde her med nogen anden end hende. Han strøg hende ned langs armene, inden han greb fat i tæppet og førte det op omkring hendes skuldre igen, så hun ikke skulle fryse, for det var jo grunden til at han havde givet hende det i udgangspunktet; så hun kunne få varmen. Han slog roligt armene omkring hende igen, hvor han trykkede hende tæt ind til sig, som han lagde hovedet mod hendes frie skulder, som hun lagde hovedet tilbage mod hans, hvilket resulterede i at de sad kind mod kind. Han smilede skævt og næsten selvsikkert til hendes ord. Hun nød det? ”Godt du kan lide det.. for jeg stopper bestemt ikke med det!” svarede han stædigt og dog lettere selvsikkert, som hans skænkede hendes kind et blidt kys, blot for at lægge hagen mod hendes skulder igen, uden at smilet falmede det mindste, for det var virkelig umuligt!

[Deleted]

Leah ønskede på ingen måde, at blive fremstilet som den tøs som aldrig nogensinde kunne finde ud af, at gøre det ene eller det andet selv, for det var noget af det værste som fandtes! Hun var den type som vidste hvad hun ville have og fik hun det ikke.. jamen, så kunne man faktisk lige så godt bare opgive på forhånd, for man mødte i den grad en mur og der var intet at komme efter, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var der bare ikke noget som helst som hun kunne gøre ved det. Hun kunne ikke klare afvisninger. Det var virkelig noget af det værste som hun nogensinde havde været ude for, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun ønskede bare for en gangs skyld, at føle sig lidt.. værdig. En som man faktisk kunne holde ud, at være sammen med, uden at man decideret skulle tænke på hvad hun var og hvad hun gjorde med folk, for det var faktisklænge siden, at hun havde gjort det nu. Hun havde faktisk ikke gjort det siden, at hun havde mødt Ryan, en tanke som i den grad også havde slået hende og det var bestemt heller ikke en tanke som hun var meget for at indrømme, det var helt sikkert. Han havde jo lige så påvirket hende, som det var gået den anden vej! Hun smilede svagt for sig selv. ”En prostitueret som mig, kan ikke slappe af, Ryan,” fastholdt hun med en mindre stædighed. Det var helt sikkert. Hvis hun ikke sov, så hvilede hun i en anden mands favn, for at ryge videre til den næste bagefter og det fortsatte jo i en stor og ond cirkel, sådan måtte det jo så bare være og sådan havde hendes liv altid været. Hun havde aldrig fundet sig et sted, hvor hun selv kunne slå sig ned på den ene eller den anden måde, hvilket i hendes øjne, faktisk var noget af det værste af det hele. Hun lagde sig stille tilbage i hans arme, hvor hun lagde hovedet mod hans skulder. Det var i den grad rart, at han sad der og ville holde om hende, for de opførte sig virkelig som et par til tider og specielt når disse stunder jo faktisk måtte dukke op, for det gjorde de jo trods alt også. At han pakket tæppet omkring hende, så kunne hun jo heller ikke lade være med at smile. Det var ikke fordi at det gjorde hende noget, for det føles virkelig, virkelig godt i den anden ende. Hun lukkede øjnene let, hvor hun næsten automatisk endte med at putte sig ind mod hans krop. Det føles godt at have ham så tæt på, selvom det ikke var noget som hun på noget som helst tidspunkt, ville komme til at nævne med nogen former for ord. Kysset mod hendes kind og de ord, var noget som måtte efterlade hende med en mindre rød farve i kinderne, selvom hun virkelig prøvede at skulle holde det under kontrol, så var det bare ikke rigtigt noget som gik sådan som hun ville have det. Hun smilede let for sig selv. ”Hvorfor gør du alt det her, Ryan?” spurgte hun denne gang meget direkte. Det var vel ikke bare for at bevise for hende, at han ikke var som alle andre? Han behøvede så sandelig heller ikke at gøre alt det her, for hun var virkelig bare bange for, at hendes forventninger blev for mange, og at det jo så måtte gå galt i den anden ende, for det var slet ikke noget som hun var vant til. Folk så ned på hende! De hjalp hende aldrig op!

[ryan]

Mange gange endte de med at ligne et par. Det havde de gjort, da de havde gået hånd i hånd hen til den fine restaurant. De havde lignet – måske et spøjst – par da de havde siddet på den fine restaurant, hvor de måske havde skilt sig ud fra mængden, men herregud de skulle jo bare have noget at spise og så videre igen og selv nu, hvor de sad helt tæt og med Ryans arme omkring hendes krop, så måtte de igen minde om et par, og selv deres skænderier fik dem til at minde om et par. Et sted gjorde det ham intet at de lignede et par, for det var han jo godt klar over, specielt når han netop gjorde alle disse ting for hende, men han nød virkelig også at gøre dem, selvom at det til tider kunne være ufatteligt svært at stille hende tilfreds, det kunne være svært at gøre det rigtige, specielt når hun mejede ham ned for bare at prøve sig frem. Han brændte virkelig tit sine fingre når han prøvede sig frem med Leah, for hun kunne virkelig være et stort inferno til tider. Han himlede svagt med øjnene til hendes ord. En prostitueret kunne ikke slappe af? Et sted kunne han jo godt forstå hvorfor, men herregud helt umuligt kunne det da næsten ikke være? Han tog sin ene hånd og førte den under hendes hage, så han kunne dreje hendes hoved og dermed vende hendes blik imod ham igen. ”Så skrot dit job, så du kan slappe noget mere af?” foreslog han i en lavmælt hvisken, som han skænkede hendes mundvig et blidt kys. Han vidste godt at det ikke var så lige til. Hun ville nok kunne klare sig fysisk, for når hun havde behov for det var det jo bare at sno en mand om fingeren, selvom tanken ikke just behagede ham, men det var vel egentlig pengene som måtte være et problem? Men hun kunne vel også finde et andet erhverv? Helt umuligt kunne det næsten ikke være! Han lod hende blot putte sig ind til ham, med hovedet hvilende mod hans skulder og kroppen tæt ind mod hans egen, hvor han selv nød at være hende så tæt som i øjeblikket. Han vendte roligt blikket ned mod hendes hånd ved hendes spørgsmål, hvor han roligt lagde sin hånd over hendes, blot for at flette sine fingre ind i hendes bagfra, så hans håndflade hvilede mod hendes håndryg og med fingrene mellem hendes. Han lod sin tommel stryge hende ganske blidt. ”Jeg kan ikke lade vær med det..” fortalte han sandfærdigt og i den lavmælte tone, hvor han svagt trak på skulderen. ”Jeg nyder at gøre alle de her ting for dig Leah, som jeg nyder at sidde her med dig,” tilføjede han roligt, hvor han vendte blikket frem for sig og den store plads som var fyldt med folk og gøglere som optrådte og selvfølgelig andre finurligheder og shows. ”Jeg må måske ikke?” spurgte han videre, som han vendte blikket mod hende igen og betragtede hende med et skævt smil og et anelse morende blik. Hun var vel egentlig ikke så meget for det? Fordi det var så nyt? Men han mente det; han kunne virkelig ikke lade vær. Der var bare noget i ham som bød ham på at gøre alle disse ting for hende, og han var jo faktisk slet ikke færdig, for han manglede at vise hende den sidste ting.

[Deleted]

Leah måtte virkelig nyde, at de kunne minde om et par, for det var noget af det nærmeste som hun faktisk måtte være kommet på et normalt liv. Det var jo heller ikke fordi at hun direkte havde regnet med, at skulle lade det normale liv tilfalde hende permanent, for det var slet ikke noget som hun havde troen på i det hele taget. Det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt for hende, at skulle finde sig den retningslinje som hun skulle følge i form af et normalt liv, for der var aldrig nogensinde nogen som havde våget at skulle give hende den form for chance, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun var og blev en ganske så simpel sensuel dæmon. Hun havde sit rygte af en grund og hun bar rygtet som enhver mands legetøj.. det var vel det som hun et sted også var? Hånden mod hendes hage, fik hende til at vende blikket direkte mod ham, som hun valgte at stirre ham direkte ind i hans eget blik. Hun blinkede ganske let med øjnene. ”Det ved du godt, at jeg ikke kan..” påpegede hun sigende. Hun skulle jo have et sted at være. Jovist så kunne hun stille den sensuelle lyst temmelig hurtigt, men der var jo lige så også andre ting som spillet ind i den situation. Kysset til hendes mundvig, var noget som fik hende til at tie mere eller mindre omgående, for alle de former for kærtegn og kys, var slet ikke noget som hun var vant til på nogen måde! Han gjorde så meget for hende, at man jo næsten skulle tro at de var et par, selvom det jo langt fra var tilfældet, en tanke som faktisk måtte frustrere hende, for Ryan havde virkelig vist sig at være en meget god mand alt i alt. Den tøs som ville ende med at løbe med hans hjerte, ville være heldig, det var da noget som hun kunne konkludere, specielt hvis det var ting som dette, at han ville gøre for vedkommende. Som han sammenflettede sin hånd med hendes, var det noget som temmelig hurtigt måtte fange hendes opmærksomhed, hvor hun vendte blikket direkte mod hånden og med en næsten overraskelse, selvom.. det faktisk føles utrolig rart. Et let træk fandt vejen til hendes ene mundvig, hvor hun dog ikke trak hånden til sig, men lagde sig ind mod ham i stedet for, vel også som et tegn fra hendes side af, til at det var okay at han havde valgt at gøre det som han nu havde gjort? ”Det forvirrer mig..” fortalte hun stille. Hun så jo at dem som faktisk holdt af hinanden, gjorde ting som dette og.. det var vel heller ikke noget som man kunne kalde de to? De skændes som hund og kat når de endelig mødtes, selvom det altid endte helt anderledes når de begge havde fået reageret. De isblå øjne vendte hun stille mod ham, nærmest som hun ønskede, at han skulle besvare hendes spørgsmål, for det ville i den grad også være frygtelig, frygtelig rart. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle tro eller hvordan hun skulle reagere eller noget som helst og hun hadet det virkelig! ”Det her er vel ikke noget som du gør med… alle andre piger som du støder på, på din vej?” Hun ønskede bare ikke at være en i mængden, men hellere.. den ene som man kunne hygge sig med.. igen var det en tankegang som var ny for hende.. det hele her var nyt for hende, og hun hadet virkelig den tanke mere end noget andet! Hun hadet når hun ikke kunne forberede sig på noget som helst! Hun sukkede stille og lagde hovedet ind mod hans krop igen. ”Det er bare så svært..”

[ryan]

De mindede om et par og det var sådan set også Ryans skyld, fordi han gjorde alle disse ting for hende, han kyssede hende, kærtegnede hende, holdt hende i hånden, sammenflettede deres fingre, holdt om hende og tog hende med ud at spise, så selvfølgelig måtte de minde om et par, men det gjorde ham nu ikke noget at folk så på dem på den måde, for han gjorde disse ting for hende, fordi han havde lyst til det, også selvom at der var en anden grund til det, og det var en grund som han ikke var særlig meget for, men som han desværre ikke kunne løbe fra, for han havde ikke kontrol over sig selv når han var sammen med Leah, han kunne ikke styre alle de ting han gjorde for hende, for han havde bare inderligt lyst til det. Han havde lyst til at være god mod hende, skille sig ud fra hendes mængde, være den eneste der gjorde alle disse ting for hende, for det var noget han nød mere end noget andet! Han besvarede ikke hendes ord, for han vidste det jo godt at det ikke var hende muligt, så hun havde ret; hun kunne ikke bare skrotte sit job, selvom at han et sted ønskede at hun skulle gøre det. Et sted hadede han tanken om at hun lå i en anden mands favn, at hun var en anden, eller faktisk mange mænd tæt, og det at hun havde fortalt ham at de fleste opsøgte hende flere gange, var noget som faktisk gjorde ham irriteret og vred! Han kunne ikke have den tanke og han kunne ikke have at han tænke den tanke i det hele taget og at han blev så.. misundelig? Han hadede at hun skulle få ham til at føle på denne måde, at hun skulle have den effekt på ham! Det var vel også derfor at han gjorde alle disse ting for hende? For at vise at han skilte sig ud fra alle de andre, at han var langt bedre end dem, for det var han! At hun ikke trak hånden til sig, måtte faktisk glæde ham, for så kunne han da også gøre lidt rigtigt, så kunne han også gøre ting, som ikke gjorde hende vred, irriteret eller som hun hadede. At det hele forvirrede hende morede ham et sted, selvom at det kun var et mildt smil der hvilede på hans læber, imens de dybblå øjne hvilede på hendes ansigt, som dog ikke så tilbage på ham men mod stjernerne. Det var ikke fordi at han var ude på at ændre hele hendes liv, men et sted ville han vel gerne være en del af det? Hun var jo faktisk den eneste som var en del af hans liv og det kunne vel ikke gøre noget at åbne op for en enkelt person? Han så lettere forundret på hende ved hendes spørgsmål. Et sted kunne det være fristende at drille hende, men han ville helst ikke gøre hende vred eller irriteret igen, så han valgte blot at ryste på hovedet ganske let. ”Nej.. Du er den eneste jeg har taget med herop og gjort disse ting for,” svarede han sandfærdigt, hvor han igen vendte blikket mod stjernerne, som han blot lod hende blive siddende helt tæt ind på sig. Hun var den eneste han nød at gøre disse ting for. Jovist kunne han godt spille charmerende overfor andre piger give dem ting og lidt af hvert, men det var blot et spil fra galleriet, der var intet ærligt i det, men det var det med Leah.

[Deleted]

De mindede virkelig om et par og det var faktisk en tanke som Leah rigtig godt kunne lide. Det var noget som gav hende en følelse af at være.. normal på en måde, og det var virkelig noget af det bedste ved det hele. Han sad der og han holdt om hende, han passet på hende og han lod hende føle sig som et levende individ i stedet for det objekt som hun var så vant til. Det var faktisk befriende og nu havde han jo gang på gang bevist for hende, at han slet ikke var som så mange andre, men det var nu alligevel noget som hun var bange for.. Hvad nu når hun så ville blive overbevist? Ville han så vende hende ryggen? Der var mange grunde til at hun hævede forventningerne til ham når han klarede det ene og det andet punkt på den liste. Det var ikke for at gøre ham frustreret eller noget, men fordi at det var noget som faktisk skræmte hende. Var hun så nem at nå ind til? Det var da slet ikke noget som hun kunne forstå! At han sad der og passet på hende, sammenflettede deres fingre, hvoraf den følelse var noget som fik det til at sitre ganske så let i hendes indre, så var det virkelig en dejlig og ikke mindst befriende fornemmelse. Ikke fordi at det var noget som hun ville fortælle ham, for det var der vel heller ikke nogen grund til? Hun vidste jo slet ikke om dette kun var noget som han gjorde for at bevise det og så forlade hende bagefter eller hvad det var, og det var noget af det som i den grad måtte forvirre hende og skræmmende meget endda! Hun sukkede indædt og skubbet de tanker lidt ud af hovedet. Hun vendte blikket stille mod ham. At han forklarede hende, at hun var den eneste som han havde gjort dette med, var faktisk kun noget som måtte få hende til at smile, for det gjorde hende faktisk glad et sted. Hun lagde sig godt ind til ham, for det var i sig selv, også meget rart at ligge ind til ham på denne her måde.. at tænke lidt på andre ting end det helvede som hun måtte leve i hver eneste dag. Det var heller ikke fordi at hun havde de største krav til ham, for det var slet ikke noget som hun kunne tillade sig på den ene eller den anden måde, og det var noget som hun var udmærket godt klar over i det store og hele. Hun lukkede øjnene ganske let. ”Jeg ved ikke hvad det er du prøver at bevise for mig, Ryan.. Men jeg kan konstatere en ting..” Hun vendte blikket stille i retningen af ham, hvor hun selv måtte sende ham et ganske så lille smil. Hun plantede et varsomt og prøvende kys mod hans kind. Et eller andet burde hun da kunne gøre for at gøre det bare lidt godt og vise bare lidt af hendes taknemmelighed, da hun nu heller ikke var den bedste til at vise det direkte på denne her måde. ”Men det virker..” tilføjede hun nærmest i en hvisken tæt ved hans øre, som hun roligt tillod sig at putte ind mod ham også selvom det var en handling som hun gjorde meget varsomt, for hun ønskede jo trods alt heller ikke at træde forkert å denne her måde. På ingen måde! Tæppet holdt hende varm også selvom hun måtte hvile tæt ind mod hans kolde krop, så var det virkelig rart. Blikket vendte hun stile op mod den store himmel og de mange stjerner over dem. Det glædet hende direkte, at hun havde Ryan at dele dette her med.

[ryan]

Det at side her med Leah var noget som Ryan faktisk nød. Han var slet ikke den romantiske type, eller.. han vidste godt hvad der var romantisk og hvad der ikke var, men han lod det aldrig komme til udtryk at han godt kunne være charmerende og romantisk, for et sted fandt han det jo også svagt, det var svagt når man kendte til den kolde og hårde side fra ham, for så skulle folk bestemt ikke se en blød side! Desuden så var det jo faktisk også kun Leah som havde set denne side af ham, netop fordi hun var den person der påvirkede ham på denne måde, og det som vampyrerne nok ville kalde for sin mage for livet og hvad de levende væsner nok ville kalde for sin eneste ene, selvom at han ikke var meget for at erkende det, et sted havde han jo slet ikke regnet med at det ville ske for ham, men.. det gjorde det jo så alligevel og det var også en af grundene til at han gjorde alt dette for hende, et sted for at vise at han ikke var så slem igen, selvom at hun vel allerede var overbevist om det? For dette var jo ikke første gang at han var god mod hende, at han behandlede hende som et individ og ikke som et objekt, for han havde kun behandlet hende som et objekt en enkelt gang og det havde været under deres første møde, hvor han var endt med at voldtage hende. Et sted måtte den tanke egentlig more ham, at de var endt ud med at møde hinanden under en voldtægt og så se dem nu? Et sted var den tanke faktisk noget som kunne få ham til at le, selvom at han bestemt ikke ville gøre det foran hende, for hun ville da flå ham levende! Nej han ville bare nyde den tid han havde med hende, for han vidste at dette ikke kunne fortsætte i al evighed, så han lod hende bare putte sig ind til ham, for han nød jo faktisk tanken om at være hendes fristed, hvor hun faktisk havde mulighed for at slappe af uden at skulle tænke på alt andet som normalt ville tynge hende. Han vendte blikket mod hende ved hendes ord, hvor kysset mod hans kind fik det til at sitre i hele hans krop, som det også kom en anelse uventet, og han var sikker på at hvis han havde været levende, så havde hans hjerte slået for fulde hammer imod hans bryst! Selvom at det ikke kun var hendes kys skyld, det var lige så meget hendes ord. Det virkede? Hun gav ham virkelig kredit for det han havde gjort? Han klemte fraværende og uvidende omkring hendes hånd, som det næsten bare skete helt automatisk i takt med at smilet måtte brede sig på hans læber, selvom han prøvede at holde det igen, selvom han hurtigt opgav da han endte med at sidde og næsten storsmile. Han lod hende blot putte sig ind til ham, som han blev siddende, hvor han lagde sin anden arm omkring hende, for at trykke hende ind til sig, så hun også vidste at det var okay. Han kyssede hende blidt på håret, som han roligt vendte blikket mod hende. ”Godt.. men jeg mangler at vise dig en sidste ting for i nat,” fortalte han i en dæmpet tone, som han betragtede hende ganske let.