Christmas is time for love and joy

[Deleted]

Man kunne nok ikke ligefrem kalde Derick for nogen engel, for som hun havde sagt, så var det det sidste han var. Han måtte dog indrømme at han heller ikke havde meget lyst til at blive noget som han engang havde.. spist. Engang havde han været en mægtig og ædel vampyr, vampyrer skulle bruge blod og hans favorit havde altid været engle, så han gad ærligtalt ikke at være et bytte! Han var et rovdyr, hvilket altid ville følge ham, fordi han havde været vampyr i længst tid. De mørke øjne betragtede hendes skikkelse ganske let. Det var tydeligt at se at hun var faldet mere til ro og det glædede ham virkelig også! Det at hun nærmest havde været bange for ham, var noget som virkelig gjorde ondt at tænke på, for det havde aldrig nogensinde været hans hensigt at skubbe eller skræmme hende væk med nogle tåbelige ord. Han havde alligevel ikke ment dem, for det sidste hun var, var en prostitueret! Desuden kunne han ikke væmmes ved noget så smukt som Elanya. ”Tja.. ærligtalt? Så har jeg ikke lyst til at være en engel,” svarede han lettere eftertænksomt. Han trak svagt på skuldrene som betød det intet. Den klare rødmen i hendes kinder, var noget som fik ham til at trække på smilebåndet, dog kunne han ikke komme udenom at han faktisk gerne ville have svar på det. Han trak svagt på skuldrene igen. ”.. Du må da gerne besvare det: hvad var det du blev tiltrukket af, ved mig dengang?” Han lagde sig roligt ned i sengen med armene i hovedet, imens han blot afventede hendes svar. Det havde jo et sted altid gjort ham nysgerrig.
Derick smilede ganske let ved hendes ord. Det glædede ham virkelig at hun kunne lide det, for det betød jo også blot at han ikke var fuldkommen elendig til at finde smykker, for ærligtalt, så var det utrolig lang tid siden at han sidst havde købt en gave til nogen som helst. Han smilede ganske let. ”Det glæder mig du kan lide det. Håber det kan give dig lidt held,” svarede han med et skævt smil, inden han lænede sig ind mod hende og skænkede hendes kind et blidt kys. Blikket faldt tilbage mod den ring, som hun engang havde givet ham før, og han måtte ærligt indrømme at han faktisk havde savnet den! Dengang havde han haft større nytte af den, men han måtte indrømme at han havde ledt efter den, skønt det havde været uden held, så hvordan hun havde fået fingrene i den var ham et stort mysterium. Han var dog ligeglad, for så længe han kunne sidde med den her og nu, sidde og betragte den og røre ved den og endnu engang kunne kalde den for sin, så var han glad. ”Lide den? Elanya, jeg har selv ledt efter den.. desværre uden held, men den betyder meget for mig,” svarede han stilfærdigt, og hvorfor lyve? Det havde han aldrig gjort overfor hende. Hovedet mod hans skulder havde han intet imod. Han slap dog en munter latter til hendes ord. ”Hey! Jeg havde jo aldrig set det før!” svarede han lettere leende. Det havde virkelig moret ham! Men han måtte erkende at han virkelig havde været glad for at hun havde vist ham det hele, det havde været som en ny verden for ham. ”Men jeg er glad for du viste mig alle de ting.. du var faktisk den første jeg så solopgangen med,” fortalte han sandfærdigt, som blikket hvilede på den smukke ring, som han gned med den anden hånd. Han havde aldrig gået særlig meget med den desværre og kun af den enkle grund; Denjarna. Havde hun set den, var hun blevet grøn af misundelse, fordi han havde oplevet de ting med Elanya.

[Deleted]

Derick var slet ikke nogen engel! Bare at han kunne prøve at fremstille sig selv som det, var noget som direkte måtte få hende til at le, for det var bare så.. urealistisk! Hun sendte ham et stille smil, ikke fordi at hun kunne lade være, for han havde altid formået at rive hendes humør tilbage til tops bare sådan! Det var han så også den eneste som kunne, hvilket et sted gjorde det langt nemmere for hende at skulle opsøge ham, for han havde altid et godt råd eller to til overs til hende og hun lyttet mere end gerne til dem. Måske det at hun var så villig til at lytte til ham, var det som gjorde, at hun havde taget hans øgenavne så tungt? At hun havde taget hvert eneste lille ord til sig som hun havde gjort det? Hun vidste vel bedre? Også selvom alt det andet som hun hørte, ikke direkte gjorde det et hak bedre for hendes eget vedkommende og hun vidste det jo trods alt udmærket godt. Hun sukkede i det indre, for det var slet ikke en tanke som hun ønskede at tænke over lige nu! ”Det gør nu heller ikke mig noget, Derick.. Det sidste du overhovedet kan blive, det er en engel.” Hendes stemme var tydeligt morende, for det var virkelig alt for sjovt at skulle høre på! At han dog ønskede svar, var ikke noget som hjalp på hendes rødmen! Hun vendte blikket mod ham som han blot gled ned for at ligge i sengen, hvor hun næsten forlegent vendte blikket mod døren igen, næsten som hun ventede på at blive reddet af gongongen. Det skete jo bare ikke! Hun vendte sig mod ham, som hun stille gled ned på maven igen og med hovedet hvilende i den ene hånd. ”Den liste.. den er pænt lang Derick.. Er du sikker på at du har tiden til det?” Det drilske glimt var dog at spore i hendes blik, for hun havde det virkelig godt igen og det var alt sammen på grund af ham!
Elanya var frygtelig glad for hendes smykke. Det var helt forkert at sige at hun kunne lide det.. Hun elskede det virkelig! Det var så frygtelig sjældent at hun i det hele taget fik noget som helst og når han så kunne ramme så perfekt som han gjorde det, så var det da helt utroligt! ”Det alene giver mig ikke held, Derick.. Det at du sidder her, er det som gør det hele. Jeg er virkelig, virkelig glad for det!” sagde hun med et stort og taknemmeligt smil. Hun smilede let. ”Den var bestemt heller ikke nem at finde, men.. Jeg gav den til dig dengang.. den har også værdi for mig..” Hun vendte de smaragdgrønne øjne mod ham og med den samme mine i ansigtet. At han havde gemt ringen for Denjarna rørte hende nu ikke, for det havde slet ikke været hendes mening at skulle komme mellem dem i deres forhold, for de havde virkelig været glade for hinanden. Hun ville bare gerne se til sin kære ven, det var vel heller ikke meget at forlange når mulighederne endelig måtte dukke op, for det var jo heller ikke særlig ofte, at det måtte ske. Hun slap et grin. ”Det er jo det som var sjovt!” sagde hun grinende og rullede om på ryggen og med blikket mod ham. ”Jeg ville vise dig som en vampyr, at solen ikke bare var farlig, men også en skønhed i sig selv.. Jeg ville vise dig den del af min verden.” Hun smilede let ved tanken. Selvfølgelig havde det ene og alene ikke været hendes store hensigt, men også at vise ham hvad hun havde at tilbyde andet end en plads på tronen ved siden af sig, for det var heller ikke fordi at det havde været den som var den største betydning. At valget var faldt anderledes havde hun bare accepteret, selvom det bestemt heller ikke var nemt. ”Jeg er bare glad for at du kan lide den,” tilføjede hun med et muntert smil. Igen var hun fuldkommen rolig sammen med ham. De tråde var klart redt ud efterhånden.

[Deleted]

Det var tydeligt at Elanya havde fået det bedre, hvilket også måtte glæde Derick utrolig meget! Han ville hellere have det, end at hun rendte rundt og var bange for ham, på grund af noget tåbeligt som han havde sagt. Han havde været et fjols overfor hende, hvilket han havde det dårligt over, for han måtte indrømme at han fortrød alt det som han havde sagt, men på den anden side kunne han ikke gøre noget ved det, for sket var sket. Han var dog glad for at han kunne gøre det godt igen, at han kunne gøre hende glad igen og få hende til at grine, for hendes latter var noget som han virkelig havde savnet at høre! Han smilede skævt til hendes ord. ”Tja.. måske jeg ikke har den rene samvittighed, men jeg tvivler på at jeg ender i helvedet,” svarede han med den drilske undertone. Han kunne faktisk ikke vide det med sikkerhed, men nu havde han været død flere gange og han var ikke endt i helvedet endnu, så hvorfor skulle han gøre det denne gang? Måske det var at undervurdere sit eget liv, for han kunne ikke svare på hvad der ville ske med ham denne gang, men han ønskede at gøre det bedre end de andre gange. Denne gang ville han være der for hans venner, som han ikke havde gjort det forrige gang. At hun rødmede op som en tomat fik ham til at smile bredt. Han lagde sig roligt om på siden med hovedet hvilende i den ene hånd, som hun selv lagde sig på maven. ”Hvad er du bange for? Tør du ikke fortælle mig, hvorfor du følte sådan for mig.. dengang?” spurgte han lettere drillende og dog med en oprigtig nysgerrighed i tonen, for han ville faktisk gerne vide det. Han trak så godt han kunne på skuldrene. ”Men jeg vil da gerne vide det,” tilføjede han, denne gang mere alvorligt.
Der var ingen tvivl om at Derick havde savnet den ring, for han havde trods alt fået den af Elanya for mange år tilbage, hvordan hun så havde fået fat i den, var ham et stort mysterium. Et sted var han ligeglad med hvordan hun havde fået den tilbage, for hovedsagen var at hun havde fået den og nu var det endnu engang hans. Han vendte blikket mod hende og smilede skævt. ”Og jeg bliver, så længe du vil have mit selskab,” lovede han hende, hvor han sendte hende et opmuntrende blik. Han mente det, for denne gang ville han hjælpe hende, denne gang var der intet der holdt ham adskilt fra hende, som der havde været dengang. Han betragtede ringen ved hendes ord og smilede for sig selv. Han var ked af at han ikke havde fået chancen for at gå mere med den dengang, men Denjarna havde trods alt ikke set godt på det, så meget havde han trods alt kendt hende, for hun havde jo været vred, hvis han bare havde set Elanya. Han slap en munter latter ved hendes ord, hvor han betragtede hende, som hun lagde sig om på ryggen. ”Jeg må have mindet om et barn,” konkluderede han for sig selv, hvor han rystede smilende på hovedet af sig selv. Han havde ikke kendt til verdenen i sollyset, for han havde levet hele sit liv som vampyr, men han måtte erkende at han var glad for at hun havde vist ham det. Han lagde sig tættede på hende, så han endnu lå på siden, inden han lod en finger følge hendes mange smukke ansigtstræk. ”Og jeg er glad for at det var dig der viste mig det,” svarede han stilfærdigt, hvor han sendte hende et kærligt smil. Han så kort på ringen. ”Jeg kan ikke kun lide den.. jeg elsker den!” Han smilede ved tanken og mindet om dengang hvor hun havde vist ham sin verden, for hun var den første han havde set sollyset med – set dagen med.

[Deleted]

At Elanya havde været bange for Derick var noget som hun nu kunne lade gå i glemmebogen, for dette var manden som hun kunne huske ham som. Munter og smilende. Det var i hvert fald altid sådan at han havde været over for hende og det var også det som hun så nu. Så var det vel heller ikke underligt, at hun var så rolig som hun var nu og selv formåede at falde helt til sig selv igen. ”Lad den uden synd kaste den første sten..” Måske et gammelt ordsprog, men det fungerede jo stadig den dag i dag og det var vel også det som betød mest? Hovedet lod hun søge let på sned. ”Jeg tvivler på at du ender i helved.. Måske ikke en ren samvittighed.” Hun trak let på skuldrene. ”men hvem har det? Jeg har måske heller ikke den reneste samvittighed, men det gør mig ikke til et ondt menneske,” sagde hun roligt. Det var noget af det sidste som hun var, for hun ønskede heller ikke at blive set på som ond eller grotesk! Det var også derfor at det var gået hende så meget på som det havde med alt dette som de havde skulle slås med de sidste uger og som hun vidste, ville fortsætte for hende et stykke ud i fremtiden, for hun hadet virkelig at skændes, diskutere og være uvenner! Specielt med ham! Hun rystede stille på hovedet. Han ville virkelig gerne vide det, det kunne hun da udmærket godt høre! Det var bare.. en skræmmende lang forklaring! Desuden vidste hun slet ikke hvordan hun skulle formå at forklare ham det, for det var bestemt ikke nemt for hende! ”Du gør det heller ikke nemt for mig..” mumlede hun med en drilsk, dog alvorlig undertone.
Det havde virkelig været en kamp for Elanya at skaffe den ring igen, men den havde altid haft den ganske særlige betydning for hende. Det var også derfor, at hun havde valgt at give den til ham dengang for så mange år siden, også selvom det nu og da måtte være en skam at han ikke havde forstået hintet netop ved at hun havde valgt at give ham den. Det var der nu ikke rigtigt noget som hun kunne gøre noget ved, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke. ”Dit selskab har aldrig nogensinde været uønsket. Jeg har altid nydt det.. Gået frustreret hjem når du skulle hjemover..” Hun trak på skuldrene. Sandt var det jo. Det havde virkelig, virkelig frustreret hende! ”Mindet om et barn? Kære Derick, det har du jo altid gjort når jeg har været i nærheden!” sagde hun med et let grin. Sandt var det jo. Når de endelig havde været sammen, så havde de jo opført sig som intet andet end små unger og hun havde virkelig haft det sjovt med det! Det var rart at være sig selv, frem for at skulle holde den kongelige facade op overfor nogen som helst, for det var intet andet end en pest og en plage når det endelig måtte komme til stykket, og det var jo bare fakta. At han kom tæt på hende, gjorde hende intet og det at han kærtegnede hendes ansigt, var faktisk intet andet end en rar fornemmelse. Smilet blev kun bredere! Det var jo heller ikke fordi at hun kunne lade være! Den røde farve hvilede endnu i hendes ansigt. ”Jeg ønskede at vise dig det.. Vise hvad jeg havde at byde på.” Sandt var det jo, også selvom hun nok ikke havde haft retten til det, så var hun faktisk glad for, at det var sådan her at det hele var gået til for sig. Hun trak vejret dybt. ”Du ville vide hvad jeg så i dig dengang, ikke sandt?” Hun kunne lige så godt bare.. kaste sig ud i det vel? Hun lagde sig roligt om på siden, så hun lå med fronten mod ham. ”Du er en fantastisk mand Derick, både af det indre og det ydre. Din personlighed.. Du så mig som en anden end bare landets dronning. Du er en af de frygtelig få som har set den person som jeg er i det indre.” De smaragdgrønne øjne faldt til hans skikkelse. ”Du har aldrig dømt mig, du har aldrig vendt mig ryggen og du har været en fantastisk ven. Hver gang vi mødtes gik jeg hjem med en længsel og en frustration. Jeg ønskede at se mere ti dig.” I hendes øre lød det næsten som en kærlighedserklæring, hvilket et sted ikke var meningen. Han ville jo bare vide det. Hun rystede smilende på hovedet. ”Tanken om Denjarna har været tæt på at slå mig ihjel indvendig. Jeg kunne komme hjem, slås med mit eget på hjemmefronten og så vide, at der lå en anden kvinde i din favn.. Som jeg gjorde når vi var sammen ude. Jeg blev besat af ønsket om at det bare var mig som måtte det..” Den klare rødmen tog ikke af. Det var ikke ofte hun åbnet op på denne måde!

[Deleted]

Det var tydeligt at mærke at Elanya var faldet til ro igen, hvilket dog også måtte glæde Derick, for det var sådan at hun altid havde været, hun havde altid slappet af, kunne være sig selv, når hun var sammen med ham og det var også sådan at han ønskede det skulle være! Han ønskede ikke at hun skulle være nogen anden i hans selskab og mindre; han ønskede ikke at hun skulle være bange for ham. Han havde tydeligt set tidligere, hvordan hun nærmest havde trukket sig væk fra ham, fordi han havde skældt hende ud og været efter hende, hvilket aldrig havde været hans mening! Han trak svagt på skuldrene til hendes ord. Han vidste ikke om han ligefrem kom i helvedet, for det var jo egentlig ikke fordi han var decideret ondt, skønt han kun havde været af mørkets race, men han havde trods alt også været venner med folk fra lyset, hvilket ikke sagde så lidt for hans vedkommende, netop fordi han havde været leder for vampyrerne, hvilket krævede sit. ”Muligvis, det finder jeg vel ud af..” mumlede han for sig selv, som han betragtede loftet ganske let. Han havde måske været venner med Elanya i.. utrolig mange år, men ikke nok med det så havde han også været forelsket i hende, dog var ingen herre over sine egne følelser, så det havde været svært at stoppe det, skønt det måske havde været lettere for dem begge to, for han havde trods alt haft Denjarna, som havde ventet på ham derhjemme. Men af den grund ville han gerne vide hvad det var hun havde set i ham dengang, hvad det var der havde fanget hendes opmærksomhed og interesse, for hun havde haft så mange andre, så.. hvorfor ham? Tanken om hvordan det ville være gået, hvis han havde valgt Elanya frem for Denjarna havde slået ham mange gange, men det var vel også det som havde skræmt ham dengang? Han lyttede roligt til hendes ord, hvor han blot lod hende vende sig om, så hun lagde på siden, ligesom ham selv, så de lå bryst mod bryst. Det endte faktisk med at han blev helt mundlam over hendes ord, selvom det vel egentlig ikke burde komme bag på ham, for noget måtte jo være grunden til at hun var faldet for ham dengang? Ligesom han også var for hende. Han betragtede ganske let hendes ansigt. ”Jeg har aldrig haft en grund til at dømme dig, Elanya,” svarede han stilfærdigt, uden han veg blikket fra hende. Han smilede falmede en smule til hendes ord. Han følte sig ærligtalt ikke særlig fantastisk, når det kom til Elanya, ikke engang dengang, for dengang havde han heller ikke ligefrem været fair overfor hende, når han havde stået og kysset med hende og så alligevel gået hjem til Denjarna, en anden kvinde. Hans blik faldt en smule ned mod madrassen. ”Tja.. jeg kender efterhånden følelsen tror jeg,” svarede han stille, uden han så på hende. Det var vel også derfor han var blevet så vred på hende og kaldt hende alle de ting. Sådan havde det jo faktisk altid været, så hun havde skam ikke været den eneste. Han havde måske haft Denjarna og derfor var det også lettere at håndterer hans følelser dengang, men hun havde altid haft en mand hos sig, tilmed fået børn, så han havde egentlig aldrig følt at han havde haft chancen hos hende, selvom han den dag i dag kunne fortryde sit valg, for han kunne ikke sige hvordan det ville være endt, hvis han havde valgt Elanya frem for Denjarna. Måske bedre, måske ikke. Det var dog sværere at håndterer sine følelser denne gang, også fordi han var blevet så meget mere menneskelig at han ikke kunne slukke for dem, han havde haft lyst til at flå sit hjerte ud af sit bryst, da han havde læst den dumme avis! Men hvad skulle det nytte?

[Deleted]

Elanya var faldet langt mere til ro nu, hvilket hun i den grad også måtte sige sig, at være glad for. Alt dette juleforberedelse havde jo kun stresset hende yderligere, så det var faktisk rart at kunne kaste det hele fra sig, falde til ro i et selskab som hun faktisk var godt kendt med, for nu hvor hun faktisk kunne genkende den Derick som hun altid havde kendt, så gjorde det også kun det hele langt nemmere for hende selv, hvilket i den grad heller ikke måtte sige så lidt når det nu endelig måtte komme til stykket. De smaragdgrønne øjne hvilede på ham. At han ønskede at vide det, var noget som faktisk måtte gøre hende en anelse nervøs, for hun vidste da ikke hvordan hun skulle fortælle ham det eller hvordan hun skulle få det frem på den ene eller den anden måde! Hvordan han ville tage den nyhed omkring hendes følelser og hvordan hun virkelig havde haft det med ham, vidste hun ikke, så.. det var jo ikke andet at gøre for hende end at vente på den direkte besked. Hun nikkede med et stille smil. Måske at Derick ikke havde en ren samvitgttighed, men han havde da et godt hjerte og det var det som betød mest for hende, det var slet ikke noget som hun ville skjule, så hun var sikker på at han ville komme til himlen hvis han endelig skulle komme nogen steder hen i den anden ende. Hun var slet ikke i tvivl om det på nogen som helst måde overhovedet! Hans måde at reagere på, var dog ikke direkte ventet af hende. Var det så chokkerende at høre at det var sådan hun havde haft det? Hun bed sig svagt i læben. Hun havde ikke været noget andet end direkte ærlig overfor ham, for.. det havde hun vel heller aldrig nogensinde haft nogen grund til når det endelig måtte komme til stykket? Blikket gled stille ned mod sengen, hvor hun lod sin pegefinger køre let rundt i cirkler, som var hun nervøs. Når hun var nervøs, så kunne hun heller ikke finde ud af, at holde sine fingre i ro, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte vise sig at komme til stykket. ”Det ved jeg godt. Du er også en af de få som ikke har gjort det,” påpegede hun stilfærdigt. For hendes vedkommende, så var der virkelig ikke nogen grund til at skulle skjule den sandhed for ham. Han havde aldrig dømt hende hvis man så væk fra deres forrige møde, for der var der kommet lidt for mange meninger på banen for hendes del og det var også derfor at hun bare havde valgt at holde sig væk. Et sted kunne man vel godt sige, at hun var konfliktsky? Bare en smule om ikke andet. ”… Hvilken følelse?” spurgte hun stille. For hendes del, havde hun ønsket at være den som kunne søge til hans favn. Ja, hun havde virkelig været grøn af misundelse fordi Denjarna havde haft den ret og uden at hun kunne gøre det mindste ved det, selvom det dog ikke havde stoppet hende i at skulle prøve for.. hun skulle jo finde ud af det før eller siden vel? Hun blinkede ganske svagt med øjnene og vendte dem ned mod hendes hånd igen som stadig fumlede en anelse med sengetøjet. ”Jeg ved godt at det lyder tosset, men..” Hun rystede på hovedet. Hun havde aldrig nogensinde fået noget ud af, at skulle sidde igen med de følelser, men det var nu og da bare der at hun stod lige for øjeblikket. Hun vendte blikket stille mod ham. Hans reaktion havde ikke været den ønskede eller ventede, for..den var bare intetsigende. Han følte ingenting? Han.. tænkte ikke noget måske? Hun bed sig let i læben. ”Jeg snakker bare for meget..” konkluderede hun stille, som hun endnu en gang lod sig falde ned på ryggen i sengen og med blikket som næsten hurtigt måtte glide op mod loftet over hende.

[Deleted]

De mørke øjne faldt ganske let på Elanyas skikkelse. Alle de ting hun havde sagt.. et sted kom det bag på ham, selvom det vel egentlig ikke burde? Hun havde fortalt ham at hun havde været forelsket i ham, så der måtte jo have været noget over ham som hun var faldet for, ligesom det også var gengældt. Der var bare et lille problem, hvis man kunne kalde det det, og han vidste ærligtalt ikke helt hvad han skulle gøre ved det. Han reagerede måske lidt intetsigende, men han vidste ærligtalt ikke hvad han skulle sige, for det var vel lang tid siden? Det var dengang, det var jo ligegyldigt nu. Han kunne bare ligge og ærgre sig over at han ikke havde valgt Elanya dengang, for Denjarna havde han selv haft sine intriger med, sine hårde kampe, han havde tilmed mistet hende to gange og hun kom ikke tilbage, så han kunne ikke lade vær med at spekulerer over hvordan det ville være gået, hvis han faktisk havde valgt Elanya frem for Denjarna tilbage til dengang. Han ville vel være endt som konge af Procias? Den tanke havde et sted altid skræmt ham, men et sted havde titlen aldrig betydet noget for ham, for han havde ikke set på hende som dronning af Procias, men som et individ, sådan havde han altid set på hende, ligesom han vidste at det også var gengældt. Hans blik faldt kort på hendes finger, der begyndte at lege med sengetøjet, inden han så tilbage på hende. Var hun nervøs? Han smilede mildt til hendes ord. ”Jeg så ingen grund til at se din titel Elanya, ikke når du selv så forbi det monster som alle andre så.. jeg kunne ikke.. hade dig, jeg kunne ikke dræbe dig, selvom du var min fjende, jeg kunne ikke.. jeg var..” Han så ned mod sengen og bed sig svagt i den bløde underlæbe. ”.. Jeg elskede dig.” Han vendte de mørke øjne op mod hende igen. Hvorfor lyve? Det havde hun jo heller ikke gjort overfor ham, så hvorfor skulle han gøre det mod hende? Han havde aldrig løjet for hende, den eneste gang det var løbet løbsk for ham, det var ved deres forrige møde, hvor han havde kaldt hende en masse ting, som han nu kunne fortryde og han kunne love hende, at det ikke skete igen! Han fnøs kort til hendes spørgsmål. ”Hvilken følelse? Tja.. jalousi vel,” svarede han stilfærdigt, som han trak ganske let på skuldrene. Han så ikke på hende, for det var en smule akavet at stå i denne ’sandhedens time’-situation. Han gad dog ikke lyve for hende, for det havde han aldrig haft nogen grund til, så nu hvor hun var ærlig overfor ham og lagde kortene på bordet, så kunne han vel også gøre det samme for hende? Han betragtede hendes hånd, som hun endnu fumlede med sengetøjet. Han greb roligt omkring hendes hånd, så det automatisk stoppede hendes fumlen, inden han gav den et blidt klem. Han så roligt på hende. ”Men hvad?” spurgte han roligt. Det havde lydt som om hun havde stoppet sig selv i sin sætning, selvom han dog ikke vidste om der kom mere, men også den måde som hun havde rystet på hovedet på. Han kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet til hendes ord. ”Du snakker ikke for meget Elanya!” svarede han stilfærdigt, hvor han løftede hendes hånd og skænkede hendes håndryg et blidt kys. ”Det at du er her, det at jeg kan være sammen med dig igen.. det er noget som jeg nyder Elanya, og jeg vil hellere end gerne hører på dig min kære, nu hvor jeg endelig har chancen, nu hvor ingen venter derhjemme for at rive mig væk fra dig. Jeg nyder dit selskab Ela,” fortalte han roligt og sendte hende et lille skævt smil. Han mente sine ord! Det var hans fulde alvor! Han havde altid nydt hendes selskab, og nu hvor Denjarna ikke var der for at rive ham væk fra hende, så ønskede han heller ikke at gå for noget i verdenen!

[Deleted]

Det gjorde Elanya en anelse usikker, at det var sådan at Derick havde valgt at reagere, men igen.. hvad havde hun egentlig forventet? Det var nok ikke de ord som var regnet med set fra hans side af, så det var vel heller ikke noget med at hun havde regnet med at han skulle gengælde dem bare sådan uden videre? Dette var faktisk forbandet svært for hene! Hun var normalt ikke den som bare valgte at kaste sig ud i det på denne måde, det var slet ikke noget som lå til hende som sådan. Hun bed sig svagt i læben. Hans måde at reagere på, var så intetsigende, at det jo faktisk måtte gøre hende usikker på det hele og hun hadet det virkelig. Det var bestemt ikke en hyggelig fornemmelse at skulle sidde igen med! Havde han valgt hende, så havde han ikke bare siddet der som en konge i Procias, men de havde haft hinanden, for hvis der var noget som hun var, så var det trofast overfor manden som hun havde ved sin side. Det var kun gået galt denne ene lille gang.. Hun var vel ved at ende ud i det samme som Moniqe måtte slås med i sin tid? Det som selv havde fået slået hende ihjel? Det var bare ikke en behagelig tanke at skulle sidde igen med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hans ord var noget som ramte hende som et direkte chok. Der var dog denne ene lille ting som hun bed sig fast i; Han talte datid. Hun bed sig svagt i læben som hun vendte blikket mod ham og med et skævt smil på læben. Det var vel ved at være så gammelt, at der ikke var noget at komme efter for mere? Hun nikkede stille. ”Tja.. At jeg var ung, dum og uerfaren var nok det som gjorde det.. Mange vampyrer har i eftertiden ændret mit syn på det,” sagde hun stille. Mange havde vist sig som grumme og groteske. Havde hun mødt Derick senere end det, så havde den mening nok også faldt på ham, også selvom hun vidste bedre den dag i dag. Hun bed sig svagt i læben. Jalousi? Havde han været jaloux på dem som havde været hende tætte? Hvorfor pokker havde han så ikke bare sagt noget?! Hun trak vejret dybt som han endte med at tage omkring hendes hånd, hvilket automatisk måtte få hende til at stoppe med at fumle med sengetøjet samtidig med at hun så på ham. Det ændret jo intet for dem nu. Han havde valgt Denjarna frem for hende, så de kærlige følelser havde vel været mere tydeligt for hende end det som det havde været for hende selv? Hun klandret ham dog ikke, selvom hun fandt det som en skam, at hun ikke havde formået at blive bedre kendt med Denjarna end det som hun var endt med; Et forhold bygget på had. Kysset mod hendes håndryg fik hende kun til at smile, for.. det varmede et sted, at han ikke så på hende med den væmmesle som han havde gjort før. Den tanke alene var noget som gjorde så frygtelig ondt. Hun trak vejret dybt. ”Selvfølgelig kan jeg snakke for meget!” sagde hun stilfærdigt og med det svage smil på læben. Det var jo bare en kendsgerning. Hun snakket normalt meget når hun var for usikker på alt det andet, ligesom hun havde gjort nu. Hun hadet det virkelig! At han kaldte hende for hans kære, var noget som fik hendes hjerte til at slå mere mod hendes eget bryst. Det var ord som hun ikke havde hørt i frygtelig lang tid nu. ”Det varmer mig at høre, Derick..” hviskede hun som det sidste. Hun vidste da slet ikke hvad pokker det var at hun skulle sige og det var ikke fordi at den tanke faktisk var urolig, det var faktisk… rart at nogen stadig formåede at gøre hende så mundlam som dette. Og bare vise hende, at hun faktisk havde en betydning for nogen, for det var ikke det som hun havde følt siden hun havde set ham sidst.. Det var jo som om at alle havde vendt hende ryggen og det gjorde hende direkte panisk.

[Deleted]

Dericks følelser for Elanya dengang var noget som han udmærket kendte til og som han jo også havde afsløret for hende, han havde lagt alle kort på bordet. Måske han havde været forelsket i hende, men det var vel egentlig bare mildt sagt? Han havde elsket hende, skønt han godt nok havde haft Denjarna, og selvom det måske var forkert af ham at have følelser for to kvinder på samme tid, så havde han ikke kunnet styre det.. han var vel kommet i klemme i sine egne følelser? Desuden havde Elanya jo haft alle sine andre mænd, så han havde ikke ligefrem følt sig så.. velkommen. Det havde dog været svært at finde ud af hans følelser dengang, fordi de begge havde haft nogen som ventede på dem derhjemme, men de havde stadig kysset og holdt om hinanden, selvom han virkelig ikke burde, ikke kun fordi han havde haft Denjarna, men også fordi han havde været hendes fjende, skønt han dog aldrig havde set hende som en. Hvad han så helt præcist følte for hende denne gang, i dette nye liv, den dag i dag, det vidste han ikke helt, for endnu engang måtte han stå som usikker på det punkt, især også med alt det som var sket på det sidste. Det var også derfor han talte i datid, for hans følelser for hende dengang var ham klare, men nu.. han vidste det ikke mere og det frustrerede ham virkelig! Denne gang var Denjarna der ikke til at rive ham væk fra hende, han havde tilmed kysset hende – ikke bare en enkelt gang af glæde, men faktisk flere gange, det havde nærmest været som.. altid. Men så var der lige det faktum at hun allerede havde været sammen med en anden mand, så han regnede ikke med at hun følte det samme længere, desuden havde hun jo selv talt i datid, så han måtte igen sidde tilbage med den uvelkomne følelse. Han måtte indrømme at han ikke ligefrem havde regnet med de ord, efter det som han havde sagt, hvilket fik ham til at slippe hendes hånd, så han kunne lægge sig om på ryggen med hænderne i nakken, hvor han betragtede loftet, dog uden noget smil på læberne. ”Tja.. det er vel ligegyldigt nu?” Det var mere en konklusion for ham selv, end et spørgsmål til hende. Han trak svagt på smilebåndet til hendes ord. ”Måske du kan snakke for meget, men jeg vil gerne lytte,” svarede han stille, hvor han kort skævede mod hende, inden hans blik igen faldt til loftet over dem. Sandt var det, han ville aldrig nogensinde blive træt af at høre på hende, han ville med glæde lytte til hende og det var om alt! Han var ligeglad med om hun ville tale kjoler og sko med ham, for han ville med glæde lytte! Han drejede hovedet og så mod hende igen, som det næsten lød til at hun var blevet mundlam. Han smilede skævt ved tanken. ”Hvad havde du regnet med? At jeg var ligeglad?” spurgte han sigende og med et morende smil. Han betragtede loftet endnu engang, uden at han rykkede sig det mindste, som han lå på ryggen med hænderne i nakken. ”Uanset hvor vred jeg bliver, uanset hvor jaloux jeg bliver og uanset hvad jeg siger, så kan jeg ikke være ligeglad med dig,” tilføjede han roligt. Hvorfor lyve? Det havde han aldrig haft en grund til, så det gad han heller ikke begynde på, foruden at han havde kaldt hende en masse ting, som han nu kunne bære skyldfølelse over. Han havde dog ikke ment det og det sagde vel også lidt sig selv? Måske han havde sagt at han kendte til følelsen af at være jaloux, men der havde han ikke talt om datid, der havde han talt om nutiden, da han havde mødt hende sidst, efter alt det som han havde læst.

[Deleted]

Elanya følte det ikke rigtigt, at det var følelser som havde varet ved, så det var vel også derfor at hun valgte at gå frem med denne forsigtighed? Det var jo trods alt heller ikke fordi at hun ønskede at skulle gøre tingene forkert igen, for hun stod stadig fast på at meget af det som var sket ved deres forrige møde, faktisk måtte være sandt, uanset hvor ked af det hun faktisk måtte være, for det var slet ikke hendes mening at skulle gøre alt det ved ham som hun havde gjort. Hun holdt af ham.. det gjorde hun virkelig, også selvom hun var udmærket godt klar over, at det slet ikke var måden at skulle vise ham det på og det var også det som hun skammet sig mest over. At hun virkelig havde dumpet i det forsøg, så var der jo ikke noget at gøre ved det nu. Ordene var sagt, alle kortene var nu lagt på bordet, også selvom hun ikke havde fået den ventede reaktion på nogen måde, hvilket faktisk var noget af det som gjorde hende nervøs, for.. hun havde ikke kontrol på situationen og hun var normalt vant til at have kontrol på det hele, det havde hun bare ikke denne gang, hvilket faktisk var noget som hun måtte hade som intet andet overhovedet! Hun havde haft sine mænd, også fordi hun længe havde indset at Derick var og blev fuldkommen uopnåelig for hende og det var heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende, for det var faktisk noget som måtte bekymre hende en god del, at det var sådan at hun havde haft det. Derick havde altid været en af de nærmeste for hende, også selvom et havde varieret meget hvor han måtte stå henne i rækken, også fordi at det var så skræmmende mange år siden de havde set hinanden sidst. Han havde jo selv haft så meget med Denjarna, at hun slet ikke havde kendt til ham i hans tid som dødsengel. Det var også noget af det som havde ramt hende som intet andet end et chok. ”Det.. det er det vel..” sagde hun stille og med et let træk på skulderen. Der var vel intet at gøre ved det nu? Hvis han ikke følte noget for hende, så måtte hun jo hejse det hvide flag og så bare.. komme videre derfra som hun altid havde gjort. Det var ikke en vandring som var ukendt for hende, om det jo så var noget som var godt eller sidt, det måtte tiden jo trods alt vise hende når alt endelig måtte komme til alt. Hånde tog hun stille til sig igen og lod den hvile tæt ved hende selv. Hun var glad for at hun igen kunne genkende ham bare en smule, også selvom det at han ikke havde nogen ved sig, faktisk var en tanke som hun måtte vænne sig til, for hun havde været vant til alt det andet. Han var en fantastisk mand og han fortjente så sandelig kun det bedste også selvom hun ikke var overbevist om at hun var den rette til at give ham det. ”Du er virkelig en fantastisk mand Derick.. Jeg laver ikke andet end at brokke mig, og du vil lytte?” Hun smilede let, hvor hun lod hånden stryge over hans kind ganske let og næsten forsigtigt. Hun sendte ham et stille og roligt smil. Ikke fordi at det var noget som hun kunne skjule for ham, for.. han fortjente sandheden, han fortjente at alle kort blev smidt på bordet, for det gjorde ondt at se at det var sådan at han tog det efter alt det som hun havde gjrt. ”Det varmer om mit hjerte, Derick..” hviskede hun stilfærdigt. Hun mente det dog, for hun ønskede ikke at det hele skulle gå til spilde endnu en gang. Ligeglad havde han jo ikke været og heller ikke sidst, for det havde rørt ham, at det var alt det som spalten havde skrevet, så.. hun burde vel egentlig vide det, selvom han havde givet kraftigt udtryk på noget andet? ”Jeg vidste ærlig talt ikke hvad jeg skulle tro.. ”Hun trak på skuldrene. ”Og det gør jeg stadig ikke..” tilføjede hun en anelse mere dæmpet end det som hun havde gjort før.

[Deleted]

Derick vidste ærligtalt ikke hvad han skulle sige eller hvordan han skulle reagere, desuden så talte hun jo i datid, så det var vel bare dengang hun havde haft det sådan? Det var jo faktisk også det som han havde spurgt om, hvad hun havde følt for ham dengang, det havde hun nu sagt og et sted følte han sig dum at han ikke havde set det dengang, for det havde vel egentlig været åbenlyst? Og så alligevel ikke, for hun havde jo været gift – mange gange, så han havde blot holdt sig ved Denjarna, skønt han også havde været ved at miste hende, endda til Elanyas egen knægt Gabriel. Han kunne ikke lade vær med at smile ganske let ved tanken om, hvis Denjarna rent faktisk havde valgt Gabriel og han selv så var kommet sammen med Elanya – tal om en akavet situation, måske kun godt at det ikke var gået den vej, for det ville da have været mere end akavet at skulle have boet under samme tag med de to kvinder som han havde haft følelser for! Nu stod han så uden nogen som helst, han havde valgt Denjarna, som hun også havde valgt ham, den dag i dag, stod han tilbage uden hende, ligesom Elanya også stod uden nogen – det gik han i hvert fald ud fra – og han havde førhen også haft følelser for Elanya, ligesom hun havde haft for ham, så det var en smule akavet at være sammen med hende også fordi han slet ikke vidste hvor de stod henne mere, han vidste ikke engang hvor han selv stod, for måske hans hjerte sagde det ene, men der var noget som fraholdt ham fra hende, noget som gjorde at han faktisk ikke turde tage chancen. Desuden skulle hun jo også føle det samme for ham og gjorde hun ikke det, så kunne det jo faktisk være ligegyldigt. Hånden mod hans kind, fik ham til at vende blikket mod hende, hvor et mildt smil gled over hans læber. Han lod hovedet falde mod hendes hånd, blot for at vise at det var i orden at hun rørte ved ham, for han havde trods alt altid nydt hendes kærtegn – hvilket han endnu gjorde. ”Så fantastisk tvivler jeg på at jeg er,” svarede han stille for sig selv, inden han lod sin egen hånd falde over hendes, som han gav et blidt klem. ”Men som sagt vil jeg altid lytte på dig, om det så er brok, problemer eller om det så end er småting, så lutter jeg altid ører for dig,” tilføjede han roligt og sendte hende et varmt smil, sandt var det trods alt. Han klemte blidt omkring hendes hånd, imens han lod sin tommel stryge hendes håndryg ganske blidt. Han smilede til hendes ord, hvor han ikke kunne gøre andet end at være glad for at hun var faldet til ro igen, for alt det andet var trist at se på, især når det var hans skyld at hun havde været så urolig og nærmest skræmt. Han kneb øjnene let sammen til hendes ord. Hun vidste ikke hvad hun skulle tro? Han lagde sig roligt om på siden igen, uden at han slap hendes hånd, hvor han lod den anden hånd lægge sig blidt mod hendes kind som han strøg ganske let, imens han så hende direkte i øjnene. ”Elanya.. du har ikke gjort noget forkert. Du må ikke lade noget så simpelt som medierne rive dig ned i det dybe hul, du må aldrig tro eller lade andre få dig til at tro at du ikke er noget værd! Måske mange siger de har mistet respekten for dig, men det er noget du altid kan vinde tilbage, desuden.. så er du værdifuld og unik for mig,” svarede han sandfærdigt, hvor han lod sin tommel stryge hende ganske blidt over læberne. Han mente det! Måske han havde fyret en masse lort af sidst, men det var virkelig ikke noget han havde ment! Aldrig! Hun havde altid været ham speciel.

[Deleted]

Derick havde spurgt ind til hendes følelser dengang og så var det bare en selvfølge for hende, at skulle besvare ham i form af datid, for alt det andet ville hun da slet ikke få det mindste ud af. Hun ville ikke holde fast i håbet om at der kunne være mere, hvis hun ikke blev hintet mere til det, men igen, så var der jo heller ikke noget at gøre ved det. Hun havde lært dette på den hårde måde og en ting stod klart for hende; Hun skulle aldrig nogensinde have en mand tæt på sig igen, det ville da først ende med at gå fuldkommen galt hvis hun valgte at gå af den samme vej som før. Hun måtte vel.. bare lære at klare sig uden det? Hun havde jo gjort det før, selvom det ikke var over længere tid. Hun måtte bare lære at sige nej, stå selvstændigt også selvom det virkelig var lettere sagt end gjort. Hun betragtede ham med et stille smil på læben. Han var nu en fantastisk mand, om han jo så ville vedkendes det eller ikke, så var hun for sit vis ligeglad for det var det indblik som hun havde ved ham og det var vel også det som gjorde det hele når det endelig måtte komme til stykket? Hun trak vejret dybt. Han lettede hende virkelig, også bare det at vide at han ville lytte til hende, også selvom han havde vist hende fuldkommen det stik modsatte dengang ved deres forrige møde. Hånden fortsatte roligt og stille sine strøg over hans kind. Ikke fordi at hun kunne lade være, for det var også tydeligt at han selv måtte nyde det, om ikke andet, så godkendte han det at hun gjorde det, hvilket hun faktisk også måtte siges at være glad for. ”Du er mere fantastisk end det du nok lige går og tror, Derick,” sagde hun roligt og ikke midnst med en ganske bestemt stemme. Det var ikke fordi at det var noget som hun ønskede at bringe op til en diskussion med ham, for hun stod fast på hendes ord! Nok selvom han havde sine fejler og mangler, som hun i den grad også måtte have sine, så var der ikke rigtigt noget som hun kunne gøre ved det, og det var heller ikke noget som hun ville skjule for ham, for hun var fuld af fejl og nu havde han selv stået der som et offer for det ene; At hun havde svært ved at sige nej også selvom hun vidste, at det var så fyrsteligt forkert! At han vendte sig, lagde sig på siden og lod hånden søge mod hendes kind, fik hende kun til at lukke øjnne, for det var ikke noget andet end direkte behageligt, det var slet ikke noget som man skulle tagge fejl af overhovedet. Hun smilede let. ”Jeg er fuldkommen ligeglad med hvad folk siger bag min ryg.. Jeg mistede deres respekt for længe siden, specielt da de dystre hemmeligheder kom op..” Hun rystede på hovedet. Historien om alle de børn som hun havde bragt til verden hvor mange havde levet i troen om at Gabriel og Celina måtte være de førstefødte, også selvom det langt fra var tilfældet! Der var faktisk kommet 5 børn før, hvilket var noget som hendes forældre havde tysset meget om, så det ikke blev kendt. Nu var det en kendsgerning som hun hverken kunne eller ville benægte. Hans strøg over hendes læber fik hende bare til at smile, for det var faktisk rart. Det var en rar fornemmelse at sidde igen med på denne måde. Hun trak vejret dybt endnu en gang. ”Måske at jeg ikke gjorde noget forkert, men ændre det at jeg svinet Jer til?” spurgte hun stilfærdigt. Det gjorde det jo ikke i hendes øjne og et sted så var det vel også det som naget hende? Selvom han ikke havde ment de ord, så var de vel sagt fordi at han brændt inde med en masse? Ikke fordi at det var noget som hun decideret ønskede at tænke på, men det var jo intet andet end sandhed. ”Det påvirket dig, Derick.. Det kunne jeg jo se, føle og fornemme, så er det jo ikke ligegyldigt,” påpegede hun stilfærdigt.

[Deleted]

Derick havde aldrig nogensinde været ond ved Elanya, måske de havde været ude i en dødskamp, men de havde trods alt også været fjender dengang, men selv der havde de ikke kunnet dræbe hinanden, og hvordan skulle man også kunne dræbe én som man havde haft følelser for? For hans vedkommende var det stærke følelser, for han havde virkelig været smask forelsket i hende, og et sted havde han vel taget alt med i døden og med sig tilbage til livet igen? Hvorfor skulle de ellers stå og kysse? Det forvirrede ham så at hun havde været sammen med en anden mand, men det var vel bare noget han måtte accepterer? Han kunne jo sådan set ikke gøre så meget andet ved det. Noget han dog fortrød, var det at han havde kaldt hende og sagt alt det til hende sidst, det var noget som han virkelig havde det dårligt med, for det havde virkelig aldrig nogensinde været hans hensigt at gøre hende direkte bange for ham, gøre hende ked af det, såre hende eller noget lignende, for han ønskede hende virkelig bare det bedste! Det var også derfor han havde valgt at tage efter hende denne nat, for ellers ville han jo aldrig nogensinde havde kunnet sige hvor ked af det han var over at have fyret alt det lort af. Hvis han kunne, så ville han hellere end gerne gøre deres forrige møde om, han ville hellere end gerne ændre på det, men.. det var umuligt. Han trak en smule på smilebåndet ved hendes ord. Det glædede ham at hun så sådan på ham, selvom han ikke rigtig følte at han havde fortjent den beskrivelse, ikke efter det som han havde gjort imod hende. ”Nårh ja.. jeg kan aldrig nogensinde blive lige så fantastisk som dig,” svarede han oprigtigt, hvor han betragtede hendes ansigt ganske let. Han nød hendes strøg mod sin kind, for det var noget der bragte ham ro og fred, han kunne slappe af når han var sammen med hende, hvilket var noget som han virkelig måtte nyde noget så godt af! Han betragtede hende, som hun lukkede øjnene til hans strøg, hvilket han kun tog som at hun nød det, for ellers havde hun vel stoppet ham? Hun havde faktisk aldrig nogensinde stoppet ham fra at kærtegne hende, ikke engang dengang hvor hun havde været gift og tilmed haft børn. Han ønskede dog ikke at hun skulle stoppe ham, for han nød at kærtegne hende, han nød generelt at være hende tæt, skønt det altid havde været ham forbudt. Han så eftertænksomt på hende til hendes ord, inden han lod sin pande falde blidt mod hendes, så han havde en direkte udsigt til hendes smukke smaragdgrønne øjne. ”Men det er fortid Elanya.. desuden har alle skeletter i skabet,” svarede han stilfærdigt, hvor han strøg hånden ganske kort igennem hendes bløde, blonde lokker. Han var ligeglad med hvor mange børn hun så end havde født, han kunne ikke engang finde rundt i det, så det var virkelig ikke noget som han spekulerede over, der var dog noget andet der fyldte hans hoved; hun havde været sammen med utrolig mange mænd. Han trykkede sin tommel ganske blidt imod hendes læber, som tegn på at hun skulle tie stille, imens han smilede et skævt smil til hende. ”Elanya du har ikke svinet nogen af os til, det eneste du gjorde var at søge tryghed, det er der ikke noget galt i, hvis der er nogen som har svinet os til, så er det den avis,” forsikrede han hende, hvor han sendte hende et stilfærdigt blik. Hun havde virkelig ikke gjort noget forkert. Han strøg kort sin tommel over hendes læber igen, inden han trak svagt på skuldrene. ”Jeg blev bare jaloux.. Det er ligegyldigt,” fastholdt han og dog lettere bestemt, for han ønskede ikke at hun skulle have det dårligt over det.

[Deleted]

Selv på trods af alt det som de havde haft at slås med, så havde det aldrig nogensinde fået dem til at gøre hinanden ondt bare sådan uden videre, og det var også den tanke som Elanya kunne prise sig lykkelig for. Det beviste vel bare at de faktisk holdt af hinanden og at det bånd dem imellem stadig måtte stå stærkt, hvilket hun bestemt heller ikke havde noget imod. Derick var en fantastisk mand også set i hendes øjne, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Den kvinde som kunne tage ham til ægte, ville virkelig være forbandet heldig! Selvom hun ikke just havde troen på at det ville blive hende selv som skulle gøre det, udelukkende på grund af alt det som de havde været igennem, så kunne det jo bare være at det var gået.. ja, lidt i sig selv? Det var ikke fordi at hun ønskede at gøre sig alt for store forhåbninger, for den frygt for at skulle blive skuffet, var slet ikke noget som hun ønskede at skulle sidde igen med på den ene eller den anden måde. Hun lod hovedet søge let og stille på sned, det var end ikke noget som hun ville skjule for ham, for han havde i den grad hendes fulde opmærksomhed og hun nød så sandelig også frygtelig godt af tanken. Han kunne smile, de kunne være ærlige overfor hinanden og det var også det som gjorde det hele for hendes egen del, for det lettet hende virkelig, at hun kunne snakke og blive hørt, uden at hendes ord skulle tolkes ligesom hendes handlinger i den forbandede avis! ”Er jeg fantastisk? Derick, min kære.. 3 ægteskaber, et hav af unger hvor størstedelen ikke vil vedkendes mig. Et land som ikke havde tro på mig.. Det er næppe at være fantastisk,” sagde hun stille. Nok var hun ved at få ordnet forholdet til langt de fleste. Faith og Kimeya havde klart været det sværeste og det havde taget hende frygtelig mange år, men det var gået i den anden ende, utroligt nok! At han i det hele taget ville røre ved hende, var klart noget af det som gjorde hende frygtelig lettet, for det var noget som hun i den grad også havde haft voldsomt brug for. Hun trak svagt på skuldrene. Det var jo sandt at alle havde skeletter i skabet, men dette var i den grad anderledes! Hendes var revet frem og fremstillet i medierne og det havde fået folk til at se sådan på hende. Hun forstod virkelig ikke hvorforog hvordan at folk kunne være så hjerteløse! Hun sukkede indvendig og vendte de grønne øjne stille og roligt i retningen af ham. Hun bed sig svagt i læben. ”Måske at alle har skeletter i skabet, men mine har fremstillet mig, som.. ja, du ved det jo godt.” Hun vendte blikket mod væggen i stedet for. Det var ikke fordi at hun var stolt af hendes liv. Tvært imod! Hun hadet det, hun foragtet at hun havde spildt chancerne og mulighederne på den måde, men hun havde virkelig været så dum, ung og frygtelig naiv! Fingeren som trykket sig let mod hendes læber, var noget som virkelig måtte få hende til at tie, for det var et tegn som hun udmærket godt kunne forstå sig på. Hun bed sig svagt i læben og lod hovedet søge let og stille på sned. For ham var det måske nemt at sige, men det var det ikke for hende. Hun havde altid været flasket op med at hendes rygte betød ekstremt meget og nu var det hele i den grad faldt direkte til jorden og røget i vasken. Hun måtte alligevel trække svagt på smilebåndet. Var han jaloux? Var det derfor at han havde kaldt hende for alle de ting? Ikke fordi at de var noget som gjorde hende det mindste når det endelig måtte komme til stykket, men det var bare en kendsgerning. Dette havde virkelig været et forbandet hårdt slag for hende og det havde i den grad også gjort frygtelig ondt at skulle sidde igen med den følelse. ”Du var.. jaloux?” Hun sendte ham et stille smil. At det var misundelsen som havde tvunget ham til de reaktioner, var da ikke noget som gjorde det ligegyldigt! ”Så er det jo ikke ligegyldigt, min kære..” sagde hun stilfærdigt. Hun strøg hånden let igennem hans hår og uden at smilet falmet. Hun måtte faktisk erkende, at det lettet hende at høre, at det måtte være derfor.

[Deleted]

Hvad der var mellem dem vidste Derick ærligtalt ikke, men det var jo ikke fordi de havde forandret dem som sådan, for de havde mere eller mindre gjort, som de altid havde gjort ved deres møder, foruden at de denne gang havde kysset langt mere, så det var lige før han ville påstå at der var noget mellem dem, men med det som hun havde gjort, så havde det også forvirret ham ret meget, og det havde tilmed fået ham til at tage afstand til hende, dog havde han ikke kunnet lade hende gå fra kroen, uden at han havde gjort det godt igen, for han havde måske været jaloux, men han fortrød virkelig alt det som han havde sagt til hende og hvis han ikke gjorde det godt igen, så ville hans skyldfølelse æde ham op indefra! Desuden ønskede han ikke at miste Elanya, for hun var én af de få han havde tilbage, desuden nød han virkelig hendes selskab, så hvorfor skulle han dog give slip på det? Måske talte bag hans ryg og det gjorde de helt sikkert også i øjeblikket, men takket være hende, så glemte han omverdenen, når han var sammen med hende, var det kun de to – ligesom det altid var. I hans øjne havde hun altid været en fantastisk kvinde, måske hun havde sine fejl og mangler, men det havde alle jo, alt andet var uundgåeligt, desuden.. tænkt hvis alle var perfekte, verdenen ville blive et kedeligt sted i så fald! Han smilede let, som hun kaldte ham for sin kære, det var blot rart at vide at hun ikke hadede ham, at hun ikke var sur og at de faktisk kunne snakke igen, for han nød virkelig at være sammen med hende! ”Måske, men de må vel bare ikke have været de rigtige?” Han trak svagt på skuldrene, som var det ingenting, selvom det jo alligevel var det som naget ham en smule. ”Og måske der er sket en masse, men det ændre ikke på de gode ting du har gjort Elanya.. du er én af de få som har ført Procias godt, mange fejler, der går selv rygter om at folket i Procias tvivler på Keischa, din egen søster, selv mange tvivler på Jaqia og selv den kvinde fører landet godt frem, hun har selv været på tronen i lang tid.. Du er ikke den værste Ela, desuden vil nogle altid miste tilliden, for man kan ikke stille alle tilfredse,” påpegede han stilfærdigt. ”Du har altid været fantastisk i mine øjne.. og også i mange andres,” fastholdt han, hvor han gjorde et lille nik, som bekræftelse. Mange havde skeletter i skabet, det havde han jo også selv, det var bare noget som fulgte med i livet. Han ønskede dog ikke at hun skulle have det dårligt, med det som var sket, for hun havde ikke gjort noget galt, det var bare ham som var blevet, jaloux, vred og vel også såret? Det var ude af betydning, for hun var blevet ramt hårdest og det var også det som gjorde mest ondt på ham, desuden ville han altid tænke mere på hende end ham selv. Han strøg hende roligt over kinden, inden han vendte hendes blik mod ham igen, som hun så ind i væggen. ”Elanya.. du skal ikke tage det så tungt. Måske du gjorde nogle fejl dengang, men der var du trods alt yngre, du er blevet ældre og med din alder er der også kommet erfaring, du har lært af dine fejl, du kan sagtens vinde folkets tillid tilbage,” svarede han stilfærdigt, hvor han sendte hende et bekræftende blik. Han forstod godt, hvis hendes rygte betød meget for hende, for hun havde trods alt været dronning for et land, det var det samme med hans eget rygte, skønt han dog kun havde været leder, så hans rygte var nu ikke det som betød mest for ham. Han trak svagt på skuldrene. ”Det var jeg vel..” sagde han roligt, selvom han faktisk var sikker på det; Han havde været jaloux. Han smilede skævt til hendes ord. ”Ela.. tro mig, det er ligegyldigt.. det at du har det godt og er glad, betyder langt mere for mig end noget andet,” forsikrede han hende og sendte hende et varmt smil.