Christmas is time for love and joy

[Deleted]

Vinteren havde lagt sig over landene. Mørket var blevet længere, hvilket var enhver glæde for en mørk race, der var afhængig af det, hvor folk næsten ville fejre at sommertiden var ovre. Der var meget i livet som var værd at fejre, men hvorfor fejre noget som engang havde været godt, som nu havde dolket en i ryggen? Der kom både op- og nedture i livet, livet var uretfærdigt uanset hvordan man drejede og vendte det. Det gjaldt bare om at finde glæden ved livet, finde opturene, finde det positive, det som gjorde en lykkelig og munter, det som man kunne holde af, og så kunne man vel holde det ud? Noget der dog var værd at fejre, var dog julen. Julen som man sagde, var hjerternes fest. Det var en tid, en enkelt aften som man brugte på familie og venner. Derick havde ingen familie længere, den eneste han havde haft der kunne minde om familie havde han mistet for mange år tilbage, de venner han havde tilbage, havde han enten mistet eller også holdt de jul sammen med deres familie, hvor han ikke gad komme i vejen, heller ikke fordi han kunne risikerer at støde på en gammel kending som han helst ville.. undgå? Han måtte indrømme at han havde tænkt en del over det, især efter hans møde med Pierce og Malania, som han havde hjulpet. Han havde måske fået nye venner, men det var heller ikke fordi han havde tænkt sig at ødelægge deres jul. Han måtte vel bare.. holde jul for ham selv? Det var i hvert fald hvad han havde tænkt sig. Eller helt alene var han ikke. Han havde valgt at holde jul på Kroen, der var han mere eller mindre blevet stamkunde efterhånden. Men det var også her han var blevet en del af fællesskabet, hvilket han også var her denne aften. Nogle af bordene stod forskudte, for dem der ville sidde lidt for sig selv, andre havde samlet nogle borde vandret og lodret gennem lokalet, så man kunne sidde sammen og hygge sig med folk man end ikke kendte. Denne aften var det ligegyldigt hvilket land du kom fra, denne aften var det ligegyldigt hvilken race du var, denne aften var alle en del af fællesskabet uanset hvad køn man så end var. Derick havde for en gangs skyld gået i det pæne tøj. Han bar en sort habit med en enkel blå lilje i brystlommen, hvor han under den sorte habitjakke, bar han en rød skjorte med et sort slips. Han sad ved det vandrette bord der stod bagerst i lokalet oppe ved bardisken, hvor han sad og hyggede sig med mange andre mænd og kvinder, han skålede med dem og drak øllen, hvor der selv stod en vodka på bordet, som mere eller mindre var blevet hans yndlingsdrik. Han lo sammen med de andre, han kunne snakke med dem, hvor der ikke var nogen tvivl om at der var fællesskab, og han var glad for at han havde valgt at holde her på kroen i Manjarno, for måske var det ikke med decideret venner og heller ikke familien, men der var god stemning og ingen diskrimination, hvilket faktisk var en sand fornøjelse. Det var ikke så lang tid siden han var kommet, skønt nogle allerede var beruset. Han selv havde fået nogle krus med øl, lidt vodka, whisky og andet, men han var endnu ved sit fulde fem, for efter han havde været vampyr, skulle der alligevel mere til før han blev fuld, dog kunne han tydeligt mærke at alkoholen påvirkede ham mere end nogensinde før, for dengang havde det virkelig været svært at gøre en vampyr fuld, der skulle i hvert fald utrolig meget til!

[Deleted]

Julen stod for døren, selvom det slet ikke var nogen som helst former for glæde som Elanya måtte tage nogen som helst del i. Sandt at hun havde haft Marvalo Mansion at søge til, det gik jo strålende der,s elvom hun igen havde siddet ganske alene. Julemaden havde hun fået arrangeret til den store familiesammenkomst til aftenen, hvor hun havde valgt at søge ud og udelukkende på grund af en ting; Jared dukket op. Ligesom Derick havde han valgt at takke for sig og vende hende ryggen, også selvom hun vidste, at det udelukkende måtte være hendes egen skyld! Julestemningen havde slet ikke meldt sig for hende i år, som den heller ikke havde været ved hende igennem forfærdelig mange år! Et svagt suk forlod hendes læber som hun søgte igennem byen. Selv her var gaderne temmelig tomme efterhånden, selvom det slet ikke var noget som gjorde hende det mindste. Hun var ved at være træt af, at folk snakket bag hendes ryg, lo af hende og peget fingre, for det var faktisk noget som gjorde ondt. Derick havde vel haft ret? Hun var intet andet end en simpel prostitueret? Dog selvom hun ikke tog så meget som en krone for det, for hun stod fast på, at hun havde gjort det for Jareds skyld! Familien havde hun holdt sig væk fra, og det var udelukkende fordi at hun slet ikke ønskede deres medlidenhed. Hun var selv skyld i det, og det var i den grad også gået op for hende, så.. hun ville egentlig bare være i fred. Derick havde gjort det klart, at han slet ikke ønskede at vide af hende og selvom det var noget af det sværeste som hun nogensinde havde gjort før, så accepteret hun det og holdt sig så langt væk som det var hende overhovedet muligt. Så var han vel også glad og tilfred? Hun havde en flot himmelblå kjole på og med den mørke kappe omkring, selvom den ikke nødvendigvis skænket hende nogen former for varme, for det var virkelig iskoldt udenfor! Hendes ansigt fortrak sig ikke i så meget som en mine, da hun endelig nåede kroen. Hun ønskede ikke at spolere de hyggelige stunder for alle andre i Marvalo Mansion, så det havde vel bare.. været bedst at søge ud bare lige i aften? Hun rystede let på hovedet og skubbede døren til Kroen op. Festen var allerede i gang her, det var da noget som hun tydeligt kunne høre. Kutten beholdt hun over hovedet, hun havde ikke brug for, at flere skulle grine af hende, det var virkelig hårdt nok som det måtte være i forvejen! Hun trak sig stille op til disken og tog roligt plads. ”Et glas rødvin..” Hendes stemme var dæmpet, ingen glæde at spore og bare.. tom? Det blev temmelig hurtigt serveret for hende, hvor hun roligt takket for sig, betalte for det, tog det op i hånden og rejste sig igen. Hun nåede lige at skimte hen i retningen af bordet hvor alle de andre måtte sidde. Bare at hun fik øje på Derick, fik hende nærmest til at tabe glasset med det samme, som det måtte klirre direkte mod gulvet. Hendes hjerte hamret omgående mod hendes bryst, som hun næsten måtte grebes af en panik. Næsten uden at tænke på det, så gik hun mod døren. Hun ville pludselig bare væk! Hun ønskede ikke at være ham i vejen, hun ønskede ikke at være påtrængende og hun ønskede bestemt heller ikke at skulle gøre noget forkert endnu en gang. Som hun måtte bevæge sig til døren så hurtigt, så gled hendes kutte af, og derved måtte hendes ansigt blive afsløret. Ikke noget som hun tænkte på. Hun havde ikke set eller hørt det mindste til Derick i et godt stykke tid og som han selv havde sagt, så havde han direkte håbet på, at de ikke skulle mødes igen. Så måtte hun da også gøre sit for at opfylde det ønske. Næsten som hun bare rev døren op for at komme ud. Hun ville bare væk!

[Deleted]

Derick havde valgt kroen frem for Marvalo Mansion af adskillige grunde, for det første ville han ikke komme i vejen for Faith og familien, for det andet var Elanya mor til Faith, og Jared kom højst sandsynligt også, så det ville bare være.. akavet! Han ønskede ikke at komme i vejen på nogen måde, desuden ville han vel bare føle sig.. malplaceret? Det var ikke fordi at han ville hade at holde jul med Faith og familien, men lige dette år var det måske ikke så smart. Der var desuden også god stemning på kroen, der var et juletræ over i det ene hjørne af kroen med gaver under til de små børn der var inde i kroen, der var tilmed en mistelte i døren, så par kunne kysse, når de stod under den, nogle stillede sig endda under den og håbede på at være heldig, for nogle lykkedes det, dog ikke for andre, som måtte sætte sig skuffet hen til bordet, hvor venner måtte le. Det var en hyggelig stemning, som alle var velkomne ingen mere end andre, for denne aften var alle lige. Kroens medarbejdere havde pyntet pænt op, dækket bordene, de serverede god mad, alt fra and, gås, gris ja næsten alt man kunne tænke sig til en juleaften. Der var tonsvis af øl, desuden tjente kroen godt på alle de folk der kom, nogle gik tidligt, for at tage videre til familien eller andet, hvor der så blot kom flere folk til kroen. Hvem der dog kom og gik fra kroen var ikke noget som Derick lagde mærke til, han festede sammen med alle de andre, skålede, drak, skønt dem han sad omkring, var mere beruset end ham selv, han havde ikke fået nok til at han ikke var ved sine fulde fem. ”Skål!” råbte han i kor med de andre, som han slog sit ølkrus mod de andres, inden han førte kanten til munden, som han tog en mundfuld af den søde øl, skønt noget dog fangede hans opmærksomhed. Han så ud af øjenkrogen mod glasset der havde splintres mod gulvet, hvor en af tjenerne allerede var i færd med at tørre op. Det der dog fangede ham, var den person der var i gang med at styrte ud af kroen. Hans hoved søgte ganske let og undrende på sned. Hvem det var, vidste han ikke, selvom de mørke øjne fulgte hende hele vejen hen imod døren, hvor det først var der det gik op for ham hvem det var. Elanya! Det var som om hans hjerte sank til bunds, stoppede med at slå, hvor hans ansigt næsten blev ligblegt. Han kunne vel bare lade hende gå? Han havde jo sendt hende væk. Han bed sig svagt i den bløde underlæbe. Hvorfor han rejste sig fra stolen, vidste han ikke, men han begyndte roligt at gå efter hende, selvom det endte med at han løb ud af kroen, smuttede forbi nogle af personerne der stod i vejen, inden kulden slog imod hans ansigt, selvom han ikke tog sig af det. ”Elanya!” råbte han efter hende, hvor det ikke tog ham lang tid før han nåede op til hende. Han greb hende om armen, så han stoppede hendes gang, hvor han trak ganske blidt i den, for at vendte hende bare halvt imod ham. Han vidste godt hvad han havde sagt, hvad han havde kaldt hende, men.. han mente det jo for pokker ikke! Han kunne ikke bare smide et så langt tid venskab væk! Han havde været så.. rastløs uden hende! ”Ela.. jeg..” begyndte han roligt, selvom hun vel ikke gad høre på ham? Han havde virkelig skudt sig selv i foden ved at kalde hende alt det, ved at sige alle de ting. Men han mente det virkelig ikke! ”Jeg.. Undskyld,” endte han dæmpet, som han bed sig blidt i den bløde underlæbe. Han bad ikke om hendes tilgivelse, for det han havde kaldt hende var vel utilgiveligt? Hun havde dog virkelig såret ham, men.. han var bare ikke klar til at give slip på hende endnu!

[Deleted]

Ganske simpelt, så ønskede Elanya ikke at komme Derick på tværs når han nu direkte havde fortalt hende, at han slet ikke ønskede at se hende igen. Det havde været noget af det hårdeste som hun længe havde oplevet, men hvad pokker var der at gøre ved det? Hun var selv skyld i det og hun havde i den grad også valgt at acceptere det som det nu var.. Der var vel ikke noget at komme efter? Alle de ord som han havde kastet i hovedet på hende, at hun ikke havde fået lov til at forklare sig helt og fuldkommen uden at han skulle pille hendes ord fra hinanden og sætte dem sammen igen på alle disse måder, det var virkelig noget som havde frustreret hende noget så frygtelig voldsomt! Derick var mistet og hun accepterede det, selvom det virkelig gjorde ondt. Hun havde aldrig nogensinde ment at skulle svine hans rygte til, krænke hans ære og med alt det som det måtte føre med sig, for det var virkelig noget som gjorde ondt, for det havde virkelig gjort ondt alt det som han havde kylet direkte i hovedet på hende. Den store julestemning var slet ikke noget som hun kunne tage del i. Hun var ikke glad, nej.. hun var bare tom. Der var ingen glæde at spore i hende længere og så alene den tanke om at Derick skulle være her, så havde hun slet ikke retten til det! Han ønskede hende jo slet ikke i nærheden af sig og så skulle hun da nok forsvinde. Nej, hun ville ikke gøre det værre for ham end det som hun allerede havde formået, for den tanke alene, var virkelig noget som måtte være hende direkte dræbende! Hendes hjerte hamret direkte mod hendes bryst som hun valgte at skulle søge direkte ud på gaden igen og uden at lukke kappen tæt omkring sig. Hun ville bare væk og så langt væk som hun overhovedet kunne komme! At Derick havde set hende og var endt med at skulle haste efter, var slet ikke noget som hun havde regnet med. Nej, hun havde virkelig regnet med, at han slet ikke havde set hende! Armen som måtte lukke sig omkring hendes egen, måtte næsten lade panikken brede sig som aldrig før i hendes sind, som hun nærmest var tvunget til at stoppe op, hvilket næsten måtte få hende til at gispe. ”Undskyld!” hviskede hun som det første, selvom det slet ikke var noget som hun tænkte over. Hun blinkede helt med øjnene som hun blev tvunget til at vendes direket mod ham, hvilket hun i den grad heller ikke brød sig meget om. Hun ønskede ikke at han skulle være sur og da specielt ikke på juleaften! Hun rystede på hovedet og blev blot stående. Han holdt jo fast i hende trods alt. Hun var bange for at ende ud i det samme igen og hun ønskede det på ingen måde overhovedet. ”.. For hvad?” Hun kunne ikke falde til ro, hvor hun næsten varsomt måtte rive let i hendes arm for at få den fri af hans greb. ”D-du ville ikke se mig.. D-det forstår j-jeg også godt, så.. så jeg går bare igen.. Undskyld Derick, undskyld!” hviskede hun igen, idet hun bakket væk fra ham. Hans ord havde hjemsøgt hende, ladet hende ligge søvnløs. Det var vel bare.. sandt? Alt sammen? Uanset hvor ondt det gjorde at tænke på, at hun ikke ville være mere end en simpel prostitueret og så i hans øjne. Hun bed sig lettere usikkert i den bløde underlæbe og lod blikket falde direkte til jorden igen – Ligesom sidst, så følte hun slet ikke for at se ham i øjnene. Hun var direkte bange for ham.

[Deleted]

Derick forstod godt hvorfor Elanya var styrtet ud af kroen igen, det var vel fordi hun havde set ham til at starte med? Desuden havde han jo trods alt sagt at han ikke gad se hende igen, og ligefrem håbede på at det ikke ville ske, men han havde virkelig bare talt til hende i vrede! Det var også dumt at han lige skulle have stødt på hende den aften! Han mente jo ikke noget af det som han havde sagt! Han var bare et fjols! Måske han kunne tillade sig at blive sur, men han kunne virkelig ikke tillade sig at kalde hende alle de ting som han havde sagt, desuden væmmedes han ikke ved hende, for det.. kunne han ikke. Hun havde måske gjort som hun havde gjort, og han forstod stadig ikke hvorfor! Men han ønskede ikke at det skulle komme imellem dem, for Elanya var en af de sidste han havde tilbage, han vidste ikke hvad han skulle gøre uden hende! Hun havde været hans bedste ven i så frygtelig mange år, selvom der vel altid havde lagt mere end bare venskab? Det havde der jo dengang, for de havde lagt kortene på bordet sidst, hvor de begge havde erklæret deres følelser til hinanden dengang; at de havde været forelsket i hinanden. Men det talte vel ikke for denne gang? Han vidste ikke hvad hun følte for ham, hvilket et sted var frustrerende, men det at hun var sammen med Jared, ja der kunne hun vel næppe have haft ham i tankerne, så der lå vel intet? Det var noget han så bare måtte lære at acceptere – hvis det overhovedet blev ham muligt vel at mærke. Han ønskede dog ikke at miste hende helt, for.. det ville han ikke kunne bære! At hun decideret begyndte med at sige undskyld, fik ham til at se undrende på hende. Hun havde jo ikke gjort noget! Han havde bare skældt hende ud sidst, kaldt hende en masse … dumme ting, som han fortrød noget så bitterligt! Han kneb øjnene undrende sammen. ”For hvad?” gentog han undrende, som det vel sagde sig selv? Han havde sammenlignet hende med en prostitueret for pokker! Det var da derfor han sagde undskyld! Han lod hende blot rive armen til sig, som han roligt trak sin egen til ham selv, imens han slog blikket ned. Han gned sig tænkende i nakken, inden han roligt vendte blikket mod hende, da hun igen valgte at bakke væk fra ham. Var hun stadig bange for ham? Det var ikke fordi han havde tænkt sig at slå hende! Han bed sig svagt i den bløde underlæbe, hvor han næsten blev grebet af panik. Han kunne da ikke bare lade hende gå! Han tog de få skridt imod hende, hvor han greb hende om skuldrene, inden han trykkede hende ind til sig, som han slog armene omkring hende, hvor den ene hånd søgte til hendes baghoved, så han kunne trykke hende helt tæt ind til sig. ”Jeg er så ked af det Elanya!” begyndte han stille og med en lettere fortvivlet stemme. Han ønskede ikke at være så … kold overfor hende! ”Det var ikke min mening at.. Jeg.. Du må ikke..” Han sukkede selv fortvivlet og halv irriteret, inden han trak hende en smule ud for sig, så han kunne betragte hendes ansigt. Han lod den ene hånd stryge hende blidt over kinden. ”Jeg var et fjols Ela.. Jeg er virkelig, inderlig ked af det!” endte han i en dæmpet tone, hvor han roligt lod panden falde mod hendes, så han havde direkte udsigt til hendes smukke grønne øjne, som han altid havde været så.. betaget af. ”Undskyld,” hviskede han dæmpet, hvor han så trist ind i hendes øjne. Det var for pokker da også juleaften! Han kunne da ikke lade hende være herude helt selv! Selvom.. hvorfor befandt hun sig ikke sammen med Faith? Ela var jo familie.

[Deleted]

Om Derick havde ment sine ord eller ikke, så ændret det virkelig ikke det faktum, at han faktisk havde fyret de ord af, at han havde gjort det overfor hende – Kaldt hende en prostitueret, sagt at han ikke ville have noget med hende at gøre og han håbet at de aldrig nogensinde så hinanden igen. Hun havde aldrig nogensinde haft det så elendigt som efter det! At han havde set hende på kroen, var kun noget som gjorde det hele så meget værre for hende, for det var slet ikke fordi at det var en tanke som hun havde tænkt det mindste. Han havde vel et sted at være juleaften i stedet for at sidde her? Han var så meget mere værd end en som skulle fejre julen alene. Den tanke var faktisk noget som måtte gøre direkte ondt. Hun var ikke i julestemningen i år og sådan var det jo så bare, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket næsten varsomt op mod ham. Hun ventede næsten en endefuld mere ligesom sidst. Hun havde ligget søvnløs om nætterne, for der havde heller ikke været nogen steder at søge til. Sandt at Cecilaya og Cedric havde mærket på hende, at der havde været noget galt, men det var jo så også bare det! Hun rystede stille på hovedet. ”Undskyld..” mumlede hun bare igen. Hun ville slet ikke forstyrre ham, for det havde jo set ud som om at han havde hygget sig med alle de andre. ”J-jeg ville ikke forstyrre..” At han kom hende i møde, lagde hænderne mod hendes skuldre og trak hende tæt ind mod sig, fik hende direkte til at stivne og med hånden mod hendes baghoved som.. han faktisk ønskede at trøste hende? Hun forstod det jo så bare ikke! Hun bed sig tydeligt i læben og med den ellers så kraftige sitren. Hun ville ikke falde i den form af fælde! Hun var jo bare en prostitueret i hans øjne! Og så ønskede hun jo heller ikke at skulle komme ham i vejen på denne måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket på denne måde. Hendes hjerte begyndte fast og for alvor, at skulle hamre mod hendes bryst og det var virkelig ikke en behagelig fornemmelse at skulle sidde inde med på denne måde. Hun rystede næsten når hun stod så tæt på, for… hun savnede ham virkelig, men han ville jo ikke have hende tæt på sig. Hun rystede stille på hovedet som hun endnu en gang måtte kæmpe med tårerne. Det var noget som hun i den grad måtte hade direkte! ”Derick, stop..” Hendes ord var næsten tryglende. ”J-jeg forstår dig jo godt… J-jeg.. det er jo min skyld..” Hun bed sig let i læben som hun næsten stod der som tvunget til at skulle se ham i blikket. Hun følte sig ikke værdig.. for første gang i hendes liv, så følte hun sig slet ikke værdig til at skulle se ham i øjnene! ”Jeg vil ikke ødelægge julen for dig.. B-bare.. lad mig være..” sagde hun stille. Faith og familien var hun ikke sammen med. Hun ville bare ikek smadre det hele for dem når hun havde det som hun havde det, men igen – Det var jo trods alt hendes egen skyld. Hænderne fumlede hun stille med, som hun vendte blikket ned mod dem. Hvad pokker skulle hun da gøre af dem!? ”J-jeg skal nok lade dig være, det.. H-havde jeg vidst at du var her, så… så… Så var jeg ikke kommet,” sagde hun dæmpet. Hun ventede stadig den kæmpe endefuld.

[Deleted]

Derick kunne jo ikke lade hende gå! Hun havde været hans ven igennem … det meste af hans liv, hvordan skulle han kunne give slip på det? Det havde været uheldigt at han havde stødt på hende den aften, for den aften havde han været vred, han havde været fortvivlet og mest af alt.. såret. Han havde talt direkte i vrede, som havde gjort ham blind, han havde jo for pokker ikke ment det! Han holdt af hende! Han elskede hende.. på en eller anden mærkværdig måde elskede han hende. Han vidste ikke hvilken slags kærlighed det var, men han vidste at han elskede hende, som ven, som kæreste, det gjorde ingen forskel for ham, for han vidste bare at han ikke kunne give slip på hende, han kunne ikke vende hende ryggen, det ville han ikke tillade! Han var bare et stort kæmpe fjols! Han kunne ikke rende rundt og kalde hende de ting, og hvorfor han havde gjort det var ham virkelig ukendt, for han kendte ikke engang sig selv den aften, det var som om han havde været en hel fremmed! Men det var vel fordi de aldrig havde stået i den situation? At hun blev ved med at undskylde forstod han ikke, men hun ventede vel at han skulle råbe ad hende igen? At han skulle slynge hende endnu en lussing af ord? Det havde han ikke lyst til. Specielt ikke juleaften! Det ville han slet ikke kunne få sig selv til! Han var mere fortabt uden hende end med hende! Måske hun ville såre ham igen, måske hun ville komme til at svine hans rygte til igen, men der var vel også gode møder? Deres møder førhen havde altid været gode, de havde altid endt godt, selvom deres afskeder altid havde tynget dem, især fordi de havde haft nogen der ventede på dem derhjemme, men det havde aldrig ændret hans følelser for hende. At hun tryglede ham om at stoppe, fik hans arme til at slippe hende ganske roligt, som de blot faldt ned langs hans side, ligesom hans blik faldt ned mod deres fødder. Han følte sig så fortabt og forvirret i øjeblikket, for han kunne slet ikke forstå hvorfor han havde kaldt hende alt det, det havde han jo ikke ret til. Uanset hvad han følte for hende, så kunne han ikke tillade sig at blive sur over at hun havde været sammen med Jared, hvis ikke også Lestat, for.. de to havde aldrig trukket den længere. De havde altid kun gået under det venskabelige plan. Hans blik faldt ganske roligt på hendes hænder som hun fumlede med. Han greb ganske roligt omkring hendes hænder, som han gav et blidt klem, inden han vendte blikket alvorligt og tænkende imod hende. ”Elanya jeg kan ikke give slip på dig. Jeg.. J-jeg.. jeg holder af dig,” sagde han dæmpet, som han vendte blikket ned mod deres hænder igen. Han kunne mærke tårerne presse sig på, utroligt at man kunne blive så følsom som menneske! Det var noget helt andet som vampyr eller dødsengel. Han vendte de blanke øjne mod hende igen. ”Jeg er så ked af det,” hviskede han dæmpet, som han næsten måtte knuge omkring hendes hænder. ”Jeg er virkelig, virkelig, virkelig ked af det Elanya!” Han så næsten bedende imod hende. ”Jeg skulle ikke have kaldt dig det.. det havde jeg slet ikke retten til! Jeg føler mig så.. fortabt og rastløs uden dig,” svarede han dæmpet, som han betragtede deres hænder. Han kunne ikke få sig selv til at slippe hendes, for.. han nød at han endelig kunne mærke hende igen. Han vendte roligt blikket mod hende igen. ”Du ødelægger ikke min jul Elanya, du kan kun gøre den bedre,” endte han roligt, som han prøvende lod sin pande møde hendes.

[Deleted]

Elanya ønskede virkelig ikke at komme Derick på tværs og det havde aldrig nogensinde været hendes hensigt på nogen måde! Nu hvor hun havde fundet ud af, at han også havde været på kroen, så ville hun bare væk! Så kunne hun vel heller ikke gøre mere forkert? Måske at det ar en barnlig måde at reagere på, men hvad andet valg havde hun? Han havde gjort det så tydeligt for hende, at han ikke ville have noget som helst mere at gøre med hende, at han direkte havde håbet på, at de ikke skulle støde på hinanden igen og det var virkelig en lussing som hun aldrig nogensinde havde oplevet den før. Alene tanken om at skulle stå tæt på ham igen som hun gjorde lige i øjeblikket, var noget som gjorde hende direkte panisk og følelsen var bestemt heller ikke behagelig på nogen måde overhovedet! Hun turde ikke se ham i blikket.. Efter ders forrige møde, så var hun virkelig blevet bange for ham, bange for hvad der ellers ville ske. Om han havde haft retten til at kyle alle de ord i hovedet på hende, så ændret det ikke på det faktum, at han havde gjort det og det havde i den grad også gjort noget så frygtelig ondt og på alle måder endda! Hun bed sig svagt i læben som han valgte at skulle tage omkring hendes hænder og nærmest knuge om dem noget så frygtelig fast. Tanken varmede hende da om ikke andet så han.. væmmes ikke ved hende ligesom han havde sagt? Hun så op mod ham,s elvom det i sig selv, var noget så frygtelig tøvende. Hans ord overraskede hende virkelig! Han holdt af hende? Det var bestemt ikke hvad han havde givet udtryk overfor hende sidst de havde stået ansigt til ansigt og det havde bestemt heller ikke været en direkte behagelig fornemmelse på nogen måde overhovedet! ”G-gør du?” Det var hende en direkte overraskelse at skulle høre ham sige det omkring hende overhovedet! Det lettede hende dog alligevel en anelse. Bare lige en smule. Panden mod hendes og hans udtalelser. Det var kun noget som fik hendes tårer til at trille ganske let ned af hendes kinder. Det var bare lettende at hære og så alligevel.. Hvad med alt det som han havde sagt? Hanburde nok ikke have sagt det, men det ændret virkelgi ikke det faktum at han havde sagt det alligevel af den grund, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun trak på skuldrene. ”D-det er vel.. bare hvad jeg er..” sagde hun stille. Alt det som han havde sagt, selvom hun slet ikke magtet at skulle remse det hele op for sig selv igen. Det ville hun heller ikke få noget af i det store og hele, og så måtte det jo trods alt bare vøre sådan at det nu måtte være. Det gjorde ondt at tænke på.. forbandet ondt. Hendes hjerte hamret mod hendes bryst, hvilket kun måtte gøre det ganske enkelt umuligt for hende at skulle falde til ro og hun hadet det virkelig! Hun lukkede øjnene næsten bare for at prøve at holde tårerne tilbage. ”D-du hygget dig da.. fint med de andre,” påpegede hun næsten forsigtigt. Nu hvor han også havde sagt og gjort det så tydeligt for hende at han ikke ville have noget med hende at gære, så vidste hun ikke rigtigt hvad hun skulle gøre eller hvordan hun skulle reagere.. Hun hadet virkelig den fornemmelse og på alle måder endda! Blikket gled stille ned mod deres hænder, hvor hun næsten varsomt trak hovedet til sig igen. ”Jeg.. jeg har gjort skade nok på dig, Derick..” hviskede hun stille. Hun skammet sig virkelig og hun havde det elendigt med det. Hun gik rundt med en elendig skyldfølelse!

[Deleted]

Derick forstod godt at hun var såret, at hun var ked af det og han forstod faktisk også godt hvorfor hun var gået, så snart hun havde set ham, for han havde jo trods alt gjort det tydeligt at han ikke gad, at se hende igen og tilmed håbede på at det. Han havde kaldt hende for en masse, som han slet ikke burde have gjort og han fortrød det virkelig inderligt! Men det ændrede jo så bare ikke på at han havde gjort det. Det var heller ikke hans mening at såre hende, at kalde hende for en prostituerede, for det vidste han jo godt at hun ikke var og det gjorde faktisk ondt at tænke på at han havde kaldt hende det. Han bar inde med en kæmpe skyldfølelse! En skyldfølelse som han ikke kun bar fordi han var menneskelig, for den havde han også båret hvis han havde været vampyr eller dødsengel. Han bar denne skyldfølelse fordi han havde såret hans bedste ven og direkte sagt at han ikke gad se hende igen. At hun ligefrem spurgte om han holdt af hende var ham et stik i brystet, for.. det vidste hun da! Det havde han da altid gjort! Han havde altid holdt af hende, han havde tilmed været forelsket i hende! Han var bare et fjols at han havde kaldt hende alt det, at han havde sagt det som han havde sagt. Han rynkede brynene ganske let. ”Selvfølgelig gør jeg det!” svarede han bestemt, hvor han næsten måtte se undrende på hende. Han rystede svagt på hovedet, næsten for at roe ham selv ned, skønt hendes tårer ikke ligefrem hjalp på det, for de fik det blot til at skære i hans hjerte endnu mere. Han blev dog helt paf til hendes ord. Hun var bare en prostitueret? ”Du er da ikke nogen prosti.. Elanya! Hør nu på mig!” bad han næsten helt fortvivlet. Hun troede da vel ikke på alt det fis han havde lukket ud? Okay, han havde nok lydt ret overbevisende, men han mente det ikke! Han slap ganske roligt hendes hænder, så han kunne lade dem falde mod hendes kinder, for at vende hendes blik direkte op imod ham, hvor han selv så hende direkte i blikket. ”Jeg husker tydeligt alle vores forrige møder, hvor vi kunne rende rundt og te os som små børn, rende rundt som tosser, hvor de forbipasserende nok har kigget undrende på os. Jeg husker også, da vi endte ud i en dødskamp, fordi du havde dræbt min konge, men ingen af os kunne dræbe hinanden. Jeg burde have slået dig ihjel ved vores første møde, jeg var leder og du var min fjendes dronning, så det sagde sig selv, men.. jeg kunne ikke. For det første var jeg forelsket i dig, men.. du var også den person der åbnede mine øjne og jeg.. jeg kan bare ikke give slip på alt det vi engang havde,” svarede han stilfærdigt, hvor han næsten så bedende på hende. Han lod ganske roligt sine tomler stryge blidt over hendes kinder, for at tørre hendes tårer væk, inden han trak armene til sig, som han lod dem falde ned langs hans side, som han selv så væk. ”Jeg har aldrig nogensinde været så vred på dig Elanya, for du har aldrig nogensinde svigtet mig på den måde.. men det giver mig stadig ikke ret til at sammenligne dig med en prostitueret, hvilket jeg er ked af.. desuden er det mig som har gjort langt mere skade på dig end omvendt,” endte han roligt, hvor han trak svagt på skuldrene, som var det det. Han så dog ikke på hende, for måske følte hun sig ikke værdig til at se på ham, men.. det var faktisk omvendt. Det var ham som ikke var værdig til at se på hende. Han havde ikke fortjent hendes venskab efter det han havde gjort.

[Deleted]

Elanya havde mere eller mindre bare valgt at skulle acceptere, at sådan var det bare. Derick ville ikke have noget som helst med hende at gøre, så skulle hun da nok holde sig væk fra ham! Tanken var noget som direkte måtte siges at gøre noget så frygtelig ondt, men i sig selv, så vidste hun slet ikke hvad hun skulle gøre. Hans ord havde han slynget så overbevisende i hovedet på hende, for ikke at glemme, at hun jo hørte de mange som måtte snakke direkte bag hendes ryg, hvilket hun bestemt heller ikke brød sig om. Hun var selv skyld i det, det var jo rigtigt, så hvorfor skulle det andet så heller ikke være rigtigt? Hendes hjerte måtte nærmest hamre mod hendes bryst og som aldrig nogensinde før, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af, for det var virkelig ubehageligt at stå så tæt på ham! Hun længtes efter det, det gjorde hun virkelig, men hun ønskede ikke at gøre ham mere ondt end det som hun allerede havde gjort, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af når det endelig måtte komme til stykket. At han virkelig mente at han holdt af hende, var noget som virkelig lettet hende! Også selvom hun slet ikke kunne glemme alt det som han havde kastet i hovedet på hende, for det havde virkelig slået hende ihjel indvendig. Hun havde for pokker aldrig nogensinde fået lov til at forklare sig helt og det var i den grad noget af det som i den grad også måtte frustrere hende noget så frygtelig voldsomt og på alle måder endda! Hun sendte ham et stille og næsten prøvende smil, selvom hendes tårer stadig måtte falde tydeligt ned af hendes kinder. Hun kunne virkelig ikke kontrollere det! At han slap hendes hænder for at lægge sine mod hendes kinder i stedet for, fik hende til at spjætte næsten helt skræmt! Hvad havde hun nu gjort?! Hans ord gjorde det nu heller ikke lettere for hende.. prøvede han at plante mere skyld i hende nu?! Hun rystede næsten varsomt på hovedet. ”Jeg hører hvad der bliver hvisket bag min ryg, Derick. Vi kunne måske tè os som børn, men..” Hun bed sig svagt i læben, hun vidste da slet ikke hvad hun skulle sige. Hans forelskelse i hende var vel fra dengang? Nu hvor hun havde dolket ham så grusomt i ryggen, så ventet hun bare at han ville gå tilbage til kroen og hygge sig med alle de andre? For hun ønskede bestemt heller ikke at skulle komme ham i vejen! At han bare slap hende, trak på skuldrene som var det ingenting, så var hun i den grad heller ikke overbevist. Hun vendte blikket stille ned mod sine hænder som stadig måtte være varme efter at han havde holdt fast i dem. Hun holdt dem tæt ind til sig og bed sig let i læben. Hun hadet at stå i ens ituation som måtte minde om denne, for det var bestemt heller ikke nogen behagelig fornemmelse! ”Du sagde det.. alle siger det.. Der er vel bare en sandhed i det? Uanset.. havde du slået mig ihjel dengang, så havde vi sluppet det her nu.. Jeg er ked af det, Derick.. det er jeg virkelig.” Hun vendte blikket endnu en gang direkte tøvende op mod ham, for hun var mere eller mindre direkte skræmt af denne situation og efterhånden, så skulle der frygtelig meget til før hun faktisk måtte vise sig, at være bange. Hun ønskede ikke at han skulle være sur på hende, så var det bare nemmere for hende at skulle holde sig væk, uanset hvor ondt det jo så måtte gøre. Hun bakkede næsten forsigtigt et skridt. ”Jeg har fortjent det.. Jeg.. jeg krænket din ære og svinet dig til, jeg..” Hun rystede på hovedet. Et undskyld var jo bare ikke nok!

[Deleted]

Derick ønskede ikke at det skulle ende sådan her. Havde han virkelig mistet hende for altid?! Det.. kunne han bare ikke leve med! Han ville da dø af skyldfølelse! De mørke øjne betragtede hende ganske roligt. Det var mere end tydeligt at han havde såret hende, at han havde dolket hende i ryggen, for han havde jo ikke været noget bedre end hende. I stedet for at råbe af hende, burde han have trøstet hende, fortælle hende at alt nok skulle gå, for han vidste at hun bar et værre rygte end ham. Hun var trods alt skurken i dette, hvor han var ofret, det var i hvert fald sådan som folket måtte se på det, men efter det som han havde kaldt hende, så følte han sig mere som skurken end noget andet. Jo hun havde svinet hans rygte til, men det var jo et rygte som han dengang havde båret, han var ikke vampyrernes leder længere, han var ikke engang vampyr! Han havde måske gjort en masse nobelt for landet dengang, men han var ikke ude på at støtte Dvasias, han ville bare finde sin egen plads i livet, det var trods alt derfor han havde bosat sig i Manjarno. Det neutrale land. Han gad desuden heller ikke blive set på som en lovløs og bo i Imandra! Sådan et rygte gad han heller ikke bære på sine skuldre! Han måtte indrømme at han bare ville indfinde sig i sin nye race som alkymist. Han havde trods alt allerede hjulpet Pierce og Malania med deres fuldmåneproblem. Han lyttede blot til hendes mange ord, uden han sagde det mindste, for det tydede næsten på at han ikke kunne gøre det godt igen. Hvorfor skulle han også være stødt på hende den anden aften? Han havde været så vred og såret på daværende tidspunkt at han havde sagt så meget lort uden at mene det. Havde han mødt hende senere, kunne det være at han var blevet kølet ned og at han så ikke havde kaldt hende alle de ord. At hun bakkede et skridt væk fra ham, fik ham instinktivt til at gribe omkring hendes håndled, hvor han tydeligt mærkede hendes kulde. ”Du er helt kold,” sagde han dæmpet, hvor han roligt vendte blikket op mod hende. Han kunne ikke bare lade hende gå! Han trak hende roligt med sig. ”Kom nu med indenfor Elanya.. inden du bliver syg,” bad han roligt og dog med en mindre bekymring i stemmen. Han ønskede ikke at hun skulle gå på grund af ham. Måske hun ikke var i julestemning, men derfor kunne hun vel godt komme ind i varmen? ”Og hvis du hellere vil have at jeg går, så gør jeg det, så længe du kommer ind i varmen,” foreslog han næsten. Gad hun ikke være sammen med ham, fordi han havde været sådan et dumt fjols og havde formået at skubbe hende væk, så måtte han jo bare acceptere det, men han kunne ikke tillade at hun blev syg eller tilmed døde af kulde! Han ville have hende med ind i varmen, så kunne hun få noget mad og drikke at styrke sig på og sove i en seng i stedet for noget andet sted. Han havde svigtet sin bedste ven og han følte sig virkelig.. værdiløs! Der var ingen glæde i at kalde hende for en prostitueret, der var ingen glæde i at såre hende, der var ingen glæde i at miste hende, for han havde ikke fået noget andet ud af det, end at føle sig tom og rende rundt med en kæmpe skyldfølelse. Han lod sin tommel stryge blidt over hendes håndled, næsten for at berolige hende, selvom det nok ikke ligefrem hjalp, men han gjorde det mere fraværende, som han ikke tænkte over det. Han ønskede ikke at hun skulle være bange for ham, men det så ikke ud til at hun skiftede mening, og så gad han heller ikke træde mere i det, rippe op i sårene, han måtte bare.. acceptere det?

[Deleted]

Derick havde direkte været vred på hende og det var bare noget som Elanya formåede at acceptere. Det var jo heller ikke fordi at hun havde haft meget andet valg end bare at.. slå sig til ro med tingene som de måtte være? Dag ud og dag ind så hørte hun jo trods alt på alt det som alle måtte sige om hende bag hendes ryg og hun måtte erkende, at det slet ikke var på denne måde at hun ønskede at blive husket. Der var vel bare sandhed i ordene? At hun ikke var noget andet end en simpelt prostitueret ved at gøre Jared den tjeneste? Hun havde ikke bare svinet 3 store og flotte mænd til, men i den grad også ødelagt det hele for sig selv, så hun ønskede virkelig heller ikke at gøre det værre end det som det allerede måtte være. At han greb ud efter hendes håndled som hun valgte at bakke, var noget som fik det til at gippe helt i hende, hvor hun næsten skræmt måtte vende sig mod ham. Hun bed sig let i læben og trak let på skuldrene. Hun var af en spinkel bygning, så det var vel heller ikke helt underligt, at hun var kold? Det var jo for pokker blevet vinter! Og jul endda.. Uanset hvor hårdt det jo så end måtte være at skulle tænke på det. ”Det er jo også koldt..” påpegede hun næsten forsigtigt. Hun ønskede bare ikke at træde yderligere i det end det som hun allerede havde gjort det, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hendes hjerte startede omgående med at skulle hamre let mod hendes bryst som hun nærmest bare blev tvunget med. Det var ikek fordi at hun ikke ville, for hun ville i den grad gerne, men.. Hun kunne da ikke? Han var jo der! ”Det… Derick, det..” Hun opgav næsten at skulle sige ham imod, for det ville hun så sandelig heller ikke få det mindste ud af overhovedet. Desuden.. så ønskede hun at følge med ham. Hun vendte blikket mod ham. ”N-nej! Du.. du behøver ikke at gå.. Du var der først..” sagde hun stille. Hun vendte blikket næsten prøvende op mod ham. Hun havde det ganske enkelt elendigt med sig selv som det stod lige nu! De lette strøg over hendes håndled var noget som hun i den grad godt kunne mærke også selvom det jo faktisk var noget som måtte lette hende bare en smule, det var slet ikke noget som man skulle komme det midnste udenom, for.. det var vel et tegn på omsorg? Det var bestemt ikke hvad han havde vist hende for bare et lille stykke tid siden, det var der da heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hendes hjerte hamrede som en sindssyg mod hendes bryst hvor hun hævede den anden hånd for at tørre de mange tårer væk. Det var ikke behageligt, for hun ønskede jo heller ikke at være bange for ham. Lige i øjeblikket var det også derfor at hun ikke direkte sagde ham imod, for det havde hun aldrig været bange for at gøre før.. Hvor hun dog hadet det! Blikket faldt stille til jorden igen som hun tog fat om kappen og trak den godt og tæt om sig. Hun var bestemt ikke i julehumør eller noget som bare måtte ligne! For hende så var det ikke noget andet end en ganske så normal aften og det var faktisk noget som kun måtte gøre det hele værre for hende, for hun ønskede virkelig ikke at skulle ødelægge det for nogen som helst, det var der heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. ”Jeg vil ikke ødelægge din aften, Derick..” sagde hun næsten varsomt. Hun mente det dog. Hun havde aldrig ngoensinde ment at skulle ødelægge noget for ham!

[Deleted]

Det gjorde ondt at hun decideret var bange for Derick, for det havde aldrig nogensinde været hans hensigt! Det havde gjort ondt selv sidt, hvor han havde råbt af hende, hvilket han så kun kunne fortryde den dag i dag! Han fortrød det virkelig bitterligt! Han forstod ikke hvad der var gået af ham, men på den anden side havde han aldrig stået i den situation med hende før, for hun havde aldrig nogensinde såret ham på den måde før, men et sted var det vel også fordi han dengang havde Denjarna at klamre sig til? Det var jo den kvinde han altid havde søgt hjem til, nu.. havde han ingen. Han var alene og han havde lige sørget for at skubbe hans bedste ven væk fra sig! Han vendte roligt de mørke øjne mod hende. Hun var faktisk isnende kold! Frøs hun ikke? Det kunne hun sikkert ikke mærke sig af, fordi han var der, ikke fordi han satte varme følelser i hende, men fordi han forhindrede hende i at tænke på andet end det som han havde kaldt hende og så pludselig var sød og omsorgsfuld ved hende. ”Du burde ikke være ude i kulden,” svarede han dæmpet og med en undertone af bekymring. Han tog ganske roligt den sorte habitjakke af med den blå lilje i brystlommen, inden han svang den omkring hendes skuldre. Den var måske ikke så tyk igen, men den kunne da holde hende lidt varm til hun kom indenfor igen. Han smilede et prøvende smil til hende, som han lod den ene arm falde omkring hendes ryg, blot for at føre hende med sig ind igen. Han var menneskelig og kunne også sagtens selv fryse, men han var ikke spinkelt bygget som hende, hans krop besad af en muskelmasse der kunne holde ham varm i et stykke tid. Den røde skjorte sad næsten stramt ind til hans krop, så man også ville kunne ane musklerne som den skjulte. Han kunne ikke lade vær med at slippe en lille munter latter til hendes ord. ”Jeg var der først?” gentog han muntert, inden han rystede smilende på hovedet af hende. ”Hold nu op Elanya.. dit helbred betyder da langt mere end at jeg sad der først,” svarede han stilfærdigt, hvor et skævt smil hvilede på hans læber. Han kom måske først, men han kunne sagtens gå, hvis hun ikke ønskede at være i samme hus som ham, og hvis ikke, så kunne han bare bestille et værelse og gå op og hvile sig, så kunne hun få lidt mad og noget at drikke som hun kunne styrke sig på. Han strøg hende ganske roligt op og ned langs ryggen, næsten for at berolige hende. ”Jeg.. bestiller bare et værelse eller finder et andet sted at være Elanya.. du behøver ikke at gå.” Han vendte blikket en smule usikkert imod hende og smilede prøvende. ”V-vi..” Han tog sig i at stamme, hvor han vædede sine læber lettere tænkende, inden han trak vejret dybt, for blot at springe ud i det. ”Vi kunne også.. holde.. jul sammen?” foreslog han forsigtigt. Han ønskede ikke at hun skulle være sur på ham eller hade ham eller være … bange for ham! Okay, hun havde al ret til at være sur på ham, hade ham til helvedet, men han huskede tydeligt de gode gamle dage, hvor det at holde jul sammen sikkert havde glædet dem begge! Det var så bare ikke noget de havde kunnet, fordi han havde haft Denjarna, hvor Elanya selv havde haft sin familie. Men nu hvor chancen bød sig så.. kunne de vel godt? Han vendte blikket frem for sig. ”Du ødelægger ikke min aften Elanya.. som sagt gør du den kun bedre,” sagde han roligt, inden han igen vendte blikket mod hende. Hun vidste da at hun ikke behøvede at være bange for ham! Han havde bare været et fjols, men han havde aldrig nogensinde skadet hende! Foruden dengang de havde været i en dødskamp, men det var noget andet!

[Deleted]

Elanya kunne virkelig ikke fordrage den tanke, at hun faktisk skulle være direkte bange for ham, men der var virkelig ikke noget som hun direkte kunne gøre ved det! Sådan som han havde råbt og skreget af hende, så var det vel bare naturligt for hende at reagere som hun havde gjort. Tanken havde gjort forbandet ondt, for hun havde slet ikke ment at svine ham til på den måde! Også selvom hun vidste, at et undskyld slet ikke var godt nok, så var det virkelig det eneste som hun faktisk var i stand til at skulle give ham. Hun havde bare aldrig nogensinde haft det så elendigt med noget som hun havde haft i øjeblikket, det havde virkelig været en forfærdelig følelse at sidde igen med! Og når det var det eneste som hun havde haft at skulle tænke på, så var det kun noget som havde gjort det hele så meget værre! Alt det som han havde kylet direkte i hovedet på hende, var også det som folkhvisket og tisket om i krogene og bag hendes ryg, så der var vel også sandhed i det? Det var i det mindste sådan at hun var begyndt at skulle se på det og den tanke var i sig selv direkte grusom at skulle sidde igen med! Hun kunne virkelig ikke holde det ud! ”Jeg ville heller ikke være i Marvalo Mansion,” sagde hun stille. Hun ville ikke sidde der blandt alle som kunne sidde og smile, være glade og parvis.. Hun ville ikke sidde der alene og med de følelser som hun gjorde, det ville bare gøre det hele så frygtelig akavet! Hun vidste godt at hun var iskold, men hvad havde hun at holde sig varm med? Intet! Hun havde intet tilbage mere! Tårerne måtte hun stadig kæmpe med, selvom det klart gjorde det nemmere når han ikke stod og råbte og skreg af hende. Han var et offer i denne situation, det var hende som var den store og stygge, så det var hende som det var gået mest ud over, hvilket heller ikke gjorde det meget bedre. Det var ikke dette som hun ønskede at blive husket for! Habitjakken som han lagde om hende, fik det til at sitre. At han viste hende denne form for omsorg, var noget som alligevel ganske svagt måtte få hende til at smile. Hun rystede stille og let på hovedet, som hun lod ham lægge armen om hende, selvom hun stadig var meget varsom omkring det hele. Hvis dette bare var en måde at skulle vise medlidenhed på, så skulle hun nok forsvinde ganske hurtigt igen, for det ønsket hun bestemt heller ikke noget som helst af! Hun rystede stille på hovedet. At han direkte lo var noget som fik det til at løbe koldt ned af hendes ryg! Hun hadet når hun reagerede på den måde! ”Jeg vil bare ikke være i vejen Derick.. Du.. du behøver ikke gå nogen steder,” sagde hun stille. Var hun ikke i vejen, så var det jo fint nok? Han blev i den ene ende og hun i den anden? Så kom de jo heller ikke på tværs af hinanden, så var det vel også fint nok? At han direkte spurgte om de skulle holde jul sammen, fik hende til at vende blikket direkte overrasket mod ham. Hun blinkede med øjnene som hun skilte læberne flere gange uden at der direkte måtte komme nogen lyd. ”Jeg.. Jeg..” Hun sukkede og rystede let på hovedet. ”Jeg.. jeg gør det her mod dig og du vil fejre julen med mig?” Hun forstod det ikke! Det var bare ikke noget som gav nogen mening for hende overhovedet! ”Det.. så.. Så du er ikke sur på mig?” spurgte hun næsten forsigtigt. Hun ville elske at holde julen sammen med ham! Ingen David, ingen Legacy og intet direkte kaos som der havde været alle de mange andre år! Hun sendte ham et yderst forsigtigt smil.

[Deleted]

Derick var yderst forsigtig med sine berøringer af hende, for han ønskede ikke at hun skulle være bange for ham eller frygte ham det mindste, for.. det havde hun aldrig gjort! Men på den anden side, var det også nyt for dem at stå i denne situation, for han havde aldrig nogensinde råbt af hende på den måde, men de var i et helt nyt liv, hvor intet var som førhen, så det sagde vel lidt sig selv? En gang skulle jo være den første. Han burde være taknemlig for at hun endnu var i live, eller at hun var kommet tilbage til livet! Desuden var han jo faktisk selv kommet tilbage for hendes skyld. Det var hendes skyld at han stod her og ikke sad et sted i dødsriget, og så takkede han hende på denne måde? Det var jo direkte … absurd! Han burde næsten have et lag prygl for det som han havde kaldt hende! Men mon han ikke kunne gøre det godt igen? Hun ville vel ikke give slip på alt det som de havde haft? Det ønskede han jo heller ikke selv, uanset hvor meget hun så svinede hans rygte til, og om det så ville ske i fremtiden igen, det var han lidt ligeglad med, for han var virkelig taknemlig for at han kunne være sammen med hende. At hun ikke ville holde jul på Marvalo Mansion fik ham blot til at trække på skuldrene, det skulle ikke undre ham, hvis hun ikke var i julehumør, for.. det var han egentlig heller ikke selv, men han prøvede vel bare at drukne sine sorger i alkoholen? Det var jo faktisk det som han havde prøvet på, og det var langt lettere at drikke sig fuld som menneske end det var som vampyr. Han havde dog ikke nået så meget, inden hun var dukket op, hvilket han et sted var glad for, for han fik måske muligheden for at redde det hele ud med hende? Det var om ikke andet det som han måtte håbe på. At hun ikke ville være i vejen vidste han godt, men.. det var hun heller ikke! Han nikkede roligt. ”Jamen så bliver jeg,” sagde han roligt. Han ønskede bare ikke at hun skulle gå! Han ville med glæde holde jul sammen med hende. Han så næsten forsigtigt mod hende, da hun så ud til at blive gjort mundlam, da han havde spurgt om hun ville holde jul sammen med ham, for hun behøvede skam ikke! ”Du behøver ikke, hvis du ikke vil..” mumlede han, som han blot så frem for sig. Hun kunne også blive fri, desuden var det jo bare et forslag, hun måtte da gerne sidde sammen med de andre, hvis hun hellere ville det, sidde så langt væk fra ham. Han vendte roligt blikket mod hende. ”Elanya, jeg er jo ikke et hak bedre selv!” Han rynkede brynene ganske let. Han havde kaldt hende for en prostitueret i stedet for at være der for hende som en ven burde være, så han var da bestemt ikke bedre end hende! Han smilede næsten muntert til hende ved hendes spørgsmål. Skulle han være sur på hende? Han skænkede hendes kys et flyvsk og næsten så muntert kys, inden han smilede skævt til hende. ”Selvfølgelig er jeg ikke det!” forsikrede han hende for, inden han trykkede hende blidt ind til sig, som han førte hende med tilbage til kroen. ”Og det vil glæde mig utrolig meget, hvis du vil sidde sammen med mig her til juleaften,” tilføjede han roligt, hvor han var blødt mere op, så han mindede om den gamle muntre Derick igen. Han vendte blikket mod hende og smilede skævt. ”Men kun hvis du vil!” indskød han dog hurtigt igen. Det var skam hendes eget valg!