Christmas is time for love and joy

[Deleted]

Det var jo slet ikke fordi at Elanya tvivlede på at Derick havde elsket Denjarna, for det havde da kun været tydeligt, at det var noget som han havde. At de havde været gift og alt, var slet ikke noget som hun kendte til. For der havde været en utrolig lang periode, hvori de slet ikke havde set en skid til hinanden, hvilket hun faktisk var meget ked af, for hun holdt forbandet meget af manden og det at skulle miste ham, var virkelig noget af det sidste som hun ville. Nu hvor der allerede var taget hul på den store ballon, så kunne hun jo trods alt lige så godt bare vælge at åbne op og fortælle hvad det nu var som hun havde på hjertet, og så måtte det jo briste eller bære i den anden ende, hvad end om det var noget som hun havde lyst til eller ikke. En tanke som havde slået Elanya utrolig mange gange; Havde hun ikke vist det tydeligt nok, hvad det var hun ville? Ikke fordi at det var noget som hun kunne forandre nu, for hun bar nu det rygte som hun nærmest kunne sige sig, at have bedt om det, sådan som hun var gået direkte fra den ene til den anden, så var der jo heller ikke direkte noget som hun kunne gøre ved det. Nu hvor Derick måtte vide klar besked omkring hendes følelser – hvordan de havde været dengang, men i den grad også hvordan de måtte være nu, for der var visse ting som aldrig nogensinde havde forandret sig og dette var bestemt også noget af det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun var nu alligevel en anelse usikker omkring det hele, også selvom hans reaktion ved at vælge at skænke hende dette dybe og intense kys, var noget som sagde hende forbandet meget! At han havde valgt at gøre det, var noget som havde en umådelig stor betydning for hende, for det viste hende jo trods alt også, at hun havde en stor betydning for ham. Et sted så var det vel også sådan nogle ting som hun ønskede at få bekræftet? Hun smilede svagt i kysset som hun holdt frem til at han selv måtte vælge at bryde det og med de ord. Hun vendte de smaragdgrønne øjne mod ham. Hun var vel tydeligt lettet over at det var den måde han reagerede på? Hun havde forestillet sig så mange andre, at man skulle tro at det var løgn. Hånden hvilede let mod hans kind, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile, for det var en sådan reaktion som hun bare.. havde drømt om at få lov til at opleve fra hans side af. ”Så fantastisk kan jeg da umuligt være,” hviskede hun stille. Alle hendes handlinger med at søge til andre, gav ikke rigtigt nogen mening og hun vidste det godt. Hun var en tryghedsnarkoman, hun havde faktisk brug for at folk holdt om hende, også selvom det bestemt ikke var noget som hun var særlig begejstret for at skulle indrømme, så var det jo bare sandhed. ”Ikke så meget som dig, om ikke andet,” fortsatte hun med det samme blide og stile smil på læben. Hun kunne jo simpelthen ikke lade være. Hun holdt af ham endnu.. hun elskede ham jo trods alt og de mange år med den kraftige længsel og det brændende ønske om at kunne fortælle ham det, havde om ikke andet, så kun gjort det hele meget stærkere for hende. Nu havde hun haft muligheden og hun havde valgt at gribe den – til en reaktion som hun faktisk rigtig godt kunne lide!

[Deleted]

Hvorfor Elanya pludselig havde valgt at komme ind på deres fortid igen, var noget som Derick ikke rigtig havde forstået, for han havde troet at de havde fået den sag udebatteret for de uger siden hvor han havde mødt hende igen, skæbnens ironi var jo så at han havde mødt hende i Dødens dal, der hvor han også havde mødt hende den allerførste gang, hvor han tilmed var blevet forelsket i hende. Hvorfor han dengang var faldet for hende, vidste han ærligtalt ikke, men de havde jo været fra hvert deres land, hvilket jo havde været dem forbudt at ses, derfor havde der jo også været spænding i deres forhold, og de havde begge været så unge, så det var vel den spænding som havde draget dem sammen gang på gang? Som årene var gået havde han så forstået at det ikke kun havde været spænding – måske til at starte med – men det at hun havde set ham, set den person han havde været og ikke det som han var; en vampyr, som så mange havde frygtet. Det var heller ikke fordi at Derick ikke kunne tale om deres fortid, for han havde intet problem med den, men han vidste jo bare at hun havde været jaloux på Denjarna – skønt Denjarna bestemt også havde været jaloux på Elanya, en tanke der faktisk måtte more ham. Men på den anden side, så havde Elanya jo haft sine mange mænd, så han havde egentlig aldrig set nogen mulighed i hende, hvilket nok var det som gjorde mest ondt fra hans fortid med hende. Men derfor kunne han godt tale om det og han lod hende bestemt også tale ud, hvis det ville lette hendes hjerte for en tung byrde, og havde hun behov for at tale det samme igennem igen, jamen så fik hun da bestemt også lov til det! At det hele så førte den anden vej, så de faktisk kom til at tale om nutiden og ikke hvad hun havde følt dengang, var noget som virkelig havde taget pusten fra ham og fik hans hjerte til at slå hurtigere imod hans bryst, for hun følte endnu det samme for ham? Det var glæden som havde slået ind over ham ved de ord, eller ved hendes hentydning, for han havde jo følt nøjagtig det samme. Han elskede hende endnu, for de følelser havde aldrig nogensinde sluppet ham helt. De mørke øjne fandt vej til hendes smukke smaragdgrønne øjne igen, da han havde valgt at bryde kysset, selvom han kun havde trukket hovedet en anelse væk fra hendes, så han endnu var i stand til at mærke hendes ånde mod hans læber. Han smilede ved hendes ord, for han var slet ikke i stand til andet. Han havde faktisk altid ønsket sig at være hendes drømmeprins, eller i hvert fald bare være den som kunne gøre hende lykkelig, og håbet havde altid vokset når han havde set mand efter mand fejle hos hende, selvom det nu alligevel måtte gøre ondt at se hende såret, når de havde forladt hende, når de havde ladet hende i stikken. Han løftede sin hånd og strøg den blidt over hendes kind. ”Elanya.. der findes ikke nogen kvinde som er mere fantastisk end dig. Måske folket ser dig, som avisen fremstiller dig i øjeblikket, men det er kun fordi de har glemt hvilke store bedrifter du har formået at gøre i løbet af din regeringstid,” svarede han sandfærdigt. Hans hoved søgte ganske let på sned, imens et varmt smil gled over hans læber. ”Og du er ligeså en fantastisk person,” hviskede han i en dæmpet og dog varm tone.

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt, at deres fortid var et uddebateret emne, men det havde bare været den bedste indfaldsvinkel for hende, til at skulle lade ham vide hvad hun egentlig måtte føle. Det var jo heller ikke fordi at hun ønskede at skulle give ham en dårlig samvittighed eller noget i den stil, for hun havde været en lige så stor del skyldig i det som det han havde. Hvis hun havde vidst at det var sådan at han havde haft det med hensyn til hende dengang, så havde hun slet ikke gjort alt det som hun havde gjort, det var der så sandelig heler ikke nogen tvivl om! Hun havde ønsket at han skulle være lykkelig, selvom hun virkelig ikke havde haft troen på at det kunne blive de to. Det havde været forbudt udelukkende fordi at han havde været leder af en mørk race og hun havde stået der som dronningen af lyset. Nu var det jo bare en fortid som hun måtte lægge bag sig for tid og evighed. Det var da om ikke andet, så det som hun måtte være mest bange for. Aldrig før havde hun været så jaloux på nogen som det hun havde været på Denjarna, for det var virkelig den mest fantastiske mand som hun havde haft og det var jo heller ikke fordi at det var noget som hun ville ødelægge på nogen måde ved at blande sig, så det at der var gået de mange år uden at de havde set skyggen til hinanden, så måtte det jo bare være sådan at det var. Nu var det jo slet ikke i de baner at hun måtte tænke i det hele taget, for det glædet hende virkelig at han ikke havde skubbet hende væk. Hun havde åbnet sig helt op overfor ham, fortalt ham hvordan hun havde det omkring det hele og han lå der stadig, hvilket i den grad var noget af det bedste ved det hele, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hånden hvilede mod hans kind som hun strøg ganske let. Ikke fordi at hun kunne lade være, for det var bare rart at mærke, at han lå der helt tæt på hende, for det var virkelig noget af det bedste ved det hele. Igen måtte det svage håb spire i hende. Måske at hun havde en drømmeprins derude? Og han var tættere på end det som hun egentlig havde turde at skulle forestille sig? Hun blinkede let med øjnene. Det var jo heller ikke fordi at han havde trukket sig helt væk fra hende, hvilket hun udmærket godt kunne mærke, for hun kunne mærke hans ånde mod hendes egne læber, hvilket kun satte den dirren i hende, for det var virkelig en behagelig følelse. Han lå der og passet på hende, hvilket i den grad også var noget som hun var ham så frygtelig taknemmelig for. Smilet kunne kun brede sig ved hans udtalelse. ”Direkte, så tror jeg kun at det er dig som ser på mig på den måde, Derick,” påpegede hun stille. Det var ikke fordi at hun ønskede at være negativ lige nu, for nu var hendes hjerte lettet og det var noget som hun virkelig kun måtte være noget så frygtelig glad for, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. ”Jeg er ligeglad med min regeringstid, nu er jeg ikke længere dronning, jeg er bare.. Ela,” sagde hun stilfærdigt. Sandt var det jo. Hun var jo ikke noget anderledes end alle andre mere, selvom det nu heller ikke gjorde hende noget. Hun havde jo altid hungret efter et normalt liv og nu havde hun det. Hun vidste bare ikke hvad pokker hun skulle kunne gøre med det, og det var hende temmelig frustrerende.

[Deleted]

Derick ville aldrig nogensinde blive i stand til at skubbe Elanya fra sig, i så fald ville han selv komme kravlende tilbage til hende, for han kunne ikke være hende foruden. Det var jo også hvad han havde gjort denne gang, han havde godt nok skældt hende ud, talt nedladende til hende, været vred på hende, selvom han egentlig kun havde talt af den rene jalousi, for han havde også elsket hende ved deres forrige møde og så at vide at hun havde været andre mænd tæt? Ja, man kunne jo bare sige at håbet havde forladt ham for alvor. Hun havde altid haft mange mænd omkring sig, hun havde skiftet fra den ene til den anden og at det så også skulle fortsætte denne gang, var noget som faktisk havde gjort ondt, for han var jo faktisk kommet tilbage for hendes skyld. Han kunne være blevet død, men det gjorde han ikke, da han havde hørt at hun var blevet genoplivet, end ikke døden kunne skille ham fra hende, for hans følelser havde fulgt ham selvom han havde isoleret sig med Denjarna. Han måtte indrømme at det var Elanya som han ønskede, for det havde tilsyneladende ikke været Denjarna der havde været den rette for ham, han var så bare ked af at han ikke havde fundet ud af det for lang tid siden, for så havde hans liv måske gået en hel anden vej, men på den anden side, hvis han ikke havde valgt Denjarna, så havde han ikke lagt her den dag i dag og gad vide hvad der så ville være sket? Det var sikkert meningen, skæbnen at de lå her sammen den dag i dag, hvor der hverken var nogen kvinde eller mand til at trække dem fra hinanden, denne gang kunne de få lov til at starte på en frisk, noget som han også gerne ville gribe! Og nu hvor hun havde afsløret sine følelser for ham, at det som hun havde følt for ham dengang, var noget som hun endnu følte for ham, så havde han bestemt også tænkt sig at gribe den chance, som han også havde haft for mange år tilbage, for han nægtede at lade hende passere ham en gang til! Måske Elanya heller ikke var hans eneste ene, men det fandt han jo ikke ud af, hvis han ikke prøvede. Desuden havde hun ikke behov for at være hans eneste ene, for hun havde været hans drømmekvinde hele tiden, bare ærgerligt at han ikke havde kunnet se det dengang. Men den dag i dag, var han blevet langt klogere på livet, man kunne vel næsten kalde ham for en filosof? Uanset, så var han bare glad for at det nu var ham som lå her hos hende, og at det var ham som hun nærede disse følelser for. Han løftede hånden og strøg den blidt over hendes kind. ”Måske for nu Ela.. men så må vi jo bare vise verdenen at du ikke er sådan som avisen fremstiller det,” svarede han med optimisme i stemmen, for han var endnu sikker på at det nok skulle gå! I så fald måtte han jo bare hjælpe hende igennem det hele. Han sendte hende et opmuntrende smil, inden han lænede sig ned og skænkede hendes læber et blidt og langtrukkent kys. Han kunne jo ikke lade vær alligevel! Ikke når han vidste hvad hun i sandheden følte for ham. Han trak hovedet endnu engang en anelse til sig, så han igen kunne betragte hende. ”Nok er du bare Elanya uden nogen titel, men du er stadig den samme fantastiske kvinde, som jeg har kendt hele mit liv, som jeg altid har elsket og endnu gør,” svarede han stilfærdigt, som han sendte hende et varmt smil.

[Deleted]

Elanya ønskede virkelig ikke at skulle tænke på det som var sket under deres forrige møde. Så sur og så vred som han havde været på hende, det sprog som han havde ført overfor hende, de øgenavne og alt det andet som var sket, var virkelig noget af det værste som hun til nu havde været igennem! Hans hånende og nedladende ord.. jamen han kunne jo bare have vendt hende ryggen, som han jo også havde gjort, som han bare havde valgt at gå væk fra hende uden at lade hende forklare noget som helst. Nu hvor hun bare var glad for, at han havde krøbet til korset, undskyldt og faktisk også vist hende, at det var sådan her at han ville have det, så var det noget som kun måtte have den lettende effekt på hende som intet andet overhovedet. Hun vendte blikket stille mod ham og med det svage smil på læben. Nu var det ham som lå der til at holde om hende, hvilket også var noget som fik hende til at tænke på alt mulig andet end det alene som faktisk måtte bekymre hende og præge hendes ellers så urolige sind, for hun brændte virkelig inde med så skræmmende mange bekymringer. Hun havde altid haft mange mænd tæt på sig, men det var virkelig heller ikke let når man knapt nok turde være alene. Der var altid sket noget når hun havde været alene på den ene eller den anden måde, og det var virkelig noget som måtte bekymre hende som intet andet overhovedet! Nu hvor hun havde formået at få lettet sit hjerte, så var det kun noget som hun kun måtte sige sig, at være langt mere glad for nu, end det som hun havde været nogensinde før, for det var virkelig en lettende fornemmelse som absolut intet andet som hun overhovedet var i stand til at skulle tænke sig, så det var der heller ikke nogen verdens tvivl om. Hun vendte blikket mod Derick igen, som han strøg over hendes kind. ”Hvordan skal jeg da kunne bevise det, Derick?” spurgte hun sagte. Det var faktisk noget som hun ønskede at vide. Hun var fremstillet som en prostitueret, han var fremstillet som intet andet end et klart og tydeligt offer for hende, hvilket virkelig var noget af det værste ved det hele, for det havde aldrig nogensinde været hendes mening at fremstile ham på den måde! Han var en fantastisk mand, det var der ingen tvivl om! Og så skulle hun ødelægge det på den måde? Det havde aldrig nogensinde været hendes mening hvad end om det var noget som hun ville vedkendes det eller ikke, så var et jo bare sådan at det nu måtte være i det store og hele. Bare det at vide, at han stadig måtte elske hende, var noget som virkelig måtte få hendes hjerte til at slå og til at hamre mod hendes bryst, for det var virkelig en intens følelse at skulle sidde med. Enhver anden som havde skænket hende den form for ord, havde aldrig rigtigt ment det, hvilket faktisk kun var noget som måtte gøre forbandet ondt at skulle tænke på. De smaragdgrønne øjne hvilede på hans skikkelse, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile, for det var virkelig noget som betød alverdens for hende, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt på nogen måde. ”Du får mig til at lyde som var jeg noget enestående,” bemærkede hun stille og selv med en mindre rød farve i hendes kinder. Hun kunne og havde aldrig formået at tackle komplimenter og specielt ikke når det var ham som skænkede hende dem, for hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre med dem!

[Deleted]

At vide at Elanya endnu elskede Derick, var noget som virkelig måtte få hans hjerte til at hamre mod hans bryst, så hurtigt som det var det muligt, for det var vel noget som han kun havde turdet håbe lidt på? Det var jo ikke ligefrem fordi at hun som sådan havde vist interesse for det, de havde jo egentlig kun gjort som de altid havde gjort, da de havde mødt hinanden igen, plus at hun jo allerede havde været hos to andre mænd, så det håb havde egentlig været dødt, lige indtil nu. Det var kun rart at vide at hun følte det samme, som han måtte gøre med hende, for det var vel endelig at tage den chance de aldrig havde fået? Hun var stadig den samme smukke Elanya, som hun altid havde været. Måske de begge var blevet ældre, men han kendte hende bedre end nogen anden, ligesom hun også måtte gøre med ham. Han smilede skævt til hende ved hendes ord, hvor han strøg hende blidt over håret, for at fjerne de blonde lokker, inden han lænede sig ned og skænkede hendes pande et blidt kys. ”Ved at undgå at lave mere ballade,” svarede han i en dæmpet og drillende tone, som han blinkede drilsk til hende, for det måtte virkelig more ham! Han vidste godt at det var en grim og grotesk måde at fremstille hende på, specielt fordi at det slet ikke var tilfældet, men derfor kunne han vel godt prøve på at lette stemningen lidt? Han vidste jo ikke helt præcist hvad hun kunne gøre for ikke at komme omverdenen mere på tværs for at gøre det hele værre, men det var vel bare ved at prøve sig frem? Gøre det rigtige og vise at man ikke var en prostitueret? Det var jo heller ikke fordi at hun var det, selvom det vel var lidt forståelsesfuldt, når hun faktisk havde været hos tre mænd? Men så måtte han jo bare hjælpe hende igennem det hele, desuden hvis det endte med at hun blev fast hos ham, så havde hun jo også vist omverdenen hvem hun havde valgt og så måtte det vel være ude af verdenen? Han vidste det ikke, men han vidste at når man havde ramt bunden, så var der kun en vej og det var op. Han smilede varmt til hende ved hendes ord, hvor hans hoved søgte ganske let på sned, imens han strøg hendes ene røde kind ganske blidt. ”Du er mig enestående Ela.. du er fantastisk,” svarede han i en dæmpet tone, hvor han skænkede hendes læber et blidt kys, for nu hvor han vidste hvordan hun havde det, så kunne han jo alligevel ikke lade vær. Han trak hovedet en anelse til sig, hvor han betragtede hende ganske let. ”Du burde få noget søvn Ela.. det er ved at være sent,” påpegede han stilfærdigt, som han trak dynen godt op omkring hendes skulder. Han kunne desuden også godt selv bruge lidt søvn. Han satte sig roligt op, som han fik knappet den røde skjorte op, så den muskuløse overkrop kom til syne, der var fyldt med ar fra hans mange kampe og krige fra før i tiden, inden han også lod bukserne glide af, så han kun endte med at ligge i sine boxershorts. Han trak ganske let dynen over sig, så de begge måtte ende under den, for der var jo trods alt kun en stor dyne. Han strøg hende blidt over kinden og sendte hende et varmt smil. ”Jeg tror det er den bedste jul jeg nogensinde har oplevet,” svarede han stilfærdigt, selvom den nok ikke var den typiske traditionelle jul, men hun var her og mere kunne han ikke ønske sig.

[Deleted]

Elanya havde altid holdt frygtelig meget af Derick, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket, men det var først længe efter, at hun for alvor havde formået at skulle finde ud af hvad det var at hun havde følt i hendes eget indre, for det var virkelig ekstremt. Hun havde ikke haft en følelse for nogen på den måde, som det hun havde det overfor Derick, så det var noget som også måtte betyde ekstremt meget for hende. At han så ikke skubbede hende væk fra sig, var i den grad også noget af et som gjorde det hele til noget mere specielt for hende, for det viste hende jo bare, at hendes mange bekymringer havde været uden nogen so helst gyldig grund, for han holdt vel også af hende? Det var det som hun næsten måtte føle og fornemme lige i øjeblikket, hvilket gjorde, at det var langt nemmere for hende at skulle slappe af. Det havde hun heller ikke gjort igennem skræmmende lang tid. Hun sendte ham et stille og dog så skævt smil. ”Det har aldrig været min mening at lave ballade.” Hun betragtede ham stille. Det var heller ikke fordi at hun tog det så tungt mere, for hun vidste at han ikke sagde det for at være ond, som hun havde været sikker på det i begyndelsen. Nej, han gjorde det vel også for at hjælpe hende bare en anelse på vej? For det var virkelig også nødvendigt for hendes vedkommende! Hun kunne virkelig ikke selv, for.. hun vidste bare ikke hvordan, hvilket i sig selv, var en forfærdelig følelse at skulle sidde igen med på denne her måde. Hans strøg mod hendes kinder, var noget som gjorde hende glad. Bare det at vide, at han faktisk ville vedkendes hende, var noget af det bedste! At vise folk at hun havde slået sig til ro, var vel også en måde at gå frem på? Selvom hun var bange for, at det ville gå ud over den som hun eventuelt ville lukke så tæt på, så var det også noget som kun måtte gøre hende det mere usikker og det var noget som hun i den grad også måtte hade som aldrig nogensinde før! ”Jeg kan næppe være så fantastisk og enestående som du fremstiller mig, men… tak,” sagde hun stille. Hun vidste slet ikke hvad hun ellers skulle sige på den ene eller den anden måde. Sandt var det at det var ved at blive sent og det var noget som hun godt kunne mærke, nu hvor hun kunne slappe bare lidt af igen. ”Du har vel også brug for hvile?” spurgte hun. At han pakkede hende ind, fik hende bare til at smile ganske let, hvor hun så til at han måtte sætte sig op og klæde sig af. Så langt som dette havde de aldrig nogensinde trukket den før! En tydelig rødmen måtte melde sig i hendes kinder, som hun gemte sig en anelse ned under dynen, som han lagde sig ned ved siden af hende. Umiddelbart så havde hun ikke regnet med det, men.. det var en rar fornemmelse faktisk. Hans ord var noget som kun måtte få hende til at smile og meget endda! Den bedste jul? ”Jeg kunne ikke være mere enig. Du har gjort den til noget enestående,” sagde hun stille. Hånden lod hun glide over smykket ved hendes hals. Det var skam ikke bare på grund af gaven, men.. han var der og det var i den grad også det bedste af det hele for hendes vedkommende! ”Du har reddet min aften..” Hun hævede hånden roligt, kun for at stryge den let over hans kind. Det var faktisk rart at han lå der ved siden af hende og passet på hende.

[Deleted]

Derick vidste godt at Elanya ikke havde det nemt, specielt ikke når avisen og halve af befolkningen i hvert fald fremstillede hende som en prostitueret, men det var noget som han ønskede at hjælpe hende igennem med, for han var skam sikker på at det hele nok skulle gå, det nyttede jo heller ikke at hun gik ned, fordi folk havde den forkerte opfattelse af hende, jovist var det slemt, når det var så mange, men hun burde vel være vant til det efter hendes tid som dronning? Vant til de falske rygter og han vidste ikke hvad? Det havde han i hvert fald selv været, da han havde været leder, for der gik der mange rygter, ikke kun fordi at han havde været vampyr, men specielt også fordi han havde været sammen med Elanya. Han smilede opmuntrende til hende. ”Så længe du er tro mod dig selv Ela, så længe du ikke glemmer hvem du er, og lader vær med at tage dig af rygterne, så skal det hele nok gå. Mange kan endnu huske dig for hvilke gode ting du har udrettet,” endte han sandfærdigt. Et bedre råd kunne han ikke komme med, for det eneste der var vigtigt i denne store situation, var at hun var tro mod sig selv, huskede på hvilke gode ting hun havde gjort. Det var også derfor at han var sikker på at det hele nok skulle gå, for måske hun kom til at tvivle på sig selv – det skete vel for hvem som helst på et tidspunkt? – så ville han være der for hende, for at huske hende på det, for han nægtede at svigte hende! Han elskede hende og han ønskede virkelig at være der for hende, som han altid havde gjort det, hvilket han altid ville gøre, om de så var venner eller ej. ”Tværtimod Elanya.. det er faktisk ordene der ikke kan beskrive hvor fantastisk og enestående som du er, det er der intet ord der kan, for du er virkelig ubeskrivelig,” svarede han stilfærdigt, som han fortsatte sine blide strøg over hendes ene kind. Han mente skam sine ord, for i hans øjne, var hun fantastisk og enestående, det havde hun altid været, ikke kun for alt det som hun havde gjort, men fordi hun var som hun var, det lå bare til hende, det var vel også grunden til at han var faldet for hende for så mange år siden? Og derfor at det hang ved? Hun var og blev den samme, den samme kvinde som han var blevet forelsket i, som han ikke kunne andet end at elske, selvom han dog aldrig havde fået chancen for at bevise det overfor hende, men mon han ikke havde det nu? Hvis hun da ville give ham en chance for det, for han nægtede at lade den chance passere! Han smilede skævt til hendes ord og nikkede roligt. ”Det har jeg desværre, nu hvor jeg er blevet dødelig,” svarede han stilfærdigt, som han blinkede ganske let til hende. Søvn havde han skam brug for, selvom han ikke decideret havde haft brug for det, dengang han havde været vampyr, men søvn var noget som han var blevet vant til, for det havde han jo også skulle bruge, da han havde været dødsengel. At hun rødmede igen, var noget som morede ham, men det var vel ikke fordi at han lå der i næsten ingenting? Jovist havde de ikke gjort det før, men det var jo ikke fordi at hun ikke havde set en mand så lidt påklædt før, selvom hun naturligvis aldrig havde set ham så lidt påklædt. Han kunne ikke andet end at smile til hendes ord. ”Det glæder mig at du ser sådan på det,” svarede han stilfærdigt, som han lagde sig tættere ind på hende, for at skænke hendes mundvig et blidt kys. ”Sov godt Elanya,” hviskede han i en dæmpet og dog varm tone.

[Deleted]

Elanya var ganske rigtigt vant til de utrolig mange rygter og historier omkring hende, det var jo heller ikke fordi at det var noget som havde gået hende på før nu, så det var jo heller ikke noget som måtte sige så lidt når det nu endelig måtte komme til stykket, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke, så var dette jo bare et af de mange rygter som virkelig var gået hende på som intet andet! Hun holdt virkelig af Derick og hun vidste at hun ville vise ham det, selvom hun ikke vidste helt hvordan det skulle gøres. Normalt så havde hun bestemt heller ikke noget problem med den tanke at skulle afvise de mange rygter, men lige her havde hun desværre haft det problem, at hun vel.. var begyndt at tro på dem? Ikke fordi at det var de tanker som præget hende lige for øjeblikket, for det var det bestemt ikke, det var slet ikke noget som hun kunne komme udenom, for Derick havde endnu en gang stået der som hendes store redningsmand og hjulpet hende igennem det, hvilket hun i den grad også måtte være ham frygtelig taknemmelig for! Lige nu var det Derick som fyldte det hele ved hende og det var hende en glæde uden lige. Hun nikkede stille til hans ord, også fordi at hun jo faktisk vidste, at han havde ret i hans udtalelser. Det var jo faktisk hendes egen skyld og hun kunne jo kun selv gøre noget ved det. ”M… måske at det ikke er så mange igen, som husker det fra dengang. Jeg prøver.. jeg skal nok prøve,” afsluttede hun stilfærdigt og ikke mindst med en ganske så bestemt tone. Det var i den grad noget som hun også kunne love ham i den anden ende, for hun skulle nok gøre det så godt som det nu var hende menneskelig muligt! At han direkte ville definere hende som ubeskrivelig, vidste hun slet ikke hvordan hun skulle relatere sig til, for det var noget som i den grad også måtte komme voldsomt bag på hende! Hun havde jo ikke decideret oplevet at nogle havde det syn på hende. Jovist havde de sagt det, men handlinger havde altid vist hende anderledes. Derick stod der stadig også som den som måtte kende hende bedst, så det var i den grad også noget som måtte betyde ekstra meget for hende og på måder hun ikke kunne beskrive det. ”Er du nu sikker på at du ikke overdriver bare en smule?” spurgte hun med en tydelig forlegen stemme. Hun var vant til at folk så på hende som dronning, det var sandt, men den tanke om at nogle måtte se på hende sådan i det private, var slet ikke noget som hun kunne huske, at hun nogensinde havde oplevet før! Ikke på denne måde om ikke andet. At han lå der ved siden af hende i næsten ingenting, var nu heller ikke noget som direkte gjorde hende noget, selvom.. Han havde jo altid haft den betydning for hende, som han nu havde og det var jo heller ikke fordi at hun ønskede at skulle stå der og bare stirre på ham på den måde, som hun gjorde det! Hun betragtede ham stille. Ikke bare at han var en meget flot og ikke mindst også en meget charmerende mand, men dette var noget som virkelig betød meget for hende! Han så på hende på en ganske anden måde end så mange andre og det var hende i den grad også det vigtigste! Hun krøb ganske varsomt ind mod hans favn og med det samme blide smil på læben. ”Jeg kan ikke andet.. Ikke når man først kender dig godt,” sagde hun stilfærdigt. Hun tog imod kysset til mundvigen, selvom hun var mest fristet til at dreje hovedet. Hun rystede de tanker ud af sig igen og lagde sig til rette – mere eller mindre fuldkommen inde i hans favn. ”Sov godt, Derick,” gengældte hun roligt. Hånden lagde hun stille mod hans bryst. Det var hende bare en stor tryghed.

[Deleted]

Det at Derick var kommet Elanya så tæt dengang de havde været unge, var noget som selv den dag i dag måtte forundre ham, for så man tilbage, så havde hun stået som Procias’ dronning, hvor han selv havde stået som leder for vampyrerne, de burde have været fjender og han burde have dræbt hende den nat i Dødens Dal, men der havde været noget over hende, som havde fanget ham, der havde været noget ved hende, som havde gjort at han havde tøvet, hvor han i stedet for var faldet i snak med hende. Det var virkelig sjovt at tænke på alle de ting som de havde været igennem, tykt og tyndt havde de altid stået side om side, selvom de egentlig burde have dræbt hinanden hver gang de havde set hinanden, men i stedet for det, så var de endt med at ligge i hinandens favne, kysset og delt søde ord, for det havde ikke bare været en lille flirt imellem dem, nej den havde faktisk været stor. Ikke fordi at han fortrød det, for det gjorde han bestemt ikke! Men det var sjovt at tænke tilbage på, specielt når de lå her i hinandens favne, og tilmed havde gjort det klart hvad de følte for hinanden, som de vel altid havde følt? Det var bare først nu at de havde fået chancen for at vise det. ”Godt,” endte han med en varm tone, hvor han strøg hende blidt over håret. Hun ville prøve og mere ville han heller ikke kræve af hende. Han kunne ikke komme udenom at hun havde fået en enorm betydning for ham, for han var virkelig kommet til at elske hende allerede fra første møde, og det var en kærlighed som egentlig aldrig havde sluppet ham, selvom man godt kunne tro det. Det var jo egentlig også for hendes skyld at han havde valgt at komme tilbage. Når Elanya var her, så tænkte han ikke på Denjarna, så var hun glemt, som altid, når han var sammen med Ela, for hun var en kvinde der altid havde formået at fange hans fulde opmærksomhed og fået ham til at glemme alt det som skete omkring ham og det som ville komme til at ske, hun havde altid fået ham til at nyde nuet, og det nu havde altid været sammen med Ela. Og ligesom i øjeblikket, så måtte han også nyde nuet, for hun var her og mere kunne han virkelig heller ikke ønske sig! Hans mørke øjne faldt kort på den ring som hun havde givet ham for så mange år tilbage, hvor han havde mistet den og nu givet ham den igen. Ironisk, men det var virkelig den bedste gave hun nogensinde havde og kunne give ham og denne gang nægtede han at miste den! ”Selvfølgelig overdriver jeg ikke,” svarede han sandfærdigt, for han mente skam sine ord! Han vidste godt at hun ikke kunne tåle hans komplimenter, men han ville da ikke fortælle hende det, hvis han ikke mente dem! Han lod hende blot krybe ind i hans favn, hvor han ville beskytte hende hele natten, holde om hende og gøre hende tryg, han ville give hende den sikkerhed og tryghed som hun ønskede, noget som han til hver en tid måtte ønske at give hende. Han lod armene glide omkring hendes krop, hvor han trykkede hende tæt ind til sig, inden han skænkede hendes læber et blidt kys. ”I lige måde,” endte han med en varm tone, som han lagde sig godt tilrette med hende i sin favn, inden han lukkede øjnene og blot lod søvnen tage over i ham, hvor det ikke tog lang tid inden den havde overmandet ham, for de var alligevel kommet sent ud på natten.

//Out.

[Deleted]

Elanya var udmærket godt klar over, at det som der var sket mellem hende og Derick ikke bare var nogen småting på nogen som helst måde overhovedet, men at det jo faktisk måtte være noget temmelig stort, om det jo så var noget som man ville vedkendes det eller ikke, så var det jo bare den rene sandhed. Han havde altid været den som stod hende nærmest også selvom hun ikke havde haft retten til det eller noget som helst dengang, hvilket faktisk også var noget som måtte nage hende en anelse i dag, for det var virkelig ikke en måde hvorpå at man viste en død kvinde den respekt som hun fortjente! Denjarna havde ganske enkelt været den kvinde som stod denne mand nærmest, men det var nu heller ikke fordi at det var noget som hun ville tænke over nu. Det var noget som de begge var kommet over på denne måde, så det var vel heller ikke ensbetydet med, at det måtte være direkte.. nødvendigt? Hun lagde sig godt ind til hans skikkelse. Det var også her at hun kunne finde denne form for tryghed, så det var virkelig en meget dejlig fornemmelse at nogen ville holde omkring hende på denne her måde, for det var noget som virkelig måtte glæde hende på denne måde, for det var virkelig rart. Det gav hende da følelsen af at skulle være noget speciel og det var i den grad også en følelse som hun i den grad også godt kunne lide. Hun smilede et stille smil, ikke fordi at det var noget som hun kunne lade være med. ”Jeg kan da prøve i det mindste,” sagde hun med et stille smil på læben. Det var heller ikke fordi at det var noget som hun ville lægge det mindste skjul på lige nu, for det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hun trak vejret stille og dybt og lagde sig stille og roligt ind mod hans krop, da han selv måtte trykke hende ind mod sig. Det var i sig selv, virkelig en dejlig fornemmelse at der lå nogen der ved siden af hende, for det var noget af det bedste af det hele, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun vendte blikket op mod ham, hvor hun mere end glædeligt måtte gengælde hans kys. Det var virkelig noget af det bedste! Også dengang, selvom hun slet ikke havde haft retten til at skulle nyde det, det var der så sandelig heller ikke noget tvivl om overhovedet. Hun lukkede øjnene stille ind mod hans favn, da hun i den grad også havde fundet den utrolige tryghed ved ham på denne her måde, for det var virkelig noget af det bedste ved det hele, det var sket ikke noget som hun kunne eller ville skjule det mindste for ham, for han havde i den grad også fortjent at skulle vide hvad han gjorde ved hende. Hånden lagde hun stille mod hans bryst som hun strøg det ganske så roligt og stille. Det var heller ikke fordi at det var noget som hun ønskede at skulle være påtrængende med, for det var jo bare sådan at det nu måtte være. Søvnen gled hun ind i stille og roligt, fanget i en drømmeverden som udelukkende måtte skænke hende de betryggende, rolige og stille drømme, udelukkende fordi at han måtte ligge der og holde hende lige så stille og rolig.

//Out