Christmas is time for love and joy

[Deleted]

Elanya ønskede på ingen måder at være i vejen for ham og det var i den grad også den form af tanke som hun sad med nu. Han havde råbt af hende og skreget af hende hvilket han kun havde gjort en gang før – Og det havde ledt dem til en kamp som ingen af dem havde formået at kæmpe på den ene eller den anden måde. Det var ikke fordi at det var noget som hun direkte tænkte på nu, for det fik hende næsten til at tænke på hvor de faktisk skulle og burde stå med hinanden, selvom det slet ikke var blevet tilfældet. Livet havde hun fået også selvom hun igennem det sidste lange stykke tid havde langt mere lyst til at miste det og bare forblive i dødsriget. Måske at det var trist at skulle gå rundt som en eller anden tom skal, men det havde været langt nemmere end det helved som hun var tvunget igennem i denne stund, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hun vendte blikket stille mod ham. Denne habitjakke varmede langt mere end det som hendes kappe havde gjort. Hun var jo trods alt af spinkel bygning, så der skulle ikke meget til før hun ville blive kold! At hun jo så måtte fryse, var ikke rigtigt noget som hun tænkte over lige netop nu, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke, så var der ikke noget som hun direkte kunne gøre ved det på denne måde. Hun var virkelig usikker omkring ham og den tanke og den følelse var bestemt heller ikke behagelig på nogen måde ovehovedet! At han direkte ønskede at fejre jul med hende, var slet ikke noget som måtte give nogen som helst mening i hendes hoved, for.. hun ville faktisk bare være alene. Hendes humør for tiden var da bestemt heller ikke noget at prale af, for ikke at glemme, at hun slet ikke havde gjort noget ud af sig selv i denne højtid! Hun nikkede. ”Okay.. godt..” sagde hun dæmpet. Hun ville da heller ikke have at han skulle gå bare fordi at hun var der! Så kunne hun da lige så godt finde et eget sted at skulle være! Hendes hjerte hamrede som intet andet end en sindssyg mod hendes bryst. Hun vidste da slet ikke havd hun skulle sige eller gøre og det var slet ikke noget som hun kunne fordrage! ”Du.. du mener virkelig..” Hun tav som han valgte at skænke hende et kys, hvilket fik en lille boble af varme til at brede sig i hendes indre, hvor den lette røde farve måtte melde sig i hendes kinder som hun blev trykket ind mod ham. Havd var det helt præcist at han måtte være ude på?! En prostitueret var hun vel i alles øjne, så hvorfor pludselig ikke i hans mere? Fordi at hun ikke havde gået til andre? Fordi at der ikke havde været mere mellem hende selv og Jared? Hun vidste det virkelig ikke og det var noget som virkelig måtte gøre hende noget så forvirret! Hun vendte de smaragdgrønne øjne op mod ham. Hun var virkelig forvirret. Hun tørrede forsigtigt sine kinder. ”Jamen så.. o-okay,” sagde hun stille. Hun sendte ham et stille smil. Hvis det kunne hjælpe dem til at få redet ud i de tråde, så ville hun i den grad også være storslået tilfreds og på alle måder endda! Hun vendte blikket stille ned mod jorden igen som hun stille trak kappen om sig. Så længe han ikke var sur på hende, så var der vel heller ikke nogen grund til at hun skulle være direkte bange for ham? Hun kunne mærke hjertet banke vildt mod brystet. Det var første gang siden hun havde set ham sidst, at det havde gjort det.

[Deleted]

Derick prøvede ikke at give hende medlidenhed, han ønskede simpelthen bare at redde det som de engang havde haft, inden han havde sammenlignet hende med en prostitueret, inden han havde sagt at han væmmedes ved hende, for det var da det sidste han gjorde! Han kunne ikke væmmes ved noget som var så smukt. Man kunne heller ikke væmmes ved en rose, bare fordi den havde torne! Og han havde nok stukket sig på hende, men.. sådan var det når man lod hjertet rive sig med. Han måtte bare være mere forsigtig, så han ikke ente med at blive såret igen! Han ønskede dog ikke at det skulle gå ud over hende, eller at miste hende for den sags skyld, for.. han savnede virkelig hendes selskab, han ville da blive rastløs og tom uden hende selskab, hun var trods alt den som muntrede ham op, den som han kunne opføre sig som et barn med, de havde altid været to tosser, når de havde været sammen! Han kunne ikke andet end at nyde hendes selskab, og det at holde jul med hende, ville være ham en stor ære! Han havde jo faktisk aldrig fået lov til det, for førhen havde det jo været dem direkte forbudt. Hvordan ville det ikke lige have set ud i medierne, hvis vampyrernes leder og dronningen af Procias havde holdt jul sammen? Desuden havde de jo hver især haft deres familie som de skulle holde jul med. Men dette år var der intet som kunne skille dem fra at holde jul sammen, hvilket virkelig var noget som måtte glæde Derick! Hans mørke øjne faldt på den røde farve, som måtte stige i hendes kinder, selvom han ikke helt vidste om hun rødmede, for det kunne jo også være på grund af kulden. Blot endnu en grund til at skynde sig indenfor! Han trykkede hende blot ind til sig, hvor han smilede kærligt til hende. Han ønskede ikke at hun skulle betvivle ham, miste tilliden til ham eller frygte ham, for … det havde aldrig lagt imellem dem og det ønskede han heller ikke at det skulle! Men på den anden side, så stolede han jo heller ikke helt på hende efter det som hun havde gjort. Han vidste ikke om hun kunne finde på at gøre noget lignende igen, af den ene eller den anden slags. ”Okay? Vil du holde jul med mig?” spurgte han roligt, som han vendte blikket ned mod hende igen. Han åbnede roligt døren for hende, inden han trak hende med indenfor i varmen igen. Han var ligeglad med om folk talte bag hendes ryg, og hvis de gjorde det til aften, så skulle han bestemt nok sætte en stopper for det! Han fik dem møvet op til bardisken, hvor han roligt gjorde en gestus til at hun skulle sætte sig, hvor han selv satte sig ved siden af hende. ”Vil du ikke have noget at spise og drikke?” spurgte han roligt. Hun måtte da være sulten efterhånden? Hvis hun ikke gad holde jul i Marvalo Mansion, så gik han ikke ud fra at hun hverken havde spist eller taget del i glæden og selve middagen. Men hun fik bestemt ikke lov til at gå i seng på tom mave! Desuden kunne han også godt selv bruge lidt at spise, for han havde jo faktisk ikke gjort andet end at drikke, i håb om at han kunne drikke sine sorg under bordet. I det mindste var hun kommet og stoppet ham! Han viftede roligt bartenderen hen til sig, inden han vendte blikket mod Elanya igen, som han sendte hende et varmt smil.

[Deleted]

Elanya vidste jo godt hvad det var at folk måtte hviske om i krogene og ved at være sammen med hende, så var det jo heller ikke noget som måtte hjælpe ham det mindste! Ikke fordi at det var noget som hun direket ønskede at tænke på, for hun ønskede noget så brændende at finde ud af det hele med ham, så de kunne få redt de mange tråde ud. Hun ønskede ikke at miste ham, selvom hun havde gjort alt for bare at ende med at acceptere, at der ikke var mere for hende at skulle komme efter. Hun savnede ham go hun manglede ham i den grad også, det i sig selv var ikke en følelse som havde ændret sig det mindste for hendes vedkommende og selv ikke fra dengang hvor de faktisk hadve lært hinanden at kende! Hun var vant til at blive placeret i anden række, så det var heller ikke noget som kom direkte bag på hende. Det var vel bare ikke meningen at hun skulle kunne slå sig til ro nogen steder? Familien var der jo selvfølgelig, men hun ønskede ikke at komme i vejen for dem eller ødelægge noget for dem når hun havde det som hun havde det. Ja måske at hun ville blive betegnet som en kujon, men så måtte det jo trods alt bare være sådan at det måtte være. Lige det var hun glad for at der ikke var særlig mange af hendes børn som havde efter hende, for hun var ikke den som kastet sig direkte ind i de mange konflikter hvis hun da ellers var i stand til at skulle blive fri for det, for hun brød sig bare ikke om det! Blikket vendte hun stadig forsigtigt op mod ham. Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle reagere! Den ene gang de så hinanden stod han nærmest klar til at rive hovedet af hende og nu dette? Det var slet ikke noget som gav nogen som helst mening i hendes øjne og det var jo så heller ikke noget som måtte sige så lidt når det nu endelig måtte komme til stykket. Igennem alle disse år, så kunne man ikke sige, at Elanyas juleaftener havde været noget at prale af. For hende var det specielle ved det gået bort for allerede mange år siden. Hun havde stået i Marvalo Mansion, sørget for julemiddagen og det hele, men det var jo så også det som det eneste. Hun vendte blikket stille mod ham som han måtte åbne døren for hende hvor hun varsomt måtte træde ind. Næsten automatisk lukkede hun hans jakke mere om sig, for hun var slet ikke meget for at blive set på steder som det her. Folk snakket jo for pokker da om hende! ”Det.. Det vil jeg da gerne,” sagde hun stille. Det var en beslutning af hjertet, for hun ville elske at fejre det med ham! Hvis der havde været noget at fejre selvfølgelig, for det var jo ikke just det som hun måtte sidde inde med lige nu. Blikket vendte hun over ryggen som de andre som Derick havde siddet med tidligere måtte følge hende med blikket. Selvfølgelig vidste de hvem hun var! Ikke fordi at det var noget som direkte kunne siges, at gøre det meget bedre for hende, for det gjorde det id en grad ikke. Hun kunne ikke have den tanke! Hun gik med ham op til disken hvor hun stille satte sig. Blikket måtte ganske kort falde mod den lilla lilje i brystlommen hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile. Nu kunne hun da mærke hvor kold hun faktisk var ved at blive! Hun vendte blikket stille mod ham. ”Du.. du behøver ikke købe mig noget, Derick..” sagde hun stille. Hun ville bare ikke trænge sig på. Selv bartenderen måtte sende hende det samme blik ligesom alle andre, hvilket kun fik hende til at se skamfuldt ned i bordet.

[Deleted]

Det undrede bestemt ikke Derick at det måtte være forvirrende for hende, for sidst hun havde set ham, havde han været kold og direkte kynisk overfor hende, hvor han havde råbt og skældt hende ud fra hak til nak, og nu var han den samme gamle Derick, der viste hende omsorg og støtte, hvilket vel også var det som hun havde mest brug for? Han vidste godt at hun var den som måtte have det hårdest, netop fordi det var hende som bar det rygte som hun gjorde, hvor han mere blev set på som et offer, det var ikke ligefrem fordi han nød at blive set på som en … svag mand! Det var vel også derfor han var blevet så sur på hende? Uanset gad han slet ikke tænke på det mere, det vigtigste var hendes helbred og han ville ikke have at hun skulle rende rundt i denne kulde, men komme med ham ind i varmen, hvor hun kunne få noget at spise og drikke. Han forstod godt, hvis hun et sted ikke gad være der, for.. han vidste godt at folk ville tale, men han var der trods alt, så det kunne vel ikke gå helt galt? Han skulle i hvert fald nok støtte op omkring hende og forsvare hendes ære og rygte! Et sted gad han så godt vide, hvordan den sladderspalte havde fået fat i alt det omkring dette.. firkantsdrama, for han tvivlede på at nogen havde udtalt sig om det. Han havde ikke, han tvivlede ærligtalt på at nogen af de tre andre havde det, for det var gået ud over ham, Jared og Lestat, hvor Elanya blev set på som den store og stygge. Han var dog ligeglad, for det var ikke noget som han gad tænke på mere. Han strøg hende næsten beroligende op og ned ad ryggen, som de kom indenfor, hvor han dog ikke kunne lade vær med at smile, da hun sagde at hun gerne ville holde jul sammen med ham selvom.. hun tøvede. Han var næsten bange for at hun følte sig tvunget til det, for det var skam hendes eget valg! Hun behøvede ikke. Han vendte roligt blikket mod hende, hvor han næsten så strengt på hende. ”Elanya.. du er nød til at få noget at spise og drikke,” svarede han stilfærdigt, hvor hans hoved søgte ganske let på sned. Hans smil falmede, da han så bartenderens blik til hende, hvor han selv betragtede bartenderen med et fast og næsten dræbende blik. Han løftede to fingre, som blot for at bestille to menuer, for han lod hende ikke gå rundt på tom mave! Hun var nød til at skulle have noget at spise! Han vendte blikket mod hende og smilede opmuntrende. ”Vi kan godt gå så snart du har fået noget at spise?” foreslog han roligt. Hun kunne få et værelse, hvis det var det hun ønskede, eller de kunne tage et andet sted hen. Det var mere eller mindre op til hende. At hun så ikke var i julehumør var så noget andet, men mon det ikke gik, når hun holdt det sammen med ham? Det var ikke ligefrem fordi han havde været specielt sød ved hende, men han mente det, når han sagde at han ønskede at holde jul sammen med hende, for det ville glæde ham mere end noget andet! Han håbede så også på det var gengældt, selvom det nu ikke gjorde ham noget, hvis hun ikke gad, for så skulle han da med glæde nok lade hende være! Han behøvede skam ikke at være hende end belastning hele aftenen! Han ville egentlig bare gerne gøre det hele godt igen, gøre hende glad igen og give hende den støtte som hun havde fortjent for længe siden, stedet for den kolde skulder.

[Deleted]

Derick forvirrede virkelig Elanya lige for øjeblikket! Nu var han som den mand hun kunne huske ham for og ikke det som skete sidste gang. Sandt at det ikke var første gang at han direkte havde valgt at skulle råbe af hende, men på denne måde havde virkelig været fuldkommen nyt også for hendes vedkommende. Hun bed sig lettere usikkert i læben. Hun vidste da slet ikke hvordan hun skulle reagere og det i sig selv, var heller ikke nogen behagelig tanke eller følelse! At han holdt om hende, grinte og smilte ligesom intet var sket.. hvorfor nu det?! Hun vidste godt at hun var den som stod med hele skylden og det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at skulle kaste det hele direkte i hovedet på ham. Hun ville bare have lov til at være if red og se om hun overhovedet kunne finde et sted hvor det rygte slet ikke nåede hende, selvom det så ud til at være umuligt. Alle havde jo hørt og læst om det efterhånden! Også selvom hun vidste at det var lille Cecilaya som havde lækket informationerne ud som den første, så var det noget som hun bare måtte vælge at skulle bide i sig, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke, så var der intet som hun kunne gøre ved det. De mange som måtte kigge efter dem, var kun noget som gik hende på for hun vidste udmærket godt hvad det var at de måtte tænke og hun brød sig på ingen måde om den tanke på nogen måde overhovedet! Hun vendte blikket stille mod ham. At han insisterede på at hun skulle have noget, var noget som varmede hende alligevel, for efter deres voldsomme skænderi, Jared som havde valgt at vende hende ryggen, så havde hun bare haft sig selv at tænke på og været ganske så alene. Det var faktisk.. rart at han måtte se hende igen uden med væmmelse i blikket. ”Jeg er ikke sulten,” afveg hun stille. En lille løgn måske, men hun fandt ikke roen til at spise for tiden og specielt ikke når de sad i en mængde som dette! Bartenderens blik valgte hun at ignorere på bedst mulig vis som hun vendte blikket direkte ned mod jorden ved hende selv. Hun skammede sig over det, også fordi at hun vidste hvad manden måtte tænke, så var det heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hendes egen del! Blikket vendte hun næsten forsigtigt mod ham, som hun fumlede med hænderne. Hun vidste virkelig ikke hvad pokker hun skulle gøre af dem og hun hadet den tanke! Hun var normalt aldrig så usikker som hun var lige nu. Hun nikkede stille. ”Jeg ved hvad folk tænker..” Hendes blik hvilede næsten fortvivlet på ham, for det jo hende som de stirret på, stirret på ham med en forundrende mine over hvorfor han overhovedet ville sidde sammen med hende, når hun havde gjort det mod ham. Hun vidste det jo! ”E-et sted.. hvor vi kunne være alene måske?” foreslog hun stille og næsten forsigtigt. Hun var bestemt ikke faldet til ro endnu. Hun havde gjort alt for at undgå folkemængder på denne måde, ja selv i Marvalo Mansion gik hun rundt og passet sig selv. Det var kun her i dag at hun havde stået i køkkenet og lavet maden så de andre kunne hygge sig uden at hun skulle komme i vejen for dem, for det var noget af det sidste som hun måtte ønske. Hun vendte blikket stille over sin ene skulder – Ganske rigtigt, så sad folk og kigget på hende. Det fik det bare til at løbe koldt ned af ryggen på hende!

[Deleted]

Derick vidste godt at folk talte, men han havde aldrig taget sig af sladder, for.. det var jo bare rygter alle sammen! Det var end ikke sandheden! Det gjorde dog ondt, at det var hende som de snakkede om, bagtalte, talte grimt om, for han havde jo selv hørt det. Folk så på ham som et offer, hvor folk næsten gav ham medlidenhed og han kunne virkelig ikke have det! Han var for pokker da ikke et lille barn! Det værste var dog hvordan de omtalte Elanya! Det gjorde ham stiktosset! Han havde ignoreret det indtil videre, men han var næsten bange for at han ville gå grassat, hvis det blev ved! Hvor længe kunne den pokkers sladder finde til? På et tidspunkt måtte der vel dukke noget nyt og mere spændende op vel? Det kunne ikke passe at det hele skulle gå ud over hende. Det gjorde ham helt muggen bare af at tænke på! Og ikke nok med det, så havde han ikke været en skid bedre selv! Han havde selv sagt en masse grimme ting og det var ikke bag hendes ryg men til hendes åbne ansigt! Han havde det virkelig dårligt med det! Hans mave trak sig sammen hver gang han tænkte på det som han havde kaldt hende og han kunne ikke have det! Han var ked af at han havde kaldt hende alt det, sagt alt det til hende! Han ville bare gerne støtte hende, redde det hele ud mellem dem, for han ønskede jo ikke at miste hende, det kunne han bare ikke! Han havde brug for hendes venskab, det havde han jo altid haft! At hun ikke var sulten forstod han faktisk godt, for han tvivlede på at hun kunne få noget ned, når de sad i et rum, hvor folk nærmest stirrede og sendte dem blikke. Han så rundt, hvor han gav alle et dræbende blik som så hen på dem, hvilket også fik dem til at se væk. Han så roligt på Elanya igen. ”Du skal have noget at spise Ela!” fastholdt han stædigt, hun var måske ikke sulten lige nu, men så måtte det stå til senere! Han var ligeglad, noget skulle hun altså have! Han så næsten trist på hende til hendes ord. Han vidste også godt hvad folk tænkte, og de måtte vel se ham som en idiot at han faktisk gad være sammen med hende? Det var han dog ligeglad med! Han holdt af Elanya og han ville gerne støtte hende, hjælpe hende igennem det hele, for hun havde tilsyneladende ingen. Han sendte hende et lille opmuntrende smil, som hun vendte blikket fortvivlet op mod ham. ”Det skal nok gå,” sagde han roligt, som han lod sin ene hånd falde mod hendes skulder, som han gav et blidt og opmuntrende klem. ”Alt skal nok gå.” Han vendte roligt blikket mod bartenderen der kom med maden som han havde bestilt, inden han betalte. Det lignede and og det duftede virkelig himmelsk! Han vendte blikket mod hende igen og smilede skævt. ”Sikker på du ikke vil have noget nu?” spurgte han roligt, som han stak sin gaffel ned i kødet blot for at smage på det og det smagte selv himmelsk! Han tyggede roligt af munden, imens de mørke øjne betragtede hende ganske roligt. ”Skal vi gå op på et værelse?” spurgte han roligt. Der var der da ingen til at forstyrre dem, så der kunne hun måske finde appetitten? Han ønskede bare at hun ville spise, for han ønskede heller ikke at hun skulle rende rundt og få det dårligere! Hun var nød til at have noget som hun kunne styrke sig på. Han betragtede hende med et roligt blik. ”Vi behøver ikke sove sammen. Jeg finder bare noget andet, så længe du får noget at spise,” indskød han roligt. Hun havde mange muligheder.

[Deleted]

Elanya ønskede virkelig ikke at gøre hans rygte værre end det som det allerede måtte være, selvom hun vidste, at det var hende som måtte bære med sig det værste af det, så var der heller ikke rigtigt noget som hun kunne gøre ved det, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke. Hun vidste at folk stirret på dem og hun vidste, at folk stirret på hende mest af alt. Igen sad hun bare med lysten til at smide det hele fra sig og bare komme væk, for hun ønskede ikke at komme ham mere på tværs end det som hun allerede havde gjort. Hun havde fint formået at svine sit rygte til og krænke hendes egen ære, så der var ikke mere der tilbage at redde. Hun havde bare accepteret det, at det måtte være dette som hun måtte blive husket for, selvom det slet ikke var noget som glædet hende. Hun ville gerne huskes i historien, men ikke for at lege rundt med mænd! Det var noget af det sidste som hun havde ment ved dette henseende! Hun holdt for pokker af dem alle sammen på hver deres måde og det var det som gjorde det hele! At han måtte bruge den mere stædige stemme igen, var noget som fik hende til at vende blikket tildels skræmt i retningen af ham, for det var slet ikke hendes mening at gøre ham sur! Hun bed sig let usikkert i læben. ”De stirre på mig.. Jeg kan ikke..” prøvede hun at forklare. Hun ville have ro til at spise og det kunne hun bestemt heller ikke få her! Hånden som han hævede, var hun næsten bange for at han ville ende med at slå med! Hun vendte blikket let mod hånden som han lagde den mod hendes skulder. Hun bed sig i læben og så stille på ham. Hun rystede på hovedet. ”Jeg ødelagde alt,” hviskede hun stille og med blikket hvilende på ham. Det var jo bare sandhed og hun ønskede ikke at gøre det værre for ham! Som maden blev serveret, så var det kun noget som måtte trænge dybt i hendes næsebor, næsten som det måtte vække den manglende sult i hende. Hun tog stille om gaflen og kiggede på den som om hun slet ikke vidste hvad hun skulle gøre ved den. Bikket gled mod maden hvor hun nærmest måtte stirre på det for flere sekunder inden hun rystede på hovedet. ”Jeg er ikke sulten,” gentog hun stille, som hun igen lagde gaflen fra sig og næsten med en fuldkommen opgivende mine. Hun vendte sig mod ham og med et tydeligt undskyldende blik. Hun var nok faldet langt mere til ro, men det var bestemt heller ikke nemt med de mange stirrende blikke efter sig! Desuden ville hun have det langt bedre hvis de bare kunne være… dem i stedet for alt det andet. Hun vendte blikket stille mod ham. ”Nej du.. du.. du må da godt blive, Derick..” sagde hun næsten hurtigt. Han behøvede da ikke tage et eget værelse, det var jo heller ikke fordi at hun var farlig eller noget. Jovist hvis man tvang det frem i hende, men ellers ikke! Hun vendte blikket mod sine hænder. Hun havde ikke sovet siden skænderiet og hun var bestemt heller ikke meget for at sove alene, men det var nu ikke noget som hun sagde til ham! Det var pinligt nok som det var! Hun blinkede let med øjnene. ”De stirre stadig på mig,” hviskede hun stille. Hun kunne bare ikke have den tanke, for den var i den grad noget så frygtelig ubehagelig!

[Deleted]

Derick ønskede ikke at Elanya skulle rende rundt og have det dårligt, for det så ud til at hun ikke havde fået det bedre siden deres skænderi, men faktisk kun værre. Det gjorde også ondt at se hende så trist og så langt nede, men han ville gerne støtte hende, for det var hvad hun altid havde gjort med ham, selvom det havde været med Denjarna, hun havde accepteret det og stadig hjulpet ham, så det kunne han vel også? Det var sådan han burde have gjort fra starten af i stedet for at gå grassat på hende, fordi hun havde svinet hans rygte til, dog måtte han da sige sig at være irriteret over at blive set på som intet andet end et offer! Han nikkede roligt til hendes ord. Det undrede ham ikke at hun ikke kunne spise, når folk i kroen allerede talte og sendte dem blikket – mest hende. Hånden lod han stryge fra hendes skulder ned over hendes ryg, som han strøg ganske beroligende. Han nikkede ganske roligt, selvom han ikke helt vidste hvad han skulle sige, for.. han ønskede ikke at hun skulle have det så dårligt! Det gik også ud over hende fysisk, netop fordi hun ikke kunne spise eller drikke! Det gjorde ham faktisk bekymret. Han rystede svagt på hovedet. ”Du har da ikke ødelagt noget! Vi sidder her da endnu, ikke?” spurgte han og smilede opmuntrende til hende. Han strøg hende kort ned over ryggen igen, inden han trak hånden til sig, som hans blik faldt på hendes mad. Det smagte virkelig godt! Ærgerligt at hun ikke var sulten. Han rakte hånden over og stak sin gaffel ned i nogle af hendes grøntsager, inden han spiste dem hurtigt og så uskyldigt på hende. ”Det smager ellers godt,” svarede han med et skævt smil, som om han næsten prøvede at friste hende til det. Han var egentlig ligeglad, for han vidste at hun inderst inde var sulten, alt det dårlige lagde sig blot som et lag, så hun ikke kunne få noget ned. Han smilede opmuntrende til hende, hvor han blot trak mere på smilebåndet, da han gerne måtte blive, selvom det falmede en smule, hvor han vendte blikket mod maden. ”Tja.. det kan godt være jeg må, men jeg vil ikke hvis du ikke vil have det,” sagde han dæmpet, hvor han legede ganske let med maden med sin gaffel næsten helt fraværende for blot at have noget at lave. Han vendte roligt blikket mod hende til hendes ord. ”Så lejer jeg et værelse og så kan vi spise der,” sagde han roligt. Han forstod godt at det var ubehageligt for hende. Han rejste sig ganske roligt, hvor han gjorde en gestus til at hun skulle følge ham, inden han tog begge deres tallerkner. Han var ligeglad med hvor de spiste, så længe hun spiste! Hendes helbred var virkelig det vigtigste! Hun havde været kold og var nu inde i varmen og så kunne hun godt få lidt at spise, så hun kunne styrke sig lidt, så kunne hun få noget søvn bagefter. Han kunne fint sove i et andet værelse det var slet ikke det. Han gik mod baglokalerne, skønt han stoppede op for at leje et værelse, selvom han endte med at leje to, hvis hun nu fortrød og ikke gad at han sov der. Han så blot afventende mod hende, imens han smilede et opmuntrende og skævt smil til hende. Han kunne se at hun både trængte til mad og søvn, så det ville vel gøre godt? Hvis hun ønskede at det kun skulle være de to, så de kunne få redt trådene ud, så kunne de fint spise på et af værelserne! Det ville ikke gøre ham det mindste. Så kunne hun bestemme hvad der skulle ske videre hen.

[Deleted]

Det havde bestemt heller ikke været en let tid for Elanya på nogen måde overhovedet. Siden skænderiet med Derick havde det bare gået ned af bakken for hende og det havde bare ikke stoppet. Efter at Derick havde givet hende den voldsomme endefuld, så var Jaredo gså kommet med sin, selvom han ikke havde flippet på hende på den samme måde, så havde det jo alligevel gjort meget ondt og det var heller ikke noget som måtte sige så lidt. Hun havde nok altid stået der ti at hjælpe ham hvis han havde haft brug for det, men hun klandret ham nu ikke for alt det som han havde gjort. I hendes øjne så havde hun i den grad også fortjent det. Folk stirret efter hende og det var faktisk noget som gjorde hende voldsomt utilpas, for hun kunne ikke fordrage det! Hun vidste hvilke tanker som måtte gå igennem deres hoved og det var også det som gjorde det hele. Hun havde passet sig selv, kommet frem når hun vidste at hun nogenlunde kunne være alene, for det var noget som ville gavneh ende frem for alt det andet, for det ville slet ikke være noget som hun kunne bruge til noget som helst på nogen måde overhovedet. Hun vendte blikket stille mod Derick som selv bare måtte sidde der, smile som om intet var sket, selvom han udmærket godt vidste at folk direkte havde ondt af ham fordi at hun havde gjort hvad hun havde gjort. Det var nu efterhånden ved at gå op for hende, at han ikke ville skælde hende ud, hvilket hun i den grad også måtte sige sig, at være glad for, for den omgang som hun fik dengang, var slet ikke noget som hun kunne tåle at skulle igennem en gang mere! Det havde virkelig gjort noget så frygtelig ondt! ”Det.. det gør vi..” sagde hun stille. Det spørges jo bare hvor længe? Strøgene over hendes ryg, at han valgte at nakke hendes grøntsager og hans ord var noget som fik hende til at smile, for.. det gjorde hende glad et sted. At han prøvede at friste hende til at skulle spise var nu ikke noget som ville hjælpe ham for hun ville ikke være i stand til at skulle trykke noget ned.. Ikke her om ikke andet. Hun kunne bare ikke! Hun blinkede let med øjnene. ”Jamen.. jeg mener det Derick. Du må godt,” forsikrede hun. Hvis det var en mulighed for dem til at få ordnet op i det hele uden at skulle råbe og skrige af hinanden, så var hun mere end villig til det, også selvom hun ville acceptere helt fint hvis han ville takke for sig, vende sig om og gå bagefter, men det ville blive med et lettet hjerte i stedet for det som det måtte være lige netop nu, for det var noget som virkelig gjorde ondt! Hun rejste sig forsigtigt op som hun lod ham tage deres tallerkner. Hun fumlede med hænderne foran sig som hun bare gik efter ham som havde hun været en lille hund som gik efter sin ejer. At han måtte leje to værelser var nu heller ikke noget som hun havde noget imod, dog selvom.. hun foretrak hvis de havde et hvor det bare var de to, så de kunne finde ud af det hele igen! Hun vendte blikket lettere usikkert op mod ham, så tilbage mod mændene som kigget på hende og hvisket indbyrdes. Det skar hende virkelig i hjertet, for hun vidste hvad de snakket om. Hun gik stille ned mod baglokalerne. De troede vel at hun skulle give Derick samme omgang som Jared? Det ville da om ikke andet, så være hendes gæt. ”Det er bare sladder..” hviskede hun let for sig selv, idet hun knyttede hænderne. Hun måtte bare overbevise sig selv om det!

[Deleted]

Derick var ligeglad med sladderen, folk kunne se ham om svag, som en idiot fordi han sad der med hende igen, hvor de sikkert troede at han enten var naiv eller også ville have samme omgang som Jared. Men ingen af de personer i lokalet kendte ham eller Elanya personligt, de vidste ikke hvilket bånd de engang havde haft sammen, et bånd som han nægtede at give slip på! Det kunne han ikke. Han elskede hendes selskab og skulle han holde op med at se hende fordi rygterne gik? På et tidspunkt måtte de vel finde noget andet at sladre om? Han prøvede måske at lade som ingenting, men han kunne høre dem selv bag ham som kom med et par ord om dem eller to, men han tog sig ikke af det, selvom han mest af alt havde lyst til at vende sig om, men hvorfor skulle han? Et sted var hun selv skyld i det rygte som hun bar på sine skuldre, hun var faktisk selv skyld i de mange blikke og ord som blev sagt bag hendes ord, men.. han burde vel ikke være ligeglad? Han burde vel egentlig forsvare hendes rygte, hendes ære og deres venskab? Hvorfor gjorde han så egentlig ikke noget ved det? Måske fordi han stadig var sur på hende? På grund af hende så de på ham med medlidenhed som om hans kæreste havde bedraget ham på den værst tænkeligste måde, men det var jo faktisk ikke tilfældet, for de to havde kun kysset, der havde jo ikke været decideret noget kærlighedspjat i det, selvom.. han vidste ikke hvad han følte for hende og mindre, han vidste ikke hvad hun følte for ham. Han kunne se at hun var knust, hvilket faktisk gjorde ondt på ham selv, men det som egentlig gjorde mest ondt, var det at han egentlig ikke gjorde noget ved det. At hun gerne ville have at han blev, fik ham til at smile. ”Udmærket,” svarede han med et lille skævt smil. Hvis hun ombestemte sig kunne hun jo altid sige til.
Derick smilede skævt til hende, da han havde fået lejet de to værelser, skønt hans blik dog fulgte hendes hen på de mænd som betragtede dem. Han så stille tilbage på Elanya, hvor han sendte hende et opmuntrende smil, skønt hendes ord fik det til at boble af vrede indeni ham. Han stillede roligt deres tallerkner på bardisken, hvor han roligt strøg hende op langs siden. ”Bliv her Ela, jeg skal lige … ordne noget,” sagde han roligt, hvor han smilede beroligende til hende. Som han vendte ryggen til hende, gik han direkte hen til de to mænd. Han kunne ikke holde ud at hun skulle have det dårligt! Og hvad værre var, så kunne han ikke tåle at alle i krogen skulle tale om hende! Han smilede et næsten sarkastisk smil. ”Jeg tror ikke jeg hørte hvad du sagde.” Han så på den ene, hvor der ikke var nogen tvivl om hvad han hentydede til. Da manden skulle til at gentage sig selv og han nævnte Elanya, slog det klik for ham, som han langede sin knytnæve ud og slog manden ved kæbepartiet, inden han greb ham om skuldrene, for at trække ham med ud på gulvet. ”Jaså?!” hvæsede han, som han slog ham ved næseroden, hvilket fik ham til at gå i gulvet. Han var ligeglad, han havde fået nok af at lade som ingenting, især når det gik ud over Elanya, for på grund af at folk talte om hende, så kunne hun ikke spise og han vidste at det ikke kun var her til aften, for hun havde sikkert ikke fået noget at spise i nogle dage! Han havde sat slåskampen i gang, hvilket egentlig ikke havde været hans mening, men han kunne ikke holde sig i skindet længere! Desuden var nævekamp ikke uvant for ham, for det havde han altid gjort i sine yngre dage. Den anden makker, skubbede til Derick, så han mistede balancen og selv faldt i gulvet, hvilket kun fik ham til at tænde af, hvor det tydede på at slåskampen kun lige var begyndt.

[Deleted]

Elanya ønskede ikke at skulle tænke på sladderen, selvom den nu og da var blevet en så stor del af de mange fortællinger som måtte gå på folkemunde, selvom det nu ikke var noget som gavnede hende på nogen måde overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun vendte blikket stille mod ham. Han virkede så.. omsorgsfuld et sted? Ikke fordi at det gjorde hende noget, tvært imod! Bare det at de så mod hende og snakket indbyrdes samtidig emd at de gjorde de lette kast med hovedet i retning af Derick, så var det også tydeligt hvad det var at de måtte have i tankerne. Og hun hadet det virkelig! For det var ikke fordi at hun ønskede at skulle give Derick det samme som Jared.. Jo, hvis det havde været nødvendigt, så havde hun da selvfølgelig gjort det, men..! Det var det jo bare ikke, desværre. Hun havde kysset med Derick, men den havde aldrig nogensinde været trukket længere end dertil. Stakkels den mand hvis de havde, for så havde det jo kun været værre for ham! Sandt at hun ikke havde spist i dage.. Når rygterne gik, ja selv den lille Cecilaya snakket jo om det, hvilket i den grad heller ikke var hende nogen hjælp, så hun kunne ikke finde roen til at gøre noget som helst! Hun nikkede og sendte ham et let smil.
At det gik Derick på, var slet ikke noget som Elanya ønskede at skulle skænke en tanke lige for øjeblikket. Hun ville bare væk derfra og helst inden at det for alvor ville ende med at skulle gå helt galt mellem dem igen for det var noget af det sidste som hun måtte ønske sig, det var der heller ikke nogen tvivl om! Hun vendte blikket stille og roligt mod ham. ”O-okay..” sagde hun stille, som hun så ham stille maden fra sig og gå tilbage til de andre. Det tegnede ikke godt, så meget kunne Elanya da allerede konkludere og hun ønskede jo heller ikke at han skulle komme galt afsted på grund af hende! Hun holdt dog meget godt øje, selvom hun allerede med det samme kunne konkludere at dette ville gå helt galt! Hun ønskede det dog ikke for nogen af dem! Hun bed sig let i læben, som Derick måtte skænke manden en over næseroden så han røg direkte ned i jorden. ”Derick!” endte hun med en fast tone, næsten lige så skinger som den hun havde brugt sidst de havde mødtes, dengang var det jo bare mer i skræk end det som det var noget andet. ”Dumt, dumt, dumt, dumt!” hviskede hun for sig selv, selvom hun blev som naglet til stedet.
De andre havde tydeligt reageret på Dericks tydelige fjendtlige fremgangsmåde, sådan som han var kommet frembrusende. Det lagde tydeligt op til et barslagsmål, som de andre som havde siddet ved bordet kom frem med den samme mine. ”Hvad pokker bilder du dig ind?!” hvæsede den ene. Han havde godt nok fået for meget at drikke, selvom han dog ikke stoppet i at skulle lange direkte ud efter Derick med en knytnæve i hovedhøjde og selv bartenderen som måtte komme til i forsøget på at skulle stoppe slagsmålet inden det ville gå helt galt! Elanya blev kun stående og så næsten hjælpeløst til.. Det hele var jo hendes skyld og hun hadet virkelig den tanke og den fornemmelse, for det var intet andet end en voksende skyld i hendes sind og det gjorde virkelig ondt at skulle tænke på!

[Deleted]

Når det ikke var en selv som var den onde i et drama, så var det let at ignorerer sladderen, når det så var forkert sladder der var i omløb så kunne man ikke være andet end ligeglad, for historierne gik, nogle mere syge i hovedet end andre! Han havde ignoreret det indtil nu, for han havde selv været skyld i at Elanya ikke havde kunnet spise, fordi han havde råbt og skældt hende ud, hvilket han virkelig måtte fortryde! Det eneste han ønskede var at gøre det godt mellem dem igen, for han ønskede ikke at miste hende helt, som han havde været tæt på at gøre og det gik vel også fint? Hun virkede da til at være faldet mere til ro, foruden at alle i denne kro måtte tale om hende, specielt fordi hun nu var sammen med ham igen, hvilket var noget som gjorde ham stiktosset! Et sted havde han fået nok af at ignorerer det hele, han havde fået nok af at lade som ingenting, som var alt godt, han skyldte Elanya at beskytte hendes ære og rygte, for det var vel hvad venner gjorde? Hun havde altid været der for ham og støttet ham, så hvorfor skulle han ikke også gøre det for hende? Desuden havde disse mænd, faktisk alle der talte om dem fortjent et lag prygl! Og han skulle med glæde give dem det!
Adrenalinen måtte pumpe i Dericks blod, hvor han aldrig havde været så tændt på en kamp før, men det var vel fordi han igen var i en ny krop? Han havde aldrig været så menneskelig og levende som han var i øjeblikket, han var jo i princippet bare et menneske der kunne magi, sådan havde han i hvert fald altid set på magikyndige og nu var han selv en af dem? Det var i sådanne øjeblikke, at han måtte savne sine vampyrkræfter, for han var måske ikke direkte svag, og noget stærkere end mange mennesker, men han ville aldrig nogensinde kunne stille noget op imod en vampyr, ikke med fysisk styrke, han var bare så heldig at han kendte en vampyr bedre end nogen anden, fordi det var den race han havde været i flest år og tilmed også været lederen for. Han var dog lidt ligeglad med hvem han langede sig ud med for han gad ikke finde sig i mere! Og hvis kroen ikke kunne finde noget andet at tale om, så skulle han med glæde få deres sladder stoppet! Han tog sig ikke af Elanya, desuden blandede hendes ord sig med alle andres fra krogen, hvor nogle nærmest måtte heppe og satse penge på ham og de to andre. Hans blik faldt kun kort på den mand han havde slået i gulvet, næsten for at sikre sig at han blev liggende – og det gjorde han. Manden der havde skubbet ham i gulvet, fik han sparket i maven, så han fik en chance for at komme op på benene igen, selvom han blev mødt af en anden knytnæve, der ramte ham omkring tindingen, hvor det resulterede i et flækket øjenbryn. Han lod tomlen stryge noget af blodet væk. Fordi manden havde ramt ham én gang, så følte han for at slå ham igen, selvom Derick var parat denne gang. Han greb manden om armen og tvang den om på ryggen af manden, inden kørte den så langt op at det sagde en knæk-lyd i mandens arm: den var brækket. Han slap ham, hvor han selv faldt skrigende sammen på gulvet, inden han vendte sig mod den anden mand der havde skubbet ham. Manden sparkede ud mod hans side, og inden sparket ville nå at ramme ham, gjorde han et frontspark mod mandens mave, som fik ham til at knække sammen. Det så ud til at hans fremgangsmåde havde fået flere til at ville deltage i kampen, fordi han allerede havde fået tre ned at ligge. Der kom to mere mod ham, hvor den slog ud efter ham, imens den anden prøvede at gribe fat om ham, hvor han blev ramt lige ved kæbepartiet. Der nåede dog ikke at ske så meget mere, da bartenderen kom hen og siden folk ikke så ud til at stoppe skød han noget magi op i luften der gav et kæmpe knald, som fik alle til at stoppe. Bartenderen gjorde tegn til at de kunne gå udenfor hvis de ville slås, nogle var endda så dumme at gøre det, men Derick gik blot hen forbi Elanya, greb om tallerknerne, inden han fortsatte ud mod baglokalerne som intet var hændt.

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt at det sikkert måtte lyde direket tåbeligt, men hun kunne ikke spise når alle andre sad og stirret på hende, for ikke at glemme at hun vidste hvilke tanker de gjorde sig, hvilket i den grad heller ikke gjorde det bedre for hende! Hun bed sig svagt i læben og med blikke hvilende stift på dem som de bare var gået direkte i strid. Der var ikke meget ære at redde set fra hendes side mere og hun vidste det jo trods alt også godt, selvom det bestemt heller ikke gjorde det bedre for hende på nogen som helst måde overhovedet! Hun kunne virkelig ikke klare den tanke! Det som hun havde været for så mange år siden, var slet ikke noget som man kunne sige at hun var længere. Den store dronning var degraderet og hele vejen ned til betegnelsen af en prostitueret. Bare tanken var noget som skar hende direkte i brystet. At Derick så valgte at skulle kaste sig direkte ind i striden for at hjælpe hende på denne måde, var jo så noget som måtte få hende til at smile. Det var så skræmmende mange år siden at hun havde siddet igen med denne fornemmelse. Den var virkelig.. utrolig behagelig!
At folk måtte begynde at slå hinanden ned på skift, så var det også tydeligt at se at det var i det dvasianske land man måtte opholde sig i. Elanya havde aldrig nogensinde vænnet sig til den tanke, men igen.. Hun kunne ikke rigtigt gå nogen steder uanset uden at skulle blive genkendt og det var noget som efterhånden virkelig var ved at frustrere hende noget så frygtelig voldsomt, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Det gjorde hende direkte bange, for de var jo langt flere end det som Derick var og hun ønskede heller ikke at han skulle komme galt afsted på grund af hende! Nej! Det appelerede jo kun yderligere til hendes samvittighed og den var virkelig slem nok som den var i forvejen, så det var slet ikke noget som var nødvendigt for hende på nogen måde! Hendes hjerte hamrede som en sindssyg mod hendes bryst og det var bestemt heller ikke med nogen som helst former for behag, det var det bestemt ikke! At Derick måtte tage imod slag i hovedet, gjorde ondt, for det var lige før at hun følte at det var hende selv som fik dem kylet direkte i hovedet! Som bartenderen selv måtte sætte en stopper for det hele, så var det også først der at Elanya var i stand til at skulle sukke med den klare lettelse i stemmen. At de gik ud for at fortsætte, enkelte som satte sig ned for at mugge over det med en fadøl og Dericks om kom til hende som… intet var sket? Hun vendte blikket stille mod ham og ikke mindst med en spørgende mine. Hvordan kunne han tage det så roligt?! Det var slet ikke noget som gav nogen mening for hende på nogen måde! Hun rystede stille på hovedet, som hun vendte sig mod bardisken. Hun bad om en lille skål med lunken vand og en klud, som hun hurtigt fik med sig, før hun gik efter Derick. Hun kunne jo se at han selv var kommet til skade og den tanke var bestemt heller ikke noget som hun bifaldte. Med skålen i begge sine næver, så gik hun blot efter ham. Hendes blik hvilede på ham, ikke mindst også bekymrende. ”Du er kommet til skade,” sagde hun dæmpet. Det flækkede bryn kunne hun da rense og få lukket hvis han ville lade hende det, det ville da være det mindste som hun kunne gøre efter det som han nu havde gjort for hende. Hun måtte dog ærligt erkende, at hun havde set forbandet meget igennem hendes egen tid, men aldrig nogensinde at nogen ville hoppe ind i kamp for hendes ære – En ære som var blevet til det rene ingenting på bare et sekundt!

[Deleted]

Et sted var der ikke meget som Derick ville kunne redde af Elanyas ære og hendes rygte, for det havde hun virkelig formået at få i sænk på bare et enkelt splitsekund. Men det at hun ikke kunne spise, fordi folk snakkede om hende og bagtalte hende når hun var i samme rum – det forstod han godt, men det gjorde ham virkelig også vred! Folk kunne vel være ligeglade? De kendte end ikke sandheden bag det hele! Det var jo ikke engang fordi at hun havde gjort noget sammen med ham, de havde altid været venner, de havde altid givet hinanden kram og kys, det var vel bare.. en del af det? Det var jo ikke fordi hun havde leget med ham, men sådan så folk på det, for hun havde også været hos Lestat og Jared. Hvad der egentlig var sket da hun havde været sammen med Lestat vidste han faktisk ikke, det eneste var naturligvis med ham selv og så Jared, men han vidste ikke om hun havde kysset med Lestat trukket den længere eller om der overhovedet var sket noget, så hvis der ikke var sket noget mellem hende og Lestat, så var det jo ikke fordi hun havde leget rundt med nogen af dem. Det var derfor han hadede den dumme sladder! Og det var derfor han mere eller mindre var gået i kamp, næsten for at banke sandheden ind i folk! Han stoppede dog da bartenderen havde fået nok, hvor den mand faktisk også blev hans redning, for det så ud til at der var flere der havde haft lysten til at gå imod ham, næsten som om det var en kamp i en ring, hvor vinderen blev inde og fordi Derick havde været ubesejret, så havde folk fået blod på tanden til at prøve at se om de kunne vælte ham af pinden. Det var ikke fordi han ønskede at kæmpe, selvom følelsen faktisk var savnet, men det kunne han jo ikke gøre noget ved, nu var det alligevel stoppet og han var endt med en øm kæbe og et flækket øjenbryn, hvor der stadig måtte rende blod ned over hans tinding og kind. Han skænkede ikke Elanya et eneste blik, som han blot var gået hen for at tage deres tallerkner med mad for derefter at gå mod deres værelser, for nøglerne havde han jo fået. Han så ikke tilbage for at se om hun var med, for han kunne høre hendes skridt. Han trak svagt på skuldrene til hendes ord. ”Det er intet,” afveg han med en rolig stemme, som han stadig ikke så på hende. Han stoppede roligt op ved det ene værelse, hvor han fik begge tallerkner over på den ene arm, inden han låste op, hvor han åbnede døren. Det var først der hans blik faldt på skålen og kluden som hun havde fået med sig. Han så næsten spørgende på hende, selvom han gjorde tegn til at hun skulle gå ind, inden han selv fulgte efter, for at lukke døren bag dem. Her kunne de være alene, her kunne hun få noget at spise og de kunne redde ud mellem trådene. Værelset bar et vindue, hvor gardinet var trukket for, et natbord og en dobbeltseng, hvor der også var et ekstra rum; et badeværelse med bruser. Han gik roligt over til natbordet hvor han stillede tallerknerne, inden han tændte olielampen, så der kunne komme lidt lys i værelset. Han satte sig roligt på sengekanten, inden han vendte blikket mod hende. ”Du burde spise inden maden bliver kold,” sagde han stilfærdigt, hvor der alligevel var noget bestemt over hans tone, for han ønskede ikke at hun skulle rende rundt på tom mave, for hun kunne besvime af det til sidst! Hun skulle have noget at spise! Ellers ville han slet ikke kunne sove af den rene bekymring! Han tog roligt den ene tallerken og med bestikket til, hvor han blot så afventende på hende.

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt, at hendes ære var kørt fuldkommen i sænk og hendes rygte var ødelagt som aldrig nogensinde før. Det var der jo så heller ikke noget at gøre noget ved, men alligevel den tanke til at hun havde formået at gøre Derick så vred, det havde aldrig været hendes mening. Hvad der havde fået ham til at ændre sig bare sådan uden videre, det vidste hun heller ikke, men det var den Derick som hun kunne genkende og det var også noget af det som gjorde det langt mere behageligt for hendes egen del. Det var.. lettende at se ham som den mand hun kunne huske i stedet for den mand som hun havde set ham som sidst de havde mødtes. Bare tanken om alle de ord som han havde kastet i hovedet på hende, var slet ikke noget som hun kunne klare at tænke på, for det skar endnu i sjælen. Om de jo var sagt i vrede eller i alvor, var ligegyldigt. Pointen for hendes vedkommende, var at de var blevet sagt og med den form af overbevisning, for ikke at glemme at folks tale omkring hende bag hendes ryg ikke var noget som gjorde det bedre, nej det bekræftede jo kun det som Derick havde fortalt hende. Om dette var Dericks måde at skulle sige undskyld på, det vidste hun ikke, men det var noget som hun agtet at finde ud af. Hun ønskede heller ikke at hele julen skulle vise sig at blive fuldkommen ødelagt og heller ikke for ham. Familien hyggede sig hjemme, Faith var der, Kimeya, alle børnene – Hendes børnebørn.. Hun var virkelig ved at blive gammel når hun kunne kalde sig for en bedstemor! Selvom tanken dog ikke kunne gøre andet end at more hende, for det var selv en glæde for hende at lykke kunne findes i disse lande også nu om dage. ”Du bløder Derick,” påpegede hun stille. Det måtte da gøre ondt et sted? Det ville det da næsten komme til, det var hun slet ikke det midnste i tvivl om nr hans adrenalin måtte sænke sig igen. Hun lod ham åbne døren ind til værelset hvor hun alligevel gik ind som den første og lod ham følge med. Hun vendte sig stille i retningen af ham igen bagefter og med hovedet let hvilende på skrå. Værelset var nok ikke det største, men det var udmærket for de to. Hun satte skålen med vand forsigtigt fra sig. Lige der havde hun heller ikke ændret sig særlig meget. Hun var og blev stadig den ekstremt beskyttende moderfigur som hun havde været i al den tid hvor hun havde kendt til Derick. ”Jeg lover at spise lidt bagefter.. Jeg må se til dig Derick.. Du er kommet til skade,” fastholdt hun dog med en rolig og stilfærdig stemme. Ikke fordi at det var noget som hun ville skjule for ham. Hun vendte blikket mod maden. Det så nu noget så delikat ud og hun var sulten.. Virkelig sulten! Hun havde jo selv kun lavet maden i Marvalo Mansion og det eneste som hun havde spist af det, var faktisk det som hun selv havde smagt. Hun elsket nemlig det at skulle stå der i et køkken på denne måde, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Hun tog forsigtigt fat om skålen med vand og gik hen mod ham. Hun tog stille pladsen ved siden af ham. Hun var stadig ganske forsigtig for hun vidste slet ikke hvor hun havde ham henne. Hånden hævede hun stille, lagde den mod hans kind og hage, for at vende hans blik bare en anelse mod sig. ”Så.. sid stille,” bad hun roligt, som hun dyppede den lille klud i det lunkne vand, vred det ud og tørrede blodet forsigtigt af hans kind og tinding idet hun dyppede hans sår med selv den største forsigtighed. Hun ønskede bare ikke at gå forkert ved ham igen.