Finally back home again..

[Deleted]

Han stoppede op, da han mærkede rykket i sin hånd, da det var Jamie greb fat og holdt ham. Han morede sig en smule inden i over han ikke helt selv kunne tro det og nikkede så med et smil og vendte sig om mod hans stemme. Han havde det nu bedst hvis han følte han så på personerne som han talte med. Han bemærkede faktisk knap noget om hvor Kyousuke var lieg nu, men vidste den store drage aldrig gik for langt væk. Han var lige i nærheden om man så kunne mærke hans tilstedeværelse eller ej. Han fugtede sine læber lidt med et smil mens han stille stod der og mærkede Jamie´s hånd om sin. "Kyousuke..vi har brug for dig nu." grinede han lidt og han kunne mærke vinden efter de slag Kyousuke´s vinger slog og vidste nu hans bedste ven gennem årene var kommet hen til dem. *Det er kun fordi du spørger så pænt..* Dennis grinede lidt, da han kunne høre sarkasmen i sin vens tanker og rystede lidt på hovedet og lod hånden glide ud over skællene før han steg op og satte sig til rette. Kyousuke havde lagt sig så man kunne komme op overhovedet og så om mod dem. Havde brugt sin snude til at puffe Dennis op og ville gøre det samme med Jamie. Dennis selv rakte hånden ned for at give ham en hånd op.

[Deleted]

Nu hvor dragen var på yderligere nært hold, kunne Jamie ikke dy sig for at lade nogle fingre stryge sig over skællene. Intet mere end en let, næsten urørbar bevægelse. Han følte sig heldig. Men ud over at føle sig heldig, følte han sig glad. Det, dog mest ved tanken om Dennis ord fra før. Om at han ønskede at gøre noget for ham. Det var vel næsten som at sige at han ønskede at gøre ham glad?... Eller tænkte han bar selvisk igen?. Jamie overvejede det lidt. Dog ikke så det forhindrede ham i at følge med i at Dennis nu sad på Kyousuke. Og rakte hånden til ham. Hvis Dennis havde kunnet se, ville han nok let have bemærket en let tøven fra Jamies side. Hvis han gik med nu, var der jo intet om at kunne stikke af. hvilket han heller ikke havde lyst til. Til tider var det bare nødvendigt. De grønne øjne flakkede lidt. Men så rystede han det også af sig, og tog beslutningen. Greb Dennis' hjælpende hånd.

[Deleted]

Om Jamie tøvede eller blot var en smule nervøs for, at komme op og sidde på en drage vidste Dennis ikke, da Jamie jo ikke tog hans hånd med det samme. Havde han bestemt heller ikke lige regnet med, at han ville gøre, men det var nu rart nok, at han til sidst endte med, at kunne mærke hans hånd og trak ham op. og Kyousuke hjalp til med sin snude og så fik de ham op foran Dennis. Han smilede stille og lod sin ene arm hvile let om hans mave. "Sidder du godt? for vi letter ikke før du er tryg ved det. Kyousuke skal nok være sød." han smilede roligt og klappede dragen lige ved sit ben med et svagt grin og vidste Kyousuke jo ikke var ond. Han kunne lide, at drille i ny og næ, men det var også alt. "Bare sig til..så er vi snart på vingerne." Han ønskede ikke at gøre denne særlige oplevelse til et skræmmende mareridt for Jamie.

[Deleted]

Uanset hvad det var der gjorde ham utryg, forsvandt følelsen da en arm gled om ham. Dennis arm. En beskyttende arm. Kort skævede han sig lidt over skulderen... men så afhold han sig bare med at... ja den faktor at han nød det. Nød at han lige nu kunne hvile let tilbage mod Dennis, og nyde hans greb om sig. Uden at han behøvede en dum undskyldning. Over for sig selv behøvede han end ikke en grund lige da. Lyden af Dennis' stemme, så tæt på. Hvorfor fik det ham til at gyse? "Mh... Jah... Jeg er okay... det er lidt uvirkeligt... men okay" svarede han så langsomt. Jo det var sådan han havde det med det. Han var spændt. Følte sig heldig.

[Deleted]

Han smilede stille. Nikkede lidt og lod sin arm fortsat hvile rundt om ham. Både for at sikre sig han ikke blev bange eller måske gled, da han jo ikke havde prøvet det før. Han tog en dyb indånding med et stille suk. "Kom så Kyousuke...du kender vejen." han sørgede for lige at stramme sit greb en lille smule om livet på Jamie for at sikre sig han var der. Han kunne mærke sit hjerte slå mod sit bryst og det var en underlig følelse han ikke havde oplevet før på denne måde. Det var rart på sin vis og han ville nyde at have Jamie tæt på sig. Han tog en dyb indånding mere, da Kyousuke med et par vingerslag forlod jordens trygge faste flade og lettede op i vindens højder hvor man skulle passe på ikke at falde fra. Det kunne stortset kun ende med døden. Alt efter højden naturligvis, men på få sekunder var de allerede så højt oppe, at de nederste skyer spærrede for udsynet ned til byens tage.

[Deleted]

Som Kyousuke lettede, gled et sus gennem Jamie, rystede ham, og hvor end han næppe ville indrømme det, gled øjnene i, og en hånd, lagde sig imod Dennis’ arm der holdt om ham. Som en form for ubevidst sikkerhed. Jamie, der selvfølgelig godt havde vidst det, kunne nu let og roligt sige…. At det på absolut ingen måde, var som at flyve selv. For selvom han havde været højt i luften før, var dette en helt anden følelse. Øjnene gled forholdsvis hurtigt op igen. Det var jo ikke fordi han var bange for højden, for hvor ringe en engel ville han så ikke være? Nej. Det var blot det der sug i maven, og en kort utryghed, der havde fået ham til det. Snart smilte han stort. Begejstret for oplevelsen.

[Deleted]

Dennis lod roligt sin arm fortsætte med at hvile om livet på sin ledsager. Han ville jo ikke risikere, at der skete noget for selv med evnen til at flyve selv kunne et styrt herfra ikke med garanti afbødes. Måske han ikke kunne sænke farten, måske hans vinger kom til skade ved trykket eller han blot var for chokkeret til at gøre noget og måske styrtede lige i døden. ikke nogle tanker han ville lade blive til virkelighed. Ingen af dem! Han stolede på Kyousuke førte dem trygt afsted og ikke lavede pludselige bevægelser der kunne få katastrofale følger. efter et stykke tid på knap en halv time sænkede dragens skikkelse sig ned over gårdspladsen ved det hus hvor Dennis var vokset op. Han havde fløjet lidt rundt for at lade englen nyde af turen. hvem vidste hvornår og om han fik chancen igen? Han lagde sig ned og gav tegn og besked om, at de var fremme og kunne stige af til Dennis som stille slap sit greb omkring Jamie. "Så er vi her." Han smilede stille for sig selv og ville vente med selv at stige af til han havde fået hjulpet Jamie sikkert ned.

[Deleted]

Jamie havde på ingen tid, fundet sig godt tilrette. Nu var himlen jo også hans element, hvis man da kunne kalde det det. Men at se det fra et helt andet synspunkt, fandt han kun interesserende, og han nød oplevelsen til fulde. Tanker, lignende dem Dennis havde, havde han ikke. Han tænkte end ikke på HVIS det kunne ske, at han faldt. Han frygtede det ikke, ikke med Dennis’ arm om sig, der et sted fik ham til at føle sig ufattelig tryg, der på dragens ryg. Som de var fremme, var det første der faktisk ærgede Jamie, Dennis’ greb der forsvandt. Selvom han også godt vidste han ikke kunne forvente manden at blive siddende og holde om ham, specielt ikke taget i betragtning af nedstigningen. Jamie nikkede lidt til Dennis’ ord, og steg langsomt, og forsigtigt af den store drage. Med indsigt i at Kyousuke nok ikke var så slem igen, som først antaget. Bare, beskyttende over for Dennis sikker.

[Deleted]

Kyousuke strakte sig lidt efter Dennis selv også var steget af. Han var træt og gabte lidt og så hen mod sin herre og ven. Og da også på Jamie som jo stadig var der. Dennis gik hen og gav sin drage et kram. Så meget han nu kunne nå rundt om den store hals altså. Gav den et let kys på de bløde skæl og sagde godnat før han gik hen til en lille bagdør kunne det ligne i stedet for den store fordør. dette var hans egen private indgang som lå mere skjult bag en halv mur som man ikke helt lagde mærke til havde en smal åbning imellem huset og stalden. Han fik Jamie med sig og låste op ved døren og tog ham med sig ind i en smal gang der henlå i mørke, men det fik han snart ordnet, da han tændte en olie lampe på et bord. Han vidste jo præcis hvor den stod så det gik rigeligt nemt, og lukkede så døren efter dem og lod hånden hvile mod væggen idet han gik lidt hen og op af en trappe. "Du kan tage lampen hvis du vil have noget lys. Ellers går den selv ud om en time eller to." han smilede roligt og ventede et par trin oppe.

[Deleted]

Jamie smilte som han blev hevet med af Dennis. Spændt et sted. Han havde ikke ligefrem været i andre huse end kroer… stalde… Ting i den stil. At han nu var inviteret med indenfor af en flink mand som Dennis var behageligt. Det var kun dejligt at se at der stadig fandtes flinke folk, som ikke havde travlt hele året rundt og kun vrissede og var negative. Han tøvede kun kort, men endte alligevel med at tage lampen da Dennis foreslog ham det. Han kunne l et have lavet en lyskugle selv. Men det var noget han typisk ville gøre for at blære sig. Og han havde intet behov for at vise sig for Dennis. Manden tænkte ikke på ting som at vise han var stærkere, bedre… han var bare venlig, ligeglad med om Jamie så havde været… ja noget andet end han var.

[Deleted]

Selv havde han ikke brug for lampen jo. dens lys ville ikke ligefrem kunne overlyse det tætte mørke for hans vedkommende jo, men den var der til hvis hans forældre ville se til ham eller han fik gæster hvilket var sjældent. Han gik videre op af trappen, da det var han var sikker på Jamie var med. Han sagde ikke noget på vejen op, da han måtte koncentrere sig lidt om ikke at falde på trinnene. Så snart de var oppe var han mere rolig. Gik dog stadig videre langs med væggen så han kunne føle sig vej og støtte sig til noget. Herinde kunne Kyousuke ikke længere hjælpe ham, da dragen for årevis siden var blevet for stor til at være her. Han savnede til tider den lille unge han dengang havde haft fundet sin vej frem til. Han stoppede op lidt henne af gangen, da hans hånd gled over en dør for første gang. "Ja det er så herinde jeg bor." Han smilede svagt og lød lidt genert.

[Deleted]

Jamie fulgte Dennis’ op af trappen, gennem gangen. Et eller andet sted i ham, mange steder i ham, havde han… lyst til at tage fat om Dennis. Hjælpe ham på vej. Det så forkert ud, at manden skulle støtte og følge sådan med væggen. Ikke fordi han ikke vidste at Dennis ikke kunne gøre for det. Han ville bare gerne hjælpe. Havde… den der følelse af… at han burde hjælpe. Lige som engle, nogle i hvert fald fik, når de så nogen der var kommet til skade. Lidt af den følelse havde han lige da til Dennis. Han lod dog værre. Han ville ikke på nogen måde… ja være imod Dennis. Så at sige, krænke hans ære eller hvad det nu kunne være. Han smilte ikke, ikke før de nåede døren, og han hørte Dennis’ ord. Den lidt generte stemme. Tænk at Dennis skulle være genert over at sådan invitere ham ind. Hvilket et sted, kun var dejligt. Ikke at han vidste hvorfor. ”Tak fordi du gerne vil have mig her” lød svaret, let, blidt fra Jamie, der ikke længere tænkte på sådan noget med at vise sig eller bare være…. Et problem som det ellers lå ham naturligt.

[Deleted]

Han grinede lidt. "Jeg vil helst være indenfor nu. Jeg har ikke været hjemme længe og trænger til bare at føle mig hjemme." Han smilede svagt og åbnede døren op. Der var ikke rodet, da hans mor holdte det rent når han var væk. sengen var redt med rent sengetøj og det rene tøj var på plads i det store skab ved siden af spejlet selvom han jo ikke havde brug for det? Det var der bare. Han havde et bord med nogle ark og bøger alt sammen med blinde skrift. Som kun få udover blinde kunne læse så vidt Dennis havde opfattet fra sine mange rejser rundt. Han havde gardiner for vinduerne, men de var trukket for og man kunne se Kyousuke´s hoved ude foran et af dem. Svagt i mørket altså. "Og jeg vil helst gerne snakke videre..bare stil lampen og åben det ene vindue ud til altanen. Kyousuke står sikkert allerede og venter.." grinede han lidt og vovede sig ind i mørket. Her var det lidt sværere og finde de få lamper på væggene, men det hjalp Kyousuke ham som regel med. Han havde en sofa foran en lille pejs og et par stole og et bord. Temmelig enkelt værelse sådan set, men han havde jo heller ikke brug for det store.

[Deleted]

Jamies blik søgte rundt på værelset. Det virkede behageligt på en måde. Han vidste han roligt kunne sove her. Taget i betragtning af når man ikke kunne skaffe et kroværelse. Han rystede det af sig da Dennis snakkede til ham. Fortalte ham hvad han skulle gøre. Han gjorde også som sagt, stilte lampen, og gik hen og åbnede vinduet. ”Andet jeg kan gøre Dennis?” spurgte han roligt, som han gik tilbage ind i rummet. Han ville jo gerne kunne hjælpe Dennis hvis han kunne. Han var en af de venligste personer Jamie længe længe havde mødt. Og derfor syntes han også godt om ham. Trods den korte tid de havde kendt hinanden.

[Deleted]

Han kunne høre en svag brummen ude fra da Kyousuke fik lov at kigge ind. Han kunne mærke den kølige natte vind og det var rart nok, at få luftet lidt ud. "Bare tænd lidt lys. Det er vel mest behageligt for dig, at du kan se? Og ellers bare lad som om du er hjemme. Du ved slap af og bare tag det roligt. Du kan blive her så længe du vil. Selv hvis du ikke vil være herinde så kan jeg nok overtale min mor til du må låne gæste værelset." smilede han lidt og fik selv sat sig ned med lidt hjælp fra Kyousuke der guidede ham hen til sofaen og sikkert ned i den. Han lænede sig stille tilbage og havde fået sit overtøj af og slappede lidt af nu han følte sig hjemme igen efter en lang tud udenfor. "Er du sulten eller tørstig? Han forøorsøgte lidt nu, at finde ud af hvor det var Jamie var i rummet, men det var svært at opfange hans tilstedeværelse alene jo, da han jo var dragerytter og ikke vampyr eller noget der kunne placere ting og personer i et rum med tankens evne. Han måtte gå efter stemmen og andre lyde så længe han ikke var helt tæt på så han kunne føle.