Finally back home again..

[Deleted]

Det var lidt det der skete. Det var ikke fordi Jamie ikke hørte efter. Han kunne godt lide lyden af Dennis stemme, men hans første ord var nok til at få tankerne til at køre i hovedet på ham igen. At vide hvordan det var med søskende. Selv havde han ingen ældre søskende. Han havde altid været den ældste af dem fire, og der var nok først lidt nu han indså at han ikke ligefrem var den mest ideelle storebror. Han havde sjældent leget med dem når de gerne ville, og i sidste ende var han jo bare smuttet ud på denne tur, uden rigtig at sige farvel heller. Han var kort ved at indse at han et sted var et fjols, men tanken nåede ikke hans hoved, før han mærkede Dennis mod sig. Tydeligt på vej mod højre, men han selv fortsatte lidt. Hvilket endte i et mindre sammenstød af de to. Et sammenstød der dog vækkede ham fra tankerne.

[Deleted]

At han gik lidt ind i ham overraskede ham faktisk en del, men så længe de ikke endte med, at falde eller støde helt sammen var vel et lyspunkt de kunne se på. At de kom rundt om hjørnet var deres mission og den var fuldendt! eller...noget.
Han smilede lidt og havde et sted intet imod de var gået en smule sammen ind i hinanden. Han kunne jo godt lide Jamie selvom de kun lige havde mødtes, men han virkede som en rar person. Det kunne han ikke sige sig selv imod ved. Han ville helst bare ønske de måske kunne bruge mere tid sammen. Måsk man skulle vælge en stor omvej hjem så de fik mere tid? eller bare gå langsommere så det tog mere tid at nå frem. der var flere muligheder vel, men han ville jo heller ikke tvinge Jamie til og blive sammen med ham. han valgte dog at gå langsomt uden det var sneglefart. Han så roligt lidt rundt uden at se andet end mørket, men han forsøgte at lytte efter noget velkendt.

[Deleted]

Jamie var selv blevet overrasket så ganske meget. Det lignede ham ikke sådan at falde væk i sine tanker og ikke holde øje med hvor han gik. Og som de stødte sammen, og hænderne kort hvilede mod Dennis’ arme for at sikre ingen af dem snublede og faldt, nød han den øjeblikkelige kropsvarme den anden mand havde. En varme han kunne mærke i hænderne. Flov, dels over dette og dels over at han slet ikke havde kunnet holde styr på hvor han gik, havde han jo dog bare valgt at tage hænderne til sig, gemme dem om bag ryggen, og med et mumlende undskyld fortsætte ved hans side, nu i den rigtig retning. Han så lidt frem for sig. Ønskede lidt et sted huset ikke ville være for tæt på igen. Det ville være irriterende et sted… når nu han faktisk godt kunne lide Dennis’ selskab. Han var stille og rolig og behagelig at snakke med.

[Deleted]

Kyousuke holdt ikke så meget øje med dem mere. Han havde nærmest valgt at Jamie godt kunne stoles på og det gjorde Dennis glad inde i hjertet. Helt varm blev han. Han smilede lidt for sig selv over det og måtte erkende det var en sjældenhed, at Kyousuke så hurtigt tillod andre at være nær Dennis uden bevogtning. Han sendte dragen et stort tak og stolte ord i tankerne og det var noget dragen bare lod til at skubbe væk. Som om det var hverdags kost for den hvilket Dennis jo godt vidste ikke var sandt. Han smilede dog bare mere og lagde mærke til Jamie var blevet uendelig tavs og det gik ham så lidt på. Som om der var noget galt. Han bed sig lidt i læben før han forsøgte at vende sit ansigt mod ham. "Du blev så stille kære Jamie...er der noget der mon plager dit sind?"

[Deleted]

Jamie var tæt på at snuble ved ordene. Stoppede også op og betragtede ham. Dennis. En smuk ung mand, med en dejlig personlighed. En mand han ønskede mere selskab af end blot en længere gå tur. Det var dog med et skævt usikkert smil at blikket flakkede langs vejen. ”Nej… Intet Dennis. Det er kun mine tanker der løber løbsk. Du skal ikke tænke på det” lød svaret, stille og afværgende. Ikke ondt eller hånende, som han måske kunne have fundet på det hvis Dennis havde været alle andre end ham selv. Han havde kun lyst til at være venlig mod Dennis. Ikke de andre. Hvis det gav mening, selvom det nu stadig var lidt forvirrende.

[Deleted]

Han lod sit hoved hvile lidt på skrå. en anelse forvirret over det vel et sted, men nikkede blot stille og valgte at gå videre i et roligt tempo. han havde aldrig været personen der pressede folk til og sige noget de ikke ønskede. Eller som rodede i privatlivet hos andre. han respekterede at folk havde ting der kun var deres. Han fik dog formået at have et svagt smil på sine læber selvom han et sted vel følte sig lidt slået ud over han ikke måtte få noget at vide. At Jamie nærmest undveh alle spørgsmål på en snedig måde. Om det hang sammen sådan vidste han ikke, mne sådan følte han det en smule nu han tænkte over det lige efter han igen havde fået skubbet samtalen væk fra spørgsmålet. Ellers gjorde englen det uden det var med vilje. Han sukkede lidt og skubbede de tanker væk og så frem igen. "Hvor længe har du så været her i byen?"

[Deleted]

Sådan var det ikke. Direkte. Men forbundet med hjemveen, var det ham naturligt at undgå spørgsmål om familien og det liv han delvist savnede i himmeriget. Han tænkte ikke på at Dennis selvfølgelig ikke kunne vide det.. vide at han havde hjemve og følte sig ensom. At Dennis selv havde været med, sammen med Kyousuke at give ham denne hjemve. Som fingrene fumlede let med armbåndet, tænkte han. Tanker der forsvandt ved lyden af Dennis stemme. En stemme der fik Jamie til at løfte blikket og se på ham nok engang. ”…En uge ca.” svarede han lidt afværgende. Ubevidst. Han havde selvfølgelig været der mange gange før. Men sådan i forhold til at han også havde rejst videre, havde han kun været der en uge for denne gang.

[Deleted]

Det var ikke længe, men omkring det som Dennis tit selv kun var. Han blev her sjældent ret længe af gangen for at være ærlig. Han nikkede stille til det han sagde og hvis han ikke havde et fast hjem her i byen så var det jo nok ikke særlig sært han kom og gik med mellemrum. Han fugtede let sine læber og gik roligt videre og kunne godt lidt fornemme, at de kom lidt længere ud af selve byen. Det var som om vinden fik bedre fat nu som om husene rundt om dem ikke var så talrige mere og det var både en god og dårlig ting. Godt nok da han jo så snart var hjemme og følte sig mere hjemme end midt i byen. Dog var det skidt for så skulle han jo måske snart sige farvel til Jamie og det havde han slet ikke lysten til! "Det kan være rart nok at komme og gå som man lyster... Det er rart nok at have friheden til eslv at vælge sin vej her i livet."

[Deleted]

Jamie skævede op på Dennis. Hvorfor sagde han det sådan? Så.. enkelt. Det gav ham bare en endnu tommere følelse i brystet. Han skævede frem for sig. Der var sikkert ikke langt igen. Typisk. Endelig møder man en anstændig, sød person, der ikke er skør i låget, og så er turen ikke længere. Men hvis han intet selv sagde, så var det også klart han ikke ville kunne forblive i selskab med Dennis som de nok nåede et hjem før eller siden. Og med de tanker, var det bare han stoppede op. Skævede op på Dennis med de grønne øjne. ”Jeg er jaloux. Når jeg ser på dig og din drage… Jeg føler mig ensom”. Hvor ordene kom fra vidste han ikke. Normalt vilel han aldrig bryde ud med sådan noget. Noget så… fesent. Det var slet ikke ham at pive. Det lå ikke i hans natur. Men… når det var Dennis. Hvad skulle han gøre? Forblive stille og ikek sige et ord mere på hele turen, bare for at skilles når de nåede hjemmet? Nej tak.

[Deleted]

Dennis kunne ikke se at Jamie stoppede op og gik derfor lidt videre, men kunne godt lidt mærke, at noget var altså galt og han stoppede da også op ved lyden af Jamie´s ord. Både fordi de kom lidt bag på ham og fordi han kunne høre stemmen var lidt bag ham - så det måtte jo betyde, at Jamie var der bagved og han kunne ikke bare gå videre. Han vendte sig stille om og bed sig lidt i læben og regnede med han så mere eller mindre direkte hen mod Jamie, men han kunne jo ikke være helt sikker i sin sag omkring det. Han tog en dyb indånding og sukkede svagt. Ikke træt eller irriteret, men fordi han var lidt trist over at vide de fakta om Jamie. Det var synd han følte sig ensom. Han virkede som en skøn person. "Det er jeg ked af at høre. Virkelig. Du fortjener bedre..Jeg kan jo desværre ikke holde dig med selskab for altid uden stop. men jeg kan tilbyde dig ly til imorgen? eller længere hvis du ønsker det. Og selskab oveni." Om han ønskede det vidste han jo så intet om.

[Deleted]

Jamie tøvede, som han ville gå nærmere ham. Besvare tilbuddet. Han kunne løbe sin vej? Bare stikke af i natten. Så ville han ikke være nød til at tænke på det igen, for med mindre Dennis så ledte efter ham, ville de næppe ses. Selvom blikket også skævede den anden vej, som i at han overvejede det, kunne han dog også godt selv indse at han ikke kunne være det bekendt. Noget der dog hurtigt blev skjult bag ved konstateringen; han var ikke en mand der løb sin vej. Selvom det første var den rigtige grund. Han kunne på den anden side heller intet forvente af Dennis. Manden var ikke en slave, og egentlig, gudskelov for det. Han var bare venlig. Og det var enkelt nok det der fik Jamie til at savne selskab. ”….Må jeg virkelig godt blive hos dig?... Bare lidt tid… selvfølgelig…” spurgte han så forsigtigt. Selvom han ikke troede det, kunne det jo være Dennis bare prøvede at være venlig.. og håbede på at Jamie takkede ned? Sådanne personer fandtes jo.

[Deleted]

"hvis du gerne vil det..så står min dør åben for dig. Mine forældre ejer godt nok huset, men jeg har min egen fløj så det er lidt som havde jeg mit eget hjem." smilede han roligt og vidste godt Jamie nok overvejede det siden der var opstået en lille kort stilhed. Han forventede jo heller ikke, at han med det samme sagde ja eller nej. Det var vel kun et godt tegn han tænkte over det så man ikke risikerede at få et afslag på stedet. det var han glad nok for. Han ville rigtig gerne have han kom med ham. Bare det, at de måske kunne sidde resten af aftenen og natten bare for at snakke sammen og lære hinanden noget bedre at kende. Bare det ville være rart. og selvom de måske bare sov var det også rart alligevel. så kunne de snakke næste dag. Det var vildt rart bare en af delene. "men hvis du ikke vil så kan jeg godt forstå det.. Jeg er jo fremmed..Men det ville gøre mig glad..og så skal jeg ikke ligge og bekymre mig om du sover på jorden et eller andet sted.. Han kløede sig lidt på armen med et skævt smil.

[Deleted]

Glad? Ville det gøre Dennis glad hvis han sagde ja?... Han kunne kun tænke det var mærkeligt. Et sted havde Jamie altid været… et problem for mange. Ikke som i at han var hadet. Men hans personlighed havde fået skaffet ham nogle uvenner. Tanken om at skulle kunne gøre nogen glade med eget valg virkede forkert. Men han smilte nu alligevel over det. Synet af det skæve smil på Dennis’ læber. Det ville jo ikke skade. Måske det endda ville kunne blive hyggeligt. ”… Tak Dennis… Vi må hellere komme videre så?” sagde han, i det indirekte ja tak. Han kunne ikke lade være med at le stille. Som ideen om faktisk at snakke med Dennis resten af aftenen var fristende, og helt sikkert ville blive hyggelig.

[Deleted]

Det var nærmest som om der flyttede sig en tung sten omkring hans hjerte, da det var han hørte Jamie´s svar som han da tog som et ja? Han smilede varmt og glad og nikkede. Jo de måtte videre. "Vi kunne flyve det sidste stykke? Det er sjældent jeg flyver, da Kyousuke mener jeg har godt af at gå..Og kan godt lide, at vandre. Men jeg har en underlig lyst til, at give dig en oplevelse du ikke har prøvet før..det er de færreste foruden ryttere der får æren til, at ride på en drage." Han smilede roligt og var dog begyndt at gå igen bare for at de jo stadig var i bevægelse. Han havde lyst til, at give Jamie sit livs oplevelse. Mange drømte om, at ride på en drage, men det var kun få der fik den drøm opfyldt. Han vidste ikke om Jamie overhovedet ville, men det var da et tilbud? Plus så kom de hjem i varmen og kunne sidde og snakke i lidt ekstra tid i ro og mag. Han ville nok ikke få meget søvn så, men det var en ting han var villig til, at ofre for at nyde af Jamie´s selskab kunne han mærke på sig selv. Det overraskede ham godt nok og gjorde ham måske et sted lidt urolig over hvad grunden kunne være, men han var for afslappet og glad til, at det kunne ses og han bed heller ikke meget mærke i det. Han havde helt sommerfugle i maven! Han smilede stort og håbede et sted, at Jamie ville sige ja til, at flyve. Så kunne han være endnu tættere på ham. Holde om ham..

[Deleted]

Jamie havde sit besvær med at følge med. For det var ham sådan at når han blev overrasket havde han tendens til at toppe op. hvilket Dennis nok havde opdaget. Det var jo blot tilbudet. Der bestemt var en sjældenhed. Sådan. At få lov til at sidde på en drage. Flyve havde han jo prøvet. men selv han vidste at der var kæmpe forskel. Overhovedet at komme tæt på en drage kunne i sig selv være en stor sjældenhed, med mindre man som Dennis var dragerytter. Han vidste ikke hvorfor, men han følte sig utrolig varm i brystet, og kunne slet ikke lade være med at smile stort, som han ubevidst greb Dennis' hånd også. "Mener du det?... Sådan... Altså..." begejstringen blev langsomt forvandlet til en let forlegenhed, som man ellers meget sjældent så hos Jamie. "... det var mere fordi ingen nogen sinde har gjorde sådan noget for mig før?" tilføjede han med et skævt smil. Sandt at sige havde han jo ikke den helt store mængde venner. havde aldrig oplevet at en næsten fremmede, som Dennis jo egentlig var, ville gøre noget for ham. For... selv hvis han var lidt flov over sin begejstring, ville han ikke sige nej tak. Det var en drøm, kun meget få fik oplevet. At han stadig holdt mandens hånd, bemærkede han overhovedet ikke.