Finally back home again..

[Deleted]

Jamie rystede hurtigt på hovedet, som han gav sig til at tænde flere lys. Kun for at indse det selvfølgelig ikke besvarede noget som helst. Det var normalt bare lettere at bruge kroppen, end at skulle spilde tid på snak. Men samtidigt, at snakke med Dennis var jo ikke spild af tid. Sådan havde han det jo faktisk slet ikke. Dette var mere en vane. ”Jeg vil gerne være herinde. Meget gerne” forklarede han med et let grin. Han havde intet imod at være der. Eller være tæt. Desuden ville det være dejligt sådan at kunne snakke med ham, lære ham bedre at kende. Som han havde tændt lysene, satte han sig hen ved siden af Dennis i sofaen. Det føltes helt hjemmeligt og trygt, rummet, lysene, Dennis’ nærvær. ”Jeg har det fint lige nu, tak Dennis”.

[Deleted]

Han smilede stille. "Det er jeg glad for..så kan jeg da gøre noget rigtigt.." han grinede stille og kløede sig på armen mens hans ansigt stille gled lidt mere imod Jamie´s stemme. Så han ligesom følte han bedre kunne snakke åbent med ham. Og så for at Jamie måske ikke følte han ikke gad lytte.
Han fugtede let sine læber og slappede af mens han roligt lyttede til lyde. Efter Jamie´s stemme. Den var så dejlig beroligende, at han nok kunne lytte til den alene i flere dage uden stop. Han var dog også glad for, at Jamie gerne ville blive her og var tryg nok ved det. Han lod sit hoved hvile mod sofaens ryglæn, men med hovedet vendt mod ham. Han havde skam ikke travlt med noget jo og selvom han måske ikke sagde det hele tiden så følte han trang til gang på gang at værdsætte Jamie´s selskab. Sige det om og om når der lige blev mulighed til det, men han vidste jo også godt, at det var at overdrive og han ville ikke risikere, at Jamie fik et dårligt og forkert indtryk af ham. Ikke nu hvor det hele gik så godt.

[Deleted]

Jamie følte sig usikker. Glad, meget, men usikker. Og det ikke på selskabet af Dennis. Han brød sig nu ganske godt om manden. Måske mere end han burde tage i betragtning af deres korte kendskab. Det var nok lidt det der skræmte ham. Og så ideen om at Dennis ville opdage hvilken møgunge han normalt plejede at være. Og derved ikke gad ham. Gad hans selskab. Gad fortælle ham ting, og gøre ham rolig. For Dennis gjorde ham da rolig. Så rolig at han nu blot hvilede tilbage i sofaen, smilende. Han legede dog også let med armbåndet… som tankerne forstyrrede den dejlige ro. Han ville gerne sige mere. Fordi det ville give ham mulighed for at høre Dennis’ stemme ved svaret. Men samtidigt med anede han ikke hvad han kunne spørge om, uden at det ville lyde komplet… ja idiotisk. ”Mh…” mumlede han let, som han troede han havde fundet noget… skulle til at sige det… kun for at tøve og se væk. Uden at tænke på at Dennis selvfølgelig ikke ville kunne se hans tøven. Jamie bed sig let i underlæben, som han gav sig til at studere træenglen i armbåndet, som om dét ville give ham et råd.

[Deleted]

Selv lagde stilheden sig ganske roligt mente Dennis. Det var vel også sent? han var i hvert fald selv en del træt kunne han mærke efter den lange vandren han havde været ude på her på det sidste uden at have haft mulighed for at ligge ret meget i en rigtig seng og det var derfor ekstra rart, at være hjemme ved sin egen. han smilede lidt og så stille lidt rundt uden at vide hvad han egentlig sådan så i retning af. Der var jo heller ikke meget herinde, da han ikke havde glæden ved at kunne se på ting alligevel.
"Det kan være det er tid til, at gå i seng..det er sent og der er jo en dag imorgen..så er vi begge to nok mere friske og så kan du også bedre blive vist lidt rundt. Både på landjorden og måske Kyousuke godt vil give dig en tur til. Nok ikke alene, da han ikke ligefrem er vant til det..men måske.." han smilede lidt og vidste jo, at Kyousuke var en meget dannede drage så selv hvis Dennis var på jorden så ville Kyousuke adlyde ham. Han ville vente med, at rejse sig op og vise Jamie hen til gæsteværelset til han var sikker på, at Jamie overhovedet ville i seng nu. Han så lidt mod det sted igen hvor han mente at Jamie var og næsten var helt sikker på han så på ham sådan mere eller mindre direkte. Han kunne jo ikke vide det helt når der var stille og Jamie kunne jo også have flyttet sig en smule.

[Deleted]

Fingrene stoppede deres fumlen ved den smukke træengel. Det virkede tåbeligt. Det hele. At han var blevet inviteret indenfor. Agtigt. Han fortrød lidt, ærligtalt. Og det ikke på grund af Dennis. Men på grund af stilheden. Han kunne ikke lade være med at føle sig dum og tåbelig. Som om han rent faktisk havde troet at han og Dennis havde noget til fælles, at de kunne snakke længe og… ja ikke stoppe igen? God det lød barnligt. Typisk. Ordene fik Jamie til at vende blikket hen på den kønne Dennis. Han bed sig let i underlæben, som det blev foreslået de gik i seng. Det ville nok være bedst. Ham og hans dumme tanker. ”Det lyder godt… at blive vist rundt… Såh, Jah, måske det er på tide at gå i seng.” svarede han mumlende. Vel gentagende. Han ville helst ikke have at Dennis bemærkede hans usikkerhed. Det ville være pinligt. Nej… En dag, lige blive vist rundt… og så kunne han smutte.

[Deleted]

Han smilede stille og rejste sig op fordi han ville vise ham hen til gæsteværelset. Han vidste jo at det lå lige ved siden af så det var let nok, at finde frem til det. Han stod lige kort og ventede til han regnede med, at Jamie var kommet op også og gik så tilbage mod døren for at komme ud på gangen. Han kendte jo heldigvis sit værelse ind og ud så han gik ikke ind i væggen eller nogen af de få møbler der var placeret rundt i lokalet. Han smilede ganske stille og kom ud på gangen og gik videre hen af gangen. Stoppede op ved den næste dør efter at have ladet sin hånd glide hen langs væggen og tog i håndtaget. Der var låst. Han sukkede lidt. Nå ja gæsteværelset var ved, at blive malet og sat i stand. Han vendte sig stille om mod Jamie som han regnede med var bag ham hvis han da var gået med ud. Han smilede lidt akavet og vendte sit ansigt en smule ned mod gulvet for sine fødder. "Det havde jeg glemt...gæsteværelset er ved, at blive ordnet...så..du må nok sove inde hos mig. Du kan få sengen så tager jeg bare selv sofaen med et tæppe. Som gæst fortjener du det bedste af de to muligheder vi har." han smilede stille og håbede at det var okay. Sengen var jo dejlig stor og blød.

[Deleted]

Jamie var fuldt efter. Dog i sine egne tanker. Han vendte kun rigtig tilbage da Dennis stoppede op, vendte ansigtet mod gulvet. Ordene, eller de første ord, fik til dels Jamie til at smile. Det var da mærkeligt, som han var uheldig. Ind til at Dennis påpegede det med sengen og sofaen. Måske var han trods alt ikke heldig, måske var det lige sagen at han skulle sove inde hos Dennis? Bare tanken, satte forvirring i gang, og de lyse kinder blev i mørket let røde. Et sekund var Jamie taknemmelig for at Dennis ikke kunne se, men også dette fortrød han hurtigt. Han ønskede Dennis kunne se. Selvfølgelig gjorde han det. Også selvom han lige havde mødt ham, ikke rigtig kendte ham, fortjente ingen vel at miste synet. Jamie selv ville være fortabt uden. Han rystede hurtigt på hovedet som svar, tænkte først bagefter på at det ikke gav mening. ”Nej Dennis. Det ville ikke være fair. Måske er jeg gæst, men jeg trænger mig sådan set også på. At sove udendørs er efterhånden normalt for mig, så at sove på en sofa ville være dejligt nok. Du skal ikke opgive din seng for mig”. Han vidste ikke selv hvorfor, men han svarede ikke kun sådan fordi han ikke ville trænge sig på. Stemmen var vel lettere bestemt. Et sted ville han ikke have at Dennis sov dårligere, bare fordi han absolut var taget med.

[Deleted]

Kom det bag på ham, at Jamie afslog sengen? Både og vel. Nogen ville bare have gjort det og så været selvglad vel, men andre ville være venlige som Jamie og nøjes med sofaen. Han smilede stille da han hørte ham sige det og det gjorde ham glad. Varm om hjertet. Han var glad for, at Jamie ikke var den type som kun tænkte på sig selv. Men det havde han nu heller ikke rigtigt troet nogensinde, men det var kun dejligt at få det bekræftet et par gange sådan på ny. Han nikkede så stille og de måtte vel hellere få gjort klar til han kunne ligge på sofaen så. Det var ikke fordi han var vildt træt, men det ville nu stadig gøre godt og komme ned og ligge og de kunne jo stadig snakke sammen, da der kun var få meter mellem sofa og seng herinde så det ville være godt for dem begge. Han så stille mod ham så vidt han kunne bedømme og smilede til ham. "Det lyder godt..lad os få redt op så vi kan ligge og snakke.." smilede han og kom lidt væk fra sofaen for at finde noget ekstra sengetøj.

[Deleted]

Jamie var selv ganske overrasket. Over at han sådan uden videre rent faktisk havde kunnet komme med sådanne ord. Havde han været hjemme, eller måske hvis det blot havde været en anden end Dennis, ville han uden tøven havde krævet sengen da den blev tilbudt. Og havde været ligeglad med om så ejermanden af sengen skulle sove på gulvet. Så han var pænt forvirret over sig selv som han indså at han havde sagt nej til tilbuddet. Det var vel også lige forkert sådan at sige sådan. Give Dennis et udtryk af ham, der var forkert. Havde han kendt til den anden mands tanker ville han havde nægtet, og sagt at han jo var en af de der selvglade tølpere der ragede til sig og var ligeglade med andre. Men selv ved at indrømme dette, forklarede det ikke hvorfor han uden tøven havde sagt nej. Han betragtede tænksomt Dennis, som om svaret ville komme til ham. Ikke at det synderligt gjorde. Dennis’ smil fik ham dog til at indse sin egen stirren, og som han usikkert gengældte smilet skævede han væk. Han nikkede kun til mandens ord. Usikker på hvad en i hele hulen han skulle sige.

[Deleted]

Der var jo ingen grund til Dennis skulle insistere på Jamie tog sengen. Det lod ikke til, at han ville lige meget hvad der så blev sagt og han var også for træt til at diskutere. Ikke fordi han ikke ville snakke med ham, men måske bar om noget mere rart end som så. Han fik famlet sig vej hen til en kommode der stod og talte skufferne ned før han tog en ud og vupti kom der et styks rent sengetøj frem som han fik taget med tilbage til sofaen. Med lidt problemer ganske vist. Og i et langsomt tempo, men sådan var det jo for ham. Han kunne ikke løbe frem og forvente han slap for fald og skrammer. Han måtte gå roligt eller flyve på Kyousuke. Han fik lagt sengetøjet på sofaen med et lidt forlegent smil. "Jeg kan vel ikke bede dig om selv at redde op? han ville jo gerne gøre det, men ak han kunne ikke se så chancerne for det gik godt var temmelig små. Han ville dog ikke føle sig som en dårlig vært eller have Jamie så ham sådan. Ellers måtte han jo prøve at redde op selv.

[Deleted]

Jamie var gået i stå, tåbeligt nok. Men han havde stadig svært ved at fatte hvorfor Dennis på ingen tid havde forandret ham. Ikke at han følte sig forandret. Han vidste at havde det været hvem som helst anden var han sikker på at han ville have opført sig som han ellers plejede. Det var jo dels af den grund han havde forladt sit hjem, fordi han for mange dels var blevet uudholdelig. Han reagerede på at Dennis kæmpede med sengetøjet. Ikke som sådan sengetøjet men at gå til sofaen med det. Han endte dog med ikke at hjælpe ham. Han ville gerne. Noget i ham havde lyst til at tage sengetøjet fra ham og selv gå hen med det. Tanken om at Dennis ville snuble eller noget generede ham. I stedet gik han nærmere ham. Gjort klar til at gribe ham hvis det ville være tilfældet. Ved ordene, greb han alligevel blidt fat i Dennis’ overarm. ”Jeg skal nok selv redde op. Pas bare lidt på dig selv” svarede han. Det sidste usikkert mumlende. Det var mærkeligt at være bekymret. Specielt fordi de næsten kun lige havde mødtes. Men tanken om at Dennis kom galt af sted pga ham virkede… Utålelig.

[Deleted]

Han smilede stille. Nikkede og fik sat sig hen i en stol så han ikke sad i vejen. Man kunne jo nok diskutere om Jamie havde virket ligeglad ved ikke at hjælpe eller måske havde frygtet at hjælpe i form af, at Dennis måske så så det som et tegn til han fandt ham svag. Ynkelig. Dog var Dennis hverken glad eller trist for han ikke havde hjulpet med at hente sengetøjet. Han ville jo gerne gøre så meget som muligt selv. Og i sig selv var det rart nok, at Jamie ville hjælpe med selv at redde op så Dennis slap for at gøre det mere indviklet for sig selv end det var allerede. Han sad lidt og lod sine øjne glide en smule op. Han havde lidt ondt i sine øjenlåg og hvis han altid gik med lukkede øjen faldt han jo i søvn til sidst. Så han åbnede dem med mellemrum for at holde sig vågen når han sad stille. Når han gik var det lidt noget andet. Men uden bevægelse og på så sene tidspunkter faldt han hurtigt i søvn.