Finally back home again..

[Deleted]

Jamies blik fuldt let dragen, der på trods af hans mishag, også i hans øjne var fascinerende og spændende. Men det var jo også en drage der var tale om. Nysgerrigheden overfor Dennis voksede. Let som ingenting faktisk. .. Lavede.. Ja hvad lavede han nu? ”Jeg.. Joh, jeg leder efter mit armbånd!.. jah det var det jeg gjorde” svarede han, delvist forklarende til Dennis, og oplysende til sig selv. Han havde jo glemt alt om det, selv fra før han var stødt på Dennis. Blikket søgte kort rundt på jorden omkring dem, men trak så bare på skuldrende, uden at tænke på at Dennis ikke kunne se dette. ”Må jeg spørge om noget? Ja.. Jeg tænkte på.. du er dragerytter ikke? Men du er blind? Hvordan kan man det? Drageryttere.. de er en slags krigere.. eller.. det var vidst sådan det var blevet forklaret. Men du virker altså ikke spor kriger agtig!” påpegede Jamie, der ikke lige tænkte på hvorvidt han var for åbenmundet.

[Deleted]

Han grinede lidt. "Ja så..du har ikke fundet det kan jeg forstå?" han fandt det på en måde synd og sødt. Sødt han ledte og synd han intet fandt i sin søgen. Indtil videre altså. det kunne jo stadig lade sig gøre, medmindre nogen havde fundet det før ham og taget det. Eller det bare ikke var tabt på stedet her hvor han ledte. "Men mange tror vi er krigere..er nogen af os skam også. Men både min bror og jeg er drageryttere og begge to blinde.." han mærkede et jag af smerte og skyld, da han jo var årsagen til det var gået galt. Netop fordi han skulle være så nysgerrig og endte med, at tabe eliksirer ud over dem begge så deres øjne tog skade. Han vendt stille sit hoved lidt mod hans stemme igen. "Men det er ikke os alle der er.. jeg er bestemt ikke en kriger type. Bærer ikke engang våben. og som blind kan jeg ikke slås eller lignende. Jeg er en omvandrende hjælper der rejser ud og hjælper dem jeg kan og så til tider kommer hjem og hviler mig hos mine forældre." Han var ikke pinlig over sit liv. han var bare glad for at kunne rejse rundt og glad for, at have Kyousuke ved sin side.

[Deleted]

Jamie lyttede opmærksomt.. en bror? Som også var blind? Det lød unormalt. Hvis selvfølgelig han, som han netop gjorde, regnede med at Dennis’ blindhed var naturlig, medfødt eller noget. Men nu lød det ikke sådan. Nærmere som om det var sket en ulykke. Jamie var ved at åbne munden for at spørge men tog sig i det som manden vendte hovedet. Det kunne umuligt være et dejligt emne. Og så.. fordi han ville gøre det godt at han havde fået ham til at tænke på det, var at Jamie farrede hen og greb Dennis’ hænder i sine… måske lidt for ivrigt. ”Jamen så kan du hjælpe mig? Ikke?! Med at finde mit armbånd?”. Den unge engel tænkte slet ikke på at han slet ikke hjalp den blinde Dennis, men blot foreslåede nærmest umuligt arbejde for en blind. Han ville jo bare opmuntre ham? Agtigt.

[Deleted]

Dennis fik klart et chok over pludselig at blive grebet i sine hænder og Kyousuke vendte skam også hovedet hurtigt i et ryk over mod dem. Dennis åbnede øjnene af ren chok og det gjorde jo så ingen forskel for ham på nogen måde. "øhm...ja? jeg kan jo så ikke se noget.." grinede han lidt og påpegede han roligt selvom han jo faktisk gerne ville hjælpe, men det var jo bare ikke helt så let for ham. Han lagde sit hoved lidt på skrå og bed sig i læben. "men jeg kan gøre et forsøg? sammen med Kyousuke så er er bedre chance for, at jeg kan være til gavn.." smilede han stille og turde ikke helt slippe hans hænder. Eller bede ham om at slippe. Han kunne dog heller ikke helt lade være med og smile lige så stille bare ved tanken om de stod sådan her. Holdt i hånd. Temmelig fjollet vel?

[Deleted]

Jamie ville ikke have forskrækket Dennis. Han havde ikke tænkt over det. Lige som det der med at drengen var blind. Han ville bare se det smil på hans læber igen. Vide han havde måske gjort noget der kunne få manden til at smile. Han slap ikke lige med det samme Dennis’ hænder. Noget der mere var ubemærket. Måske fordi han helt automatisk godt kunne lide følelsen af den andens hænder i sine? Nej, fjollet. Langsomt trak han hænderne til sig… uden direkte at føle han burde? Måske Dennis endda havde syntes om det? Normale fyre ville vel være blevet sure over at en anden fyr rørte dem. I hvert fald på denne lignende måde. ”Tror du han vil hjælpe? Jeg tror ikke han kan lide mig” hviskede Jamie til Dennis, i fuld tro om at denne sladder information, bare var mellem dem.

[Deleted]

Dennis smilede et skævt lille smil og var et sted vel lidt trist over han slap igen, men han forventede jo heller ikke ligefrem, at han gad holde ham i hånden. De fleste ville helst ikke have noget med ham at gøre fordi han var blind. Det var også derfor han vandrede rundt for at få tiden til og gå og i forsøg på, at møde folk. Han fugtede sine læber lidt. "Han vil gerne hjælpe når jeg ber ham om det." forsikrede han ham og smilede lidt igen. "Han mener det ikke på en skidt måde. Han kender dig jo ikke så han kan ikke dømme dig. Og hvis jeg kan lide dig, så kan han også." han smilede og gik lidt tilbage fra det hjørne de nærmest stod i og vidste jo så ikke noget om hvor henne de skulle starte med, at lede eller hvordan han skulle søge. Han kaldte stille på Kyousuke der vendte sig og kom hen mod dem og lagde sig let ned foran dem. "Kyousuke vi skal finde Jamie´s armbånd..Jamie kan du beskrive det for ham?" han smilede stille.

[Deleted]

Jamie måtte stå og se lidt undrende på Dennis der trak sig lidt ud på gaden igen. Han tænkte på hans ord. Om at kunne lide ham. Kunne Dennis da lide ham? … Tåbeligt. Selvom alle da vel kunne lide ham?, Nej, Dennis havde kun lidt mødt ham. Ordene måtte ganske enkelt være meget tilfældige. Som han opdagede der blev ventet på ham, rystede han det af sig og smilte igen. Han ville ikke lade det gå sig på. Sådan noget. ”Det er et læder armbånd, med en træfigur i, som forestiller en engel?” fortalte Jamie, der trods alt aldrig ville glemme hvordan armbåndet så ud. Han havde det mest for ikke at glemme hvor han kom fra, selvom han syntes det var et tåbeligt udsagn. Hvordan kunne man glemme at man var en engel fra himmeriget?.. De grønne øjne havde hvilet på dragen ved forklaringen… de gled dog hurtigt hen på Dennis, idet han ønskede at se det smil han smilte. Nok kunne Jamie være en plage, men han stod trods alt ikke og ønskede helved for andre. At se andre smile, var også noget han da brød sig om.

[Deleted]

Dennis lyttede til beskrivelsen og selvom han jo ikke selv ville kunne se det så nikkede han let med et lille smil og var som altid kun glad for, at kunne hjælpe. En figur af en engel. Hvor smukt. Han vendte sit hoved lidt til siden. "Kyou....hørte du det?" han smilede let og lyttede efter hvor hans smukke drage havde gemt sig lige nu. Der kom en sagte brummen fra ham lidt væk derfra hvor de var. *Forstået....lædersnor med engel..* dens hoved løftede sig op og blikket gled rundt på jorden rundt på pladsen for at se efter om der var noget der faldt lige i øjnene før han begyndte, at flytte sig lidt rundt og stadigvæk kigge. Dennis selv smilede og lyttede efter dragen der gik og ledte. Han ville jo gerne selv hjælpe til, men det var ikke meget han kunne gøre jo nu hvor han var blind. Han flyttede sig lidt for at holde sig i bevægelse og måske han ved et tilfælde ramte den med foden? Han vidste at Kyou fandt den hvis den lå her på pladsen.

[Deleted]

Jamie stod roligt og betragtede den store drage. Det vel et sted… ja var smuk. Han havde selvfølgelig lært at drager typisk var smukke. Ganske fordi de i sig selv var noget specielt. Noget magisk. Og selvom han ikke direkte syntes om denne drage, var den også smuk. Især fordi det faktisk var den første drage han nogen sinde havde mødt. Og et sted var unge Jamie nok også bare jaloux. Over at Dennis havde dragen. Drageryttere… dem og deres drage hørte bare sammen.
Langsomt indså Jamie at han måske følte sig lidt ensom. Hvilket hurtigt fik ham til at skælde sig ud. Han var ikke ensom, og ville bestemt ikke vænne tilbage til himmeriget, bare fordi han følte sig lidt i tvivl.. og over hvad? Den dragerytter og hans drage?. Jamie rystede bare på hovedet af sig selv. Smilte som han morede sig over sine egne tanker. Han var skør. Men.. på en god måde? Ja.
De grønne øjne gled hen på Dennis, der var begyndt at gå. Det slog Jamie at han nok selv burde hjælpe, idet det var hans armbånd. Så han skyndte sig hen ved siden af Dennis, fulgte ham i hans tempo. Uden at indse at han egentlig nok kiggede mere på Dennis end på jorden og efter armbåndet.

[Deleted]

Dennis lagde godt på et tidspunkt mærke til lyden af Jamie der kom op på siden af ham igen og gik i hans tempo. det gjorde ham vel både tilpas og glad? han var ikke helt sikker på sine følelser omkring alt dette her. Udover at han ønskede og hjælpe. Han ville altid hjælpe dem der havde brug for det. Så længe de ikke havde onde hensigter. Han havde hjulpet mange igennem tiden. Og med alle mulige ting. Han bed sig i læben og gik og lyttede til Kyousuke´s tanker for at lytte om dragen fandt spor efter armbåndet. Det ville nok tage tid hvis pladsen var så stor sm Kyou sagde, men han ville ikke give op på halvvejen. Slet ikke. Ikke på nogen vilkår! Han ville hjælpe Jamie til han entne bad ham give op eller de fandt det manglende objekt. Han gik roligt rundt og regnede med, at Jamie selv gik og kiggede, men det kunne han jo ikke tjekke på egen hånd.

[Deleted]

Jamie gik roligt og betragtede Dennis og glemte nok igen en anelse hvad formålet med at de gik rundt var. Nu gloede han selvfølgelig ikke for at være uforskammet. Det var nok en almindelig, indædt nysgerrighed over for det ukendte. Og både det at møde en blind mand, og en dragerytter. Selvom de nu mest var Dennis ansigt der blev begloet af Jamies grønne øjne. Hvad det ”vækkede” ham vidste han ikke, men det slog ham i hvert fald at han stirrede, og var straks glad for at Dennis ikke havde fornemmet dette. Eller ikke gav udtryk for at have fornemmet det. Hurtigt, satte han lidt op i sin gang og tvang blikket ned mod jorden hvor han endelig gik i gang med at lede. At han valgte ikke at gå side om side med Dennis var fordi han var sikker på han bare ville kigge på ham igen. Men… han kunne da ikke gøre for at han kiggede på folk? Og det var ikke forbudt egentlig. Men han vidste også at Dennis eventuelt kunne føle sig generet af det… og man burde nok ikke genere dem der forsøgte at hjælpe en.

[Deleted]

Lyden af Jamie´s trin der førte sig væk gjorde Dennis lidt forvirret over hvad der mon skete. og en anelse trist. Han var ikke meget for at gå alene som sådan. Ikke altid i hvert fald. Ikke når der var søde folk at holde sig med selskab hos. Han vidste dog, at det nok gav et bedre resultat hvis de gik rundt hver for sig og ledte. Han havde kort selv lige nu glemt hvad de egentlig lavede og gav sig så til at lytte til Kyou igen der bare havde talt videre om hvad den så og med at guide Dennis udenom ting. Dragen var da heldigvis god til at multitaske. Han fulgte dragens lyde og kom hen til ham. Med et fnys og pust mod Dennis gav Kyou ham et blidt puf som blot fik Dennis til og grine lidt og stryge sin ven over skællene. "Så så min ven..vi skal hjælpe Jamie først.." hviskede han stille til den og gav Kyou et lille skub videre frem for at lede videre.

[Deleted]

Jamies blik skævede følgende efter Dennis. Selvom han burde holde blikket på jorden efter sit armbånd. Han stoppede helt op som han så hvordan de fjollede rundt. Ikke fordi de ignorerede ham, men… det virkede naturligt, På en måde varmt og hyggeligt. Sådan at de kunne grine med hinanden. Jamie måtte smile, et bistert smil. Han kunne kun give sig selv ret i at han vidst faktisk var blevet en anelse ensom på det seneste. Det var jo heller ikke fordi han havde nogle faste venner, foruden dem i himmeriget som han ikke længere var i synderlig kontakt med. Han måtte så huske sig på at det havde været hans eget valg at tage til denne verden og udforske og lære. Eller.. more sig. Men det var det samme. Han rystede let på hovedet af sig selv. Det var logisk at Dennis og dragen kunne more sig sammen. De var jo dragerytter og drage, og havde sikkert været sammen i temmelig mange år. Han sænkede bare blikket og gav sig til at lede igen. Det var bedre end at tænke dumme tanker der slet ikke burde tænkes.

[Deleted]

Hvad Jamie gik og tænkte på var ikke noget som han overhovedet anede. Han gik bare videre i sin egen form for søgning af armbåndet. Han fandt dog Jamie temmelig tavs efter noget tid og vidste ikke om det var noget alvorligt eller om han måske bare var koncentreret meget i sin egen søgning. Måske han var gået? Han så lidt op og forsøgte og få kontakt med Kyousuke der gav en brummen fra sig som svar efter Dennis havde kaldt hans navn et par gange. Han bed sig lidt i læben og håbede virkelig ikke, at han var gået. Hverken af den ene eller anden grund. Han ville helst bare ikke have mistet kontakten uden et farvel. Kyousuke løftede hovedet op og lod hovedet glide en runde og fik skam også øje på knægten og gav en brummen mere fra sig før Dennis fik besked om, at Janie stadig var der. Han smilede svagt med et lille nik. Gik så roligt videre. Et par minutter senere kom der en brummen og puf til Dennis før Kyousuke stoppede op. *Hvis du bukker dig ned så tror jeg vi har fundet hvad vi søger..* dennis gjorde som der blev sagt og famlede lidt hen over jorden før han fik fat i noget der føltes som et armbånd og tog det op. "Jamie?" kaldte han roligt.

[Deleted]

På trods af at de lyse øjne hvilede ned i jorden, ledte han ikke rigtig. Gik bare lidt rastløs. Han havde slået tankerne om selskab ud af hovedet. Om nogen sinde sådan.. finde en at rejse rundt med… eller på nogen måde have kontakt med som evt. Dennis og Kyousuke havde med hinanden. Selvom deres venskab også lå dybt. Dybere end Jamie kunne drømme om. Han smilte dog bare let. Det var egentlig hyggeligt nok at kunne have deres selskab for lidt tid. Selv dragen som han ikke var så personligt vild med. Han så op ved lyden af Dennis’ stemme, kalde hans navn. De blå øjne søgte hen til ham, faldt først på ansigtet, og gled så ned for at se det han holdte i hånden. Smilet på Jamies læber voksede, som han skyndte sig derhen og tog imod armbåndet, som hurtigt blev strammet forsvarligt omkring håndledet. ”Tak Dennis!” lød der glad for ham. Han var tydeligvis lettet og glad over at de havde fundet armbåndet.