Finally back home again..

[Deleted]

Dennis vidste jo ikke med sikkerhed om det virkelig var det rigtigt han havde fundet frem til, men han håbede det da. Han ville jo være glad for, at vise ham han kunne bruges til noget selv på trods af at han havde sin blindhed. Han smilede varmt da det var Jamie blev glad og tog armbåndet fra hans hånd. Så var det altså det rigtige som han havde fundet. det var han glad for. Han elskede at hjælpe folk og især når de blev glade for det. Han lagde let sit hoved en smule spørgende på skrå mens han ikke vidste hvad det var han gjorde, men det var nu alligevel rart nok at stå her ved hans side. "Det var godt du blev glad.." smilede han roligt.

[Deleted]

Jamie der ellers glad betragtede englen af træ, så forundret op som Dennis’ ord trængte igennem. Syntes han det var godt Jamie blev glad? Sådan.. som i at han ønskede at gøre ham glad? Nej.. Han var sikkert bare glad for at kunne hjælpe. Ja. ”Jeg fik det jo af min far såh.. det betyder en del et sted” indrømmede han med et glad grin. Normalt ville han ikke have sagt sådan, sagt sandheden i hvert fald i dette tilfælde, men Dennis havde seriøst hjulpet ham. Hvilket på en gang gjorde Jamie utrolig glad, men at han også følte han burde gengælde på nogen måde. ”Eh, er der noget jeg kan gøre til gengæld Dennis? Sådan, som tak” spurgte han, lidt ivrigt. Han ønskede han kunne gøre noget for ham. Noget så simpelt som bare at holde ham lidt med selskab endnu var … ja det var det han ønskede. Han ønskede ikke at være alene nok igen. Ikke med det samme altså.

[Deleted]

Noget at gøre igen? han undrede sig lidt over hvad han mon præcis mente med det og stod lidt og tænkte sig om. Var der noget? Næh ikke just hvad han kunne komme i tanke om sådan lige her på stedet måtte han nok erkende selvom han jo på en måde ikke var særlig glad for at sige nej til hans tilbud om hjælp. Han fugtede let sine læber og trippede en smule fra side til side før han så mod hans stemme igen og trak en smule på sine skuldre. "Du kan holde mig med selskab mens jeg går det sidste stykke hjem?" han smilede roligt og med hovedet af vane lagt en smule på skrå. Han kunne lige nu heller ikke lige skjule sit smil der var fyldt med varme og glæde over at se Jamie være så højt op at køre over at han fik sit armbånd tilbage. Det var rart og se nogen der blev så glade for så lidt hjælp.

[Deleted]

Jamie skævede op på Dennis ved ordene. Følge ham hjem? Det lød ikke dårligt. Og så kunne han nyde den andens selskab lidt endnu. Ordene vandrede videre til Kyousuke. Dragen havde intet imod det? Det ville næsten være dejligt hvis dragen havde. Så kunne han bare forsvinde og ikke møde Dennis igen. Selvom det måske lød lidt hårdt. Han kunne bare virkelig godt lide mandens selskab. Måske fordi han ikke kunne være direkte fordømmende over ham? Eller bare Dennis’ smil?... Nej tåbeligt.
Det var med et let suk, at blikket gled tilbage på Dennis. Han skyldte ham jo noget. Og hvis det var dette han kunne gøre til gengæld måtte han jo gøre det. Indest inde havde han jo heller intet imod at skulle følge Dennis hjem. ”Okay… Hvis det er det eneste sååh…” svarede han med en let nikke n han egentlig godt vidste at Dennis ikke ville kunne se.

[Deleted]

Han nikkede bare stille. "Det ligger et sted udenfor byen så der er et lille stykke vej, men det er ikke så slemt..ikke når man selv tænker på hvis man går flere kilometer hver evig eneste dag." han grinede lidt og kørte let en hånd igennem sit sorte hår med hovedet en anelse vippet til siden og smilet stadigvæk på læberne som om det bare ikke gad gå væk som sagerne stod i øjeblikket og det var jo var godt nok sandheden.
Han begyndte stille at gå nogle skridt uden helt at vide om det var den rigtige retning han gik eller ej og han kom dog ikke langt før det var Kyousuke stoppede ham. *Du ved vel godt du går forkert vej ikke sandt Dennis?* Der var en drillende lyd over dragens ord og Dennis bandede kort en smule lige så stille for sig selv før han stoppede op. *Du skal gå til venstre herfra..* dennis gav et kort nik før han langsomt vendte sig til venstre og begyndte, at gå og vendte hovedet lidt til siden. "Kommer du med Jamie?"

[Deleted]

Jamie var med stille skridt fulgt med Dennis. Han bemærkede knap nok at manden vendte, idet han opdagede han var gået forkerte vej. De lyse, isblå øjne, hvilede på armbåndet der nu sad trygt på håndledet igen. Hvorfor satte de to så mange tanker i gang hos ham? Og… hvis det havde været andre han havde mødt, havde det så været det samme? Han vidste han kun blev usikker fordi han så hvordan de havde det sammen.. Dennis og dragen. Selvom han ikke forstod dragen på nogen måde… ja gjorde det ham vel ængstlig? Jaloux?... at se Dennis grine. Specielt over noget Jamie ikke havde forstand på. Som han hørte Dennis kalde på ham, opdagede han, at han var gået i stå. Det virkede egentlig let nok. Bare tage med Dennis hjem. Selvom han godt vidste at landet ikke lå sådan. Han måtte alligevel smile lidt. Han var ikke alene og det var hvad der betød noget. Han tvivlede også på han bare sådan ville forblive ensom og have denne følelse. Nej.. Det var kun fordi han havde set Dennis more sig med Kyousuke! Intet andet. ”Ja.. Undskyld” svarede han, som han hurtigt halede op på siden af den anden mand igen. Hvad angik hvor de skulle hen betød det ikke så meget. Han havde jo allerede snuppet sin taske, det eneste han havde med sig på sin færd.

[Deleted]

Han havde ventet tålmodigt og roligt på, at Jamie kom op og var klar til de kunne gå videre. Han vidste jo godt, at han selv ikke havde travlt og et sted virkede det langt fra som om Jamie havde det så de kunne jo tage sig god tid. Det eneste han skulle nå var, at komme hjem og få sig noget søvn og om det skete en time senere end beregnet kunne han nok godt leve med. Han skulle jo ikke op og nå noget bestemt imorgen tidlig overhovedet. Bare overveje hvor han ville gå hen på næste vandring. Det var alt. Hans tanker var mildest tomme, da han ikke gad tænke over imorgen nu. Han ville nyde tiden mens han gik sammen med Jamie - side om side. Hvem vidste hvornår det skete igen? Han lod sit hoved stille glide en smule til siden og lyttede efter skridt fra Jamie som var lige ved hans side. Han smilede stille og vendte sit ansigt lidt mere direkte om mod ham. "Hvor har du tænkt dig, at gå hen bagefter?" spurgte han stille.

[Deleted]

Jamie havde vandret i sine egne tanker. Ikke lige tanker der lå på det han burde tænke på… Dennis’ spørgsmål. Han anede ikke hvor han skulle tage hen. Havde jo egentlig intet mål. Han ønskede bare at opdage verdenen. Hvis man kunne kalde det det. Han vidste jo godt verdenen var ’’opdaget’’, men sådan mere for hans egne øjne. Se det hele. Præcis som han havde gjort før han mødte Dennis. ”Jeg vil bare gå. Jeg har intet mål som sådan” bekendtgjorde Jamie, der måtte le lavmeldt af sine ord. Det lød tosset. Bare at gå. Uden nogen grund og uden et mål. Måske det var tosset? Men det var bedre end at stene til døde i himmeriget. Gøre det samme dag ud og dag ind. Han fik i det mindste lov til at møde spændende personer… som Dennis selv. ”Må jeg… Nej… Ingenting” kom der tøvende tilføjende, som de lyse øjne faldt på Dennis’ ansigt. Det slog ham han ønskede at vide mere. Ikke om hvorfor han var blind. Men om Dennis. De var vel… ja bekendte?

[Deleted]

Han så mod hans stemme så meget som muligt mens han lyttede til hvad det var han havde at fortælle. Bare at gå? det lød temmelig trist selvom det jo var det han selv gjorde det meste af sin tid. Men han havde i det mindste sine forældres hjem at vende mod hvis det var han havde brug for husly af en art. især om vinteren selvom han jo havde Kyousuke til, at holde ham varm i de kolde nætter, men det var nu stadig rart med tag over sit hoved og en seng at sove i. Han bed sig lidt i læben. "jo jo kom bare med det.." han slog lidt ud med sin hånd og viftede en smule med den, da det var Jamie virkede som om han ikke ville stille det spørgsmål han ellers var begyndt at stille. Han ville jo gerne høre på ham. Lytte til hans stemme og det han måtte have at sige og spørge om. Han nød det. Det var rart til en forveksling for når han gik og små skændtes med Kyousuke på de lange ture rundt i landene. Han ville jo også gerne have stillet sin nysgerrig over hvad det var han havde været ved at sige.

[Deleted]

Jamie mærkede en nervøs trækning i sig selv. I form af at han fiflede lidt med englen i armbåndet. Hvorfor blev han nervøs over noget så tåbeligt som et spørgsmål? Flere spørgsmål… Men det var stadig helt almindelige spørgsmål som kunne kommer fra hver persons mund. Blikket hævedes, og igen betragtede han Dennis’ ansigt. Kun for yderligere at tøve. Selvom det slet ikke lignede ham. Måske var det bare fordi Dennis lignede en der havde været ude for en del? At han et sted ikke ville blande sig. Måske lå det bare i at han frygtede Dennis evt. ville skilles fra ham før de nåede mandens hjem. I tilfælde af at Jamie stille et dumt spørgsmål. Men kunne han stille dumme spørgsmål? ”Du nævnte du havde en bror? Hvad med andet familie?” spurgte han så, med et let flakkende blik. Nu hvor spørgsmålet egentlig var stillet, virkede det bare ekstremt tåbeligt at have været nervøs og usikker på nogen måde. Han var virkelig bare fjollet til tider.

[Deleted]

"Andet familie...Jo jeg har mine forældre. Det er dem jeg skal hjem til. Jeg har ikke noget hjem selv som sådan fordi jeg alligevel rejser rundt blandt landene det meste af min tid. Og når man er arbejdsløs er det ikke meget man tjener og derfor er det svært og betale for et sted at bo.." Han smilede stille og kløede sig en smule i nakken og han var ikke meget for at snakke direkte ud om sit privatliv på denne måde, men han havde kun halvt noget imod det overfor Jamie faktisk. Sjovt nok.
Han kunne nærmest fornemme de kom længere og længere væk fra byens centrum, men spurgte lige Kyousuke bare for at sikre sig det og en let brummen fra dragen var let nok at tyde og han nikkede lidt for sig selv ved det og vendte så sin opmærksomhed tilbage til Jamie. "Men hvad med dig selv?"

[Deleted]

Jamie lyttede, langt mere interesseret end han troede han ville være. Blikket hvilede dog imod jorden uden at vige. Hvor han måske normalt ville have ignoreret ordene når det kom til stykket. Men som sagt lyttede han nu meget opmærksomt. Ikke rigtig overrasket over at Dennis ikke havde eget hjem. Mere at han som ham selv rejste rundt. Bare tog dagene som de kom. ”Hn.. mig?” mumlede han overrasket som Dennis spurgte til hans familie. Noget han vel ikke havde forventet. Noget der satte tankerne i gang. Han fortalte så sjældent om sit liv til nogen. Ingen havde været syndelige interessante nok til at han gad yderligere overdrevet samtale med dem. Personlig samtale. ”Jeg har en mor og en far… Og nogle søskende…” forklarede han tøvende. Kløede sig eftertænksomt i nakken. ”I himmeriget…”.

[Deleted]

Han nikkede blot stille et lidt bekræftende smil som om at sige det var ham han havde spurgt ind til, da det var Jamie lød temmelig overrasket måtte han ærlig talt indrømme! Han fandt det dog bare kært. Alt ved Jamie var på sin egen måde kært og sødt. Det kunne han ikke komme uden om selvom han ikke sagde det højt. Det kom jo nok. Han havde det tit svært med, at holde sådan noget inde i sig selv ret længe af gangen hvis det pressede på efter at blive sagt højt.
Han nikkede stille igen mens Jamie fortalte selvom det jo var kort og godt med hvem der var og så hvor de boede. Slut finale. Det var jo også fint. Han havde selv ikke givet ret meget mere info om sin. Han vendte stille sit ansigt lidt frem, men skævede nok mod ham hvis han da havde kunnet. "Det lyder som en små stor familie. Du er i alt fald ikke enebarn." Han var det jo ikke selv, men det kunne man godt føle sig til tider når man bare rejste rundt dag ud og dag ind.

[Deleted]

Jamie kunne kun nikke svagt. Snakken gav ham hjemveg. Og det måtte jo ikke ske. Han kunne ikke tage hjem. Ikke efter det han havde sagt. Han skulle jo bevise han sagtens kunne klare sig selv. Ikke længdes. Så ville han i den grad bare blive til grin derhjemme. ”En bror og to søstere. De er tvillinger. De er ikke så gamle” tilføjede han så langsomt. Hvorfor sagde han egentlig mere? Han forstod det ikke. Han savnede jo et sted sine yngre søskende. I hvert fald pigerne. Alligevel nævnte han dem over for Dennis. Måske fordi han vidste Dennis havde en bror? Ja det måtte være det. Bestemt. Som ligesom at lette det, trykket over sig, hævede han blikket og sendte Dennis et smil. Han kunne ikke lade sig slås så let ud.

[Deleted]

"Det lyder rart...jeg har selv ingen små søskende så ved ikke hvordan det er." han grinede lidt og kløede sig en smule på den ene arm mens han gik videre. Han sænkede farten lidt, da Kyousuke meddelte de snart skulle dreje rundt om et hjørne ellers gik de ind i et hus. Jamie kunne jo så nok selv godt se det var nødvendigt at dreje her, men han vidste bare ikke hvad vej og Dennis ville ikke risikere, at han gik ind i ham ved bare at dreje. "Vi skal til højre her." smilede han stille og havde da lært forskel på højre og venstre ellers var han gået lige ind i.. ja et hus før eller siden. Han drejede stille da han fik at vide det var tid og han regnede med Jamie selv drejede også. Ellers så kunne han jo nok mærke sammenstødet hvis det kom. På en måde så kunne han godt tænke sig det? For at komme tæt på Jamie? nej nej! Hvad var det dog for nogle tanker?! Han forsøgte en smule panisk at slå dem af sig. Det gik ikke, at han tænkte sådan.