I promise you'll be safe

[Deleted]

Eniqa vidste at hverken Matthew eller Maurus' opdragelse havde været enkel, Matthew så bare på den på en helt anden måde end det som Maurus måtte gøre, og hun vidste også at det var ham som havde haft det hårdest, hun vidste hvilken mand Matthew var, hun havde ikke kun set hans gode sider men i den grad også set hans dårligste, hun havde været offer for hans handlinger, og for hans vrede så hun kendte udemærket til det, det var ikke fordi hun ikke var klar over det, nogen måtte jo også have gjort ham til den mand, nogen måtte have gjort at ham og Maurus til to, så vidt forskellige mænd. Og selvom hun var deres søster ville hun ikke vove at påstå hun mindede meget om dem, de var alle temmelig forskellige. Han havde det elendigt, også med at hun var så tæt på, men denne gang kunne hun virelig ikke gøre noget som helsr for at forhindre det, hun ville gerne være ham så tæt det var hendes enorme problem. Grunden til deres lille krig kunne hun virkelig ikke bsavre, hun vidste bare at sådan havde det absolut altid været, hun ville bare ikke være deres fælles slagmark det var helt sikkert, og frygten for Matthew forstod hun i den grad godt, hun havde både set og følt hvad han gjorde ved nogen når først han var vred og hun hadede det selv, uden Jaqia ville hun aldrig have lært at tackle det. Nu var Maurus tvunget til at se frygten i øjnene, han kunne ikke skjule det for hende og selvom det virkelig gjorde ondt på hende så var hun glad for lige det faktum, han var ærlig og det samme var hun, før eller siden ville hun blot håbe at han ville tro hendes ord, også selvom det måske ikke var en behagelig tanke at hun gjorde det fordi hun elskede ham når de begge havde nogen som måtte vente på dem, men det var sandheden. Hun elskede ham, og hun vidste at før eller siden ville hun være tvunget til at fortælle Matthew omkring dette, hun var ærlig talt bange for at han så ville skubbe hende helt væk og selvom det var risikoen så fik hun sig stadig ikke til at trække sig, viste ingen tegn på ubehag. Blikket hvilede fast i hans, hun følte hjertet slå langt mere nervøst og udelukkende fordi hun ikke vidste hvad han havde tænkt sig at gøre herfra, afvise hende? At se det lille smil lettede hende virkelig også selvom det var akavet, hun gengældte det ganske stille inden hun igen lod læberne møde hans, ligeså intenst. Hovedet gled på sned kun for at skulle intensivere kysset yderligere. Næsten forsigtigt halvvejs gik hendes bløde fingerspidser hen over hans bryst, indprintede sig de mange detaljer. De burde ikke, et sted var det hvad der plagede hende og et andet sted var det det som måtte gøre det.. Spændende et sted? Utugt var ikke noget hun gik ind for, hun havde været så vred over at Matthew var gået bag om hendes ryg, og nu var hun på ingen måde bedre selv. Det var tanker der forlod hendes sind så snart han begyndte at bakke med hende. Baghovedet hvilede mod hans håndflade og med den støtte, længslen efter at mærke ham tæt, langt tættere end det som hun burde. Ganske langsom lod hun sig glide ned i den bløde seng og trak ham med over sig. Hånden hvilede i hans nakke, snoede de små lokker omkring hans små totter hår, også som for at trække ham tættere. At han brød kysset var hun slet ikke meget for, hun lod igen blikket stille titte frem og møde hans. Tårerne ville ikke stoppe, de løb selv over hendes blege kinder "Hver sød.. Ikke at stoppe" hviskede hun hæst, til dels stakåndet efter det kys, hendes hjerte bankede så fast at hun mistede pusen. Tonen, ikke mindst blikket var bedende. Hun ønskede det.. Hun ønskede det af hele hjertet.

[Deleted]

Dette var virkelig ikke enkelt for Maurus på nogen måde. Han havde altid lært, at det virkelig var ekstremt farligt, at skulle komme på tværs af Matthew og dog, så var det her han måtte sidde. Han var tvunget til at komme den mand på tværs endnu en gang, og det var virkelig noget af det værste ved det hele, for det var set ikke noget som han ønskede. Den mand var intet andet end direket farlig, at skulle være i nærheden af; Specielt for ham vel at mærke. Han nægtet at tro på, at Matthew ville skubbe hende væk, hvis han fandt ud af dette. Den mand elskede hende for højt til det, selvom det var noget som automatisk måtte gøre, at han følte for at trække sig en anelse væk fra hende mest for sin egen skyld hvis det skulle være for nogens. Han lå halvt om halvt over hende og selv uden at den evige kamp for de mange tårer ville stoppe det mindste og han kunne virkelig ikke gøre noget andet end at hade det. Han havde virkelig ikke noget imod at skulle græde, men det var virkelig ikke noget som han havde kontrol over lige i øjeblikket, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hvis der var noget som han ikke kunne fordrage, så var det virkelig en mangel på kontrol og den var virkelig væk i øjeblikket. Hans hjerte hamrede som en sindssyg mod hans bryst, et sted af behag og alligevel det stik modsatte. Han kunne ikke fordrage det faktum, at hun kunne føle det som han kunne føle. Det måtte da virkelig være en forbandelse frem for at det måtte være noget af det modsatte. Det var han så sandelig heller ikke i tvivl om og det gjorde virkelig så ondt. Han følte allerede, at han var kastet ned i det store hul og at det ville virkelig være umuligt for ham at komme op. Han følte sig virkelig fortabt for første gang i hans liv! Hans overlevelsesstrategi havde jo at lade Matthew få det som han ville. Det kunne han ikke og det ville han heller ikke når det kom til Eniqa. Hun var virkelig af en alt for stor betydning for ham på denne måde. Hun vidste det og han kunne heller ikke fortsætte med at skulle løbe fra det eller benægte det. Han hævede forsigtigt den ene hånd og lod den stryge mod hendes kind. Om ikke andet, så måtte Matthew jo få lov til at ende hans liv i den anden ende, for dette ville hun altså ikke kunne fortsætte med at skjule for manden. Det var selv uretfærdig overfor ham og det ville jo også være direkte forkasteligt hvis de elskede hinanden så tydeligt og så frygtelig meget som han selv havde set at de havde gjort til nu. Det var virkelig noget af det værste. Han havd valgt at skubbe sig i baggrunden og nu skulle han også straffes for det. Han bed det virkelig bare i sig, de tanker skubbede han stille ud af hovedet. Han ville virkelig ikke tænke på dem lige nu! Han lod læberne møde hendes endnu en gang, selvom det et sted var af frivillig tvang. Om det var denne ene lille mulighed som ville blive ham skænket så måtte han jo selvfølgelig tage den til sig. Det var jo ikke fordi at han havde meget andet valg. Den anden hånd strøg roligt fra hendes ryg og over hendes bagparti, blot for at skulle få hende fuldstændig tæt til sig. Alt andet var virkelig fuldstændig ligegyldigt. Han ønskede virkelig bare at mærke hende så tæt på, bare for den ene gang. Han brød kysset lidt efter lidt. "Lad mig komme helt tæt på," hviskede han stille. Han ønskede ikke at tvinge sig på det som måtte være Matthews område, så var det virkelig alt ligegyldigt for ham. Han ønskede ikke at skulle tænke videre over Matthew lige nu. Den mand var virkelig så fjern i hans tankegang. Han følte bare den varme i det indre, og den var virkelig bare intens. Så behagelig som intet andet og det var bare ikke noget som han ville slippe. Det kunne han ikke. Han lod hovedet søge stille ned mod hendes hals som han tildelte den lange række med rolige og lette kys. Han gav efter denne gang.. for første gang i hans liv, så gav han efter.

[Deleted]

At komme på tværs at Matthew var uden tvivl en farlig ting, mange ar død for langt mindre end et som de havde gang i lige for jeblikket, men hun vidste at hun var i stand til at holde Maurus i live hun ønskede virkelig ikke at skulle se ham død overhovedet. Om Matthew elskede hende var ikke det store sprøgsmål, hun vidste at han normalt ville være ligeglad udelukkende fordi han havde havde gjort dette så frygtelig mange gange og hun gav efter den ene, men det her var anderledes, ikke kun fordi der var følelser indlbandet men også fordi at matthew var som han var lige for tiden, så knust, ville han bebrejde hende? Føle sig svigtet? Selvom hun hadede tanken om at gøre ham ondt på den mdåe og selvom hun vidste at det ville være mest fornuftigt at stoppe her og bare forlade ham, så kunne hun ikke, et eller andet tvang hende til at holde ham tæt og det var en ubehagelig tanke, også selvom hun virkelig nød den et andet sted, det samme som han måtte sidde med. Til tider måtte Eniqa virkelig indrømme at hendes lille gave kunne være en forbandelse, sådan som i aften hvor hun havde fået det ene slag efter det andet, og efter alle de slag måtte det undre hende hvorfor han overhovedet lod hende tæt på, det gjorde ondt at han ønskede hende væk, død og borte, det gjorde ondt at han måtte se på hende på den måde og ikke tro hendes ord for ærlige var de i den grad. Kampen med tårerne havde hun for lænsgt måtte give op, lydløst trillede de ned over hendes kinder, en blanding af alle de følelser der vældede ind over hende og den længsel efter ham, hun kunne ikke lade værre. Kontrollen var væk og ligeså var fornuften, det var hendes sanser, hendes instinkter der handlede herfra det var der ingen tvivl. På trods af deres lille flirt var han aldrig kommet helt tæt til hende, men nu kunne tæt ikke blive tæt nok. Hullet var de begge et stef blevet kastet i, hun var så langt ude på ahvet at hun ikke havde den mindste chance for at skulle bunde og hun brød sig ikke om det, men de måtte vel bare hjælpe hinanden? Hvad der nagede hende mest var tanken om at han et sted ikke ønskede dette, at hun tvang ham direkte tilbage i det helvede ved at handle som hun gjorde, men hun kunne ikke rive sig fri, hun kunne ikke. Før eller siden var Maurus nødt til at stoppe med at løbe, alle handlinger havde konsekvenser det var noget som hun kunne stå inde for, hun ville stå så vidt som muligt på hans side, hvad hun skulle gøre efter dette det vidste hun virkelig ikke, en ting af gangen og ligenu kunne hun ikke gøre meget end at læne sig tilbage og lade tingene ske. Halvt om halvt måtte blikket glide i ved det blide strøg over hendes kind, de slanke fingrer strøg pirrende og stille ned langs hans rygsøjle. Dette var deres mulighed og hun ville ikke lade den gå forbi, bagefter kunne han afvise hende så meget som han end måtte lyste, men tanken om at komme tæt bare en enkel gang, det var bedre end ingenting. At han trak hende tættere var intet som hun måtte stå imod, hun ville føle ham også selvom så meget måtte være i vejen ligenu, specielt den kjole hun selv måtte bære. Blikket hvilede i hans, de ord ville hun hellere end gerne efterkomme ".. Ikke hold igen.. Elsk med mig" bad hun stille som et klar svar. Hendes tone var tiggende, bedende for at han ville gøre det. Halsen blev per automatik blottet for hans sukkersøde kys, der kun formåede at sætte en brændende varme i hende. En hånd gled langsomt mod hans baghovede som for at holde ham helt tæt til sig.. Var dette bevis nok?

[Deleted]

Maurus vidste hverken til eller fra lige nu. Det havde været en uskyldig flirt og intet andet. Det var det som han havde sagt til sig selv igennem alle disse år, det var virkelig så frygtelig intenst! Han ville hellere leve alene, end det som han ville leve i det som han havde lige netop i øjeblikket, for det var virkelig ikke noget behag på nogen måde for hans vedkommende. Det var det virkelig ikke. Han var ikke som Matthew det var helt sikkert. Han tog ikke hvad han ville, han krævede ikke noget af nogen og alligevel var det ham som gang på gang skulle stå der og tage imod hammerslaget og denne gang havde det virkelig bare slået ham direkte ned i gulvet og det gjorde virkelig ondt. Han ønskede ikke at tænke de tanker mere. Eniqa var den som han ønskede helt tæt på ham og ingen anden. Det andet var forkert, trøst efter trøst for det som han ikke kunne få og sådan havde det altid været. Nu havde han virkelig bare fået nok og nu gav ham simpelthen bare efter for det langvarige ønske som han havde siddet med selvom han jo havde respekteret, at Matthew betød langt mere for hende end det som han selv måtte gøre, det var i den grad også helt sikkert. Han vidste at hvis Matthew ville være på toppen i dette, så ville han have et voldsomt stort problem. Det ville koste ham livet om ikke andet, og om det skulle være tilfældet så ville det virkelig bare være ham selv en lettelse et sted. Det var jo slet ikke fordi, at han ønskede at hun skulle være død og borte, men det havde været det som havde lettet ham meget, det var heller ikke noget som han kunne komme det mindste udenom. Det var sandhed. Der havde han halvt om halvt været i stand til at skulle give slip på hende og nu sad han der og kunne ikke gøre noget andet end at klamre sig direkte fast til det at hun var der igen. Det var virkelig forkert! Det var slet ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. At hun direkte bad ham om at elske med hende, ville han ikke lade sig sige to gange, det var i den grad helt sikkert. Nu var muligheden der for det og så ville han nyde det, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han trak svagt på smilebåndet. Det var virkelig så frygtelig mange år siden at han havde været så tæt på en anden kvinde. Han var mere romantisk anlagt og det betød normalt ikke at man tog den tur under dynerne. Han lod hånden ganske så roligt og stille vandre over hendes lår, for at føre stille og roligt op i hendes kjole, for at kunne få lov til at blotte hendes ellers så flotte krop. Hans hjerte hamrede som en sindssyg, ikke at det var noget som han kunne eller ville skjule. Det var et behag uden lige, det var helt sikkert på alle måder. Han lod øjnene glide i, selv uden at stoppe sine kys. Han havde slet ikke den samme fremgangsmåde som sin kære bror og han vidste det i den grad også, hvad end om det var noget som han ville eller ikke, så var der intet at gøre ved det. Han satte sig forsigtigt op i sengen og trak hende ganske forsigtigt med sig, blot for at trække kjolen over hendes hoved. "Jeg ønsker dig så tæt på mig Eniqa.." hviskede han stille. De isblå øjne vendte han stille mod hende og klart også med den ærlighed i minen. Det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet, det var også helt sikkert.

[Deleted]

Det var startet ud som intet andet end en uskyldig flirt da han forsøgte at holde hende ved live og ved godt mod og det vidste hun, sandheden var bare at det havde udviklet sig. Det var aldrig blevet til mere end kys men det var mere end rigeligt for at fremkalde de følelser hos hende. Matthew var hun tæt på på denne måde hver eneste dag, om ikke andet indtil han var blevet skadet på den måde af hængningen, det var aldrig noget som bare skete af sig selv, og det var det som drev hende hos Maurus, han fik magien til at blomstre, lod hende side håbløs tilbage uden at vide hvad hun skulle gøre og hvordan hun skulle handle. De blonde lokker hvilede spredt omkring hende i de blide krøller. Det var end ikke fair at samligne Maurus og Matthew på nogen måde, af de to var Maurus uden tvivl den med hjertet mens Matthew var den hårde nød og desværre fandt hun blot begge delel tilrækkende, de havde begge deres svagheder og deres styrker, ganske få var de samme, for pokker hvor var hun rodet ud i noget hun ikke kunne bunde i mere. Matthew havde gjort dette et utal af gange, med ligegyldige kvinder og det gjorde virkelig ondt på hende at hun ikke var nok, nu lå hun med Maurus og var mere eller mindre magtesløs, hun var ikke bedre selv, det ville ikke løse noget som helst, langt fra, men hun ønskede det, også selvom det ville gøre ondt at skulle erkende overfor Matthew, ikke mindst fordi at Maurus ikke blot var ligegyldig, følelserne var der. De mange moralske tanker tvang hun sig selv til at skubbe i baggrunden, hun ville ikke tænke på de fejl hun gjorde, hun ville lytte til hendes hjerte og ikke hendes fornuft, kontrollen var slupet, hun havde givet sig hen til ham, det vakte en brændende varme i hendes indre, selv hendes ører måtte brænde ved hans nærhed, hun kunne føle det. Efterhånden måtte Eniqa kende ham ganske godt, han var romantikken selv, hun var forsigtig, måden hende og Matthew plejede at gøre det på var ikke altid direkte elsværdigt, dette var vel ren længsel? Den måtte stikke så dybt at blot en omfavnelse ikke var nok, de skulle gå hele vejen, de skulle overskride grænser sammen, træde ind i den intense dans skabt af de følelser som måtte hvile. Livet ville han ikke miste det kunne hun trygt love, Matthew var ikke sådan for tiden. Hendes hænder søgte langsomt op over hans krop, farede vild af de mange muskler, hun nærmest knugede sig ind til ham i frygt for at det skulle være en drøm, at han ville forsvinde hvis hun så meget som løsnede sit greb. Selv kunne det lille træk i mundvien ikke holdes væk, hvor vidt han havde været sammen med Angel det vidste hun ikke, det ville hun ej heller kende til, hun lå her med ham nu og hun var mere klar end nogensinde, det var på tide det skete. Den hånd som måtte vandre over hendes krop skabte en sitren helt inde bag huden, hun kunen føle hendes blod koge, det steg hende til hovedet, lysten var der i den grad og den var frygtelig intens! Et suk forlod hendes læber ved hans mange kærtegn og kys, hun nød det og hun ville gøre det tydeligt. Stille lod hun sig glide op i siddende stilling med ham, tog plads i hans skød siddende på hendes knæer. Kjolen gled på gulvet, hun skænkede den ingen tanke, hjertet hamrede så stærkt, kroppen var blottet, hun vidste at der ikke var noget som helst at skulle skjule, kun de små trusser måtte dække for hendes del nu. Hans ord varmede hende virkelig, satte kun flammen og iveren yderligere op ".. Jeg ønsker at føle hver lille del af dig.." hviskede hun stille, tæt mod hans ører. Brystet blev trykket mod hans, læberne fandt stille vejen mod hans nakke og hals hvor hun måtte plante den lange række af kys, masserede hans varme hud med hendes læber ".. Røre mig som du kun har drømt om i dit vildeste" blikket faldt direkte mod hans, ganske stille måtte hun skubbe ham en smule bagud så hun ville hvile halvt over ham. Kyssene fortsatte pirrende ned over hans brystkasse, hver lille del ville hun smage, det var mere intenst end det som hun havde oplevet før.

[Deleted]

Maurus havde virkelig bare siddet med tanken om, at han aldrig nogensinde skulle få lov til at finde den evige lykke og det var virkelig noget af det vræste som han nogensinde havde oplevet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han bed sig tydeligt i læben. Det hjerte som hvilede i hans bryst, hamrede som det aldrig ngoensinde havde gjort andet, at det næsten måtte gøre ondt, det var slet ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han vidste ikke hvordan Matthew var nu, men hvis han havde været helt frisk, så havde det kostet Maurus hovedet, at skulle sidde sådan her med Eniqa som han gjorde lige nu. At hun havde haft travlt og skulle skynde sig hjem, var slet ikke en tanke som faldt ham det mindste ind lige netop nu, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Lige nu havde han virkelig bare fokus på hende og intet som helst andet og han ville virkelig bare have lov til at skulle nyde det hvad end om det var noget som det måtte kræves af ham eller ikke, så var dette.. han ville nyde det. Den ene gang han ville få muligheden til at skulle komme så tæt på hende, så var det så sandelig ikke noget som han ville lade glide fra sig. Han var den romantiske hvor af Matthew havde mystikken og spændingen. Han følte sig virkelig kedelig når han selv måtte sidde og sammenligne dem. Han hørte jo stadig meget om Matthews gamle gerninger ude i det fri, selvom det virkelig ikke var noget som han måtte elske. Tvært imod, så var det virkelig bare noget som han måtte foragte mere end noget andet! Hvor mange var det egentlig som vidste, at han i det hele taget havde en bror? Sandt, at folk kigget lidt efter ham når han var ude, men det var mere eller mindre også det, så var alt det andet fuldkommen ligegyldigt, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Han lod hende blot sætte sig ned i hans skød, selv hvor han ikke kunne gøre andet end at nyde hendes hænders vandringer. Han havde virkelig ikke noget imod at hun gjorde det lige nu.. Det ville være noget helt andet bagefter og det vidste han allerede, det var virkelig det som gjorde det hele så meget værre for hans vedkommende. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige. Han følte virkelig for at græde, og det var ikke til at sige, om det var noget som man skulle tage som noget godt eller som noget ondt. Han følte virkelig at han betrådte Matthews område og den følelse var virkelig forfærdelig nok i forvejen, for han havde altid haft respekt for det som var hans, så det føles så forkert og alligevel så frygtelig rigtigt og det var virkelig det som måtte frustrere ham selv noget så frygtelig voldsomt! Måske at han ikke lignede sin bror, men det lå der jo et sted, hvis det ikke var fordi at det havde været så frygtelig undertrykket igennem hele hans liv. Han vidste slet ikke hvad han i det hele taget ville være i stand til, hvis han havde fået samme opdragelse og opvækst som Matthew havde fået. Han spændte let og fast i kroppen som hendes hænder måtte vandre over den. Han havde slet ikke samme bygning som Matthew, han var langt mere smidig og slank, selvom han havde visse muskler, så var det virkeig ikke alverdens. Han lod hænderne roligt vandre over hendes lår, så roligt og stille, idet han blot lod sig blive tvunget ned i sengen og med hende over sig. Han sagde ikke så meget som et eneste ord, han kunne virkelig ikke. Hans hjerte hamrede som en sindssyg mod hans bryst. Han skubbede ganske forsigtigt til hends ben, så hele hendes vægt måtte ende over ham. Selv sad han jo kun klædt ved underlivet som det eneste. Hun havde jo grebet ham på sengen mildest talt og det var ikke noget som han brød sig synderlig meget om, det var i den grad også helt sikkert. Nu var det jo sket og han havde virkelig ikke reget med, at han skulle ligge der under hende som han gjorde lige netop nu. Han spændte tydeligt i kroppen i takt til hendes kys. Han lukkede hænderne let omkring sengetøjet, bare for at have noget at holde om. Han krummede tæerne let. Han nød det og det var tydeligt. "Du forsvinder for mig.." hviskede han endeligt. Hun kom for langt væk. Han ville have hendes ansigt ved sit, så han kunne se hende i øjnene under hele forløbet. Det var frygtelig upersonligt ellers.

[Deleted]

Lykken var en pudsig ting, den var ikke til at regne med og den ville først dukke op når man mindst ventede det, søgte man ville man aldrig finde den, men opgav man og stoppede med at lede efter den så stod den på døren ganske kort efter. Det var hvad Eniqa måtte håbe for Maurus at han ville finde lykken hvor end den måtte befinde sig også selvom hun et sted ønskede at det skulle være sammen med hende, men ville hun kunne sige farvel til Matthew? Aldrig, hun ville ikke kunne sige farvel til nogen af dem. Det hjerte som måtte banke imod hans bryst bankede i takt med hendes eget fast og hurtigt, næsten så hurtigt at det måtte føltes som var det på vej ud og hun kunne ikke gøre noget ved det. Matthew var syg og panikslagen og han lå derhjemme og ventede på hende, hun havde sagt at hun ville være væk for en ganske kort stund, derfor var hun kommet og med den hast i sinde, for hurtigt måtte hun være tilbage, nu trak det langt mere ud end det som hun overhovedet havde regnet med, hun vidste at han virkelig måtte ligge pnaisk ude i skoven, og hun hadede den tanke, hun ønskede at passe på ham, ønskede at berolige ham det var bare ikke den tanke som hun sad med i øjeblikket, Maurus fik hende til at glemme alt omkring det. Deres opdragelse var forfærdelig forskellig, hun var klar over at Maurus ikke var blevet så usikker bare sådan uden videre, men der var ikke nogen af dem som brød sig meget om at tale om barndommen, ligesom hende selv derfor var hun stoppet med at skulle spørge. Det lyse hår faldt over hendes ansigt indrammede det blidt. Om denne gang skulle blive den eneste så ville hun nyde hvert eneste sekund af det, give sig fuldkommen hen til ham og håbe på ikke at blive skuffet, ikke at blive afvist som han havde gjort med hende i frygtelig lang tid. Romantikken lå der, det blæste et sted udenfor og det kunne høres selv herfra, de var alene og følelsen var så intens den brændende varme han satte hende, dette var ikke noget hun havde prøvet før og det var faktisk.. Underligt. Matthew var en mand af spænding, han formåede at få hendes hejrte til at banke fordi hun altid måtte krydse hendes grænser til tider var det rart bare at hvile som nu, som hende og Maurus gjorde, også selvom det ikke var noget som hun ville nævne. Når dette var slut vidste Eniqa allerede at samvittigheden ville slå ind, kun fordi at hun gjorde noget så forkert, men det føltes rigtigt? At han havde den indre kamp med sig selv det fornemmede hun, den samme som hun havde, så forkert og alligevel så pokkers rigtigt. Han kunne se på hende nu og påstå at hun ikke elskede ham, hun brød de vigtiste principper. Hvordan han skulle røres, hvordan han nød det der var hun ærlig talt på bar bund, hun nægtede at tro at det skulle være som med Matthew, hun måtte vel blot prøve sig frem? Vægten faldt over ham, de måtte begge være dækket af det lille stykke stof, hun ville tage det væk.. Så snart hun havde fået lov at nyde hans hænder. Hans ord overraskede hende, det var langt fra hvad hun var vant til, den romantik, den intensitet, det var ikke kedeligt, ikke når hun altid måtte alt andet. De blide kys plantede hun stille langs hans hals og videre mod hans hage til hun rent faktisk var i stand til at betragte hans blik. De slanke fingrer bearbejdede hans overkrop, hun skænkede hans læber et ganske let kys, han skulle længtes efter hende som hun gjorde med ham.

[Deleted]

Maurus vidste at han virkelig bare måtte være kedelig når han stod der ved siden af Matthew, for han var på ingen måde lige så intens som den mand, det vr i den grad også helt sikkert og det var sådan som han selv ønskede det et sted. Han ønskede at have hende tæt på, men han ønskede virkelig også, at ha nvar i stand til at skulle se hende i øjnene, ellers kunne de lige så got droppe det hele allerede fra før af, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han fandt det alt for upersonligt ellers. Varmen skød virkelig igennem ham og han kunne tydeligt mærke at han selv var fristet til at skulle trække den videre, selvom han virkelig ikke havde travlt eller noget som helst overhovedet. Han havde hele natten hvis det skulle være og mere til, for han vidste godt, at Angel eller Cayenne ikke ville opsøge ham her.. Hvad pokker var det egentlig for noget som han have fået rodet sig ud i? Han ønskede virkelig ikke at betræde det som var Matthews område, for det følte han virkelig, at han måtte gøre. Hvordan Matthew måtte være i sengen, så var det tydeligt anderledes end sådan som han ville være det, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedt. Dette var virkelig så frygtelig ubehageligt. Så smuk som hun lå der, så nægtet han virkelig at skulle tænke på Matthew som måtte ligge hjemme i en mindre panik og bare vente på hende, det var slet ikke noget som han ville skænke en tanke lige i øjeblikket. Maurus havde slet ikke den samme opdragelse som Matthew havde fået det var helt sikkert, så det at de var så frygtelig forskellige som de nu måtte være, det var blot noget som måtte give fuld mening i hans eget hoved. Han kunne fortælle meget omkring Matthew, det var sikkert. Specielt det ar som han havde til at sidde helt nederst på ryggen og tæt ved lænden og over hoften - Nok ganske svært at se, men det var der - Det var Matthews fortjeneste fra dengang de havde været små. Han frygtede for sin bror og det var virkelig også med en meget god grund i den anden ende, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Han ønskede virkelig bare, at se hende i blikket når det endelig var. Hendes kys over hans hals, fik ham blot til at blotte den til hun nåede hans hage og bevægede sig mod hans læber, hvor han glædeligt måtte gengælde hendes kys og det var uden det mindste tøven overhovedet. Forsigtigt lod han hænderne vandre over hendes ryg, stille nedover hendes side, hvor hans ene hånd ganske roligt lukkede sig omkring hendes ene bryst. Han trak vejret dybt. Han følte virkelig for at skulle give sig hen til hende nu, om ikke andet så bare for at yde det øjeblik som han måtte have med hende. Denne stund som de måtte dele og det var noget som han aldrig måtte glemme. Ikke nu hvor muligheden havde budt sig, det var der så sandelig helelr ikke nogen tvivl om overhovedet. Hænderne gled roligt tilbage over hendes ryg, for at gribe ganske forsigtigt fat i trussekanten for ganske forsigtigt, at skulle trække dem ned. Hans blik søgte hendes for tilladelsen, for alt det andet, var virkelig helt uaktuelt. Han kyssede forsigtigt hendes kind, hendes mundvige og bevægede sig dernæst stille og roligt nedover hendes hals. Han lod øjnene glide i. Lige netop nu ville han virkelig ligeglad med det hele, han ville have lov til at nyde at have hende ved sig så længe, at det nu var ham overhovdet muligt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han gjorde det hele langsomt og forsigtigt. Han vidste jo trods alt ikke hvad han havde retten eller tilladelsen til.

[Deleted]

Uasnet hvordan man måtte stille Maurus op ved Matthews side så ville han aldrig blive kedelig, det var som man så på det. Matthew havde nogle værdier som fik hende til at elske ham, nogle værdier der fik hende til at binde sig til ham på den måde, han fik hende til at smile og til at le, han gav hende den spænding som hun måtte behøve, men havde også svagheder som hun virkelig måtte afsky! Sådan som hans svaghed overfor kvinder, og den skide stolthed! Og sådan var det også med Maurus, hun elskede den måde han kunne få hende til ay føle sig som en kvinde på, han kunne få hende til at føle hun var guld værd og ikke mindst så nød hun deres kommunikationsevner. Men tilgengæld så avr han svag af sind og gav alt for hurtigt op, der var fordele og ulemper ved alt derfor nægtede hun ærlig talt. At han ønskede at hun skulle se ham i blikekt var jo allerede noget nyt der, Matthew var ligeglad med den slags, han var intens ikke mindst afprøvende, noget som i sig selv var godt nok men med tiden begyndte hun også bare at glemme den lille del af hende som så frygtelig romantisk. De isblå øjne faldt i hans så identiske med hendes egne og nu forstod hun endelig hvorfor. Det var personligt, det var ikke blot en lille del af deres lille uskyldige flirt, det var langt mere, han fik hendes hjerte til at banke som intet andet satte lysten til at trække den videre. Begge var der nogen som ventede på den som havde deres tillid og de brød den i øjeblikket, man kunne vel bare sige at nu stod hende og Matthew lige? her hverken kunne hun eller ville hun holde igen, bide det i sig det havde hun gjort frygtelig meget for ham, nu kunne hun virkelig ikke mere. Det var vel også en måde for hende hvorpå hun kunne vise Maurus at han ikke var ligegyldig? Den mand som hun var sammen med sad direkte i panik hjemme i hulen og ventede og hun skyndte sig end ikke. For Matthew plejede hun at gøre sig selv, lege med hendes blonde lokker, vise hendes krop frem men her behøvede hun blot at være der, smuk eller ej det var ikke det som betød noget. Der var en grund til at Maurus var som han var og der var en grund til at Matthew nægtede at snakke for meget om sin fortid, hun havde givet op, og hun ville ikke blande sig, ikke når de ikke ønskede det. Aret var endnu ikke et som hun måtte have set, hendes blik var fokuseret på hans, kroppen var trykket mod hans varme hud, varmen gjorde hendes krop fugtig hun følte hvordan hun måtte klistre til hans. Retten havde han og til ganske meget dette var hendes egen bøn og uanset hvad der ville løbe igennem deres hoveder når det var slut uanset om han ville afvise hende eller ej så var dette ligenu og her, hun begærede ham, hendes hjerte begærede hans. Ganske forsigtigt hjalp hun ham med at skulle fjerne det tynde stykke stof. De slanke fingrer endte mod hans eneste klæde, hun så ham i blikket som hun ganske stille rev en smule ned, han lå nederst uden hans hjælp ville det ikke være hende muligt. Hans hånd om hendes bryst fik hende til at slippe et langt frydende suk, hun nød det og det var ganske klar, ligesom han selv gjorde. Til han ville give hende som hjælp hvilede de slanke fingerspidsen mod hans inderlår, kælede stille ved hjælp af blide strøg tæt mod hans underliv. Blikket gled i ved de blide kys, hun følte en sitren hans læber forlod, hvordan pokker hun havde holdt til nu var noget som hun igen og igen kunne spørge sig selv om.

[Deleted]

Maurus vidste virkelig ikke hvad han skulle stille op, det var der ingen tvivl om. Et sted var det i sig selv en temmelig skræmmende tanke. Han havde aldrig prøvet dette med kvinden som han begærede mere end noget andet. Han ønskede virkelig ikke at træde forkert, selvom det virkelig var alt for sent for ham at skulle sige det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han havde allerede for længst betrådt det område som i sit vis var Matthews og han skammede sig end ikke over det. Om det så skulle koste ham hovedet, så måtte det jo bare være sådan vel? Han var ligeglad. Kunne han ikke få Eniqa så ville han virkelig heller ikke have nogen. Alt det resterende, var virkelig intet andet end en trøst for ham, også selvom han havde været så tæt på at skulle fri til Cayenne.. så var han faktisk glad for, at han ikke havde fået det gjort. Så meget for en trøst. Han lod hænderne roligt vandre langs hendes krop og selv til hun var endt med at blive blottet foran ham. Ikke at det var noget som han havde det midnste imod overhovedet. Han forgudede hendes krop som han selv havde respekten for kvinden i sig selv som det væsen de var. De var lidt mere end blot en tur under dynerne i hans øjne. At hans kære bror ikke altid var af samme mening, var jo så en skam. Han havde selv den respekt for kvinder og deraf, var det blot endnu mere frustrerende, at han altid havde været tvunget til at skulle blive sammenlignet med sin kære bror. Arret ville han gå med til evig tid og han vidste det, selvom det ikke var noget videre kønt syn når man endelig så det. Der var en grund til at han sjældent stod med ryggen til andre, for det var også der, at det ville være synligt, og det ville han da helst undgå hvis det da var muligt for ham selvfølgelig. Han skød den tanke lidt ud af hovedet lige for øjeblikket. Det var virkelig ikke det som han ønskede at tænke videre over lige nu. Han satte fødderne roligt ned i sengen og hævede bagpartiet en anelse, så det ville være muligt at skulle få ham blottet helt. Arret havde hun jo så heller ikke været i nærheden af. Der hvilede jo så også en ganske særlig historie bag det. Spurgte hun, så skulle hun få svar, det var altid sådan at han havde haft det. Havde man modet til at skulle spørge om sådan nogen ting, så skulle han nok give hende de svar som hun måtte søge. Han kunne nemlig tydeligt gætte sig til, at det ikke var noget som man ville høre at Matthew ville forklare hende, hvis han var så indelukket, at han lod hende sidde uviden om hvilken mand han havde været hjemme i det private og omkring familien. Han vendte blikket mod hende, idet at boxerne måtte blive skubbet af. Ikke at det var noget som han havde det mindste imod som sådan. Han ønskede det. Det var desuden også meget bedre, for pladsen var faktisk ved at blive en anelse trang. Hendes mange kærtegn og kys havde allerede den klare effekt på ham, selvom han virkelig ikke greb det an på den samme måde. Han lod hænderne roligt vandre over hendes hofte og hendes side, idet han ganske forsigtigt vendte dem om. Han var ikke dominant på samme måde, som Matthew ville være. Tvært imod, han gik mere op i det, at skulle nyde det frem for noget af det andet, for det andet blev virklelig bare kedeligt i længden. Hovedet gled mod hendes skulder, idet han fortsatte den rolige række af kys mod hendes varme hud. Hans boxers blev roligt sparket af og landede et eller andet vilkårligt sted på gulvet. Han tænkte ikke yderligere over det. Han ønskede virkelig bare at nyde det og så meget som det ville være ham overhovdet muligt lige netop i dette øjeblik, det var der absolut ingen tvivl om overhovedet.

[Deleted]

Et sted måtte selv Eniqa følte sig en smule fortabt, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, der var to fantastiske mænd og de ønskede begge at hun skulle træffe et valg, et valg som hu aldrig nogensinde ville blive klar ti at skulle træffe, hun kunne ærlig talt ikke, aldrig havde hun troet på det faktum at man kunne elske to på samme tid, men det var hvad hun stod i, følelserne for Maurus var nøjagtig ligeså store som dem for Matthew, og det var faktisk ikke en specielt nem tanke. At træde forkert ville han ikke være i stand til, lige der måtte ENiqa jo erkende at hun havde været ude for langt værre ting gennem tiderne, han var så blid det var da ihvertfald ikke noget som hun ville se på som at træde forkert. Domænet var overtrådt allerede da de stod i den omfavnelse og med det intese kys det var helt sikkert og nu var de ikke i stand til at stoppe, det ærste var næsten det faktum at hun ikke kunne føle det forkert, hun kunne ikke hade sig selv for det, ikke når hun følte det rigtigt. At Eniqa var endt i den kattepine det forstod hun virkelig ikke, begge mænd ønskede ingen anden og hun ønskede ingen andre end dem, hun var blot en kvinde som så mange andre, hun var ikek den eneste af hendes slags, og det gjorde faktisk ondt at det var endt sådan med dem begge, kunne hun så ville hun i den grad få dem begge, men hvem sagde at hun ikke kunne? Tanken skubbede hun blot fra sig, ligenu ønskede hun ikke at tænke på andet end den mand som måtte hvile under hende. Hendes krop var blttet såvel som hans og ligesåvel som hun selv så havde han absolut ingen grund til at skulle skjule sig. Blikket løb over ham, hun tvang det sidste stykke stof af med hans egen hjælp. At han lystede det, begærede hende det var tydeligt hun kunne mærke hvordan hans krop reagere på hende specielt det underlig som lå tæt til hendes sådan som de måtte ligge nu. Svarene skulle hun nok søge før eller siden, et sted havde hun vel krav på sandheden? Og når Matthew ikke ville åbne munden.. Var det rent faktisk en plet på mandens stolthed? Set i Eniqas øjne så var dette langt mere end blot en tur under dynen, det var noget særligt og lige den tanke måtte hun faktisk nyde godt af. At hans hænder farede vild over hendes krop som hendes gjorde over hans gjorde hende absolut intet, det satte kun den brændende fornemmelse i hende og hun måtte endnu ikke skifte mening hun ønskede det stadig ligeså stærkt. Ganske blidt lod hun dem vendes så han igen ville hvile over hende. En hånd måtte fortsætte dne blide kælen af hans lår, mens den anden ganske stille strøg ham blidt over ryggen, at ligge så tæt med ham det var bare forkert også selvom hun virkelig måtte føle det rigtigt. Han var ikke dominant ligesom Matthew, og til tider nød hun det, bare at kunne være den blide og stille rolige kvinde som ikke altid måtte tænke så pokkers kreativt for at holde interessen ved lige. De varme læber mod hendes bløde hud, det var langt mer end det som hun kunne tackle, det lod en varme brede sig, lysten var der i den grad, men hun tog sin tid de skulle ikke forhaste sig hun ville nyde hvert sekund af dette "Jeg elsker dig" hviskede hun hæst, pusten var taget komplet fra hende, og hun vidste at de ord måtte være så forkerte at give, men hvad skulle hun gøre?

[Deleted]

Maurus ønskede virkelig bare, at skulle have muligheden til at nyde dette sammen med hende. Han vidste at han betrådte Matthews område og det var virkelig det som gjorde, at han automatisk måtte være meget mere forsigtig. Han kunne virkelig ikke fordrage den tanke og han ønskede den virkelig bare hele vejen til helvede! Han blev liggende under hende og uden at skulle fjerne blikket. Han kunne virkelig ikke få sig selv til det. Han lystede det virkelig og meget mere end det som han lystede noget som helst andet, det var der ikke nogen tvivl om. Han elskede hende, han begærede hende og han ønskede virkelig at hun skulle have det godt, hvad end om det så var måtte være med Matthew eller ham selv. Han vidst bare, at hvis Matthew ville være frisk, så stod han selv til at få hovedet kappet af ved de handlinger som han gjorde lige i øjeblikket og værre var jo, at han kunne mærke på Eniqa, at hun nød af det. Det var så forkert af fornuft, men så frygtelig rigtigt af hjerte og det var virkelig noget af det som gjorde, at det var meget værre for ham at skulle finde ud af det ene og det andet. Han kunne virkelig ikke fordrage den tanke, følelse og fornemmelse, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han følte virkelig stadig for at kæmpe med tårerne, selvom det nu kun måtte blive lettere og lettere. Det lille ønske om at se hende i blikket under hele dette foretagende, var virkelig ikke meget at forlange, men det gjorde det hele meget bedre for ham. Det gjorde det meget mere personligt og det var vel også det som måtte veje som det tungeste? Hvilke tanker som måtte gå igennem hende, vidste han slet ikke og han ønskede virkelig heller ikke at vide det. Han havde bare gjort sig den tanke, at de lå der som de gjorde nu og så tog hun videre bagefter og lod ham være - ligesom alle andre normalt ville have gjort det, hvad end om det var en tanke som han måtte bifalde eller ikke. Med andre ord, så var der virkelig ikke nogen større forventning til dette. Han spændte tydeligt i hele kroppen. Han havde selv siddet med tankerne om at finde ud af det med Angel.. nu var han slet ikke så sikker mere. Han vidste jo af hjerte udmærket godt hvad det var at han ville have, men om det nogensinde ville gå hen og blive aktuelt.. Han havde virkelig ikke travlt, han ønskede virkelig bare at have lov til at nyde det så meget som det var ham overhovedet muligt, inden det ville lakke mod sin ende. Bare den tanke var mere end nok til at jage kniven mere i hans hjerte og det gjorde virkelig så frygtelig ondt. Han kunne ikke klare, at skulle miste hende endnu en gang, specielt ikke nu hvor hun var der og så frygtelig tæt på ham, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. At høre hende sige de ord, fik blot tårerne til at fortsætte ned af hans kinder. Han kunne simpelthen ikke fordrage det i den anden ende, det var også helt sikkert. "Jeg elsker også dig, Eniqa," hviskede han stille mod hendes øre. Han tog forsigtigt pladsen mellem hendes ben, selvom han dog stadig intet gjorde for at trykke sig i. Han var ikke som sin bror, han ville bare have lov til at nyde det, lægge lidt låg på lysterne og lade det komme så stille og roligt. Hans hånd strøg roligt over hendes lår, side og over hendes hofte tilbage mod hendes bryst og kavalergang. Han respekterede den kvindelige krop meget mere end det som var kendt fra et mandligt syn og han vidste det. Han ville intet ondt gøre hende og det var noget som han stadig måtte holde så frygtelig godt fast i og nemt, det var det bestemt ikke. Det var forkert at give og modtage de ord og kærtegn og han vidste det. Det var bare hjertet som sagde ham, at det var så frygtelig rigtigt.

[Deleted]

Eniqa så virkelig ikke på sig som om hun var Matthews område, igen hun var ingen genstand på nogen måde, hun var i stand til at foretage hendes egne valg og det var hendes skyld at det var endt som dette, hun havde kysset ham med den længsel, det var hendes egen skyld og det var hvad hun agtede at forklare Matthew hvor hård den så end måtte være. Hun ønskede ikke Maurus noget ondt og hun ville ikke lade Matthew gøre ham ondt, det største problem for hendes del var at hun elskede dem begge af sind og hjerte og det valg ville aldrig blive truffet, hun kunne ikke sårer Matthew, vende ham ryggen efter alt dette, hun elskede ham og det kunne hun ikke komme uden om, hun elskede ham virkelig! Men Maurus.. Han havde lært hende så meget om livet, stået ved hendes side hver eneste gang hun beøvede det velvidende oma t han for hendes del havde været en leg, om ikke andet for frygtelig længe, nu var legen blevet med alvor og hun var ikke i stand til at skulle stoppe, hun ønskede ikke at stoppe. Med Matthew var hun lykkelig, det var der ingen tvivl om, han kunne gøre enhver kvinde lykkelig, men der var et tomt hul, et hul som blev udfyldt nu hvor hun lå så tæt med Maurus, aldrig ville hun kunne gå i en sand lykkerus uden at have det hul fyldt ud, også selvom hun et sted håbede at han blot ville finde ud af det med Angel, blive lykkelig sammen med hende også selvom det var en tanke der virkelig stak hende så dybt ind i brystet at skulle se ham med en anden kvinde, men igen hun var ikke selv bedre derfor sagde hun ikke så meget som et ord til det. Rummet var fuld af atmosfærer, det var som passionen hang så dybt i luften, selv i det mørke lokale, han var blevet grebet på sengen de burde have været på vej til Narissa nu, og alligevel måtte hun hjælpeløst hvile under ham, knuge ham ind til sig i frygt for at han ville forsvinde. Fornuften var mildest talt forduftet den lille stemme i hendes hovede der blev ved at hviske at det var forkert, men hjertet overdøvede den og nu havde fornuften ærlig talt givet op, og ladet hende ligge der uden den mindste kontrol, hun ønskede det så brændende, at føle ham så tæt på sig og på denne måde, at han ville se hende i blikket sagde så frygtelig meget om ham og om den respekt han måtte nærer for hende, det var bare ikke hvad hun var vant til, dette var hvad hun som lille drømte om, Matthew var spændende ingen tvivl men ingen kunne få sig til at føle sig mere som en prinsesse end det som Maurus var i stand til. Hvad der skulle ske efter dette kunne hun ikke svare på, men en ting stod klart; Hun ville ikke bare gå, lade som om det ikke betød noget for det gjorde det i den grad og hun ønskede at vise ham det, at dette ikke blot var en leg men faktisk hendes alvor. De store ord tvang hende til at slippe flere tårer og hun kunne virkelig ikke fordrage det! Hun hadede at græde overfor andre, vise sig svag på den måde. Blidt måtte hun sprede benene for at han ville være i stand til at få plads, Matthew ville have været igang for længst men hun nød at trække den lidt ud, at nyde det til fulde frem for bare at overstå det. Hjertet hamrede så fast mod brystet som hans hånd måtte kærtegne hendes krop, skabe den sitren i hende, hun tvang sig til at bide de direkte lyster i sig, hun ville nyde ham. Tirrnde strøg fingerspidserne ned over hans side og mod baglåret, ganske forsigtigt hvad angik hans lyster og hans krop så stod hun mildest talt på bar bund. Hun tvang hånden mellem hans lår, kærtede blidt på indsiden og så tæt ved hans underliv, uden at tage blikket det mindste fra ham. Så forkert og alligevel så rigtigt.

[Deleted]

Maurus vidste at han måtte skille sig så frygtelig meget fra Matthew på dette punkt. Han ville aldrig nogensinde kunne få sig til bare at køre derud af for fulde drøn. Han ville faktisk havde tilladelsen til at fortsætte, tilladelsen til at trække den videre herfra, og det var ikke noget som skulle være sket udelukkende på grund af det begær som så tydeligt måtte brænde i dem begge. Nej, det skulle være af hjerte og han vidste jo selv, at han ønskede det. Han havde sin egen måde at gøre det på. Ved hånden som måtte stryge over hans ryg og side, så var det næsten forundrende, at hun ikke kom i nærheden af det ældgamle sår som han havde været bærer af, siden han havde været ganske lille og sådan måtte det jo så bare være i den anden ende vel? At han havde været en trøst for hende efter Matthews bortgang på daværende tidspunkt, var han klar over, selvom det nu havde været noget som han havde valgt, at skulle bide i sig, for det andet ville virkelig ikke hjælpe ham det mindste, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han kunne virkelig ikke fordrage, at skulle ligge der som han gjorde lige nu og så alligevel.. Han kunne virkelig ikke gøre andet end at nyde det. Tårerne trillede stadig, selvom det slet ikke var på den samme måde, som det havde været tidligere. Nej, nu var han faktisk i stand til at skulle nyde det. Han nægtet at skænke Matthew de tanker lige nu. Den mand havde selv ikke været den som man kunne kalde for den skarpeste ske i skuffen og med tanke til alt det som han selv kunne have skænket hende hvis hun havde valgt, at skulle blive der sammen med ham, så var det virkelig kun med til at gøre det hele meget værre. Hun havde jo altid valgt Matthew overfor ham, hvad end om hun ville stå ved det eller ikke. Han skubbede de tanker langt ud af hovedet, blot for at kunne koncentrere sig omkring Eniqa. Den kvinde var virkelig det mest værdifudle i hans liv, det var der ikke nogen tvivl om. Så meget havde ændret sig for ham. At Cayenne var dukket op, Angel boede ved ham.. Han sad da i en betydeligt større kattepine end det som Eniqa nok lige kunne forestille sig. Han ønskede lykken og den kunne han ikke få. Det var den tanke som faktisk var noget af det værste som han i det hele taget kunne komme i nærheden af lige for øjeblikket, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om lige i øjeblikket på nogen som helst måde overhovedet. Den ene arm sneg han stille og roligt omkring hendes liv, blot for at skulle have hende tæt på sig. Jo tættere på ham, som hun kunne komme, jo bedre var det i allerhøjste grad. HAn lod kyssende fortsætte op over hendes hals og kind idet han roligt søgte mod hendes læber endnu en gang. Han længtes allerede efter dem og den følelse var virkelig ikke noget som han kunne komme udenom. Han kunne lige så godt bare give sig hen til det hele, for det ville gøre det meget nemmere, uanset hvor forkert det så end måtte være, så var der virkelig ikke noget som han kunne gøre ved det. Han ville bare ikke trække den videre, før hun direkte kunne fortælle ham, at han godt måtte. Det havde altid været sådan for ham, for han ønskede virkelig ikke at træde forkert, han ønskede bare at nyde det og i dette tilfælde, så ønskede han at trække den så langt ud, som det var ham overhovedet og menneskelig muligt. Matthew var den spændende og han havde altid været den kedelige, sådan havde det jo altid været, så hvad var grunden til at skulle tænke anderledes nu? Han var ikke frembrusende eller dominant på nogen måde. I hans øjne, så var det en rolle som skulle gå på skift mellem dem, da det gjorde det hele meget mere interesseant. Han fandt frem til hendes læber og skænkede dem et næsten sultent og lidenskabeligt kys. At det havde været meningen, at han skulle være væk i dette øjeblik, på vej til skoven eller ligge død, var en tanke som et sted skræmte ham. Underlivet mødte hinanden, brystet mødte hinanden, men han nægtet at skulle trække den videre på nogen som helst måde overhovedet. Hjertet hamrede som intet andet end en sindssyg. Han nød det også selvom han vidste at det var så forkert.. Men hjertet sagde, at det var så frygtelig rigtigt.

[Deleted]

Matthew var hurtig og let på tråden, et forkert smil, et lille glimt i blikket, eller den rette påklædning og han ville være igang inden hun var i stand til at tælle til ti, det var fyrgtelig hurtigt overstået hvis ikke hun selv fandt en måde at trække den ud på og lige den del var hun faktisk ikke meget for at det skulle være dne form af hastværk når hun lå som dette med Maurus. Et sted var det meget mere hende, langt mere den kvinde som hun havde vært før. Hun havde hadet Matthew i så mange år, alle de gange han rørte hende måtte hun ligge og længtes efter den rette kærlighed, den som ville tage sig god tid, den som ville se hende i blikket og nu lå hun der.. Han kærtegnede hendes krop som havde det været noget så frygtelig dyrebart, han så hende i øjnene, søgte hendes grænser, elskede hende selv på dette punkt, og det var noget som hun i den grad måtte nyde uanset hvor forkert det måtte være. Hun var ingen genstand dette var hendes eget valg og nu lå hun der, så tæt knyttet til ham. Den fremstående ar efter barndommen søgte hun let over, men enhver mand måtte have sår og hun ville ikke bryde op for at spørge ligenu måske senere når hun havde hvilet i hans favn lidt, om han ønskede at hun skulle være der om ikke andet, bad han hende at gå så ville hun gøre det og han ville få fred. Tårerne var udstoppelige, hendes kinder var våde af alle de salte tårer som forlod hendes egne men om det var af de ord han havde kastet i hovedet på hende eller om det rent faktisk var af glæden og behaget ved at ligge her med ham, det var noget som hun ikke længere var i stand til at skulle besvare. Matthew var virkelig ikke den skarpeste ske i skuffen, kendte hun ham ret så ville han end vælge at se igennem fingrer med dette udelukkende fordi han selv havde været langt værre, hvad der så gjorde dette kun mere sårbart end det som han havde gjort, var at det ikke blot var en ligegyldig mand der lå under hende, det var en hun elskede, en som hun måtte holde af. Alle tankerne var så langt væk, det var forkert hun sad midt i en kattepine at Maurus så måtte gøre det samme foruden Angel det var hun slet ikke klar over, hun ønskede ham lykkelig, hun ønskede at være den som gjorde ham lykkelig men det samme ønskede hun jo med Matthew? De mange søde kys satte en sitren under hendes hud, lysten bankede for hvert hjerteslag hendes hjerte hamrede, der var intet at gøre ved det og hun ønskede ikke at gøre noget ved det, jo tættere han kom hende, jo flere steder hans hænder fik berørt, jo flere kys hun kunne tildele hans læber jo bedre for hendes del. At de lå så tæt men uden at trække den videre det var virkelig uudholdeligt! Hun kunne føle hans underliv så tæt presset mod hendes, og alligeevel så blev det ikke tæt nok for hendes del "Tag mig tæt.." hviskede hun i en intens hvisken mod hans ører. Han tog pusten fra hende, der var ingen grund til at hæve stemmen. Fingrene kærtegnede hans inderlår og tæt ved hans underliv som hun kunne nå, stille måtte den igen finde vejen op over hans ryg, inden læberne mødte hendes. Hun gengældte uden at tøve det kys, ligeså grådigt men ikke mindst længselsfuldt, som kunne hun ikke få nok af de læber. At nyde det var forkert af fornuften.. men det var hjertets stemme der talte.