meet agine under the sun

[Adeline Magarita Jakson]

Solen var allerred gleden lidt op på himlen, men morgen dukken hang stadig i det høje græs og skinde som små perler, vinden var stadig en smule kølig og det blæst lidt mere. oppe i himlen svæve sky med adeline siden på hendes ryg, hun nød vinde i håret og holdt godt fast i sky mens de nærme sig græsmarken hun smile og glæde sig sådan til at se damon igen, hun hade allered rød kinder. sky brøle fare truende og det fik adeline til at vogne op fra sin små drømmer riger, hun trak svært. og var lidt på den vinden suse for hendes øre at det var svært at høre hvor fjenden var, dem der angreb var en lille flok dødsengle. adeline hade lagt mærke til de mørke væsner virkelige var begyndt at angribe tit, også selv i de neutrale lande. sky bed efter dem og baske med de stor vinger hvor adeline bare prøve at beskytte sig selv, dødsengle hade spyd som våben hvilke var farlige for både sky og adeline, sky hade stadig ikke lært at spy ild, tros hun var moden nok til det og hendes kirtler der skulle hjælpe med at lave ilden var fuldt modne, en døds engle fik slog adeline af sadlen og nu hang klynge hun sig til sky's hale, sky brøle i håbe på at skræmme dem væk og får at nogle kunne komme at hjælpe dem, adeline holdt fast og hade stadig svært i hånden "HOLD UD SKY!" råbt hun og knuge sig til halen, sky var ramt enkle steder og adeline kunne mærke sky hade smerter og sky prøve samtidig at søger for adeline ikke faldt af halen, men adeline gled mere og mere af hun tabt svært der styrte mod jorden, en dødsengle hev i adelines ben, for at få hende til at slippe sky, de vist at vis de skaffe trænerne af landen af vejen ville der ikke være nogle at træne ny tropper.

[Deleted]

Damon havde virkelig været ekstremt ivrig efter at skulle få lov til at møde Adeline igen. Han så virkelig bare så meget frem til det! Lige så snart, at han var vågnet op på Castle of Light, havde han valgt at tvinge Kildaria til luften for at søge mod græsmarkerne hvor de havde mødt hinanden sidst. Han så virkelig bare så meget frem til det lige netop nu. Det var jo en helt utrolig tanke! Han havde aldrig nogenisnde haft det på denne måde før, og det var virkelig bare noget som han gerne ville nyde ,det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet.. Han var kommet op på Kildarias ryg, idet hun satte af fra jorden i den store have i Procias og søgte stille og roligt i retningen af græsmarkerne. Han kunne virkelig ikke vente på det! At de kom over himlen, så kunne Kildaria tydeligt se, at der var noget rivende galt. *Der er noget galt, Damon. Hold fast,* bad hun med en fast tone. Hun brølede kraftigt op og satte kursen direkte mod dem. Damon lukkede hænderne fast omkring seletøjet. Han var efterhånden vant til den form for turbulens når Kildaria måtte lave sine stunts i luften, selvom det i den grad kun var noget som hun gjorde, når det var nødvendigt, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. *Hvad sker der?!* endte Damon med en fast tone til hende. Kildaria svarede hende ikke, hun havde selv sat den tydelige kurs direkte i retningen af Adeline som måtte klamre sig fast til Skys hale og det var tydeligt at se at det var ved at gå galt. Kildaria bed kraftigt ud efter dn dødsengel som havde taget fat i Adeline, så hun kunne glide ned og sidde ved Damon, så hun selv ikke ville ende med at falde ned. To store drager ville de næppe kunne gøre noget ved de dødsengle! De skulle bare holde sig væk! Damon så op, selvom det virkelig ikke var muligt for ham, at skulle se noget som helst. Han mærkede Adeline, da Kildaria tydeligt måtte forklare ham, hvad der foregik omkring dem, samtidig med, at hun måtte koncentrere sig om at holde sin egen rytter sikker. *Tag fat i hende, Damon* bad Kildaria med en alvorlig stemme. Damon gjorde det. Han lod armen glide omkring Adelines liv og trak hende ned på Kildaria og ind mod hans egen favn, uden at han slap seletøjet. "Er du okay?" spurgte han dæmpet og med en klar bekymring i stemmen. Kildaria brølede kraftigt op endnu en gang. Hun kunne heller ikke benytte sig af ild endnu. Hun svingede den lange hale og den lange hals, samtidig med at hun bed efter dem, hvor hun jo faktisk måtte ramme adskillige af dem.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline klammer sig til halen og kunne mærke hendes greb var begyndt at gi efter, sky reager på brølet og brøle selv igen mens hun bed efter dødsenglen, adeline hørte det osse og hade rette hovedet mod brølet mærke med et hun ikke længer hade fat om halsen og lande på noget andet, hun mærke snart en arm om live og en velkendt stemme, "damon.." sag hun stille og tog forsigtig fat i hans tøj, jo det var ham hun kunne kende stemme og hans duft. "jeg har det fint men Sky er såret!" hun lød bange og det var hun for vis sky død ville hun give sig selv skylden for det, sky fik øje på adeline var i god hænder begyndt nu at bide voldsomt efter dødsenglen og slog med halen og flyve efter dem, kildaria hade bidt 2 ihjel og sky hade sloget 2 ned. dødsenglen trak sig tilbage med sky vredt lige i hælen af dem, før hun vendt rundt og lidt klods fløj ned og lande i det duk våde græs og puste og kigge på sin sår i siden og vingerne hade de særlig gået efter, adeline holdt fast i damon og ville ned og være hos sky hun var sårt og hun måtte tjekke hende om hun var okay.

[Deleted]

Damon låste grebet omkring Adeline allerede med det samme, for at sikre sig, at hun sad godt og trygt ind mod ham. At hun var bekymret for Sky kunne han udmærket godt forstå. Det samme ville han i den grad også have gjort, hvis det var Kildaria som havde stået i denne sitaution, men meget kunne man jo trods alt også sige. Sky passet i det mindste sit arbejde ved at passe på sin rytter, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han nikkede blot til hendes ord og fik styret Kildaria ned mod jorden, for at gå ind for den landing som skulle til. Ikke at der var noget andet som han direkte ønsket lige nu. Sky havde brug for Adeline og omvendt, det var der i den grad heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Kildaria landede lettere tungt, for selv hun var endt med at skulle blive forpustet. Damon hjalp Adeline stille ned på jorden, så et ville være nemmere for hende, at skulle komme hen til Sky. Hvis han havde vidst, at det var dette som skulle ske, så havde han aldrig nogensinde bedt hende om at skulle møde ham lige her og lige nu, det var i den grad også helt sikkert. "Jeg ... jeg beklager virkelig, Adeline.." hviskede han med en dæmpet stemme. Ikke at det var noget som han ville lægge det mindste skjul på overhovedet. Kildaria lagde sig ned og holdt vingerne oppe mod luften, så de ikke ville være i vejen for nogen af dem. Hun brummede svagt og vendte blikket næsten bekymret i retningen af Sky. Det så nu ikke for godt ud alligevel.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline sad hele tiden og knuge sig ind til damon mens de var i luften, hun sag ikke et ord. hun ville bare ned til sky og være hos hende, da de lande og damon hjalp hende ned skynde hun sig bare ud af hans arme og løb hen mod sky "Sky! er du okay" hun skynde sig hen til sky der brumme *jeg har det helt fint.. det bare nogle skrammer* adeline hade armen om sky's hals "det ikke bare skrammer du skal ikke lyv for mig..dumme øgle" adeline snøfte og trykke sig ind til sky der lag hovedet om hende og nusse hovedet mod hendes ryg, *køl nu ned adeline jeg skal bare hvile mig.. og var det ikke også meningen du skulle hygge med din lille kæreste* adeline rødme "han er ikke min kæreste" sag hun stille og håbe ikke damon hørt hende det ville vær pinligt. hun bed sig i læben og dreje hovedet i den retning hun hade løben i og fjerne tåren fra øjne mens hun blev ståenden hos sky der lage hovedet i græsse og trak vejer dybt.

[Deleted]

Damon var faktisk grebet af en mindre skyld, for det var vel også et sted hans skyld, at de var endt med at blive angrebet på denne måde? Han havde jo bedt hende om at møde ham her og et sted så skammede han sig faktisk over, at han ikke havde været der til at beskytte hende! Han bed sig let i læben, da hun bare uden tøven, rev sig ud af hans arme og stormede hen til Sky. Ikke at han kunne klandre hende, han ville have gjort nøjagtigt det samme, hvis det havde været ham som havde stået i den situation, det var i den grad også helt sikkert, hvad end om det var noget som han ville stå ved eller ikke. Han sukkede stille og følte sig et sted temmelig hjælpeløs faktisk. han kunne virkelig ikke fordrage den tanke som det havde efterladt ved ham, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Han kravlede selv stille ned af Kildarias ryg. Kildaria rejste sig blot og lagde sig hen ved Sky. De skulle nok holde øje, det var han sikker på, selv på trods af Skys tilstand, så var han klar over, at det sikkert også gjorde, at hun ville være mere opsat på at holde øje med hvad der skete omkring dem, det var i den grad også helt sikkert. Ikke at han havde hørt noget af det som Adeline havde sagt, det var der heller ikke nogen tvivlv om. Han gik stile mod der, hvor han var sikker på, at han kunne høre hendes stemme. "Adeline? Jeg.. jeg beklager virkelig.." begyndte han med en dæmpet stemme. Ikke at det var noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han hadet virkelig den tanke! "Jeg burde have vidst, at det kunne gå så galt.." afsluttede han stille. Han stoppet stille op og lyttet.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så mod ham og begyndt at gå hen til ham, hun rakte hænderne ud og fik lagt hænderne på hans kinder. "du kunne ikke hvide det.. det kunne kun jeg.. det farligt at være træner for tiden.. jeg burte have bedt os om at møde et andet sted" hun sukke og så ned "men jeg vare bare helt oppe og køre og glemt at tænke på sikkerheden og hvad tid det var vi lever i.. det min egen skyld.. ikke din på nogle måde" hun så op på ham og kysse ham forsigtig på munden i lidt tid før hun stoppe, hun rødme og fjerne sin hænder fra hans kind, "jeg virkelig ked af det" sag hun og tog sig til armen, hendes snit sår hade det beder efter dagen før. hun satte sig ned i det duk våd græs og lag armen om sig selv og snøfte lidt og følte det hele var hendes skyld.

[Deleted]

Damon stod fuldkommen stille, da han kunne mærke, at Adeline var kommet hen på ham. At hun tog fat omkring hans kinder, fik ham virkelig bare til at skulle lukke øjnene. Det var virkelig bare behageligt som intet andet lige nu, det var i den grad helt sikker. Han sitrede let ved det. Det var faktisk noget som han havde savnet temmelig meget i den tid hvor de havde været adskilt, det var i den grad også helt sikkert. Han vendte blikket stille og roligt i retningen af hende og uden, at skulle se det mindste væk overhovedet, det var også helt sikkert, selvom han slet ikke var i stand til at se det mindste. Hendes ord var ikke noget som på nogen måde gav mening for ham. Selvom han udmærket havde vidst og kendt til, at det var farligt, at skulle være ude i denne tid. Det var noget som var kendt for alt og alle efterhånden og nu havde de jo bare blot fået det bekræftet. Kysset som hun skænket ham, var noget som kom fuldkommen bag på ham. Han besvarede det dog selv med den største glæde inden hun selv valgte at bryde det - I hans øjne, så skete det i den grad også alt for hurtigt. Han åbnede øjnene stille igen, selvom han absolut intet kunne se. Han gik stille ned på hug lige ved hende, fumlede rundt for at skulle sætte sig bag hende, hvor han igen stille lagde armene omkring hende. "Det skal nok gå, Adeline.. sådan er det jo," sagde han stille. Han trykkede hende forsigtigt ind til sig og lukkede øjnene roligt igen. "Det er slet ikke din skyld.. Jeg bad dig jo trods alt også om at møde mig her," påpegede han stille. Det var bestemt ikke noget som hun skulle påtage sig skylden for!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline mærke han kom om bag hende og lag armen om hende, hun så tilbage mod hans stemme og lag hænderne på hans arme, det her hade hun savne som bare løgne. hun lukke øjne hun svare ikke på det han sag, hun ville nyde han var hos hende. nyde den fred de hade lige nu for hvem vist hvornår de ville blev forstyrret igen, "måske.. skulle vi søge et andet sted hen.. hvor vi er mere i sikkerhed ind her i det fri.. jeg ved bare ikke om sky kan flyve" hun sukke og trykke sig ind til damon og tog hans hånd og kysse hans ene finger, hun hade savne ham så meget bare den kort tid de hade være adskilt, hun sukke og holdt hans hånd i sin. der var en sætning hun ville sig.. men hun kunne ikke.. ikke i nu det var for tidlige.. hun vente til det rette øjeblik lige nu ville hun bare nyde hans selvskab igen lige som dagen før og prøve at være mere glad, mens sky lå og tog en lur.

[Deleted]

Damon havde virkelig savnet hende. Han ville lyve hvis han ville påstå at det hang sammen på nogen anden måde, det var i den grad også helt sikkert, det var der ingen tvivl om overhovedet. Han kunne virkelig ikke lade være med at smile. Hun var virkelig bare en ganske særlig kvinde for ham, det var der så sandelig ikke nogen tvivl om. Han ville lyve hvis han ville vove at påstå noget andet. At hun tog hans finger og kysset den, fik ham virkelig bare til at smile. Det var slet ikke noget som han kunne komme udenom overhovedet. Han lagde hovedet tæt ved hendes. At være her, var vel deres valg, hvis Sky ikke var i stand til at flyve, så ville det så sandelig ikke komme på tale, at skulle efterlade hende herude, det var der så sandelig ikke nogen tvivl om! "Vi kan blive her, hvis Sky ikke kan flyve, Adeline," sagde han stille. Han ønskede virkelig ikke at efterlade en drage, for han kunne jo selv se hvilken betydning som Kildaria havde fået for ham, og det var noget som han aldrig nogensinde ville være i stand til at skulle slippe igen, det var i den grad også helt sikkert, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Hvad hun brændte inde med for at sige, var slet ikke noget som han vidste. Han vidste blot, at han selv havde noget som han ønsket at fortælle hende, det var der heller ikke nogen tvivl om. "Vi efterlader ikke noget så værdifuldt som en drage bag os.. specielt ikke din," afsluttede han roligt og med en ganske så bestemt tone.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline sad stille og mærke hans hovede kom tæt ved hende, og hun holdt øjne lukke og nød det bare så meget. hun holdt stadig hans hånd som hun hade give et kys, og slappe lidt af i kroppen i for hold til før. hun nød at side samme men ham det var så dejlig at side her i det duk våde græs, med vinden i håret og morgen solen i ansigt, hun sukke stil og sag ikke noget. hun vist godt de måtte blive sky kunne ikke komme nogle steder før om nogle timer når sårenden hade lukke sig lidt, hendes vinger ville tage længst tid at heale hvilke kunne betyde sky måtte holde sig til at gå rundt i verden. hun lag hans hånde hun hade i sin tilbage om hendes mave hvor hun nusse den med sin egen hånd og nød bare hans selvskab, han var i den grad savnet i hendes verden, hun smile for sig selv og sad bare stille og nød han ville holde sådan om hende og være sammen med hende i det hele taget.

[Deleted]

Damon ville i den grad lyve hvis han nogensinde ville påstå, at han ikke havde savnet hende, for det havde han i allerhøjeste grad! Han havde virkelig bare set frem til det, at skulle have hende så tæt på sig igen. Så tæt at han kunne lægge armene om hende og selvfølgelig, så ville han nyde det, så længe, at det var ham overhovedet muligt, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han smilede et stille smil og lukkede øjnene. Hovedet lod han roligt søge mod hendes skulder og med den samme ro i ansigtet og i kroppen. Han havde den fordel, at han faldt temmelig hurtig til ro efter en sådan hændelse, selvom han nu stadig havde det skidt med at skulle have bedt hende om at komme hertil. Han smilede et stille smil og lod hånden roligt nusse hendes mave, da hun igen måtte lægge den der. Hun kunne lide det. Det var i alle fald det som han ville tolke ud fra dette, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han plantet et forsigtigt kys mod hendes kind. "Vi sidder her til Sky atter vil kunne flyve.. Jeg går ikke fra dig før," sagde han dæmpet og ikke mindst også med den klare ærlighed i stemmen. Han ville aldrig nogesnsinde kunne finde på at skulle lyve for hende, det var i den grad helt sikkert!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline sad roligt og nød det hele så meget, hun mærke hans hovede der lag sig på hendes skulder. og rødme da han kysse hende på kinden, og mærke hendes krop nærmest fik et gys gennem sig. hun smile og lag blidt hovedet mod hans og hade det så godt "tak damon...tunsinde tak" hun smile og gav ham et lille kys på kinden som tak, hun putte sig godt ind til ham og sukke stille. han var dejlig lun at ligge op, sky sov tungt og hendes vinger lå folde ud på jorden så de samle varme til hendes store kolde blodig krop, adeline holdt blidt om damon's hænder og smile blidt med lukke øjne, hun snuse til ham uden han opdage det. hun smile og sag stille, "fryser du" spurte hun og så på ham.

[Deleted]

I Damons øjne, var der virkelig ikke noget at skulle takke for. Det skulle da bare mangle! Han ville da aldrig nogensinde kunne drømme om at skulle tvinge hende herfra nu og op i luften for bare at søge væk, når hendes drage havde det på denne måde. Det kunne han vitterligt bare ikke få sig selv til, det var i den grad også helt og fuldkommen sikkert, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Han sendte hende blot et varmt smil og trykkede hende ganske så forsigtigt ind mod sig. Han havde virkelig savnet hende og det var virkelig noget så grusomt, at man skulle tro, at det var løgn! Han åbnede øjnene, også selvom det virkelig ikke spillede nogen rolle for hans vedkommende, for han var stadig ikke i stand til at se hende. Når han var sammen med hende, så var det egentlig også lidt ligemeget. Han strøg roligt og stille hendes mave og lyttede blot til hendes ord, hvilket fik ham til at skulle ryste ganske så stille og roligt på hovedet. Alt andet var slet ikke noget som kunne falde ham det mindste ind. "Der er virkelig ikke noget at takke for, Adeline.. vi sidder jo trods alt fint her og Kildaria holder vagt i tilfælde.. Jeg lader virkelig ikke noget ske dig igen," hviskede han stille. Han holdt forbandet meget af hende og meget meree end det som man burde eller skulle efter så skræmmende kort tid, selvom der nu ikke rigtigt var noget at skulle gøre ved lige netop denne sag, det var i den grad også helt sikkert. Han lod hovedet hvile ganske roligt ved hendes skulder, hvor han ellers bare blev siddende og lyttet til hende og det som skete omkring dem på denne måde.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline trykke sig lidt ind til ham som han trykke hende ind til sig, hun smile og var så glad for han var der hos hende. hun sukke glad og lytte til hans hjerte slag og holdt kærligt om ham så han ikke frøs, hun så op på ham og kysse ham på kinden "stadig tak" sag hun stille og så ned men det hjalp jo ikke da hun jo intet ville kunne se, hun tog hans hænder og holdt dem i sine så de dele hånd varme, hun blev berolige af hans åndedræt og rolige hjerte og var i en lille himmel når han ville være hos hende sådan her, hun vist hun måtte sig det til ham. sig hun var dybt forelsket i ham men de hade kun kendt hinanden i en dag og hun ville ikke ødelægge noget, det ville være en katastrofe vis det skete!.