meet agine under the sun

[Deleted]

Damon følte sig atter hel ved at skulle have hende så tæt på sig, som det han havde lige i øjeblikket og det var i den grad også noget som han var så utrolig glad for, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Det havde virkelig bare været Adeline som han havde haft i tankerne siden han var taget hjem i går og han havde virkelig bare glædet sig til at skulle se hende igen! Hvilket nok så tydeligt havde genspejlet sig i hans reaktion, da han havde fundet ud af, at hun havde været her, selvom dette ærlig talt slet ikke havde været noget som han regnede med. Han smilede og vendte blikket stille mod hende. Han plantet et forsigtigt kys mod hendes kind og trak hende helt ind i hans trygge favntag. Han ønskede virkelig at beskytte hende og med alle de midler som han nogensinde ville være i stand til at skulle gøre det mindste brug af, det var i den grad også helt sikkert og på alle tænkelige måder overhovedet. "Jeg har bare savnet dig," edte han stille. Det i sig selv, var virkelig en ren og skær sandhed og på alle tænkelige led overhovedet.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline rødme da han kysse hende på kinden, hun mærke han trykke hende tæt ind til sig og smile og nød hans varme krop. hun lag hovedte mod hans bryst tæt på hans hals og lukke øjne "jeg har også savne dig rigtig meget" hun hold hænder på hans arme ganske blidt. hun sukke og blev helt søvnig af at side sådan det var så dejligt at ligge op af ham, sky sov tungt og man kunne høre hende trække vejret. "damon..h-hvad syntes du om mig.. sådan bare efter du har mødt mig for blot en dag siden." hun bed sig i læben. og holdt ansigt på hans bryst og lytte til hans rolige hjerte mens hendes banke en smule hurtigere mod hendes bryst og fik hende til at blive lidt nervøs. hun vente på hans svar og var lidt nervøs over hvad han ville sig til hende og hvad der ville ske.

[Deleted]

Damon blev roligt siddende og med hende i favnen. Han var virkelig bare glad for at sidde der sammen med hende. Han lukkede øjnene, da hun lagde hovedet tæt ind mod hans hals. Han var virkelig bare glad for, at skulle have hende så tæt på sig igen. Han sukkede dæmpet. Ikke fordi at han var træt af noget eller noget som helst, men af lettelse over at kunne have hende ved sig igen. Hendes spørgsmål kom dog en anelse bag på ham. Han åbnede øjnene stille og vendte blikket roligt mod hende. ".. Hvad jeg synes om dig?" spurgte han stille og ikke mindst med den mindre forundring i stemmen, som man bare ikke kunne tage det mindste fejl af overhovedet. Han trak vejret dybt og vendte blikket stille frem for sig, selvom han slet ikke kunne se det mindste alligevel. Et stille smil bredte sig roligt på hans læber. Det var slet ikke noget som man skulle kunne tage det mindste fejl af overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. "Jeg ved slet ikke hvor jeg burde begynde.." Han slap hende roligt med sin ene hånd og lod den gnide roligt og tænkende mod hans egen hage. "Du fik mig til at smile alleredde da du faldt over mig.. Vi faldt i så god snak at jeg måtte sidde med det uendelige store ønske om at se dig igen.. Her sidder vi.. og jeg føler mig atter hel.. Du gør mig glad.. Du lader mig sidde med en følelse af at være normal.. og jeg elsker det. Jeg holder virkelig af dig, Adelin.. det håber jeg virkelig, at du ved," sagde han stille og ikke mindst også med den ærlighed i stemmen.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline sad stille og lytte, hun smile stille og holdt sig bare godt ind til ham. hun holdt den ene hånd på arm der stadig var om hendes mens den anden hånd lå på hans bryst, "tja nu ved jeg det i vært fald" hun smile, og nusse ham lidt der hun smile og sad og så roligt op på ham mens hun lytte til hans hjerte slag, det var en behagelig lyd i hendes øre. hun sad stille og mumle stille "jeg holder også meget af dig" hun holdt hovedet bed hans hals og lukke øjne og sukke ganske svagt hun nød virkelig det her, og det var ikke noget hun kunne skjule. hun holdt øjne lukke og slappe helt af i kroppen, så afslappe hade hun ikke været siden hun var lille hvor hendes forælder passe på hende.

[Deleted]

Damon vidste virkelig ikke hvad hans ord gjorde ved hende, men han kunne virkelig ikke være noget andet end ærlig overfor hende, det var der i den grad heller ikke nogen tvivl om overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Han trak vejret dybt og holdt hende godt og trygt ind mod sig, det var så sandelig heller ikke noget som han ville eller kunne komme det mindste udenom overhovedet, det var heller ikke noget som han kunne om han ville eller ikke. Han åbnede øjnene stille og vendte blikket stille og roligt ned i retningen af hende. Han kunne vitterligt ikke lade være med at smile eller noget som helst, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. "Nå.. nu hvor jeg har fortalt dig mine store hemmeligheder.. så fortæl mig dine.. Hvad synes du om mig? Efter at have kendt mig i et døgn?" spurgte han videre. Han var nysgerrig. Bare spørgsmålet alene fik hans hjerte til at slå mere og mere fast mod hans bryst, det var slet ikke noget som han kunne komme udenom. Han var usikker, ingen tvivl om det, samtidig med, at han var så forbandet nervøs! Han låste grebet forsigtigt og meget stille omkring hende for at trykke hende mere tæt ind mod sig selv. Han lyttede selv til hendes vejrtrækning, hans hånd hvilede tæt ved hendes bryst, s han kunne næsten mærke hendes hjerte måtte slå mod hans egen hånd og han nød virkelig af den følelse, det var slet ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han lukkede øjnene stille og roligt og uden at fortrække så meget som en eneste mine.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline nød virkelig at side så tæt ind til ham, adeline rødme da hans spurte hende det samme spørgsmål. mund hun skulle sige det nu eller lade vær, hun bed sig i læben og trykke sig lidt ind til ham, men vist hun var nød til at svare ærligt. hun holdt sig lidt ud fra ham og så lidt ned og bed sig i læben, "j-jeg" begyndt hun før hendes tunge slog knuder på sig selv, hun trak vejer dybt og sag så "jeg elsker dig rigtig meget!" hun sag det ekstremt hurtige i håbe om han ikke hørte det meste af det, hun gemte sit ansigt i hænderne og bed sig i læben og var så flov over hun ren faktisk sag det til ham, tros de kun hade kendt hinanden i 1 hel dag næsten, hun sad stille og troede hendes hjerte var gåede i stå for hun kunne ikke mærke hun trak vejer eller at hjerte slog som en sindssyg.

[Deleted]

Damon var da nysgerrig ligesom hun selv måtte være på ham. Han havde svaret og så ønskede han da selvfølgelig at få svarene igen, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville eller ikke, så var der jo ikke rigtigt noget at gøre ved det. At hun trykket sig ind til ham som det første og direkte bare måtte tøve i hendes ord og i hendes udtalelse, var jo heller ikke noget som han direkte måtte bryde sig om. Han bed sig let i læben en anelse usikkert. Hun skræmte ham en anelse lige der. Hendes ord var dog noget som for alvor måtte få hans hjerte til at slå mod hans bryst og med en varme som måtte brede sig noget så frygtelig voldsomt i hans krop og i hans sind, det var slet ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. "..Vent..? Hvad sagde du lige der?" spurgte han stille og ikke mindst med en lettere usikker stemme. Han måtte virkelig bare høre de ord igen. Han slap hende stille, som hun valgte at skulle give slip på ham, selvom det virkelig ikke var noget af det som han brød sig meget om, det var i den grad også helt sikkert og på alle tænkelige måder overhovedet. Han fumlede forsigtigt for at finde hendes hænder, hvor han blidt måtte tage dem i sine egne. Han trykkede omkring dem ganske forsigtigt. "Kan du gentage det?" spurgte han stille og ikke mindst bare med en let håbefuld stemme. Det var slet ikke noget som han kunne eller ville det mindste overhovedet.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline rødme og så ned og bed sig i læben, og fortrød virkelige hun hade sagt det til ham allerred, hun mærke han tog hendes hænder og hendes hjerte hammer som en gal lige som hans, hun ryste svagt og så på ham selv om det ikke gjorde nogle forskel, "j-jeg sag" hun rødme og holdt fast i hans hænder "jeg sag..at jeg.. elsker dig meget " sag hun igen hurtige mens hun mærke hejrte slog hårdt og nærmest brutalt, hun så ned og trykke sig ind til ham "udskyld jeg ved godt det for hurtige og det var dumt af mig og sige det men jeg ville ikke lyve" adeline holdt fast i ham mens hun rødme og enkle tåre trille ned af hendes kinder, hun håbe ikke hun hade ødelagt noget mellem dem, han betød meget for hende og han var så sød ved hende at det var helt vidunderligt. og det ville knuse hende vis han skubbe hende væk og ikke ville kunne lig hende mere, for hun holdt meget af ham som han var de forstod jo hinanden da de begge var blinde og drage rytter hun snøfte svagt og holdt hans hænder i sine.

[Deleted]

Damons hjerte hamrede som en sindssyg mod hans bryst, det var slet ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han var dog stadig ganske rolig selv ved at kende til den hemmelighed. Han måtte virkelig bare være temmelig sikker på at han havde hørt helt rigtigt! Han lod hende blot putte sig ind mod ham, han kunne virkelig ikke få sig selv til at afvise hende. Han blinkede let med øjnene og stirrede let frem for sig. Den ene hånd førte han stille op til hendes kind, som han strøg ganske let over og førte så stille og roligt en lang lok af hendes hår om bag hendes øre. Han smilede et stille smil og vendte blikket stille og roligt ned mod hende og uden at skulle fjerne blikket, selvom han ikke rigtigt kunne se det mindste. Det var jo trods alt stadig helt sort for hans blik på alle måder. ”Du græder..” bemærkede han stille og med en forundring i stemmen. Hun havde jo tårer trillende ned af kinderne? Men af hvilken grund? ”Du ødelægger virkelig intet absolut intet..” forsikrede han hende med en ganske bestemt og beslutsom stemme. ”Jeg… jeg har det jo på samme måde.. Det.. det er slet ikke noget.. slet ikke..” Han smilede svagt og famlede let og stille frem mod hendes pande hvor han roligt og blidt valgte at plante et stille kys. ”Du betyder så frygtelig meget for mig.. Det gør du virkelig,” hviskede han med en rolig og sandfærdig stemme, det var slet ikke noget som han ville eller kunne skjule for hende.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline mærke hans hånd mod kinden, mærke han nusse den og på den måde fjerne nogle af hendes tåre, hun snøfte og så op på ham. "virkelige?" hun følte sig lette over hun ikke hade ødelagt noget mellem dem, hun så op mod ham og mærke hans kys på hendes pande. "m-mener du virkelig.. du har det på samme måde" hun rødme meget og mærke hjerte banke meget mod hendes bryst, "du betyder også rigtig meget for mig damon.. lige så meget som sky betyder for mig" hun nød at være putte ind til ham på den måde, det var en rar varme han gav og sådan en rolige mand skulle man lede længe efter, hun lukke øjne og hade fundet hans hænder og hade tage dem blidt i sine mens hun var glad for at hendes kærlighedens erklæring ikke hade ødelagt noget mellem dem, for han betød virkelig meget for hende og det var sandheden.

[Deleted]

Hendes kærlighedserklæring var slet ikke noget som havde ødelagt det mindste for ham! Tvært imod, det lettede ham faktisk at vide, at hun havde det på samme måde som ham selv. Normalt ville han ikke være let til følelser, men hun forstod ham, han kunne åbne op for hende og de forstod hinanden. Sammen med hende, så tænkte han slet ikke over hans handikap – Det at han slet ikke var i stand til at skulle se noget som helst, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han smilede et stille og let smil. ”Jeg mener det virkelig,” forsikrede han hende roligt. Han lod hende putte sig ind mod hans favn og lod armene falde roligt omkring hende. Hun var okay, de havde hinanden lige i øjeblikket og det var virkelig også noget af det bedste ved det hele, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han vendte blikket stille op mod den store himmel, selvom det slet ikke var muligt for ham at skulle se noget som helst. ”I lige måde, Adeline.. Du betyder også så frygtelig meget for mig..” hviskede han stille. Han trykkede hende ganske så roligt og forsigtigt ind mod sin egen krop. Ikke at det var noget som han kunne få sig selv til at skulle give det mindste slip på, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han lod hænderne roligt lukke sig omkring hendes, da hun valgte at tage dem. Han ville virkelig ikke slippe dem.. Ikke bare sådan, det var helt sikkert! ”.. Adeline? Bliv hos mig,” hviskede han endeligt.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile stille og holdt varmt hans hænder, han bløde run hænder som var dejlig at have i hendes egne små blød hænder, hun holdt øjne lukke og nød at side helt tæt ind til ham og bare nyde hans varme og lyden af hans hjerte slag, hun rødme da han sag hun skulle blive hos ham. hun fik hovedet fra hans bryst og fandt frem til hans ansigt og gav ham et kys på munden som hun hade fundet med lidt besvær, hun brød det dog hurtige. "jeg bliver" sag hun stille og lag forsigtig hovedet under hans hag og holdt om hans hænder blidt og varmt, hun rødme og hade ikke haft det så godt længe, sammen med ham var hun ligeglad med de begge var blinde. det betød ingen ting, bare hun måtte side sådan med ham og lytte til ham var hun glad hun hade aldrig mødt nogle som ham, og det var så dejligt han følte det samme som hende hvilke var det lille lys punkt i hendes liv.

[Deleted]

Adeline gjorde ham glad, og så var han virkelig fuldstændig ligeglad med, at han knapt nok kendte til hende eller noget som helst. Han fuldte sin mavefornemmelse. Alt andet havde jo virkelig bare vist sig, at være direkte tåbeligt for hans vedkommende. Han kunne virkelig ikke lade være med at smile, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han havde virkelig savnet det at have hende tæt på sig, at kunne høre og dufte hende, selvom det jo et sted virkelig måtte frustrere ham, at han slet ikke var i stand til at skulle se hvordan hun jo faktisk måtte se ud, selvom det virkelig ikke var noget som betød det mindste for ham. Hun var virkelig perfekt af personlighed, så blid og venlig som dagen var lang og det var noget som i den grad måtte gøre ham så frygtelig glad! Han holdt omkring hendes hænder og selv med den tydelige sitren, da hun måtte lade læberne fumle sig frem til hans egne. At hun måtte berøre dem, var virkelig noget som måtte sætte den ellers så frygtelig sitren igennem ham. En varme som bølgede så frygtelig intenst som intet som helst andet. Hun gjorde ham virkelig bare så glad og tanken om, at det hele var gengældt, var virkelig bare det bedste ved det hele for hans vedkommende, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han lod den ene hånd falde tilbage mod hendes kind som han strøg ganske let - Det gjorde det meget nemt at finde vejen til hendes læber, som han skænkede det blide og intense kys, blot i gengæld for det som hun havde skænket ham. Han lod hende roligt lægge sig ind mod hans krop og tæt ved hage, hals og skulder, så han kunne holde helt tæt omkring hende. "Aldrig må du forsvinde," hviskede han stille. Han vidste godt, at det måske lød som om, at han havde kendt hende i en evighed, selvom det slet ikke var tilfældet, så gjorde det ham absolut intet. Han ønskede bare ikke at miste hende.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline nød virkelig at have ham hos sig, det var virkelig som hun hade kendt ham hele live selv om det ikke var tilfælle. hun rødme da hun mærke hans hånd på kinden og hans kys fik hende til at smelte helt, hun mærke hans ansigt ligge sig ved hende hals over hendes skulder. og mærke hvor tæt hun sad ind til ham, hun rødme men trykke sig ind til ham og lag hovedet over hans skulder. "aldrig må du gå" hviske hun og holdt sig ind til ham mens hun virkelig nød at side sådan ind til ham, hun nød hans duft hans rolige åndedræt og hendes varme krop mod hende. det gjorde hende kun lidt trist hun ikke kunne se ham, og dog hade hun ikke brug for det. hans personlighed var det vigtigs og hans var utrolige, han var så rolige og søde og sjov. han var virkelig den drømme fyr hun aldrig hade troede hun skulle møde, hun smile og trak vejer rolige og nød hans duft i næsen og ville ønske dette hunne blive ved for evigt.

[Deleted]

Damon nød virkelig at sidde der og lige nu vidste han udmærket godt at Kildaria holdt vagt for dem. Eftersom de jo ikke selv var i stand til at skulle gøre noget som helst, hvilket i den grad også måtte være noget så frygtelig frustrerende. Han holdt af hende og det frustrerede ham virkelig, at han ikke var i stand til at skulle beskytte hende personligt uden at skulle have noget så stort som en drage til at beskytte ham selv! Han bed det virkelig bare i sig lige nu, han kunne virkelig ikke formå at tænke så negativt når hun sad der og det var bestemt heller ikke noget som han måtte ønske, det var i den grad også helt sikkert. Han holdt hende tæt ind mod sig. Han ønskede virkelig bare, at han selv ville være i stand til at beskytte hende. Han strøg roligt over hendes ryg, lige så roligt og stille. Kildaria holdt stadig godt øje for dem, de skulle virkelig ikke have lov til at falde i baghold igen, det var virkelig noget som han måtte nægte med alt hvad det nu måtte indebære! "Det lover jeg dig," hviskede han roligt mod hendes øre så tæt som de måtte sidde til hinanden, så var der bestemt heller ikke nogen grund til at skulle hæve stemmen det mindste eller noget som helst. Kunne han, så ville han virkelig passe på hende, selvom det virkelig bare var umuligt uden hans syn og lige der måtte det virkelig frustrere ham. Han vendte blikket stille mod hende, hvor han blidt kysset hendes tinding. Han følte for at kunne give meget mere slip nu end det som han havde været i stand til før og det var virkelig bare en dejlig og behagelig tanke på alle måder! Han trak vejret dybt. "Du betyder for meget for mig til at jeg kan gøre andet. Jeg ønsker ikke at gå," sagde han stille.