meet agine under the sun

[Deleted]

Damon var virkelig forbandet glad for at skulle sidde der sammen med hende, det var slet ikke noget som man skulle kunne betvivle det mindste på nogen måde. Nok kunne han ikke se hende, men alle de andre sanser var i den grad så frygtelig skærpet, at man ikke kunne tage fejl af dem på nogen måde. Han kunne mærke og føle på hende, at hun havde det godt sammen med ham, og det var virkelig noget af det bedste ved det hele! Kysset mod hans kind, fik det til at sitre noget så voldsomt i ham, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hans hænder lod han roligt hvile ih endes. Han kunne så tydeligt fornemme hende foran sig og det var noget af det bedste. Det lette kys som hun måtte tildele til hans læber, gengældte han med intet andet end den store fornøjelse. Alt andet var virkelig helt og særdeles umuligt for hans vedkommende det var helt sikkert! Øjnene gled let i, blot af det store behag som det måtte sætte i ham på denne måde, inden han roligt trak hovedet til sig, da han igen måtte høre Skys stemme i hovedet. For ham var det bare så.. normalt at skulle kommunikere med dragen på den måde. Han smilede let. Han nikkede roligt. "Har du nogen forslag, min kære?" spurgte han roligt og med det stille smil på læben. Kildaria havde selv rejst sig op. Hun var stadig frygtelig opmærksom på omgivelserne.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline sad bare helt stille, hans tilstede værelse var så dejlige at det var som en drøm. kysset gjorde hende utrolig varme inden i og det sitter i hele kroppe, og hun følte at hendes krop var som smør der smelte stille og roligt. da han trak hovedet til sig rødme hun og bed sig i læben, adeline tænkte lidt og så på ham, "øhm ikke rigtig...ikke nogle steder der er sikker for to drage rytter" hun bed sig hårdt i læben og sukke svagt og lag hovedet på hans skulder igen og nusse blidt hans skulder, sky så på dem før hun så lidt rundt med sit op rejste hovede for at se omgivelserne af. adeline så op på damon og smile "har du en ide..kære" sag hun stille og rødme og var lidt flov hun hade aldrig sagt kære til nogle før og slet ikke en hun holdt så meget af som damon.

[Deleted]

Damon var virkelig bare helt rolig nu hvor han måtte have hende ved sig, ikke at det var noget som han kunne komme udenom. Han følte sig virkelig velsignet over at have hende ved sig, det var helt sikkert. Han blev roligt siddende med hende i armene idet at Kildaria kom hen til dem. *Det er snart på tide at søge væk. Det ender bare med at blive farligt* Damon nikkede roligt til hendes ord, blot for at bevise at han havde hørt hende, ellers endte de bare med at komme op og tottes endnu en gang og det ønskede han bestemt heller ikke nu hvor han sad der med Adeline. Han strøg roligt og let hendes kind, eftersom hun måtte blive siddende så ganske tæt ind mod ham. Han elskede det virkelig bare! Det var noget af det bedste som han overhovedet kunne forestille sig! "Jeg... jeg tænker på at tage.. ud i skoven.. Ned til bækken, hvor det bare er dig og mig? Skoven er så langt fra muren.. Ingen onde væsner vil være der." Foreslog han roligt, idet han stille vendte blikket mod hende endnu en gang. Han strøg hende let og stille igennem hendes lange hår. "Hvis du vil med dertil selvfølgelig," sagde han med et stille smil på læben. Kildaria brummede let. Hun kunne garantere for, at der intet ville være der som ville dem noget ondt.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline lå roligt og sad bare og nød vært lille sekundet af at side sådan hos ham, da han kom med sit forslag smile hun blidt. "det lyder hyggeligt.. jeg kan lave et bål vi kan varme os ved.. ellers er sky dejlig varm og det er jeg sikker på Kildaria også er" hun smile, "ellers holder jeg dig varm" hun rødme og bed sig i læben sky rejste sig stille og roligt. *vi skal af sted jeg vil ikke have vi er her mere.. jeg har en skrab fornemmelse af der sker noget snart* adeline nikke og rejste sig og hjalp damon op, "når sky siger sådan er det bedste og lytte... du flyver ved siden af ikke" hun holdt fast i damon's hænder og var bange for nogle skulle ske så de blev skilt ad, sky brumme utålmodig og ville af sted og det skulle være nu. adeline bed sig i læben, "vi må heller flyve i viser veje sky flyver lige efter jer.." adeline kysse damon på munden før hun slap hans hænder.. og hans læber. hvor efter hun med hjælp fra sky steg op på sadlen og tog tøjlerne klar til at flyve.

[Deleted]

Damon kunne virkelig ikke lade være med at smile ved tanken omkring det hele. Det at være sammen med hende, at være passet på af deres to drager. Der var virkelig ikke noget for ham, at skulle reagere det mindste negativt på, på nogen som helst måde overhovedet, det var i den grad også helt sikkert på alle tænkelige måder overhovedet. Han vendte blikket stille mod hende og nikkede. "Det lyder simpelthen bare perfekt," sagde han med et roligt og vel tilfredst smil på læben. "Kildaria kan virkelig være varm," tilføjede han roligt og med det stille smil på læben. Han kunne selv tydeligt fornemme på Kildaria, at hun selv måtte være kim på at skulle komme afsted. De havde også været her i skræmmende lang tid nu. Han rejste sig stille og roligt sammen med hende. "Jeg flyver lige ved siden af.. Det skal du virkelig ikke være bange for," afsluttede han roligt og ikke mindst med en rolig og alligevel så alvorlig stemme, ikke at det var noget som han ville skjule for hende. Han gengældte hendes kys og med den nærmeste længsel. "Kom nu ikke for langt bagud," sagde han med en tydelig drilsk stemme, idet han slap hendes hænder, da han selv måtte få hjælp af Kildaria for at komme op på hendes ryg og op i sadlen hvor han roligt placerede sig. Han tog om seletøjet. *Du kender vejen Kildaria.. Sørg for at de er med* Kildaria nikkede. *Selvfølgelig, Damon..* svarede hun, idet at hun bredte de store vinger og med et svagt brøl, så søgte hun op mod den store himmel og videre mod skoven i Procias.

//Out

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og hade virkelig nydt deres kys med den største glæde, hun sad roligt på sky og smile. "det skal vi nok" lo hun og mærke sky baske med vingerne og så op mod himlen, da damon satte mod himlen fløj sky lige efter, dog ikke nær så hurtige men hurtig nok til at holde trip med dem. Adeline holdt godt fast og nød vinden i håret og smile og glæde sig til de lande igen, så hun atter kunne være nær damon og være glad, sky så en enkle gang ned før hun forsatte. på stede de hade være kom der nogle soldater i kapper, "de væk" sag manden med en vred stemme. den anden nikke og vente rundt og gik tilbage mod træren og forsvandt mellem træren sammen med sin kumpan. //Out