Skønne dag i græsse

[Adeline Magarita Jakson]

hun rødme meget og så på ham og holdt hånden på hans kinden, da han spurte om hun var sikker på om det var varmen frem stamme hun. "d-det...t-tro jeg" hun rødme og så på ham, hun holdt hånden på hans kind og nusse den blidt. hun smile lidt og nød meget at nusse hans kind det var en rar følelse af nusse hans kind, hun holdt roligt hånden på hans kind før hun forsigtig lod den nusse ham i nakken i steden for, hun sukke stille og lag hovedet mod hans skulder og nød at side op af ham, hendes hjerte hammer stadig der ud af og hun trode næsten at hendes hjerte ville hoppe ud af hendes bryst, solen var begyndt at gå ned og der var ikke nær så varmt mere som der var ved middags tid, og det nød adeline men det betød også aften snart kom og hun skulle tilbage, men hun hade ikke lyst hun ville heller være sammen med Damon og føle den her utrolig rar og underlig ny følelse i kroppen som hun fik når han var tæt på hende eller snakke til hende og når han rørt hende, hun lukke øjne og hade sin læber trykke lidt mod hans skulder mens hun nusse ham i nakken.

[Deleted]

At det var ved at blive mere køligt, var noget som Damon udmærket godt kunne mærke. Han havde desværre ikke fået lov til at skulle se noget som kunne minde om en solnedgang igennem mere eller mindre hele hans liv og det var faktisk noget som han var ked af. Lige i øjeblikket, var det jo så heller ikke noget som generede ham direkte. Det var vel bare et spørgsmål om at tilvænne sig det hele? Det var han nu ganske så sikker på i den anden ende. Han nød virkelig, at skulle have hende så tæt på sig, som det han havde lige i dette øjeblik, det var slet ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Hendes hånd mod hans kind, var virkelig bare noget som han kunne nyde, og det var ikke noget som han ville kunne skjule. At hun stammede i hendes ord, fik ham virkelig bare til at smile. "Virkelig? Det er jeg ikke," sagde han med en let drilsk stemme. Hånden som gled mod hans nakke, fik det til at sitre i hele hans krop Ikke at han kunne lægge det mindste skjul på det. Det var nu meget behageligt, det var slet ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han trak vejret dybt og lukkede øjnene stille og roligt. Han smilede let og endte med at kravle en anelse frem. Han søgte stille om bag hende istedet for og slog armene prøvende og meget forsigtigt omkring hendes liv. "Jeg ved godt, at man ikke kan se solnedgangen.. Men vi kan føle den," sagde han roligt og med et stille smil. Han var nu ganske forsigtig alligevel. Han ønskede virkelig ikke at virke alt for frembrusende overfor hende, for han ønskede virkelig heller ikke at skulle skræmme hende.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline rødme og sad bare og nusse ham i nakken og var rød i hovedet, hun hade aldrig set solnedgangen da hun jo var født blind, hun mærke han bevæge sig og snart kunne hun ikke mærke hans nak mod sin hånd mere, hun tog hånden til sig og mærke hans arme glide om hendes liv stille og roligt, hun rødme og sad bum stille men endt med at læne sig tilbage op af ham og lag hænderne på hans arm om hende, "har du rat i.. men gad godt prøve at se en.. hare hørt de skulle være smukke på denne tid" sag hun stille og lukke øjne og nød at side op af ham, hun var utrolig glad for at have mød ham og Kildaria hun nusse hans arme og dreje hovede så hendes øjne var vent op mod ham, hun smile og forsigtig gav hun ham et kys på hagen. "tak fordi du ville være mig med selvskabe i dag Damon.. jeg sætter stor pris på det.. rigtig stor" hun lukke øjne og trykke rykken blidt op af hans bryst og nød den lune sol og det kold vand mod fødderne.

[Deleted]

Damon holdt frygtelig meget af Adeline. Det gjorde han virkelig. Det var bare dejligt, at man kunne sætte sig ned og nyde en tid med en kvinde som ikke konstant ville påpege at han intet kunne se og det hele. Han glemte det næsten. Når han var sammen med hende, så tog han det ikke så tungt som det han normalt ville have gjort det. At hun ikke trak sig væk, da han lod armene falde omkring hendes liv, var virkelig bare noget som gjorde ham glad. Han sendte hende det varme smil også selvom han vidste, at hun slet ikke var i stand til at skulle se noget som helst af det på nogen måde overhovedet. Han lod hende blot læne sig tilbage og ind mod hans egen krop. "Jeg kan ikke huske hvordan de ser ud," sagde han stille, dog alligevel ærligt. Det var faktisk noget af det som irriterede ham. "Men smukt er det.. Det er der så mange som siger, så må det jo også være rigtigt." Han smilede let. Han kunne virkelig ikke lade være. Kildaria blev roligt liggende og med blikket mod dem. Hun forblev opmærksom på omgivelserne. Nu hvor det blev mørkt, så var der flere fare at skulle passe på og det var noget som de udmærket godt vidste og det var heller ikke noget som de kunne komme meget udenom overhovedet. Kysset som Adeline tildelte hans hage, fik kun smilet til at brede sig. Han gengældte det yderst forsigtigt mod hendes pande. Han ville jo heller ikke tvinge sig på. Han ville bare lade det hele gå ganske så stille og roligt. "Det er mig som takker Adeline.. Du har virkelig reddet min dag i dag på mange måder. Jeg nyder dit selskab, det gør jeg virkelig." Han lod hånden ekstremt forsigtigt stryge mod hendes mave. Blot prøvende, for han ville virkelig ikke tvinge hende til noget. Han holdt frygtelig meget af hende og kunne aldrig nogensinde drømme om, at skulle gøre hende noget ondt!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og sad roligt i hans arme og nød meget solens aftens stråler og hans arme om hende, hun rødme lidt da han kysse hende på panden og kunne nærmest se for sig hvordan han gav hende et kys på panden fra sit inder blik. hun smile og lukke øjne "jeg blot glad for jeg kunne hjælpe lidt på din dag.. selv om det starte lidt underligt" hun kom til at grine lidt og smile glad, hun nød hans hånd der forsigtig nusse hendes mave, hun elske at blive nusse det kunne hun simpel hent ikke undgå. hun sukke stille og nusse blidt hans hånd på sin mave og nød bare freden og roen, hvilke under hende da der normalt var en del ballade her på engen. sky hade fået sig op og side og spejde rundt, og så skabt rundt og virke ikke tryg af en eller anden grund. adeline kunne føle hendes uro men sag ikke noget da hun var helt væk i at side sådan hos ham og blev nusse på hendes mave, hun blev dog trist da hun jo skulle tilbage på et tidspunkt selv om sky og hendes ikke boede et fast sted men sov hvor de kunne finde fred og ro.

[Deleted]

Damon ville virkelig bare nyde tiden sammen med hende og så længe, at det nu ville være ham menneskelig muligt inden de ville være tvunget til at skulle gå hvert til sit igen. Ikke at det var en tanke som han brød sig det mindste om overhovedet, så var det vel også bare noget som man måtte indse før eller siden. Ikke at det var noget som han brød sig meget om. Han nød virkelig bare at sidde der sammen med hende. Det gjorde han virkelig. Han smilede let. "Lidt underligt?" spurgte han med en næsten drillende stemme. Han lod blikket falde mod hendes stemme, så han var sikker på, at han så på hende og ikke et helt andet sted, for det ville virkelig bare være pinligt for hans vedkommende! Kildaria selv var frygtelig opmærksom på omgivelserne nu hvor det var ved at være mørkt, så kunne man virkelig aldrig nogensinde vide sig sikker, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han kunne ikke undgå at smile, da hun nussede hans hånd. Han elskede det virkelig. Det var en så dejlig og så behagelig følelse på alle måder som man overhovedet kunne tænke sig frem til. "Du faldt jo bogstavelig talt for mig," endte han med et let grin og den tydelige drillende stemme. Det var slet ikke noget som han kunne eller ville komme det mindste udenom overhovedet! Ganske blidt vuggede han hende frem og tilbage. Ikke at det var noget som han kunne få sig til at gøre meget anderledes. "Du har blot reddet min dag, Adeline," endte han roligt og ikke mindst med den klare ærlighed i stemmen.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline rødme og mærke bare hjerte banke helt vildt, hun så på ham og bed sig i læben. "ja jeg faldt for dig undskylde!" udbrød hun før hun opdag han hade sagt det for sjov. "hehe.. bare glem det" hun så ned og mærke hovede snore rundt og hjerte næsten hammer så hårdt hun troede det ville springe ud af bryst. hun mærke han vugge hende og sukke dybt og putte sig ind til ham, "hvornår skal du hjem" spurte hun stille og holdt fast i hans trøje, sky så rundt og brumme svagt. adeline så mod hende "hvad er der sky" spurte hun stille sky brumme, og 2 mænd tråde frem og så ikke venlig ud, "sky brøle og pust sig op, mens adeline knuge sig ind til damon, før hun hurtige gav ham et kys på munden og rejste sig og skynde sig hen til sky og fandt frem til sit svær hun trak, sky brøle og stod for and dem og vist de stor tænder, adeline fokuser og lytte til lyden om dem, mænden hvæs og var begge vampyr. de var farlige med deres hurtighed, sky tråd mod dem og bed ud efter dem adeline lytte og hørte det begyndt at læbe "SKY!" råbte hun og sky brøle højt og slog efter dem med halen, mens adeline holdt svært for and sig som beskyttelse.

[Deleted]

Damon ville virkelig bare have den utrolige mulighed til at nyde den tid sammen med hende. Det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han slap et let grin ved hendes ord. Det var tydeligt, at det havde taget hende tid, at skulle opfange at han faktisk bare havde lavet sjov med det hele, hvilket i den grad også var en tanke som direkte måtte more ham på alle tænkelige måder overhovedet. Han rystede let på hovedet. "Hvordan skulle jeg da kunne glemme det?" spurgte han med en let stemme. Det var jo slet ikke fordi, at det var noget som han havde oplevet før, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, så det var virkelig ikke noget som hun skulle tage tungt på nogen måde. Hans eget hjerte hamrede som pokker mod hans bryst. Han var næsten sikker på, at det var ved at springe ud nu. "Når jeg har lyst. Jeg har slet ikke travlt," svarede han roligt og sendte hende et stille smil. At deres fred og ro blev forstyrret, kunne han selv udmærket godt fornemme på Kildaria, som havde valgt at rejse sig med den samme form for brummen som Sky havde gjort. Han stivnede helt, da Adeline vendte sig mod ham og skænket hans læber et kys, for den var virkelig langt fra ventet, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hans hjerte føles virkelig som det skulle slå så hurtigt, at det ville ende med at gå i stå. Kildaria brølede med en fast og kraftig røst, idet hun vendte sig mod Damon og nåede hurtigt hen til ham. Damon var kommet på benene og havde tvunget sig op på Kildarias ryg. Det var her, at hun var i stand til at beskytte ham. Når de var så tæt på som dette. *Hvor er Adeline?* spurgte Damon med en kortfatte tone. Kildaria vendte blikket omkring. *Hun står med sværd i hånden Damon.. Sky skal nok passe på hende* svarede hun igen inden hun vendte sig mod vampyrerne. Hun brølede kraftigt igen og bed kraftigt ud efter den ene. De skulle bare ikke have lov til at komme tæt på!

[Adeline Magarita Jakson]

Skye brøle højt så det runge helt mens adeline fokuser på vampyren, hun fik hørte den ene kom forbi sky og kildaria, hun fik fundet fram til hvilken retning de kom fra hun løb mod vampyren og svinge svært dem, vampyren brugt to dolke til at parre hendes slag. men så fløj han afsted da sky slog vampyren med halen, og man kunne tydelig høre vampyren land på jorden. sky brøle den anden vampyr begyndt at trække sig lidt, den hade vist opdag han ikke ville kunne gøre noget mod to vrede drager, vampyren skyndt sig at vende om og løbe lige som sky snitte hans røv, adeline lytte længe til den anden vampyr også var løben "sky flyv op og se om de er på den ratte vej væk" adeline satte svært tilbage op sadlen og satte sig og mærke vampyren hade svagt snitte hendes arm, sky lette og forvandt mod den mørke himmel. adeline satte sig i græsse og tog sig til snit såret og så mod kildaria, "er damon...jeg mener er i to okay" hun smile som intet var sket.

[Deleted]

Hvad det var som var omkring dem, havde Damon ingen anelse om, men han var tryg på Kildarias ryg, så meget vidste han dog! Han måtte dog alligevel have fuld fokus på Adeline, for han ønskede virkelig ikke at den kvinde skulle komme galt afsted. Så ville han da aldrig nogensinde tilgive sig selv! Han trak sit eget sværd, blot i tilfælde. Kildaria brølede selv højt og med den kraftige advarende knurren så de vampyrer som måtte være til stede, valgte at fordufte lige så hurtigt som de var kommet, så det ikke var noget som man direkte havde behov for at skulle tænke på mere! Kildaria vendte sig mod Adeline, da Sky søgte op mod den store himmel over dem, da vampyren havde valgt at tage flugten væk fra dem. Damon gled stille ned af sadlen igen og selv lettere rysten. Adrenalinet slog kraftigt i hele hans krop, så nu skulle han virkelig bare falde til ro igen. Selv havde han det helt fint. "Vi er begge okay, Adeline.. Der skete dig ikke noget?" spurgte han stille. Han fik Kildaria til at føre ham helt hen til hende, hvor han roligt gled ned og satte sig. Kildaria blev stående med den ekstremt tydelige opmærksomme mine omkring sig. Nu havde de allerede mødt to vampyrer, så kunne der helt sikkert dukke flere op med tiden og det ønskede de jo bestemt heller ikke, at skulle opleve, det var i den grad også helt sikkert! Damon fumlede stille efter hendes ene hånd som han forsigtigt tog i sin egen. Han kunne jo trods alt ikke se, om hun var kommet til skade eller ikke, selvom han aldrig ville tilgive sig selv, hvis det endte som udfald.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile da han sag de var okay, "jeg har det fint..helt fint bare tag det roligt" hun smile og holdt hånden om snit såret, hun mærke han tog hendes anden hånd og smile blidt. sky kom snart tilbage og lande med et ordenlig bump, *de er på vej væk og de ser ikke ud til de stopper op lige med det samme* adeline smile og holdt bare fast i damonøs hånd, sky kom hen til hende og nusse hovede mod adeline's side, hun brumme dog da hun kunne se blod ned af hendes arm. *adeline du jo såret* lød det fra sky, adeline smile "det ingen ting det skal bare vaskes lidt i floden" sag hun roligt og var ligeglad med sig selv for hende kom de i første række hun så mod damon og smile og nusse hans hånd som blidt holdt hendes og trykke om snit såret for det ikke skulle bløde mere.

[Deleted]

Damon var virkelig bare glad for, at det hele var endt med at skulle blive stille og roligt igen, det var i den grad også helt sikkert. Han blev siddende og med Adelines hånd i sin egen. Det gjorde ham faktisk meget rolig, at skulle have hende så tæt på. Bare det at vide, at hun var oky, var blot det som han ønskede at vide lige netop nu, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han smilede let og satte sig stille og roligt ned ved hende. At hun var kommet til skade, var jo trods alt ikke noget som han i det hele taget var i stand til at skulle se, hvilket han et sted også var træt af, men værre var det nu ikke. Hun kunne heller intet se, så det var heller ikke fordi, at han måtte føle sig mindreværdig, som han jo havde prøvet så frygteligt mange gange. Kildaria blev lige ved dem og selv så måtte han få et mindre chok, da Sky måtte lande lige ved dem .Det kunne hurtigt vise sig, at være farligt, at skulle være lige her på denne tid. Specielt hvis det blev mørkt nu hvor nattens væsner ville komme frem og flere a disse møder ville han dog helst undgå, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han trak vejret dybt og stille. "Jeg er ikke helt overbevist Adeline.. Der skete ikke noget? Ikke det mindste?" spurgte han stille. Han ønskede virkelig bare at få det bekræftet, så han ikke skulle rende rundt og tro det ene eller det andet. Han tog stille omkring hendes hånd og trykkede den i sin egen. Han holdt af hende.. forbandet meget faktisk.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline bed sig i læben, "det bare et snit sår det virkelig ikke noget at bekymrer sig om " hun holdt sig til armen, sky brumme og lag hovedet ned til dem. adeline slap hans hånd kort " øjeblik" hun gik hen til sky og fandt en gammel forbinding og fik bunde armen stramt ind med besvær, før hun fandt til bag til ham, eller rette hans hovede. hendes hænder mærke hans hår og hun satte sig mellem hans ben og lod hænderne nusse hans kinder, hun lag roligt panden mod hans og smile. hun ville ikke have han var bekymret for hende, det var hun ikke vær" hun smile og kysse ham på kinden ganske forsigtig og holdt hænderne på hans kinder tæt på hans øre. "er sikker på du okay.." hun nusse lod den ene hånd nusse ham i nakken mens hun holdt panden mod hans og var ellers stille.

[Deleted]

Damon kunne virkelig ikke gøre andet end at være bekymret for hende, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han følte virkelig, at han havde brug for at skulle beskytte hende. Det at skulle lade hende gå på denne måde, var slet ikke noget som han magtet, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han blev siddende. At hun var kommet til skade, var heller ikke en tanke som han brød sig om. Han sukkede stille. Han følte et sted at han havde fejlet i at passe på hende, og han kunne virkelig ikke fordrag den tanke! Han sukkede stille og nikkede blot, da hun tog hånden til sig og fik bandageret sin arm. At hun tog pladsen mellem hans ben, fandt vejen frem til hans kinder som hun nusset, så lukkede han stille øjnene. Han nød det virkelig. Han nød virkelig det, at skulle have hende så tæt på sig, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. "Jeg har det fint.. helt fint.. Det gør mig ondt.. at du kom til skade. Du er sikker på, at du er okay?" spurgte han med en rolig og dæmpet stemme, ikke bare præget af det ønske for sandheden, men blot bekræftelsen på at det også var sådan, at det måtte forholde sig.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline nusse hans kinder og smile roligt "jeg har det fint.. du skal ikke bekymre dig " hun smil og laf forsigtig armen over hans skulder og ganske forsigtig trykke ham ind til sig i et blidt kram, hun lukke øjne og nusse ham forsigtig i nakken, hendes hjerte slog mod hendes bryst og ind mod hans mens hun sad stille mellem hans ben og holdt kramme et stykke tid før hun trak armen til sig, selv om hun nød han var så tæt på hende, mund hun var forelsket?..det måtte være det.. hvad skulle det ellers være.. adeline hade tankerne til at køre rundt i mens solen forsvandt bag træren, og man mærke den kølig nat presse sig på, "det ved at være sent" sag hun stille og så ned, sky brumme og så på hende de skulle finde et sted at sove og få lave et på så adeline ikke kom til at frys, men adeline hade lukke hænderne om damon's hænderne hun ville helst ikke gå, hvad vis han blev angrebet, selv om kildaria passe på ham fik hun mange skræmmen tanker som fik hende til at rykke helt ind til ham og holdt fast i hans hænder.