Skønne dag i græsse

[Deleted]

Et let grin passerede let og stille Damons læber og med det samme varme smil på læben. Han havde det virkelig rigtig, rigtig godt sammen med hende, det var slet ikke noget som han undenom hvad end om han ville det eller ikke. Han satte sig stille ned ved siden af hende, trak let op i hans bukseben og ellers bare satte isg stille og roligt ned med fødderne i vandet. Vandet var måske koldt, men det vr virkelig en ekstrem dejlig følelse og fornemmelse. "Det er virkelig dejligt," medstemte han med et roligt og stille smil. Han trak vejret dybt og selv uden, at skulle give det mindste slip på hendes hånd. Han ønskede det ikke. Han ønskede at holde fast i hende og i den for den sags skyld, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Et let grin passerede roligt hans læber. "Det lyder som en rødmen, hvis du spørger mig.. Hvad har Sky nu fortalt dig?" spurgte han md en let drillende stemme. Kildaria brummede let. *Kærlighed er i luften..* begyndte hun selv med en klart drillende mine. Den klare rødmen tog kraftigt fat i Damons egne kinder, det var slet ikke noget som han i det hele taget formåede, at skulle skjule det mindste overhovedet. "SCH!" endte han med en fast tone og med den klare rødmen i ansigtet. Et sted hvor han klart måtte prise sig lykkelig for, at hun ikke var i stand til at se det. Det var jo direkte pinligt!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline rødme og bed sig i læben, "ingen ting...hun lave bare sjov" hun bed sig i læben og så ned og lod fødderne glide rundt i vandt. hun hørte han sag 'Sch' til sin drage og roligt så hun mod ham, "nå min drage er vis ikke den eneste her der laver sjov" hun så på ham og forsigtig lag hun hovedet på hans skulder, "håber det okay jeg har hovedet her....varmen gør mit hovede tungt" hun holdt fast i hans hånd og nød det meget, hun mærke hun ramte hans fødder og drillen lod hun sin tær kilde ham under fødderne mens hun fnise og hade det sjovt, sky begyndt helt at brumme en form for sang mens hun gik hen og lag sig ved siden af Kildaria og så på dem, adeline bed sig i læben og blev mere og mere flov over sky, hun rødme meget og hendes kinder brænde helt for uden af solen hjalp til med at brænden på hendes kinder.

[Deleted]

Et stille smil passerede roligt Damons læber. Han vendte blikket stille mod hende. "Det er vidst drage-drille-dag," sagde han med et klart grin. Det var slet ikke noget som han kunne komme udenom, for det var virkelig noget af det som klart også måtte more ham og mere end noget andet lige nu. Kildaria blev selv lige tæt ved dem. De var skræmmende tæt på breden og hun ville ikke tøve med at tage fat, hvis de skulle ende med at falde ud i vandet. Ikke at det var hende som Damon havde opmærksomheden på lige i øjeblikket, det var i den grad Adeline som måtte ligge ved siden af ham. Han nød virkelig det selskab som hun kunne give ham, det var slet ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Hans egen rødmen forsvandt dog selv ikke med det samme. Hendes ord var ham dog heller ikke nogen hjælp, selvom det dog på ingen måde, var noget som man skulle tage som en direkte negativ ting. Det var det bestemt ikke. At hun lagde hovedet på hans skulder, fik omgående hans hjerterytme betydeligt mere op end det som det havde været tidligere. Et selvtilfredst smil bredte sig roligt på hans læber, idet han roligt vendte blikket stille mod hende. "Det gør mig absolut intet... Absolut intet," sagde han roligt og med en beslutsom stemme. Han lagde sig forsigtigt let mod hende og lod den frie arm stille glide omkring hende. At hun kildede ham under tæerne, fik ham kun til at grine. Han var nemlig kilden. Han vred sig let. "Det kilder," sagde han grinende. Han lod hånden stille føle sig frem til hendes side, hvor han prikkede til hende i form af en let kildetur.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile "må det være siden de driller sådan" hun smile og sad roligt med hovede på hans skulder, hun smile og nød så meget hans selv skab. det var så længe siden hun hade haft så godt selvskab, hun begyndt at grine da han stikke hende i siden. "haha nej lad vær jeg så kild der" hun grine og prøve at fange hans hænder, mens hun hade fødderne om hans mens hun prøve at få hans hænder i sin så han ikke kunne kilde hende. "be be jeg gøre hvad som helst bare ikke kilde mig" grine hun mens hun prøve at lyde uduskyldig, sky så på dem og ryste på hovedet og med et løfte adeline op med hale og satte hende i hans skød, *sådan lidt hjælp det her begynder at se tosse ud* lød det i begge deres hovede, adeline rødme og sad stille og hade lag hænderne i sti skød og ane ikke om hun skulle flytte sig eller blive siden, hun skule bare til sky *skal du få betalt * sag hun strengt og bed sig i læben og så mod hvor hun vist Damon sad.

[Deleted]

For Damon var det virkelig umuligt ikke at skulle nyde, at sidde så tæt på hende som det han gjorde i øjeblikket. Bare det at kunne være sig selv, og bare glemme lidt, at han var blind og faktisk ikke var i stand til at skulle se noget som helst. Det var faktisk noget af det værste ved det hele, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, det var noget som han godt kunne stå ved. Det store og milde smil hvilede på hans læber. Det var virkelig store drage-drille-dag for dem! "Men dog, er du kilden?" spurgte han med et klart og let grin. Det svandt dog tydeligt bort, da hun pludselig forsvandt fra hans side af, og endte direkte oppe i hans skød. Han var slet ikke i tvivl om, at det var Sky som havde en finger med i spillet her. Hans rødmen tog for alvor fat i hans kinder, og selv uden at skulle forsvinde igen. Det her var vireklig ved at gå hn og blive pinligt i hans øjne. Det var nyt, spændende og så fremmed for ham på alle måder, det var slet ikke noget som han kunne komme udenom. Kildaria lå selv med en brummen i form af et grin. Hun rokkede sig dog ikke det mindste ud af stedet på noget tidspunkt. Det var ikke fordi at hun ville, men hun morede sig virkelgi bare ved at se på det som skete foran hende. Skys stemme, var bestemt heller ikke nogen trøst. Hans rødmen var virkelig så kraftig, som havde det været en tomat. Han bed sig let i læben. Ikke fordi at han ikke kunne lide det, for det kunne han virkelig. Han endte dog med at smile. "Ser man det.." Han havde blikket i retningen af der, hvor Adeline måtte være. Han smilede et stille og let smil. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige, eller hvordan han skulle reagere lige netop nu.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline sad og rødme mindst lige så meget som han måtte gøre, hun sad muse stille og så på ham hvor hun viste han sad. "undskylde jeg skal nok flytte mig fra dit skød nu... " hun begyndt at flytte sig sky brumme stadig i et grin, *nååå adeline kom nu du for hurtige han kan jo lig det... ikke Kildaria" adeline hade vente sig så hun sad med ben over hans lår, hun rødme og bed sig i læben mens hun hade et par fingeren ved munden og ane ikke rigtig hvad hun skulle sige, hun så på damon og var ikke sikker på hans hun skulle gør, men lod fingeren glide under hans hage og over hans kinder før hun begyndt at kilde ham under hagen og i siden mens hun bare prøve at gøre det hele sjovt igen og hyggeligt.

[Deleted]

Damons hjerte slog fast og let mod hans bryst. Det var slet ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han blev stadig bare liggende under hende og selv med blikket hvilende i hendes retning. Han havde virkelig ikke noget imod, at hun sad i hans skød, selvom det hele var endt en anelse uventet, at dragerne skulle blande sig. Selv Kildaria morede sig betragteligt med hele situationen og det var virkelig det som fik ham til at rødme som aldrig nogensinde før, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han trak vejret dybt da hun roligt kravlede ned, selvom det dog på ingen måde, var noget som glædet ham det mindste overhovedet. Han havde jo trods alt også nydt det. "Du skal da ikke undskylde.." sagde han stille, da hun valgte at kravle ned af ham. Kildaria gik roligt mod ham og lagde hovedet tæt ved hans. Han kunne mærke hendes tunge ånde direkte mod hans ansigt. *Han elsker det jo.. Jeg har aldrig set Damon rødme på denne måde* svarede Kildaria med en brummen som havde det været med en latter. Det gjorde virkelig bare Damons rødmen mange gange værre. "SCH!" endte han med en fast tone. Ikke bebrejdende, men det var bare ting som han ikke ville have frem på denne måde. "Dumme drille-drage-dag," mumlede han med et svagt grin. Han vendte sig stille mod Adeline og søgte hendes hånd stadig forsigtigt. "Ikke tag dig af dem.. De er bare dumme øgler," sagde han drillende.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline rødme selv og sad bare og var dybt flov, hun hørte hvad Kildaria sag og rødmer. "elskede det" mumle hun og rødme og klappe sig selv på kinden for at prøve at få det væk igen, hun mumle for sig selv og ane ikke hvad hun skulle gør. *åh adeline da du kunne da også lig at side der.. hehe.. tag det ikke så tungt mund ikke i to får masser af tid til at side og hygge i jeres lille elskovs rede* adeline vine og vifte ud med armen for at få sky væk der hade rulle om på rykken af grine "Stop så din dumme øgle " adeline sukke og rødme sky så på hende *undskylde* lød sky i hendes hovede, adeline smile lidt og bukke sig ned over floden for at tag lidt vand, hun mærke damon's hånde der søgt efter hendes og hun satte sig op, og tog roligt hans hånd og mærke enkle af deres finger flette sammen, hun rødme og kom op og side ved siden af ham og kunne gætte han stadig lå på jorden, "ligger du godt der ned" spurte hun og smile roligt og stadig rød i hovedet.

[Deleted]

Damon så virkelig ikke nogen grund til at man skulle være flov over en sådan situation som dette. Selvom det hele havde været så nyt for ham, at skulle stå i en situation som denne, så var det slet ikke noget som man unne komme det mindste udenom overhovedet. Hans hjerte slog fast mod hans bryst, selvom det nu ikke var noget som han valgte, at skulle reagere på, og det var noget som han valgte fuldt ud bevidst. Hans rødmen forsvandt bare ikke, og det i sig selv var noget som morede Kildaria noget så grusomt, det var slet ikke noget som man kunne komme det mindste udenom overhovedet, hvad end om han ville det eller ikke. Han trak vejret roligt og dybt. Han prøvede i det mindste på det, selvom det på ingen måde, var enkelt for ham hvad end om han ville det eller ikke. Han smilede et stille smil, da han fik fat i hendes hånd. Han satte sig stille op. Det her var virkelig store drage-drille-dag og det var virkelig en meget ubehagelig situation for det, at skulle dukke op! Det var virkelig ikke et godt tidspunkt, hvad end om det var det som han ville eller ikke. "Jeg ligger godt.." Han satte sig roligt op ved siden af hende, hvor han roligt tog fat om hendes hånd og sammenflettede alle deres fingre istedet for. "og jeg sidder godt," tilføjede han med et drilsk smil. Ikke at han kunne lade være. "Bare... ignorer de dumme øgler.. De skal nok lære det," sagde han med et svagt grin. Han vendte blikket skulende mod Kildaria, som lagde sig ned på jorden, som havde hun været helt uskyldig.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline sad stille og rødme stadig utrolig meget, hun syntes ikke drage-drille-dag var særlig sjovt. hun mærke damon flette deres finger, hun rødme og lo lidt "drille pind" hun smile og kunne godt lig han holdt hende i hånden på den måde, hun lukke øjne og nød solen og nød hans selv skab 100 % hun smile og så på ham, og holdt ham roligt i hånden hun lag roligt hovedet på hans skulder og smile. hun smile og så på ham, "damon du føles varme... er di helt okay" hun lag den anden hånd på hans kind og nusse dem lidt, "måske du burte ligge dig ned igen" hun slap hans hånd og kom om bag ham og lag ham roligt ned på sin lår og holdt hans hænder op hans bryst, "ligger du godt ellers kan jeg prøve at blive lidt bløder" hun smile og lukke øjne og nød bare at have ham på sin lår, selv hammer hendes hjerte og hendes kinder brænde meget. sky så på dem og med halen sprøjte hun en bølge vand på dem, "SKY HELT ÆRLIGT!" vin adeline og mærke sit tøj klæber sig til hende.

[Deleted]

Damon prøvede virkelig bare at falde helt til ro med det som skete i hans krop, for enkelt var det ikke. Han vidste ikke hvad pokker der foregik omkring ham, men at dragerne skulle fortsætte med at drille dem, var noget som efterhånden var ved at irritere hende en god del, det var heller ikke noget som hun kunne komme det mindste udenom overhovedet, hvad end om han ville det eller ikke. Hans hjerte slog fast mod hans bryst, også selv da han blev lagt ned i hendes skød. Det var heller ikke noget som han havde det mindste imod som sådan. Han prøvede virkelig bare at slappe af. Han bed sig let i læben og trak vejret dybt, da han kunne mærke, at hun lagde armene roligt og stille over ham. Ikke at det var noget som direkte gjorde ham det mindste. Det var faktisk en ekstrem dejlig følelse. "Jeg har det helt fint.. Måske en anelse varmt.. men helt fint;" gentog han igen. Hvad det var som skete i hans krop, var slet ikke noget som han vidste, men det føles virkelig rart et sted. Han lukkede øjnene stille og prøvede bare at slappe af. Han stivnede af ren forskrækkelse, da han blev overdynget med vand istedet for. Han satte sig hurtigt op af ren og skær reaktion, for det var bestemt ikke en behagelig følelse! Han så ned af sig, selvom han ikke var i stand til at se noget som helst. "Sky din dumme øgle!" endte han med en fast tone. Kildaria lå og brummede i græsset og spillede tydeligt uskyldig. Hun var jo faktisk uskyldig denne gang.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline mærke da damon satte sig op, og gætte på han var bleven forskrækket. hun så på ham og lag hænderne på hans skulder bag fra "er du okay Damon" spurte hun forsigtig og var dybt flovt hvad sky hade gjorde, sky brumme stadig i grin og lå på ryggen. ind til adeline sendt hende et blik der fil sky til at blive stille og ligge stille, adeline så ned i græsse og lag hovedet mod hans ryg "jeg virkelig ked af min drags opførsel undskylde" hun sukke og holdt hovedet mod hans ryg mens hun sad bum stille, hun blev hurtig tør i solen og sukke stille og sad bare og mærke vinde i det lidt fugtig hår, hun pille ved sin finger spiser og ane ikke hvad hun skulle gøre hendes hjerte hammer som en gal så man skulle tro man kunne høre det.

[Deleted]

Damon var virkelig ikke blevet andet end forskrækket, for pludselig var han jo bare helt våd! Han faldt dog hurtigt til ro igen og endte med at smile. Han vendte blikket stille mod hendes skikkelse ved at vende blikket over ryggen. Han nikkede. "Jeg har det fint.. Jeg blev bare lidt forskrækket," sagde han roligt, som det slet ikke havde haft det mindste betydning. Så varmt som det var udenfor, så skulle han nok hurtigt blive tør igen, det var han temmelig sikker på. Ikke at det var noget som han ville kommentere på den ene eller den anden måde, det var bare noget som man vel bare måtte tage til sig på den ene eller den anden måde? Han trak vejret dybt og faldt ellers stille og roligt til ro igen med det hele. At hun lagde hovedet stille mod hans ryg, fik dog hans hjerte til at slå fast mod hans bryst igen. Det var ikke noget som han kunne komme udenom. Det var faktisk rigtig dejligt, at kunne være tæt på en kvinde som kunne acceptere ham som han var fremfor at han skulle vøre noget andet. "Du skal virkelig ikke undskylde. Det er jo ikke fordi at min er et hak bedre," sagde han roligt. Han lod hendes hoved hvile mod hans ryg. Hun stolede vel på ham eftersom hun turde, at være så tæt på ham som det hun måtte være lige i øjeblikket? Ikke at det var noget som han havde det mindste imod, tvært imod så var det virkelig bare noget som han måtte se på som en frygtelig god ting, for det var nyt og fremmed - selv for ham. "Dit hjerte slår hårdt.." bemærkede han stille. Han kunne næsten fornemme det slå mod hans ryg, så tæt som de måtte sidde på hinanden lige i øjeblikket.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline sad roligt op af hans ryg og lukke øjne og nød at side op af ham, hun var glad for han ikke var bleven sur over sky's opførsel hun smile og sad nu og hygge sig, hun rødme meget da han sag hendes hjerte slog hårdt og for til at sætte sig op så hun sad få cm fra hans ryg, hun lag hånden på bryst, "øhm det må være varmen der gør det" skynde hun sig lidt panisk at sige og bed sig i læben, hun sad stille og ane ikke hvad hun ellers skulle sige. var hun mund forelsket siden hun blev ved med at få hjerte banken når han rørt hende eller når hun rørt ham, hvad kunne det ellers være?. hun viste ikke sin leven råd og endt bare med at sætte sig ved siden af ham og mærke hendes fødder var tæt på floden da de blev våde og kolde, hun sad bare ved siden af ham og så ned og vist ikke rigtig hvad hun skulle sig nu, eller om hun ture gøre noget. han var den første der sådan rigtig forstod hendes til stand og respekter det, og ikke fik hende til at virke svag eller ynkelig, hun stole meget på ham selv om de kun hade kendt hinanden i et par timer, hun så på ham og lag forsigtig hånden på hans kind og nusse den, den var stadig fugte efter vande og det var hendes hånden også i nu.

[Deleted]

Damon vidste virkelig ikke hvad det var for en følelse som han måtte sidde inde med, men den var i den grad ganske ny og det var heller ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han blev siddende og ellers bare lyttede til hendes hjertebanken. Han kunne næsten fornemme det slå mod hans ryg. Nu hvor han ikke kunne se noget som helst, så kunne han i den grad godt føle, for alle de andre sanser var mange gange bedre og det var noget som ha nvar tydeligt glad for, det var heller ikke noget som han kunne komme det mindste udeom overhovedet. Han kunne virkelig ikke lade være med at smile. Han tog det dog alligevel tydeligt som en go ting i den anden ende. Han trak vejret stille og dybt. Nu kunne han jo også godt lave lidt sjov ud af det ikke? Selvom han ikke kunne se det mindste. "Er du nu sikker på, at det er varmen omkring os som gør det?" spurgte han stille og med et let grin. Han lukkede øjnene stille, da hun lod hånden stryge mod hans kind. Det var en tydelig og let sitren som det måtte skabe dybt i hans eget sind og følelsen var i den grad også utrolig behagelig på alle tænkelige måder overhovedet. Han lagde hovedet stille mod hendes hånd, så det var tydeligt for hende, at det var helt okay for hende, at skulle gøre det. "Det der er virkelig rart," sagde han roligt og med et ganske let og tilfredst smil på læberne, som han bare ikke formåede at skulle skjule for hende det mindste. "Meget rart," sagde han stille.