Skønne dag i græsse

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile bare og sad roligt og hade om hans hånd, "tager jeg som noget positivt" hun smile og hade roligt om hans hånd, "tja der virkelige ikke mange der kan forstå folk som ja er i samme båd som os med ikke at kan se....men mellem alle de væsner er der dog nogle der forstå en.....et rart godt bevis her" hun smile og lo lidt, "men ja jeg forstå dig ude mærket.....liv er svær når man ikke kan se.....men som jeg sag så har vi bare andre skabe sanser som blot skal trænes" hun smile og holdt roligt om hans hånd, hun forstod ham og det var også meningen hun ville forstå ham så godt hun kunne, han var jo utrolig sød syntes hun ud fra de få ting de hade snakke om, hun sad bare og smile og kunne mærke begge drager så på dem, hun smile blidt da han mumle skøre dyr, "din drage holder virkelig meget af dig" sag hun bare lig ud og kunne nærmest mærke hvor tæt de stod til hinanden, sky kede sig og ville drille. hun så på adeline og puffe til hende så hun land op af Damon, adeline fik et chok og fjerne sig roligt igen svagt rød i hovedet "nu hvor vi taler om skøre dyr" hun hade næsten fjerne sig og rette ryggen, "det må du undskylde men tror min drage keder sig...skøre dyr" det sidste mumle hun stille, hun var en smule flov over sky kunne opfør sig sådan.

[Deleted]

Damon kunne virkelig ikke gøre noget andet, end at sidde og hygge sig med hende også selvom deres lille møde, var noget så overvåget, så var det virkelig ikke noget, som spillede nogen rolle for ham lige nu. Han nød at sidde der med hende, nød det faktum, at hun var en af dem, som ville kunne forstå hvordan han havde det med det hele, for det var der virkelig ikke særlig mange, som ville være i stand til at skulle sige sig, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. "Det var bestemt også ment sådan," sagde han roligt og med det stille smil på læben. Han sad virkelig med den stærke følelse af, at hun kunne forstå ham og det var noget af det, som betød meget for ham. Nok selvom han havde været i stand til at se og hun havde aldrig, det var også den eneste forskel som var og for ham, så var det virkelig en stor forskel. Ikke at han ville ind på det lige netop nu. Det var alt sammen hans brors skyld! Hvem anden kunne være en sådan idiot at gøre det, som de klækkelig havde fået at vide, at de ikke skulle røre ved?! Han nikkede roligt til hendes ord. "Det er rart.. Det er det virkelig." sagde han stille. "Der er ikke mange som kan sætte sig ind i det.. at mangle noget så vigtigt som et syn.." Han smilede let for sig selv og med blikket hvilende i retningen af hende, selvom han slet ikke var i stand til at se hende. "At træne de sanser, er slet ikke noget som jeg har beskæftiget mig med, må jeg jo sige," sagde han stille og med et svagt træk på skulderen. Han var intet andet end ærlig, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han smilede let. "Det gør hun.. Hun elsker mig virkelig," sagde han med en drilsk stemme og med et let grin. Kildaria rystede let på hovedet og puffet let til ham med snuden. Han røg automatisk tættere på Adeline, selvom det nu virkelig ikke gjorde noget. At Adeline blev puffet, så hun røg helt ind i ham, fik ham svagt til at stivne af ren og skær forskrækkelse. Hans arme var automatisk endt mere omkring hende. "Det... det er helt okay Adeline.. Helt okay.." sagde han stille. At hun flyttet sig, var et sted med en ærgrelse fra hans side af, selvom han bed det i sig. "Det er helt okay.." mumlede han mere stille.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline kunne mærke han blev forskrækket hvilke slet ikke var hendes mening, hun mærke hans arm ned om hende. hun stoppe med at fjerne sig og andet slet ikke hvad hun skulle gør, det var nu meget rart enlig men hun var ikke just sikker på han syntes det var, "øhm okay...det var godt...kunne mærke du blev forskrækket" hun så op mod hans stemme hvor efter hun satte sig op, men sad stadig tæt på ham, "tja jeg kan sige jeg nærmest kan mærke hvor meget hun holder af dig....min drage elsker også mig....når ikke hun altså puffer til mig som da hun var noget kun minder" hun smile skævt og kunne ikke lade vær med at syntes det var sjovt, hun lag hænderne i skødet og smile blidt, "jeg nu sikker på du lære det nemt det med sanserne....ellers må vi bare træne og træne" hun smile, hun sad roligt og smile mens sky bare lå og var utrolig dril syg, men da hun ville skubbe til hende igen, lød det bare fra adeline "det gør du ikke" hun lød ikke vred eller noget, men helt rolig og holdt en finger mod sky's hovede.

[Deleted]

Damon blev kun en smule forskrækket og det alene, var jo trods alt også med en ganske god grund, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han var slet ikke vant til, at tøserne skulle komme dumpende ind i ham på den måde, selvom.. det var nu ganske behageligt, at skulle have hende tæt på. Bare det, at sidde der med en som var i stand til at skulle forstå ham, var i den grad noget af det bedste ved det hele, det var der jo heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han smilede svagt, også selvom han var klar over, at hun slet ikke ville være i stand til at skulle se det. En skam var det vel et sted? Han ville selv elske, at kunne se hendes smil, selvom han nu havde mærket det mod sine egne fingerspidser og han kunne virkelig ikke andet end at konkludere, at det var noget af det smukkeste som han havde været i nærheden af. Hvordan i alverden skulle han nogensinde være i stand til at skulle betvivle det på nogen som helst måde overhovedet? "Bare lidt, Adeline.. Det.. det skal du ikke tage dig af," sagde han roligt og rystede let på hovedet. Han sendte hende et stille og roligt smil igen. Hun var virkelig en sød pige, det kunne han slet ikke komme det mindste udenom overhovedet. Han nikkede videre til hendes ord. Dragen holdt også af hende, det kunne han da tydeligt fornemme. Kildaria kom selv tættere på ham og puffet blot ganske roligt til ham med snudepartiet, så de kom en anelse tættere på. *Nu ved jeg da at hun ikke bider* lød stemmen i Damons hoved, da han var endt endnu tættere på hende. Damon kneb øjnene let sammen og vendte sig først mod Adeline og så mod Kildaria. "Nu må du altså opføre dig. Sådan noget gør man ikke med en smuk frøken til stede," sagde han roligt. Kildaria lagde sig roligt på plads igen og med blikket hvilende på dem. *Jeg gør da,* påpegede hun med en rolig og let drillende stemme. "Skøre dyr.." mumlede han og så på Adeline igen. Forsigtigt og tøvende lod han hånden roligt søge efter hendes. "Træne det må jeg.. Jeg har stadig mine.. kvaler ved ikke at kunne se," forklarede han roligt og dog dæmpet.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline sad roligt og hade fjerne fingrene igen fra sky, hun lo lidt da han kaldt sin drage skøre dyr. "vil gerne hjælpe dig....så din kvaler ikke er så store....jeg gør helt ond at tænke på du har det svært....så det ville kun være en ære at lære dig at bruge din sanser...." hun smile og sad roligt, hun viste ikke hvor tæt de sad på hinanden nu men det måtte efter hånden vær noget nu, sky så på dem og hade stor lyst til at skubbe igen men de ville nok bare slog hovederne sammen, adeline sad bare og smile til ham. han var nu rigtig sød syntes hun, og det var rart han forstod hende så godt med hendes syn, hun smile og mærke så hans hånd der søgte efter hende hun mærke han strejfe hendes kind, hun lod ham rør hende da han hade jo gjort det før. så det skræmte hende ikke, hun smile bare og nød hans selvskab "er din drage også lidt dril syg eller romantiker...." det sidste lave hun lidt sjov i stemmen, da hun ikke viste hvordan han ville tage det vis hun sag det med alvor. hun nød solen der bage lidt ned på dem og gjorde det hele pænt varmt, "der godt nok varmt her ude" hun puste svagt og ville ønske der var lidt skygge over dem.

[Deleted]

At lære ham de andre sansers brug istedet for alt det andet, var virkelig en tanke som kun måtte gøre ham selv noget så glad. Det ville virkelig betyde ekstremt meget for ham og på alle måder endda, det var slet ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, det var så sandelig heller ikke nogen former for nogen tvivl i det. Det var slet ikke noget, som hun skulle tvivle på overhovedet. Det ville gøre ham meget mere rolig og han ville ikke være så frustreret som det han var nu. Han sendte hende et stille smil. "Det ville virkelig betyde så ekstremt meget for mig, hvis du ville hjælpe mig med det," sagde han roligt og ikke mindst også med en klar ærlighed istemmen som han på ingen måde, ville skjule. De sad tæt, det kunne han udmærket godt mærke, selvom det slet ikke var noget som gjorde ham det mindste på nogen måde i det hele taget. Han lod hånden stile stryge mod hendes kind, inden den søgte stille mod hendes hånd, hvor han lukkede den roligt og stille omkring den. Han var virkelig meget rolig omkring hende. Hun var virkelig en fantastisk sød pige, det var slet ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, det var slet ikke noget som han kunne komme udenom overhovedet, og det var heller ikke noget, som han måtte ønske. Han slap et let grin. "Tror hun er lidt af en blanding nu om dage.. Det må være tæt på hendes løbetid." Han vendte blikket kort i retning af Kildaria hvor han rækkede tunge af hende. Kildaria rystede let på hovedet. Hun hørte dog tydeligt Adelines ord. *Lad mig hjælpe med varmen,* sagde hun roligt i Damones hoved. Hun satte sig roligt op og strak de store vinger, så de måtte skygge for Damon og Adeline. Damon kunne ikke lade være med at smile og vendte blikket igen stille mod Adeline. "Du ønsket skygge?" spurgte han med et let grin.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile bare og mærke han strøg hende over kinden, det var nu rart en ville rør hende på den måde. de fleste ville bare slog ud for at se om hun var så god med sin sanser som hun sag, hun lo lidt og lag roligt sin anden hånd oven på hans der holdt om hendes, "ja...der var noget varmt her i solen" hun så mod hans drage og smile "tak Kildaria" hun smile og så på damon igen, hun mærke hun ikke hade det så varmt mere, og det var nu dejligt sky så på dem og trak vejer roligt. adeline smile og nød det rigtig meget skyggen, hun nusse forsigtig hans hånd og smile bare selv om han ikke kunne se det, hun syntes det var synd for ham han også var blind men hans var påført og ikke med født, hun var. forsigtig fjerne hun den ene hånd fra hans og fik den op på hans kind og nusse ham lidt på kinden og smile blidt, "du har rigtig nusse kinder" sag hun drillen og så på ham og smile.

[Deleted]

Damon kunne virkelig ikke gøre noget andet end at nyde, at skulle sidde der sammen med hende, selvom deres drager måtte holde ekstra øje med dem. Han vidste nu alligevel, at Kildaria ikke ville gøre noget som helst hvis han ikke ønskede det og han følte sig i den grad heller ikke truet af hendes adfærd for øjeblikket, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, det var ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Man kunne vel ikke føle sig truet ved, at hun sad og strøg ham over hans håndryg eller hans kind for den sags skyld? Han gjorde virkelig ikke noget andet, end at nyde det. Hun gjorde det faktisk lettere for ham at være blind. Han stolede på hende, som det han sjældent måtte gøre med nogen anden så det var noget som hun i den grad skulle tage som et yderst godt tegn, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om. "Det er godt," sagde han med et stille og let tilfredst smil. Selv Kildaria brummet let og blev siddende med de store vinger ud fra sin krop, for at holde dem lidt i skygge. *Så lidt Adeline.. Alle som gør min rytter tilfreds, skal også selv trives i omgivelserne,* lød hendes stemme så rolig og mild i Adelines hoved. At hun flyttede hånden op til hans kind, fik ham til at sitre let. Følelsen var i den grad noget så frygtelig behagelig, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, det kunne han heller ikke komme det mindste udenom, hvad end om han ville det eller ikke, så var der virkelig ikke noget at skulle gøre ved det lige netop nu. Han var blevet blind med årene, så der havde hun en fordel. Hun havde ikke noget som hun decideret kunne savne, det havde han jo trods alt. Han trak vejret dybt, selv med en let rødmen som måtte tage til i hans kinder ved hendes ord. "Du ved.." Han trykkede let omkring hendes hånd og lod hovedet forsigtigt søge mod hendes hånd, blot som tegn til at det var helt okay, at stryge hans kind. For han nød det i den grad! "Jeg tror aldrig, at jeg har mødt en pige som dig, Adeline.. Det er jeg virkelig taknemmelig for," afsluttede han roligt og ikke mindst med en ærlig og redefuld mine. Han kunne aldrig drømme om at lyve overfor hende.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline sad blot og nød hans selvskabe, hun kunne godt lidt kildaria's stemme den var dejlig behagelig at høre på. hun mærke han sitter lidt og fnise lavt, hun nusse blidt hans kind og kunne mærke de var en smule varme af hans rødmen, "har du det varmt" spurte hun blidt og så på ham. hun smile og nikke selv om han ikke kunne se det, "ja...jeg regne det ude da du ja med din vise ord sag hvordan du hade det og hvordan du "så" tingen....ville bare ikke rigtig sige det....ville ikke bore i noget....jeg kan føle gør så ondt" hun holdt hånden på hans kind, "det ikke for at give dig for meget melindenhed vis du ikke vil have det....ville bare være forsigtig....jeg ved selv hvordan det er når folk behandler som et svagt væsen bare fordi man ikke kan se" hun lod hånden fra hans kind forsigtig rør hans læber og lag så hånden på skulderen og en smule på bryste, hun smile og hade selv lidt røde kinder, "jeg vis blev alt for blød i den her varme" hun prøve at rat rette lidt op på det da hun syntes det hele var bleven lidt små trist, "kunne godt bruge at få en spand vand i hovedet....hehe men så ender jeg nok med at blive kold som is." hun lo lidt og hade stadig hånden på hans skulder og bryst mens den anden holdt om hans hånd.

[Deleted]

Måske at det var blevet lidt trist at snakke om, men det var nu bare dejligt at skulle få snakket ud omkring det hele, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, det kunne han udmærket godt stå ved også på denne måde. Bare det at snakke med en som faktisk kunne forstå ham, var noget som han måtte nyde noget så godt af, at det slet ikke var noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han smilede let, også selvom den rødmen virkelig bare måtte tage til, da hun påpegede at han havde det varmt. "Ja... Joh... Lidt måske," sagde han med et blidt smil på læben. Han tav igen med det samme, da hun lod fingeren glide over hans læber. Det var faktisk meget behageligt, at skulle sidde der sammen med hende. Han rystede tankerne let ud af hovedet. "Jeg har set verden som den ser ud fra et væsen med synet i sin magts perspektiv.. Jeg har set det for vores.. Det er svært, at leve på den her måde. Så længe, at vi bliver set ned på af majoriteten." Han trak svagt på skuldrene og mærkede godt hånden mod hans skulder. Han smilede et stille smil og hævede sin ene hånd mod hendes og klemte stille og roligt omkring den. Han slap et let grin. "Vi kan jo tage ned til søen?" foreslog han roligt og med hovedet let hvilende på sned. At komme ned og køle sig ordentligt ned, ville han heller ikke have noget imod. Han havde jo trods alt også Kildaria til at beskytte sig. "... Hvis du vil selvfølgelig," afsluttede han med en let rød farve i sine kinder.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så på ham da han sag, han måske hade feber. "du burte hvile vis du har feber....jeg tjekker lige på en anden måde det nemmer ind hånden" forsigtig læne hun sig frem, hun hade fingeren på hans pande så viste hun hvor den var, hun lod læberne rør forsigtig og tog dem hurtige væk igen. "en lille smule tror jeg....men tror bare du skal have noget vand og en lur så du frisk" hun smile og kom op og stå, "lyder som en god ide er selv lidt tørstig....skal vi gå" hun smile og hade stadig fat i hans hånd, sky rejste sig og bakke så de kunne komme forbi og ned til søen. adeline hade ham i hånden, men var ikke sikker på om hun skulle blive ved med at holde ham i hånden, selv om hun nød at hold i hånden. hun rødme og ryste på hovedet og var rød i hele hovedet, *nå da da adeline er forelsket* sang sky i hendes hovede. "SKY!" udbrød hun og skynde sig at holde for munden, hun rødme og stod muse stille og håbe ikke hun forstrække ham for meget.

[Deleted]

Mens Damon måtte sidde der sammen med Adeline, var det næsten tydeligt, at han glemte, at han faktisk var blind. Det var i den grad noget som måtte betyde ekstremt meget for ham, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, det var noget som han udmærket godt kunne stå ved. Han sendte hende det naturlige varme og blide smil. Ikke at det var noget som han på nogen måde, ville kunne se det mindste bort fra. Feber var han nu ganske sikker på, at han ikke havde.. et sted var det vel følelsen af varme.. en forelskelse måske? Tanken havde ikek strejfet ham sådan direkte.. før nu vel at mærke, det var heller ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. "Jeg.. tror da ikke at jeg har feber.." mumlede han en anelse eftertænksomt. Blikket hvilede i hendes retning. At hun lod fingeren hvile på hans pande, for derefter at skænke den et let kys, var noget som virkelig måtte sætte den sitren i hans krop og sind. Det var nyt for ham på alle måder det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han nikkede til hendes ord. "Lad os gå," sagde han muntert idet han selv måtte rejse sig stille og roligt op igen. Han holdt hende stadig i hånden og uden at slippe. Han ønskede virkelig ikke, at skulle slippe den igen.. Det kunne han bare ikke få sig selv til. At hun pludselig måtte råbe Skys navn, var noget som klart satte et let chok i ham. Han vendte blikket mod hende. ".. hvad sker der?" spurgte han. Kildaria havde selv rejst sig. Hun havde jo selv set Damon rødme ganske let. *Lille pus da.. Er det en farve af forelskelse?* Lød selv hendes stemme i hans hoved. Han vendte blikket mod hende og med et klart tegn til at hun skulle tie stille, selvom den røde farve klart meldte sig i hans kinder. Kildaria brummede let i form af et grin.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline bed sig i læben, "undskylde bare min drage der dum" hun så mod sky og lave tegen på hun bare skulle hold mund, hun så mod ham igen og smile. "håber ikke jeg skræmte dig for meget" hun smile og roligt begyndt igen, sky så på kildaria og rulle med øjne som hun prøve at snakke med hende. hun smile og holdt stadig Damon i hånden, hun kunne godt lig at hold ham i hånden det var en rar følelse i kroppen. hun hade selv rød kinder som ham, men sag ikke noget det ville nok lyde underligt vis hun sag hun også hade feber, sky holdt øje med dem men det gode var at sky hade forklare hende hvordan områd så ud så hun viste hvor hun var. hun fik dem frem til søen hvor hun stoppe, "vi må heller stoppe her ellers ryger vi i og jeg kan ikke svømme" hun bed sig i læben og fik sig ned uden at vælte i da det ikke ville være så heldig vis hun smutte der ned, hun så på ham og hade ham stadig i hånden. hun brugte den anden hånd til at tag vand op i hånden fladen så hun kunne få lidt af drikke.

[Deleted]

Damon nød virkelig, at skulle sidde i Adelines selskab, det var slet ikke noget som han kunne komme det mindste udenom. Bare det, at kunne glemme lidt, at han faktisk led af det handikap, var virkelig en lettende tanke et sted, det var heller ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, hvad end om han ville det eller ikke, så var der ikke meget at gøre ved lige netop den tanke, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han smilede svagt og rystede på hovedet. "Det tror jeg også Kildaria er i dag.. En meget, meget dum drage.." Han vendte blikket kort i retningen af hende. Hun brummede blot som respons. Ikke at hun brød sig om at blive kaldt det, selvo mdet nu langt fra var første gang, at det viste sig at være tilfældet, så tog hun det nu heller ikke så forbandet tungt. Damon grinede let og vendte sig mod Adeline idet at de blot roligt begyndte at skulle gå. At komme til at køle sig lidt ned, ville faktisk være ham selv en klar lettelse, for han følte sig virkelig varm.. ikke bare på grund af det varme vejr, men virkelig varm! Turen var end ikke så lang, som han havde regnet med. Han stoppet med det samme, som hun selv valgte at skulle stoppe.. Hvorfor? Han vendte blikket mod hende og lyttede til hendes forklaring. "Åh... ja, okay." sagde han stille og nikkede blot til hendes ord. Kildaria var kommet lige efter. Hun turde virkelig ikke at lade ham gå for langt væk, uden at hun ville være i stand til at skulle se ham eller holde øje med ham for den sags skyld, og det var noget som Damon var helt klar over, hvilket han et sted jo heller ikke havde det mindste imod overhovedet. Han gik stille ned på hug sammen med hende og uden at slippe hendes hånd. Han fik sig fumlet frem til vandet. En anelse køligt, men følelsen var behagelig. Han tog noget af det og kastet det op i ansigtet i håbet om, at det ville køle ham bare en anelse ned. Man kunne vel håbe på det? "Dejligt," sagde han med et muntert smil. Han vendte blikket mod hende og plasket en anelse vand på hende. Tydeligt bare for at drille.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og go bare vand og fik drukket lidt, da han sprøjte lidt vandt på hende grine hun og sprøjte lidt på ham. hun fik sat sig på numsen i steden for og lod fødderne glide i vandt, hun sukke nydene og nød det kølige vand. sky var selv komme hen til dem, mere for at holde øje med de små turdel duer. Adeline hade ham stadig i hånden, hun smile og så på ham. "det var godt med vand var" hun smile og nusse hans hånd en smule, sky sang bare drillen i hendes hovede. *adeline er forelsket* adeline blev rød i hele hovedet og så ned, mens sky brumme så det lød lidt som et grin. adeline lage sig ned i græsse med bene, i vandt og holdt damon stadig væk i hånden men en smule løs så han ikke røg med ned og ligge, "hvorfor er her så varmt" mumle hun og tog sig til kinden, "min kinder brænder sådan" hun rødme stadig og lå stille i græsset.