lejr plads ved engen

[Deleted]

Horace tog hende hænder i sine og lod atter sit blik vandre ind i de stjerner der var hendes øjne Horace fandt hende forbandet smuk og noget af ham følte han bare måtte have hende.
Horace smilte sødt og vidste skam godt at folk så ham som en total charmebøf men han var langt mere end bare det han var en mand af kød og blod med ægte følelser og ægte smerte "jeg ville ønske jeg havde mødt en som dig for længe siden jeg ved du er det smukkeste jeg har set men når vores læber mødes føler jeg langt mere jeg føler det som om alt er godt og varmt jeg føler som om når jeg står her med dig vil jeg intet andet " sagde han sødt og aede hende nu blidt over den ene kind med et roligt blik.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania blev roligt stående tæt ved ham og uden, at det smil ville falme det mindste af hendes læber. Hun trives virkelig godt med at have ham så tæt på sig. Ja bare det ,at kunne stå der som hun gjorde det nu, var noget så betydelsesfuldt for hende. Hun lod blikket roligt hvile i hans, selv da han tog omkring hendes hænder. Hun vidste ikke hvorfor, men alligevel den følelse af, at have ham så tæt på, var noget som hun faktisk måtte nyde godt af. Hendes hjerte slog fast mod hendes bryst. Han var en charmetrold, og det var nu det, som hun var ekstrem forsigtig med, for hun ønskede virkelig ikke, at skulle gå frem med de forkerte signaler, for ikke at glemme, at hun ikke vile falde i fælden.. Hvem ved? Måske, at det var ord, som han havde skænket til så mange andre? Hun vidste det ikke, og det var blandt andet også derfor, at hun valgte, at skulle være så forsigtig som det hun måtte være nu, for hun tog virkelig ikke chancen.. Hun måtte stadig slås med sorgen efter tabet af Lucius og det kunne hun stadig mærke.. Hun var uanset slet ikke klar til at skulle trække den videre med nogen anden endnu. Hun mærkede hjertet slå mere fast mod hendes bryst ved hans ord. Hun lod blikket søge til hans øjne direkte. Hun lukkede øjnene let ved hans strøg mod hendes kind, som resulterede i en sitren som hun slet ikke formåede, at skulle lægge det mindste skjul på overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun trak vejret dybt. ”Du går mig tryg, Horace.. Det er en skam, at der ikke er flere mænd som dig derude,” sagde hun med et stille smil på læben. Hun vågede sig et skridt tættere på ham, hvor hun stille lod hovedet glide mod hans skulder, hvor hun valgte, at skulle blive stående, helt tæt på ham. Hun bed sig let i læben, slap hans hænder og blev bare stående. ”Er det meget at bede om? At du holder bare lidt om mig?” spurgte hun stille.

[Deleted]

Horace smilte stille mens han så ind i hendes øjne det hun bad ham om var noget han selv havde tænkt på faktisk han trak nu hende tæt indtil hans muskuløse krop og lagde blidt armene omkring hende "jeg er glad for der ikke er andre der som mig " sagde han stille med et sødt roligt blik og meget drillende lod han sig nu blidt bide i kort i hendes øreflip. Horace nød at stå så tæt med hende det var dejligt at have hende så tæt på sig "der er ikke det jeg hellere vil end at holde omkring dig "hviskede han stille i hendes smukke øre mens han lod sin ene hånd glide ned af hendes ryg og ned ved hendes hofte men tog sig meget sammen får ikke at lade sin hånd ryge ned på hendes baller for han ville ikke virke som om han bare ville i seng med hende skønt at det langt fra ville være det værste der vill ekunne ske i mellem dem for hans side

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania nød i den grad fornemmelsen af, at skulle være tæt på Horace lige i dette øjeblik. Han skænkede hende en tryghed som hun længe havde søgt efter og nu kunne hun næsten fornemme, at hun kunne søge den her i hans favn. Han var unik på en måde, selvom det jo også var det, som måtte skræmme hende bare en anelse i den anden ende, selvom det nu ikke var noget, som hun ville nævne det mindste med ord. Hun smilede let ved hans ord, selv med den voldsomme sitren som måtte tage til, da han bed hende let i øreflippen. Det gøs hele vejen ned af hendes ryg. Hun trykkede sig ind mod ham, lod ham stryge hendes ryg, da det faktisk også måtte gøre hende ganske rolig. Hun rødmede endnu en gang og med hjertet som måtte slå mere fast mod hendes bryst. Følelsen var virkelig bare behagelig, der var ikke noget andet at sige til det end lige det, det var der ingen tvivl om. "Du får mig jo til at føle mig som noget specielt," påpegede hun stille. Hun hævede blikket stille og roligt op mod ham. At han måtte beherske sig, for ikke at berøre hendes bagparti, var ikke noget som hun sådan rigtigt måtte lægge mærke til lige for nu. Hun trak den ene hånd stille til sig og strøg roligt over hans bryst, så roligt og blidt. Hendes tanker hvilede et helt andet sted og for det, så var hun ham virkelig taknemmelig. Det var alt for længe siden, at hun havde siddet med den følelse som hun gjorde lige nu.

[Deleted]

Horace holdte hende het tæt men hans ene hånd faldt nu forsigtigt ned på hendes bagdel "undskyld hviskede han stille og fjernede sin hånd hurtigt for han ville jo ikke skræmme hende her væk selvom han måtte indrømme hun havde et par dejlige baller. Horace holdte stadig om ehdne og kunne godt lide at hun sådan strøg over hans bryst det var en dejlig følelse at have hende tæt på sig og især når hun var så sød og kærlig overfor ham han lod blidt sine næsebord indånde lidt af den dejlige duft fra hendes hår. Horace så ned på hende med et smil "måske føler de dem kun speciel fordi de er speciel " sagde han blidt

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Hånden som dog alligevel gled over hendes bagparti, fik hende let til at spænde. Det var ikke noget som hun kunne lægge skjul på. Det overraskede hende ærlig talt, men det skræmte hende jo ikke som sådan. For ham, var det vel en naturlig ting? For hende, var det jo en ting som kun en i hele hendes liv, nogensinde havde fået lov til at skulle komme tæt på. Hun rødmede igen. Hun vidste udmærket godt, at hun ikke havde nogen grund til at skulle skjule sin krop, for hun var i den grad også frygtelig stolt af den, det var der ikke nogen tvivl om overhovedet. "Jeg føler mig blot speciel, fordi du gør mig til noget specielt, Horace," påpegede hun med et stille smil på læben. Hun lagde hovedet ind mod hans krop og lod det hvile mod hans skulder, hvor hun stadig bare blev stående tæt ved ham. At have en mand tæt på, var faktisk en ganske så savnet følelse for hende på alle måder. Hun trak vejret dybt og slap det i et næsten nydende suk. Øjnene gled stille i, selvom hånden mod hans bryst, på ingen måde holdt inde med de rolige kærtegn. "Du er sikker på, at dette ikke er noget, som du siger til alle kvinder, som passere deres vej?" spurgte hun stille. Denne gang en anelse håbefuldt.

[Deleted]

Horace Sphinx var en mand af ord så derfor var han ærlig overfor hende "jeg siger ikke til alle de ting jeg siger til dem for det er kun med dem jeg kan mene alle tingende så dybt følt som med dem " sagde han stille og så hende direkte ned i øjnene nu hun var så smuk og dejlig og han ville ikke have noget imod hvis det de havde gang i udviklede sig og blev til lidt mere. Horace nød faktisk det her og lige nu prøvede han ikke at ligge hende ned for alvor noget der overraskede ham alvorligt da det som regel var det han tænkte på ved en kvinde at se om han kunne ligge hende ned men lige nu ville han bare stå her og nyde hende "jeg har aldrig mødt nogen der kunne få mig til at føle som med dig " sagde han forsigtigt og vidste det var farligt at sige men han var ikke så bange endda

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania havde det virkelig godt med at skulle stå der sammen med Horace, det var virkelig ikke noget, som hun kunne lægge det mindste skjul på overhovedet. Hun blev roligt stående sammen med ham og med den samme tryghed i ansigtet. At han havde berørt hendes bagparti, var ikke noget som direkte var faretruende for hende. Hun var dog stadig ekstrem opmærksom og det var i den grad også med en ekstrem god grund. Hun trak vejret stille og dybt og blev ellers bare ståede ved ham som det hun gjorde lige i øjeblikket. Hun nød virkelig den følelse og hun nød så sandelig også af den fornemmelse af tryghed som hans arme omkring hende, måtte give hende. Hun lod blikket stille glide op mod hans. Hun stillede sig let på tå. Det var jo ikke fordi, at hun var den højeste, og plantede et stille kys mod hans kind. "Du formår virkelig at fremstille mig som noget værdifuldt, Horace.. Er jeg virkelig så speciel i dine øjne?" Et sted havde hans charme jo allerede fanget hende, det var jo heller ikke noget, som hun kunne komme det mindste udenom og det var nu heller ikke noget, som hun direkte prøvede på, det var helt sikkert. Hun nød tingene som de skete lige nu. Ikke for hurtigt, men stille og roligt, så var der jo ikke mere at gøre ved det og hun nød det så sandelig også da. "Jeg har så sandelig heller ikke mødt en charmetrold som dig," påpegede hun med et varmt smil.

[Deleted]

han aede hende nu stille overkinden "i mine øjne er du det mest værdifulde jeg nogensinde har set jeg ville ikke bytte alverdens guld for det kys vi har delt " sagde han stille og så direkte ind i hendes øjne uden løgn var Horace ved at blive forelsket i hende? Horace vidste lige nu ikke hvad at gøre han mærkede han havde lyst til hende men han mærkede også at han ikke bare kunne gør noget han ville ikke have hun skulle miste sin lid til ham heller ej ville han hun skulle løbe sin vej "jeg er virkelig glad for at du gider mig " grinte han mildt og mente det hun var dejlig i alle henseender og han kunne ikke forestille sig at stå med andre end hende lige nu.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania var virkelig fuldkommen rolig ved at skulle stå så tæt på Horace, som det hun måtte gøre lige i øjeblikket, det var slet ikke noget, som hun kunne komme udenom. Han gjorde hende tryg som blot en mand nogensinde havde formået, at skulle skænke hende, det var heller ikke noget, som hun ville lægge skjul på. Bare det at han var kommet så tæt på, at han har fået lov til at røre ved hende, var noget som alligevel ar meget stort, hvis man kendte til hende som den person hun var. Hans ord fik hende virkelig til at rødme, som aldrig nogensinde før. Om det var følelsen af forelskelse igen, var ikke noget som hun rigtigt kunne sætte en finger på, men det at være sammen med ham, så var hun ikke i tvivl om, at her var hu ntryg og her var hun i sikkerhed. Ingen vil kunne ramme hende eller nå hende der, og det var en tanke som i den grad også måtte gøre hende noget så glad i den anden ende. "Hvem kan dog modstå en sådan charmetrold Horace? Det er ikke ofte, at man finder en som ser sådan på en kvinde," påpegede hun roligt. Hun hævede blikket stoppe mod mod ham. Hånden søgte still fra hans bryst og strøg ham nu roligt over maven istedet for. Selv valgte hun, at skulle gå roligt og forsigtigt frem. Også mest for sin egen skyld i den anden ende.

[Deleted]

Horace vidste godt at han bare virkede som en eller anden tilfældig charmetrold på natklubben kaldte mange ham for charmetrold eller charmetrolden. Horace Sphinx nød godt af kvindernes begær og sådan var det jo bare men stadig følte han noget specielt ved hende her hun var sød og smuk og lysere af race end han havde mødt før og det var også en faktor der tændte ham da han elskede lyset eller det vil sige han elskede lysets kvinder. Horace så hende ind i øjnene og svarede hende nu ganske blidt på hendes spørgsmål "det gælder ikke om at være en charme trold det gælder om at sige hvad man føler og ser og det er de ting jeg gør med dem for min side kunne jeg ikke få en bedre aften en jeg har når jeg danser med dem" sagde han stille og var ikke flov eller noget over at skulle sige sådan for han mente det var hun måske en han kunne falde for han var allerede godt på vej men alligevel var det her kærlighed? eller gemen Forelskelse?

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania havde det virkelig rigtig godt, ved at skulle stå så tæt på Horace som det hun gjorde lige i dette øjeblik. Han skænkede hende den følelse af ren tryghed som hun i den grad havde manglet siden Lucius var endt med at forsvinde for hende, og det var noget som stadig måtte påvirke hende, og det var virkelig også en af de grunde til, at hun måtte være forsigtig, også i denne situation. Hun var vel ikke kommet helt over ham endnu, selvom hun efterhånden bare måtte kæmpe, for at skulle komme det lille skridt videre, for det, at stå fast her, var nogt som var ved at irritere hende noget så grusomt efterhånden! Hans ord var dog noget som varmede hende voldsomt indvendig, det var slet ikke noget, som hun kunne formå, at lægge det mindste skjul på og det betød intet for ham, at hun var en så storslået repræsentant af lyset som det hun nu måtte være? Det var dog noget af det som forundrede hende, dog var det også noget af det som måtte glæde hende mest, det var slet ikke noget, som hun kunne lægge det mindste skjul på overhovedet. Hun rødmede endnu en gang. Igen formåede, han at skænke hende den følelse af, at hun var noget specielt og det var noget som betød ekstremt meget for hende, det var der slet ikke nogen tvivl om overhovedet. Hovedet søgte let på sned og med blikket roligt hvilende i hans eget. Hun formåede virkelig ikke, at skulle se væk. Hvad det var for en følelse som han satte i hende, kunne hun ikke rigtigt finde ud af.. men speciel var den og varmende, det var den i den grad også. "Du fortsætter jo bare, med at sige de helt rigtige ting, Horace.. Og jeg kender dig knapt." Hun hævede roligt den ene hånd og strøg den over hans kind. Hun stillede sig igen på tå og kysset forsigtigt og blidt hans mundvige. "Du taler fra hjertet og det varmer mit. For det er jeg dig taknemmelig." Store ord at høre fra hende af, ingen tvivl, så det var noget som han skulle tolke som et klart plus.

[Deleted]

han smilte til hende og ville ikke ligge den mindste tvivl om at det var noget der var rart at få a vide fra en som hende smuk sød og med en særlig glød det var kvinde Horace ikke ville lade smutte gennem sine fingre hun skulle nok blive hans. Da hun kyssede ham kyssede han kort og blidt igen og smilte sødt og forførende til hende "at sige tingende fra hjertet er nemt til dem for de er vidunderlig både indeni og uden på " sagde han stille og smilte stadig med samme glød til hende Horace følte sig tilfreds med at stå her med hende de havde godt nok ikke haft sex endnu men det kunne jo ske ellers kunne det faktisk være værre. Horace så hende dybt ind i øjnene og trak hende tæt indtil sig "Det er på tide jeg gør det rigtige i stedet for bare at tale om det " sagde han nu intenst og kyssede hende dybt.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania var stadig frygtelig forsigtig omkring Horace, og det var virkelig også med en yderst god grund - ville hun da selv mene. En sådan charmetrold, var noget som man virkelig bare skulle passe forbandet meget på, det havde hun selv lært på den hårde måde, og for hende, så viste han virkelig intet andet end de mange faresignaler, og det var virkelig også det som hun bare måtte bide i sig, selvom det hele alt i alt for hendes vedkommende, var noget som måtte sige; Det var for godt til at være sandt og det var noget som hun udmærket godt kunne stå ved på denne måde, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han fik hende selv til at rødme.. og hun hadet det virkelig! Det var pinligt! "Det skal du jo sige.. Det er der ikke altid mange som vil være enig med dig i," påpegede hun roligt og med en dæmpet stemme. Hvad der var hans intentioner med hensyn til dette, det vidste hun ikke endnu, selvom hun så sandelig også agtet, at skulle finde frem til det før eller siden og meget gerne inden, det ville blive alt for sent. Hun smilede svagt og mødte ham i hans kys, som hun gengældte kun kort og let, inden hun selv valgte, at skulle bryde det selv. Hænderne hvilede stadig omkring hans nakke. Det var behageligt, at stå tæt ved en mand på denne måde, selvom.. dette var virkelig lidt for anderledes for hendes vedkommende. En følelse som hun ikke rigtigt formåede, at skulle sætte en finger på og hun kunne ærlig talt slet ikke fordrage det i den anden ende, det var slet ikke noget som hun kunne skjule for ham selv. "At du gør tingene istedet for at tale om dem?" gentog hun ikke mindst en anelse forvirret, og blot spørgende. Hun var forsigtig og det var der i den grad også en grund til.

[Deleted]

han så stille på hende med sit vanlige søde charmerende blik og et ganske særligt lille glimt i sit øje "så længe der er forskel på folk er der forskel på meninger det kan jeg skam godt se " sagde han stille med et sødt smil "men andres meninger i dette tilfælde siger mig ikke meget for jeg synes du er meget tillokkende og charmerende hmm lidt af en charme trold " sagde han nu med en lille smule drilsk undertone i det sidste ord. Horace kunne mærke at hun var nervøs men det var normalt for ham plus det gjorde vel det hele en lille smule mere spændende. Horace var skam ærlig i alt det han sagde han talte altid det han følte i hvert falde det han følte i det specielle øjeblik.