After work

[jay]

Det var ved og være tidlig morgen og nattens arbejde var færdig på horehuset. Jay var færdig og var lige kommet ud af døren og tog en smøg op i munden og tændte den. Han røg ikke rigtigt. Han inhalerede ikke, men det passede til hans image, at have en smøg i hånden. Han hadede sådan set rygere. Han fik det dog til og se ud som om han røg rigtigt og gik stille hen af gaden imens. Han pustede røgen ud med et stille suk og var godt træt. Det var tydeligt, at han skilte sig en del ud selvom han stadig gik i horer kvarteret. Han havde hotpants på der sad lidt stramt og så en top der ikke dækkede hans mave. En stumpe t-shirt var nok mere det rette ord. Den havde næsten ingen ærmer og der hang lidt kæder i hans hotpants. Han kunne godt lide lyden af dem mens han gik og hans støvler var nok lidt feminine, men de klædte ham med den lave lille hæl de havde og de gav en god lyd mod jorden sammen med kædernes lette raslen. han pustede mere røg ud og gik om et hjørne og kørte en hånd let igennem det blonde hår. Han regnede ikke med der var særlig mange ude så tidligt på dagen. Solen var jo ikke engang oppe endnu. Ikke engang på vej. Der var en times tid til solopgang endnu. Han var stille på vej mod sin lille bolig der lå lidt væk derfra, men han havde ikke travlt. En god dags søvn efter et varmt bad og lidt mad. Det var hvad han trængte til nu. Han var godt træt i kroppen og hovedet. Han rystede sit hår lidt med en hånd og smed sin smøg fra sig før han gik videre.

[Deleted]

Endelig havde Cedric klaret det! Allerede denne ekstreme tidlige morgen, havde han været oppe før sine forældre. Begge havde han set til, ville ligge i deres sødeste søvn i favntag, da han havde stukket af. Han ønskede virkelig, at komme ud og se hvad der egentlig måtte være rundt forbi ude i den verden som han faktisk levede i. Han var virkelig en miniudgave af sin far, det var der ikke nogen tvivl om. Den selv samme eventyrlyst og den samme klare selvsikre udstråling som sin egen far havde den og hans mors klare stædighed. Han havde virkelig bare været opsat på en ting, og det var at komme forbi de døre uden at blive opdaget og endelig havde han klaret det! Direkte ville han ikke vove at påstå, at Dvasias var hen af det som han havde hørt, det var der ikke nogen tvivl om. Måske at det var fordi, at det var forkert tidspunkt på dagen, så var han egentlig et sted ganske så ligeglad med det. Frakken trak han stille omkring sin egen krop. Det var faktisk ved at være en anelse køligt. Det var jo trods alt heller ikke helt varmt i vejret endnu og det var jo ikke fordi, at han havde lært så meget magi, at han turde, at skulle gøre brug af den uden at mor eller far var i nærheden. Han så sig stille omkring, da han gik stille ned af gaden. Han så ikke mange, og dem som han jo faktisk måtte se, de skulede bare efter ham, hvilket han valgte, at skulle ignorere helt og holdent for sin egen skyld. Meget havde Kimeya jo trods alt fortalt ham, men i den grad også Nathaniel omkring den verden som han jo faktisk var blevet født ind i, og han måtte ærligt sige sig, at det havde skræmt ham.. Nu vidste han ikke rigtigt længere. Han lod hånden glide igennem det lyse gyldne hår. At det allerede nu, var ved at antyde til en mørkere farve, skulle man så sandelig ikke tage fejl af. Han var virkelig sin far om igen på alle tænkelige måder som man overhovedet kunne tænke sig til. Han vidste allerede nu, at han stod til noget af en endefuld når han en gang vendte snuden hjemover.

[jay]

Vinden blæste lidt om Jay, men det tog han sig ikke af. Han holdt af kulde og kølige objekter selvom varme også var rart nok. Bare ikke i for store mængder. Hans ilddæmon kunne jo ikke ligefrem tåle hedebølger. Han sukkede lidt og rystede sit hår. En vane han havde og tit gjorde. Han så sig lidt om før han gik over på den anden side for at skyde en genvej. Hans sensuelle side var dog ikke blevet så tilfredsstillet i nat som normalt og det pinte ham, men han var for træt til og tænke videre over det. Havde han lavet en fejl eller flere? Han havde drukket og kunne ikke huske særlig meget. Alkohol var ikke noget han skulle drikke for meget af. Hans uskyldige udseende passede lige på det punkt. det var en af hans svagheder. Det var det blevet gennem årerne. Eller havde det altid været det? Han skubbede det til side og forsøgte og huske hvor mange drinks der var blevet fyldt i ham. 4? Eller var det 5? han var sikker på det var en af de to. Men det var nok flere hvis han kendte den bedrager til bartender. Han havde lovet kun at sørge for han fik et par enkelte, men havde sørget for at fylde godt på ham. Sikkert for en gratis runde sex. Det var vel ikke sket? nej..Så ville han ikke være svag i kroppen. Nej der havde ikke været sex. Han sukkede lidt igen og lukkede sine øjne for et par sekunder før han gik om det næste hjørne. Det rev faktisk i ham efter noget flirt, men der var jo ikke rigtigt nogen.

[Deleted]

Cedric var dog ikke videre imponeret af det som han så ude på gaden, selvom han vidste, at det hele kunne lure bag hvert eneste lille gadehjørne, selvom det nu i sig selv, ikke var noget som han brød sig om faktisk. Hans far var her ikke og det var hans mor heller ikke. Han havde virkelig kun sig selv, at skulle stole på i denne situation. Hvorfor der var så forbandet stille, var faktisk ikke noget som han brød sig meget om, selvom han bare valgte, at skulle bide det i sig. Han var jo heller ikke alt for langt væk hjemmefra, så han kunne jo altid løbe hjem igen, hvis det var og det vidste han. Det var noget som han allerede havde sørget for selv. De grågrønne øjne så sig omkring, det var bestemt noget som han havde efter sin far og den samme selvsikre gang. Han stoppede op midt på gaden og så sig omkring. Han var ikke alene, det var en fornemmelse som han ikke kunne slippe det mindste af med på nogen måde i det hele taget og det var ikke just behageligt. Han blinkede let med øjnene ,trak vejret dybt og valgte så at fortsætte alligevel. Ikke så langt fra ham, fik han øje på en anden mand. Jay. Ikke sagde han noget eller så meget på ham overhovedet og ej sagde han så meget som et ord på nogen måde overhovedet. Han ville jo gerne formå ,at komme hjem i samme forstand som da han var taget afsted, også selvom han vidste, at han stod til verdens største skideballe for at skulle søge udendørs uden at de vidste det, eller var med ham.

[jay]

Jay havde bemærket en skikkelse der kort var stoppet op et stykke fra ham og løftede det ene øjenbryn lidt. Skikkelsen var jo ikke andet end en knægt? hvad lavede han mon ude så tidligt på morgenen? Dog mærkede han sit instinkt rykke lidt i ham og så sig omkring, men nej der var ikke nogen i nærheden så han måtte være alene ude. Han gik lidt længere frem mod ham, men ikke for åbenlyst til og starte med og endte så med, at dreje ind foran ham og så ned på ham med et skævt smil og lagde hovedet lidt på skrå. Han ville ham jo ikke noget ondt, men han var nysgerrig og instinktet rev i ham for at være tæt på denne lille unge knægt. "Godmorgen..er det ikke lidt tidligt du er ude og gå?" hans stemme var venlig og blød. Nærmest som en sommerbrise der flød rundt om en og bragte dufte og varme med sig. Han kunne mærke den sensuelle lyst vokse og vokse nu hvor han var tæt på knægten, men han holdt sig så meget i ro som han nu kunne komme til uden at bukke under. Han smilede roligt og skjulte alle tegn på de tanker han måske måtte have. "Er du faret vild?" spurgte han stille og vidste der nok ville være nogen der hørte det hvis drengen skreg op, men ellers.. Der var ikke nogen i nærheden så ingen ville se eller høre dem så længe der ikke blev skreget.

[Deleted]

Cedric var udmærket godt klar over, at han slet ikke burde rende rundt herude, ikke bare fordi, at han var en ung knægt, men i den grad også på grund af hans navn og forældre. I og med, at han var klar over, at han virkelig ikke ville blive slippet af syne, hvis han endte med at komme hjem inden de ville vågne, og han var udmærket godt klar over det. Han stoppede fast op, da skikkelsen valgte, at skulle stoppe op foran ham. Han vendte blikket stille op mod ham, selvom det nu ikke var noget som gjorde ham det mindste netop nu. Han var ikke andet end en lille dreng med en leder som mor og en stærk forhenværende leder som far. Han havde i den grad kraftige gener med sig, og det var noget som han i den grad var så forbandet stolt af i den anden ende. Han betragtede skikkelsen foran sig uden så meget som et ord, ikke før, at han selv valgte, at skulle bryde den evige stilhed. Han trak vejret stille og dog ganske så dybt også. "Godmorgen," svarede han blot. Han behøvede virkelig ikke at forklare denne mand noget som helst, så meget vidste han dog, det var der ikke nogen tvivl om. Han rystede kort på hovedet til hans næste. "Nej.. Jeg går bare en tur," sagde han med en rolig og let stilfærdig stemme, efterfulgt af et kort træk på skuldrene, som havde det slet ikke haft noget som helst hen af nogen betydning for dem overhovedet Han så op på skikkelsen. Han var ikke just den højeste knægt i sin aldersgruppe, selvom det nu ikke havde den største betydning for ham. "Du er også tidligt oppe," påpegede han stille, dog med en rolig og yderst kontrolleret stemme.

[jay]

Han lagde hovedet lidt til siden og nikkede så. Han troede dog ikke helt på det, men lod det være ved det som det var og trak en smule på sine skuldre. "Jeg er på vej hjem...nat arbejde ender som regel først nu stump." grinede han lidt og selvom hans påklædning var en del særpræget og nok ikke skjulte hvad det var han arbejdede som, så rørte det ham ikke at gå rundt i det. Han var som han var og det havde han det fint med. Så kunne andre sige hvad de ville. Han var ligeglad hvis han skulle være helt ærlig. Han gabte lidt og mærkede atter trætheden skylle ind over ham. "men det er da tidligt og gå tur? og så alene..bliver det ikke lidt ensomt og kedeligt i længden?" smilede han stille og lod sit blik roligt hvile på hans skikkelse foran sig uden at sige mere lige nu. Hans øjne så lidt sløve ud, men det var vel mest fordi han var på randen til og være skide træt og nok kunne sove på stedet hvis han lagde sig ned, men det ville han dog ikke. Han ville vente til han var hjemme i sin dejlige varme seng.

[Deleted]

Hvis der var noget som Kimeya allerede havde fortalt Cedric, så var det bestemt, at man ikke skulle snakke med folk, som man ikke havde det mindste kendskab til. Normalt var det jo hans far eller mor som introduserede ham til dem som var det værdi, lige hvorfor, havde han aldrig rigtigt fundet ud af og lige nu, var det heller ikke den tanke som han tæntke særlig meget over på nogen måde overhovedet. Han betragtede blot manden foran sig. Han virkede nu flink nok? At der jo så var bagtanker ved dette, vidste han ikke og det var slet ikke en tanke som faldt ham ind. Han var jo trods alt bare en lille knægt, fuldstændig uvidende om den verden ,som han jo faktisk måtte leve og vokse op i. "Hvordan skulle jeg da vide det?" spurgte han spidst. Han skulle ikke komme her og kalde ham for Stump! Han var nok ikke særlig stor, men alle havde jo været lige så høje som han var nu! Han lagde armene over kors og med en næsten utilfreds mine. Blikket hvilede intenst på manden. Han var bestemt ikke bange af sig, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han rystede på hovedet. "Nej.. hvis mor og far var oppe, så ville jeg ikke få lov til at gå ud," fortalte han dog med en ærlig stemme. Kimeya og Faith ville i den grad ikke se på dette med milde øjne. Verden var jo farlig, det var i hvertfald det, som de altid havde fortalt ham. Manden så dog træt ud, selvom, det nu ikke var noget som han valgte, at skulle kommentere lige nu. Han måtte jo gå hjem, hvis det var det han ville.

[jay]

Han nikkede lidt. "Ja ås..du er smuttet ud uden tilladelse? det gjorde jeg også tit." grinede han stille og så på ham stadigvæk. han ville helst ikke fjerne blikket fra ham alt for længe for så ville han måske være væk. "Så får du sikkert skide balle når du kommer hjem? Men der kommer snart liv i gaderne og så er det altså små farligt og gå her alene." han smilede varmt og venligt til ham. "Og du vil vel ikke hjem allerede nu du har kæmpet for at komme ud? Så måske du vil gå med mig lidt? Så har du selskab og er mere i sikkerhed.. Plus du kan nyde din frihed herude lidt længere." Hans smil havde ikke ændret sig. Kun til det mere varme hvis de endelig var. Lige nu ville han blot prøve drengen og se hvor langt man kunne få ham til og gå. "Men du går måske ikke med fremmede?" han lagde hovedet tænksomt spå skrå mens de isblå øjne hvilede roligt på ham. Ikke virkede han som en type der ville skade ham og det ville han jo sådan set heller ikke. Han skadede ikke nogen. måske psykisk? men det var jo anden sag og det kom også lidt an på hvordan personen var jo.

[Deleted]

Denne mand virkede dog til at skulle være fin nok, selvom han dog stadig tog sine forholdsregler. Han ville virkelig bare have lov til at være lidt udenfor og se hvad det egentlig måtte være for en verden han måtte leve i. Han vidste jo virkelig ikke noget som helst og han kunne virkelig ikke fordrage det! Han trak vejret dybt og den, at skulle se det mindste væ fra ham på nogen måde overhovedet. Han bed sig svagt i læben. "Helvede ville bryde løs, hvis de vidste, at jeg var ude nu.." mumlede han stille og med en dæmpet stemme. Ikke at det var nogen hemmelighed. Hans far ville flippe, hvis han dog vidste det. Han betragtede manden foran ham. At denne mand faktisk ønskede ham med sig videre, var noget af det, som han kraftigt reagerede på. Han måtte ikke. Hans mor ville flippe som aldrig nogensinde før. Han betragtede ham med et stille og dog klart usikkert blik. Han rystede stille på hovedet og bakkede et stille skridt væk fra ham. "Jeg burde ikke.." mumlede han stille og med en ganske så dæmpet stemme. Hans arme lå stadig korslagte og med den samme mine i ansigtet, som han bare ikke tog sig det mindste af på nogen som helst måde overhovedet. "Jeg burde slet ikke stå her.." afsluttede han dæmpet. Han rystede igen på hovedet og bakkede et stille skridt igen.

[jay]

Han tog sig ikke af han bakkede lidt væk. Gik ikke tættere på igen eller noget. Han kunne jo altid sende sin kraft på ham, men han vidste ikke helt om det ville virke på så ung en dreng. Han ville jo også gerne have hvis han gik med frivilligt. Det kunne være rart. "Nej du burde vel være derhjemme hos dine forældre? Tænk dig lidt om..du har allerede trodset dem ved og gå ud..hvad skulle der ske ved du følges lidt med en?" han smilede roligt og gennemtænkte hvert træk før han smed det på bordet. Han handlede ikke bare.
Han blev roligt stående på samme plet og lod blikket glide lidt ned af gaden bag drengen og tænkte sig lidt mere om hvad han skulle gøre som næste træk. Det var altid en god ide, at være forberedt på det meste. Især i hans brance. Han kunne jo fryse knægten fast og så slæbe ham med? Det var da noget som han vidste ville virke helt igennem. Det måtte han bruge som sidste udvej. Han gav et lille kort nik der næsten var så godt som ubemærket og havde bestemt sig. Han havde fået lagt en plan i si hoved.

[Deleted]

Først nu, gjorde denne mand ham meget usikker. Cedric var pludselig meget fristet til at vende om, og bare tage hjem. Han sagde virkelig ikke så meget som et eneste ord. Han ønskede virkelig bare at vende om, storme væk og skynde sig hjem og lade som om, at intet var sket. Han vendte blikket stille op mod ham igen, selvom der virkelig ikke skete, så meget som en eneste ting. Han var virkelig bare endt, med at skulle blive usikker og hans magiske evner, var slet ikke nok øvet til at han kunne gøre brug af den i form af angreb eller forsvar. At blive ude, var pludselig en tanke som slet ikke fristede ham, selvom han dog ikke vendte om og løb af den grund, selvom han virkelig havde en noget så forbandet lyst til at gøre det. "F-far plejer at passe på mig.." mumlede han stille og med en dæmpet stemme. Det var jo sandt. Kimeya var den, som var hjemme hver eneste dag sammen med ham, eftersom mor var på arbejde, ikke at det var noget som gjorde ham det mindste på nogen måde overhovedet. Han blinkede let med øjnene og uden, at skulle tage blikket det mindste fra ham på nogen måde. "Jeg behøver ikke følges med nogen.." afviste han med en mere fast tone. Han prøvede at udstråle en selvsikkerhed, selvom det virkelig ikke gik som han havde mest lyst til, hvad end om han ville det eller ikke, så var der ikke meget, han kunne gøre ved den sag lige nu.

[jay]

han trak stille på skuldrene. "Din far er her jo ikke...du tog afsted herud alene husker du vel?" han smilede stadig blot til ham. Venligt og ægte var det jo. Han ville jo ikke skade drengen og dræbe ham eller noget. Han ville faktisk gerne snakke og have det rart. Måske på en anden måde end hvad en dreng var vant til. "Og nu hvor din far ikke er her kan jeg jo passe på dig? Hvis du vil.." smilede han stille og lod stadig være med, at gå tættere på. Holdt roligt afstanden der var mellem dem. Lod drengen bestemme lidt. Lod det være op til ham om de skulle være tæt eller ej. For nu. Senere skulle det nok ændre sig. Hvis han så valgte og forsøge med at løbe væk så måtte han jo ty til sin nødplan, selvom dette her var mere dne vej han ønskede og gå. Overtale og lokke drengen med sig af hans egen fri vilje. Lige nu havde det dog lidt lange udsigter. Måske måtte han ty til isen. Han måtte jo så være forsigtig så han ikke frys ham for meget så han blev syg eller noget. Det gik jo ikke. "Byen ser freedelig ud nu, men tro mig..når først folk begynder, at stå op så er det en anden sag, at være herude på egen hånd, når man kun er et barn."

[Deleted]

Cedric var ganske usikker på, hvorvidt om han skulle tolke netop disse ord som en trussel eller noget lignende, for han vidste det ærlig talt, ikke, det var der heller ikke nogen tvivl om og det gjorde ham virkelig bare mere usikker end det som han havde været til nu, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han bed sig let i læben og uden, at skulle slippe denne mand og han børd sig virkelig ikke m den følelse eller fornemmelse af det hele. an ballede endnu et stille skridt væk fra ham, inden ha nvendte siden til. Lige nu ville han virkelig bare hjem, smutte i seng inden mor og far ville vågne og så bare tage det hele derfra, som om, der slet ikke var sket noget som helst, så kunne det jo være, at de slet ikke ville fatte nogen mistanke, så var der virkelig ikke noget som kunne gøres bedre end det, det var da ganske så sikkert, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hans hjerte slog mere og mere fast mod hans bryst. "Jeg tror jeg må hjem nu.. inden mor og far vågner.." sagde han stille. Han edte dog hurtigt med at vende om og begyndte at gå, uden så meget som et eneste ord mere. Denne situation var virkelig blevet alt for ubehagelig, til at han ville blive stående der. Efter et par skridt, satte han bare i løb. Jo hurtigere han kunne komme hjem, jo bedre ville det blive for hans vedkommende, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet.

[jay]

Han så han vendte siden til og var allerede klar til og stoppe ham. han sukkede lidt, da drengen begyndte og gå og rystede lidt på hovedet før han lod en is tråd løbe fra sine fødder og hen mod drengen. Han strakte sig lidt i det isen ramte knægtens fødder og groede op af ham hvis man da kunne kalde det for sådan noget i den stil. Han valgte først nu og gå stille hen hvor han stod og lod isen vikle sig mere om fødderne og det nederste af drengens ben imens bare for at sikre sig, at han blev hvor han var. Han viste ellers sjældent sine is krafter frem medmindre det var nødvendigt, men ingen andre end de to var der jo så ingen ville se det. Så skulle det være fra vinduer af og det tvivlede han lidt på så tidligt om morgenen hvor solen stadig endnu ikke havde vist sig på himlen over dem. "Jeg er træt..så jeg orker ikke og løbe efter dig.." han stoppede op, da han stod ved hans side igen og løftede hans hoved lidt mod sit med et par fingre under hans hage "og du ville jo ud og opleve noget ikke sandt? Hvis jeg ville dræbe dig så var det sket...jeg ønsker ikke og skade dig.." han strøg stille lidt hår væk fra hans ansigt. "Jeg vil blot snakke lidt med dig...lære dig lidt og kende...og så skal jeg nok følge dig hjem bagefter hvis det er okay?" han lagde hovedet lidt til den ene side og smilede svagt. "går du frivilligt med eller skal jeg bære dig?"