After work

[Deleted]

At Cedric blev hindret i at komme nogen steder, kunne han udmærket godt mærke op af hans ben og det var bestemt ikke en følelse som han brød sig noget om overhovedet! Hans hjerte begyndte tydeligt at skulle slå mod hans bryst af den rene og skære usikkerhed. Lige nu ville han virkelig bare hjem og det kunne virkelig ikke gå hurtigt nok! Han bed sig kraftigt i læben og vendte sig mod Jay, da han valgte, at skulle komme ham i møde, selvom han virkelig ikke kunne komme nogen vegne. Hans far var selv en isdæmon, så dette var ikke noget som var direkte fremmed for ham. Han kneb øjnene svagt sammen, da han lod hånden søge under hans hage, for at tvinge hans blik op mod sig. Han ville virkelig ikke vise, at han var bange på nogen måde overhovedet, men det at blive her, var slet ikke noget som han havde særlig meget lyst til, og specielt ikke sammen med ham! "Du behøver jo ikke at holde mig igen.." mumlede han dæmpet. Dette gjorde ham virkelig noget så forbandet usikker og det var ikke noget som han var særig meget for i den anden ende, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han trak vejret lettere dirrende og rystede så stille på hovedet. Han ville i den grad ikke gå med denne mand frivilligt, det var der virkelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet på nogen som helst måde overhovedet. "H-hvis du ikke ønsker at skade mig.. hvorfor gør du så det her?" spurgte han stille. Han så stille på ham og uden at skulle lægge skju på den usikkerhed. "Jeg vil bare hjem nu.. Jeg må nok hjem, inden mor og far vågner.." sagde han meget stille. Han ville faktisk gerne hjem nu. Den mand gjorde ham virkelig bare usikker.

[jay]

Jay trak blot på sine skuldre. "jeg sagde jo til dig det ville være farligt og gå ud. og jeg gør jo ikke skade på dig nu vel? Du fryser lidt ja vidst..men det forsvinder igen når isen ryger." han smilede lidt og tog fat om hans liv og bag hans ben og løftede ham op i samme sekund som isen smeltede på stedet som om den slet ikke havde været der på noget punkt og bar ham så med sig i armene hen af gaden den vej han salv før havde været ved at gå. han boede ikke langt derfra så det var kun et kort stykke han skulle gå med ham. Han vidste godt, at drengen måske havde fortrudt og ville hjem, men lige nu ville han altså lege med ham. Han holdt ham fast og var klar til og bruge is igen hvis han gjorde for meget modstand eller hvis det faktisk skulle lykkedes ham, at komme fri og forsøge og smutte væk igen. Men igen han vidste jo til isen nu så han vidste vel, at han ikke havde store chancer for at stikke af? Han bar ham roligt som om han var lavet af luft og sørgede også for ikke at klemme ham så han fik ondt eller mærker. Igen så ville han jo ikke påføre ham skade. Han så kort mod ham et par gange mens han gik med retning imod sit hjem der kun lå et par gader derfra.

[Deleted]

Cedric var virkelig usikker, som han aldrig nogensinde havde været det tidligere. Lige nu fortrød han virkelig noget så voldsomt, at han var taget udenfor og udenfor uden at mor eller far var med ham. I så fald, var han ganske sikker på, at denne mand ikke ville have turde, at skulle gøre det som han gjorde lige nu, hvis han vidste, at hans mor faktisk var hans leder! Hans hjerte hamrede som en sinddsyg mod hans bryst og med den klare usikkerhed i hans egen mine, som han på ingen måde, var i stand til at skulle skjule nu, da han bare blev hævet uden så meget som et eneste problem. Han blinkede let med øjnene og rsytede med en fast mine på hovedet. Hans hænder stødte fast af mod Jays skuldre, hvor han kraftigt prøvede, at skulle skubbe sig væk fra ham, dette var virkelig ikke noget som han kunne komme det mindste udenom. Han ville virkelig bare gerne hjem! "Lad mig gå!" udbrød han med en fast tone. Han sparkede kraftigt med sine ben og han begyndte at slå med hans hænder, alt det som han kunne. Nu var panikken nu først for alvor endt med at skulle melde sig i ham og nu kunne han så sandelig heller ikke lægge det mindste skjul på det længere, hvilket han normalt ellers ville have været meget god til. "Sæt mig ned.." bad han med en dæmpet stemme. Han ville hjem til sin mor og det kunne virkelig ikke gå hurtigt nok! Han knyttede næven og prøvede at slå efter hans ansigt, samtidig med at han igen og igen, råbte op om, at han skulle sætte ham ned. Han ville hjem nu! Han ville virkelig ikke rende rundt her mere!

[jay]

Jay sukkede lidt irriteret og lod isen glide fra sine hænder og rundt om livet på ham og hans ben. Lod den omringe ham flere steder og frys hans fødder og hænder til. "Når du nu ikke kan forholde dig i ro giver du mig desværre ikke andet valg.." han bar ham det sidste stykke og stoppede op foran et lille hus i bydelen og låste op før han skubbede døren op med sin fod og bar ham med sig ind. han satte ham ned og lod isen smelte igen og låste før han kunne nå og smutte ud. "se det var da ikke så slemt vel? Du lever endnu og har alle dine kropsdele." han klappede ham let på håret og gav ham et mildt puf i ryggen med retningen videre frem i gangen så de kom ind i stuen der var møbleret enkelt og med et stort rod af dyner og puder. Han havde også noget tøj til og ligge samt bestik og tallerkener efter mad. Han havde også en del glas til og stå. Han sukkede lidt og gav sig til og samle opvasken sammen for at få det ud så der blev mere ryddeligt og til og holde ud. Han satte det ud i sit lille køkken og det var let nok og se, at han boede alene og rodet passede til hans unge udseende. Han var kun en stor teenager. Han gav sig derefter til at samle tøjet sammen. "sæt dig eller lig dig ned.."

[Deleted]

Cedrics hjerte hamrede som en sindssyg mod hans bryst på alle måder. Dette var virkelig ikke en følelse som han brød sig noget om overhovedet! Han vil virkelig bare hjem og det kunne virkelig ikke gå hurtigt nok eller noget som helst, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hans hjerte faldt virkelig ikke til ro, uanset hvad pokker han gjorde ved det, så var det virkelig umuligt på alle måder som man overhovedet kunne tænke sig til. Isen som endnu en gang måtte tage fat omkring hans krop, gjorde ham dog tydeligt kold og det skræmte ham virkelig kun yderligere. Hvis han dog bare kunne kontrollere sin magi! Han blinkede let med øjnene, prøvede at skulle vride sig løs, selvom det dog på ingen måde, var ham nogen former for hjælp. At han blev ført igennem gaden til et mindre hus, hvor han blev tvunget med indenfor, placeret på gulvet, hvor isen igen ville forsvinde. Cedric blev stående uden at røre så meget som en eneste muskel. Han ville virkelig bare væk og det skulle gå hurtigt og det kunne virkelig ikke gå hurtigt nok! At døren blev låst, gjorde ham direkte panikslagen. Det var virkelig ikke en følelse som han brød sig meget om! Han bed sig i læben og vendte sig i retningen af Jay. Han ville ikke græde og han ville i den grad ikke vise sig som en svag på nogen måde overhovedet! "Lad mig gå!" udbrød han med en fast og kraftig tone. Han var virkelig bare panisk og han ville virkelig bare gerne hjem til sin mor og sin far. Han vidste jo, at de ville lede efter ham, allerede med det samme, at de ville stå op og det var en skideballe, som han helst ikke ønskede, at skulle få lov til at opleve. "Jeg vil ikke være her.." afsluttede han langt mere dæmpet end tidligere.

[jay]

han så kort mod ham med favnen fuld med tøj. "tag det nu roligt.." mumlede han og rystede på hovedet. "Du er jo ikke et pattebarn vel? jeg gør dig ingenting..Som sagt så hadve jeg gjort det hvis jeg ønskede at gøre dig noget." han gik ud og smed tøjet ned i en kurv så han kunne få vasket det senere og lukkede døren derud til, da han kom ind til ham igen og så hen mod ham. "Har du tænkt dig, at sætte dig eller ej?" han slog hånden lidt ud mod sofaen og gik selv ud i køkkenet igen og fandt noget og drikke. han vidste ikke hvad drengen foretrak og så ind mod stuen. "Vil du have vand bare eller foretrækker du noget andet? Jeg har vist noget saftevand som er hjemmelavet på bær." han kløede sig lidt i nakken og så ind i skabene og tog et glas selv og tog noget saft, da han endelig fandt den frem. Han tog en tår, da det var lavet og smilede lidt for sig selv. Det var nu rart med en bedstemor der lavede den slags. Han kom i tanke om, at han nok burde smutte hjem til sin far en af de nærmeste dage selvom han var der igår. Han kom hen i døren og stod mens han så på ham.

[Deleted]

Cedric var slet ikke i stand, til at skulle falde til ro på nogen måde overhovedet, ved denne situation. Det var virkelig alt for ubehageligt, for ikke at glemme, at Jay jo faktisk havde kidnappet ham! Hvis han vidste hvem hans forældre var så..! Han bed sig let i læben, her var det virkelig alt for svært for ham, at skulle finde den ro og den selvtillid som han jo ellers havde vist derude, det var han allerede ganske så sikker på, selvom det nu ikke, var noget som han brød sig om. Cedric havde virkelig ikke nogen grund til at sætte sig ned, han ville ud og bare hjem og det kunne virkelig ikke gå hurtigt nok. Han kneb øjnene svagt sammen og blev ellers stående hvor han stod. "Jeg står fint her.." mumlede han let for sig selv. Han turde næsten ikke nævne det højt op for nogen overhovedet. Han så igen stille mod den låste dør og så tlbage mod Jay. Hvorfor gjorde han det egentlig? Det gjorde ham noget så forbandet utryg. "Jeg er ikke noget pattebarn nej! Og jeg skal ikke have noget af dig!" råbte han med en stædig tone. Han ville virkelig bare hjem, var det så svært at forstå?! Han bakkede et skridt mod døren, blot for at understrege, at han selv mente dette i det ramme alvor. Han ville virkelig ikke blive stående her. Han brød sig virkelgi ikke om tanken ved det og specielt ikke med en mand, som han slet ikke kendte det mindste og som hans forældre heller ikke havde sagt god for.

[jay]

Han trak på skuldrene og gik selv hen og satte sig ned i sofaen og strakte sig med et suk. Man kunne let se døren fra sofaen af. hans hus var jo ikke så stort. Han så stille mod ham før han lagde sig ned og havde stilt sit glas på bordet og lå nu blot og slappede af. Det trængte han til efter denne lange nat. "Må du selv om.." mumlede han og lå lidt før han kæmpede sig op. "men nu må du klare dig selv lidt...jeg skal i bad.." han gik stille hen af gangen mod den anden ende. "og drop bare at finde en vej ud. Du finder ingen...slap af lidt og så om kort tid lader jeg dig gå igen." han gik ind af døren for enden af gangen til højre og man kunne kort efter høre, at han var ved og få kogt noget vand til sit bad. Han havde redskabet til det derude hvor nogen havde det i køkkenet.
han trak sit tøj af derude med et svagt suk af trætte muskler og uglede lidt op i sit hår og havde gjort karet klar. Manglede sådan set kun vandet. Han satte sig ned og ventede roligt kun i boxers.

[Deleted]

Cedric blev stående stædigt og med armene slået over kors og uden, at skulle fjerne sig det mindste fra stedet af. Han ville hjem og det kunne virkelig ikke gå for hurtigt, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han kneb øjnene let sammen, alt for bare at komme hjem igen. Han ville bare hjem og det var bare noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han bed sig selv i læben, han ville for alt i verden, bare ikke visee denne form af usikkerhed, for han ønskede bestemt heller ikke, at skulle stå som svag på nogen måde overhovedet! Det var noget som han i den grad måtte nægte og mere end noget som helst andet for øjeblikket! Det gjorde ham virkelig bare sur. At denne mand så bare kunne gå frem og så sige, at han ville tage et bad var mere end det som kunne gøre det godt for hans vedkommende. Han knyttede hænderne og så efter ham, da han gik ud mod badeværelset. "JEG VIL HJEM!" udbrød han med alt det som hans lunger kunne rumme og det i sig selv, var nu temmelig meget alligevel, selvom han var en så lille knægt. Så snart, at Jay var væk fra stuen af, så løb han i retningen af døren, rev og sled i håndtaget. Det her var kidnapning og han vidste allerede helt sikkert nu, at hans forældre bestemt ikke ville se heldigt på det i denne situation! "Jeg vil hjem.." hviskede han mere dæmpet. Han måtte virkelig bare prøve at bide det i sig, han ville virkelig ikke stå der som den svage og sårbare!

[jay]

Næste gang Jay viste sig i gangen dryppede hans hår og han havde kun et håndklæde slået om livet. Han strakte sig lidt og gabte. Badet havde ikke gjort noget ved hans træthed og han gad ikke høre på Jay´s råben mere og gik hen og tog blidt, men stadig bestemt fat om hans hage og vendte hans ansigt mod sit eget. "Ti nu stille lidt.." hviskede han og lænede sig det sidste lille stykke frem og lod sine læber mødes hans. Mange ville nok finde det forkert. Jay var jo dobbelt så gammel. Men for ham var det helt normalt. han elskede små drenge. De skulle være yngre eller ældre. Han gad ikke helt dem på sin egen alder. Han lod stille den anden arm glide om livet på Cedric og løftede ham roligt op og holdt ham ind mod sig selvom han jo selv stadig var våd og dermed også fik gjort Cedric våd, men det tænkte han ikke videre over. Han holdt bare kysset og holdt fast om hans hage.

[Deleted]

Cedrics hjerte hamrede som en besat mod hans bryst, da Jay kom ham i møde og tog fat omkring hans hage, kun for at vende hans blik stille mod sig. Man kunne pænt sige, at Cedric i den grad ikke var særlig tryg på denne situation på nogen som helst måde overhovedet og at følelsen var direkte ubehagelig som den aldrig nogensinde havde været tidligere. Han blinkede let med øjnene, inden han mærkede mandens læber mod sine egne. Han vidste med det samme, at dette var forkert. Han havde set mor gøre det med far så mange gange og vidste, at der var en særlig betydning bag og det var bestemt ikke hvad han følte i denne situation på nogen måde overhovedet! Han satte hænderne fast mod mandens bryst, alt for at tvinge sig væk fra ham igen. Dette ville han bestemt ikke være med til! Jays våde krop mod sin egen, fik det dog kun til at skælve for ham. Han var bange som han aldrig nogensinde havde været det før, og tanken skræmte ham noget så voldsomt for øjeblikket, det var der ikke nogen tvivl om. Han klemte øjnene fast sammen, selvom han ikke kom fri af det faste greb omkring hans hage. Han mumlede afvisende i kysset. Han nægtet i den grad, at skulle gengælde noget som helst, af det som foregik foran ham! Han nægtet! Han slog mod hans bryst, alt for bare, at få den mand til at slippe ham! Han ville hjem!

[jay]

Jay tog sig ikke af slagene mod sit bryst eller det, at Cedric ikke gengældte det. Han havde ikke regnet med drengen blot ville give op og gøre gengæld i kysset. Han strammede blot sit greb en smule om ham og holdt ham stadig løftet op over gulvet. Han slap stille hans hage og lod den arm glide ned og tage fat bag hans knæ og løftede hans ben op så han holdt ham i sine arme. Han havde på intet tidspunkt stoppet kysset og vendte sig roligt væk fra døren og bar ham med sig hen af gangen mod badeværelset. Dog gik hen til døren der var på venstre side og kom ind i et let dunkelt soveværelse, da der ikke var lys og gardinerne var trukket for. Han ville jo ikke gøre drengen noget. Havde han jo sagt flere gange og han mente det. Han lagde ham stille ned på sengen og strøg ham let over håret før hans hånd atter tog fat om hans hage. Han havde stadig den anden arm om livet og lå halvt ind over ham uden at ligge sin vægt på ham.

[Deleted]

Cedric var bange som aldrig før. Måske, at han var ung og lille, men han vidste i den grad, at dette ikke var noget som skulle ske, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han klemte øjnene fast sammen og prøvede at få hovedet vredet i andre retninger. At han så bare blev hævet i hans arme og ført ind på soveværelset, gjorde det virkelig heller ikke bedre. En tåre gled stille ned af hans kind af ren og skær panik. Han bed sig let i læben, da han endelig formåede, at skulle trække hovedet bare en anelse stille stil sig. Han satte hænderne fast mod Jays bryst og skubbede ham fra sig, i en klar og tydelig afvisning på alle måder, som man overhovedet kunne tænke sig. Hvis hans mor vidste hvad der skete lige nu og i denne stund, så ville hun flippe, så meget vidste han. "Jeg vil hjem.." gentog han med en dæmpet stemme og uden, at skulle tage blikket fra ham det mindste ud af øjenkrogen, ikke at det var noget som han ville skjule det mindste overhovedet. Han trak vejret dybt og knyttede hænderne mere fast idet han prøvede at skulle skubbe ham væk fra sig, for at komme op at sidde. Det andet her, det gad han virkelig ikke mere! "Du må ikke.." mumlede han næsten skræmt. Han ville virkelig ikke have noget med det at gøre, det ville han bare ikke!

[jay]

Jay tyssede stille på ham og kyssede stille hans tåre væk og så på ham som han lå der. "Rolig nu..." hviskede han stille og strøg ham let igennem håret. "Jeg måtte jo finde en måde og få dig til og stoppe din råben lille ven.." han smilede svagt og ville jo ikke have ham til og græde. Han ville jo ikke gøre ham bange og alt det selvom hans fremtræden nok havde været over stregen. "Jeg lader dig gå om lidt..Jeg vil blot lære dig lidt og kende." han satte sig op ved siden af ham og trak ham op i sine arme igen og holdt stille om ham for at få ham til og falde lidt til ro. "når jeg ved lidt mere om dig skal jeg nok lade dig gå og få dig ført hjem i sikkerhed. Det er stadig kun lige ved solopgang så der er nok en times tid endnu før dine forældre står op. Så jo før du fortæller om dig selv jo før kan du komme hjem. jeg ved jo intet om dig vel?" han smilede og kyssede stille hans pande. "Om en time så er du hjemme igen..så slap nu blot af og fortæl lidt om dig selv.. Så får vi begge det vi vil have.."

[Deleted]

Cedric ville bare ikke mere nu. Dette var virkelig bare så forkert som det overhovedet var muligt at blive. Den mand skulle virkelig ikke komme og gøre det samme mod ham, som han så sine forældre gøre mod hinanden, det var virkelig bare forkert! At Jay satte sig op, trak Cedric med sig op i favnen. Hænderne faldt omgående mod mandens bryst, han skulle virkelig ikke tæt på ham på denne måde, det var der virkelig heller ikke nogen tvivl om. Han rystede på hovedet til hans ord. Han ville da aldrig nogensinde formå at skulle falde til ro nu! Aldrig nogensinde! Han prøvede fast, at skulle skube sig væk fra manden. Alt det som han gjorde, det var bare så forkert! Det var sådan noget, at han så sine forældre gøre.. at kysse og kærtegne hinanden, det var ikke noget som han ville sidde og modtage her, det var bare forkert! "Mor er altid tidligt oppe.. Hun er oppe nu," fastholdt han stædigt. Han kendte hende. Det var sjældent, at han overhovedet kunne se til hende om morgenen når han stod op, udelukkende fordi, at hun selv var den som var hurtigst afsted om morgenen. Han bed sig i læben og rystede igen kraftigt på hovedet. Han vendte blikket skræmt mod manden. Han var direkte panikslagen lige i øjeblikket, det var heller ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, det var der da ikke nogen tvivl om overhovedet. "Lad mig gå nu.. Jeg skal ikke fortælle dig noget som helst!" sagde han med en fast stemme. Han nægtet bare, at skulle udstille sig selv med den form af usikkerhed. En stædighed som han klart havde fra begge sine forældre.