When the sun rises

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det var ikke nogen hemmelighed, at Tiyanna var en meget hævngerrig kvinde. Nu var hun selv utrolig træt af den oldgamle intrige, som bare ikke synes at blive bedre på noget tidspunkt, og det var en tanke, som ligeledes måtte gøre hende ked af det, for det kunne simpelthen ikke være rigtigt, at det skulle være på den måde! Hun ville gerne have at Sephiran skulle være her nu! Det var hårdt, og det var bare ikke det samme med sin søn siddende ved siden af sig på den her måde.
Hvor lang tid de egentlig havde været igang, og hvor mange gange hun havde presset, havde hun ikke styr på. Den sidste og endelige ve skød denne gang så kraftigt igennem hende, hvor hun kunne mærke, at det havde været det. Hun gispede svagt, idet hun faldt ned i sengen og kunne høre den lille skrige. En pige..? Havde hun virkelig skænket livet til en pige denne gang? Selv lå hun der og badede nærmest i sved, men slap alligevel Nicks hånd for at tage imod hende. Dette vidste hun var et sandt mirakel. Hun havde nemlig kun skænket livet til drenge. "Hvor er hun fin.." Dette var uden tvivl noget, som kun præsterede at sprede en lykke, som hun slet ikke kunne beskrive.
Langsomt vendte hun blikket mod sin søn, som sad der ved siden af hende, og som havde hjulpet hende igennem det. Den knægt måtte tage pladsen til Sephiran ville komme tilbage.. Han skulle nok komme tilbage igen. Hun trak vejret dybt. Det havde denne gang været en nem fødsel i forhold til sidst. "Din søster Nick," fortalte hun. Ja, hun følte jo stoltheden, og den var også så tydelig i hendes øjne, mens hun lå der med den lille pige på brystet. Hun var ikke særlig stor.. Gud hvor var hun lille, men noget så dejlig.. Og Sephiran var der ikke engang til at se det? Det var en tanke, som kun vakte hendes vrede, kun fordi at det også gjorde hende utrolig ked af det.

[Clemency Mériah Acheron]

"Hjertelig tillykke, kære." Da Clemency havde overdraget den lille pige til Tiyanna, så gik hun selv igang med at rydde op efter dem. Hun fik tørret overskydende blod bort og trak igen Tiyannas kjole ned, samt at hun lod hende finde mere til rette igen. "Jeg henter en til at tilse dit ben, Tiyanna. Jeg lader spanden med vand stå samt et håndklæde," endte hun roligt. Hun gik selv med de beskidte håndklæder og det ene tæppe. Det havde været en ret nem fødslen ift hvad der kunne være sket og det glædede hende virkelig.
Nick så på pigen. Den mindste baby, han nogensinde havde set, men også den mest nyfødte han havde været så tæt på. Forsigtigt lod han sin pegefinger stryge hen over den lille piges kind. Pigen sov allerede trygt i sin mors arme, selvom hun kun havde ligget der i ganske kort tid. "Hun er så lille," startede han med at sige. Et smil plantede sig på hans læber, som han tog hånden til sig igen. Sephiran ville blive glad for en datter, det var han sikker på. "Hvad skal hun hedde?" spurgte han. Selv havde han dog alligevel en rimelig god ide, men om det var noget, som de ville synes om, det anede han ikke. Så for nu sagde han intet. Men Sasha kunne været en god kvinde at ære med navngivning.
Clemency kom så tilbage igen, denne gang med Erica i hælene. "Erica er det bedste bud lige nu til en healer. Hun er alkymist og har en væske med, der skal hæles mod såret når kvinden trækkes ud," forklarede hun med et skævt smil. Erica smilede let til Tiyanna. "Tillykke med Deres datter, Fru Acheron," endte hun høfligt. Hun var jo trods ansat for dem.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var træt ovenpå omgangen, selvomden slet ikke var i nærheden af at være så slem, som den havde været med Nick. Mere afslappet lagde hun hovedet tilbage, som hun faldt til ro selv. Hun følte næsten for at sove.. Hvad mon Sephiran ville sige til en lille pige? "Jeg mindes dengang du var så lille, Nick." fortalte hun med et stille smil på læben. Udover tvillingerne, så havde han jo været den sidste, som havde været af den størrelse i deres familie. Det var utroligt hvor hurtigt tiden måtte gå alligevel.
Clemency valgte at trække sig. Tiyanna så det ikke engang. Det der derimod optog hendes tid og opmærksomhed lige nu, var hendes børn, som var der sammen med hende. Det var et eneste, som faktisk havde betydning for hende lige nu. Hvad hun skulle hedde? ".. Det ved jeg ikke," sagde hun oprigtigt. Hende og Sephiran havde aldrig rigtigt nået det punkt, hvortil de skulle diskutere navne til dreng eller pige. Og hun havde jo for længst fundet ud af, at de bestemt ikke var enige i navne.
Kvinden som kom ind, fangede dog hurtigt hendes opmærksomhed. Kniven i hendes ben havde hun næsten glemt. Hun vendte blikket mod det og så mod kvinden. Selvfølgelig stolede hun på Clemency i det her tilfælde, for hun havde heller ikke nogen grund til andet. "Tak," sagde hun med en tydelig stolthed i den trætte stemme. Hun var nemlig utrolig træt. Det kunne hun heller ikke skjule. Hun så mod kniven i hendes ben. Hun kunne stadig ikke bevæge benet noget særligt. "Bare få det ud af mig," kommanderede hun denne gang. Hun var jo trods alt en dronning. Det var i hvert fald sådan at hun følte sig. Hun rakte den lille pige mod Nick denne gang. "Hold hende," bad hun langt mere moderligt denne gang. Hun ville blot sikre sig, at der intet skete, nu hvor kniven skulle fjernes.

[Nick Direshade Acheron]

Nick sendte sin mor et skævt smil. Han var nok allerede dybt forelsket i den lille pige. Ikke på en klam måde, men på en stærk familiær måde. Det var et stærkt bånd som han allerede følte. Han måtte beskytte sin lillesøster, det var sikkert og vidst, for intet måtte ske hende noget. Og Romeo ville slet ikke få lov til at komme i nærheden af hende, for han var jo stadigvæk dum som en dør, selvom Sephiran prøvede at rette op på det. Men hvem skulle gøre det nu? Han smilede. "Det gør jeg ikke," svarede han kækt. Han så efter sin farmor som hun gik, men lod sin opmærksomhed falde tilbage på sin mor derefter. Hvad den lille pige skulle hedde vidste han ikke. Men han ville gerne have et flot navn til den lille pige. Dog var han ikke specielt kreativ på det plan. "Hvad med... Sascha?" spurgte han prøvende. Hvis hans mor var med på ideen, så var det jo fint og hvis ikke... Så måtte det jo gå galt og de måtte finde på noget andet. Han vendte sig rundt mod Erica, da hun kom ind. Tvillingernes lærerinde? Var det det bedste de kunne finde? Ja, men det skulle jo ordnes og han ville ikke hive en kniv ud af benet på sin mor. Selv fornemmede han ikke, at han skulle overtage barnet, før Tiyanna faktisk sagde 'hold hende'. Han vendte sig rundt og gloede et øjeblik på pigen, nærmest bange for at holde hende. Han gjorde dog som han fik besked på og tog forsigtigt den lille pige op i armene. Han rejste sig så og gik lidt væk fra dem, så de kunne arbejde i ro på hendes ben.
Erica gik derefter igang med at arbejde på Tiyannas ben. På bedst mulige vis fik hun kniven trukket ud af Tiyannas ben ved at lægge sin vægt mod hendes lår med den ene hånd og derefter arbejde kniven ud med den anden hånd. Det var ikke helt nemt, men benet skulle nok blive fint igen med hendes eliksir. Nok var hun bedst indenfor sjæle, men hun kunne godt andre tricks. Hun tog derefter væsken og hældte i såret, hvilket nærmest lukkede såret med det samme. "Hold benet i ro nogle dage, så skulle du kunne gå normalt igen på ingen tid," svarede hun med et smil. Hun takkede så af og forlod rummet. Nick trådte hen til Tiyanna igen og rakte hende sin datter igen.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Familie var noget som betød utrolig meget for Tiyanna, og det hverken kunne eller ville hun skjule. Selv Romeo var regnet med i det, og det var selv på trods af, at han havde rigtig meget at slås med i forvejen. Hun havde ikke engang ondt af ham.. Det kunne hun ikke have. "Selvfølgelig gør du ikke det," svarede hun med et stille smil på læben. Hun kunne jo heller ikke lade være. De eneste, som skulle få lov til at se den her side af hende, var hendes børn. Ganske vidst var hun Sephiran hengiven, men hun kendte sin rolle i den forbindelse.
Navne var aldrig rigtigt blevet snakket om, og nu... nu stod hun med en lille pige på armen. Sasha? Hun kunne jo godt lide det navn, og den arme kvinde var jo savnet af dem alle sammen.. Selv Romeo af hvad hun vidste. "Jeg kan lide det navn," sagde hun denne gang. Det var muligt, at det var et meget upassende navn, men ikke desto mindre, så var det hvad hun ville. Hun var ligeglad med, at hendes afdøde svigerdatter gik under det navn.
Hun rakte den lille pige til Nick, så hun selv havde fuldt fokus på det som skulle ske her. Uanset hvad, så havde hun ligeledes også brug for Nick i sit liv lige nu. Hun ville ikke kunne undvære sin kære dreng. Den lille pige lå trygt i sin brors arme, og åbnede øjnene. Hun kiggede op på ham. Mens hun lå der og var meget optaget af hvordan storebror så ud, var Tiyanna derimod meget optaget af hvad der skete med hendes ben lige nu! "Bare få det overstået," vrissede hun med en mere sammenbidt stemme end tidligere. Hun spændte kraftigt, da Erica tog til, og bare fjernede kniven. Et kraftigt, men smertefuldt gisp brød hendes læber. Smerter og ting i den forbindelse, var slet ikke nyt for hende. Tvært imod. Hun prustede svagt. "Hvordan ser det ud?" Hånden lagde hun tæt ved det blødende ben. Det gjorde fandeme ondt!

[Nick Direshade Acheron]

Nick så mod sin mor. Hun var anderledes her, når Sephiran ikke var der. Men sådan havde det vidst altid været. Han vædede let sine læber. Han havde altid haft det godt med sin mor. Og selvom dette havde været en lidt mærkelig oplevelse til samlingen, så ville han dog ikke ændre på den. Hellere være der for hende, nu hun havde haft brug for det, fremfor at stikke halen mellem benene. Han gik ud fra, at Erica også havde taget sig af Romeo, eftersom hun nok var blevet her, når alle andre var flygtet. Han smilede ad sin lillesøster. Hun var simpelthen så lille og skrøbelig. "Sascha bliver det så," svarede han med et skævt smil. "Sascha Direshade Acheron," fortsatte han. Han vuggede rundt med sin lillesøster i armene. Det var spændende, at hans forældre var blevet forældre igen og han nu var storebror. Ikke længere bare den mindste. Han så mod benet. Erica gjorde det færdigt med væsken og langsomt lukkede såret sig, så blødningen faktisk også stoppede. "Det er allerede lukket af væsken," svarede han hende.
Han trådte hen til hende og satte sig i stedet på den anden side af sengen, hvor han blev siddende med Sascha i armene, så hans mor kunne hvile sig. Han lænede sig godt tilbage. Her kunne de forhåbentligt være i fred nogle timer inden pligterne måtte kalde.

//Out

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var en mor, når Sephiran ikke var i nærheden. Dertil ønskede hun jo også at hendes børn skulle have et godt forhold, så det var vel heller ikke underligt, at det var således, at hun tog tingene? Hun prustede svagt, og blev liggende, mens hendes ben blev ordnet, og Nick tog sig lidt af Sasha.. Bare at give den lille pige det navn.. Hun håbede at Sephiran kunne lide det. Ellers var det ærlig talt bare synd for ham, for nu havde de taget den beslutning, og så var det altså sådan at det skulle være.
"Jeg kan lide det navn." sagde hun denne gang. Hendes børn, var nok det, som tog mesteparten af hendes tid og opmærksomhed lige nu. Hun tog sig slet ikke af den smerte i benet. Det var først da det blev kommenteret, at hun vendte blikket ned mod det. Såret var lukket.. Det var godt.
Et dæmpet og træt suk brød Tiyannas læber, da hun lagde sig mere ned i sengen. Naturligvis savnede hun Sephiran, og bad til at han meget snart kom hjem igen, for det andet her, var da heller ikke til at holde ud! "Tak," sagde hun denne gang, inden hun vendte blikket mod Nick og den lille pige i hans arme. Sasha.. Hun kunne lide det. "Vogt om hende, Nick." bad hun denne gang, inden hun selv lagde sig til. Hun faldt i søvn. Hun var virkelig udmattet ovenpå det, som var sket dem.

//Out