A walk through memory lane..

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer var slet ikke ude på at give Jarniqa skylden for noget som helst, for det ville der jo slet ikke komme noget godt ud af, hvilket han var klar over. Langsomt vendte han blikket mod hendes skikkelse igen. Det var ikke hendes skyld, at han var endt i den situation som han var, men at han havde taget valget og blevet på stedet derimod, var straks noget andet. Han havde gjort det for at passe på hende. Særligt fordi at han ikke havde ønsket, at der skulle ske hende noget, for den tanke, kunne han slet ikke holde ud. Det lignede slet ikke ham, at reagere på den måde, men Jarniqa var vel bare gået hen og blevet hans ømme punkt? Et punkt, som alt for mange, havde fundet ud af, at de kunne ramme, for at ramme ham? Han hadede det.. og elskede det lidt på samme tid. Nu krævede det jo bare, at de fandt ud af det.
"Selvom mit valg måske var forkert, er det ikke din ret at stille mig i det." Hvis hun havde haft en familie, som rent faktisk ville hende, havde det sikkert også været svært for hende! Dengang havde han oprigtigt troet, at han havde haft Faith på sin side. Han havde taget fejl.. Sådan som han selv var blevet trynet på sigt, var slet ikke noget, som han ønskede at gennemgå igen. Her måtte han se mod hende. Starte forfra? Var det noget, som man overhovedet kunne, når der var den stemning mellem dem? Han bed tænderne en smule sammen denne gang. Det vidste han oprigtigt ikke, om han kunne.. Eller hvad det indebar? "Du vil igennem den store præsentationsrunde igen? Selvom du praktisk talt ved alt om mig, og har en mening om mig på forhånd?" I hans øjne, en smule dødsdømt på forhånd. Det hele var bare.. svært lige nu.. Og han hadede, at det skulle være på den måde, men han kunne bare ikke rigtigt gøre noget ved det. Hvilket næsten var det værste. "Men.. hvor du vil så foretrække at vi starter?" Her måtte han jo erkende, at han var lidt ude på dybt vand.

[Jarniqa Dynithril]

De kunne tydeligvis kun være enige i at være uenige. Perfekt.. Simpelthen perfekt! Betød det, at de kun havde noget sammen, når de var intime? I det øjeblik havde de trods alt været enige. Så snart de talte igen, var de ragende uenige. Hendes læber blev til en tynd streg. Hvordan skulle det nogensinde gå? Hun mærkede, hvordan tanken rent faktisk gjorde hende ked af det. I et øjeblik havde hun jo håbet, men det virkede ikke til, at den reelle mulighed var der. ”Jeg fortryder det ikke,” svarede hun ham kortfattet igen. Sandheden var det også. Hun havde haft brug for at spørge ham om hende og hans familie, og det havde han tydeligvis også haft brug for.. Det havde jo vist sig at ende som en øjenåbner for ham. Hun så frem for sig. Gad vide, om han opfangede hendes følelser med sine mentale følere? Eller havde han blot lukket helt af for den mentale kontakt til hende? ”Har du en bedre plan?” spurgte hun ham direkte. Hans plan var vel bare at smide tøjet og lade fysikken tale? Han havde altid været langt mere fysisk end hende. Hendes krop havde dog ændret sig. Den havde prøvet mere, og den bar nogen ar. Hun drejede hovedet til siden og kiggede opmærksomt på ham. Var han alligevel interesseret i hendes vej? ”Hvad sker der normalt, når en mand og en kvinde møder hinanden og de gerne vil udtrykke, at de gerne vil lære den anden bedre at kende?” Hun ønskede at prøve det, som andre normale mennesker gjorde. Det havde hun nemlig aldrig prøvet. Hun ville prøve det kurmageri, som andre havde talt om. Så kunne hun også selv se, om det virkelig var noget særligt. Det snakkede folk jo om, at det var.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

At prøve det normale, vidste Lucifer oprigtigt ikke hvordan man gjorde. Det her var nyt og fremmede.. Og man ville næppe tro det, hvis han sagde, at han var opdraget til at tage sig af en kvinde, fremfor det modsatte. Det var lidt det, som han havde det med dette. Han vendte blikket mod hende. Problematikkerne var mange.. Alt for mange de to imellem, men for fanden, hvad kunne han da gøre ved det? Det var en tanke, som han uden tvivl måtte finde irriterende. "Nej, selvfølgelig gør du ikke det." Han stirrede denne gang ned mod sine hænder i stedet for. Han hadede den her situation, og den føles uden tvivl også forbandet akavet, uden at han egentlig kunne gøre noget særligt ved det.
Han ville virkelig gerne, men det var svært. Ingen tvivl var der jo i det. Han rystede kort på hovedet. "Jeg ved det ikke," svarede han denne gang. Havde de overhovedet noget andet valg, dersom de gerne ville finde ud af det? Han tvivlede.. Og det var det som han hadede mest lige nu. Det lignede slet ikke ham at tvivle sådan. Og hvad de gjorde normalt? Var det virkelig helt derned at hun ville? ".. Det er da meget forskelligt, hvordan en mand tager det, når han ser en kvinde, som han godt kan lide.." Hvor var det hun var på vej hen? Nogen tog den vej, som han i sin tid selv havde taget med hende - ved at være kæk og irriterende, mens andre gik den mere romantiske vej, hvilket bare ikke var ham. Han var jo ikke ligefrem kendt for at være nogen romantisk mand. "Det romantiske.. det er bare ikke mig." sagde han denne gang oprigtigt. Der kunne man jo ikke ligefrem sige, at han havde haft de bedste rollemodeller, når det nu endelig skulle være.

[Jarniqa Dynithril]

Jarniqa sukkede dæmpet. Han gjorde det ikke let for hende.. Det var synd at sige. Men lige de to havde nu også altid været gode til at køre hinanden op i en spids. Hun ønskede dog ikke, at det skulle være sådan mellem dem. Dog kunne hun frygte, at det bare var loddet. Især hendes lod. Havde hun ikke også altid fået af vide, at hendes egen moder havde haft et turbulent kærlighedsliv? Hvad hvis den slags blev nedarvet? Det ønskede hun ikke.. Hun ønskede ikke at være som sin moder. Ikke længere. ”I så fald mener jeg den anstændige måde, som folk bliver opfordret til at følge,” endte hun med at sige. Den ærbødige måde, hvor manden kom og bejlede til kvinden. Ikke hans måde, hvor han tirrede hende for derefter at kysse hende. Den var bandlyst! Det havde hverken hjulpet med Lucifer eller med Theodore bare at springe leddene over. Derfor ønskede hun nu at prøve noget nyt, da hun allerhelst så, at hun undgik at fik knust noget. Og Lucifer ville vel sige ja, hvis han oprigtigt ville hende? ”Og jeg har aldrig prøvet det romantiske, og indtil videre har alt, hvad jeg har prøvet fejlet, så jeg vælger at tage chancen med det,” endte hun stilfærdigt med at sige. At han ikke gad agere romantisk over for hende, måtte han forsøge at lave om på. Hans metode med bare at kysse virkede nemlig ikke. Derfor var de også nødt til at forsøge sig med noget nyt. Selv gad hun nemlig ikke bruge tid på bare at køre i ring.. Endnu mindre når det slet ikke havde været meningen, at hun skulle have en mand tilbage i sit liv allerede nu. Det havde jo været hendes mening at holde pause med det efter Theodore.. og måske finde tilbage til ham engang, hvis han havde forandret sig.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Hvor irriterende var det her ikke lige? Skulle Lucifer virkelig til at rende rundt og lege en eller anden romantisk type? Det var han ikke.. Han havde ikke forståelsen for hvordan den ting fungerede, og han forbandt det som oftest med noget andet, hvilket var en tanke, som han faktisk fandt utrolig irriterende. Det var bare desværre meget lidt, som han lige kunne gøre ved det, når det var. Det var næsten det, som rent faktisk måtte irritere ham mest lige nu. Han sænkede blikket en anelse. Det kunne godt være, at det var dumt at springe leddene over, men hvor meget fik de ud af det andet? Det var jo ikke fordi at man kunne glemme alt..! Eller.. jo, det kunne man godt, men han tvivlede på, at det var det som hun mente. "Du vil have mig til at være noget, som jeg ikke er.." Det var lidt der, at hans problem var. At være romantisk med store overdådige middage, roser, gaver og alt det der.. Det var bare ikke ham!
Lucifer ville hende virkelig gerne.. Han ville jo for fanden kun hende, men det krævede jo også at han fik muligheden for det, i stedet for konstant at skulle møde en mur på den anden side. Hans blik faldt derfor til hendes skikkelse denne gang. Hvor frustrerende det end kunne være, var det svært for ham, at gøre noget ved det bare sådan. Han sukkede og vendte blikket ned mod sine hænder. Men fint.. Hvis det var sådan at de skulle lege, og hvis det var sådan at det skulle være, før hun ville give ham en chance, så måtte han vel egentlig også bare forsøge med det? Selvom det ikke umiddelbart var noget, som faldt i hans gode jord af den grund. "Men okay... Så kan vi godt prøve." Han gik virkelig på kompromis med sig selv lige nu!

[Jarniqa Dynithril]

Strammere blev Jarniqa om munden ved Lucifers ord. Nej, at være romantisk var måske ikke ham, men det han førhen havde gjort havde ikke just virket. Det havde det ej heller med Theodore. Derfor var Jarniqa nået til den konklusion, at der måtte komme en drastisk ændring på den front. Desuden.. det kunne alligevel ikke gå værre af den årsag. De kunne vel allerhøjest vinde på det? Hvad var derfor problemet? Hvis Lucifer bare ønskede at spille med musklerne over for hende, var hun desuden ikke den rigtige. Hun gad ikke den gamle måde. Hun var kommet videre end det. ”I så fald er vi begge på bar bund.. Du har ikke prøvet det, og det har jeg heller ikke.. Vi starter begge på en ny,” endte hun med at sige, samtidig at hun forsøgte at indgyde sine ord håb. Når han gik på kompromis med sig selv, burde hun vel også selv virke åben? Også selvom det var ufatteligt svært at glemme, hvad han havde gjort hende. Igen måtte hun se lidt ud mod udsigten. Hun fornemmede stadig, hvordan hans blotte tilværelse fik hendes hjerte til forholdsvist at banke hurtigere og knuge sig. Det var en skræmmende følelse.. At føle kærligheden og frygten samtidig. Men måske ville det hele løse sig siden, at de begge forligede sig med den nye metode? Hun vendte blikket mod ham igen. Også selvom han så imod sine hænder. Diskret valgte hun kort at lade sine fingre strejfe hans ene hånd som en taknemmelighed på hans velvilje. Hun kunne nemlig se, hvordan han kæmpede med den. ”Tak, Lucifer,” sagde hun stille. Hvad der ville ske herfra, vidste hun ikke. Ville de køre videre nu.. eller ville de skilles og starte på en frisk i morgen? Det ville måske være en rar ting at sove på..

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Hårdt var dette uden tvivl også for Lucifer, som han slet ikke vidste hvordan han skulle håndtere situationen. Faktisk måtte han finde den utrolig ubehagelig, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det. Han stirrede derfor ned mod sine hænder. Han var nemlig på ingen måder romantisk anlagt, og ville heller ikke komme til det. Det kunne han sige allerede nu, så det at Jarniqa nærmest måtte kræve det af ham, var en situation, som han faktisk havde svært ved. Han blev siddende. "Det siger du ikke," mumlede han denne gang. Det her var virkelig at gå på kompromis med sig selv.. Og hvis det her ikke beviste noget, så vidste han da snart ikke hvad der gjorde.
Hånden som lagde sig over hans, kun for et kort øjeblik, og i næsten så blide strejf, at han knapt kunne mærke det, var det, som fangede hans interesse og opmærksomhed. Han vendte blikket mod hende. Virkelig? Hun sagde rent faktisk tak til ham? Det skete bestemt heller ikke særlig ofte, at den slags forekom i det hele taget. Han trak kort på den ene mundvig.Okay, han kunne måske godt prøve.. Særligt hvis han virkelig gerne ville finde ud af det med hende, og det ville han jo gerne. Det var vel heller ikke så underligt, var det? Han trak vejret dybt. "Jeg skal nok prøve.." Det var virkelig at gå på kompromis med sig selv hvad det her angik, og det var noget, som han uden tvivl havde rigtig svært ved. Faktisk måtte han jo sande, at det var sindssygt ubehageligt at have det på den måde. Glad var han nu ikke just, men hvad.. Det var jo mere hans problem, end det var hendes. Hun var tilfreds, hvilket jo var det vigtigste.

[Jarniqa Dynithril]

Jarniqa kunne fornemme, at Lucifer ikke var i hopla over hendes nye ideer. Hvordan skulle hun ikke kunne lægge mærke til det? Han var tilbageholden.. Han trak på svarene.. Han smilede ikke synderligt.. Det var dog ikke det vigtigste. Det vigtigste var, at han på trods af det gik med til hendes ideer. Hvordan det derfra ville blive, var hun spændt på at finde ud af. Men Theodore havde det aldrig gået.. Han ville have spurgt ind til, hvad han præcist skulle gøre af romantiske gestuser, og det var noget der ville få hele ideen til at falde til jorden. På det plan var Lucifer lidt lettere.. Han kunne gøre sig tanker. Andre gange kunne det selvfølgelig også være til at råbe af, hvor hun derfra foretrak Theodores politiske korrekthed. Det var dog heller ikke fordi, at hun skulle tænke på Theodore i Lucifers nærhed. Hun havde måske sagt til Theodore, at han var velkommen til at opsøge hende igen, hvis han forandrede sig, men ærlig talt tvivlede hun på, at det skete.. Theodore havde højst sandsynligt alle de følelser, han nogensinde ville få. ”Vi prøver begge,” sagde hun ærligt. Han ville prøve det romantiske, eftersom det ikke var hans sædvanlige stil, og hun ville prøve om hun kunne stole på ham igen, eftersom den tillid var brudt. Hun fugtede læberne let. ”Find mig i morgen.. Overrask mig med noget,” indskød hun, alt imens hun tog om sit sværd og kom op på benene igen. Det virkede bedst at slutte nu, og starte på ny igen i morgen.. og han vidste jo åbenbart, hvor hun boede. Ikke, at hun var helt tilfreds med tanken om, at han kendte til hendes tilholdssted og havde holdt øje med hende i lang tid. Det kunne hun dog ikke lave om på. Hun sendte ham et svagt prøvende smil, inden hun søgte væk derfra…

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer vidste slet ikke hvad han skulle sige til Jarniqas tossede påfund. Det var uden tvivl underligt det hele, og han vidste ikke helt hvordan han skulle håndtere det. Han forsøgte da om ikke andet, men det var svært at forestille sig. Han rystede kort på hovedet af sig selv. Det lignede ham slet ikke at tænke sådan, men hvad.. sådan gik det jo, ikke? De prøvede begge to, og det var vel det, som i bund og grund, var det som gjorde udfaldet i det store og hele? Han nikkede. "Det bliver ikke let," fortalte han denne gang. Han kiggede på hende denne gang. Hun ville have det på den her måde.. Så måtte han jo gå på kompromis med det, også selvom han ikke vidste hvordan det ville komme til at gå. Han havde meget lidt tro på det, men fint.. Så gav han hende hvad hun ville have, og så måtte de jo se.
Overraske hende.. Det kunne jo være med virkelig mange ting! Han kiggede tydeligt forvirret på hende. Det her var en omlægning, som han ikke lige havde været forberedt på. Der var bare ikke rigtigt noget at gøre ved det. ".. Med hvad?" spurgte han sigende. Han endte dog med at nikke. Han skulle jo forsøge, og han ville jo gerne have det til at fungere, hvilket han allerede mere end en gang, havde gjort tydeligt for hende. "Men.. okay. Det skal jeg nok." Et kort smil passerede hans læber, idet hun rejste sig og gik. Han gjorde denne gang det samme. Han gik bare i modsat retning...

... Det var dagen efter. Lucifer havde brugt hele dagen på at gå og tænke over, hvad han skulle foretage sig af overraskelser, for vitterligt, så havde han ikke nogen anelse om, hvad han skulle finde på! Han kom gående med blomster i hænderne. Ikke ligefrem noget som var til at finde, for han bevægede sig jo slet ikke i nærheden af noget, der mindede om byer eller noget lignende. Her søgte han mod det sted, som han da stærkt gik ud fra, at Jarniqa boede ved. Han blev stående denne gang. Blomsterne havde han selv fundet. Det var lige det som han kunne.. Han havde set andre gøre det. Så nu gjorde han et forsøg her.