It's here where you belong

[Jarniqa Dynithril]

Dybt kyssede Jarniqa ham, som hun igen var at finde oven på ham. Hun kunne lide at være så tæt på ham. Måske var det også fordi, at hun ikke tænkte på konsekvenserne af deres handlinger lige nu. Ikke tænkte hun på, at det højst sandsynligt ville være akavet bagefter. Både med ham og med hans hustru. Hvordan ville hun og Theodore tale til hinanden efterfølgende? Ville hun blive skamfuld, når hun så Clemency? Ikke kunne hun vurdere de konsekvenser, når hun lige nu bare ønskede og følte. Sit underliv hævede hun en anelse fra hans krop, som hun mærkede, at han fingrede med hendes trusser. Det fik hendes hjertebanken til at stige endnu mere.. Hun vidste, at dette ville betyde noget, men hvad helt præcist? Ville der ske, hvad hun og Lucifer havde gjort sammen? Det havde været rart. Ubeskriveligt rart. Eller ville der ske det, som hun og Valandil havde gjort sammen? Det havde været forfærdeligt. Smertefuld. Underlivet hævede hun dog alligevel, hvor hun lod ham trække trusserne af hende. Et sted regnede hun vel med, at det blev det sidste… Det var jo altid det, som Lucifer havde håbet på at lave med hende. Hun havde bare aldrig givet ham lov. Sin krop lod hun dale nu, så intet stof adskilte dem. Hun kunne mærke hele ham, og han kunne mærke hele hende. Nysgerrig var hun, men alligevel gjorde hun ikke mere herfra. Hun var vel nervøs for, hvad hun skulle gøre i forhold til sin seneste oplevelse? Derfor holdt hun sig for nu til at kysse hans læber, og kærtegne området omkring hans hofter. Det føltes også godt, skønt hun også godt kunne mærke, at hendes krop led under de naturlige behov, og derfor havde sine egne forventninger.

[Theodore Jarvis Acheron]

På ingen måder, var dette nok for Theodore, og det var han nu heller ikke ligefrem bange for at erkende. Nu hvor de lå i denne situation, hvor de havde hinanden så tæt på, så vækkede det ligeledes også en masse i ham, uden at han kunne gøre noget ved det. Kroppen reagerede på hvad hun gjorde.. De mange kys.. hendes kærtegn så tæt på hans allerhelligste, og særligt også fordi, at det i forvejen ikke var noget, som blev tricket ofte ved ham. Det var i forvejen frygtelig sjældent, at han lå således med Clemency, men hvad... Det var slet ikke noget, som prægede hans tanker lige nu.
Mens hans læber intenst måtte massere hendes, fik han langsomt trukket hendes trusser af, så han også kunne få hende blotlagt. Herfra var han nok selv meget.. blank til, hvad der ville ske, og hvad man kunne gøre, men det handlede vel bare om at lade kroppen tale for en? Han sukkede dæmpet.. Hun vækkede det i ham, og hele hans egen krop reagerede så tydeligt på, hvad hun gjorde. Særligt i det nedre, som hun i forvejen lå tæt på. Hans krop dirrede, som han denne gang lod hånden stryge over hendes nøgne baller, kun for at trykke hende helt tæt ind mod sin egen krop. Han rørte hende.. mærkede hende.. trykkede hende tæt ind mod sig. Hans hånd søgte ganske forsigtigt over hende, og ned mellem hendes baller, dog uden at komme i direkte kontakt. Han ville bare gerne mærke mere.. mærke hende tættere på. "Rør ved mig.." endte han denne gang, tæt ved hendes læber. Som hun selv havde sagt det.. Ønskede han jo det samme.

[Jarniqa Dynithril]

At Theodore i virkeligheden ikke var skarp i al dette, anede Jarniqa ikke uråd om. Det eneste hun anede var, at han var en blid mand, der fik hende til at nyde og slappe af. Hun kunne virkelig godt lide det. Særligt med al det, som hun havde været igennem. Det føltes intimt. Vel et sted også kærligt og romantisk? Ikke at hun nogensinde før, havde tænkt på Theodore i det billede, eller troet det om ham. Han havde virkelig formået at overraske hende, og til det bedre heldigvis. Som han rørte ved hendes baller, og pressede hende ned mod ham, mærkede hun naturligvis, hvordan deres underliv blev trykket sammen. Det var uundgåeligt. Det gjorde hende flammende og dunkende indeni. Hun skulle røre ved ham? Ingen tvivl om, at hun lystede det. Det kriblede allerede i hendes fingre og krop efter at komme tættere på ham. ”Rør mig,” bad hun i retur. Hun ønskede jo ligeså at blive mærket af ham. For at hun kunne komme til, lod hun sig glide ned ad ham, så hun lå på siden. Dette gjorde, at hun frit kunne røre ham. Præcist, som hun ønskede. Det eneste hun lod ligge over ham var sit ene ben. Det lod hun ligge en anelse over ham. Dette fik hende dog også til at sprede benene en anelse. Hans læber fangede hun igen med sine. Dem ønskede hun ikke at undvære. De føltes perfekte imod hinanden. Hånden hun havde haft imod hans hofte, lod hun derudover røre på sig nu. Blid var hun, som hun lod det glide ned over hans lår. Hun mærkede ham. Lod fingrene glide følende ned til hans knæ, inden de søgte et mere følsomt område. Her strøg hun ham blidt hen over inderlåret. Fra hans knæ og til hans private del, som hun kun strøg flygtigt. Både for at tilfredsstille sin nysgerrighed og for at tirre ham.

[Theodore Jarvis Acheron]

Dette var slet ikke noget som Theodore havde forstand på som sådan. Primært havde ham og Clemency gjort det, når de skulle have børn, og de havde været så heldige, at få to sønner. Ganske vidst den ene mere brugbar end den anden, men det var jo bare en anden side af sagen, kunne man sige. Han lod denne gang ordene forblive usagte. Han ønskede virkelig, at hun skulle røre ved ham.. komme ham tættere på, end hvad hun var nu, bare for at få lov til at mærke hende tæt på, for dette var virkelig ikke tæt nok! Hans hjerte hamrede.. Hun ville have at han ligeledes også skulle røre ved hende.. Det var jo fantastisk. Han kyssede hende igen.. mødte hendes læber, som var de som skabt for hinanden, hvilket næsten var noget af det bedste af det hele. Han kunne i hvert fald ikke undgå at lægge mærke til det!
Theodore lagde sig ned i sengen og med hende over sig. Hendes hånds kærtegn op og nedover hans ben og lår, satte en sitren i ham. Her lagde han sig med let spredte ben, for at sikre sig, at det var nemt nok for hende, at komme ordentlig til hos ham. Hans hånd søgte ned mellem hendes baller, hvor hans arm også havde en perfekt længde til at nå, selv da hun lå sådan ved ham. Han sukkede dæmpet.. Særligt, da hun endelig kom i kontakt med ham. Han krummede svagt i tæerne. Kroppen reagerede jo tydeligt på hvad hun havde gang i! Han slappede af.. følte sig vel i situationen, uanset hvor forkert den så end måtte være, så gjorde det ingen forskel for ham. Her lod han sin egen hånd komme i direkte kontakt med hendes varme skød, hvor den anden arm sikrede sig, at hun lå godt fastlåst ind mod ham. Hun måtte nemlig ikke stoppe.

[Jarniqa Dynithril]

På siden blev Jarniqa liggende, så de begge bedst muligt kunne komme til. Begge måtte de nemlig være i lysten efter at røre ved den anden, men også selv at blive rørt samtidig. Selv ville hun i hvert fald ikke undvære den ene eller anden del. Hun nød nemlig at mærke hans hænder. De var dejlige imod hendes krop. Derudover nød hun at udforske hans krop med sine. Han var en flot mand, og hun kunne lide at bringe ham den form for nydelse. Selv kunne hun fornemme, hvordan hendes egen vejrtrækning blev det mere hæs og overflødig idet, at hans hænder begyndte at søge længere ned mellem hendes baller. Svært blev det for hende at koncentrere sig, men da hendes fingre alligevel passerede hans private del, måtte hun smile i kysset. Hun kunne fornemme, hvordan han helt krummede sig og slappede af igen. Hendes egen krop måtte helt skælve idet, at hans hånd ramte hendes skød. Ligeså kunne hun ej heller tilbageholdet stønnet der lød imod hans læber. Hendes øjne gled for en stund op. Mørke af den lyst, som hun ulmende følte i sig. ”Mere..,” stønnede hun dæmpet. Det føltes skræmmende godt, og ikke måtte han stoppe. Ligeså ville hun også give ham, hvad han ønskede sig.. Sin egen hånd lod hun falde tilbage til hans private del, som hun denne her gang greb om. Samtidig med det, kyssede hun ham nu krævende på læberne, som begæret i hende var vækket. Det måtte tæmmes, og det skete kun ved mere! Blidere var hendes hånd dog, som hun mere stille og roligt begyndte at arbehde med hans nedre. Behageligt skulle det jo også føles for ham, hvor det handlede om langsomt at blive gejlet op. Det huskede hun da, skønt det var længe siden siden sidst. Det hele lå vel også bare i kroppen og følelserne?

[Theodore Jarvis Acheron]

Selv Theodore var gledet mere og mere om på siden, så de begge var i stand til at nå, uden at det skulle gå alt for meget udover armen, som selv var begyndt at sitre i anstrengelsen. Han ville jo gerne. Gud hvor han gerne ville, og særligt, når det var på denne her måde, så kunne han jo særligt ikke lade være med det, når det endelig skulle være i den anden ende.
Lyden af hendes støn nåede hans øre, samtidig med hendes ord om mere. Han ville jo hellere end gerne give hende mere, og det alene, var han nu heller ikke ligefrem bange for at indrømme, og særligt, hvis det var noget, som han ellers kunne blive fri for. Han lagde hovedet tæt ved hendes hvor han rykkede sig lidt, så det var nemmere for ham, at komme til. Hans læber mødte hendes igen. De små og søde suk, kunne han på ingen måder holde i sig, uanset hvor meget han kæmpede og forsøgte med det. Det føles virkelig fantastisk at få lov til at gøre det, og samtidig med at hun gav ham lysten til mere, hvilket næsten var det bedste. Øjnene gled i endnu en gang. Var det sådan at man følte sig levende for alvor? Aldrig i hans liv, kunne han mindes, at have været ude i noget lignende. Heller ikke sammen med Clemency! Hans krop reagrede.. ønskede mere. Han tvang hende denne gang mere rundt, hvor hun endte med ryggen i sengen, og han derimod havde taget pladsen mellem hendes ben. Endnu uden at gøre noget. Han lystede det.. Kroppen lystede det mindst lige så meget, som han gjorde! Han tog derfor roligt omkring hendes hånd, som han fjernede. Denne gag forenede han dem, ved selv at gøre et endeligt ryk. Det derimod, havde han helt styr på!

[Jarniqa Dynithril]

Hvordan det normalt føltes, når Theodore og Clemency lå sammen, anede Jarniqa ikke, og ej heller tænkte hun over det. Hvis hun tænkte i de baner, håbede hun vel bare, at hun var bedre end hans hustru? Skønt det selvfølgelig ville være en skam for hans vedkommende. De små støn der kom fra ham, hørte hun udmærket, og hun elskede dem! Det tydelige bevis på, hvordan han måtte nyde deres stund sammen. Det var en fantastisk lyd, og ligeså kom den fra hende. Trygt var hendes øjne gledet i, som deres læber var sammen, og som hun mærkede hans nedre og omvendt. Perfekt føltes det, hvor hun også velvilligt lod sig glide om på ryggen, som han ønskede at indtage pladsen ovenpå hende. Rar var selv den følelse. At mærke hans vægt ovenpå sig. Selv tog hun sig kærligt af hans nedre, lige indtil han fjernede hendes hånd. Dette fik hende i stedet til at lægge den om hans nakke, alt imens den anden lagde sig mod hans ryg. Som han gled ned mellem hendes ben, skilte hun dem let, og bøjede en anelse i knæene, så han kunne lægge komfortabelt der. Det næste der kom, havde hun måske set komme, men alligevel var det også et chok for hende. Kroppen spændte hun i, idet han forenede deres kroppe, da hun praktisk talt kun havde dårlige erfaringer med denne del. Dengang havde hun dog været øverst, og ikke nederst som nu... og gjorde det måske en forskel? Ikke vidste hun det. Hendes negle sank en anelse ned i hans hud, da det hele nu stadig følte stramt. Ville det blive bedre? Hun ønskede jo, at det skulle være endnu mere rart, end hvad forspillet havde været. Værre skulle det i hvert fald ikke blive!

[Theodore Jarvis Acheron]

Clemency var ærlig talt den sidste Theodore tænkte på lige nu. Det her var nogen nye ting, som han skabte med en anden kvinde, og derfor var det nemlig heller ikke forkert i hans optik. Han smilede let for sig selv. Det var en effekt og en ting, som hun efterhånden var ved at være så trænet i at få frem ved ham. Det her havde nu heller ikke været hans mening i udgangspunktet, men nu lå de der.. De var blottet som de var skabt og var kommet til verden, og de kærtegnede hinanden. Selv det var noget, som selv Theodore virkelig godt kunne lide, så alene det, var jo heller ikke ligefrem noget, som måtte sige så lidt.
Theodore fik dem vendt, hvor han denne gang forende dem. Hvilke erfaringer hun havde gjort sig med dette, anede han ikke, hvor han heller ikke vidste, hvilken betydning det ville få for hende på sigt. Han kyssede hende.. kærtegnede hende, hvor han denne gang også startede et roligt, men alligevel fast tempo. Han ønskede dette, og siden hun selv ikke havde stoppet ham, så kunne han heller ikke få sig selv til at gøre det. Han ville jo for pokker gerne mærke hende helt tæt på. Kysset brød han denne gang, hvor han lod stønnene passere. Det var sjældent, at han oplevede noget så perfekt og fantastisk som dette, og med noget så.. ungt og unikt i forhold til, hvad man kunne sige, at han havde været vant til, og det var det, som han selv lod sig påvirke af. Han stønnede svagt mod hendes øre. Hans greb strammede sig om hendes krop, og særligt fordi at hun satte neglene i ham. Han nød det. Han nød det virkelig!

[Jarniqa Dynithril]

Mere anspændt end før var Jarniqa tydeligvis blevet, som han havde valgt at forene dem. Dette havde trods alt indtil nu været et ubehageligt territorium. Dog kunne hun heller ikke prale med, at den første gang havde været, mens hun havde været i et godt stadie af sit liv. Faktisk havde hun været bund ulykkelig den dag. Dog havde hun troet, at det var normalt, at det var så dårligt, som det havde været den dag. Øjnene kneb hun en anelse sammen, hvor det fra en start var svært at koncentrere sig både om kysset og deres underliv. Det virkede dog som om, at Theodore vidste, hvad han gjorde.. Hun lod ham bryde kysset, så hun i stedet kunne høre stønnende i sit øre. Selv forsøgte hun at styre sin vejrtrækning og sine nerver.. Han bevægede sig roligt, men dog fast.. Okay.. Dette var måske ikke så slemt igen? Neglene løsnede langsomt taget i hans hud. Smerten var der ikke, som den havde været med Valandil. Jovist det var underligt til en start, men nu syntes det hele også at bløde op og blive behageligt. Langsomt begyndte stønnende at falde over hendes let adskilte læber igen. Frit kunne de nu lyde, som deres læber ikke længere trykkede imod hinanden. Afslappede blev hendes lukkede øjne igen. Varmen begyndte ligeså at sprede sig i hende igen, ligesom behaget. Hun måtte prøve noget.. Underlivet forsøgte hun nu at vugge frem mod hans i takt med hans bevægelser. Dette føltes nu også ganske godt. Denne her gang endte hun derfor også med at rive let i hans ryg grundet behag, og ikke af smerte og anspændthed som før. Om hun lavede mærker på ham, som hans hustru måske kunne finde, tog hun ikke højde for. Ej heller syntes han at bekymre sig om dette.

[Theodore Jarvis Acheron]

Ikke var dette noget, som Jarniqa skulle frygte. Theodore ønskede ikke, at noget ondt skulle ske hende, og ikke var det noget, som han var ude på, hvor han derimod kun ønskede, at dette skulle være en god oplevelse. Nu var de kommet så langt, så ville han jo heller ikke ødelægge det hele! Grebet strammede han omkring hende, hvor han denne gang måtte lade sig styre af den erfaring, som han tidligere havde gjort sig med dette. Denne gang, var der også en tydelig lyst til stede, som han ikke kunne huske, at han nogensinde havde oplevet tidligere, og det var virkelig fantastisk. Han nød det ubeskrivelig meget!
Grebet strammede sig om hende, hvor han denne gang lå og stønnede mod hendes øre. Han kunne ikke lade være. Det var næsten så naturlig en ting, for ham at skulle dele med hende. Et eller andet sted, selvom han vidste, at det var så forkert som noget kunne blive. Sådan som hun rev i ham.. slappede af, og selv lod de nydende lyde bryde læberne, vidste han vel også, at det som han gjorde, var en ønsket handling, også fra hendes side? Og at de, som han gjorde ikke nødvendigvis var mere forkert, end det, at han var en gift mand, og det ikke var med hende? Øjnene lukkede han. Hun fulgte med.. Han stødte dybt.. satte tempoet op. Den ene hånd strøg nedover hendes krop, hvor han derefter placerede den i sengen, for at have den at holde balancen med. Han ønskede at lade hende nyde det, og mindst lige så meget, som han selv gjorde. I takt med, at han fortsatte, kunne han jo selv mærke, hvordan det hele samlede sig. Hvordan han selv blev bragt til kanten af, hvad han kunne magte. Ikke nu.. Han ønskede ikke, at det skulle stoppe!

[Jarniqa Dynithril]

Berusende var det at høre, hvordan han måtte nyde det og hende. Jarniqa elskede det! Særligt, som hun måtte deltage i de nydelsesfulde lyde. Det føltes godt. Langt bedre, end det hun havde gjort med Valandil. Vel også bedre end det, som hun havde gjort med Lucifer? Dette var nemlig så nært. De nød det samtidig, fremfor at den ene måtte undvære, mens den anden fik. Det føltes perfekt! Varmen følte hun helt ud i fingrespidserne, alt imens hun følte en intensiv dunken i sine nedre regioner. Det føltes berusende.. Hun havde følt det før, men bare ikke sådan her. Var det forkert af hende, at det et sted frustrerede hende, da hun havde en ide om, at det hele ville stoppe, hvis det eksploderede i hende? Hun ønskede jo ikke, at det stoppede.. Det var overraskende himmelsk at være ham så nær! Hendes støn blev højere i takt med, at han lod tempoet stige. Om hun kunne høres på den anden side af væggen, vidste hun ikke, men ej heller interesserede det hende. Det ville være en større frustration at forsøge at holde munden lukket. Derudover ønskede hun også, at han følte glæden ved at kunne høre hende grundet det, som han gjorde ved hende. Hele hendes krop begyndte at spændes. Ikke af nervøsitet denne her gang, men af nydelse. Bedre fat om hans krop begyndte hun at tage. Ikke måtte han stoppe for noget i verden! Et frustrerende øjeblik var det.. Hun ønskede ikke, at det hele gik så hurtigt, men samtidig ønskede hun ej heller at afværge nydelsen. Hendes krop svajede og trykkede sig krampagtigt imod hans, idet hendes underliv syntes at springe i ekstase, og som det endelige støn faldt over hendes læber. Med liv og lemmer måtte hun nærmest holde fast i hans krop, idet ekstasen svømmede igennem hende, og nærmest lammede hendes krop og sind.

[Theodore Jarvis Acheron]

Jarniqa var en massiv drivkraft i Theodore, som han slet ikke kunne undvære lige nu. Han nød det faktum, at han kunne give hende det, samtidig med at han uden tvivl også nød, at være den mand, som skulle tage imod det. Hvordan det havde været med andre, vidste han ikke, og ikke kunne han være mere ligeglad med det faktum. Han selv, tænkte heller ikke på Clemency i øjeblikket. Faktisk tænkte han kun på en ting, og det var at give hende denne oplevelse. Han gjorde, hvad han plejede at gøre, og ud fra hendes lyde, kunne han jo kun konstatere, at det var noget, som selv betød forbandet meget for hende, som det også gjorde for ham.
Tempoet måtte Theodore hæve, kun for selv at komme det tætteer på. Hun lukkede sig tæt om ham.. Han kunne mærke hendes kærtegn, og hendes negle over hans krop. Det føles helt fantastisk, at have hende så tæt på, som det han havde i øjeblikket, og det var helt igennem fantastisk! Han kunne jo ikke gøre noget andet, end virkelig at nyde det! Som hun spændte i kroppen, og med det dybe støn, satte han tempoet det sidste op, til han selv nærmest følte, hvordan det hele måtte eksplodere i hans eget sind. Han trykkede sig derfor dybt i hende, hvor han også trykkede hende helt tæt ind mod sig. Han stønnede dybt mod hendes øre, hvor det tydeligt måtte sitre i hans krop. Derfor måtte han langsomt slippe hende. Hans krop badede i sved.. Han følte at han havde løbet maraton. Øjnene lukkede han let, inden han denne gang trak sig helt fra hende, og lagde sig ned ved hendes side i stedet for. Han havde det godt. Han havde det virkelig godt lige nu!

[Jarniqa Dynithril]

Skønt Jarniqa spændte i kroppen alt hvad, hun kunne mestre, fornemmede hun alligevel, hvordan han satte tempoet op. Længe foregik dette dog ikke, som hun kunne mærke, hvordan hans krop kort tid efter gik i spænd og ligeså trykkede sig mod hendes. Det føltes himmelsk! De måtte prøve dette igen … en anden gang. Efter at have spændt fra top til tå, mærkede hun den nydelsesfulde lammelse. Hendes krop og sjæl var i en ro, som man normalt ikke ville tro menneskelig. Som han faldt udmattet ned på siden af hende, søgte hun hans favn. Trygt og veltilpas puttede hun ind til hans krop ligeglad med, om han var svedig eller ej. Hendes krop var alligevel glinsende af et tynd lag sved. Langsomt trak hun vejret, som hun lagde sit hoved ind mod hans, og sin arm omkring hans krop. Alt dette føltes helt rigtigt. ”Bliv hos mig..,” bad hun ham hviskende ind i øret, inden hun blidt måtte kysse ham på siden af hovedet. Ubarmhjertigt ville det være, hvis han forlod hende nu for at dele seng med sin hustru. Han skulle blive her hos hende.. Nyde eftervirkningen af, hvad de lige havde gjort med hinanden, og finde hvilen med hende efterfølgende. Var det så store ønsker? Træt var hun. Hun var i stadiet, hvor hun kunne lukke øjnene, og ville falde i en dyb søvn. På det punkt kunne man vel sige, at han havde gjort, hvad hun først havde spurgt om? Blevet ved hende, til hun var udmattet og tryg nok. At samlejet ikke just havde været en del af efterspørgslen var, hvad det var. Ked af det over det, var hun i hvert fald ikke.. I hvert fald ikke lige nu. Ville samvittigheden mon ramme hende før eller siden?

[Theodore Jarvis Acheron]

Det som var hændt, havde på ingen måder, vist sig, at være meningen, selvom det nu var sket alligevel. Clemency, var ikke just kvinden, som Theodore havde tænkt på lige i denne her stund, selvom han nok burde. Træt, som han selv følte sig, så var det samtidig også en følelse af velvære, som skød igennem ham. Rart føles det helt at ligge der sammen med Jarniqa, og ikke kunne han gøre noget ved dette nu. Han sukkede dæmpet, som han denne gang gled om på ryggen og lagde sig ved hendes side. Hans blik søgte hendes, da hun søgte tættere på ham. Bliv hos mig.. Ordene rungede i hans tanker, for han vidste, at han slet ikke burde, og dog, så var det en følelse, som han ikke kunne se sig forbi.
Armen gled forsigtigt omkring hendes skikkelse. Han trykkede hende derfra også ind til sig. Dette burde slet ikke være sket, men selv han måtte sande, at det havde været noget af det mest fantastiske, som han havde oplevet i frygtelig lang tid. Øjnene lukkede han derfor, hvor han slap et tungt suk. Han trak kort på smilebåndet. Var det glæde? Han vidste det ikke. Han var virkelig blank, hvad angik den slags, og han kunne faktisk ikke rigtigt gøre noget ved det, hvad end om det var noget, som man nu ville det heller ikke, så var det bare sådan at det var. "Jeg går ingen steder," lovede han pludselig. Han lå der sammen med hende.. og de havde delt en stund, som slet ikke burde have fundet sted. Han lagde hovedet ind mod hendes. Hun burde sove. Han selv følte, at han kunne sove på stedet.

[Jarniqa Dynithril]

Ikke ønskede Jarniqa, at han forlod hendes værelse. Også selvom, at hendes seng var lille, og at han havde sin egen, samt en hustru der garanteret ventede på ham i den. Hvad de lige havde det, havde nemlig været et fantastisk øjeblik, og det ønskede hun stadig at nyde med ham. Det havde føltes fantastisk. Nok til, at hun allerede nu kunne sige, at hun ikke var bleg for at prøve det med ham igen.. Smilet trak hun anelse på, idet han lagde armen om hende. Hun kunne lide fornemmelsen af, at han ikke bare var færdig med hende, men at han stadig ønskede hende nær og til nogle små kærtegn. I teorien kunne han jo bare have gået nu. Hans smil nød hun også. Det fortalte hende om den glæde, som han måtte føle i sig. En glæde, som han ikke før havde kunnet vise hende. ”Godt,” hviskede hun tilfredst. Halsen strakte hun, så hun kunne kysse hans læber dybt. Noget der helt syntes naturligt at gøre nu. Andet ville måske også have været mærkeligt, idet de lige have været så tætte på hinanden, som to individer overhovedet kunne komme. Armen tog hun til sig, så hun kunne vende sig, så hun i stedet lå med ryggen til ham. Her skød hun enden en anelse ud som tegn på, at han skulle holde om hende. Dette syntes blot som et helt naturligt led i det. Derudover var hun også blot vant til, at når man delte seng med nogen, holdt man også om hinanden. Desuden var sengen ikke synderligt stor til to personer.. Øjnene lod hun søge i. Hun tænkte ikke spor på Maerimydra, Valandil eller Lucifer.. Det eneste hun kunne finde på var den nydelse der var i hendes krop. Rolig følte hun sig indvendig. Tilfredsstillet. Blid var hendes vejrtrækning.. Ej heller gik der længe før, at hun gled helt hen i søvnens verden.