It's here where you belong

[Jarniqa Dynithril]

Det var vel deres egen sag, som Theodore selv sagde. De havde himlet op om, hvor forkert hun havde været på den, men ikke ønsket noget andet for hende. Måske var det derfor også fint, at de personer klarede sig selv nu? De havde ikke hjulpet hende, så hvorfor skulle hun hjælpe dem? Kun Theodore var kommet efter hende.. eller kommet og kommet. Han havde tilfældigvis stødt ind i hende, men han havde oprigtigt ment det, som han havde sagt til hende, og det han havde sagt, havde været det mest fornuftige hun havde hørt længe. Lige nu sagde de dog ikke så meget.. Det var også meningen, at hun skulle sove. Svært havde hun dog ved det, men selv tænkte hun, at det langsomt ville komme, som tiden gik, og som hun sandede, at roen forblev her? Fingrene strøg hun blidt over hans mave udenpå hans tøj, og ikke længe efter følte hun de gengældende strøg. Blide var de, som de strøg op og ned ad hendes side og ryg. Svagt måtte punkterne sitre på hende, som når det var den første gang, at man lod sig berøre af en person. Det var rart. Hun havde aldrig før været i denne situation med Theodore før, men han var behagelig at ligge mod, og hans strøg var behagelige. Ikke fik det hendes egne blide bevægelser til at stoppe.. I stedet gled hun mere imod ham. Dynen havde hun endnu over sig, så den adskilte dem endnu. Hendes ene ben søgte dog stadig over hans, så hun kunne føle hans nærhed. Derudover resulterede det i, at det fik hendes ende til at stikke en smule ud. Øjnene lod hun forblive lukket i. Lige nu føltes dette bare rart.. Meget mere end det tænkte hun ikke.

[Theodore Jarvis Acheron]

Mærkværdig var denne situation for Theodore, men derimod, var det en som han kunne lide. Nu hvor han befandt sig i en situation, hvor han ligeledes også måtte forsøge at tage lidt ved lære, også fordi at han gerne ville. Oprigtigt mente han nemlig, at Jarniqa hørte til her, mere end hvad hun gjorde i Maerimydra, og derfor var han selvfølgelig glad for, at han kunne få hende med sig hjem igen. Nu handlede det så bare om, at give hende den ro, og den hvile, som hun ligeledes havde brug for, så det alene, var vel heller ikke så underligt igen, var det? Ikke sagde han et ord, da han ikke fandt det nødvendigt. Han tænkte jo ærlig talt ikke i de baner, hvor han derimod forsøgte at tage lidt ved lære. Var det sådan her, man var med andre, som man holdt nær og kær? Det var det, som han nok havde sværest ved lige nu, men det var begrænset, hvad han kunne gøre ved det.
Jarniqa synes nu ikke at ville stoppe ham. Så det var vel ikke forkert det som han gjorde? Han trak kort på den ene mundvig. Okay, han kunne faktisk godt gøre noget rigtigt, hvad det her angik? Hun søgte tættere på ham.. Lagde sig halvvejs ind over ham, ved at møve sine ben over hans. Her kom hendes ende også til syne, selvom han ikke bevægede sig i nærheden af denne. Et intimt område var det jo trods alt, og ikke ville han ødelægge noget. Så meget vidste han da! Hovedet lod han denne gang mere afslappet falde tilbage i sengen. Rart var det, at ligge der med et andet individ. Han fortsatte blot sine strøg over hendes side, og ned til hendes hofte, inden han søgte tilbage, og gentog samme bevægelse. Det føles rart. Det føles virkelig, virkelig rart.

[Jarniqa Dynithril]

Hvad Theodore tænkte, anede Jarniqa ikke. Hun følte blot, hvordan hans hånd bevægede sig over hendes krop. Hendes ryg.. Hendes side.. Hendes hofte.. Hun kunne lide det. Det føltes rart med disse kærtegn, som hun ikke havde følt i … guderne måtte vide, hvor længe. Ikke tænkte hun selv over, hvad der foregik. Det burde hun måske i og med, at det ikke var typisk de to at være sådan her. Damien havde vel kun været anstændig i og med, at han havde været hendes værge, og Lucifer fordi, at han havde været hendes kæreste. Ingen af de dele var Theodore jo ikke for hende. Dæmpet slap hun et suk. Ikke tænkte hun over det, og ikke lagde hun mærke til det. Det var bare en lyd i form af den velvære, som han pludselig gav hende. Forblev i gjorde hendes øjenlåg, ligesom hendes hoved forblev hvilende på hans brystkasse. Hun kunne endda høre og mærke, hvordan hans hjerte blidt pumpede. Ikke var hun i tvivl om, at han havde et hjerte, men mange andre havde førhen beskrevet ham som hjerteløs. Hendes hånd strøg langsomt op fra hans mave. Hun kunne føle, hvordan det bøjede en anelse, som den gled over hans ribben i takt med, at hendes hånd endte ud fra hans hjerte. Her kunne hun føle, hvordan det let slog imod hendes håndflade. Det ene ben holdt hun alt imens over hans. Det gjorde, at de lå ganske tæt, men rar var nærheden.. Han måtte også være ved vel humør? Han flyttede sig om end ikke fra hende. Ej heller ønskede hun, at han gjorde det. Hun ønskede endnu ikke at være alene.. Dog følte hun ej heller, at trætheden overmandede hende, som den ellers skulle. Det skulle vel nok komme af sig selv? Hun skulle vel bare give det tid?

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore vidste ærlig talt ikke rigtigt hvad han tænkte, for hvad skulle han da tænke? Han havde ingen anelse om hvad der foregik eller noget som helst. For nu, forsøgte han vel bare at tage ved lære, og af hvad han kunne fornemme, så måtte det han gjorde, være rigtigt. For nu, foregik det udenpå dynen, da hun endnu havde denne over sig.. Men selv her, følte han næsten hvordan arene måtte danne skorpe på hendes krop, og det i sig selv, var ikke en tanke, som han bifaldt.
Som hun sukkede, stoppede han omgående hans strøg, som var han bange for, at han havde gjort noget forkert. At det dog ikke synes det, gjorde så også, at han genoptog sin gøren. Hans blik faldt denne gang til hendes skikkelse, som hun søgte højere op af ham, og lagde hånden mod hans hjerte i stedet for. Han sendte hende et kort smil.. Selvom dette falmede igen. Selv det var ganske unaturligt for ham, at vise i det hele taget, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det. Han trak vejret dybt. "Det er varmt.." bemærkede han endeligt. Det var en indre varme, som han ikke rigtigt havde mærket sig af før. Eller.. måske havde den været der, men han bare ikke rigtigt havde lagt mærke til den. De mørke øjne faldt til hendes skikkelse, så tæt på ham, som hun pludselig var kommet. I forvejen lå de i en god og behagelig seng. Hans hjerte hamrede fast og stødigt mod hendes hånd, som den måtte ligge på hans brystkasse. Det føles godt at ligge der med hende. Selvom han ikke kunne finde ord for, hvad der helt præcist gjorde det.

[Jarniqa Dynithril]

At han kort stoppede med at stryge hende idet hun sukkede, følte Jarniqa kun ganske svagt. Han påbegyndte jo sine strøg ganske roligt igen. At det havde været grundet nervøsitet, tænkte hun ikke på. Selv tænkte hun slet ikke, at han kunne være nervøs. Han var jo bare … ham. At han endvidere faktisk lå og smilede til hende, anede hun ej heller. Ej heller kunne hun sige, at hun var vant til at se ham smile. Det var først, da han sagde, at han havde det varmt, at hun endelig måtte se op. I denne her stilling var hans hoved egentligt ganske tæt på. Hendes ånde ramte ham svagt, som hun trak vejret. Han havde det varmt? ”..Så tag skjorten af,” foreslog hun dæmpet, uden rigtigt at bruge sit hoved til at tænke videre fornuftigt. Hun var forvirret over al det med Maerimydra. Hun følte sig ensom idet hun havde mistet alle – undtagen Theodore. Hans strøg føltes behagelige. Som hun havde sin hånd imod hans bryst over hans hjerte, kunne hun mærke dets dunkt. De var faste og beroligende imod hendes håndflade. Igen tænkte hun sig måske ikke dybere om, men som hendes egen hånd i forvejen lå på hans bryst, tænkte hun, at det måtte være mest ideelt, hvis hun hjalp ham af med skjorten. Hendes fingre var jo alligevel tættest på. På hovedpuden ved siden af hans lagde hendes hoved sig denne her gang. Det gjorde, at de kunne se direkte på hinanden. Alt imens begyndte hendes fingre stille at knappe hans skjorte op fra øverst til nederst. Ikke fumlede hun sig frem idet, at hun jo havde prøvet det før med Lucifer. Hun havde da også før hjulpet Theodore.. Godt nok fordi, at hun skulle have forbundet hans ribben grundet kampen om Manjarno.

[Theodore Jarvis Acheron]

Var det her godt eller skidt? Ret eller forkert? Det var ikke umiddelbart noget som Theodore selv kunne finde ud af, men rart føles det virkelig, og det var han nu heller ikke bange for at indrømme for ham. Han blev denne gang liggende i stedet for, for han var jo heller ikke ligefrem jaget ud, fordi at han havde gjort noget forkert. Alt taget i betragtning, så ville han jo gerne lære, og gerne forstå, fordi at det var det valg, som han havde. Han lærte ikke ved at stille et spørgsmål, men derimod atprøve tingene af.
Det var ved at være varmt. Det var en fornemmelse, som han ikke umiddelbart kunne sige, at han havde haft det på den her måde før, og selvfølgelig var det noget, som kun forvirrede ham yderligere. Tage skjorten af? I hans øjne, virkede det logisk, men det var ikke umiddelbart en ting, som han kunne finde ud af at forklare. Han trak vejret dybt. Hun åndede ham mod hans ansigt. Det føles godt. Ingen tvivl om, at det føles godt. Her nåede han ikke umiddelbart at gøre noget, før hun begyndte at knappe hans skjorte op. Hans egen krop var præget af alverdens ar og mærker, efter de mange års intens træning, samt den form af tortur, som han havde været underkastet af sin egen fader tilbage i sin tid. Det i sig selv, var jo ved at være mange år siden. Hans hånd lod han denne gang glide i hvile over hendes hofte, som han denne gang holdt hende tæt ind mod sig. Knapperne gik stille og roligt op, i takt med at hun ordnede dem, hvor et stærkt, markeret bryst måtte træde frem. Hovedet sænkede han igen. Det føles godt når han gjorde det.. Og derfor stoppede han hende heller ikke. Hvorfor skulle han da?

[Jarniqa Dynithril]

Det var at gå over gevind at begynde at afklæde ham i sengen. Problemet var bare, at Jarniqa nu bare følte og reagerede, og at han ikke stoppede hende. Ind i hans mørke blik så hun, som hun begyndte at knappe hans skjorte op. Let fandt hun det, som det ikke var hendes første gang, og det var måske meget heldigt. At være fummelfingret i denne her situation, ville uden tvivl have været uheldigt. Stoffet skubbede hun en anelse til siden, som hun fik knappet skjorten hele vejen ned. Hans overkrop kunne hun nu se. Hun havde set den mange gange før. Denne her gang var bare anderledes.. Fingrene lod hun igen finde hans overkrop, men denne her gang anderledes end før. Hvor hun før havde aet ham, følte hun sig frem denne her gang. Hendes fingrer mærkede denne her gang, hvordan hans krop gik, samt hvordan den føltes imod hendes egen hud. Hun fornemmede hans overkrop. Følte, hvordan den gik, og hvad den måtte være blevet udsat for. Selv spekulerede hun over, om hun mon også ville komme til at se sådan ud.. Med arrene selvfølgelig. Hvorfor havde han alle dem? Hun havde aldrig spurgt ham, men nu sagde hun til sig selv, at hun måtte huske at spørge. Hendes finger strøg hen over et ved hans bryst. Det var ujævnt, men det fortalte også, hvilken smerte han havde gennemgået, og hvilken styrke han havde udvist i den anden ende. Hun fornemmede, hvordan han trak hende nærmere. Det fik hendes hjerte til at slå hurtigere, alt imens hendes krop summede. Deres kroppe lå nu imod hinanden. Nakken valgte hun at bøje, så hun ikke længere havde hans ansigt i blik. Hun betragtede i stedet arret på hans bryst. Frem mod det lænede hun sig, som hun prøvende lod sine læber kærtegne det i et blidt kys.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore gik vel et sted ud fra, at det her var normalt, mår man ydede omsorg for et andet individ? Det havde han jo heller aldrig været udsat for før, som han heller ikke havde udøvet det overfor nogen som helst tidligere. Han lod hende derfor bare åbne skjorten. Måske at det ville tage noget af varmen som han følte, for han var på ingen måder vant til at føle de ting, som han gjorde lige i øjeblikket. Langsomt måtte hans blik derfor søge til hendes skikkelse. Rart var det uden tvivl, at hun var sådan over ham, som det hun var, og han kunne lide det. Han slappede af, selv på trods af den sitren, som skød igennem hans krop. Selv hans krop var præget af mange ar og mærker, efter alt det, som han havde været igennem. Selv magien kunne efterlade ar og mærker, som det ikke nødvendigvis behøvede at være en pisk, som gjorde det samme.
Hun kyssede denne gang hans brystkasse. Det var med en kraftig skælven i kroppen. Det var behag.. Eller, det gik han ud fra, at det var, for han havde aldrig oplevet det på den her måde før. Han havde jo aldrig følt noget før. Han sukkede denne gang.. Trak vejret dybt, hvor han denne gang lukkede øjnene, kun lige for et øjeblik, for rart føles det virkelig. Hånden bevægede sig denne gang mere over hendes ryg og skulderblade, hvor han førte den tættere mod hendes nakke. Han skubbede forsigtigt håret til side, hvor han vendte blikket mod hendes skikkelse endnu en gang. Øjnene tvang han op. an følte sig.. vel. Det var ikke en følelse, som han havde oplevet før.

[Jarniqa Dynithril]

Forkert var dette i og med, at Theodore var en gift mand. Jarniqa ville i hvert fald ikke have ønsket, at hendes mand gjorde dette med andre kvinder end hende. Derudover byggede deres forhold ikke op til dette. Det byggede nærmere på et far- og datterforhold, samt et lærer- og elevforhold. I sine følelser vold var hun dog lige nu, ligesom i sin krops. Hun kyssede ham. Ganske blidt. Hun kunne fornemme, at hans krop sitrede let ved bevægelsen, ligeså vel som hun kunne høre hans suk. Det var ikke en afvisning, og derfor fortsatte hun blot ned ad den vej, som hun allerede havde begivet sig ud på. Godt føltes det. At mærke ham på den måde. Hun mærkede, hvordan hans hånd bevægede sig. Selv troede hun, at han ville flytte på hendes hoved, som han nåede hendes nakke, men ikke skete det. Han pillede derimod blot ved hendes hår. Hendes øjne sank i igen af det der vel måtte være tryghed og behag? Også selvom, at hendes seneste mandeoplevelse havde været direkte elendig. Benet hun havde over hans, brugte hun til at holde deres underkroppe tætte nu. Hånden lagde hun desuden imod hans ene side, hvor hun lod den hvile let. Det føltes godt. Rigtig godt. Meget bedre, end hvad hun havde prøvet sig med det seneste halve år. Faktisk hele det forløbne år. Som han ikke jagede hende væk, forsøgte hun sig med endnu et kys.. og så et til. Hvor hendes fingrer før havde undersøgt hans overkrop, gjorde hendes læber det nu. De smagte ham, mærkede ham, imens hun kunne dufte ham. Selv holdt hun sig til det øvre område, altså hans brystkasse, så hun ikke skulle rykke på sig. Det at sove gled ligeså stille eller hurtigt væk.. men rolig følte hun sig da.

[Theodore Jarvis Acheron]

Det var måske forkert at ligge der, men det var ærlig talt det sidste Theodore gjorde sig af tanker lige nu. Han nød dette, og sikkert meget mere, end hvad han egentlig burde, og dette kunne han intet gøre ved. Alt taget i betragtning, så var det virkelig bare rart at ligge her med hende. Forbudt eller ikke, så tænkte han ærlig talt slet ikke over det.
Hun kyssede hans bryst.. De mange ar og mærker, som han selv var indehaver af, og han måtte jo sande, at han virkelig godt kunne lide det. Ordene lod han denne gang forblive usagt, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det. Han lod kroppen tale for ham. Nu hvor hun gjorde det, forsøgte han selv at finde ud af hvordan han skulle tage tingene.. Så måtte han jo forsøge at gøre, hvad hun gjorde. Clemency var en kvinde, som han havde kysset med, og faktisk også den eneste, som han havde kysset med, så a det skulle være en særlig ting ved dette, vidste han faktisk ikke. Her lå han og legede med hendes lange hår, for det føles godt.. det føles sjovt. Han havde slet ikke nogen anelse om hvad det her egentlig betød.. eller hvad det gjorde, men det var noget andet som blev vækket i ham. Han hævede hovedet endnu en gang, hvor hans mørke øjne vendte blikket mod hendes skikkelse. Hans ansigt kom tættere og tættere på hendes ansigt. Hans hjerte hamrede.. han følte varmen, og den blev kun mere og mere intens i takt med, at de var så tæt på hinanden. Hånden gled mere op mod hendes nakke, hvor han låste grebet en anelse mere. Her lænede han sig denne gang frem.. Hendes ansigt førte han tættere på sit, hvor han denne gang plantede et kys mod hendes læber.

[Jarniqa Dynithril]

Aldrig før havde Jarniqa set Theodore i dette billede. Ej heller havde hun troet, at havde set hende i det. At han i det hele taget gjorde sig i denne slags, havde hun end ikke troet. Hun havde troet, at han kun gjorde sig i den her slags, når han skulle have sig et barn.. og det var ikke just den tanke, som hun havde i hovedet nu. Hun kyssede hans krop. Hun tænkte ikke på, at det egentlig var en anden kvindes ret.. og at den kvinde måske var i huset i dette selvsamme øjeblik. Igen følte hun hans hånd. Denne gang føltes det mere fast.. som om han krævede noget nu. Hendes læber slap hans hud med et lille suk. Varm føltes hun sig i hele sin krop. Varm og summende. Hendes smaragdgrønne blik røg direkte i hans mørke, inden hendes syn blev mørkt. Øjnene lod hun nemlig glide i idet deres læber mødtes for allerførste gang. Blødt føltes det og blidt. Overraskende behageligt. Kort var det, hvor hun lod øjnene glide op igen idet deres læber brudte med hinanden. Det prikkede i hendes læber. Det dunkede i hendes bryst. Det sitrede i hendes krop. Hendes hånd forlod hans side, så den i stedet kunne lægge sig i hans nakke. Det var godt.. Hun ønskede mere af det.. og han ønskede vel det samme? Øjnene lukkede hun i igen, som hun igen førte deres læber sammen. Hvor det første kys havde føltes mere prøvende, gjorde hun det dybere denne her gang. Berusende føltes det. Hun tænkte i øjeblikket slet ikke på mørkelverne, Maerimydra, Lucifer og Valandil. Hun følte blot, at dette gjorde godt, og at det også gjorde godt for ham. Var det så ringe, at de begge det, som de lystede det lige nu?

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore havde ikke gjort sig i dette i virkelig lang tid, og siden den del af sjælen havde sat sig i ham, vækkede det måske andre ting i ham, som han ikke havde vidst, havde været der? Hans blik faldt til hendes skikkelse. Her lå de.. i en seng, som han slet ikke burde ligge i, og han vidste det jo også godt. Denne gang undlod han at sige nogen ord, da det ikke ville gavne ham uanset.
Han kyssede hende.. Det var den første kvinde udenom hans egen hustru, at han havde skænket dette til, så selv for ham, var det en virkelig stor ting, at give til nogen som helst. Hans hjerte slog mere kraftigt mod hans bryst, uden at han egentlig vidst hvorfor. Aldrig havde han oplevet noget lignende. Hånden som hun flyttede til hans nakke, trykkede hende automatisk tættere ind mod ham, hvor han også trak hende mere op over sig. Dynen gled derfor også det mere af hende, hvor hun stort set kun lå i sin sorte natkjole over ham. Her mødte han hende i hendes kys. Nu hvor hun ikke trak sig, gik han faktisk heller ikke ud fra, at det som han havde gang i, var forkert, men derimod rigtige handlinger.. Noget som de kunne give hinanden, om det skulle være det. Øjnene lod han denne gang glide i. Det føles rart og det føles godt, at ligge der med hende. Hånden forlod hendes nakke, for i stedet at glide mod hendes kind. En unik kvinde var hun selv for ham, og det ønskede han ikke at ødelægge.. Men for nu.. Så var det udelukkende dette, som han ønskede at bevare fokus på. Han nød det virkelig!

[Jarniqa Dynithril]

Tidligere hvade Jarniqa svoret, at hun aldrig ville være med en mand igen, og nu lå hun her … og med Theodore af alle mænd. Manden ejede vel en alder, som hendes fader og værge. En fra stenalderen, som man ikke kunne tælle sig til, som man ellers kunne med hendes kun atten år. Derudover havde han altid været en faderfigur og lærermester for hende.. Ikke en elsker. Altid havde hun dog været dybt fascineret af ham. Havde det mon altid ligget der i det skjulte så? Hun vidste det ikke. Hun vidste bare, at det føltes godt med ham, og at de begge ønskede det. Intet gjorde hun for at kæmpe imod, idet han trak hende ind over sig. Faktisk hjalp hun til, så hun endte med at ligge helt oven på ham. Dette gjorde også, at dynen nu faldt helt af hende.. men ligeglad var hun også med det. Hun havde ikke brug for dets lune, som hun allerede følte sig varm. Derudover forsøgte hun ej heller på at sove længere, så hvorfor lade som om? Blidt maserede hendes læber hans. Alt imens følte hun hans hånd blide kærtegn fra nakken og til kinden. Hendes nakkehår stillede sig helt op af det. Aldrig havde hun forestillet sig Theodore som en blid partnet.. men hun havde heller aldrig fantaseret sig selv med ham. Kroppen trykkede hun ned mod hans. Hun lå rent faktisk oven på ham. Den ene underarm placerede hun mod madrassen, som en form for støtte over, at hun måtte være i den stilling hun var. Den anden hånden fjernede hun fra hans nakke, så hun ligesom ham kunne lægge den mod hans kind i stedet. Her strøg hun ham blidt. Hun kunne mærke de korte skægstubbe imod sine fingrespidser. Ligeså kunne hun mærke dem om munden, som hun kyssede ham. Anderledes var det. Hverken Lucifer eller Valandil havde jo været mænd med skæg.

[Theodore Jarvis Acheron]

Man kunne bestemt ikke prale af, at Theodore nogensinde havde været udsat for noget lignende af dette, og han kunne godt lide det. Ikke herskede der nogen tvivl omdet. Selvom det i sig selv, var sjældent, at han kom så tæt på nogen i det hele taget, og særligt en kvinde som hende, som han havde valgt at lukke ind i sin husstand tilbage i sin tid, kun fordi at han oprigtigt ønskede, at hun skulle være en de laf det igen. Det var sådan, at han havde det med tingene. Ha nville nemlig gerne. Han ville virkelig, virkelig gerne, også selvom han ikke helt vidste, hvordan han skulle håndtere det.
Situationen her var ny for ham, men det føles derimod virkelig godt. Hans hjerte hamrede mod hans hjerte. Ikke havde han nogensinde haft det på den måde. Skulle Jarniqa virkelig vise sig, at være det 'nye' for ham, som han havde brug for? Som selv hun havde haft brug for noget nyt, så havde han vel også brug for det samme, selvom han aldrig rigtigt havde tænkt på det, på den måde før. Han sukkede dæmpet mod hendes læber, hvor han denne gang lod armene søge omkring hendes skikkelse, for at byde hende ordentlig tæt ind til sig i stedet for. Han kunne jo lide det. Ikke nogen tvivl om, at han kunne lide det! Hovedet lod han søge på sned, hvor han selv intensiverede kysset en anelse. Det var han da efterhånden ved at have temmelig godt styr på, hvis han selv skulle sige det.

[Jarniqa Dynithril]

”Det kilder,” endte Jarniqa dæmpet med at hviske imod hans læber imellem de dybe kys. Ikke var det en hentydning til, at det hele skulle stoppe. Det var blot en konstatering af, at det føltes anderledes at kysse en med skæg, kontra en uden. Mange forskellige havde hun ej heller prøvet at kysse.. Meget havde hende og Lucifer dog gjort det, så erfaren i bevægelserne følte hun sig da. At hans arme søgte nærmere omkring selve sin skikkelse, havde hun intet imod. Ikke følte hun sig fanget, som hun nærmere følte sig tryg og ønsket. Det kunne hun lide. Hun kunne rigtig godt lide det. Særligt, som hun ikke havde følt det længe. At det var dømt at føle således omkring en gift mand, var hun ikke klar nok i hovedet til at tænke over. Hun mærkede, hvordan hans læber begyndte at intensivere trykket og bevægelserne. Noget hun sagtens kunne være med til! Hun sukkede imod hans læber. Et suk der af gode grunde blev kvalt i deres læbers iver. Hurtigere slog hendes hjerte. Ikke ønskede hun at lade ham slippe herfra.. Hendes hænder, læber, krop og følelser, fik også pludselig mange andre tanker i forhold til udgangspunktet. Hendes krop rømmede sig en anelse, som hun nu valgte at tage ham om overarmene. Det hele lå bare i fingrene. Her trak hun ham med op i en siddende stilling, hvor hun havde et ben på hver sin side af ham. Ikke ønskede hun at bryde noget, og derfor holdt hun endnu det intensive kys. Sine hænder lod hun glide til hans skuldre. Han havde haft det varmt.. Han behøvede ikke den skjorte, som nu alligevel bare hang løst på ham. Derudover ønskede hendes fingrer også at undersøge mere. Bevidst trak hun skjorten af ham, så hun kunne lade den falde ned på gulvet ved siden af.