Varyl
Ilddæmon og Warlock
82
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cedric Jaceluck Marvalo on Nov 26, 2015 9:09:39 GMT 1
Cedric var den type mand, der forsøgte at holde hovedet højt og hævet, selv på trods af de problemer, som nu måtte følge med, for det var jo heller ikke ligefrem småting, kunne man da blive enige om. Han ønskede at finde sin moder, for måske at hun kunne vise ham, hvor hans nye plads skulle være, nu hvor det ikke just var Marvalo Mansion, som han havde nogen planer om at slå sig ned i. Ikke ventede han på nogen mand. Derimod var han allerede i fuld gang med sin opgave, som hun tilsyneladende kun havde tænkt sig, at spolere. At hun derimod var glad for, at det var præcis denne stol, som hun var faldet til i, var ikke noget som kom bag på ham. En smuk kvinde.. Jovist, burde han være glad for det selskab, men svært var det uden tvivl, og det alene, kunne han heller ikke ligefrem lægge det mindste skjul på, når det endelig skulle være i den anden ende. Han kneb øjnene en kende sammen. "Derfor må du jo være den, som søgte et selskab," sagde han blot. Hun havde vel ladet sig puffe ned i den? Vædet ham til, og nu sad han jo så her. Ikke at det var så slemt mere, som det havde været tidligere, men hvad.. Han kendte jo intet til den kvinde overfor ham. Han sukkede let. Han kunne vel lige så godt, få det bedste ud af det, nu hvor hun tilsyneladende agtet at sidde der selv? "Hvad laver en kvinde som dig egentlig på et sted som det her? Alene?" tilføjede han dog. Sjældent var det, at man fandt en kvinde rendende rundt på denne tid alene, og særligt på et sted som Den Dansende Flamme.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Nov 26, 2015 9:26:49 GMT 1
At han begyndte at gætte sig til, at Valentina havde gjort det hele med vilje, brød hun sig ikke just om. Derfor ville hun også benægte det, hvis han begyndte at nævne det for hende. Selv mente hun dog ikke, at det var så tydeligt igen, at det hele havde været planlagt. Det var jo en realitet, at der var mange mennesker i baren, og at de optog meget af gulvet og stolene. Til en start svarede hun ham ikke. Først da han begyndte at kommentere på, hvad hun lavede her helt alene. Hun trak svagt på skulderen, uden at smilet blegnede på hendes læber. ”Du undrer dig over, hvad jeg laver her helt alene.. er det derfor så underligt, at jeg søger selskab?” spurgte hun ham roligt. ”I forhold til at søge rundt fra sted til sted i flok, kan jeg godt lide at møde nye personer. Tale med nye folk, frem for dem man kan hive fat i hver eneste dag. Er det så underligt?” Selv syntes hun ikke, at det lød underligt. En ung og frisk kvinde der kunne lide nye indtryk og udvide sin omgangskreds.. Hvad mystisk var der ved det? Det undrede ham sikkert kun fordi, at den eneste kvinde han var vant til, var hans søster. Han var måske slet ikke vant til at tale med folk, som hun nu kom og gjorde? Et glimt viste sig i hendes brune øjne. ”Det er heller ikke hver dag, at man ser en attraktiv mand sidde helt alene på det mest myldrende sted, og at han så ikke ønsker selskab,” pointerede hun. Det var langt mere underligt, end at være en kvinde alene her. Hvis ikke man ønskede at snakke med folk, valgte man jo ikke det mest befolkede sted. Man valgte derimod en mere stille og lille kro, hvor man kunne nyde sit eget selskab.
|
|
Varyl
Ilddæmon og Warlock
82
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cedric Jaceluck Marvalo on Nov 26, 2015 9:47:59 GMT 1
Det var vel heller ikke underligt, at Cedric begyndte at gøre sig negative tanker om denne kvinde? Desuden vidste han, at man her på egnen ikke rigtigt kunne stole på nogen, og derfor reagerede han også på den måde, som han nu gjorde. Han betragtede hende meget nøje og meget indgående, kun fordi at han ikke helt vidste hvordan han ellers skulle håndtere dette. "Du har ret.." Et kort smil viste sig på de bege og tynde læber. Han selv var måske ikke den mest sociale. Det havde man i forvejen aldrig været i hans familie, kunne man sige. "Jeg var vel bare for hurtig til at konkludere. Jeg kommer fra et sted, hvor man altid skal bruge hovedet, og ikke kun tænke på, at folk gør ting af en god intention." I den forstand, var det heller ikke just positivt, at nedstamme fra Faith og Kimeya, som begge havde været hadede væsner. Det gik jo også meget udover ham og Cecilaya, og derfor var man nødt til at være skeptisk. At høre hende omtale ham på den måde, var ord som varmede, selvom dette nok ikke rigtigt viste sig i hans ansigt. Men derimod mere i hans tanker. Han voksede vel en smule på det? Han lod armene søge let over kors, og med hovedet en kende på sned. "Jeg er vel bare unik," sagde han let. Han blinkede kort til hende. Okay, det var virkelig ikke så slemt, selvom han havde haft svært ved at hun bare havde sat sig, og var begyndt at.. snakke til ham. Han trak vejret dybt. "Du er desuden den første, som har spottet mig her i dag," tilføjede han ærligt. Ikke at det gjorde ham noget.. Men hun forstyrrede ham rent faktisk i hans opgave!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Nov 26, 2015 10:38:17 GMT 1
Valentina vidste, at hun langsomt vandt en smule tillid hos ham, og det passede hende mere end udmærket. Det var dog lige før, at det var synd for ham, at han sagde, at han ikke var vant til folk med gode intentioner.. og det havde hun jo ikke spor. Det var jo ikke just tilfældigt, at hun havde dumpet ned her. Det havde været yderst planlagt. Dog var det ikke fordi, at hun ville ham noget ondt. En ond person var hun ikke just. Hun ville bare have hans viden og se, om hun kunne finde den brugbar. ”Og hvilken familie er det, der tænker på en så kedelig måde? ..Jeg må dog indrømme, at det måske ikke kun er din familie, men derimod en generel dvasiansk holdning,” sagde hun med et suk, som om tanken frustrerede hende. Sandt var det, at mange dvasianere havde bagtanker. Dog vidste hun også, at mange dvasianere var frigjorte i forhold til Cerdric. Muntert slap hun en latter, som han kaldte sig selv unik. Så det var sådan man tacklede ham. Gav ham komplimenter.. Hun kunne jo fornemme, hvordan det enkelte ord havde fået hans selvværd til at stige på et split sekund. ”Tillad mig at bryde den tankegang,” sagde hun muntert, imens hun hævede sit glas mod ham, som et tegn på, at hun ønskede at skåle. Ikke var det det unikke hun ville bryde i ham.. Bare det at han skulle ønske hendes selskab, fremfor at sidde alene. Glasset førte hun op til læberne, hvor hun tog en ny slurk af det. Charmerende smilede hun til ham, som han sagde, at hun var den eneste der havde spottet ham indtil nu. ”I så fald sidder vi i en bar, hvor vi to er de eneste med øjne,” kommenterede hun kækt, som om de andre var blinde, siden de ikke havde taget pladsen ved hans side endnu.
|
|
Varyl
Ilddæmon og Warlock
82
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cedric Jaceluck Marvalo on Nov 26, 2015 12:18:52 GMT 1
Cedric havde sine grunde til at gøre sig de tanker, som han gjorde det, og det var der også mange gode grunde til. Hovedet lod han denne gang søge på sned, som han betragtede sig af hende. Var der nogen onde bagtanker ved dette? Det var lidt det, som han ikke rigtigt kunne finde ud af, og en grund til at han handlede og reagerede som han nu gjorde. "Min familiære baggrund er ligegyldig," sagde han blot. Nej, det var jo heller ikke ligefrem en, som han var stolt af at snakke om. Desuden ville han heller ikke vide, hvordan folk ville reagere, om de vidste, at der sad en Jaceluck Marvalo i lokalet, og bare passede sig selv. Det levede jo heller ikke ligefrem op til familiens kendte image. Hun grinte. Hvilken mand kunne da ikke lide at blive komplimenteret? Det var ikke bare en kvinde, som kunne lide det, men mænd ligeså! Han trak kort på den ene mundvig, så et svagt smilehul alligevel måtte vise sig i hans ene side. "Det ville da være en skam, synes du ikke?" Han lod denne gang hagen hvile mod hans hånd. Hun var en smuk kvinde.. men der var noget i det.. Der var noget i det her, som lugtede langt væk, men han kunne ikke ligefrem finde ud af, hvad det var. Han lukkede hånden om sit rødvinsglas, som han hævede mod hende. Anerkendende, inden han atter nippede til det, og satte det fra sig igen. "Resten har drukket det væk, kære Valentina. Det er det, som de kommer her for," fortalte han. Det var vel ikke underligt? Det var også der, at folk talte over sig. Og det var det, som han udnyttede som han nu kunne gøre det bedst.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Nov 26, 2015 13:00:22 GMT 1
De nøddebrune øjne hvilede på ham. ”Hvis man siger, at noget er ligegyldigt, er det sjældent tilfældet,” endte Valentina med at sige med et skævt smil. Sandt var det. Når man brugte ordet ligegyldigt, var det som regel et synonym for: jeg ønsker ikke at tale om det. Hvorfor han ikke ønskede at tale om det, kunne hun høre i hans hoved. Derfor kendte hun også allerede til hans familiære baggrund. Både den med hans forældre, og den med hans søster og stedbror. Selv holdt hun sig nemlig ikke tilbage med hensyn til oplysningerne. Brug for dem, havde hun nemlig, som hun normalt ellers ikke gjorde den slags. Kækt blinkede hun til ham. ”Hvis jeg fandt det en skam, ville jeg jo ikke sidde her endnu,” kommenterede hun muntert igen. Han smilte. Ganske vidst kun for et sekund eller to. Det fik ham næsten til at se genert ud, som om hun ikke måtte vide, at der var en del af ham, der godt kunne lide hendes selskab. Nu begyndte han da også at drikke lidt igen.. ”Måske.. Er det så nu, at du også drikker din hjerne ud nu hvor, at du har fået selskab, James?” spurgte hun ham i en munter tone. Selv tog hun igen glasset op til munden og nippede til det. I en festlig stemning måtte det helt se ud til, at hun var, sådan som hun ofte løftede glasset, og grundet hendes muntre fremtoning. Nu manglede hun blot, at han blev mere løssluppen. Han skulle miste alle bekymringerne til hende, da hun ikke ville kunne arbejde med dem. Det gjorde jo, at han havde en barriere imod hende, og det kunne hun ikke bruge, at han havde, når han gjorde sig tanker om Faith Jaceluck.
|
|
Varyl
Ilddæmon og Warlock
82
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cedric Jaceluck Marvalo on Nov 26, 2015 13:22:03 GMT 1
Sandt at sige, så ønskede Cedric slet ikke at snakke om sin familiebaggrund, og særligt fordi at.. han nok ikke havde fundet den stolthed i den, som hans forældre havde gjort, men hvad kunne han gøre ved det? Han bed tænderne kraftigt sammen, hvilket gjorde, at hans kæbeparti trådte mere frem. Det var svært at lade paraderne slippe, og lade skuldrene søge ned på sin plads igen. Han var vel bare for let at gennemskue et sted. "Du har ret.. Men jeg ser ikke nogen grund til at komme ind på min familiebaggrund. Den har intet relevans for samtalen her," sagde han denne gang. Hovedet lod han søge en kende på sned atter en gang. Hun var kvik i replikken, men det behøvede bestemt ikke være nogen skidt ting. Tvært imod, måtte selv Cedric erkende, at det var noget, som han faktisk godt kunne lide. Det blev ikke kedeligt.. Tvært imod, så blev det faktisk mere spændende. "Det har du ret i.. Så noget må du jo se i mig," tilføjede han let. Hvad hun så måtte se i ham, som hun ikke så i nogen anden, var jo så det, som han ikke rigtigt kunne finde ud af. Cedric var langt mere afslappet nu, men det kunne hurtigt vende. Han var ikke meget for at smile, men det var faktisk rart med et andet selskab end hvad han havde haft med nogen frem til nu. Hans blik faldt til hendes skikkelse igen, hvor han denne gang tømte glasset og satte det fra sig. "Bare fordi jeg sidder med et enkelt, har jeg ikke tænkt mig, at drikke mig hjernelam. Jeg er faktisk en fornuftig ung mand." Igen trak han på smilebåndet. Det var svært andet, når han var i hendes selskab.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Nov 26, 2015 13:39:03 GMT 1
Hans modvilje omkring sin familie var mere end tydelig. På det punkt behøvede Valentina end ikke at læse hans tanker. Hun kunne se det i hans karaktertræk. Den sammenbidte mund og kæbe. De anspændte skuldrer. Hun måtte få ham til at slappe mere af. Gad vide, hvordan han ville have det med små ”uskyldige” berøringer nu? Det plejede at hjælpe på mænd. ”Nuvel.. Jeg kom heller ikke til baren her for at snakke om ens mor, far, onkel, fætter og kusine,” svarede hun smilende igen, skønt det egentligt var derfor, at hun var her. Hun var ude efter hans moder. En person, som han selv var ude efter. Selv håbede hun dog på, at han ville være villig til at fortælle hende lidt mere om, hvad han egentligt lavede her, når han fik lidt mere tillid til hende. Hun smilte stille for sig. ”Som du mener, at en ung smuk kvinde ikke bør være alene et sted som dette, mener jeg det er en skam, at en ung attraktiv mand holder sig for sig selv,” gav hun ham kækt igen. Hun havde desuden forstået, at han kunne lide komplimenter, så en ide så hun i at liste dem ligeså stille ind. Hvis hun overfråsede ham med dem ville det blot synes unaturligt og opstillet. ”Så fortæl mig mere om dig selv, unge og fornuftige James, så jeg ved, hvem jeg sidder overfor,” opfordrende hun ham i en munter tone. Han blødte op. Det var godt. Allerede inden for kort tid, havde hun nu set flere smil på hans læber. Han fandt det altså slet ikke så slemt at have selskab. Han havde blot brug for at der var en der kunne komme ind på ham. Heldigvis var hun god til at komme ind på gud og hver mand.
|
|
Varyl
Ilddæmon og Warlock
82
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cedric Jaceluck Marvalo on Nov 26, 2015 14:06:17 GMT 1
Cedric var ikke kommet til byen her, for at snakke om sin familie, hvor forfærdelig hans familiebaggrund havde været, men derimod for at finde ud af hvor hans moder havde gemt sig, og for ham, var det også det vigtigste for ham lige nu. Ikke alt det andet. Han nikkede blot tilfredst. "I det tilfælde, så er vi på bølgelængde. Jeg ser ikke nogen grund til at snakke om det. Det udgør jo ikke mig som person,"fortalte han videre. Han hadede, at blive dømt på sine forældre. Sådan var det jo typisk i hans egen familie, og han hadede det. Gud hvor han hadede den familiebaggrund, som han egentlig havde! Glasset satte han denne gang fra sig. Ikke havde Cedric nogen intentioner om at blive fuld, da det kun ville gøre mere skade end gavn. Han lod hovedet søge på sned endnu en gang. Han var uden tvivl nysgerrig på hende, og nu hvor hun alligevel sad der, så hvorfor ikke få det bedste ud af det, når muligheden endelig måtte byde sig på det? "En kvinde plejer nu at være mere udsat, end hvad en mand typisk vil være," modargumenterede han denne gang. Han hævede sigende det ene bryn i hendes retning, og med hovedet en kende på sned. Hvem hun var, vidste han ikke.. men selv han var ved at være temmelig nysgerrig. "Hvad ønsker du at vide, Valentina?" spurgte han denne gang. Navnet Valentina.. kunne han godt lide. Han kunne godt lide den kvinde... Hun var alligevel mystisk.. intimiderende.. og han kunne virkelig godt lide det. "Noget specifikt eller overfladisk? Jeg kan give dig begge dele." Igen lod han hovedet afslappet hvile i hans egen hånd.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Nov 26, 2015 14:19:12 GMT 1
”Hvad ønsker du så at tale med mig om?” spurgte Valentina ham åbent. Hun havde brug for, at han blev fortrolig med hende. Derfor måtte hun lade ham føle sig tilpas og det krævede, at han kunne lide deres samtaleemne. Derfor skulle han være velkommen til at finde på et emne, hvis det gjorde, at han blev, og hvis hun til sidst fik, hvad hun ville. At han direkte tænkte, at han hadede sin familie, fik hende dog til at undre sig. Ledte han i så fald efter sin moder for at slå hende ihjel? Hvis det var sådan, var hun ligeglad. Jared havde blot sagt, at hun skulle finde hende. Hvis hun fandt hende død var det sådan, at det var. Pengene fik hun jo stadig. Drillende lænede hun sig en anelse frem mod ham, så deres hoveder kom tættere på hinanden. Synligere blev hendes barm også, som hun jo lænede sig frem. ”Er du da en mand, som jeg burde være nervøs for?” hviskede hun drillende, inden hun satte sig tilbage igen. Ikke var hun bange. Hverken for ham eller de andre gæster. Hun havde nemlig det stærkeste våben. Sindet. Medmindre hun blev angrebet af en hel horde, ville hun kunne placere billeder i en mands hoved, der ville hjælpe hende. Hun smilede til ham, alt imens hun nød de tanker, som han gjorde sig. Mystisk.. Intimiderende.. Hun kunne lide det! ”Jeg ønsker mig hele pakken,” endte hun muntert med at svare. Det specifikke.. Det overfladiske.. Hans tanker.. Hun ville vide det hele, og hun skulle nok komme til det før eller siden. Hun var god til at manipulere sig frem. Det var hun også nødt til at være som spion. Det var, hvad hun levede af når hun var på arbejde, og det var hun nu. Hvis hun ikke havde været på arbejde, var de nok ikke faldet i snak på den baggrund, at han ikke var ren dæmon.
|
|
Varyl
Ilddæmon og Warlock
82
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cedric Jaceluck Marvalo on Nov 26, 2015 17:14:35 GMT 1
Denne kvinde var nu Cedric en meget fascinerende nu. Okay, han havde måske været en kende for hurtig til at dømme hende? Han lod derfor hovedet søge en kende på sned, hvor han blev siddende. Alt for mange tanke kørte rundt i hovedet på ham. Hvad var hun ude på? Hvorfor den pludselige interesse? Han kunne jo uanset ikke være bekendt andet end at være skeptisk, men han var nødt til at passe på sig selv, nu hvor han heller ikke havde nogen andre til at gøre det trods alt. Han lod derfor hovedet søge en kende på sned. "Det er da en skræmmende interesse, som du viser i mig, må jeg sige," sagde han denne gang. Et kort smil passerede derfor hans læber. Han var nu blevet mere afslappet, end hvad han var startet med, men det var vel egentlig også fint, var det ikke? Han betragtede sig roligt af hendes skikkelse igen. Cedric rystede let på hovedet. Der var ikke nogen grund til at være bange for ham. Han var ikke manden der farede op, som hans fader gjorde. Hvor han derimod var den som holdt sig mere i baggrunden og brugte hovedet en gang mere, før man gjorde noget. "Ikke før du giver mig en grund til det," sagde han oprigtigt, som han denne gang lod hovedet søge mod den anden side. Hun ville virkelig gerne høre en masse om ham. Selvfølgelig ville hun da det. Det kom i hvert fald ikke bag på ham. Han trak kort på smilebåndet. "Jeg kommer af en stor... kendt familie, kan man vel sige. På godt og ondt. Jeg sidder her af en ganske særlig grund, og har aldrig været interesseret i at sidde omkring en kvinde, som jeg gør nu.. sammen med dig.. Så før jeg ender med at fortælle en masse som ellers for dig, er irrelevant, så vil jeg egentlig bare vide en ting: Hvem er du, og hvad ønsker du af mig?" Han lænede sig roligt frem og lagde albuerne på bordet. Han stirrede intenst på hende.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Nov 27, 2015 6:51:43 GMT 1
”Skræmmende ligefrem?” gentog Valentina. ”Interessen er blot en samtale.” Hvis han fandt en samtale skræmmende, ville han dø, hvis han så en flyvende fugl. Utroligt paranoid var han, hvilket var noget af en sjældenhed alligevel. Sandheden var dog, at han burde være en smule paranoid omkring dette.. Dette ønskede hun bare ikke, da hun havde brug for hans velvilje. En velvilje hun nok skulle vinde. Hun smilede let ved hans ord. ”Godt så,” sagde hun roligt. Ikke skulle hun være bange for ham, og ikke var hun bange for ham. Hun vidste, hvem han var. Cedric. Søn af Kimeya og Faith. Derfor halv warlock og halv ilddæmon. Hans ilddæmon var ganske vidst stærkere end hendes is, men med den mentale, burde hun sagtens kunne klare ham, hvis det kom dertil. Nysgerrigt lyttede hun til hans historie. Særligt vægtede hun sig ved, at han fortalte hende med ord, at han kom fra en stor kendt familie, og at han var her af en ganske særlig grund. Nu skulle hun blot få ham til at tale lidt mere.. Hun skulle også til at spørge ind til det, indtil han igen spurgte ind til hendes intentioner. Forundret blinkede hun med øjnene. ”Mit navn er Valentine, og jeg er her for at møde nye mennnesker,” gentog hun nu forvirret fra før, som om hun ikke forstod hans tvivl. ”..Tror du da ikke på mig?” lød det en kende såret fra hende. Hun havde før sagt, hvad hun ville, og eftersom han spurgte om dette, betvivlede han hendes intentioner. Noget han skulle stoppe med, skønt det var rigtigt. Armene lod hun glide over kors. Blikket vendte hun bort fra ham. Næsten som om, at hun vurderede, om hun skulle gå derfra eller ej, grundet hans tvivl over hende.
|
|
Varyl
Ilddæmon og Warlock
82
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cedric Jaceluck Marvalo on Nov 27, 2015 8:13:45 GMT 1
"Skræmmende, ja," sagde Cedric denne gang direkte. Han var slet ikke vant til, at nogen huede sådan efter, at få lov til at føre en samtale med ham, og derfor var det også noget som han kunne mærke. Hun var blot interesseret i en samtale? Han kneb øjnene svagt sammen, hvor han lod hovedet søge en kende på sned. Selv han var nysgerrig, men havde derimod også sine grunde til at gøre sig de tanker, som han nu gjorde, og ikke bare fordi at han var typen der sad og smilte, og bare åbnede op. Han trak vejret dybt. "Kun en samtale? Interessant." Var det underligt, at han ikke havde den største tillid til hende? Ikke var der nogen grund til at være bange for Cedric, før man gav ham nogen grund til at være det. Ikke var han sur, men nok mere.. presset af hendes tilstedeværelse, men det var derimod en af slagsen, som han måtte leve med. Han var levende igen.. Han kunne ikke bare gemme sig, som han havde gjort igennem den seneste tid, og så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. "Skal jeg være helt ærlig, så ved jeg ikke om jeg kan," sagde han denne gang. Han vidste, at hun selv kunne vælge at lyve om sit navn, som han havde gjort, da han havde valgt at kalde sig for 'James', men det var udelukkende for sin egen skyld. Tungen strøg kort over hans læber, inden han atter rettede sig en smule op. "Alle har sine intentioner ved ting, som selv kan fremstå frygtelig uskyldige. Jeg vil blot vide.. om der er nogen bag dine.." Intenst lod han blikket falde til hendes øjne. Han stirrede nærmest gennemborende på hende.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Nov 27, 2015 8:34:58 GMT 1
Valentina løftede brynene. ”Og hvad er du måske vant til, at folk ønsker?” spurgte hun ham mere direkte, som om det frustrerede hende, at han havde bagtanker. Hun måtte trods alt agere uskyldig i denne sag. Derfor måtte hun agere som en kvinde, der oprigtigt blot ønskede at lære ham at kende, og derfor skulle hun også agere, at hun blev stødt over hans pludselige væremåde, som hun skulle lade som om, at han stemplede hende som noget, som hun slet ikke var. ”Har jeg da sagt noget der kunne skabe tvivl?” lød det forvirret fra hende. Selv kunne hun høre, hvor usikker han var på hende i sit sind. Hvor meget han tvivlede på hendes intentioner. Dog virkede det ikke som om, at han havde et problem med hende som person. Det virkede nærmere til, at han nærede en tvivl til alle. Tænderne bed hun sammen, alt imens hun valgte at skubbe stolen ud, som hun rejste sig. Selv håbede hun på, at alt dette ville give ham dårlig samvittighed, og få ham til at trække sine ord tilbage. Lettest ville det nemlig være for hende, hvis han talte med hende om tingene, fremfor at hun skulle snige efter ham. Det kunne hun dog sagtens. Det var aften, så han skulle sove på et tidspunkt, og når han skulle det, kunne hun altid få et værelse ved siden af hans. På den måde ville hun stadig kunne høre hans tanker. ”Hvis du ikke tror på, at der er én person i verdenen der kan finde dig attraktiv og ønske en ganske almindelig samtale, kan jeg ligeså godt gå. Jeg kom ikke for at blive anklaget,” endte hun med at sige. Forhåbentligt ville det hjælpe. Der var jo en del af ham der godt kunne lide hende.
|
|
Varyl
Ilddæmon og Warlock
82
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cedric Jaceluck Marvalo on Nov 27, 2015 8:45:31 GMT 1
Skeptisk var Cedric overfor alle, men han ville nu også mene, at han havde sine gode grunde til at være det, og det var ikke nødvendigvis fordi at hun var den kvinde, som hun var.. Det var han generelt overfor alle, som han i det hele taget kom i nærheden af, så det alene, var vel heller ikke underligt? "Jeg er en skeptisk mand af natur. Og jeg har mine klare grunde til at handle, som jeg gør," sagde han denne gang. Hans blik faldt derfor igen til hendes skikkelse endnu en gang, hvor han lod hovedet søge en kende på sned igen. Nej, han ønskede jo ikke ligefrem at anklage hende, men han kunne ikke lade være, når det lå ham så skræmmende nær til hjerte. Han havde vel en fornemmelse af, at han var ude på dybt vand? Uden at han egentlig vidste, hvordan at han var endt derude. Hun rejste sig op, som ønskede hun slet ikke at være i hans selskab. Okay, det var nu overhovedet ikke hans mening, at det skulle køre derud, men svært var det. Det var rent faktisk en svær situation for ham, at befinde sig i. Han valgte denne gang, at gribe ud efter hendes håndled. Samvittigheden meldte sig vel? Han havde altid været en mere følelsespræget mand i familien, og til tider, kunne han forbande det langt væk. Gjorde hun det med vilje? Igen, kunne han ikke undgå at gøre sig de tanker, og han hadede nærmest sig selv for det. "Det var nu ikke sådan ment.. Sæt dig," bad han denne gang. Denne gang måtte hantræde lidt i karakter. Hans blik faldt direkte på hende. Ville hun ikke.. så fint.. men han ville faktisk meget gerne have, at hun tog pladsen foran ham igen.
|
|