Mørkelver
315
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Valandil Romain Ancalimë on Nov 3, 2015 9:52:44 GMT 1
Ikke herskede der nogen tvivl om, at Valandil ville gøre, hvad han kunne, for at gøre det til et helvede for Jarniqa. Måske at hun rent faktisk ville komme til fornuft igen, og rent faktisk fandt ud af, at der var muligheder, som var det bedre for hende? Det var i hvert fald, hvad han ville håbe på! Ingen tvivl om det! Hans blik gled direkte mod hendes skikkelse. "Du er ikke min frue, Jarniqa.. Du har taget mig på en måde, som overhovedet ikke er acceptabel!" endte han med en fast tone. Ikke bare havde hun taget ham mod hans vilje ved søen, men også trældbundet ham på en måde, som han overhovedet ikke kunne, eller ønskede at acceptere! Nu hvor de var hjemme ved hytten, som var udpeget til at være deres, var det egentlig noget, som passede ham ganske fint. Hun kunne gøre, hvad hun havde lyst til, og det ville bestemt ikke gøre ham noget. Han himlede kort med øjnene. "Gør hvad du vil," endte han direkte. Han kunne jo kun tigge og bede til, at hun fandt ud af, at det her liv, slet ikke var et, som hun ønskede for hende, og da særligt heller ikke for ham! Han besteg derfra trappen, for at komme op til hytten, hvor han smækkede døren efter ham. Han kunne ikke søge derfra.. han kunne ikke flygte nogen steder hen, og han var bestemt heller ikke dum nok til at forsøge med det! Han søgte indenfor, hvor han søgte til sengen, hvor han i ren protest mod Jarniqa, bare lagde sig i den, og lagde sig til. Det tog ham ikke lang tid, at falde i søvn.
//Out
|
|