What should I do..?

[Deleted]

Så han hørte altså til et sted? Spændende, mon der var flere som ham? Levede de sammen? Hun havde lyst til at spørger om en masse, men hun ville igen ikke forstyrre hans fred. At han derimod faktisk virkede til at ville gøre en samtale med hende, kom bag på hende, men hun var taknemlig ved det, bestemt. Hun lod sine smukke øjne hvile i hans gule, hun smilede varmt.
"De bor måske i nærheden?" Spurgte hun nysgerrigt, hun endte med at sætte sig lidt nær ham igen, dog uden at være for tæt, da han ikke lod til at være glad for dette. Naydina ville bestemt ikke gøre ham utilpas igen, eller blive bidt af, hun ønskede at det forblev som det var lige nu, stille og rolig samtale.
"Harley, en drage hvis element ikke ligefrem er specielt velduftende." Lo hun blidt, heldigvis stank hun ikke ligefrem, men det sad der stadig og var i den grad en spøjs lugt. Badet blev faktisk kun mere attraktivt ved at han bemærkede lugten på hende, selvom hun ikke skammede sig over det, for det betød hun var nær drager og tjente dem, som hun tjente Nami. Hendes blik hvilede på hans skikkelse, fyldt med beundring. Han var smuk og hun tog alle indtryk til sig, for hvem vidste om hun nogensinde ville støde på ham igen? For hans skyld, var det vel egentlig bedst han ikke gjorde det.

[Damien Nathanael Adams]

Kvinden her, havde i forvejen, allerede præsteret, at gøre Damien frygtelig nysgerrig, og særligt nu hvor hun udså viste sig, fra sin bedste side. Det var ikke fordi, at han var bange for hende, eller noget som hun kunne finde på at gøre ved ham, som han havde været i så mange andre tilfælde. Han havde en god fornemmelse omkring hende, også selvom han endnu ikke var sikker på hvem denne Nami var, samt hvem der var leder af dragerytterne, for ikke at glemme, hvad det skulle have med ham at gøre.
#Det benægter jeg ikke,# sagde han. Han så nu bare ikke nogen grund til at fortælle hende helt præcist hvor han hørte til, for det så han slet ikke nogen grund til. Han trak vingerne ind mod sin egen krop. At hun havde været i nærheden af en drage med en - temmelig grim lugt, hvis han selv skulle sige det, kunne han da godt fornemme. Han vrængte nærmest i hans ansigt. Det lugtede bestemt ikke godt. #Tillad mig at udtrykke min mening. Men det bad virker meget kærkommet,# lød det roligt fra ham. Det var jo ikke just fordi, at han ønskede at fornærme hende eller noget i den stil, men han forstod da godt, at hun gerne ville have et bad, hvis dragen lugtede sådan!

[Deleted]

Så langt hjemmefra var han altså ikke, det var hun selv, Mister J havde gang i en frygtelig masse, men det var intet hun vidste specielt meget om. Hun sendte dragen et mildt smil, han virkede da lidt mere tryg ved hende nu, ikke fjendtlig eller på nippet til at bide af hende igen. Det var uden tvivl en ting som betød rigtig meget for hende, det passede hende nemlig mere end fint at det forholdte sig sådan. At han sådan ytrede at dele sin mening, fik hende til at le, hun nikkede blidt. Jack havde heller ikke brudt sig om lugten af Harley, men den var også speciel, meget speciel endda.
"Det glæder mig De føler Dem sikker nok i at dele den."Fniste hun sødt, inden hun endte med at komme op og stå på ny, hun begyndte forsigtigt at klæde sig af. Blufærdig var hun bestemt ikke, og hun frygtede ej denne mand ville gøre hende noget. Han virkede fredlig og hun stolte på alt som bar en drageskikkelse. Naivt? Bestemt, men sådan var hun jo nu engang. Toppen faldt og blottede det fyldige bryst, nederdelen tog samme tur, sammen med trusserne og blotlagde hende fuldkommen. Hun var en kvinde med former bestemt, brede fødedygtige hofter, en fint bagparti, smukt timeglas, en smuk danserinde. Den ting hun var opvokset til at være, og som aldrig blev brugt. Trist måtte det være, virkelig trist! Dans var jo hendes liv, hun elskede det uden tvivl. Forsigtigt gik hun ned i vandet, det var koldt og hun måtte holde vejret lidt ind imellem for ikke at skulle hvine op. Alt begyndte at stritte på hende, nøj hvor var det koldt!

[Damien Nathanael Adams]

Damien havde ikke tænkt sig, at fortælle denne kvinde, at han blev huset af dronningen af landet, da han fandt den del af hans liv irrellevant for hende. Det var vel nok, bare at vide, at han kom fra et sted, som ikke var langt herfra? Det bad som hun derimod var kommet for at få, ville han bestemt heller ikke forhindre hende i at få, for det var da uden tvivl trængende! Den drage, som hun måtte være i nærheden af, var ikke just af typen der havde en behagelig duft! Tvært imod!
Hovedet lod han søge på sned. Han havde nu tilladt sig selv, at give udtryk for sin mening, og han måtte jo sande, at hun havde taget ganske vel imod den, hvis han selv skulle sige det. Han slog en anelse med halen igen. Okay, denne kvinde var slet ikke så slem igen. Hun virkede nu ganske fornuftig og værende ikke mindst, hvilket var noget, som han satte stor pris på ved en kvinde. #Jeg formodede ikke, at det var farligt, at give udtryk for den,# sagde han med en rolig stemme, som han lod hovedet søge på sned igen.
Som hun rejste sig, og begyndte at klæde sig af, tog han faktisk ikke særlig tungt. Hovedet vendte han den anden vej, som han typisk gjorde, når Denjarna klædte sig af.. Enten når hun skulle skifte, eller når hun skulle i bad. At det så var en anden kvinde, gjorde det.. akavet for ham. Svagt rev han klørene over jorden. Han brummede svagt. Lyden af vandet, fik ham til at vende blikket mod hende igen. Her lagde han hovedet ned. En smuk kvinde.. Ingen tvivl om det.

[Deleted]

Længere og længere ud i vandet måtte hun søge, hendes blik hvilede mod vandet, hvor hendes fingerspidser snart måtte nå og strøg let hen over vandoverfladen. Det tog tid, men alt vand kunne man vende sig til, og det var jo ikke hundekoldt, blot, rimelig koldt. Hun gled ned i knæ, inden hun satte fra og fik dykket ned i vandet som måtte virke utroligt mørkt i natten. Efter lidt tid, kom hun op til overfladen igen for at trække vejret, hun gispede og hvinede næsten lyksalig.
"Åh du godeste hvor er det skønt!" Lød det grinende fra hende, hun kørte håret tilbage, inden hun vendte blikket i hans retning. Forsigtigt svømmede hun nær ham, med stoppede hvor hun ville kunne sidde på sine knæ og endnu være dækket til halsen. Hun begyndte at vaske sig stille og roligt, lod fingrene stryge og gnubbe over hendes brune hud. Det blev nu skønt at være ren, og et sted følte hun næsten sindet lige så blev vasket godt igennem.
"Hvad laver De egentlig herude?" Spurgte hun så roligt, inden hun vaskede videre, hun skammede sig langt fra, blufærdig var hun ej. Dette var jo blot den krop som var hende skænket og i hans drageform, forbandt hun ham jo ikke ligefrem med en mand som sådan.

[Damien Nathanael Adams]

Som denne Naydina bare sprang i vandet, blev Damien pænt liggende på bredden, da han bestemt ikke skulle i vandet. Han var vel blevet vant til det fine liv i luksus på Neutranium, efter at han var blevet en del af Denjarnas liv? Som hun også var blevet en stor og betydningsfuld del af hans? Han skrabede de små klør henover jorden under ham, inden han igen sænkede hovedet, og lagde det ned foran sig.
At se hende forsvinde under vandet, og lege i vandet, som var hun et barn, var som at se Jarniqa, dengang hun havde været lille. Det var egentlig ganske morende. Han savnede den unge pige.. Den kvinde, som han nærmest ville betegne, som havde hun været hans datter. Han så til, som hun også kom tættere på ham igen, hvor han blot blev liggende. Det var heller ikke fordi, at han fandt det nødvendigt, at flytte sig. Han.. stolede på hende, af en eller anden mærkværdig grund. #Vil det gøre nogen forskel? Jeg søgte ud, fordi jeg blev opfordret til det her til aften. Jeg kan ikke sove på min vante plads,# fortalte han oprigtigt. Denjarna havde jo faktisk smidt ham ud for natten, og opfordret ham til at sove i dronnigens stol i tronesalen. Ikke at han ønskede at sove i den, da den slet ikke var hans at tage plads på. Hvor han så derimod skulle søge ly for natten, måtte han jo så finde ud af. #Men igen, så er det slet ikke vigtigt.. Jeg er her nu.. og det samme er du.. for et bad?# spurgte han med en rolig stemme. Var det ikke langt at søge, for et bad?

[Deleted]

Det lød næsten som om han havde fået ballade af konen og var blevet smidt ud af huset, eller måske bare til sofaen og så havde han ikke følt for at sove. Uanset hvad, var det jo en trist tanke. Naydina ville ikke tvære mere i det, det måtte næsten være derfor han havde virket så nedtrykt. Det var hun sikker på! Forsigtigt som fingre strøg over hendes hud, mærkede hun næsten friheden i at være ren, det var uden tvivl tiltrængt som intet andet lige nu. Foruden at få styr på sine tanker naturligvis. Roligt så hun op, som han næsten måtte spørger om det virkelig var badet hun var her for, sendte hun ham et blidt smil.
"Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor vi er her, jeg føler blot min herre. Eller, jeg mener. Ja, det ved jeg faktisk ikke. Jeg er her bare. Og trænger til et bad og at få renset sindet lidt." Forvirret måtte hun lyde, Mister J brød sig ikke om at blive kaldt for herre, men hvad var han ellers? Hun arbejdede jo for ham og Harley, men han ville ikke behandle hende som en slave, det nægtede han. Alligevel blev hun straffet for at have brudt nogle af reglerne, skønt hun jo ikke havde ventet ham hjemme så hurtigt. Åh det var noget være rod og hun hadet det, hun endte med at dyppe hovedet ned i vandet som hun lænede sig blidt forover, hun vaskede sig blidt i ansigtet, inden håret ligeså fik en god skrubbetur. Hun kastede så elegant hovedet bagover og fik luft igen, som håret måtte side lidt mere vildt og vådt over hendes nøgne skuldre. Da hun mente hun var vasket nok, rejste hun sig, hvor hun fik vasket sine ben og fødder til sidst, inden hun gik mod land igen.
"Jeg beklager jeg virker lidt forvirret, der sker bare en masse jeg ikke helt forstår mig på. Ting jeg skal vende mig til." Lød det stille fra hende, hun virkede næsten som om hun skammede sig, hvilket hun vel på sin vis også gjorde. Helt dum måtte hun føle sig, som hun ikke fattede hvad var op og hvad var ned. Stille og roligt begyndte hun at flette sit hår i to stramme fletninger så vandet blev presset godt ud af hendes hår. Hun fandt en gren, som hun tog to tynde striber bark af, for at binde sit hår med disse. Tøjet gav ingen mening at tage på helt våd, så hun ville vente til hun blev lufttørret.

[Damien Nathanael Adams]

Et sted kunne man jo næsten sige, at Damien var blevet smidt ud hjemmefra for en nat, hvilket bestemt heller ikke var en tanke, som faldt i hans gode jord. Alt taget i betragtning, så var det alligevel bare ting, som han måtte lære at leve med. Nu hvor han havde muligheden for det, så søgte han ud.. luftede tankerne lidt, og fik lidt luft under vingerne, selvom det var underligt at flyve alene, når han var vant til at flyve i en størrelse større og med Denjarna på sin ryg. Var hun i sandhed ved at finde ud af det med en mand? Selvom denne Gabriel, bestemt ikke var en mand, som han brød sig om.
Ikke ønskede han at forstyrre hende under hendes bad. Selv han måtte jo sige, at det gjorde godt, at hun vaskede den intense lugt af.. syre af. Det var uden tvivl en underlig drage, som hun måtte være i nærheden af på daglig basis, hvis det efterlod så intens en lugt. #Det skal man naturligvis også have lov til.. De forekommer mig ikke som en kvinde, der er kendt på egnen her?# spurgte han med en rolig stemme. I den forbindelse, var der jo intet at være skamfuld over. Dagligt kom der jo trods alt folk fra Dvasias og Procias til Manjarno.
At hun kom op og begyndte at flette hår, fik ham til at blinke med øjnene. Denne kvinde var skræmmende feminin. Det var ikke just som Denjarna derhjemme, hvilket an gerne stod ved, når det var det. Han slog let med halen. #Og hvilke ting, skulle det være?# spurgte han med en rolig stemme. Nu formåede hun da uden tvivl at gøre ham forvirret.

[Deleted]

Blid dans ville måske hjælpe på at blive tør, men hun kunne ikke danse rundt når de talte sammen. Lige nu, vidste hun faktisk ikke hvordan hun skulle tørre hurtigt, det var faktisk rimelig køligt denne nat, så at lufttørre kom vel til at tage sin tid. Forsigtigt nærmede hun sig ham, at være nøgen gjorde hende intet overhovedet, hun tænkte ikke over det som sådan. Hendes fingre måtte dog søge lidt op og ned over hendes arme, for hun frøs, hvilet kunne ses.
"Langt fra, jeg var knapt kendt fra hvor jeg kom." Lød det ganske stille fra hende, hun var jo knapt kendt på øen. Templet vidste hun hvor lå, og hun kendte da lidt til hovedstaden, men det var også det. Hun havde aldrig haft brug for at kende til noget andet, hun var jo blot en slave. Her var hun, ja hvad var hun egentlig? Naydina vidste det ikke mere, hvilket gjorde hende forvirret og til tider ret trist. At han spurgte ind til det, fik hende til at ryste på hovedet.
"Det er ikke af betydning."Hun ville ikke blande ham ind i det, desuden ville han nok heller ikke forstå, hvem ville nogensinde kunne forstå hende? Så ensom hun faktisk måtte føle sig, Muln virkede da til at forstå, men han var også hovedsagen til det hele gik galt og nu måtte hun ej se ham. Et suk forlod hende, hun forsatte med at forsøge at varme sig selv, som hun også forsøgte at tørre vandet af sig med fingrene. Ikke at tøjet ville være til meget hjælp, for så meget dækkede det hende ikke. Langt fra. Vandet havde fået nedkølet hende en del. Måske hun burde lave sig et bål. Men kunne hun finde ud af det?

[Damien Nathanael Adams]

Damien holdt ekstremt godt øje med denne kvinde. Ikke fordi at han ikke stolede på hende, for.. et sted, så gjorde han. Ikke at det var noget, der lignede ham, men det føles bare så skræmmende naturligt, nu hvor han var omkring hende. Underlig føles det uden tvivl også, uden at han egentlig kunne gøre noget som helst ved det. Hun frøs.. Det var egentlig det første, som han lagde mærke til.
#Du er ikke herfra, er du?# spurgte han med en rolig stemme. Nu hvor hun for alvor havde formået at gøre ham nysgerrig, kunne han jo heller ikke fortsætte med at vende ryggen til det. Det var jo heller ikke så slemt, at snakke med andre.. Og nu hvor han kunne glemme sin frustation over Denjarna lidt, så havde han det egentlig ganske fint med det, hvis han selv skulle sige det. Han blinkede med de ravgule øjne. Nysgerrig som han var, var han også nysgerrig på hende og hendes væsen. I forvejen, var det jo faktisk ikke meget om denne verden, som han selv var kendt med, da han altid havde holdt sig for sig selv på sin bjergtop. Frem til Denjarna var dukket op vel og mærke. #Ikke? Hvorfor skulle det ikke være det? Uanset.. du fryser.. jeg ordner med et bål.# Med de ord, piblede han igennem græsset, for at give sig til at samle brænde. Det var jo slet ikke meningen, at hun skulle fryse. Og nu hvor hun ikke havde givet ham en grund til at skulle handle anderledes, ønskede han jo at gøre hvad han kunne, for at sikre sig at hun ikke blev syg.

[Deleted]

Forsigtigt rystede hun på hovedet, hun var ikke fra denne ø, men derimod en anden, som var ved at blive opdaget så småt af væsnerne herfra. Ligesom alle der mødte hende, var overrasket over hvad hun faktisk var, for de havde aldrig oplevet noget lignende. Naydina havde dog aldrig misbrugt sine evner, men Mister J lod til at have planer med dem.
"Jeg er fra et sted er meget anderledes end dette. Måske det også er med til at forvirre mig, selvom jeg nogen steder ser noget velkendt, er der også mange ting jeg endnu ikke forstår. Det er dog ganske personligt, jeg..... ønsker ikke at tale om det." Et sted havde hun vel svaret på det hele, det var intet hun ønskede at tale om, som hun ikke mente det var af betydning når hun blot var hende. Det skulle nok gå, hun skulle bare lige finde ud af hvordan. At han viste den venlighed at ville lave et bål, fik hende til at smile blidt, han virkede som en god person, formskiftere var virkelig misforstået, hun havde kun fundet dem rare og venlige indtil videre. Trods de vidste hun havde med drageryttere af gøre. Så hun forstod virkelig ikke dette had. Eller uenighed, hvad det nu var.
"Mange tak, det er virkelig venligt af Dem." Taknemlig var hun bestemt, og det var intet hun havde problemer med at udvise. Hendes blik fulgte ham, som han begyndte på at skulle starte et bål. Hun studerede måden han rent faktisk bevægede sig på, hun var virkelig nysgerrig og beundrede uden tvivl hans væsen. Fingrene strøg hun stadig over sin hud for at få bare varmen lidt, hun kunne godt bruge et tæppe lige nu! Men de var jo rimelig meget ude af stand til at skulle finde et herude. Hun missundede han kunne skifte form lige nu, hun kunne have været skiftet til en bjørn med dejlig varm pels!

[Damien Nathanael Adams]

At hun ikke var herfra, men derimod et andet sted, vækkede derimod for alvor Damiens nysgerrighed. Han lod hovedet søge undrende på sned. Han var jo nysgerrig, men at hun ikke ønskede at snakke om det, så var det nok heller ikke just det, som han skulle spørge ind til, dersom det var noget, som han kunne slippe for. Han blinkede let med øjnene.
#Jeg forstår. Beklager, hvis jeg snagede,# sagde han endeligt. Hvilken verden hun mon måtte være kommet fra, havde han ikke nogen anelse om. Var det noget, som han skulle undersøge videre? Måske Denjarna vidste noget? Ikke at det var hende, som han ønskede at tænke på lige nu, da hun jo havde smidt ham ud for aftenen. Han fik end ikke lov til at sove, hvor han plejede at sove!
#Intet at takke for,# forsikrede han, som han pilede igennem det høje græs, for at samle grene og kviste, som han samlede i en bunke tæt ved vandet. Der ville han da have muligheden for at kontrollere flammerne, nu i tilfælde af. Det tog ham ikke frygtelig lang tid, at samle nok til at kunne starte et lille bål, som hun ville kunne varme sig ved. Han rettede sig op. At hun var i ledtog med dragerytternes leder, var slet ikke noget som rørte ham. Han forstod bare ikke, hvorfor manden ønskede en som ham.. noget ondt? Han gabte op, hvor en klar flamme kom af hans gab, og direkte ned i grenene og kvistene, som omgående brød ud i flammer. Inde længe varmede det godt op.

[Deleted]

"Det gør intet. Jeg føler ikke De snager det mindste." Lød det roligt fra hende, for det mente hun jo. Nysgerrighed var sundt, naturligvis til en grad, men normalt var det sundt og det betød han havde interesse i hende, hvilket var smigrende. Som han måtte bevæge sig rundt, virkede han næsten som en hund, han var jo på størrelse med en. Hun måtte studere hans gøren, inden han endte med at være færdig og dernæst slap en flamme. Et beundrende gisp kom fra hende, inden hun søgte mod ilden for at sætte sig roligt ned. Hun satte sig på siden, med benene til den ene side, for at skåne underlivet for direkte kølig luft. Allerede nu mærkede hun det prikke behageligt i huden, som varmen bredte sig. Hendes blik søgte ham.
"Der er meget at takke for, jeg aner intet om at lave bål, De er min helt." Fniste hun, inden blikket gled ind mod de smukke flammer. Hun elskede faktisk ild, der var virkelig noget fortryllende over det. Farven var smuk, de dansede næsten hypnotiserende, flammerne altså og det varmede. Men farligt kunne det også være, så respekt havde hun skam også for det. Der ville nok ikke gå så længe igen når bålet var der til at skulle fordampe vandet fra hendes gyldne hud. Et roligt suk gled fra hendes læber, hun lukkede øjnene og nød blot godt af varmen. Hun skulle tilbage, men hun havde ikke rigtig lysten dertil. Det var rart at være hende lige nu, for hovedet var lettere tømt for alle forvirrende tanker.

[Damien Nathanael Adams]

#Det glæder mig,# sagde Damien oprigtigt, for det havde jo trods alt aldrig været hans mening at snage i noget som helst. Blot med den naturlige nysgerrighed, som han var født med, som havde været på spil, og så lang tid, at hun ikke følte, at han snagede i ting, som han slet ikke skulle snage i, så havde han det mere end fint med det.
Et bål valgte han at få lavet, da han alligevel ikke ønskede, at hun skulle fryse. Umiddelbart havde hun jo heller ikke gjort ham noget, så han så heller ikke nogen grund til, ikke at skulle hjælpe hende med den slags småting. Dette var desuden noget, som han kunne, og noget som han havde lært efter sit liv alene oppe på den ensomme bjergtop igennem alt for mange år. Det var derimod også det mén, som han måtte leve med, den dag i dag. At hun derimod blev så glad for det, var noget som varmede ham. Han gjorde noget rigtigt. Desuden var det også rart, at hun heller ikke var decideret bange for ham, som så mange andre havde været.
#Jeg ser blot ikke nogen grund til, at du skal rende rundt og fryse, Naydina.. Jeg er bare glad for ,at kunne hjælpe. Tro mig.. Det her, er virkelig ingenting,# forsikrede han hende med en rolig stemme. Det glædede ham dog, at hun var i stand til at sætte pris på sådanne små ting. Desuden var der jo ikke nogen grund til at hun skulle blive syg på grund af sådanne småting.

[Deleted]

Manden her var virkelig rar, og så i drageform var hun fuldkommen tryg ved ham, hun var virkelig forblændet når det kom til drager. Hun nød godt af varmen som blev tildelt hendes krop. Fletningerne søgte hen over hendes skuldre, som hun sad lænende ind mod ilden for at blive hurtigere tør. Hun sukkede blidt, det føltes godt dette her, hun havde ro i kroppen og for nu faktisk også i sindet, her slap hun alle sine tanker og nød bare stilheden foruden de knitre lyde som kom fra træet hvor ilden slikkede sig om det og gjorde det til kul.
"De virker som en god mand." Lød det stille fra hende, hun følte ikke for at tale specielt højt lige nu, det ville blot ødelægge den fine stilhed, en stilhed hun lige nu nød utroligt godt af. Huden begyndte at føles lige varm nok, så hun måtte læne sig lidt tilbage. Hendes blik søgte efter hendes tøj, det kunne godt tages på snart. Da hun havde lokaliseret det, vendte hun blikket mod ham igen.
"Fik jeg overhovedet fat i Deres navn?" Spurgte hun så, for det gjorde hun vidst ikke, hun havde kun delt sit. Alt for optaget af hans væsen og et bad, havde hun slet ikke forhørt sig om hans navn. Det var da noget være rod, hun måtte da vide navnet på ham, så hun vidste hvilket navn hørte til denne fine drageskikkelse, som hun ville mindes altid.