Past Tears

[Silia D. Diamaqima]

I en verden fuld af had skabte de deres egen vej. Godt nok var dette ligeså affødt af had og hævntørst, hvilket gjorde det forbudt men også spændende. Jason vidste altid hvad hun havde brug for, han kendte hende og trods han var både hendes eksmands og fars gode ven, så havde hun brug for at han bedøvede de mange følelser lidt, for hun kunne ikke slå dem fra som han kunne. "Folk, nej, mig ja," svarede hun ærligt. Han passede altid på hende, hvilket gjorde ham ude af stand til at gøre noget som helst for at straffe hende. Et tilfreds glimt meldte sig i hendes mørke blik. Det var gået op for hende hvor meget hun elskede at have en mand under sig.
Det krævede alt selvkontrol at fjerne hans hånd, det føltes så godt når han rørte hende på den måde, alt smerte fortog sig og blev forvandlet til behag og længsel.
Alligevel havde hun stædig skubbet dem fra sig og i stedet sat sig mellem hans ben, for at lade læberne omslutte ham. Hun elskede at det tvang ordene tilbage i struben på ham. Hendes blide fingre kærtegnede hans vedhæng, mens hun selv lod læber og tunge bearbejde hvad der gjorde ham til en mand. Erfaren var hun ikke, hun havde kun gjort det en enkel gang eller to før med Gabriel, men som det nysgerrige væsen hun var, så var dette også noget hun nød at udforske.

[Jason Elvana Nimanhra]

At beskytte hende, var næsten en livsopgave for Jason, men det var vel også kun fordi, at han følte, at han skyldte hende det? Med alt det, som hun også havde gjort for ham, for det var jo heller ikke ligefrem småting, kunne man jo sige. Han nikkede mod hende, og med en ganske tilfreds mine. "Så er alt jo, som det skal være," pointerede han. I den forbindelse, var han ærlig talt ligeglad med folket, hvor det derimod var hende, som havde hans store bekymring, og nok altid ville have den. Særligt, når det foregik på denne her måde.
At hendes gøren måtte tvinge ordene tilbage i struben på ham, havde nu heller ikke ligefrem været meningen, men måden hun gjorde det på, var ikke så selvsikkert, som det han førhen havde været vant til, og det kunne naturligvis godt mærkes lige nu. Hovedet lod han glide bagud i sofaen. Det var jo heller ikke fordi, at der var særlig meget plads der. Den ene hånd gled dog over hendes hoved, hvor han tog fat om hendes hår.. Bare for at have fat i et eller andet, for ikke at ødelægge sofaen, ved at rive i den. Man skulle jo nødigt vide, hvad de gik rundt og lavede, og særligt, når det var på denne her måde. Han slap et tungt suk, hvor han lod øjnene glide i. Det føles jo helt fantastisk, at hun gjorde det! Og at ligge og tage imod, var ikke normalt for ham.. men denne gang ville han gøre et undtag.

[Silia D. Diamaqima]

Det havde været for at lette Elanya og Jason at hun overhovedet havde indtaget pladsen som landets Dronning, men af den grund ville Silia ikke mene at Jason skyldte hende noget. Han havde passet på hende i alle de år, han var blevet en ven for hende, og en som hun ikke kunne være foruden, derfor havde hun også vækket ham. Når det var sagt, så havde det aldrig været planlagt at skulle være så tæt på ham, ikke på denne her måde. Der var intet spor af fortrydelse eller tøven, for hun havde brug for at lukke det ud og samtidig lette de følelser der nærmest slog hende ihjel på indsiden. Hun ønskede inderligt at han var Gabriel, velvidende om at det nok var sket sidste gang. Var det sørgeligt hvis det kun vækkede yderligere lyst at han greb fat om hendes hår på den måde? Hun stønnede hæst mod ham uden at stoppe sin gøren.
Det ville ikke gavne dem om nogen fik nys om hvad der foregik, derfor kunne de heller ikke være meget højlydte, ikke så lang tid de var i pejsestuen hvor alle i princippet kunne komme. Kort slap hun ham, for at plante et par søde kys mod hans inderlår og lige trække vejret ordentligt, før hun igen fangede ham med læberne. Jo længere tid det varede, des længere tid var det uden følelser, et langt pusterum hvor hun endelig kunne trække vejret uden at føle noget tynge i brystet. Uden at tænke over det, satte hun neglene ned i hans ene lår, bare fordi det selv vækkede noget i hende at skænke ham det begær.

[Jason Elvana Nimanhra]

Denne gang, var det uden tvivl dvasianeren i hende, som måtte vågne til live, og det var slet ikke noget, som Jason havde noget imod, som han jo oprigtigt rigtig godt kunne lide den følelse! Øjnene lod han kort glide i, som han lagde hovedet tilbage. Han følte, at han skyldte Silia meget.. men ikke noget hen af dette, så var det bare en ting, som faldt ham skræmmende naturligt, nu hvor han endelig havde muligheden for sat gøre det.
Grebet omkring hendes hår, var egentlig bare for at holde hende på plads, og for at forhindre, at han selv rev voldsomt og brutalt i sofaen, så folk for alvor, ville finde ud af hvad de havde lavet. Og det ønskede han jo ikke ligefrem. Han vidste jo, at det her var så forbudt, som noget kunne blive, og særligt fordi at dette havde været Gabriels, frem til nu, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det. De dæmpede suk brød hans læber, som han lagde hovedet tilbage. Nu hvor hun også måtte bringe neglene i spil, så var det kun sværere for ham, at bide det i sig, for det var da pirrende som intet andet! "Silia.." endte han med en intens stemme. Det her var pirrende, og da slet ikke godt nok længere! Hans greb omkring hendes hår, såvel som om sofaen, strammede han. Neglene borede sig ned i stoffet.

[Silia D. Diamaqima]

I mange år havde hun undertrykt sin egen mørke side, hun havde været en stolt kvinde jovist, men også varm, omsorgsfuld og mild trods alt den had der havde været vendt mod hende. Nu var det på tide endelig at være lidt egoistisk igen, hun kunne ikke være mere ligeglad med hvad andre måtte tænke om dette, hendes krop havde brug for det, ligeså havde hendes væsen, og hun havde brug for at tage tankerne væk fra de ting som gjorde ondt. Hun mærkede hvordan han strammede grebet omkring hendes hår og vidste at han nød det mindst ligeså meget som hun selv. Hvem skulle nogensinde have troet at den lille djævel i hende, ville tænde på den lidt hårde behandling? Som han stønnede hendes navn borede hun kun neglene yderligere ned i hans lår for at tøjle sin egen lyst, men for at festen ikke skulle være for hurtigt forbi, slap hun ham endelig og kyssede ham i stedet op over maven og brystet igen, til hun til sidst kunne fange hans læber.
"Ja?" hviskede hun lidt flabet. Selv hun var stakåndet efter behandlingen som hun egentlig havde givet ham. Det var stadig forkert, men Gabriel kunne rende hende et vidst sted, det samme kunne procianerne hvis de ikke ville tage imod hendes hjælp, for hun var en stærk kvinde, og dygtig til det hun gjorde, men det var også det hun kunne tilbyde.

[Jason Elvana Nimanhra]

Den mørke side, var en tydelig del af dem begge to, som de forsøgte at undertrykke. Selv Jason forsøgte at tvinge det i baggrunden, selvom det heller ikke altid, var lige nemt for ham. Særligt nu hvor han lå der sammen med hende, så var det da kun ekstra besværligt.
Grebet omkring hendes hår og sofaen under ham, blev så stram, at hans negle sank direkte i det, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det. Han stønnede hendes navn. Dette var ikke noget, som skete særlig ofte for hans vedkommende. Han lod hende færdiggøre det, inden hun trak sig op over ham, og kyssede hans læber. Et kys som han mere end glædeligt, måtte gengælde. Nu hvor han også havde muligheden for det i hvert fald. Forbudt som det end var, var det slet ikke noget som rørte ham det mindste. Overhovedet ikke faktisk.
"Du er nok den mest uretfærdige kvinde, som jeg i øjeblikket, kunne befinde mig i selskab med." pointerede han med en dæmpet stemme, tæt ved hendes læber. Han var nok den dummeste mand, hun kunne være sammen med nu.. men hvad pokker. Man levede jo trods alt kun en gang. Han trak tilfredst på smilebåndet. Nu var det hans tur. Langsomt søgte hans læber over hendes hals, efter han havde strukket sig mod denne. Han kyssede den.. Mens hans hånd, meget selvsikkert, søgte i retningen af hendes underliv. Han spildte ikke tiden.

[Silia D. Diamaqima]

På mange punkter følte Silia at Jason forstod hende på en anden måde end de fleste andre her i Procias kunne. Han vidste hvad det betød at kæmpe mod det fremmedhad der eksisterede, trods de mange gode gerninger de begge havde gjort for landet. Han vidste også hvordan det var at kæmpe på en trone, både alene og sammen med en anden, han vidste hvordan det var at undvære den man elskede, så det virkede nærmest logisk at hun endte med at søge ham, også i denne forbindelse. Dog var det ikke med frustration lige nu, tværtimod så havde han erstattet sorg og vrede med en form for velbehag og desperation.
"Sjovt.. eftersom jeg er kendt som retfærdighedens kvinde," påpegede hun med et smil der ikke lagde skjul på hvor meget hun nød at pine ham. Dog var det sandt, Diamaqima familien var kendt for deres retfærdighedssans, Silia var ikke et undtag lige i henhold til det. I virkeligheden var det nok det som havde kostet hende alt. Stående på alle fire, mærkede hun hvordan hans hånd gled ned over hendes krop, ret målrettet mod hendes skød, hvilket gav et lille sug i maven. Hun sukkede og skød hovedet lidt tilbage så hans læber kunne kæle for hendes tynde, følsomme hud. Enhver lille del af hende sitrede under hans behandling, erstattede de tanker der holdt hende oppe, med lystne og langt farligere tanker. Dette var så langt fra det som lignede hende, og alligevel så havde hun nok aldrig prøvet noget mere tilfredsstillende også i henhold til at dette formentlig ville gøre Gabriel rasende om han vidste det.

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason vidste, at det var et helvede af en tid, som de ville gå ind i, for øjeblikket, og derfor handlede det udelukkende om at nyde det, nu mens de var i stand til det. Det var svært. Det var en hård tid, men der var ikke rigtigt noget, at gøre ved det.
En retfærdighedens kvinde? Det var bestemt ikke, hvad han følte for øjeblikket, og det stod han mere end gerne fast på i den anden ende. Et tilfredst smil passerede hans læber. "Det er i hvert fald ikke, hvad jeg ser i øjeblikket," endte han med en dæmpet stemme, hvorefter han lænede sig frem mod hende, og plantede en lang række kys mod hendes hals, mens han lod hånden kærtegne hende for det nedre, da han endelig kom dertil. Denne gang rykkede han let under hende, så han lagde sig til rette, temmelig tæt ved hende.
Hånden fjernede Jason endeligt. Det var jo heller ikke fordi, at han ville spilde tiden, for det var heller ikke til at sige, hvor meget af den, de rent faktisk måtte have. Med et fast ryk, trykkede han sig på plads i hendes nedre, hvor han holdt hende tæt ved sig. Han slap et dybt, men mørkt støn, idet at han startede et fast tempo. Han kunne slet ikke få nok af hende, for øjeblikket.

[Silia D. Diamaqima]

e små øjeblikke i dette liv skulle nydes, særligt når alt andet var et levende helvede. Hans intense kælen for hendes nedre, havde suget hende ind i en helt anden virkelighed, hvor verden omkring dem langsomt gik ud i ét. Hun stønnede hæst og trykkede sig desperat ned mod hans erfarende hånd. Der kunne ikke herske nogen tvivl om hvorfor kvinderne altid faldt for ham på stribe. Svedperlerne begyndte at lægge sig hen over hendes honningglødet hud, særligt fordi den stilling hun stod i, på alle fire, var lettere anstrengende særligt blandet med desperation efter at mærke mere.
Idet han fjernede sin hånd, lagde hun sig ind over ham, så deres kroppe mødtes. Hvor hendes var varm og fugtig, var hans stadig bleg og kold og lod slet ikke til at ændres på trods af deres intime færd, det var næsten imponerende. Et dæmpet suk gled over hendes læber, som hun fangede hans og kyssede ham lidenskabeligt. Langsomt mærkede hun ham forene dem, mærkede hvordan hendes krop atter føltes gjort komplet. Et støn brød deres kys, hun kunne ikke samle sig om det når han påbegyndte et tempo, der ret hurtigt fik varmen i hendes indre til at stige. Hun satte sig op, rettede ryggen og lod ham få fuldt udsyn over hendes krop, mens hun forsøgte at skubbe sig mod ham i taktfast rytme.

[Jason Elvana Nimanhra]

Kvinderne faldt for Jason på stribe. Han vidste at det ikke var hans personlighed, som gjorde det, men derimod hvad han var i stand til med sin krop. Han talte kvindernes sprog i det øjemed, og det skulle uden tvivl, også have sine klare fordele. Nu hvor han lå der, og kunne høre hende stønne og sukke, var det nærmest som en drivkraft for ham. Han var ligeglad med, om dette var forbudt eller ej. Det var slet ikke en fornuftig tanke, som slog ham i øjeblikket.
Hånden fjernede han, for i stedet for, at forene dem. Kysset gengældte han mere end glædeligt, og med et smil på læben. Han fik tingene præcist, som han gerne ville have det lige nu. Han lod hende derfor også bryde kysset, og sætte sig op. Smuk som hun var.. Virkelig, virkelig smuk! Tempoet satte han højt. Ikke var han manden der spildte tiden, og ikke ønskede han at nogen skulle have lov til at afbryde dem i dette!
De kolde hænder, strøg over hendes lår og videre over hendes sider, hvor han strammede grebet mere for at holde hende fast. Han måtte derfor gå dybt i hende, hvor kun den bedste behandling set i hans øjne, var godt nok for hende. Han kørte fast og hårdt, samt meget intenst. Han ville have, at hun skulle nyde det, mindst lige så meget, som det han selv gjorde!

[Silia D. Diamaqima]

En flygtig tanke om fortrydelse over ikke at have gjort dette noget før, meldte sig, men den var kort. Naturligvis havde hun ikke kunnet gøre det før, grundet sit ægteskab til Gabriel, og lige nu virkede det som om at det havde været det værd, men det var kun fordi hun var vred og følte sig kasseret. Jason ville hende, hun kunne mærke det, og det var nok til at forfører hende og det væsen hun var. Naturligvis kunne hun ikke hamle op med en kvinde som Denjarna, ikke hverken i forhold til skønhed eller hendes evner på dette punkt, for hun var kun halvt så erfaren, men alligevel så anså hun på mange andre punkter, sig selv som værende over den forbistrede kvinde! Jason fik hende til at føle sig smuk, derfor var hun heller ikke bleg for at lade ham få udsyn til hele hendes krop, den fyldige barm deriblandt, der let vuggede i takt med at hun gled ned over ham.
De dybe stød fik støn til at bryde hendes læber. Desperat greb hun fat om hans hænder der holdt hende fast, og lod neglene borer sig herned bare for at holde fast i et eller andet. Hovedet skød hun tilbage i nydelse, så de mørke krøller faldt ned over hendes ryg og kildede hende ved lænden. Det hastige tempo satte en voldsom sitren i hende. Hun kunne mærke hvordan varmen byggede sig mere og mere op i hendes indre, indtil hun ikke længere kunne holde til nydelsen. Med et dybt støn, pressede hun sig helt ned mod ham og lod ham begraves dybt i hendes indre, idet hun mærkede sin krop give efter og varmen eksploderede.

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason fandt uden tvivl Silia som en særdeles smuk, og meget attraktiv kvinde. Det var naturligvis en stor skam, at dette ikke var noget som Gabriel kunne holde fast i, var uden tvivl en skam. Hvilken mand ville han da ikke være, hvis han lod hende gå? Det var slet ikke en tanke, som slog ham på noget tidspunkt, for det ønskede han overhovedet ikke!
De støn som kom fra hendes læber, var som en sød musik for hans ører, og det forhindrede ham da uden tvivl også i at stoppe med at gøre, hvad han gjorde. Hendes greb omkring hans næver, gjorde også, at han lukkede grebet mere stramt om hende, da han slet ikke ønskede, at dette skulle stoppe! Langt fra faktisk! Han trykkede sig mere ned i sengen, for at være sikker på, at han kunne nå hele vejen, og ellers komme så dybt, som det var ham overhovedet muligt. I takt med, at hun nåede hvad hun kunne, eksploderede det nærmest i hans egen krop. Det dybe støn i en form af brummen, brød hans læber, som han trykkede sig mere ned mod sofaen under hende. Grebet løsnede han let, hvor han ellers blev liggende. Hun sad jo trods alt over ham endnu. Han var tilfreds! "Fantastisk," endte han med en tilfreds mine. Grebet slap hende derfor også helt, inden han lagde sig afslappet tilbage på sofaen. Han følte sig pludselig træt.

[Silia D. Diamaqima]

En andens skidt var en andens skat. Gabriel havde fundet bedre, og det gjorde ondt at acceptere, men hun havde intet andet valg. Det sidste hun ønskede lige nu var at give sig hen til en anden mand, men lige når det kom til det sensuelle så var det noget andet. Da den vidunderlige følelse fortog sig lidt, faldt hun lidt slapt sammen og forsøgte at få vejret igen. Jason havde tilsyneladende også nået det fantastiske punkt hvor kroppen ikke længere kunne klare mere. Hun løsnede grebet om ham.
Uden det havde været bevidst, så havde hun neglemærker i siden fra hans fingre, hvilket kun tydede på at det havde været godt. Et svagt smil, det første i flere dage, passerede flygtigt, kun for at falme igen. Uden at trække sig, lænede hun sig ind over ham og fangede hans læber i et sidste kys. "Så.. mit foreslag er at du bærer mig ned på dit kammer og sover side om side med mig i nat," foreslog hun. På den måde slap hun for at sove i de kongelige gemakker alene, måske der så ville være en chance for at hun kunne få indhentet noget af den søvn som hun manglede. Uden at afvente svar, rejste hun sig fra sofaen for at samle sin kjole op. På vejen stødte hendes hånd mod bordbenet hvor hun skar sig på en af udskræingerne. Silia gispede og så ned på en lille blodig stribe. Det var ingenting rigtigt, så hun rejste sig og trak kjolen op over hovedet.

[Jason Elvana Nimanhra]

Langsomt måtte Jason glide ned i sofaen, og med et tungt suk. Han vendte blikket op mod hendes skikkelse. Smuk som hun var, så var det virkelig en skam, at en som Gabriel, ikke havde været i stand til at passe på hende, og holde hende ved sig, og det kunne uden tvivl godt mærkes, og det var der heller ikke nogen tvivl om. "Det lyder som en fornuftig ide," svarede han ærligt, hvor han blot blev liggende, da hun rejste sig op.
Hendes søgen efter kjolen, fulgte han med blikket, hvor han lod hænderne glide bag hans nakke. At hun derimod slog hånden ind i graveringerne på bordet, og blodet måtte pible frem, var det en helt anden duft, der spredte sig i lokalet. Hurtigt rejste han sig, inden øjet ville være i stand til at opfange det, og tog fat omkring hendes håndled. "Tillad mig, kæreste.." endte han med en rolig stemme, hvorefter han førte hendes hånd til sine læber. Han havde skam kontrol, så det skulle endelig ikke være for det i hvert fald.
En finger strøg Jason over hendes lille rift, hvor hendes blod blev smurt over hans finger. Dertil duftede han til det, inden han elegant førte fingeren op i munden. Smagen kunne han kende. Han var ikke et sekund i tvivl om det. "Hvornår var du med Gabriel sidst, kære?" spurgte han med en rolig stemme. Han gik vel ud fra, at det måtte være Gabriels?

[Silia D. Diamaqima]

Lige nu var det nemt for hende at bebrejde Gabriel for at være gået, men sandheden var at Silia godt vidste hvor fejlen lå. Hun havde ikke været en specielt god hustru. Hendes ansvarsfølelse overfor sit arbejde, havde drevet hende til kontoret i alt for mange timer om dagen, ej havde hun plejet ham eller givet ham den anerkendelse som han havde fortjent, hun havde taget ham for givet og undervurderet ham, og for det ville hun nok altid hade sig selv. Hun rettede sig op og tvang kjolen ned over sin krop. Der var ingen fortrydelse at sporer, for sandt at sige så havde hun haft brug for det. Blot nikkede hun og strakte sin hånd hen til ham, for at han kunne hele det lille sår. Det var intet særligt, men når han nu var der, hvorfor så ikke prøve? De mørke øjne så betaget til mens han lukkede det. Hun nærede fuld tiltro til at han var i kontrol, derfor lod hun ham, men det var fascinerende.. hvis hun dog blot vidste hvordan han kunne gøre det.
"Jeg husker det knap," svarede hun med en tænksom rynken i panden. "Det må være måneder siden nu. Hvorfor spørger du?" spurgte hun med en voksende bange anelse. Hun havde før set vampyrer melde om graviditet ved smagen af kvindens blod, og hvorfor skulle han ellers spørge hende om ting der gjorde ondt for hende at tænke på? Sandheden var at hvis hun ventede sig, så var det næppe kongens men Thranduils, og det ville kun få helvede til at brænde mere end det allerede gjorde i forvejen.