Past Tears

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason vidste slet ikke hvordan han skulle reagere, men dog måtte han sige, at han virkelig godt kunne lide det her. Det var en helt igennem fnatastisk følelse, som det efterlod ham med! Han trak hovedet en anelse til sig. Var hun okay? At gøre det her med ham, var uden tvivl dumt, for hun kendte ham jo. Han betragtede hende med en kortfattet og næsten intetsigende mine. "Silia.." Mere nåede han dog ikke at sige, før hun igen havde ladet læberne møde hans.
Øjnene lukkede han denne gang. Dette var uden tvivl højest upassende for ham, og særligt fordi, at det jo var dronningen af landet. Han bakkede denne gang en anelse. At afvise en smuk kvinde, var slet ikke noget, som ville falde ham ind. Langt fra faktisk. Han fik dem vendt, så det var hende, som ville møde sofaen. I forvejen, var han jo ikke en fornuftig mand, hvad angik det her. Selvom det ikke var Lisa eller Isolde for den sags skyld, så kendte han jo udmærket godt Silia, hvilket nok var det, som gjorde den store forskel for hans vedkommende.. Han nød det jo.. Den omsorg som hun gav ham, som omvendt, var da uden tvivl rar, selvom hun kunne være lige så sur på ham, som hun kunne være alt mulig andet. Han hævede den ene hånd, som han strøg over hendes kind. Han burde ikke, men at holde igen, var fuldkommen umuligt for ham! Han lod den anden hånd søge fast omkring hendes liv, hvor han trykkede hende tæt ind mod sig, inden han fik dem vendt, så han kunne lægge hende på sofaen under sig. Han kravlede op over hende. At afvise, det kunne han ikke.

[Silia D. Diamaqima]

Alt vrede og frustration henvendt mod Gabriel såvel som Jason, skulle luftes på en måde inden det forhindrede hende i at trække vejret. Det her var den eneste måde hvorpå tankerne gled ud i sandet. Det eneste hun kunne fokuserer på, var hvor kølige hans læber var, og hvilken underlig, intens følelse det var mod hendes egne varme. Vreden havde gjort hende brændende varm, særligt i denne sommerhede.
Hans ord druknede mellem deres læber, hvilket passede hende glimrende. Han måtte ikke stoppe hende, hun havde brug for at slippe hæmningerne og glemme alt det der gjorde så ondt. Gabriel ville hade dem begge for det her, men han var gået, og Jason var der stadig til at bekræfte hende. Velvilligt bakkede hun med ham hen mod sofaen hvor hun langsomt satte sig, mens hun forsøgte ikke at slippe hans læber. Det viste sig hurtigt umuligt. I stedet lod hun sine varme fingre flettes med hans, mens hun trak ham med ned over sig, ligeglad med de konskvenser det kunne få for dem. Det var allerede et helvede.
Hun så op på ham og skænkede hans læber et flygtigt kys, hvorefter hun gav ham et øjebliks pause og så igen fangede deres læber i et krævende kys. Nysgerrigt søgte hendes hænder op over hans ryg. Gabriel var den eneste mand ud over Thranduil hun havde været sammen med, men Jason havde altid pirret hendes nysgerrighed og nu var et fremragende tidspunkt at få den stillet på.

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason vidste godt, at det her var en omgang for hævn, men hvad fanden.. Hvilken mand ville han da ikke være, hvis han sagde nej til hende? Det ville han da slet ikke kunne få sig selv til, og særligt ikke, når det var sådan her, det måtte hænge sammen. Han smilede tydeligt tilfredst, som han fik hende lagt ned, og trak sig selv over hendes smukke skikkelse.
Her kunne han have hendes duft i næsen, og med en sitren i kroppen. Det var ved at være lang tid siden, at han i det hele taget havde været tæt på en kvinde, og hvis det fik hende til at tænke på nogen andre ting, så var det vel også et sted at starte?
Hovedet trak Jason kun en anelse til sig, inden hans læber endnu en gang mødte hendes. At mærke de varme mod hans kolde, var ikke ligefrem noget nyt for ham. Det var i forvejen ikke ofte, at man mødte væsner i Procias, der var lige så kolde, som det han selv var. En intens mand var han jo, og derfor ville han gerne sikre sig, at hun havde det godt, igennem hele forløbet her. Han lagde sig nedover hende. Kysset intensiverede han tydeligt. Nu hvor han måtte give efter for de lyster som hun satte i ham, så kunne han da for pokker heller ikke lade være! Hånden havde han ladet sammenflette med hendes, hvor han trykkede om den samtidig. Han holdt hende tæt ind mod sig, så han også havde hendes duft i næsen. Den var helt euforisk.. lokkende.. tvang dyret frem i ham, som havde ligget i dvale i flere år.

[Silia D. Diamaqima]

Jon var ren og skær hævn. Gabriel ville nok ikke få kendskab om det, men tanken om at hun havde gjort det, var tilfredsstillende nok i sig selv. Nej det lignede hende ikke, hun havde altid haft romantiske forestillinger om den form for nærvær, men det var slut nu. De romantiske idéer var blevet smadret da Gabriel havde forladt hende. Hun knugede sig ind mod Jasons krop, svajede i ryggen bare så han kunne mærke hende og lade sig lokke af den krop der villigt gav efter for ham. Hun lod hænderne søge ned over hans faste ryg, før hun søgte ind under hans skjorte, for at lade dem glide hen over hans nøgne hud.
I aften ville hun ikke spilde tiden. Der var ingen kærlighed, ingen mildhed, kun begær i dets koncentrerede form. "Jeg vil have dig," sukkede hun mod hans læber. og begravede en hånd i hans halvlange hår for at presse ham tættere på. Fri var hun til at gøre som det pssede hende, og selvom hun hellere havde taget Gabriel, måtte hun se fordelene. Igen slap hun men denne gang for at tvinge hænderne mellem dem, så hun kunne løsne kåben der svøbte hendes krop, så hun kun lå tilbage i natkjolen og med en fri barm der stod frit for hans syn, bare for at lokke ham så meget i fordærv at han ej kunne drømme om at afvise hende. Hun havde brug for at vide at hun endnu var det værd.

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason vidste at det var hævn, men at sige nej til det, var slet ikke noget, som han kunne få sig selv til. Silia var en enestående og fantastisk kvinde, og hvordan Gabriel i det hele taget, kunne få sig selv, til at vende ryggen til det, var slet ikke noget, som han forstod. Langt fra faktisk! Dog var det ikke noget, som han havde tænkt sig, at stille nogen spørgsmål ved. Ikke nu hvor muligheden for det, endelig var dukket op for ham.
"Er du sikker på, at det her er nogen god idé?" spurgte han med en dæmpet og hæs stemme, nu hvor hun alligevel havde brudt kysset let. Ikke fordi, at han havde tænkt sig, at stoppe.. For pokker, det ville jo bare være direkte dumt af ham, at gøre det, og det var da det sidste, som han ønskede sig i øjeblikket, hvilket man nok heller ikke skulle tage fejl af!
Kåben forlod hende, hvilket gav Jason en lovlig grund til at kigge, og han kunne uden tvivl godt lide, hvad han så! Et tilfredst træk, måtte alligevel finde vejen frem til hans mundvig, som han denne gang lod hånden søge op af hendes ben, og under natkjolen. Han kunne ikke stoppe, og ikke nu hvor den var kommet så langt, på så kort tid. Han kyssede hendes kind, inden han sænkede hovedet til hendes hals, hvor han kunne mærke og høre hendes puls. Hvor var det dog fristende, at sætte tænderne i hende!

[Silia D. Diamaqima]

Gabriel havde vendt ryggen til hende, han havde gjort hende til en fri kvinde, derfor kunne han heller ikke bebrejde nogen for at dette skete, også selvom det var lige præcis hvad hun inderst inde ønskede at opnå ud over fred fra sine tanker. "Det er en elendig idé," hviskede hun ærligt, dog uden at gøre noget tegn på at ville stoppe. Det var lige præcis det som gjorde det så forbandet fristende. Jason var ikke kræsen med sine kvinder, alligevel havde hun brug for at han så på hende som han gjorde lige nu, som hun var den eneste i hele verden, og den eneste han begærede, selvom hun vidste det bestemt ikke var sandt.
Mens han studerede hendes krop under kåben, vendte hun fingrene mod hans skjorte og trak den op af bukserne, for at fører den over hans hoved.
Lige nu var han det eneste som herskede i hendes tanker. Gabriel var væk, smerten var ikke men den var omdannet til vrede hvilket på en eller anden måde var langt mere tåleligt, særligt dæmpet af det voldsomme begær de følte. Halsen blottede hun for hans intense kys, mens hun mærkede hvordan hans hånd sneg sig op af hendes lår, hvilket guidede hende til at sprede sine ben. Lidt besværet sneg hun sin egen hånd over hans og tvang den op til hendes skød, som en tavs ordre til at mærke hende og til at lade hende mærke ham, for lige nu var det alt hun havde brug for, sådan føltes det.

[Jason Elvana Nimanhra]

Gabriel var væk, selvom det alene, stadig var en meget svær tanke for Jason at holde fast i. Han fandt den direkte mærkelig, og særligt fordi at Silia og ham, havde været sammen over så mange år. Og nu ville hun ligge i, sammen med ham? "Det er den dummeste ide, du nogensinde er kommet på," kommenterede han med en hæs stemme.
Han trak hænderne til sig, for at lade hende trække skjorten over hovedet på ham, så han endte med en blottet overkrop. Selv var han uden tvivl påvirket og præget af tid og historie, og særligt fra hans egen død, hvor han, for at redde sin datters liv, havde slugt rent sollys. Hvad gjorde man ikke for dem? Selvom han var en mand, som i mange henseender, agerede komplet ligeglad med så mange andre, så var det faktisk noget af det sidste, som han var.
At hun førte hans hånd direkte til sit skød, fik ham til at se på hende. Han vidste, at han burde stoppe hende, da det udelukkende var i ren og skær hævn, at dette foregik. Det var ikke noget, som gjorde det meget bedre for ham. Han rystede de tanker ud af hovedet. Han fik.. og det var det som talte! Hånden strøg han over hendes skød, mens han trykkede sig tættere på hende. Kyssene fortsatte han over hendes hals, mens han trak hendes trusser ned. Han ville ikke spilde tiden, og særligt ikke når det var så forbudt som det her.

[Silia D. Diamaqima]

Det virkede som en elendig idé. Tid var der ikke gået meget af, og inderst inde var hun blot såret og vred og nogen skulle det gå ud over. I dette tilfælde blev det Jason. Hun bebrejdede ham ikke for at lade hende fortsætte, tværtimod, lige nu havde hun brug for at han bare gav efter og lod hende tage den hævn, trods hun formentlig stadig ikke ville have det godt bagefter. "Selv jeg kan være ufornuftig, hviskede hun hæst og trak hans skjorte op over kroppen, kun for at kate den ligegyldigt på gulvet. Sin ring bar hun endnu, men den var glemt på nuværende tidspunkt, Gabriel lå formentlig allerede i med Denjarna, hvilket var en tanke som gjorde hende jaloux. Ikke at hun nogensinde ville indrømme det.
Flygtigt fangede hun hans læber, hvorefter hun lod de mørke øjne glide ned over hans krop, for at studerer de ar og mærker der fortalte hans lange historie. "Du er mig en stærk mand Jason. Disse mærker fortjener den kærligste behandling," konstaterede hun og lod sine varme fingerspidser stryge hen over de tilbageværende ar. Bare det at de ikke var helet, sagde en del om hvilken kaliber den smerte han havde følt da de var blevet skabt. De legende fingre i hendes skød fik hende atter til at skyde hovedet bagover. Han var en del mere øvet end Gabriel, det var tydeligt. Villigt løftede hun bagdelen lidt, så han kunne fører trusserne af, mens hun selv gav sig til at fumle med hans bukser.

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason vidste allerede nu, at det her, virkelig var en meget dum idé, men hvad pokker skulle han da kunne gøre ved det? Nu hvor han alligevel lå der med hende ved sin side.. Gabriels hustru, og han vidste godt, at han slet ikke burde. Nu var det ikke ligefrem fornuften, som prægede ham, men derimod alt mulig andet.. Det var lysten og det liv, som nærmest blev vækket til live i de ædle dele og manddom.
Let skubbede han sin krop tæt ind mod hendes. "Du er virkelig ufornuftig.. Jeg burde straffe dig for det.." hviskede han med en intens stemme. Trusserne fik ham trukket af hende, og vilkårligt smidt fra sig et eller andet sted i pejsestuen. Hans kyndige hånd, lod han i stedet, stryge over hendes nedre. Mange ar og mærker prægede Jasons krop, selvom han ikke sagde noget til det. Primært fordi at de som regel var dækket og skjult, for han viste sig jo i det hele taget meget sjældent for nogen som helst. Det havde han vel ikke gjort siden Isolde nu? Han rystede de tanker ud af hovedet. "Så giv mig den behandling, som du føler, at jeg har fortjent," opfordrede han med en dæmpet stemme. Han smilede let for sig selv, inden han lænede sig ned mod hendes hals, som han skænkede en række kys. Han forsøgte såvidt muligt, at hjælpe hende med at få bukserne op, så de også kunne komme af.

[Silia D. Diamaqima]

Der var uskrevne regler om at eksmandens bedste ven var forbudt område, men dem valgte Silia lige nu at trodse i sin anger og bitterhed over at Gabriel havde forladt hende. Nej ingen af dem havde været synderligt lykkelige, på grund af deres sparsommelige tid og det store pres der havde hvilet på deres skuldre, men det fjernede ikke følelsen af at blive svigtet, forladt og fravalgt. Jasons intense stemme fik hende til at slippe et lidt længselsfuldt suk. Hvorfor vækkede tanken om straf noget nyt i hende? Et begær hun ikke havde følt på samme måde før. Længselsfuldt skød hun sin krop op mod hans og mærkede at de ædle dele var påvirket af hans begær. "Og hvilken straf ville du finde passende?" hviskede hun nærmest lokkende i hans ører. De mange mærker fangede hendes opmærksomhed. Det var ikke et tegn på svaghed, men på styrke, der bevisede at Jason havde været igennem og overlevet langt mere end både hende og Gabriel.
Fokus blev brudt da hun mærkede hans kyndige fingre stryge over hendes nedre. I et forsøg på at tøjle begæret, bed hun sig i underlæben og lukkede øjnene mens små jag af en varm sitren, gik igennem hendes krop. "Lad mig være øverst, og jeg viser dig det," lovede hun dæmpet. Det var svært at kærtegne ham når hendes krop var fastlåst under hans, og sofaen gav dem heller ikke særlig meget bevægelsesfrihed - desværre. Hun havde ikke før eksperimenteret på den måde, det var spændende, hvorfor havde hende og Gabriel aldrig forsøgt?

[Jason Elvana Nimanhra]

Dette var så forbudt, som noget overhovedet kunne være, og Jason vidste det godt. Fornuft og ikke-fornuft, var to helt forskellige ting, som Jason alligevel slog helt ud af hovedet. Denne gang, var det helt andre ting, som han havde i hovedet, og det var hvad der foregik lige foran øjnene af ham. Han smilede tydeligt tilfredst. Afstraffelse.. han kunne virkelig godt lide den tanke. "Lige præcis den, som du kunne tænke dig til," pointerede han med en hviskende stemme.
At hun ønskede, at de blev vendt, var slet ikke noget, som han havde noget imod. Han tog denne gang fat om hende, hvorefter han fjernede sig fra sofaen. Han løftede hende forsigtigt op, inden han selv lagde sig. Silia havde han en kæmpe tillid til, og langt mere, end hvad der var normalt, men han vidste, hvor han havde hende. Dette var nok en ting,s om Gabriel ville blive direkte tosset over, men intet som han sagde noget til. Derimod, var det en tanke, som han godt kunne lide. Han lagde hende over sig. "Så vis mig hvad du kan," endte han med en intens hvisken. Hænderne lod han glide langs hendes smukke krop. Smuk var hun virkelig. Det var virkelig en skam, at Gabriel ikke kunne se, hvad han kastede fra sig.

[Silia D. Diamaqima]

Silia var ikke sikker på om hun nogensinde ville få Gabriel at se igen, så dette vil nok i højere grad svide til Jasons ende. Lige nu var hun så opslugt af sin egen vrede og sit eget begær, at hun slet ikke overvejede hvilke konsekvenser det kunne få for dem senere. Gabriel havde efterladt hende alene med så megen smerte, og det her føltes som den eneste måde at blive fri for den. Bare snakken om afstraffelse gav hende lyst til at stønne, men hun tvang det tilbage i struben. Jason kunne med garanti være kreativ når det kom til det, han var langt mere erfaren end hun selv, trods hun godt vidste hvad hun lavede efter et så langt ægteskab.
"Det tør du ikke," udfordrede hun med et drillende glimt i øjet. Lige nu følte hun sig hverken varm eller lys, hun kunne mærke hvordan det indre mørke i så lang tid havde været undertrykt og nu endelig så sin chance for at se dagens lys lidt.
Bukserne fik hun skubbet ned over hans hofter og af ham, så han lå ligeså blottet som hun selv. Glædeligt lod hun sig vende så hun lå over ham, med et tag-selv-bord foran sig. Hendes mørke, intense blik løb ned over hans krop, før hun satte en hånd på hver side af hans overkrop og lænede sig ned for at kysse det første af de mange mærker. Hendes tungespids gled legende omkring, smagte på hans kolde hud. Derefter kyssede hun hans nøgne bryst for at bevæge sig videre til det næste ar. Hendes ene hånd listede sig langsomt op over hans mave og gled ned over hans ædle dele.

[Jason Elvana Nimanhra]

Gabriel hvilede i øjeblikket så langt ude af Jasons fornuft, som det var ham overhovedet muligt at komme. At dette skulle være så forbudt som noget andet, var han ligeglad med. Desuden var han vant til, at folk var skide sure på ham i forvejen, så skulle dette overhovedet gøre nogen forskel? Ikke i hans øjne i hvert fald.
"Tror du ikke på mig? Jeg er ikke bange for dig, min kære." I forvejen var han jo trods alt kendt for at være ligeglad med hvad andre sagde, tænkte og gjorde, hvad ham angik, og dette var ikke ligefrem noget undtag.
Derfor fik Jason dem langsomt vendt, hvor han selv glædeligt tog pladsen under hende. Lige hvad den slags angik, så var han ikke kræsen. For pokker, hvis han fik noget på den dumme, så var han da komplet idiot, hvis han valgte at brokke sig over det! Hans blik søgte hendes skikkelse direkte, som han sendte hende et tilfredst smil. Han var afklædt, og selv med sine spor efter det meget hårde liv, som han havde levet, så kunne det heller ikke komme bag på nogen. Han var endt i Procias af en grund i sin tid. Som hun strøg over hans ædle dele, vækkede hans krop uden tvivl til live. En svag brummen brød hans læber. Vampyr var han jo, og derfor var det næppe de naturlige ventede reaktioner, som kom. Han strøg sine kolde hænder over hendes side. "Du kan bedre end det der," hviskede han intenst tæt ved hendes øre. Han strøg hånden ned mellem dem, kun for at stryge over hendes bryst og søgte direkte ned mod hendes underliv, som han strøg over med en erfaren hånd.

[Silia D. Diamaqima]

Had var der nok af i denne verden, særligt her i lyset, ironisk nok. De var nødt til at skabe et kærligt miljø ellers ville de gå til i alt det had der var vendt mod dem, og det ville kun blive værrenår hun annoncerede bruddet mellem hende og Gabriel. Hendes hjerte blødte, og dette var det eneste som kunne hele det om ikke andet bare for et lille øjeblik. Ærefrygten var Silia vant til som Dronning. Et flygtigt smil gled over hendes læber men forsvandt hurtigt igen. "Jeg tror ikke du er bange for mig, jeg tror du er for beskyttende," svarede hun ærligt og strøg sin hånd over hans kind. I så mange år havde han gjort alt for at passe på hende, og på en eller anden bizar måde, gjorde han det nok også nu, trods hans egoistiske behov.
Tungespidsen legede med hans kolde hud, i takt med hun berørte hver del af hans overkrop med hendes søde kys. Den svage brummen lokkede hendes blik til hans. Han nød det. I et kort sekund forestillede hun sig Gabriel i hans sted og følte et stik af savn, frem til hans hånd drev hende væk fra de tanker. Stående på alle fire med et ben og en hånd på hver side af ham, skubbede hun underlivet mod hans kyndige hånd og kunne ikke tilbageholde et lille støn. "Og jeg som troede det her handlede om dig lige nu," kommenterede hun hæst og greb lidt modvilligt fast om hans hånd, for at tvinge den væk, så hun i stedet kunne bukke sig ind over hans krop og kysse ham ned over hans nedre mavemuskler, og længere ned til hun nåede hans ædle dele. Uden omsvøb, lod hun læberne omslutte ham.

[Jason Elvana Nimanhra]

Had var der mere end rigeligt af her i Procias, og så var det på tide, at de gjorde noget ved det. Det had, var noget, som de særligt, blev offer for, og han hadede og foragtede virkelig den tanke. De var derfor nødt til at passe på hinanden, selvom han nok havde en meget atypisk måde, at gøre lige præcis det på. Han vendte blikket mod hende. Selv på trods af hans voldsomme egoisme, gjorde han det, udelukkende for at passe på hende.. Der var ingen anden grund til, at han handlede og gjorde, som han gjorde lige nu. "Ligner jeg en, som er ude på at beskytte folk?"
Selvom Jason kunne virke kold og ligeglad, var det noget af det sidste, som han var. Han havde nok bare sin egen særlige måde at handle og reagere på, og dette var vel bare en af dem? Han lod sin egen kyndige hånd, komme i direkte kontakt med hendes underliv. Han smilede kort for sig selv. Det var sjovt, som hun formåede at rive det frem i ham. At hun derimod fjernede hans hånd, sagde han intet til. "Jeg tror det her handler mere om d..." Her tav han, da hun lod sine læber omslutte ham. Han kunne jo blot mindes de gange, det var gjort ved ham. Det var mange år siden. Hans hænder gled næsten langsomt ned i sofaen, da der ikke var synderlig meget plads. Okay.. han havde vidst gjort helt ret i, at komme her i aften!