Two, become three?

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Sammen med Serenity, følte Thranduil også, at det som skete, var en handling sket korrekt. Det var rigtigt, og det føles helt korrekt, når han gjorde det sammen med hende, og det var det, som for ham, var det vigtigste lige nu. Et smil passerede hans læber ved hendes ord. Hun ville med andre ord, give ham lov til det, hvilket var noget, som passede ham mere end fint, hvis han selv skulle sige det, og det var virkelig dejligt.
Thranduils hjerte, hamrede forventningesfuldt mod hans bryst, som han mærkede hendes varme hud under hans fingre. Dette var hans.. Hans eneret, som det var gengældt den anden vej. For ham var det en behagelig stund, og særligt, når det var på denne her måde. Hendes underbeklædning, fik ham roligt af hende, efter hun havde hævet bagpartiet, så han kunne føre dem nedover hendes hofter. For nu var tingene, som de plejede at være, og det var noget ,som han virkelig godt kunne lide. Det var betryggende et eller andet sted, for ham at vide, at det var således, at det forholdt sig. Han fortsatte sine kys nedover hendes hals og kraveben, inden han smed underbeklædningen fra sig. Han strøg hånden op over hendes lår, og lagde sig efterfølgende mod hendes hofte. Han ønskede at passe på hende, og sikre sig, at intet ville ske hende. Han kunne slet ikke klare tanken, hvis noget skulle ske hende! Han fortsatte sine kys nedover hende. Han ønskede at markere og bekræfte det hele.

[Deleted]

Som hun lå der, kunne hun høre sin egen puls, den steg tydeligvis med hans gøren, med at hun blev blottet og lyden af hendes underdel måtte lande et vilkårligt sted som han smed det fra sig. Hun mærkede den velkendte dunken i sit skød, som hun mærkede den forventning alt dette indebar, han kunne lige vove på at stoppe denne gang! Serenity mærkede det hele, så tydeligt, så vidunderligt tydeligt og hun bed mærke i enhver detalje af det. Hendes suk blev til søde små længselsfulde støn, hun strakte halsen og lod ham komme til, førte sine fingre ned over hans sider denne gang, for at mærke enhver del af hans fantastiske krop. Følelsen af hans blide hænder som måtte kærtegne hendes hud, var helt igennem fantastisk, hun bed sig i læben, selv måtte hendes fingre søge ned over hans side, for at stryge op om bag hans dejlige bagparti. Hendes smil falmede langt fra, men lå svagt og fast i nydelsen ved blot disse lette berøringer. Dog måtte hun mærke sin hånd glide længere op mod hans lænd, som hans kys satte sin sti ned af hende, hun holdte kort vejret, skød brystet frem som måtte synes at svulme ved graviditetens gøren. Hun sukkede nydende, som hun lod sine fingre følge hans hud, hele vejen op til hans skulderblade igen, som hun nussede i blide kærtegn.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Serenity var uden tvivl påvirket af graviditeten, og ikke var det noget, som gjorde Thranduil det mindste. Han kunne lide hvad han så, og særligt hvordan kroppen havde taget det. Vigtigt var det dog, at hun slappede af, og det var det, som han bed sig tydeligt fast i, når det endelig skulle komme til stykket.
Et hjerte som hamrede.. Næsten i takt og synkront med hendes, og det var et tegn i hans øjne, som han kun måtte tage for gode varer, og det var noget, som han uden tvivl godt kunne lide. Et smil passerede hans læber, som han strøg hændrerne nedover hendes krop. Hans hår strøg i takt med hendes, og de var det, som han godt kunne lide. Han smilede let for sig selv, som han nåede hendes bryst. Langsomt lod han hånden søge op mod disse, som han strøg og kærtegnede blidt og intenst. Hun var virkelig en fantastisk kvinde, og selvfølgelig var det noget, som i særdeleshed, måtte falde i hans meget gode smag. "Jeg elsker dig," hviskede han med en rolig stemme. Selvom man skulle tro, at han var for forfængelig til dette, så kunne han slå sig løs sammen med sin hustru, og det var det, som han havde tænkt sig at gøre. Han bevægede sig igen om, hvor han lagde sig over hende. Her kyssede han igen hendes læber. Det var hende som han ville have, og ikke alle mulige andre. Det var hende, som havde den store betydning for ham, og ikke Silia.. ingen anden!

[Deleted]

Dette var noget hun i den grad havde brug for, at mærke ham tage hånd om hende, som kun han burde. Hendes krop var det eneste sted hans hænder burde være, hvilket hun virkelig nød godt af lige nu. Desuden fik hun jo også lov til at røre ved ham, hvilket hun jo glædeligt gjorde, det føltes fantastisk, hun savnede ham lige det mere på grund af det som var sket, og trangen til dette var derfor lige ledes endnu større end hvad det plejede at være. Videre nussede hendes fingre hans skulderblade, nød hans varme hud under sine fingre. Hun sukkede blidt i sin hengivenhed, men da hans kærtegn var ved hendes bryst, måtte de glide over i små støn. Det gik op for hende hvor følsom hun faktisk måtte være, hvilket kom bag på hende, uden tvivl. Brystet pressede hun kun mere op mod ham, som hovedet søgte svagt ned i madrassen. Et smil bredte sig det bredere over hendes læber.
"Og jeg elsker dig!" Fastslog hun, for det gjorde hun, højere end noget andet. Hans handlinger kunne ikke lave om på dette. Uanset hvad han måtte gøre, med mindre det var direkte ondsindet handlinger, det ville nok lave hendes syn om på ham rimelig stærkt. Hendes fingre gled ned over hans overarme, som hun holdte fast i som deres læber måtte ramme hinanden på ny. Med al den kærlighed, samt passion hun måtte nære til ham, gengældte hun det. At vise ham hvad hun følte havde hun intet problem i, langt fra!

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

De mange spor efter Silia, ønskede Thranduil at få fjernet, som han samtidig også ønskede, at vise sin elskede hustru, at det var hende, som han var så frygtelig hengiven. Han kunne jo tydeligt mærke forskel, og særligt nu, hvor han selv måtte være mere opmærksom på hvad der foregik og sammen med hvem, så det var i sig selv, ikke noget, som kunne komme bag på ham.
At høre hende skænke ham de store ord, var en helt igennem fantastisk følelse, og det var han bestemt heller ikke bange for, at lægge det mindste skjul på, nu hvor han havde muligheden for at gøre det. Han hævede de grønne øjne direkte mod hende, hvor smilet dog heller ikke var til at skjule. Han elskede den effekt.. Sammen med hende, var han nemlig ikke nogen skovens konge.. ikke en leder af elverne, men derimod bare en mand, som alle andre. En der havde sine lyster.. sit begær, og som begærede hans elskede hustru, som han i øjeblikket, også måtte ligge sammen med. Han kravlede op af hende igen. Som hun lå og stønnede, og han var jo ikke engang gået igang med noget endnu! En tanke, som han fandt morende, men dette var vel også noget, som de begge to havde brug for?
"Du er den eneste for mig," pointerede han med en rolig stemme. Igen lod han sine læber komme i direkte kontakt med hendes i et dybt og intenst kys. Nu kunne han ikke få nok af hende!

[Deleted]

Det gik op for hende da faktisk ikke havde haft tiden til dette i et stykke tid, noget som i den grad var en trist tanke, hun havde ikke været med sin mand i alt for lang tid, de måtte få lavet om på det, huske at give hinanden den tid. Om det så måtte ske midt i skovbunden, en tanke som hun faktisk godt kunne lide. Noget naturligt midt i naturen? Det ville bestemt være perfekt. Måske ved det sted han havde haft vist i hende i vinteren. Hun smilede ved tanken, det havde hun intet imod at dele med ham, og dyrene, ja hvem skulle de sladre til? Men lige nu, her i deres soveværelse, nød hun det som skete, hun måtte hungre efter at slette alt hvad Silia måtte have gjort og erstatte det med hendes gøren. Selvom hun ikke ligefrem var specielt erfaren. Serenity var let til støn, hendes hud var virkelig følsom, specielt ved brystet, og nær underlivet, for ikke at tale om selve underlivet. Tilfreds var hun ved hans ord, det var nemlig sådan det burde være, og sådan ville det forblive, svigtede han igen, ville hun næppe tilgive ham, og ikke tale om at hun ville lade barnet blive ved ham. Så han havde at holde styr på sig selv, specielt når væsner som Silia ikke kunne styrer sig!
"Som du er den eneste for mig, min elskede." Hviskede hun blidt, inden hun tog imod hans læber som bød ind til flere fantastiske kys af samme dybte og intensitet som før, kunne hun gøre andet end at nyde det? Fingrene gled ned over hans flotte krop hvor de lige kunne komme til, hun nød følelsen af ham, både med og uden tøj på. Det var i den grad føde for hendes følesans som hun måtte elske ufatteligt meget.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Det var ikke ofte, at de havde fundet tiden til hinanden, hvilket var noget, som Thranduil uden tvivl godt kunne mærke, og særligt, som det var i øjeblikket. Hurtigt måtte hans hjerte banke, og særligt nu, hvor han fik lov til det. Jo længere han trak dette, des mere føles det, som det altid havde været, og det var en tanke, som han uden tvivl rigtig godt kunne lide.
Silia måtte derfor også glide mere og mere i baggrunden for Thranduil, og det var det, som han også godt kunne lide. Han smilede let for sig selv. Han rørte ved hende. Hans gravide hustru. Han glædede sig til familieforøgelsen, og særligt fordi, at det ikke var til at sige, hvornår det ville forekomme. At gøre dette ude i det fri, var aldrig en tanke, som rigtigt havde slået ham. Han var vel bare for fornuftig til at gøre den slags bag andet end en lukket dør, hvor han vidste, at de var alene?
Hendes hånds vandren over hans krop, fik ham til at slappe af. I forvejen, var det noget, som viskede alle sporene efter Silia væk, samt erstattede dem, med dem, som skulle og burde være der, hvilket var det bedste af det hele. Hun var hans, og det var sådan det skulle være! Kysset skænkede han hende glædeligt, hvor han lagde armene omkring hende, kun for forsigtigt at trykke hende ind mod sig. "Er det trygt..?" spurgte han med en rolig stemme, tæt ved hendes øre. Ikke ønskede han jo, at gøre barnet noget!

[Deleted]

Ikke synderligt mærket af graviditeten, foruden træthed, og nu hendes lille bule på maven, var det bestemt hvad hun ville betragte som en let graviditet. Der var intet som gjorde hun utilpas, hvilket hun i den grad var glad for. Serenity nød derfor også at kunne være intim med sin mand, uden at skulle være påvirket som sådan, for uden at hun måtte være ekstrem følsom. Hendes smil sagde alt, hun var salig og lykkelig lige nu, hans knapt så gode nyhed var svundet bort fra hendes tanker og alt hun mærkede lige nu, var lysten til at være sin mand nær. Derfor søgte hendes fingre også over hans hud, som hun nød at røre ved. Små suk forlod hende i tide og utide, hun nød dette og at være utålmodig var hun ikke ligefrem, nej hun ville nyde dette. Armene som lagde sig om hende, fik hende til at rykke lidt på sig, så hun lå bedre, hænderne fandt hvile ved hans skuldre som hun nussede blidt.
"Helt trygt." Forsikrede hun ham med et varmt smil, inden hun kyssede hans hage og kæbelinje blidt. Man måtte jo nyde han var så tæt på, hvilket hun uden tvivl gjorde. Serenity elskede virkelig denne mand højt og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre uden ham, derfor havde hun ikke forladt ham og så var der jo en vigtig detalje, manden havde ikke handlet af fri vilje.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

For Thranduil, havde han glemt alt, som havde med dette at gøre. Silia var langt bag i hans tanker og sind nu, og nærmest glemt, som hans elskede hustru kun måtte fylde mere og mere - på den gode måde. De grønne øjne vendte han mod hende. Vigtigst var det for ham, at hun havde det godt, og det så da også sådan ud nu. Hvorfor så ikke udnytte situationen bare lidt?
At det var trygt, glædede ham dog, hvor han kun trak sig en anelse. For nu, handlede det om at nyde tiden som mand og hustru, og det agtede han at gøre. Det var for sjældent, at de gjorde dette, og nu hvor de ventede sig, handlede det ligeledes også om at nyde tiden, mens de havde den, og det havde han uden tvivl også tænkt sig at gøre. De sidste klæder, som måtte skjule dem for hinanden, begyndte han derfor at fjerne, så de igen ville ligge der i ingenting sammen. Ikke havde han nogen grund til at skjule sig for hende, såvel som omvendt. Han lagde sig roligt over hende, dog uden at lægge vægt i. Igen lod han læberne møde hendes, dybt og intenst. Det lange hår, lagde sig om dem, næsten som det holdt dem skjult. Hun var det eneste og sande for ham. Hvorfor skulle han kaste det bort?

[Deleted]

Hvornår de sidst havde givet sig så meget tid til hinanden var ikke til at sige, men lige nu var det faktisk det vigtigste de kunne gøre, pleje og passe deres ægteskab så det ej ville gå tabt. For i bund og grund, var der jo ingen som ønskede dette. Hverken dem som elskende, men ej heller folket. Det ville jo være tragisk, ganske enkelt. Hun hjalp til med at få dem begge fuldkommen afklædt, hun ville gerne mærke ham, enhver lille del af ham og for dette, var nøgenhed jo ganske påkrævet. Hjertet måtte hamre vildt i brystet på hende, det føltes faktisk godt, for det var i begær og spænding det måtte hamre, kun til ære for ham. En ting hun elskede at vide. Han var den eneste ene, og det mærkede hun jo tydeligt, hos ham var hun lykkelig og den mest fantastiske skabning voksede i hendes liv på grund af det de havde sammen. Hvorfor smide alt det væk? Sket var sket og nu så de jo frem, hvilket hun nød godt af som han måtte lægge sig over hende igen og skænke hende sine dejlige læber. Kysset måtte hun gengældte med det største glæde, hun sukkede blidt i det og lod fingre søge om i hans nakke for at fastholde ham, lade ham vide hun ønskede at have ham der. Brystet hævede hun op mod ham, for at lade sit bryst møde hans faste brystkasse. Hun ønskede virkelig at mærke ham!

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Det var alt for lang tid siden, at de havde gjort dette med hinanden, hvilket Thranduil også godt vidste, var hans egen skyld. Han havde jo egentlig mange ting, som han skulle gøre bod på, og han havde skam også tænkt sig at gøre det, og særligt nu, hvor han havde fået muligheden for at gøre det. Øjnene lukkede han i, som hans læber måtte møde hendes. Her kunne han lade kroppen tale for ham, for han ønskede det. Han ønskede så brændende, at mærke hende tæt på sig, og dette var bestemt ikke noget undtag, hvis han selv skulle sige det!
Thranduil fandt sin faste plads nede mellem hendes ben, som han elegant havde skilt fra hinanden. Man skulle nok næppe tro, at en mand som ham, ville gøre ting som dette, men hver mand sin lyst, og der var han skam heller ikke noget undtag af de tydelige regler. Han smilede svagt i kysset. Han mærkede det.. Mærkede, at hun gerne ville have ham, og det var det, som for ham, gjorde det største udfald, og det var noget, som han i særdeleshed rigtig godt kunne lide. Her lagde han sig på plads, hvor han elegant, fik dem forenet med en bestemt, men blidt stød. Et dæmpet støn brød derfor også hans læber. Her startede han et tempo. Han ønskede ikke at skade barnet, men ville samtidig gerne nyde sin hustru. Han ville mærke hende helt tæt på!

[Deleted]

Øjnene søgte i som deres kys blev delt, hun nød det uden tvivl og hendes små suk afslørede hende derved også en del. Kroppen var allerede nu varm af det faste hjertes banken, hun følte sig ør, men på en helt igennem fantastisk måde. Hun måtte smile igennem deres kys, velvidende om at manden her var hendes og ingen andens. Som han skilte hendes ben ad, lod hun ham, hun mærkede hjertet tage til, som han fandt sin plads. Hun var mere end klar til ham, hvilket han uden tvivl ville kunne mærke. Som de blev forenet, lød et klart støn fra hende, som deres kys endte med at blive brudt. Overrasket så hun helt ud, så følsom som hun var, føltes det utroligt overvældende at mærke ham. Så da han startede et tempo, måtte hun slippe et gisp og lukke øjnene blidt i, mens hendes søde stille støn flød over hendes læber. Barnet ville næppe tage skade af dette, det lå jo trygt i hendes mave og boblede rundt i sin beskyttelse, i form af naturens mirakler. Serenity lod sit underliv vugge under ham, mødtes med ham i et perfekt samarbejde, hendes fingre søgte hen over hans overarme som hun holdte fast ved. Det føltes så godt at være forenet med ham igen, mærke ham så tæt på og vide at hun var kvinden han ønskede!

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Serenity var den kvinde som han ønskede, og ikke nogen anden, og det var det, som han ønskede at få frem i øjeblikket. Der var nemlig ikke det, som han ikke ville gøre for hende. Han ønskede desuden de sidste spor efter Silia fjernet, og dette var også en måde at gøre det på, samtidig med, at han kunne tilbringe tiden sammen med hans elskede hustru.
Kysset besvarede han glædeligt, som han trak sig over hende, og denne gang, valgte at forene dem. Et dæmpet støn brød hans læber. Han var forsigtig, da han ønskede, at hun fandt det komfortabelt, samtidig med, at han ville passe på deres ufødte barn, som bestemt ikke skulle have lov til at tage skade af dette! Hænderne placerede han derfor på hver side af hende. Han gik nemlig ud fra, at hun vidste, at hun kunne sige stop, hvis hun ønskede, at han skulle stoppe. Langsomt trak han hovedet til sig, kun for at lade de grønne øjne mod hendes. De smukke mørke, som hun havde i sin besiddelse. Han var velsignet med hende som sin hustru, og derfor glædede det ham, at hun havde taget således på det, som hun nu havde gjort! Langsomt lagde han sig nedover hende, så han kunne mærke hende. Hovedet lagde han tæt ved hendes hals, som han stønnede mod hendes øre. Bare følelsen af det, var perfekt.. rigtig. Det var her han skulle være, og det var her han skulle gøre det! Øjnene lod han glide i, som han satte tempoet op i stedet for.

[Deleted]

Der var intet bedre end at være nær ham, hun følte sig hel, når de lå i deres seng, ikke kun ved situationer som denne, men også hver gang de lagde sig til at sove, og hver gang de vågnede sammen. For hende var det virkelig lykken selv. Han var det første hun så hver dag, og det sidste. Fandtes der noget bedre end det? Hjertet var i fuld firspring, det hamrede afsted, hun sukkede og stønnede blidt som hun mærkede ham, noget mere intenst end normalt, hvilket måtte være hendes graviditeten som gjorde dette. Det tog lidt tid før hun kunne komme sig lidt over chokket, det var virkelig fantastisk så meget hun kunne mærke ham. Som han trak sig til med hovedet, slog hun de varme brune øjne op for at se på ham, hun smilede svagt, men det blev brudt af de støn som måtte søge fra hendes læber. Hendes fingre strammede blidt sit greb, som han satte op i tempo, hendes øjne gled i igen, hun nød følelsen af hans varme ånde som ramme hende, samt lyden af hans støn nær sit øre. Underlivet vuggede med i det tempo han måtte sætte sig for, hun mærkede i den grad det hele samle sig i hendes underliv, den intense varme som søgte at udfolde sig og give hende den ventende forløsning. Det var vidunderligt at være med sin mand på denne måde igen, hendes duft ville være det eneste at sanse på hans vidunderlige hud og ligeså hans på hendes. Ikke at der var andres, for det kunne man ikke just sige. Hendes krop begyndte svagt at glinse, hun fandt det hårdere end det plejede at være og hun mærkede også sit klimaks komme betydeligt hurtigere end normalt. Et gisp kom fra hende som det hele allerede skyllede ind over hende og hun småskælvede i ren nydelse. Hun så helt overrasket ud, hendes krop var langt mere modtagelig end hvad den normalt var.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Hvert et spor efter Silia, blev stille og roligt skyllet væk, hvilket passede Thranduil fint. For hvert et stød, som han gjorde sig, glemte han hende mere og mere, hvor det denne gang, var hans elskede hustru, der måtte fylde i hans krop og sind i stedet for. Han satte tempoet stødigt op, hvor han samtidig forsøgte at holde det stabilt. Han ønskede jo ligeledes også at nyde det i den forstand, at det nu var muligt for ham at gøre det. Han ville virkelig gerne nyde det, nu hvor han endelig havde fået muligheden for det!
De små suk og støn, som brød hendes læber, måtte ligeledes også bryde hans egne, i takt med at han selv følte den varme som samlede sig det ganske særlige sted. Det føles helt fantastisk, at være tæt på hende på denne her måde. Det var uden tvivl noget, som de måtte og skulle blive bedre til. Han havde uden tvivl brug for at mærke hende tæt på sig! Den ene hånd lagde han bag hendes nakke, kun for at holde hende tæt ind mod sig. Det var det, som han havde brug for lige nu! Han kyssede hendes pande, inden han igen satte tempoet op. Hun var ham en fantastisk kvinde, og derfor ønskede han bestemt heller ikke, at hun skulle have det dårligt med det hele.
Som hun gjorde sig færdig, gjorde han de sidste stød, for selv at nå sin udløsning. Det dybe støn brød hans læber. Hans krop dirrede og sitrede, inden han vendte blikket mod hende igen. Det havde han uden tvivl haft brug for.. Rigtig meget endda. Han sukkede dæmpet, inden han let plantede et kys mod hendes pande. Træt følte han sig. Det havde været en psykisk hård tid for dem begge.