en lille om vej (åben for alle)

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha vendte blikket vredt i retningen af dragen, da den igen reagerede på at blive kaldt for firben. Denne gang havde den godt nok også selv bedt om det! "Hold det bæst under kontrol..!" endte hun med en fast tone. Hun havde jo stadig ikke ligefrem tænkt sig, at ende op som føde, dersom det var noget, som hun ellers kunne blive fri for! Livet havde hun for kært til at lade det blive endt her i aften.
At han allerede havde bedt dyret om at tie stille, glædede hende dog. Hun vendte blikket ned igen. Hvorfor følte hun sig så.. malplaceret i en stund som denne? Hvilket i forvejen, slet ikke var noget som lignede hende. Hun fnøs let for sig selv. Det var virkelig på tide, at hun tog sig sammen, da det andet her, ej var hende til gavn på noget tidspunkt. Hun rystede let og fast på hovedet, inden hun igen vendte blikket mod hans skikkelse. "I så fald, så håber jeg for din skyld, at hun makker ret," sagde hun kort for hovedet.
At miste magien, var nok det værste, som hun kunne være udsat for. I hendes tilfælde havde de jo stort set kostet hende alt, foruden hendes liv. Hun bed tænderne sammen. Det var egentlig en pinlig historie. Burde hun fortælle ham den? Hun var faktisk ikke særlig begejstret for den tanke, men hvad kunne hun da gøre ved det? "Jeg dummede mig... Okay? Jeg fik en gruppe warlocks med mig, hvor vi angreb Procias. Af en eller anden sjov grund, ventede dronningen angrebet." Hun vendte blikket væk. Det var pinligt, og nok hendes livs største nederlag!

[Deleted]

Jerry valgte ikke at sige noget til hendes kommentar omkring Harley, han havde styr på hende og andet var der ikke ved det for nu, med mindre Malisha blev ved med at tale om Harley som var hun noget af det mest usle i verden, dog viste han godt hun kun gjorde det fordi hun var bange for hende.
Han så dog undrende på hende da hun fik det til at lyde, som om han havde angrebet hende og sagt det var hendes fejl hun mistede sine kræfter, han viste ikke helt hvad han skulle sige til at starte med, han kunde mærke på hende at han ikke skulle sige meget forkert, omkring det emne også ville hun springe i luften, "Rolig nu søde Malisha, vi alle sammen har lavet fejl, jeg bebrejder dig ikke for noget jeg er ked af du mistede dem, men at se du har fået dem igen syntes jeg er en super fed ting, jeg gå ud fra vis du ikke allerede nu har gjort det, så vil du søge din hævn og få dem til at fortryde de nogle sinde tog dem fra dig, ud fra hvad jeg ved om dig er du en kvinde efter mit hoved, du forstå at få folk til at frygtet, men på samme tid få du folk til at følge dig og se op til dig, måske lavede du en fejl men jeg vil væde med du har lært af din fejl, og er klar til at vise verden du er tilbage." Jerry så måske ikke så meget op til hende som han gav udtryk for, men at pumpe noget selvtillid ind i kroppen, på en kvinde som han så som en tikkende tidsbombe kunde han godt se mening i, for så kunde hun lave ballade et andet sted ind hvor han var, og det gjorde han havde lyst til at give hende så meget selv tillid som muligt, samt blive ved med at minde hende om at der var nogle som var skyld i hun havde mistet dem.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Da Malisha havde mistet sine evner, havde det stort set kostet hende alt i hendes liv. Der havde i hvert fald ikke været meget af værdi tilbage i det, og særligt ikke, når det havde forholdt sig på denne her måde. Magien var hvad hun havde haft, og det som folk særligt havde frygtet hende for. Da hun havde mistet den, havde hun mistet den vigtige del af sig selv. Hendes blik gled hårdt mod ham. Det var bestemt ikke fordi at hun var stolt af den præstation, som hun havde gjort den dag, men for pokker, hun kunne jo ikke direkte gøre noget ved det nu. "Du snakker til mig,s om du kendte mig," sagde hun direkte. At kalde hende for søde, vidste hun bestemt heller ikke hvordan hun skulle håndtere. At være dus med folk på den måde, havde hun heller aldrig nogensinde prøvet.
Magien havde hun ganske vidst fået tilbage, men der var endnu rigtig mange ting, som hun skulle kæmpe for at genopnå. Posten som leder ønskede hun ikke. Denne gang havde hun dog sat ganske andre mål, som hun tidsnok skulle opnå. "Jeg fik den igen, ja, men kun fordi at jeg har været heldig. Mange har søgt mig i tiden hvor jeg ikke havde den, for at tage mit liv. Jeg var frygtet.. Det er jeg ikke længere. Jeg handler og jeg reagerer. Jeg er ikke en kvinde af tomme trusler.. jeg gør alvor af dem.. Deri ligger forskellen," sagde hun direkte. Ej lod hun sig underkurre af en mand eller andre. Hun ønskede oprigtigt at stå op for sig selv, og vise, at hun var en kvinde der ikke var bange for at skride til handling. Hun sigtede højt for sig selv, og det havde hun altid gjort.

[Deleted]

Jerry smilte roligt til hende, han kendte hende ikke den gang, men han havde hørt meget om hende den gang hun havde haft sine kræfter, "Nej Malisha jeg kende dig ikke den gang og det gør jeg stadig ikke. Jerry følte ikke han kende noget til hende som person, men han havde jo hørt mange ting om hende gennem tiden han havde rejst rundt i verden, at folk havde opsøgt hende gav jo meget god mening i hans hoved, angrib mens dit mål er svagest, "At folk opsøgte dig mens dine kræfter var væk, giver jo god mening angrib mens dit mål er nemmest at nedkæmpe, vis du skulle angribe mig og Harley, ville du jo også gøre det mens vi ikke havde set dig eller mens vi sov, så du hurtigst muligt ville kunde tage os ud af spillet, mens vi ikke kan nå at forsvare os mod dit angreb, frem for at storme lige i hoved på os og gøre os opmærksomme, på du er der. Folk gjorde det jo fordi de var bange, for du ville få dine kræfter igen og vende tilbage med samme styrke som før. Jerrys stemme var rolig, han havde ikke noget problem med at tale om hende, som ville hun angribe dem vis hun fik muligheden for det, for det var sådan set det han forventede af hende, vis både ham og Harley vende ryggen til hende, ville han forvente hun satte en kniv i ryggen på ham.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Et sted gav hans ord mening, hvilket uden tvivl var noget som direkte generede hende, og det lagde hun heller ikke skjul på. Malisha var fordomsfuld og konkluderede til tider alt for hurtigt. Selvfølgelig ville de have hende af vejen, hvis de havde været bange for hende.. Det gav jo egentlig ganske god mening, og det kunne hun jo egentlig godt se. Hun vendte blikket væk fra ham endnu en gang, hvor hun tydeligt måtte bide tænderne sammen. "Du er for intelligent af din slags," begyndte hun direkte, som hun igen vendte blikket mod ham efter en stund. Sandt at sige, at han jo havde.. ret..? Uanset hvor meget den tanke måtte irritere hende, for det gjorde det.
Maden satte Malisha ved siden af sig i stedet for, for i stedet for at vende blikket i retningen af Jerry. Hun rynkede irriteret i panden. "Folk tænker kun på at opnå de højder selv, og at rive andre med i faldet.. Jeg nåede toppen.. jeg ledede en race og jeg faldt så langt, at jeg måtte skrabe bunden.. gemme mig for overhovedet at overleve.. Tro mig.. Det er ikke et værdigt liv," sagde hun kort for hovedet, hvor hun igen vendte blikket den anden vej. For hende var det virkelig pinligt, at hun havde været derude!

[Deleted]

Igen måde Jerry trække lidt på smilebåndet, han fandt hende ganske underholdende at hun hele tiden blev sur eller på en måde fornærmet, gjorde blot han fik mere lyst til at tale hvider med hende, at hun sagde han var for intelligent af sin slags, viste han ikke noget om han havde jo aldrig mødt nogle andre rytter, så han valgte at tage den som et kompliment. "Det ved jeg ikke noget om, som jeg har jo som sagt aldrig mødt en anden rytter, så tak tror jeg." At hun måde kigge væk også tilbage på ham vred, gjorde ham dog en del forvirret til at starte med, havde han gjort noget forkert, ved at sige det som det var eller havde han taget helt fejl af et eller andet, da hun igen så væk måde han trække lidt på skulderne, det var vel sådan kvinder var, sur og så skulle man selv finde ud af hvorfor, man måske havde gjort noget forkert. Det var sådan de fleste kvinder var jo i Jerrys øjne, men normalt gjorde han ikke mere ved det, normalt ville ham bare gå sin vej og finde på noget andet at lave, men hende her havde måske noget hviden som han kunde bruge, så han kunde ikke bare flyve sin vej endnu, han rykkede sig tætter på hende og lage roligt en hånd på hendes lår, "Det har du jo nok ret i, men nu hvor du både har været godt på toppen, og været på bunden, ved du hvad der skal til for at komme den rigtig vej igen, hav noget tiltro til dig selv, du har ramt bunden og jeg tror gerne på det har været hårdt, men du har også fået dine kræfter igen, og er på vej op igen." Jerry så på hende med at lumsk smil, og et glimt i øjet som lugtede langt væk af hævn, "Lad mig hjælpe dig med at vise verden du er tilbage, vis du vil hjælpe mig med en lille ting Malisha. Jeg vil hvide mere om hvordan jeg vil kunde få rytterne til at følge mig, kan du hjælpe mig med det, vil du havde en flok drager og deres rytter, til at hjælpe dig med at nå der hen hvor du gerne vil nå hen." Jerrys stemme var lokkende og meget overtalende, han ville stå ved deres aftale, vis hun hjalp ham med at nå sit mål, og hvem ville ikke godt havde en flok drager og deres rytter bag sig.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Jerry var virkelig for intelligent til sit eget bedste, og særligt fordi at han formåede at sætte tingene sådan i perspektiv for hende. I forvejen, var det nemlig ikke noget, som hun havde brudt sig synderlig meget om, så det var vel heller ikke ligefrem noget, som kunne komme bag på nogen, gjorde det? "Det var rent faktisk et kompliment," fortalte hun sandfærdigt, som hun igen lod blikket hvile på ham denne gang. Det var ikke fordi at han havde sagt noget forkert, men fordi at det var pinligt for hende, at skulle erkende de fejl. Endnu værre var det dog for hende, at andre direkte sad og kunne drage viden af hendes dyre betalte erfaring.
At han rykkede tættere på, var ikke noget, som hun som sådan havde noget imod. Værst var det rent faktisk, at han lod hånden falde mod hendes lår. Automatisk spændte hun næsten i hele kroppen. Endnu havde hun jo ikke været sammen med en mand på den måde. "Du skal ikke røre mig," endte hun denne gang med en hård stemme, inden hun kraftigt skubbede hans hånd fra sig. En ting var et håndtryk, men at røre hende så intimt, var slet ikke noget som hun kunne have. Slet ikke af en mand, som hun knapt nok kendte! Hvad han dog kunne tilbyde hende, var for alvor noget som fangede hendes interesse. Han ville hjælpe hende og stå bag hende? Forundret hævede hun det ene bryn. At komme frem igen, og vise verden, at Malisha var tilbage, ville være helt igennem fantastisk! "Og du vil hjælpe mig, fordi? For at få flere drageryttere til at stå bag dig? Tage ved lære af min måde at føre et folk på? Jeg ved ikke om det er gået op for dig, at jeg ikke længere er i besiddelse af den titel? Og dit firben i forvejen ikke bryder sig om mig," kommenterede hun lettere henkastet idet, at hun vendte blikket mod den. Den gav hende stadig myrekryb.

[Deleted]

Jerry havde ikke forventet andet ind at hun slog hans hånd væk, det var en form for prøve han havde lavet på hende, for at se hvor meget hun gik med til han gjorde ved hende, han lod sin hånd lande ved siden af sig selv, hvor efter han støttede sig lidt op af den.
Han lyttede roligt til det hun sagde, men måde skære en grimasse da hun igen kalde Harley for et firben, han rejste sig hurtigt op og skytte sig over til Harleys hoved, som han lage sig oven på for at berolige hende, hun var virkelig ikke glad for at blive kaldt et firben. "Rolig Harley, glem hende, lyt ikke til hendes ord." Jerry viste ikke hvor længe han kunde blive ved med at berolige Harley, men da han havde fået hende til at slappe lidt af igen, og hun på ny sænkede hoved og lage sig til at slappe af, vente han sig mod Malisha og havde et vred blik i øjne. "Sig mig lige en gang kvinde, har du et døds ønske eller hvad, for du er pænt godt i gang med at få det til at gå i opfyldelse vis du har. Og nej du har måske ikke titlen længer, men du har viden om hvad der skal til, for at få den. Så længe du bliver ved med at kalde Harley for et firben, så kommer verden slet ikke til at vide du nåede at få dine kræfter igen, før du ende i maven på min DRAGE... Kom sig det sammen med mig DRAGE!" Jerry var ved at blive godt og grundigt pist på hende, tænk at hun viste så lidt respekt for så pragtfuldt et væsen som en drage, Jerry kunde ikke bruge hende til noget vis hun blev ved med at være så dum, at kalde Harley et firben, for det ville ende med Harley ville æde hende om Jerry prøvede at stoppe hende eller ej, men blev hun ved ville Jerry nok heler ikke stoppe Harley i sidste ende, for så havde Malisha selv bedt om at få problemer med Harley.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

At han rørte ved hende på denne måde, var slet ikke en tanke som Malisha kunne have, og derfor valgte hun at skubbe ham fra sig. Han skulle virkelig ikke gøre det. Tanken gjorde ondt, og det ønskede hun på ingen måder at han gjorde. Hun vendte blikket fast mod ham. At kalde dragen for firben, vidste hun jo godt, var at løbe en kæmpe risiko, og det var ikke ligefrem noget, som hun kunne gøre noget for, for hun talte før hun tænkte, og det havde hun alle dage gjort.
At han rejste sig op for at berolige sin drage, fik hende hurtigt til at rejse sig. Den tone, som han tog i brug overfor hende, var noget som gjorde hende direkte arrig. Han skulle bestemt ikke komme her og tro, at han kunne koste rundt med hende, for det ville på ingen måder komme på tale for hendes vedkommende. "Du bestemmer ikke over mig!" begyndte hun med en tydelig vred tanke, for det var jo heller ikke en løgn. Overhovedet ikke. Næverne knyttede hun fast. "Når det dyr omtaler mig som alt muligt, så skal det godt nok også kunne tåle at høre noget igen!" endte hun vredt. Hun skulle nok sørge for, at folk lærte og vidste, at hun var tilbage igen, og at hun ikke var bange for at slå fra sig, for det var hun da godt nok heller ikke! En drage kunne hun måske ikke ligefrem slå, men for pokker.. hun var jo nødt til at gøre tingene, så godt som det var hende muligt at gøre det. "Vil du hjælpe mig, eller vil du ikke? Du får en masse ud af det, som jeg gør.. Det er op til dig," afsluttede hun bestemt, som hun lod armene søge over kors.

[Deleted]

Jerry så på hende med et letter opgivende blik, "prøv nu at hør her søde, jeg prøver ikke at bestemme over dig, jeg prøver faktisk at holde dig i live, forstå det nu, jeg vil ikke bestemme over dig du er en voksen kvinde du kan gøre som du vil, jeg vil bare ikke se dig ende i Harleys mund." Jerry prøvede sådan set bare at hjælpe hende, og ikke andet måske havde han gjort det på en nedværdigende måde, men han havde prøvet, han lukkede roligt sine øjne det her ville nok aldrig gå godt, men det kunde da være spændende at se hvor det ville gå hen af med hende, "fint jeg skal nok hjælpe dig, vis du vil hjælpe mig, men hver nu sød ikke at kalde hende for et firben, i kunde jo gå hen at blive venner og ikke hade hinanden, bare kald hende Harley, Drage, dit værste maridt, et eller andet som hun ikke bliver sur over, Malisha det vil gøre det hele så meget nemmær for os alle, som ønsker at leve hvider okay ?" Jerry følte sig ret presset lige nu, for han følte han var det eneste som holde de to damer, fra at flyve på hinanden og det kunde han ikke havde, for han havde brug for Malisha i live, kan kunde ikke bruge hende til noget vis hun var død jo.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha var bestemt ikke videre begejstret for den drage, og særligt fordi at hun ikke kunne høre hvad den gjorde sig af tanker om hende, og naturligvis var det også lidt det, som hun bed sig mest mærke i. Let kneb hun øjnene sammen. "Jeg har aldrig bedt dig om at gøre noget for mig. Jeg har ikke bedt dig om at forsøge at holde mig i live. Det er en skam, at du ikke er bedre til at håndtere det væsen som du har ved din side. Det er det virkelig," begyndte hun kort for hovedet, som hun igen vendte blikket mod ham. Hvad var han egentlig ude på? Det var svært for hende at håndtere det, eller regne den ud, og den tanke kunne hun bestemt ikke lide.
Skulle hun gå med til det? Umiddelbart kunne det næsten lyde for godt til at være sandt, og det var det, som hun også var mest bange for, hvis hun selv skulle sige det. Ville det overhovedet være muligt for hende. Hun vendte blikket mod hans ansigt, og tydeligt med en tænksom mine i sit eget ansigt. Skulle hun gøre det? Hun var faktisk ikke helt sikker, men for pokker.. det var næsten for godt til at være sandt, for hendes vedkommende, og det var vel også det, som hun havde sværest ved? "Tror du ærlig talt, at jeg ville kunne blive venner med hende? Stod det til hende, var jeg spist for længst," sagde hun kort for hovedet. Nej, hun stolede bestemt ikke på nogen, som rent faktisk var i stand til at spise hende! I en mundfuld endda! "Men fint.. jeg vælger at gå med til det.. Jeg er spændt på hvad vi begge kan få ud af det," pointerede hun med en ganske sigende mine, for det var jo heller ikke ligefrem en løgn i den anden ende. Hun var spændt.. særligt hvis det var vejen frem for hende.

[Deleted]

Jerry valgte ikke at kommentere på noget af det første hun sagde, da det kun ville ende med en eller anden mistede hoved, han gik roligt over til sin sadle på Harley og satte sig op på den, og så på Malisha med et roligt blik, "ja det tror jeg vis du stopper med at kalde hende et firben, og opføre dig lidt pænt så ville du godt kunde blive det Malisha, og ja det var du nok, men havde Harley ikke været her var jeg jo nok også død, for lang tid siden ikke sandt frøken," Jerry var godt klar over han kunde takke Harley, for han ikke var blevet ristet af hendes magi, for sådan som hun opførte sig var der ikke nogle tvivl om hun havde prøvet at gøre det af med ham, vis hun havde haft muligheden fra start af.
Jerry så roligt mod himlen "hvor vil jeg kunde finde dig normalt, jeg skal nok opsøge dig om noget tid, jeg har nogle andre vigtige ting at se til før, jeg få tid til at møde dig igen, men jeg vil da også se frem til hvad du kan lære mig om at være leder," Jerry så på hende med hvad der skulle være et venligt smil, men det linde langt mere et smil fyldt med ballade, og en undertone af frækhed var der også i det, som forventede han de skulle lave nogle frække ting sammen, selv om han ikke havde nogle planer om det skulle ske, da han på ingen måde følte sig tiltrukket af hende.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha var bestemt ikke som den typiske kvinde her i landet. Nej, hun var langt mere ambitiøs end det, og det var naturligvis også det, som gjorde det for hendes vedkommende. Hun kneb øjnene let samme. Dette møde var vel ved at gå mod sin ende? Ikke at det var noget, der gjorde hende noget, for hun havde fået mere end rigeligt at skulle tænke igennem. "Du har ret.. Hvis det ikke var på grund af hende, så var du nok død i dag," sagde hun direkte, som hun selv denne gang valgte at rejse sig op. Blikket gled direkte mod hans skikkelse endnu en gang. Skulle dette rent faktisk vise sig, at være banebrydende for hendes del? Som en vej tilbage til toppen igen?
Let knyttede hun næverne. "Find mig i Marvalo. Acheron Landssted," sagde hun endeligt, som hun igen nikkede i retningen af ham. Det var noget som hun kunne love ham. Der ville hun være sammen med den lille pige, som hende og hendes mand, Samuel, var tvunget til at tage sig af for hendes svigerforældre. "Jeg er spændt på, om du er en mand, jeg kan stole på i det henseende," afsluttede hun endeligt, inden hun trak sig væk igen. Hun var spændt. Uden tvivl var hun spændt på, hvad dette lille samarbejde, ville ende ud i.

[Deleted]

Jerry smilte skævt til hende og måde små grine af hendes ord, "jeg har altid ret sådan er jeg bare lavet, og stol aldrig på nogle andre ind dig selv, det har du jo selv sagt Malisha, men du kan stole på mit ord vi har en aftale, og ved min drages liv lover jeg dig at jeg overholder min del af aftalen, men holder du din del?" hans stemme var drillende, og han måde smile skævt til hende, mens hans blik skrig af ballade, han var klar til at komme hvider for nu, han bukkede pænt for hende mens han sad på Harley, "jeg forventer der er varme småkager når jeg kommer, og til vi ses igen Malisha så opfør dig pænt, og hold dig i live jeg kan ikke bruge dig vis du er død," grinte han og blinkede drillende til hende han kunde da lige så godt lige slutte af med at komme lidt på kanten af hende når han af lige vel var på vej væk fra hende, hvor efter Harley satte af fra jorden og de forsvandt hurtigt ud i mørket oppe mod himlen.

//out

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha havde virkelig et ambivalent forhold til denne mand. Kunne hun stole på ham? Det var uden tvivl noget, som tiden måtte vise hende, men det var vel alt sammen noget, som hun fandt ud af, før eller siden? Svagt kneb hun øjnene sammen. Det kunne godt være, at hun havde lavet alt mulig lort, og var gået sine egne veje, men selv hun vidste, hvor hun fik ting ud af det, og hvor hun ikke gjorde. "Hvorvidt om du er en mand af ord, er noget som jeg må finde ud af, den dag du opsøger mig.. Og ved din drages liv? Det glæder jeg mig til at se," sagde hun direkte, som hun igen lod armene søge over kors.
Var dette virkelig vejen tilbage til hendes eget liv igen? Det var uden tvivl noget, som hun glædede sig til. Om han kunne stole på hende, skulle hun ikke kunne sige. Det kom vel et sted også an på hvor dumdristig han var? "Det må du jo egentlig afgøre med dig selv," begyndte hun med en sandfærdig stemme, som hun let lod hovedet søge på sned. Hun smilede ganske så tilfredst, for hun kunne jo heller ikke ligefrem lade være. "Og til vi ses igen," sagde hun endeligt, som dragen satte af og de forsvandt. Selv blev hun stående for en stund, inden hun selv vendte om på hælen og søgte ned af bjerget igen. Han havde givet hende langt mere end hvad han nok lige havde regnet med.

//Out