en lille om vej (åben for alle)

[Deleted]

Jerry var på vej gennem bjergene, mod Corinas nye hjem, hun viste han var på vej han havde tænkt meget over deres sidste møde og havde gjort sig en del tanker omkring det. Solen var på vej ned, Jerry og Harley  havde slåret lejer ud for en af grotterne i bjerget, her havde han startet et bål op og sad roligt og slappede af.
Han var kommet sig over de skader han havde fået mod Corina hvilket var en godt ting for det betød han igen kunde forsvare sig selv om sin drage Harley over ilden havde Jerry hængt noget kød op som var ved at blive klar til han kunde spise det, Harley havde spist sit mad men hun spiste det jo også rådet, han sad roligt op af hende han så ind i flammerne, det var nu en dejlig aften Jerry havde ingen planer om at skulle lave noget ballade denne aften, da han ville få brug for alt sin energi imorgen når han kom frem til Corinas mansion, og hendes slaver det var nok en af grundende til han glærede sig så meget, det var alle de slaver hun havde som man kunde gøre med som man havde løst og det så han sig til at prøve igen det havde jo været sjovt sidste gang.
Jerrys mad var blevet klar og han fjernede det fra ilden og lod det køle lidt af inden han begynde at spise det, det var noget ko kød som han havde haft med sig der op da han godt var klar over det ikke rigtig var noget mad at finde i bjergende.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Det var en fantastisk tid Malisha gik i møde i disse tider, og særligt fordi at hun endnu en gang følte at hun var fri som fuglen! Lochlan havde skænket hende de magiske evner igen, og hvilken frihed det var!
Umiddelbart efter han havde gjort hende denne fantastiske tjeneste, havde hun valgt at søge til Imandra. Mest fordi at hun ikke ønskede at gøre warlockerne alt for opmærksomme på, at hun rent faktisk var der. Det var ikke noget, som hun ville få noget ud af- såvel som dem for den sags skyld. Vinden var god heroppe på bjerget. Hvorfor hun søgte derop, vidste hun til gengæld ikke. Måske fordi at hun havde færdet så meget rundt igennem den seneste tid, at det bare var det, som var hende mest naturligt? Hun savnede det.. Længtes efter et fast sted at slå sig ned, hvor hun igen følte, at hun kunne udrette noget, hvilket hun ikke havde gjort igennem skræmmende mange år faktisk.
Hendes skridt stoppede ved synet af røg. Let kneb hun øjnene sammen. Alene var hun ikke heroppe, kunne hun hermed konkludere. Ikke at det var noget som gjorde hende noget. Tvært imod, vækkede det faktisk kun en nysgerrighed. Langsomt søgte hun tættere på. Duften af mad, var det næste der nåede hende, hvilket næsten fik hendes tænder til at løbe i vand, såvel som hendes mave, der begyndte at rumle. Okay.. det var måske også ved at være tid for hende, at finde noget at spise? Men hvor skulle hun da finde noget heroppe? Kutten forblev over hendes hoved. Så havde hun da i det mindste den at skjule sig bag.

[Deleted]

Jerry sad roligt op af Harley og spiste sin mad, som var kølet lidt ned nu, mens han sad og talt med hende om hvad hun håbede på de ville få ud af mødet med Corina, han grinte lidt ved Harleys ord om et kæmpe hus hvor som var stort nok, til hun kunde være over alt i det og alle døre var lavet så hun kunde komme igennem dem, og gå frit rundt i det men det fik ham også til at smile lidt, det var da en sjov tanke han håbede bare hun ville give dem, noget hvor Harley ville få det godt for vis hun havde det godt skulle han også nok få det godt. "du tosset tøs" det var ikke altid hans ord til hende var noget, som andre ikke kunde høre det var lidt forskelligt alt efter havde de snakkede om, han blev færdig med at spise sin mad, havde kun spist halvdelen af den mad han havde lavet, han stak pinden som det sad på ned i jorden helt henne ved ilden så kødet ville holde sig varmt, men ikke så det blev stegt hvider.
Han tog en dyb indånding han elskede luften her oppe den var så dejlig frisk, da han havde sat maden fra sig lænde han sig godt ind til Harley, og talt hvider med hende omkring deres dag imorgen hvor de skulle mødes med Corina.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Nogen måtte være heroppe på bjerget, selvom det nu heller ikke var noget som egentlig kom bag på Malisha som sådan. Sjældent forekom det dog, at der var nogen heroppe i det hele taget. Et sted var det jo oplagt at slå sig ned her.. Om det var for at bo, eller et afslappet måltid, var dog ikke til at sige. I takt med at hun selv bevægede sig tættere på, kunne hun se lyset af et bål.. og høre stemmen af en mand. Dette var ikke umiddelbart noget, som hun måtte anse som nogen former for trussel, for det var der slet ikke nogen grund til. Overhovedet ikke faktisk.
Et let smil passerede Malishas læber. Nu hvor hun havde fået sine magiske evner igen, så følte hun sig atter en gang fri, og gud hvor var det dog behageligt! Måske at hun skulle drive lidt gæk med denne mand? Jo tættere på hun kom, måtte selv hun sige, at der var et andet væsen som tog form for hendes blik. Et stort væsen, som hun dog på ingen måder havde forestillet sig, at skulle stå til ansigt med. En.. drage? Var det i sandhed en drage? Her blev hun stående og stirrede på det store væsen. Aldrig havde hun stået ansigt til ansigt med noget lignende! Næven knyttede hun. Fordømt. Det væsen kunne jo spise hende i en mundfuld, om den ville, og det var slet ikke noget, som hun nogensinde ville tillade skulle ske! Ikke på vilkår! En gnist forlod dog hendes håndflade i ren og skær frustration. Dette var noget som hun havde brug for.. Hun havde brug for at komme ud med det!

[Deleted]

Harley løftede sit hoved og så ud i mørket hun havde fået færden af noget eller nogle, og hun begynde at hvæsse lidt, Jerry satte sig lidt op og kiggede ud mod mørket han kunde ikke rigtig se noget eller nogle der ude, men han tog ikke nogle chancer det kunde jo være det var noget som var farligt, han rejste sig roligt op hans blik blev hele tiden ud i mørket, han så dog en lille gnist i mørket #Harley du så også godt det der ikke# Jerry lod roligt sin hånd glide ind i sin jakke for at gribe fat, i et par af sine gas bomber, "kom frem og vis dig ansigt, eller miste det" han stemme var truende og kold i håb om at vis det var et dyr, ville det flygt og var det en person ville personen komme frem, han var ikke selv ude på ballade denne aften, da han havde nogle ret så vigtige ting at se til når han kom frem til Corinas palæ, og han forventede at han fik brug for alle sine kræfter når han nåede frem, han havde sådan set søgt her op for at få fred og ro, da han viste der ikke var særlig mange her oppe, men af lige vel var der en som havde op søgt ham, måske var det en som havde fuldt efter ham fordi de ville fange ham, men det havde han bare ikke tid til da han faktisk glærede sig for første gang nogle sinde til at se en person.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Fandens! Hun var opdaget! Malisha måtte bande og svovle i hendes indre, alene ved tanken om det, da det ikke just var noget som faldt i hendes gode jord. Tvært imod faktisk, så var det slet ikke noget som glædede hende! Næverne knyttede hun ganske let, idet hun vendte blikket mod dem. I lyset af bålet, kunne hun nemlig svagt ane at de var der, hvilket var noget som gjorde hende tilfreds. De var endnu et stykke fra hende.
Alligevel trådte Malisha frem og med blikket intenst hvilende på dem. Hendes øjne skinnede nærmest i lyset af bålets skær. "Meget vel.. Her er jeg så," sagde hun kort for hovedet. Hvorvidt om hun var kendt som den gamle leder af warlocks for denne mand, vidste hun ikke, og et sted så kunne hun også være fuldstændig ligeglad, hvis det skulle være det, men det var hun ikke. Nu hvor hun endelig havde fået sine magiske kræfter igen, så havde hun brug for at gøre noget med dem. At han så derimod havde truet hende, var bestemt ikke noget som faldt i hendes gode bog. "Desuden.. det er dumt at true mig," lød hendes stemme med en kortfattet klang. Selv havde hun øjne for det store bæst, som var ved denne mands side, og særligt fordi at hun ikke ønskede at blive spist eller noget lignende. Særligt ikke, hvis det var noget, som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende, da det heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre. "Hvad bestiller I her?" sagde hun koldt. Hun stolede ikke på nogen, og særligt ikke folk, som havde startet med at true hende først.

[Deleted]

Jerry hørte hendes stemme og så i den retning stemmen kom fra, han stod roligt og så på kvinden som tråde frem i mørket, det var svært for ham at se hende da han stod og skulle se hende i mod lys, fra bålet. Han holde sig stadig på vagt for hende da han ikke kunde se hvad hun var for en, og han stadig ikke viste om hun ville dem noget ondt, om hun var faret vildt eller hvad hendes formål på bjerget var, "rolig Harley lige dig ned igen." sagde han med en rolig og fredlig stemme, han bede bevist Harley om at lige sig ned så kvinde kunde høre ham sige det, som et tegn på han ikke var interesseret i at skulle slås med hende, normalt ville han ikke havde bakket ned på den måde, men han havde nogle ret vigtige ting han skulle
Harley lage sit hoved ned igen og slappede hvider af som om kvinden slet ikke var der, Jerry der imod stod stadig og så mod hende, han var ikke sikker på om det overhoved havde været et klogt valg at få Harley ned at ligge på den måde, for det gjorde at Harley ikke ville kunde angribe lige så hurtigt, vis kvinden nu valgt at angribe, at hun sagde det havde været dumt at true hende sagde han ikke noget til, hun fik ham ikke til at sige undskyld for det var hende som havde sneget sig ind på dem ikke omvendt, "vi er blot gennem rejsende, folk i dalende er ikke så glade for at se en drage flyver over deres hoved, så vi holder os til bjergende når vi rejser det er ikke nær så mange som opsøger os her, der er mange jager i dalene som vil prøve at nedlægge en drage, vis de få chansen da der ikke er ret mange af dem tilbage." at de holde sig til bjergende på grund af han var kendt for at skabe kaos, behøvede han jo ikke lige at fortælle hende med det samme.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha var ikke typen der gjorde noget, hvis hun ikke havde en grund til det, og hun var bestemt ikke ude på at miste livet, som særligt ville ske, hvis hun kastede sig i krig med en drage! Det havde hun livet for kært til, hvis hun skulle være helt ærlig!
Næverne knyttede hun let. Typisk, at hun skulle støde på sådan et væsen, og så lige nu og lige her. Let fnøs hun, som hun i stedet for, lod armene søge over kors. "Ikke underligt med det store væsen du bringer med dig," kommenterede hun kort for hovedet. Selv kunne man sige, at hun var temmelig langt hjemmefra, men det var ikke noget, som hun sagde noget til. Ravennah og Samuel måtte vente på hende. Hun havde brug for at komme lidt ud og særligt nu hvor hun havde fået sine kræfter igen!
"Og gennemfart fra bjergets top? Hvor er I på vej hen, og hvor kommer I fra?" spurgte hun videre. Hun ville jo gerne vide, om hun stod overfor en landsmand, eller hvad hun gjorde. Nationalist kunne man uden tvivl godt kalde hende i hvert fald. "Er det underligt med det forvoksede firben ved sin side? Det kan jo ødelægge en hel by bare ved at træde på den," fortalte hun sandfærdigt, som hun vovede sig tættere på. Det var bestemt ikke fordi, at man kunne kalde hende for bange af sig. Tvært imod, så var det noget af det sidste, som man kunne kalde hende. Hovedet lod hun søge let på sned, hvor hun kneb øjnene sammen. Skulle hun stole på denne mand? "Besynderligt må jeg sige.. Meget besynderligt," afsluttede hun med et kækt smil. Blikket havde hun på dragen. Hun tog ikke nogen chance.

[Deleted]

Da hun ikke virkede synderligt farlig slappede han lidt mere af, og var godt tilfreds med sit valg om at ligge Harley ned, men hun virkede utrolig nysgerrig omkring hvor de var fra og hvor de skulle hen, og hendes spørgsmål om Harley var han ikke særlig glad for, ingen skulle hvide for meget om dem, og da slet ikke en fremmed person han slet ikke kende, "hun er mit et og alt, jeg ville aldrig vælge hende fra for noget" var der noget som han ikke ville lige skjul på, over for hende var det at han aldrig ville vælge Harley fra fro noget hun var jo hans drage han mest verdifulde ting i hele verden "jeg ser mig selv som heldig og velsignet over at havde fået ærene over at få tildelt en drage, og jo hun kan knuse en by bare ved at træde på den, men det gør hun ikke med mindre jeg bedre hende om det, og vær sød ikke at kalde hende et forvokset firben, det kan hun ikke lidt og når hun bliver sur gør hun som hun vil så kan jeg ikke stoppe hende om jeg vil eller ej." han satte sig ned igen og lænte sig op af Harley igen han elskede at side og af hende, det gav ham en form for ro selv om hun var rat så hård at side op af, var det stadig en af de bedste måde for ham at side på, for det gjorde han følte sig dejlig tæt på hende, hvilket han jo enlig også var det var.
Bevist han ikke havde sagt noget om hvor de var fra eller hvor de var på vej hen, han håbede på hun ikke ville spørger om det igen. "hvad med dig selv, hvad laver du her oppe" hans stemme var ganske rolig og på ingen måde truende, han var enlig ikke rigtig interesseret i hende, men han var jo nød til at spørger hende om noget, ellers ville hun måske spørger mere ind til ham og Harley.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Naturligvis var Malisha nysgerrig af sig. Det havde hun alle dage været, og særligt når hun endelig kunne komme frem fra de skjul, som hun havde levet i frem til nu. Hun holdt dog endnu meget godt øje med den store drage, for det sidste, som hun havde tænkt sig, var at ende i gabet på den, og særligt når det var på denne her måde, så var det slet ikke noget, som skulle have lov til at komme på tale for hendes vedkommende! Let knyttede hun næverne, hvor utilfredsheden meldte sig i hendes øjne. "Så er det måske på tide, at opdrage på den?" foreslog hun kort for hovedet. Sådan havde det jo været i hendes liv.. Makkede man ikke ret, blev man opdraget på. Det var det som hende og Samuel selv forsøgte med Ravennah derhjemme. At de jo så ikke var helt enige i hvordan tingene skulle gøres, var jo så en anden side af sagen, og det var ikke noget som hun kunne gøre det meste ved lige nu.
Denne mand var blevet offer for alle Malishas spørgsmål. Hvorvidt om han jo så var typen der kunne holde til det, var jo så en anden side af sagen. "Hvordan man man være velsignet med et væsen, som man ikke kan kontrollere i alle henseender?" spurgte hun denne gang med en meget mere direkte stemme, som hun vendte hele sin opmærksomhed mod ham i stedet for. Drager var et meget fascinerende væsen. Selv var hun nok en af dem, som skulle være glad for, at der ikke var for mange af dem. Hun ville længst være ædt ud fra de udtalelser, som hun måtte komme med. Smilet bredte sig på hendes læber. "Jeg nyder min frihed.. Nu hvor jeg endelig har den," svarede hun sandfærdigt. Skulle hun mon give ham en smagsprøve på, hvad det betød?

[Deleted]

Havde hun stået helt tæt på ham havde han nok stukket hende en flad, for at komme med sådan en udtalelse, Harley løftede hoved på ny og viste tænder af hende ved hendes udtalelse om han ikke skulle opdrage lidt på hende, han rejste sig atter op og så på Harley, mens han knyttede sine næver, "lig dig!" Jerrys stemme var ikke længer rolig, hun var virkelig gået over stregen med sådan en udtalelse, "det eneste jeg bedre dig om er at vise min drage den respekt hun fortjener, hun er et voksen individ som også selv har en hjerne, måske er jeg rytteren og hun er dragen, men hun er ikke min slave, jeg gå heler ikke ud fra du har en mand som, du holder nede som var han din slave, og han bare skal gøre som du sagde lige meget hvor meget jeg stod og svinende ham til, du kom hen til os, jeg er til en forandring venlig sindet og prøver at være venlig overfor dig, også taler du til os på den måde" hans stemme var hård og vred, han begynde at gå lidt frem og tilbage langs Harley.
Han lukkede sine øjne og tog nogle dybe vejrtrækninger, det her var virkelig svært for ham, at ikke bare finde sit våben frem eller bede Harley om at tage hende, men han fik kølet sig selv lidt ned, og åbnede sine øjne igen og så på hende med et lidt mere roligt blik, "du modtager noget så prægdigt som en drage, som elsker dig ubetinget, nogle udnytter dem og bruger dem som deres egne slaver, mens andre lader sig blive til slaven, men jeg ser hende som en ven, om man vil, mit livs kærlighed. Jeg har altid en ved min side, altid en til at tale med altid en som jeg ved jeg kan stole på, en som altid er der for mig som jeg er der for hende, det er der ikke ret mange andre som kan sige, det bånd der er mellem en drage og dens rytter er noget særligt, noget som man ikke kan sammenligne med noget andet." han blev helt over ved Harley som havde lagt sig ned igen, hun gjorde som han sagde, og han var på en måde ked af hans raser rig skulle gå ud over hende, for hun havde jo ikke gjort noget forkert.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

At denne mand, alligevel var typen med et klart temperament, var noget som kun fik Malishas læber til at spille sig ud i et smil. Så var der alligevel noget ved ham, som var værd for hende at udforske! En latter brød hendes læber, som han beordrede sin drage ned at ligge igen. Det kunne godt være at dragen var hans ven, men det var da oplagt, at det dyr skulle oplæres i manerer og opførsel! "Ser man det, ser man det.. Du er alligevel en mand med et temperament," sagde hun med et tydeligt tilfredst smil på læben. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være, hvis han selv skulle sige det, og særligt ikke, når det forholdt sig på denne her måde.
Armene lod Malisha søge over kors. Venlighed? Han var nok et af de mere mærkværdige væsner, som hun længe havde mødt, og hun havde efterhånden mødt mange. Let rystede hun på hovedet. Han kunne sige hvad han ville. "Hvis du og din såkaldte... 'ven' her, ville vise en venlighed, så må du meget gerne få det bæst til at lukke gabet. Den har dårlig ånde," sagde hun kort for hovedet, inden hun igen vendte blikket direkte mod ham. Spydig havde hun altid været, og særligt nu hvor hun havde fået sine kræfter igen, så kunne hun ikke holde igen, og det havde hun aldrig været i stand til. Let kneb hun øjnene sammen. "Selvom du måske går ind i noget med de bedste intentioner, så er det ikke ensbetydende med at alle andre vil gøre det samme. Lad mig give dig et meget godt råd.. Vær påpasselig.. og særligt med din.. drage," sagde hun kort for hovedet. Naturligvis var det et væsen, som hun fandt ekstremt fascinerende, for det var første gang, at hun faktisk stod ansigt til ansigt med sådan en. Uden tvivl var det noget som vækkede hendes nysgerrighed. "Desuden er der ikke mange af den slags tilbage.. Jeg troede de var uddøde," kommenterede hun endeligt. Det gjorde hende virkelig nysgerrig.

[Deleted]

Jerry knyttede sine næver hårdt sammen, den kvinde som stod over for ham var virkelig ikke det han havde brug for lige nu, han prøvede virkelig at være rolig og ikke bare fare i flæsket på hende, men hun gjorde det virkelig ikke nemt for ham, hans enehånd gled ind i hans jakke men nej det gik ikke, han trak roligt hånden ud af jakken igen, han kunde ikke kaste sig ud i en kamp med hende, han viste ikke noget om hvad hun var i stand til jo.
Jerry så på hende med et roligt blik lige nu gjorde hun jo det som han plejede at gøre med folk hun lejede hans lej, en til chance kunde hun få også kunde han heler ikke holde til mere, også ville det ende med ham og Harley ville finde et andet sted at overnatte, han kunde ikke overskue sådan et selskab lige nu. "Vil du noget bestemt eller har du bare tænkt dig at stå der, og gøre dig uvenner med mig og min drage hele natten." Jerry vente roligt ryggen til hende og begynde at kontrollere det hele var som det skulle være på Harley, så de var klar til at flyve i tilfælde af hun kun var der for at lave ballede, "vi holder os meget for os selv da enden folk vil dræbe os, ellers er folk for det meste som dig. Ubehøvlet, Uopdragen og bare ude på at stille os i dårlig lys, som om drager er morder uden følelser." lige meget hvad hun gjorde lige nu ville det ikke kunde få Jerry til at miste fatningen, han var indstillet på de bare skulle væk inden det her ville gå galt, og vis kvinden ikke havde interessere i at være venlig eller i det mindste bare stoppe med at tale til dem meget som var de affald for hende, så havde han ikke noget problem med bare at efter lade hende her.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

At denne mand, var en mand med temperament, var slet ikke noget, der gjorde Malisha det mindste. Altid havde hun haft for vane, at fremstå ekstremt provokerende, og dette, var bestemt heller ikke noget undtag af den regel. Hun trak morende på smilebåndet. "Er jeg da virkelig så slem?" spurgte hun med en direkte stemme.
At denne mand måtte stille sig med ryggen til hende, tog hun ikke så tungt. Under normale omstændigheder, ville hun have reageret langt mere voldsomt og brutalt, om nogen gjorde det, men at kaste sig ud med en drage, var slet ikke noget, som skulle komme på tale. Hun havde ikke tænkt sig, at ende op som den drages natmad, hvis hun ellers kunne blive fri.
Et stille skridt vovede hun alligevel at tage tættere på. Hun var provokerende, og det havde hun alle dage været. Hvorfor lave om på det, som man i forvejen vidste, rent faktisk virkede? Hun var desuden meget fascineret af den drage, som stod ved hans side. Særligt fordi, at det ikke just var det væsen, som man så mest. Hovedet lod hun søge på skrå igen. "Jeg er ikke ude på at sål ihjel, med mindre at du virkelig giver mig en grund. Desuden er jeg ikke ude på at ende som natmad," sagde hun kort for hovedet. Nu hvor hun endelig havde fået magien tilbage i sit liv, så var det ikke nu, at hun ønskede at miste det! "Jeg har aldrig påstået at det er et væsen uden følelser. Jeg ser jo tydeligt, at det forholder sig anderledes," fortalte hun sandfærdigt. Firbenet reagerede jo på hvad hun sagde. Så noget måtte da fungere i hovedet på den.

[Deleted]

Jerry havde klar gjort alt på Harley, så de var klar til at flyve når som helst vis hun blev ved med at provokerer dem, eller vis hun begynde at gøre tegn på at hun ville angribe dem, da han vente sig om og så på hende igen, han kunde godt se hun var kommet en smule tætter på dem, "under normale om anstændighed havde jeg fået Harley til at flå hoved af dig, eller selv hivet dig fra hinanden." Hans stemme var rolig og ikke truende, selv om det nok lød lidt som en trussel, selv om det blot var et faktum om at han havde været sød ved hende. "vis du ikke er ude på at ende som hendes natmad, så bør du tale med lidt mere respekt til hende, det er det eneste jeg har sagt til dig så tænk lidt over det inden du kaster mere mudder ud af din mund, da hun ikke lige frem er glad for dig som det stå lige nu, og en sur drage er en farlig drage, men hvad er dit navn enlig om man må spørger." Jerry stod og så roligt på hende om hun ville komme tætter på dem, eller om hun holde sig ude for Harleys række vide, han stod og lage roligt en hånd på Harley, for at få hende til at slappe lidt af da hun stadig ikke var tilfreds, med at de stadig var der og talte med den fremmede kvinde som stod over for dem.