På den igen......

[Deleted]

Marcellus havde planer. Eftersom han trak vejret og gik i sollys, så havde folk svært ved at finde ud af at han havde en Vampyr del. Dette var en kæmpe fordel for ham. Det gjorde at han kunne komme ind de fleste steder og handle. Han havde brug for alle de klienter han kunne skaffe. Han vidste at de elvere der vidste hvad der rørte sig rundt om i verden ville kende til ham. Han var efterhånden blevet en del kendt. Eftersøgt af dronnings rådgiver i et land og eftersøgt af sin noble Vampyr fader. Dette gjorde at de gode racer ofte troede at han var på deres side. Sandheden var at han ikke var på hverken de gode eller de ondes side. Han var en handelsmand og det regnede han med at forblive. Dog var de forskellige lande begyndt at rykke i ham, se om de kunne vende ham over til deres side. Marcellus var bestemt ikke uden kræfter og slet ikke uden hjerne. Han havde egenskaber mange søgte. Marcellus nikkede og smilede charmerende '' Ja.. De er min nøgle ind i elver byen.. Nogle af dem vil have hørt om mig.. Enter at jeg er eftersøgt af Vampyrerne.. Eller at jeg er en.. Unik handelsmand.. Dette vil give mulighed for mig at drive handel der.. Derudover vil ingen komme til skade eftersom de tilbyder dem mit blod og siger god for mig.. De har mit ord på ingen vil komme til skade når jeg besøger byen ''. Marcellus bukkede svagt. Han talte sandheden, det var bestemt ikke godt for forretning hvis han bare sådan uden videre skabte ballade i den by han var i. Det ville intet godt gøre for hans ryg. Marcellus kørte en hånd gennem hans hår smilede charmerede igen. Han sagde roligt og drilsk '' Bare rolig.. Deres blod vil holde mig i ro ''.

[Deleted]

Disse ord fik hende til at rynke på næsen, det var hun ikke sikker på var en særlig god ide, hun knugede sine hænder og så ganske tænkende ud, det her passede hende på ingen måde, men havde hun overhovedet et valg? Hendes blik gled lidt undersøgende på ham, som vurderede hun en slagsvare. Det her var ikke godt, slet slet ikke godt, ikke engang Jack måtte være i byen og han var for pokker gudsøn af kongen, men ikke elver og derved ikke velkommen. Serenity rettede sig lidt op og rystede på hovedet. "Det går ikke, kongen ville aldrig tillade det. Måske udenfor skoven, men ikke i skoven. Jeg ved hvad jeg snakker om. Selv hvis jeg skulle sige god for Dem, så er der ingen chance for at det ville blive accepteret. Handel med elverne foregår ikke i byen, men udenfor, i forhold til beskyttelse af det elviske folk og freden i skoven." Sagde hun så med et alvorligt tonelege og blikket fulgte med, hun var klar over hvem hun snakkede til og hvad hun egentlig sagde nej til, men det var jo sandt fra hendes side af, det var udelukket at hun ville bringe et væsen som ham til deres by. De smil som befandt sig på hans læber påvirkede hende stadig, hun blev urolig i kroppen af det, faktisk lidt utryg, som kunne hun ikke stole på sig selv. Det var ikke specielt rart. Hun lod hånden glide om til sin hals igen, hendes blod, det var noget hun lige skulle vende sig til, men hun holdte fast i at hun ville lade ham drikke af hende for at redde andre for at skulle blive bidt i, overfaldet som hun selv var blevet. "Jeg frygter mere for at De kommer til skade, end at mit folk gør, da De ville være pænt underbemandet." Tilføjede hun så med et svagt smil, for hun havde jo ret, de ville være pænt mange mod ham, og skønt hans styrke og fart, ville elverne ikke tøve med at sætte ham på plads eller forsvare det som var deres. Samtidig med at tiltroen ikke ville være der skønt Serenity kunne sige nok så meget om hvor god og hellig han var.

[Deleted]

Marcellus kendte ikke rigtigt til elvernes regler og deres love. Han var ikke som de fleste andre af mørkets væsner. Han mente ikke at han var almægtig og kunne klare alt og alle. Han nikkede forstående og sagde roligt '' Men så er det jo sådan det må være.. Vi handler udenfor.. Men så må de jo komme og give mig alt det jeg har brug for.. For jeg har bestemt ikke tænkt mig at sove på skovbunden.. De handler jeg foretager mig har det med at tage dages forhandling.. Hver gang jeg skal udfører en handel så vil de akompanere mig indtil handlen er fuldført.. Dette er mit krav ''. Marcellus kunne ikke gå glip af chancen for at handle med elverne. De magiske genstande de hold var bestemt i hans interesse. Han viste også at deres isolerede måde at være på gjorde handel svære for dem. Han havde bestemt et par genstande de sikkert ville være meget interesseret i. Som han stod nu, mindede han bestemt ikke om en farlig og mægtig vampyr. Han virkede mere menneskelig og nede på jorden. Det var han bestemt også. Det eneste tidspunkt hvor Macellus overhovedet viste følelser var når sulten blev for stor og han måtte have blod. Ellers holdt han alt i sig selv, holdt hvem og hvad han var for sig selv. Han var altid på flugt. Han måtte ikke skille sig ud fra andre. Han smilede en smule og sagde så '' Nu hvor det er sat på plads.. Så syntes jeg vi skal tage afsted mod deres hjem.. På vejen kan de stille mig alle de spørgsmål de vil og jeg vil lære dem hvordan de forsvare dem selv imod vampyrer.. Det vil blive en lærerig tur for os begge, han jeg forsikre dem om''.

[Deleted]

Det kom bag på hende, men var også en lettelse, han tog det pænt og forstod, hvilket fik hende til at smile optimistisk. Det var dog ikke helt fair krav han kom med, han kunne vel for pokker da leje sig ind på et kroværelse i en af Procias mange byer, hun gav en tænkende lyd fra sig. Hun så på ham med et roligt blik. "Ville et kroværelse være helt udelukket? Jeg vil naturligvis akkompagnere Dem, så jeg sikre mig at Deres sult udelukket går ud over mig under Deres ophold. Og så jeg også kan få en masse ud af tiden De ikke forhandler." Hun var godt klar over at der naturligvis kunne blive slået lejr, men var det virkelig det han ville, frem for en seng? Ja nu vidste hun jo ikke hvad hans planer egentlig var, men det ville han vel med tiden indvie hende ordentlig i. Desuden kunne hun jo finde ud af hvordan han bedst muligt kunne få handles kontakter iblandt elverne. De fleste som handlede gik på markedet, på den måde kunne de handle med folk udenfra elverkulturen. Det havde hun jo selv gjort, hun havde stået og solgt klæder, samt fået bestillinger dertil. Serenity så rundt, hun havde jo en masse på sit kroværelse hun skulle have styr på først, samt pakke vognen og så tage hjem. Det ville blive en lang tur med hestevogn, men det var vel okay, med stop hen af vejen i de forskellige byer så hestene kunne hvile. "Jeg skal have pakket sammen først, det var nu meningen jeg skulle have været videre, men hvis De insistere må jeg jo vente." Sagde hun så, hun kunne ikke bare efterlade sin egen forretning fordi han ønskede det.

[Deleted]

Marcellus vidste at hvis dette skulle fungere, så skulle respekten gå begge veje. Han var ikke som de fleste andre onde og magtfulde væsner. Han så fordelen i at forretning gik begge veje, ellers ville den forretning snart ende. Marcellus rystede på hovedet '' Jeg har det bedst i naturen ''. Dette var en løgn, men han var en eftersøgt mand, selv om han ikke var eftersøgt i dette land. Så var der dusør jægere over det hele og hans faders mænd jagtede ham nådesløst. Han smilede svagt og gav et nik '' Sig hvor lang tid de skal bruge til at afslutte deres forretning.. Og hvis jeg kan hjælpe dem på nogen måde.. Så sig endelig til ''. Han ville vise hende at hun ikke var hans fange, han ville vise hende at den del af ham hun havde set før var en del der ikke tit kom frem. Marcellus kørte en hånd gennem hans hår og et drilsk skævt smil kom frem på hans læber. Hans øjne blev røde og begyndte at lyse og hans hugtænder kom frem. Han sagde med en forførende stemme '' Men først.. Vil jeg teste deres viljestyrke ''. Han aktiverede hans øjnes evne. Hvis hun var tiltrukket af ham ville hun finde ham uimodståelig, medmindre hun havde en ekstrem stærk viljestyrke til at modstå den i noget tid. Dette gjorde han for at finde ud af hvor stærk hun var mentalt, og for at se om han i fremtiden ville kunne bruge flirt til at lokke hende. For hvis hun var immune overfor hans evne, så fandt hun ham ikke tiltrækkende og så ville han ikke spilde sin tid med at lokke hende på den måde. Han tænkte hvert træk igennem. Hun kunne blive en meget stor brik i hans fremtidige planer, men kun hvis tingene viste sig at være som han håbede de var. Han vidste at hun ville spørge hvorfor han gjorde det. Det ville være nemt at skjule, han skulle jo træne hende imod vampyrer.

[Deleted]

Der gled et smil over hendes læber, ville han være så medgørlig når han fandt ud af hvor lang tid der var til hendes forretning egentlig var parat til at vende hjem igen. "Jeg er først begyndt, det kan vente. Rejsen foran mig ville være lang, ikke noget jeg tænker der ville være tålmodighed til." Kom det roligt fra hende. "Det gør intet, mit liv blev trods alt skånet denne nat. Jeg har en del at tænke over før jeg rejse videre, længere væk." Det var hende vigtigt at overleve, og nu var hun endnu engang blevet overfaldet, været tæt på at miste sit liv. Det kunne ikke være rigtigt at hun var så svag, hun hadet den her følelse, det passede ikke hendes personlighed at være svag ud af til. Først stod hun og så lidt rundt, tænkte over hans holdning med naturen, der kunne hun jo kun være enig, den var skøn og meget mere beroligende end nogen kro ville være. Men sandsynligheden for at blive røvet, steder som disse, var til gengæld også rimelig store. Serenity lod blikket glide mod ham igen, hun gjorde store øjne til hans mindre forvandling i ansigtet, et sted tabte hun helt mælet, hvad pokker havde det skøre væsen nu gang i?! Hun stirrede på ham, draget, hun kunne ikke helt se væk. Der gled fornemmelser hun ikke helt brød sig om ind over hende, hun vendte rundt og kiggede stift ud mod mørket med hænderne knuget godt sammen. "Og hvordan vil den test så foregå?" Spurgte hun med småsammenbidte tænder, hun koncentrerede sig om at se væk fra ham, dog måtte blikket glide nysgerrigt hen over hendes skulder og af en mærkelig grund, begyndte hun at smile. Det forvirrede hende og hun kæmpede en indre kamp for ikke at stirre, hvorfor pokker havde hun den nysgerrighed, eller, var det det som var i gære? Ærligt vidste hun det ikke, alt hun vidste var at noget føltes ikke korrekt og det påvirkede hende i den grad!

[Deleted]

Han undlod at svare på hendes spørgsmål. Han blev stående, han kunne se hvordan hans evne havde en effekt på hende. Det betød at hun fandt ham tiltrækkende på et plan eller et andet. Dette var godt for hans plan, men hvad vigtigere var, så så hun faktisk ud til at modstå ham. Det betød at hun havde en stærk vilje. Nu var der kun tilbage at se hvor lang tid hun kunne modstå ham. Han forsøgte at få øjenkontakt med hende. Han sagde med hans rug blide stemme der bar en kraftig forførende undertone '' Du ved godt at en sådan aftale bliver forsejlet med et kys. Et kys af dine bløde, lokkende og uimodståelige læber.. Du må indrømme.. At du har tænkt på det lige så meget som jeg har, en enkelt flygtig berøring af vores læber ''. Marcellus koncentrerede sig om sin evne. Han måtte lære hendes grænse at kende, hvis han skulle træne hende i at modstå vampyer, måtte han vide nøjagtig hvornår hendes vilje knækkede. Mest af alt så han vidste hvad stadie hendes træning i at modstå det skulle starte. Men mest af alt fordi han så vidste nøjagtig hvad han skulle gøre for selv at knække hende hvis han engang fik brug for det. Det havde bestemt sine fordele at træne en til at bekæmpe vampyrer, nemlig at han vidste nøjagtigt hvad hendes egenskaber og viden indenfor punktet var. Han havde tænkt sig at træne hende godt, han kunne jo få brug for hendes hjælp hvis hans faders agenter var efter ham. Marcellus slikkede sig forførende om munden og rakte sin hånd frem imod hende.

[Deleted]

Hendes blik gled kort op mod hans, til hendes store ærgrelse, for hun kunne ikke kigge væk igen, hun var som fængslet. Tænderne greb blidt fat i hendes underlæbe, hun hadet virkelig dette her og forstod slet ikke hvorfor hendes hjerte nu begyndte at pumpe så hårdt inde i brystet på hende. Ordene fik hende til at rødme kraftigt, sådanne tanker havde hun da slet ikke haft, havde hun? Måden hver ord blev sagt, som gled de igennem hele hendes krop og efterlod hende med en sitren, fik hende til bide lidt kraftigere i læben. *Hvorfor overvejer jeg rent faktisk at kysse ham?! Tag dig sammen Serenity!* Skændte hun på sig selv i sine tanker, hun bed til og kneb så øjnene sammen, fik brudt deres øjenkontakt og vendte hovedet væk fra ham, næsten helt stakåndet. "Et kys?" Spurgte hun blot, med så meget selvkontrol hun nu kunne, selvom man tydeligt kunne se og høre hun kæmpede en kamp. Serenity vendte helt rundt mod ham, gik et par skridt, ganske vovende af hende, imod ham. "Så skylder jeg mange kys til mange andre efterhånden." Kom det blidt fra hende med et skævt drillende smil på hendes læber, hun tog dog hans hånd, hvorfor pokker tog hun hans hånd?! Serenity kunne ikke lade være, hendes ord modsagde alt, hendes sind skreg efter hende som en sindssyg, mens kroppen, lod sig forføre og tog imod hans hånd.

[Deleted]

Da hun tog hans hånd træk han hende ind til sig i et hurtigt og fast ryk og pressede hendes krop imod hans. Han lænede sig langsomt og sensuelt hen imod hendes læber. Han holdt hende med et fast og mandig greb. blot få centimeter før deres læber rørte hinanden blev hans øjne normale og hans hugtænger forsvandt, han lænede sig væk igen og slap hende, et sekund før deres læber ville have rørt hinanden, ikke mere. Han smilede skævt og nikkede over imod hende '' Ser du.. En vampyr har også andre evner end fysiske evner.. De har evnen til at lokke dig, trække ind i dit hoved og få dig til at føle ting du ikke gør.. Jeg er en varyl.. Så min evne er ikke helt så stærk.. Med det mener jeg.. Jeg har fundet ud af.. Jeg kan kun hypnotisere folk der allerede finder mig bare lidt tiltrækkende.. Det er et våben en vampyr ikke tøver med at bruge.. Du har bestemt en stærk vilje.. Du kunne modstå mig længe.. Men med træning ville du måske blive i stand til at modstå mig helt.. Hvis du kan modstå mig.. Kan du modstå en fuldblods.. Denne øvelse vil vi udøve tit.. Metal træning er vigtig imod en vampyr.. Ser du.. Hvis du skal besejre en modstander, er det vigtigt du har et godt fysisk.. Men bestemt også et godt mentalt forsvar ''. Marcellus blinkede flirtende til hende og gjorde tegn til at hun skulle følge efter ham '' Men vi træner på vejen.. Lad os komme af sted.. Vi har en lang rejse foran os.. Hvis dine planer kunne vente.. Men du har potentiale.. Du skal nok blive til en god vampyrjæger.. Men med mig som mentor.. Bliver du den bedste vampyr jæger ''. Marcellus grinede charmerende. Han havde bestemt planer med hende, men det behøvede hun jo ikke at vide. Han ville gøre sig venner med hende, få rollen som hendes mentor og i sidste endte bruge hende som et våben. et våben han jo så ville have skabt

[Deleted]

Der kom et tydeligt gisp fra hende, hun i rent instinkt forsøgte faktisk at komme væk fra ham, som havde rykket gjort hun blev lidt til sig selv igen. Serenity stirrede skræmt mod ham, nej, nej, nej! Og så stoppede han, hun åndede lettet op og tog med det samme et par skridt bag ud, da hun havde muligheden for det. Hun rystede på hovedet og prøvede at slå billedet af dem kysse, nøj hvor det passede hende dårligt det her! Da han begyndte at tale, så hun mod ham, hun lyttede og blev både lettet, men også overrasket og dertil skræmt. Selv synes hun langt fra hun havde kæmpet hårdt nok og det var forfærdeligt at have det sådan. At hun måtte synes han var tiltrækkende fik hende til at rødme og kigge væk. Jovist var han da en flot mand, der var noget over ham, men alligevel! At de skulle øve tit fik hende til at se opgivende mod himlen, det var da vildt pinligt og akavet! Serenity lod fingrene glide op foran sit ansigt, inden hun satte sig på hug, stadig lyttende til et hvert ord. Mentalt forsvar, hun rejste sig igen, lod ansigtet titte frem igen og kiggede mod ham, lige nok til at så blinket som fik hende til at rødme kraftigt igen. Som han havde givet tegn til, fulgte hun ham, der skulle pakkes vognen og derefter kunne de tage afsted. "Jeg ved ikke helt hvor tryg jeg er ved at træne min mentalitet når det får mig til at hungre efter ting som ikke er sande." Mumlede hun lidt utilfreds, hun havde dog ryggen rank og gik med rolige lange skridt med ham. Det her ville virkelig blive noget af en test og med fremtiden, vidste hun slet ikke om det her blev en mulighed at forsætte. Dog stoppede hun brat op efter at have tænkt lidt. "Vent lige lidt, sagde du vampyrjæger? Jeg har bestemt ikke tænkt mig at opsøge nogen af dem frivilligt, det er til forsvar, intet andet." Lød det skarpt fra hende, hendes blik var viljefast og stædigt. Ikke tale om hun skulle være jæger af noget som helst! Han måtte være bindegal!

[Deleted]

Marcellus grinede sagte over hendes ord. Hendes sidste ord fik ham til at nikke '' Du har ret.. Men du har da vel tænkt dig at hjælpe din mentor når han forsvare sig.. Har du ikke?... Det er jo selvforsvar ''. Marcellus søgte ind til det ærefulde i hende. Han vidste at hun var et godt væsen, det havde han bestemt tænkt sig at udnytte til det fulde. Han gik hen ved siden af hende og smilede skævt til hende og sagde drilsk '' Vi bliver nød til at træne dine mentale evner.. Du har vel ikke lyst til at hungre efter mig hver gang jeg kigger på dig har du?.. Eller er det derfor du ikke vil træne tit.. Er du bange for du ikke hungre efter mig mere hvis jeg træner dig til at modstå mig? ''. Marcellus grinede svagt og klappede hende blidt på ryggen. Marcellus var langsomt ved at forsøge at sno hende om hans finger, at bruge hendes godhed imod hende. Han skulle nok få hans vilje, på den ene måde eller den anden. På denne måde var Marcel meget arrogant. Han var helt overbevist om at han kunne manipulere hende nok til at få hende til at udføre de opgaver han skulle bruge hende til. Med tiden skulle han tage kampen op imod hans fader, dette betød at han havde brug for krigere. Krigere hans fader ikke forventede. Elvere, engle og andre godt folk. Han havde brug for kontakter og allierede han kunne trække på når kampen endelig kom. Ud over det, havde han skjult hans sande motiv ved at lade hende tro han trænede hende i bytte for handels muligheder. Han tænkte frem, tænkte langt frem og det gjorde ham til en snu slange. Han lokkede og snød folk til at udføre hans ordre og hans ofre ville tro det var deres valg. Det var det også, men et valg han fra start havde manipuleret.

[Deleted]

Hendes mentor, så han sig selv som dette? Hun blev helt paf og vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på dette, hun så lidt rundt for at finde en redning, hun havde en slem fornemmelse når det kom til dette her og det gjorde hende bestemt forvirret. "Jeg...... Det.... Ehmm." Hun stod lidt lost og forstod ikke lige hvad det var hun havde sagt ja til, hun rettede lidt på sit hår og prøvede at få lidt ro på sig selv. Hans ord om at hungre efter ham fik hende til at stampe i jorden, det skete hurtigt at hun reagerede og så fornærmet mod ham. "Må jeg være fri! Det er din evne, det har intet med mine følelser af gøre." Pointerede hun skarpt, inden hun valgte at gå i lidt nærmere skridt mod byen for at få orden på hendes ting. Den mand var godt nok noget så fræk at tale sådan til hende! Hun prøvede at finde hoved og hale i deres aftale, men hun kunne slet ikke finde ud af hvad hun havde rodet sig ud i. Efter noget tid var de fremme. Serenity var hurtig til at betale folk for at gøre en vogn klar, spændt hendes hest for og begynde at slæbe de ting hun havde på sit værelse. En kusk hun havde betalt var også klar til at føre hende hjem i den overdækkede vogn nu fyldt med hendes ting og sager, stof i alverdens materialer og farver, små nipsting osv. Endelig var de klar til at tage afsted.

[Deleted]

Marcel smilede skævt over hendes udbrud. Han kunne have kørt den videre, dog gjorde han det ikke. Han vidste ikke hvorfor han var sådan her over for hende. Normalt var han ikke til jokes på den måde. Normalt var han meget mere rolig og nede på jorden. Hun bragte bare energi frem i ham. Han stoppede et sekund *hendes blod!.. Det er hendes blod der har denne effekt på mig! *. Han havde hørt om at visse racers blod kunne have effekter på vampyrer, han var kun halv vampyr og alligevel. Han gik hurtigt videre. Han ventede på at vognen var klar. han satte sig ind i den med et smil. Han sagde drilsk '' Så, nu har du mig alene i et lille rum.. Få nu ingen vilde tanker ''. han grinede lidt. Nu var han sikker, elver blod i store mængder fik ham altså til at blive drilsk og fuld af energi. Det var bestemt noget nyt for ham. Han rømmede sig lidt og tog sig til sin nakke '' Erm.. undskyld.. jeg ved ikke hvad der går af mig ''. Marcel fandt sin fatning. Han kiggede på sine hænder. Var han virkelig kommet så meget i kontakt med det i ham der var vampyr?. Var han virkelig blevet så stærk. Han vidste at jo stærkere han blev jo flere træk fra vampyrerne ville han få, så vel som warlock når han blev stærkere i magi. han havde altid været ufattelig stærk i magi, men var hans vampyr evner virkelig også ved at være oppe på så højt et plan. Han lænede sig tilbage i sædet og sagde roligt '' Vi kan lige så godt finde noget at snakke om, hvis vi har en lang rejse forude''.

[Deleted]

Fint siddende som den rigmandsdatter hun nu var, sad hun lidt i sine egne tanker lige indtil hans kommentar kom fra ham, hun skulle lige til at daske ham en og blev helt målløs over sig selv. "Uh du er styg!" Hvislede hun ud mellem sammenbidte tænder, han var godt nok en drillepind, sådan havde hun slet ikke opfattet ham først, men det havde dukket op efter lidt tid. Han opførte sig næsten som var de gamle venner, og det forvirrede hende, fornærmede hende faktisk en smule da hun ikke var van til at blive drillet sådan og alligevel måtte hun trække kort på smilebåndet da det var en smule charmerende. En smule! Hestevognen satte i gang med et ryk og hun mistede nær balance, men genvandt den ved at støtte sig kort til hans lår med en fast hånd, hun rettede sig hurtigt op og lod som ingenting, selvom hun var knaldrød i hovedet. "Der er meget at snakke om, fortæl mig om hvad du vil træne mig i og hvordan, og hvor længe. Hvilke ting først? Alle i små bider, eller fulde emner hver gang. Lad mig høre dine store planer for min træning." Kom det fra hende, hun kunne ikke dy sig og måtte sige de sidste ord i en drillende tone. Hun kunne skam også drille ham lidt hvis det endelig skulle være! Serenity kunne mærke at det rent faktisk gjorde noget godt for hende, som, knyttede hun sig lidt til ham på den måde? Var det det som der var gang i? Knyttede de en form for venskab? Hun tog sig selv i tanken og blev næsten helst skræmt, nej hun hjalp ham jo bare med at finde det gode i sig, og ikke lade hans tørst gå ud over andre. Med den tanke gled fingre op langs hendes hals. Gad vide hvornår han ville få brug for mere blod?

[Deleted]

Marcel kunne ikke lade være med at trække på smile båndet. Hun havde humor. Han lænede sig lidt frem og lod hans blik glide fra hendes fødder langsomt op til hendes øjne. Han sagde roligt og fattet '' Først den fysiske del. Styrke, hurtighed ''. Marcel blinkede frækt og sagde drilsk '' Udholdenhed ''. Han grinede lidt og fortsatte '' refleksser, sværd kamp, bueskydning, nærkamp, høre og syns sanser. Mental træning. Viden, fordele og ulemper og egenskaber, forsvar mod psykiske angreb, taktik, udnyttelse af dit blod.. Det er i bund og grund de basis ting jeg vil træne dig i.. Men det bliver bestemt ikke så nemt som det lyder.. Hvor lang tid det tager ''. Marcel smilede skævt igen '' Det kommer jo an på hvor hurtig du mestre de ting jeg lærer dig.. Jeg vil skyde på et par måneder.. Så har du basis tingene nede.. Hvis du ønsker mere, kan vi fortsætte. Men det tager vi til den tid.. Har du andre spørgsmål? ''. Marcel lænede sig tilbage igen og satte sine arme over kors. Alt det han havde sagt, var et klart tegn på at han bestemt ikke var den klassiske kriger. Han var en taktikker, en der overvejede alt, alle sine modstanderes svagheder og styrke, en der ikke sprang i kamp uden at være forberedt på alt. Mange ville sige det var perfekt som en læremester, men Marcel havde en ting man ikke kunne lære fra sig. Han kunne altid holde sit hoved koldt og tænke klart, det var hemmeligheden bag hans kampstil, bag hans teknik. Marcel kiggede på hende og smilede '' Vi starter i morgen.. I aften skal vi slappe af.. Du har været igennem meget ''.