Don't Try Me!

[Deleted]

@fabian

***************************

Det var ikke tålmodighed der prægede en kvinde som Leora. Lige nu stod hun med armene over kors i den største af de underjordiske huler, som hun kiggede i mod en af de mange tjenere hun havde omkring sig: Hvorfor fanden er de så lang tid om det! Er de taget ud for at hive ham op af vandet eller hvad!" sagde hun i en snærrende tone, hun var ikke en kvinde der kunne lide at vente og det gik oftest udover dem omkring hende når hun ikke fik havd hun ville have. Hun var dog også en ganske fattet kvinde, det var meget sjældent at hun lod sit temprement løbe af med hende, og under normalt omstændigheder havde hun altid en ganske rolig attitude. Men dette her var vigtigt, og det var kun derfor at hun var mere urolig end under normale omstændigheder.

Tungt satte hun gik ned på en af de mange træstammer der var formet som stole, og kiggede så stadig i mod hulens indgang. Der var fakler som oplyste den lange gang hen til rummet hvor hun sad, og generelt så var stedet ganske stilfuldt, taget i betragtning af hvor det lå. Men hun elskede området, og det var fint at kunne gemme sig dernede når fuldmånen kom. Hun havde intet i mod at hendes varulve løb rundt som de ville under fuldmåne, men der skulle være mulighed for at pleje dem når de kom tilbage. Intet bedre end at rydde en mindre landsby eller to under fuldmåne, og slet ikke hvis det var noget så simpelt som mennesker der hørte til i området.

[Deleted]

Hvad skulle det her ikke forestille sig? En kidnapning? Zacharias var præget af en uro, og særligt efter at han selv nærmest var blevet revet væk fra Bordellet, som for ham havde været trygt og sikkert, for til forskel fra visse andre, så kunne han lide at være der. Det var måske ikke det mest ærefyldte arbejde at udføre, men nogen skulle jo gøre det, og det var jo så her, at han gjorde det samme. "Slip mig!" endte han med en fast tone. Hvis hans søster fik høre om det her, ville hun da gå direkte amok!

Selv havde Zacharias ikke nogen anelse om hvor pokker han blev ført hen, men han kunne virkelig ikke lide det! Han så sig om.. Underjordiske huler? Det fik det til at løbe koldt ned af hans ryg.. Hvor pokker var han henne? Han så sig om og så mod dem som holdt fast i ham. Han blev tvunget frem for en lille mængde af mennesker. At det så derimod var en gruppe varulve, havde han ikke nogen anelse om. Der rygtes jo heller ikke just om mange af dem. Tvært imod gik rygterne på, at det var en race, som var ved at uddø. Med et kraftigt spark bag hans knæ, knækkede hans ben sammen. Hans hænder blev holdt bag på ryggen i så stramt et greb, at det var umuligt for ham at udføre noget som mindede om magi. "Vi har fundet ham," annoncerede den ene med en stolt stemme. Zacharias selv forblev denne gang bare fuldstændig tavs. Han kunne slet ikke finde ud af hvad pokker der foregik! "Slip mig... Jeg har intet gjort Jer!" endte han, som han igen gjorde tegn til at rejse sig. Dette gik dog på ingen måder som han ville det.. og det var ham virkelig en frustrerende tanke.

[Deleted]

Leora havde godt hørt at denne unge mand skulle være prostitueret, hvilket både kunne være en fordel og en ulempe. Nok mest en ulempe, hvor mange tøser rendte lige rundt med hans unge i maven? Og desuden, hvis han virkeligt var så magtfuld og med fint blod i årene, hvad fanden lavede han så sådan et sted? Hun ville jo nok ikke få svar lige med det samme, men hun ville gerne vide det, hun ville vide mere om ham, og hun ville tjekke om hun kunne bruge ham, på den ene eller den anden måde. Det kunne aldrig være dumt at have dronnings søn inde, folk med fint blod, dem kunne man vel altid udnytte eller handle med, hvis det skulle blive nødvendigt.

Leora kiggede op som en af hendes mænd endeligt kom ind af døren med den unge herre, ja hendes race var bestemt ved at uddø, og det ville hun gøre noget ved. Hun skulle sikre sig at arven fortsatte og med stærkere og bedre blod end tidligere, han håbede derfor at denne mand kunne være en af nøglerne, måske han ikke var fin nok til at videregive hendes slægt, men hun havde andre varulve kvinder der stod klar til at producerer flere og bedre til racen: "Det var i fandeme længe om" sagde hun i en direkte stemme, og vendte så blikket i mod den unge mand der var knækket sammen på gulvet, og med rolige skridt trådte hun hen i mod ham: "Sikke dog en højrystet klagen... Bare roligt, vi gør dig ikke ondt" sagde hun og kiggede ned i mod ham, som han sad på knæ foran hende: "Rejs dig..." bad hun med en bestemt og kontrolleret stemme.

[Deleted]

Zacharias dirrede. Han havde ikke oplevet det vilde siden sin fars død.. En afsked, som han end ikke havde fået lov til at få med ham, og han var en mand med meget indebrændt vrede. Igennem arbejdet på Bordellet, hvor han faktisk var glad for hvad han lavede.. for det fik ham til at tænke på andre ting end hvad der egentlig plagede ham igennem en dag, og det var noget som rent faktisk betød utrolig meget for ham, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. "I kommer til at fortryde det her..!" endte han med en fast tone, som han kort vendte sig mod dem i stedet for. Han havde det bestemt ikke særlig godt ved det her, men hvad pokker skulle han da kunne gøre ved det? Han vidste ikke, og forstod så sandelig heller ikke hvorfor at dette var noget som skete, og det gjorde ham da direkte arrig.

Kvinden fik han dog hurtigt øje på.. Det måtte være deres leder.. og han tog det bestemt heller ikke som nogen god ting, at hun direkte virkede til at hun havde ventet ham. Han havde ganske vidst sin mentale dæmon, men så stærk var den ikke. Han havde vel forsømt arbejdet med håndteringen af de dæmoniske kræfter igennem lidt for mange år nu? Han trak vejret dybt, inden han blev revet op på benene. Stadig holdt i et godt greb, så han nemlig ikke kunne slå fa sig igen. "Hvad vil I mig?" spurgte han fast. Frygten for situationen, gjorde han da alt hvad han kunne, for ikke at vise åbent og tydeligt, for det var slet ikke noget, som han havde tænkt sig, at de skulle få lov til at bruge imod ham. Den tanke kunne han da slet ikke have! I forhold til ham, så var de stærke.. Og den tanke kunne han bestemt ikke lide!

[Deleted]

Leora kiggede på den unge mand med et lettere arrogant smil, åh hun nød at se frygten i hans øjne, hun kunne næsten høre hans blod pumpe og det var forfærdeligt skønt. Hun kiggede ned i mod ham, og lod en hånd sno sig omkring en lok af det sorte hår, som hendes grønne øjne hvilede på ham, helt grim var han da ikke, men uden tvivl under hendes standarder, han så ikke rigtigt maskulin ud, men måske han kunne mere end han lige så ud til, hun skulle have tjekket hans kræfter ud, se om han overhovedet duede til noget, men det behøvede ikke være lige nu: "Fortryde det? Det tror jeg ikke du skal regne med, du komme til at elske os, sweetheart" sagde han med et lille skævt grin.

"Åh vi vil mange ting, men sødt af dig at være så nysgerrig" sagde hun i et lille grin og kiggede på ham som om han bare var en lort, hun havde mellem to negle og hun var sikker på at hun nok skulle få det ganske sjovt med ham: "Bare slip ham..." sagde hun i et roligt smil, hun var ikke bange for ham, og hvis han prøvede at slå ud efter hende, så ville det jo bare vise hende om han rent faktisk havde nogen kræfter i sig: "Vi gør dig intet ondt hvis du bare opfører dig pænt" sagde hun i et ganske arrogant smil, hun elskede at være led og hun elskede at lege med folk som om deres liv absolut intet betød, for det var sådan hun følte det når hun stod overfor en som ham.

[Deleted]

Hvad Zacharias i det hele taget lavede her, vidste han ikke, og det var nok også det, som rent faktisk forvirrede ham lidt. Hans hjerte hamrede mod hans bryst.. Han magtet det ikke.. Han var træt af, at det skulle have noget med ham at gøre! Bordellet havde været hans flugt fra det liv, for.. hvem ville da have noget med det at gøre? Han kneb øjnene let sammen. "Du skal slet ikke kalde mig den slags.." endte han med en kortfattet stemme, da det andet rent faktisk var noget som direkte irriterede ham. Han blev endnu holdt. Han kunne fint slå fra sig, om det var det, og det var vel også derfor?
Selvom denne kvinde beordrede dem om at slippe hende, var det tydeligt, ikke noget som de havde særlig meget lyst til. De gjorde det dog alligevel. Han trak armene stille til sig, for at ømme om albuer og håndled, som igennem denne tid, havde ligget nærmest i lås, uden at han kunne gøre noget som helst ved det. Han kneb øjnene let og fast sammen, som han også bed tænderne sammen til følge. Hvad ville de ham helt præcist? Han trådte et skridt bagud. For tæt på, ville han så sandelig heller ikke, om han rent faktisk kunne blive fri for det! "Jeg ved ikke hvem I er.. og jeg er fuldstændig ligeglad.. Men at.. gøre det her, kan I ikke tillade Jer.. Så lad mig gå og fin nogen andre at genere," endte han med en fast tone. Automatisk i rent forsvar, lavede han en magisk oplysende kugle i sin hånd.. Han var hurtig.. Han havde jo fået træning, og endda af den bedste, om han selv skulle sige det. Han smed den direkte efter kvinden, inden han direkte vendte om på hælen og løb.. Han ville væk derfra!

[Deleted]

Leora kunne ikke holde et kort grin tilbage, ved hans ord: "Her er det mig der bestemmer hvad jeg må kalde dig... Men det har du måske et problem med?" spurgte hun med den arrogante stemme, og et par af hendes mænd rykkede med det samme en smule tættere på ham, for at kunne gribe fat i ham hvis hun bad dem om det, eller hvis han endte med at gå i forsvar. Han var en fin mand, og hun var sikker på at han nok skulle blive et sjovt legetøj. Om hun ville slippe ham fri og hvornår hun evt ville gøre det, havde hun ikke lige planlagt. For nu var han jo meget sjov, og hun kunne jo håbe at nogen ville lede efter ham og derved lokke nye mennesker ned i mod dem. De ville ikke være den laveste race længere!

"OG du tror måske at du får lov til at bestemme? Desværre... Jeg skal nok fortælle dig alle mine gode planer med dig, men jeg er nødt til at se hvad du dur til først.." sagde hun blot, og kiggede ham direkte i øjnene, hun var ikke en kvinde der nogensinde bakkede ned, og hun var bestemt ikke bange af sig: "Fortæl mig om dine magier..." sagde hun, som mændende igen gik lidt tættere på ham, bare fordi at hun ikke regnede med at han uden videre ville tale, også måtte hun jo tvinge det ud af ham om ikke andet, hvilket heller ikke generede hende. Lidt god vold havde vel aldrig skadet nogen? Altså udover dem det gik udover naturligvis, men i hendes hoved var det alt sammen bare detaljer.

[Deleted]

Zacharias forstod slet ikke hvorfor han stod på stedet her, og det kunne han slet ikke have med at gøre. Hans krop dirrede voldsomt og med blikket intenst hvilende på hendes skikkelse foran ham. De andre sted omkring ham, som var han et dyr på udstilling, og den tanke i sig selv, kunne han slet ikke have med at gøre. "Jeg vil ikke have det," mumlede han blankt og med en tydeligt irritabel stemme, som han stirrede på hende. Han udviste ikke nogen frygt. Han vidste, at det nok før eller siden ville banke ham i hovedet, at være søn af de forældre han var, men da slet ikke sådan her.

Igen bakkede Zacharias et enkelt skridt baglæns, for ikke at ende med at stå alt for tæt på, da det heller ikke ligefrem var noget som han ville. Fortælle om hans magier? "Lad mig demonstrere," endte han med en tydeligt flabet stemme. Måske at det kunne sætte dem lidt på plads? Han satte et kraftigt lys op i sine hænder, som var mere end nok til at blænde selv en lysende engel! I håbet om at de var blændet nok, vendte han om på hælen og løb.. Han kunne da ikke komme hurtigt nok derfra!

[Deleted]

Hun rullede med øjnene af ham: "Du vil nok meget snart opdage at det her ikke handler om hvad du mener og kan lide" sagde hun bare i en fast tone, det var ikke noget hun havde tænkt sig at diskutere med ham, han var jo ikke kommet fordi han skulle være hendes gæst, og dog så kunne det jo være det ville ændre sig med tiden, hun havde da ikke noget i mod hvis han engang faktisk havde lyst til at blive ved hende frivilligt, det ville jo bare betyde at hendes plan lykkedes en smule mere. Som han sagde at han ville demonsterer, var to vagter allerede næsten henne ved ham for at gribe fat, da lyset blændede dem nok til at de måtte stoppe og holde sig for øjnene.

Leora måtte gøre det samme: "Stop ham! Idioter!" sagde hun i en høj stemme, hvilket resulterede i at en af de mere modne varulve kastede sig i mod lyset med lukkede øjne, efterfulgt af en anden ung mand der forsøgte det samme i håb om at gribe fat omring ham inden han nåede udgangen. Hun havde ikke forventet at hans lys magi ville være så kraftig, han var jo bare en ung, blanding, knægt som ikke var meget mere værd end det blod han nu engang havde i sine åre, og som netop var det blod hun havde tænkt sig at bruge, sikke som en skam han valgte at gøre det så svært for sig selv.

[Deleted]

Zacharias vidste, at han var nødt til at tænke hurtigt i denne situation, for ellers ville det gå galt. Han havde nu igennem rigtig mange år, formået at leve i fred og fordragelighed fra alt det, som også havde ramt hans søster. Det havde vel bare været en naiv tankegang, at tro, at han kunne slippe helt? Han bed tænderne kraftigt sammen. Bange var han ikke decideret, men det var om ikke andet, en temmelig.. brutal tanke.. han vidste jo ikke, hvad han kunne forvente af det her, og det var næsten det som var det værste af det hele. "Det vil tiden jo vise, ikke sandt?" endte han med en kortfattet tone.

Det kunne godt være, at Zacharias havde hans mors gode hjerte, og derfor gjorde han ikke anden skade, end kraftigt at blænde op, for at give sig selv de sekunder der skulle til, for at han kunne vende om og rende i den anden retning. Hans hjerte hamrede mod hans bryst.. Han ville ikke have at de skulle fange ham. Han hørte ordren lyde kraftigt bag ham.. Han ville ikke fanges! Han vile ikke gøre, som de gerne ville have ham til! Ikke på vilkår! "I får ikke lov," hviskede han anstrengt for sig selv..
Luften blev dog pludselig slået direkte ud af ham, da han løb direkte ind i en modløbende varulv, som væltede dem begge ned på jorden. Han blev denne gang holdt nede. Hans krop stivnede.. Fantastisk.. Det var jo lige hvad der manglede! "Slip mig!" endte han med en fast tone, som han forsøgte at komme fri. Dog gik det slet ikke som han gerne ville det.

[Deleted]

Leora kunne ikke lade være med at rulle øjne af ham, åh sådan en lille ussel dreng der troede at han styrede hele verden, det var jo bare langt ude og Leora ønskede bare at han faldt og brækkede benet eller noget i den stil, det ville ikke gøre hende noget, bare han ikke kom alt for meget til skade, hun skulle jo bruge ham, men lidt såret måtte han gerne være, bare så han ikke løb nogen steder, hvilket jo nu desværre så ud til at være tilfældet. Som han blev fanget igen, sukkede Leora blot og rystede arrogant på hovedet: "Jeg håber virkeligt at du kan noget bedre end det" sagde hun og rullede med sine øjne, som hun knipsede med fingrene som en hentydning til at varulven skulle komme tættere på med den unge mand.

"Du har to meget simpel valg her, vi kan være venner eller vi kan være fjender... Og tro mig, du har ikke lyst til at være min fjende" sagde hun som hendes øjne blev helt ravgule, og hun mærkede hvordan den aggresive ulv lurede lige under overfladen, selvom hun kunne kontrollere hende, så havde den også sin egen mening om hvordan den gerne ville komme frem: "Så igen, fortæl mig... Hvad er dine magier?" spurgte hun og lagde sine arme arrogant over kors, som hendes øjne begyndte at få deres naturlige farve igen, han skulle ikke tro at han kunne løbe om hjørner med hende eller nogen af de andre.

[Deleted]

Zacharias havde virkelig ikke regnet med, at han skulle fanges igen på denne her måde. Han hadede det rent faktisk! Han gispede kort efter vejret.. Det var slået ud af ham ved det sammenstød, hvilket ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Han klemte øjnene let sammen, inden han igen blev ført op at sidde på knæ og med armene stramt holdt bag på ryggen. "Det var forsøget værd," mumlede han tvært. Han kunne langt mere, men han ville jo helst ikke tage det valg og den beslutning at slå ihjel. Den slags mand var han ikke.. end ikke i et land som Dvasias, havde han slået ihjel, selv på trods af hvad folk faktisk gjorde ham.

Hvorfor var den kvinde så interesseret i hvad han kunne? Zacharias spændte fast i hele kroppen, og med blikket vendt mod denne kvinde. Han vidste ikke hvem hun var, og i princippet var han faktisk også ganske ligeglad. "Og hvorfor er det noget som vækker dig den interesse? Du kan da være ligeglad med hvad jeg kan," endte han fast. Han forsøgte at få armen fri, selvom dette var noget som ikke rigtigt ville, som han gerne ville.. hvilket uden tvivl var en direkte frustration uden videre! Han trak vejret dybt og med blikket hvilende på hende.. Der var en bagtanke ved dette, og han kunne ikke lige regne den ud.. og han kunne bestemt ikke ligefrem lide det! "Hvad er det du vil mig?" endte han igen. Han gik vel døden i møde, uanset hvad han gjorde her?

[Deleted]

Hun fnøs let ved hans kommentar, han prøvede da virkeligt bare at være en pain in the ass, og hun forsøgte virkeligt ikke at miste sit temprement og bare gøre en ende på ham, hun skulle jo bruge ham og hun måtte derfor prøve at være tålmodig, også selvom det ikke ligefrem var hendes stærke side: "Ja det mener du måske, men nej.. Det var intet forsøg værd... Faktisk, så burde du bare stoppe med at forsøge hvis du ikke også vil ende med at være halv varulv" pointerede hun med en morende stemme, hun havde en fest lige nu, hun elskede totur, hun elskede at være ovenpå og hun elskede sin egen arrogante attitude som aldrig nogensinde blev svækket eller knækkede sammen. Selv når hun stod i lort til halsen, så var hun stadig arrogant, hun tabte aldrig ansigt, og hun mente selv at hun ikke ejede følelser.

"Se det skal jeg nok fortælle dig når du fortæller mig hvad du kan. Du har meget få valg, og jeg syntes det bedste ville være at du bare svarede på mine spørgsmål" sagde hun med et falsk og arrogant smil der tydeligt fortalte at hun lige nu var ret så irriteret på ham, kunne han ikke bare holde sin kæft og svare på hvad han blev spurgt om i stedet for at snakke så meget hele tiden om ting der intet betød: "Det kommer an på hvad du fucking kan! Så tal!" sagde hun i en snærrende tone, og greb ud efter hans hals som hun pressede fast omkring den i et forsøg på at lukke for hans vejtrækning for en stund, imens vagten holde hendes hænder, og efter omkring et minut, slap hun så og stirrede stadig på ham, skulle der virkeligt overtalelse til før at hans tunge begyndte at bevæge sig, i hvad man nu engang kaldte ord og sætninger.

[Deleted]

Zacharias spændte fast i hele hans krop. Det var virkelig ubehageligt at stå der, men hvad skulle han da kunne gøre ved det? Hans krop dirrede.. Han var ikke decideret bange. Jo, lidt måske, men det var altså ikke så voldsomt lige nu. Han frygtede uden tvivl for sit liv, for han var ikke så gammel igen alt taget i betragtning, det var jo aldrig til at vide. Næverne knyttede han let.. Det var jo ikke til at vide hvad de ville med ham, og særligt når de ikke fortalte ham det! Han kneb øjnene let og fast sammen. "Halv varulv? Tror du virkelig, at det er noget som skulle skræmme mig? Hvis du ville mig noget, havde du sikkert allerede gjort det! Du ved slet ikke hvad du vil!" endte han med en fast tone.

Det stivnede voldsomt i Zacharias, da denne kvinde endte med at tage fat omkring hans hals og.. klemte til. Han forsøgte næsten desperat at rive hænderne til sig, selvom det bare ikke ville som han gerne ville. Han gispede svagt efter vejret. Ikke fordi at hun havde lukket helt for luften, men det var svært nok for ham at få det som han havde brug for! Hans ben gav direkte efter, som hun gav slip igen. Hvorfor var hun så interesseret i, hvad han kunne? Han forstod det slet ikke! Det var virkelig grusomt! "H-hvorfor... hvorfor gør du det her mod mig..?" Han vendte blikket stille ned mod gulvet, mens han virkelig forsøgte at samle sig om tingene. Det var virkelig.. hårdt! Han knyttede næverne, inden han igen vendte blikket mod hende. "Du.. du kender da til min race.. min blanding.. du ved hvad en magiker kan.. en mental og sensuel dæmon.. jeg kan mere end hvad du nok lige går og tror.." endte han med en fast og sammenbidt stemme.

[Deleted]

Leora kunne ikke lade være med at grine og rullede så med øjnene over hans kommentar, hun vidste ikke hvad hun ville? "Åh Gud, du taler virkeligt for meget..." sagde hun blot og smilede så roligt for sig selv, han skulle ikke stå der og spille kæphøj, men hvis han gerne ville gøre det på den hårde måde, jamen så passede det hende da ganske fint, hun havde aldrig noget i mod en smule vold, og da slet ikke hvis det var den eneste mulighed for at nå frem til noget de begge kunne leve med, eller, ikke at hun interessede sig for om han kunne leve med det, men hun ville gerne finde frem til noget, som han skulle være en del af, og hun var faktisk fuldstændig ligeglad med om han ville det eller ej.

"Jeg vil dig intet ondt, kun hvis du kæmper i mod mig, så begynd at tale... Hvad kan du!" rasede hun, ja tak hun var da ikke idiot: "Jeg skal vide hvad det mere er! Det er ret simpelt. Kæmper du mig i mod slår jeg dig ihjel hvis jeg ikke kan bruge dig og ellers lader jeg dig bare gå, så tal!" sagde hun fast, han var nu ellers en meget køn dreng, hun håbede da at hun kunne bruge ham til et eller andet brugbart, men det krævede jo naturligvis at han fortalte hende hvad det var han kunne, og at hun kunne få en smule samarbejde ud af ham, lige nu virkede han mest bare som en vatpik der ikke bare kunne føre en samtale, frem for alt det tuderi hvor han gerne ville stikke af, og hvad han ellers havde af mærkelige idéer.