Don't Try Me!

[Deleted]

Leora kiggede på ham, ikke længere som var han bare et stykke klæde, men som var han faktisk et menneske. Hun håbede at de var opnået en fælles forståelse nu hvor at han ikke skulle prøve at stikke af og hvor at verden faktisk fungerede som hun ønskede, hun mente ikke selv at det var meget hun bad ham om, normalt ville hun jo bare slå folk ihjel, men denne gang havde hun jo faktisk valgt at skåne hans liv og endda sagt at hun også ville slippe ham fri bagefter, hvis hun selv skulle sige det, så var hun faktisk utroligt sød ved ham lige nu: "Hør, jeg er pisse ligeglad med om du har lyst. Du har ikke noget valg... Eller jo, det har du, hvis du vil have dem du elsker på en pind i min dagligstue" sagde hun blot, hvor stærk kunne det være? "Gratis sex, jeg kender mange mænd der ville være lykkelige" sagde hun og fnøs, som hun rullede med øjnene, det var jo ikke som om det var mord hun bad ham om.

"Lad os nu bare komme videre og starte på en frisk... Men du skal ikke prøve at stikke af igen, det her er sidste chance" sagde hun alvorligt og trådte så let væk fra ham så han kunne komme op: "Men du kan jo starte med at møde tøserne, det er vel meget rart i lige kender hinandens navne" sagde hun blot og gjorde tegn til to af mændende at de skulle hente pigerne, det var jo ikke nogen hun havde tvunget, de var en del af flokken og de ville naturligvis gøre alt hvad hun sagde, også selvom det måske ikke var noget de var direkte glade for, men der var hendes egen flok jo heldigvis en del nemmere at kommunikerer med.

[Deleted]

Tanken om Athenas hoved på en pind i denne kvindes dagligstue, fik det til at løbe Zacharias iskoldt ned af ryggen.. Han kunne ikke flygte.. Det var så småt ved at gå op selv for ham, men det var bestemt ikke ensbetydende med, at det var noget, som gjorde denne situation mere behagelig! Det kunne godt være, at han i manges øjne, i øjeblikket, fik i både pose og sæk, men det var bestemt ikke noget, som han mente! Tanken gjorde ham rent faktisk direkte arrig, og han kunne slet ikke have med det at gøre! "Jeg skal nok gøre hvad du kræver af mig, bare du lader dem som jeg holder nær og kær, gå fri," endte han med en fast tone. Han ville ikke have, at der skulle ske hende noget! Athena var virkelig det eneste, som han havde i sit liv, som rent faktisk havde nogen værdi!

At møde pigerne og lære dem at kende som person og ved navn, vidste Zacharias faktisk ikke, om han var særlig interesseret i.. Det gjorde kun det hele mere problematisk, for tænk hvis han endte med at holde af de piger? Det var bestemt ikke fair! Han rejste sig op, også selvom det bestemt ikke var med hans gode vilje.. Det var frustrerende, at han skulle være fanget i sådan en situation, som han ikke selv kunne komme ud af. "Jeg er ikke interessereret i at lære dem ved navn," sagde han kort for hovedet, som han igen vendte blikket mod hende. At hun kunne tro, at nogen ville gøre sådan noget frivilligt.. magen til leder skulle man da lede længe efter!

[Deleted]

Leora var ikke sikker på hvad hun skulle sige til ham, han var en meget speciel dreng, ihvertfald i forhold til hvad hun ville med ham. Hun var blot glad for at han var blevet mere rolig og måske endda ville begynde at finde sig i hvordan tingene nu engang var, hun havde ikke tænkt sig at skåne ham, hun havde blot tænkt sig at lade ham gå når han var færdig med sit arbejde, men når det var sket ville han jo være delvis varulv, også ville det først gå hen og blive rigtigt sjovt: "Jeg rører dem ikke, så længe du ikke prøver at stikke af" sagde hun og blinkede så en smule flabet til ham, hun skulle nok lade ham være, så længe han gjorde alt hvad der blev sagt, og så længe han ikke forsøgte at løbe ud af døren igen. Godt nok var Leora tålmodig fordi hun havde brug for ham, men før eller siden ville den slippe op.

"Søde Zach.. Må jeg kalde dig Zach?" sagde hun i en venlig og dog arrogant stemme, der fortalte at det ikke rigtigt var et spørgsmål: "Du har intet valgt... Så jeg vil gerne have du hilser på Mira og Jaque" sagde hun i et arrogant smil, de to piger kom roligt gående frem, Den ene, Mira så ganske frembrusende ud, hun mindede næsten om Leora selv, bare i yngre udgave, hvor i mod Jaquel var en lille skræmt pige, der ikke var meget ældre end 17 år af udseende, med langt blondt hår og blå øjne, der afslørede at hun var ganske usikker på hele situationen: "Sig hej til vores gæst!" sagde Leora og skubbede de to piger frem så de kunne sige hej.

[Deleted]

Hvad gjorde man ikke for de meget få mennesker som man elskede og holdt af? Nu var det faktisk heller ikke sådan, at Zacharias havde lukket særlig mange mennesker ind i sit liv, og særligt ikke efter at han havde mistet sin mor. Han spændte i kroppen. Dette var ham frygtelig meget imod, men det var for Athena... Det var det som han måtte fortsætte med at sige til sig selv. Hans blik hvilede fast på hendes skikkelse. "Hvorfor har jeg svært ved at tro dig?" spurgte han med en ganske kortfattet stemme. Det var måske heller ikke ligefrem noget som lignede ham, men alt taget i betragtning, så følte han slet ikke, at han kunne stole på hende.. særligt når hun stod og fortalte ham, at hun faktisk ville omgøre ham til en varulv!

De to piger som valgte at træde frem, var som nat og dag.. Den ene virkede fuldstændig indstillet på, hvad der skulle ske, hvilket direkte vækkede en væmmelse i Zacharias. Han kunne virkelig ikke have det, når det var på den måde. Han bed tænderne let sammen. Det gav ham virkelig kvalme!
Pigerne blev skubbet frem. Den mere usikre kiggede ned i jorden i stedet for at kigge på ham. Han havde ondt af hende.. virkelig ondt af hende. "... Hej," sagde hun blot, som beordret, da hun skulle hilse på. Zacharias nikkede mod hende. Den anden kvinde, var derimod mere frembrusende og var hurtigt henne ved ham i stedet for. Han trak sig hastigt fra hende. Det var virkelig at komme alt for tæt på, alt for hurtigt! "Bare bliv væk!" endte han uden at tænke over det. Han ville bare ikke have dem for tæt på! Tanken var grusom nok i forvejen!

[Deleted]

Hun fnøs: "Du skal ikke tvivle på mine ord! Jeg holder altid hvad jeg lover, og du har mine ord på det" sagde hun alvorligt, for hende var det store ord og ikke bare noget som hun sådan smed omkring sig, desuden havde hun kun interesse i ham og ikke i alt det andet, eller nogen andre som han måske elskede, de var bare en led i det spil som hun spillede lige nu. Som pigerne kom frem, stilte Leora sig ved siden af dem, hun havde ikke tænkt sig at dette eksperiment skulle foregå på hendes egen krop, overhovedet, det var ikke hendes stil, hun havde tænkt sig at se om hendes beregninger var rigtigt, det havde de været på dyr og hun håbede at det ville blive lige sådan på mennesker.

Leora stod og kiggede som de to piger hilste på Zacharias: "Hey! Lad være med at trække dig.. De skal langt tættere på! Men først i morgen... For nu skal du spise og sove" sagde hun roligt og nikkede til ham, som en hentydning til at han skulle følge med, og hun gik så ned i mod baglokalerne og sikrede sig at hun havde vagter med sig, til at holde drengen i stik, hun ville ikke ende med at komme til skade fordi at han på den ene eller den anden måde ville vælge at spille smart, hun havde brug for ro lige nu, hun havde brug for en mand og ikke en ynkelig lille dreng, og hun håbede det blev bedre hvis han sov på det. Som hun kom frem til værelset, slog hun døren op. Simpelt, men pænt. En seng, et skrivebord og en stol. Intet andet.

[Deleted]

Zacharias vidste slet ikke hvordan han skulle forholde sig til det her.. Faktisk var det en virkelig svær situation. "Og du vi virkelig gerne have at jeg skal tro på dine ord?" endte han med en kortfattet og mere bestemt tone end hvad han havde brugt for nu. Han vendte blikket direkte i retningen af hendes skikkelse endnu en gang, og med den samme intense og faste mine. Han brød sig ikke om det... men hvis det var det, der skulle til, for at holde Athena ude af de her problemer, så var det uden tvivl også det værd, og det som han uden tvivl også agtet at gøre. Den kvinde var virkelig det eneste, som han havde i sit liv, som havde en betydning.. og særligt en stor betydning. Hans krop rystede og dirrede af det rene raseri... han kunne virkelig ikke have med den tanke at gøre i det hele taget!

Kvindernes tilstedeværelse, fik Zacharias til at trække sig. Han væmmes virkelig med tanken om hvad de forventede at han skule gøre, for det var da noget af det sidste, som han havde lyst til lige nu. Den tanke i sig selv, var kun noget som gjorde ham direkte arrig. Han endte med at følge med.. Ikke fordi at han havde meget andet valg, for det vidste han jo... Det ville gå udover Athena hvis han gjorde noget, og det ville han da slet ikke have! "Så... det her er hvad du kalder for en stand af en kongelig?" endte han med en kortfattet stemme. Han vendte sig mod rummet han var i.. Ikke rigtigt noget særligt, men der var hvad han skulle bruge.. En kidnappet stand, men skulle behandles som en kongelig, og i morgen havde han en opgave at udføre, for derefter at blive... en varulv.. Han var bestemt ikke glad for den tanke! Tvært imod!

[Deleted]

Hun kom med et roligt grin: "Hør, snut... Jeg holder altid mine ord, dem skal du ikke betvivle" sagde han roligt, han vidste ikke helt hvad hun skulle sige, hvis han ikke troede på hende, så var det virkeligt hans problem, hun var alt for arrogant og ligeglad til at tage sig af sådan nogen ting, hvis han ikke ønskede at tro hende, så kunne han bare skride, hun havde alligevel bedre ting at tage sig til end at stå og overtale ham, og hvis han hellere ville være hendes fange, frem for hendes gæst, jamen så var det jo udelukkende hans profil, og det havde hun det nu også ganske fint med: "Så længe du ikke prøver at stikke af, så kan du tro hvad du vil" sagde hun irriteret og rullede let med øjnene.

"Jeg er kongelig, du er ikke... Få noget søvn, så bringer en af mændende dig noget mad, og jeg sender en af pigerne ind til dig i morgen tidlig... Nogen spørgsmål?" spurgte hun med en arrogant stemme, og betragtede ham så, ingen tvivl om at han var en meget flot fyr, og havde det ikke været fordi at hans blod ikke var rent nok til hende, så hoppede hun da gerne på ham. Hun skulle afsted for at tale med Malekith, og hun ville snart til at afsted, så måtte vagterne holde øje med ham imens, og han havde bestemt ikke tænkt sig at han prøvede at stikke af i mellemtiden, ikke med mindre han ville forvandles en smule før tid ihvertfald.

[Deleted]

Kidnappet... et eksperiment med avl, og kommende varulv.. Det var bestemt ikke ting som Zacharias brød sig om. En tilstand som varulv var bestemt ikke noget som han havde lyst til! Han bed tænderne fast sammen og vendte blikket væk fra hende. "Sjovt, som du stadig tror, at jeg vil gøre alt du gerne vil have mig til," sagde han med en rolig stemme. Hans blik gled direkte mod hendes skikkelse og med den samme ganske så kortfattede mine. Han var bestemt ikke tilfreds.. Tanken om det.. han kunne slet ikke have det! Det at stikke af, var ikke til nogen hjælp, hvilket han nu måtte sande, da han havde gjort sig hele to forsøg, uden at det havde virket. "Hvor dum, tror du at jeg er..." mumlede han med en kortfattet tone.

Som hun fremstillede sig selv som var hun royal, måtte han kort hæve det ene bryn. Der var bestemt ikke særlig meget royalt over hende, og det var noget som han gerne stod fast på, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. "Fint.." Tanken om at skulle gøre dem gravide, kun fordi at hun ville have stærke unger i flokken.. han fandt den tanke direkte forkastelig! Det var slet ikke noget, som gav det mindste mening for hans vedkommende! På noget tidspunkt! Han fnøs. "Du tror virkelig, at det her, er noget som vil give dig noget perfekt? Noget stærkt?" Nu kom han jo af en meget fin slægt selv.. To store navne i Procias, såvel som Dvasias.. Hans far ville da vende sig i graven, om han vidste, at det var det her, hans søn skulle udsættes for det her!

[Deleted]

Hun fnøs: "Ja det har jeg da... For du ved hvad der sker hvis du ikke gør" sagde hun med en ganske kold stemme, forstod ikke hvordan han bare kunne nægte på den måde, hun havde bestemt ikke tænkt sig at lade ham gå før han havde gjort det hun ønskede, og hun havde bestemt forestillet sig at han ville ende med at gøre det, for hun forventede ikke han ville se sine kære's hoved på et fad, og som altid så pluffede Leora ikke, hun havde ikke tænkt sig at give sig, hun var en kold kvinde med et iskoldt hjerte og det var langt fra første gang at hun slog ihjel: "Ikke specielt dum, og jeg tror netop du er klog nok til at gøre hvad du får besked på" sagde hun og blinkede en smule provokerende til ham.

"Jeg er slet ikke itvivl.. Planen kan ikke gå galt så længe at du opfører dig ordenligt" sagde hu i et lille grin, hun elskede at have magt og lige nu følte hun sig ovenpå. I så mange år havde hendes race været de mindste og de mest lortede, men sådan var det ikke ret meget længere, nu skulle de være de største, de skulle have magt og hun var sikker på at Zacharias nok skulle ende med at hjælpe hende: "Men som sagt, gør jeg dig ikke ondt. Du har ingen grund til at gøre modstand og så længe du opfører dig pænt, så skal det hele nok gå" sagde hun i en rolig stemme, og trak så på skuldrende.

[Deleted]

Zacharias havde det virkelig skidt med den her situation, for det var jo for længst gået op for ham, at han ikke kunne flygte herfra og uanset hvad han gjorde, så var han nødt til at gøre, hvad hun krævede af ham, selvom han slet ikke kunne have med den tanke at gøre i det hele taget! "Ja, jeg har jo heller ikke ligefrem noget andet valg, vel?" endte han med en tydeligt irriteret stemme. Armene lagde han over kors. Tanken om at han skulle gøre to kvinder gravide... og selv blive en varulv.. den tanke var ham direkte forkasteligt, for sådan en mand var han ikke! Hans far ville virkelig vende sig i graven, om han vidste hvad hans søn var fanget i! "Nej, virkelig?" endte han med en kortfattet stemme. Det irriterede ham virkelig grænseløst!

Zacharias havde virkelig lyst til at lange ud efter denne kvinde, men han var uden tvivl bange for, at han ville fortryde det, om han gjorde det. Han rystede på hovedet. Igen og igen, kunne han jo fortælle sig selv, at han gjorde det her for Athenas skyld.. Hvad han dog ikke ville gøre, for sin kære søster.. hun var jo også det eneste af værdi, som han rent faktisk havde i sit liv. "Jeg tror efterhånden, at jeg har forstået det... Du har vel andet at give dig til, end at stå og irritere mig?" spurgte Zacharias med en ganske kortfattet stemme. Den tanke i sig selv, var mere end nok til at gøre ham endnu mere hidsig, end hvad han egentlig følte sig i forvejen.

[Deleted]

Leora rullede med øjnene: "Ja det har jeg faktisk, så undskyld mig..." sagde hun og gik hen til døren og åbnede den så roligt, inden hun vendte sig rundt og kiggede på ham igen. Hun var virkeligt sikker på at alt det her nok skulle gå, planen var fastlagt og alt ville komme til at gå godt. Hun smilede for sig selv som hun knipsede til mændende at de skulle gå væk fra ham og komme med ud. Lige nu havde hun nok at se til og desuden skulle hun ud og have fat i en leder eller to. Hun var bare glad for at han ikke var sluppet væk, og at denne mand ikek havde tænkt sig at prøve på noget, hun følte ihvertfald hun havde fået gansie godt styr på ham.

"Jeg sender en af pigerne ind i morgen tidlig, i har en halv time... Det burde være nok" sagde hun i en kold stemme, det her var ikke om sex eller lidenskab, det handlede om produktion, som var de dyr, og hun var ret så ligeglad med om han mente at det var fair eller ej, hun havde gjort det før, og hun var bestemt ikke bange for at gøre det igen. Hun vendte roligt ryggen til og lukkede så roligt døren efter sig, og sørgede for at få låst den godt.

//Out

[Deleted]

Zacharias ønskede ikke at noget skulle ske med hans søster, da hun jo faktisk var det eneste i hans liv, der havde den form for betydning. Hvem ville ikke gøre hvad de kunne for deres familie? Og der var han bestemt ikke noget undtag. Han kneb øjnene fast og hårdt sammen. "Du er et grusomt menneske.." hvislede han med en kold tone. Han kunne ikke lade være.

Den første ville komme i morgen og kun for en halvtime? Han følte det som et tomrum i hans indre. . Han havde det virkelig skidt med det her. "Virkelig forfærdelig... hold dig væk fra mig..." endte han med en fast tone, inden han vendte sig mod værelset i stedet for... det var uden tvivl en af de mest mærkværdige situationer han nogensinde havde stået i!

//Out