Don't Try Me!

[Deleted]

Det sitrede voldsomt i hele Zacharias' krop. Alle instinkter sagde at han skulle flygte.. Dette var jo heller ikke ligefrem en situation som han havde været forberedt på. Ville de slå ham ihjel? Eller ville de bare more sig før de rent faktisk gjorde det? Det var jo aldrig til at vide, og det var det, som han ikke rigtigt kunne finde ud af! "Og hvad får dig til at tro, at jeg vil hjælpe dig?" spurgte han med en kortfattet og irriteret stemme. Det var ikke fordi at han var bange af sig, for det var han da virkelig ikke.. Dette var bare noget, som gjorde ham direkte arrig, og den tanke kunne han da slet ikke have med at gøre!

Zacharias trak vejret dybt og forsøgte at trække armene til sig, selvom det nu heller ikke ville helt som han gerne ville have det, og selvfølgelig var det en direkte irriterende tanke! "Fint!" endte han med en fast tone. Hun ville se hvad han kunne bruges til? Selv måtte han ærligt erkende, at han tvivlede stærkt på, at hun i det hele taget havde nogen intentioner om at lade ham gå efterfølgende, for hvorfor skulle hun dog gøre det? "Jeg kan læse tanker.. jeg kan til en grænse tage styring og kontrol over andre individer og jeg kan gøre brug af magi.. Hvad mere vil du vide? At jeg kan lys magi? Du har selv set noget af det som jeg kan.!" endte han fast. Det var det mentale som han var stærkest i, for det var den træning som han havde fået siden han ikke havde været særlig gammel. Hans krop dirrede.. Det her var virkelig ukomfortabelt!

[Deleted]

Leora grinede kort over hans kommentar, han var virkeligt ikke en af de klogeste mennesker hun havde fanget, og det var måske ærgeligt, men nu var intelligens og udseende jo ikke altid to ting der fulgte hinanden: "Tjaah, hvis du ikke gør slår jeg dig ihjel, din familie, venner, hvemend du kan lide, og kan du ikke lide nogen, så må jeg bare nøjes med dig" sagde hun og blinkede til ham, hun havde absolut intet i mod bare at brække halsen på ham med det samme, men hans blanding var alligevel for god til at gå til spilde, og selvom han bare var en simpel Varyl, så håbede hun at hendes nye plan om at lave en form for overudviklet varulv, ikke ville gå til spilde. Hun ville have varulve der var endnu stærkere end nu og som kunne endnu flere ting, hun skulle bare lige finde den perfekte kombination.

Som han endeligt besluttede sig for at tale, nikkede hun bare roligt: "Tanke læsning... kontrol... Hmm... Spændende" sagde hun, som hun roligt vendte informationerne inde i hendes hoved, ikke sikker på præcist hvordan hun skulle tage det til sig, men det var spændende, og hun var sikker på at han nok ville kunne bruges til et eller andet: "Så mangler jeg bare at finde ud af om jeg skal forvandle dig, eller avle på dig" sagde hun en smule tøvende, og undrende, som hun kiggede ned på ham, som forventede hun at svaret pludseligt ville komme ind i hendes hoved, hun ville ikke ende med endnu en Holy Grail, ligesom Cadriel var, han var jo endt med at blive smidt langt væk, og hun håbede virkeligt at han var død eller noget i den stil, nej man kunne ikke ligefrem sige at hun havde moderkærlighed.

[Deleted]

Zacharias var måske ikke den mest intelligente af slagsen, men det ændrede dog bestemt ikke på, at han ikke var helt dum af den grund. Nu hvor han blev holdt fast.. fanget og endda alt det her mod sin hvilke, så var det ikke noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han spændte fast i kroppen. Det var ikke nogen hemmelighed, at han ikke havde særlig mange i hans liv, som han kunne sige, at han holdt af, men den tanke om, at der skulle ske noget med hans søster.. den kunne han slet ikke have. "Du rører dem bare ikke..!" endte han med en fast tone, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Når det nu endelig skulle være, så fandt han sig ikke i det!

Zacharias valgte at tale, selvom det virkelig ikke var med hans gode vilje. Han ville bare ikke have at sådan noget skulle ske nogen og særligt ikke ham. "Well, er der så mere, du gerne vil vide?" spurgte han med en tydeligt irriteret stemme. Som hun alligevel sagde sine ord, måtte han blive bleg.. Avle på ham? Han var for pokker da ikke noget gement avlsdyr, som hun bare kunne bruge! "Det mener du ikke seriøst, gør du vel? Tror du virkelig, at jeg har nogen intentioner om at skulle blive her?" endte han med en fast tone, og da slet ikke på det grundlag! Igen spændte han fast i kroppen i et forsøg på at komme fri. Det ville bare ikke helt som han gerne ville. "Slip mig..!" endte ham med en fast tone.

[Deleted]

Et lille grin kom frem på hendes læber over hans reaktion, arh så der var rent faktisk nogen han elskede? Det var jo kun endnu bedre: "Nej... Ikke hvis du opfører dig pænt" sagde hun i en rolig stemme og lagde så igen sine arme over kors, som hun betragtede ham, han lignede nu en god dreng der godt kunne finde ud af at opfører sig ordenligt, og hans race og styrker var ganske interessante. Nu skulle hun bare beslutte om hun skulle forvandle ham eller avle på ham, måske begge dele, det ville ikke være dårligt, så havde hun jo et dobbelt forsøg på at noget ville ske, måske det var muligheden? Man kunne jo lige så godt prøve at sikre sig, for lige nu var Leora desperat, hun ville gøre alt for at hendes egen race skulle overleve og blive stærkere, de skulle ikke være så logrende hunde mere!

"Ja det tror jeg faktisk du har, med mindre du ønsker at jeg skal slå nogen af dem du kender ihjel naturligvis..." sagde hun roligt: "Bare rolig du skal nok komme til at se dem igen, men det bliver på min primisser" påpegede hun roligt, men helt væk kom han bestemt ikke, for hun havde planer om at han skulle være en del af flokken, og især nu hvor hun rent faktisk havde fundet en metode hvorpå at det kunne lykkedes, det var godt nok ikke helt praktiseret på mennesker endnu, men det var jo lige præcist derfor at hun havde brug for forsøgs kaniner: "Nej, jeg vil ikke slippe dig... Hvor gammel er du min ven?" spurgte hun i en provokerende tone, der var vel intet galt i at få et par informationer ud af ham, og slet ikke når det var relavente for hendes lille.. Forsøg.

[Deleted]

Zacharias rystede i det greb som han blev holdt i, for han brød sig slet ikke om at skulle sidde i denne situation. De var stærke.. langt stærkere, end hvad han følte han kunne være. Han bed tænderne let sammen og vendte blikket direkte mod mod hende. "Du giver mig da heller ikke noget andet valg, gør du?" spurgte han med en kortfattet stemme. Det var slet ikke en situation som han måtte finde behagelig på nogen måde, og han kunne slet ikke have med det at gøre!

Denne kvinde satte virkelig Zacharias i et voldsomt dilemma, og han kunne slet ikke have det. Alene det at hun truet med at ramme dem som han elskede og holdt af, hvilket næsten var noget af det værste af det hele, for han kunne virkelig ikke have det. Athena var virkelig det eneste som han havde i sit liv, og selvfølgelig var det noget som han ville beskytte og passe på med alt hvad han kunne. "Det er virkelig ikke retfærdigt det der.." Denne gang meldte vreden sig i hans stemme.. Hvorfor pokker ville hun overhovedet vide hans alder..? Var det noget som hun fik noget ud af? Det var slet ikke noget som han kunne have! "Gør det virkelig nogen forskel? Jeg holder ikke tælling.. men et par tusinde løber det vel op i efterhånden," svarede han blot. Han havde ikke rigtigt nogen til at fejre ham.. Han havde ikke rigtigt nogen familie til at huske ham på det.. For alt hvad han vidste, så.. vidste han faktisk kun hvem hans forældre var.. alt andet var ham rent faktisk ukendt.

[Deleted]

Leora var ikke direkte ond, det ville hun ikke selv mene ihvertfald, hun var bare en smule dominerende og havde det sjovt med at have magt, desuden så var hun en fighter, og lige nu ville hun gøre alt for at hendes egen race skulle overleve, og hun ville gøre alt for at denne verden var domineret af varulve, og han skulle hjælpe hende: "Nej ikke rigtigt... Men bare roligt, vi er faktisk ret godt selskab" sagde hun i et lille grin og blinkede så til ham, ja det mente hun da selv ihvertfald, hun var glad for sine brødre og søskende og hun var glad for det gode selskab hun var i, hun elskede at have det sjovt, at nyde livet og at misbruge små folk som ham.

og du havde måske regnet med at jeg var typen der spillede fair?" spurgte hun i et lille drillende grin, og lagde så hovedet på skrå for at betragte ham: "Jamen min ven, du er jo helt igennem perfekt... Jeg glæder mig til at arbejde med dig" sagde hun og smilede roligt til ham, som hun et øjeblik vendte ryggen til og satte sig oppe ved en af de mange borde, ovenpå bordet og kiggede på ham: "Jeg har et par piger du skal gøre gravide, og når du har gjort det, så bliver du forvandlet, også bliver du sluppet fri... Lyder det ikke som en dejlig plan?" sagde hun og kunne ikke holde et skævt og provokerende smil tilbage, glad for at være i nærheden af ham og bare fornemme hvordan at hendes plan snart begyndte at lykkedes.

[Deleted]

Zacharias brød sig bestemt ikke om at være i denne situation, for han kunne ikke gøre noget ved den. Et godt selskab? Han måtte stå ved, at han rent faktisk var i tvivl om det tilfælde, for han følte sig bestemt ikke særlig godt tilpas med det her lige nu! "Ja, ih jeg kan jo se hvordan I opvarter Jeres gæst," endte han med en tydeligt flabet stemme.. En stemme nærmest dryppende af sarkasme, for han havde bestemt heller ikke godt med det. Han spændte fast i hele kroppen. Alene det, at skulle være fanget i den her situation, var frustrerende nok, og det kunne han slet ikke have!

Ved hendes ord, måtte han alligevel spærre øjnene direkte op. Han kunne slet ikke have det! Hun ville.. nærmest avle på ham? Han var ikke noget avlsdyr! Og nu ville hun først avle og så gøre ham til en varulv? Hans krop dirrede fast. "Det... det kan du ikke.. Det kan du ikke!" endte han fast, som han igen forsøgte at få hænderne fri. Han måtte koncentrere sig. Dette var bare noget, som havde ligget mere naturligt til hans kære søster, end hvad det havde gjort til ham. Han kneb øjnene let sammen. Hvis de ikke ville slippe ham, så måtte de jo lære det på den hårde måde! Han trak armene fast ind mod sin egen krop, idet han skød en trykbølge ud.. Denne ville skubbe varulvene langt væk fra ham, og derved også tvinge dem til at slippe - hvis det hele gik som han ville have det. Han måtte jo så kæmpe sin vej ud, om det skulle blive nødvendigt! Han nægtede at blive her!

[Deleted]

Hun rullede med øjnene: "Jeg ville skam ikke have noget i mod at behandle dig pænere, men jeg kan ikke risikere du stikker af igen" sagde hun i en alvorlig stemme, var han kommet frivilligt og havde han ikke prøvet at løbe første gang hun havde fået vagterne til at slippe ham, så havde hun nok heller ikke været så kritisk overfor ham som hun var lige nu: "Jeg kan, og jeg har tænkt mig at gøre det... Er det så svært at forstå?" sagde hun roligt, hun syntes da ikke det var så slemt det hun lige havde sagt, hun pointerede jo trods alt at han ville komme hjem igen, og endda også at der ikke ville ske ham eller dem han elskede noget hvis ha bare opførte sig pænt, faktisk syntes hun selv at hun var utroligt flink og tålmodig lige nu.

Som de alle mærkede trykbølgen der kom, røg alle inklusiv Leora flere meter tilbage: "Fang ham! Og skad ham!" brølede hun, som hun forvandlede sig til den varulv hun var født til at være på få sekunder, og det samme gjorde flere af de andre, snart satte de efter ham i den hurtighed de nu engang havde på fire ben. De lignede alle ret meget almindelige ulve, de var bare mørkebrune og med tænder langt større end normale ulves og naturligvis de røde øjne. De havde ikke mange kræfter og magier at tage af, men bide det kunne de og løbe ligeså. Godt nok hadede hun fuldmånen, men det var praktisk at de ældste kunne forvandle sig i situationer som lige nu.

[Deleted]

Zacharias skælvede. Ikke fordi at han var bange, men fordi at han var vred. Han fandt sig slet ikke i den her behandling! Det var måske hans fars temperament som han havde, også selvom det var sjældent, at det kom sådan her til udtryk, men han kunne virkelig ikke gøre noget ved det lige nu. Han var bare... så vred! "Hvis I tror, at I kan holde mig på stedet her, så tager du fejl.. Jeg har ikke tænkt mig at underlægger mig en varulvs groteske behandling," bed han hende af med en fast mine. Dette var dog noget som han allerede nu, var fast besluttet på! "Gør hvad du vil... men forvent modstand.." endte han kortfattet. Særlig gammel var han ikke, og det var stadig meget begrænset hvad han kunne, men han havde tricks i ærmet.. og det var nu på tide, at bruge dem!

Trykbølgen brød det fangenskab, da varulvene var tvunget til at slippe ham. Han vendte om igen og gjorde så endnu et fast forsøg på at skulle komme derfra. At de så forvandlede sig og løb efter på alle fire, var dog ikke ligefrem et træk, som han havde regnet med, og han kunne bestemt heller ikke lide det. En varulv løb direkte ind i ham, hvilket fik ham til at få overbalance. Han røg direkte ind i en væg, som han først havde slået hovedet ind i, hvilket omgående slog ham svimmel. Han gled direkte ned på gulvet.. En af varulvene knurrede, mest for at holde ham i skak, så hans leder kunne komme til - enkelt.

[Deleted]

Leora kunne ikke lde være med at rulle øjne af ham, det kunne godt være at der ikke var mange varulve tilbage i denne verden, og det kunne godt være at der ikke var meget at gøre og at de ikke havde mange magier, men det gjorde ikke at Leora tvivlede på sine folk, og når det bare var en, to eller tre de skulle kæmpe i mod, så vidste hun også at de var stærke, problemet opstod når de blev angrebet af mange, så var de ikke stærke nok, heller ikke i flok, og det var en af de ting hun havde tænkt på skulle i, det var jo trods alt derfor hun havde fanget ham og derfor hun havde tænkt sig at opsøge Malekith, dog var hun ikke helt sikker på at han ville samarbejde med hende mere, deres fortid sammen havde jo ikke ligefrem været direkte romantisk, og lige nu ville hun ønske hun var en blødere sjæl.

Som han blev fanget og trænge op i en krog, nærmede Leora sig i sin ulveskikkelse, med en mild knurren, og som hun stod foran ham lod hun til forvandle tiblage til sin menneske lige skikkelse, den eneste magi hun kunne men tilgengæl var den også så godt som fejlfri: "Åh lille skat, du må snart forstå at du ikke kan stikke af... Du kan gøre hvad jeg siger og komme herfra, eller du kan kæmpe i mod og få mig til at begynde at tage dine lemmer" sagde hun og knipsede, hvilket fik ulven ved siden af hende til at bide sig fast omkring hans ankel i en truende knurren, hun var ikke bange for at fodre ham til de varulve hun havde der stadig havd en smule svært ved at kontrollere deres lyst for kød i denne skikkelse.

[Deleted]

Zacharias blev direkte slået omkuld, da varulven kom brasende direkte ind i ham. Ikke fordi at han som sådan kunne gøre noget ved et, og det var jo næsten det, som rent faktisk måtte være det værste. Han bed tænderne fast sammen og kneb øjnene sammen. Han følte hvordan det virkelig gjorde ondt i hovedet. "D-dumme køter..!" mumlede han med en fast tone.
Som ulvelederen igen kom mod ham og forvandlede sig for øjnene af ham, stirrede han på hende. Det kunne godt være, at det til nu ikke havde været ham en hjælp. Han vendte blikket fast mod hendes skikkelse og trak benet hastigt til sig, da en af de andre ulve forsøgte at hapse ud efter det. Han skulle bestemt ikke nyde noget af, at blive forvandlet til en varulv! Han vidste jo hvad et bid gjorde alene, og den tanke kunne han da slet ikke have! Han vendte blikket fast i retningen af hendes skikkelse endnu en gang. Han trak vejret dybt. "Jeg synes stadig det er helt ubegribeligt, at du regner med, at jeg vil være samarbejdsvillig, når du holder mig her mod min vilje!" endte han med en fast tone. Alene tanken om det, gjorde ham vred.. og at hun truet med at tage hans lemmer og det, var noget som gjorde ham.. skræmt. Hvad nu hvis hun rent faktisk kunne finde på det? Han trak sig en anelse væk fra dem alle sammen.. Han ville ikke i nærheden af de ulve!

[Deleted]

Leora stod blot og kiggede på ham med et nedværdigende blik, han var virkeligt et irriterende stykke mandfolk, han ville bare ikke samarbejde, og det hele ville være meget nemmere hvis han bare slappede en smule af: "Lille ven, hvis du ikke er samarbejdsvillig, så vil jeg bringe dig hovederne på alle du elsker, så jeg syntes snart du skal begynde at ændre din holdning til tingene" sagde hun og gjorde tegn til de andre at de skulle forvandle sig, og snart stod der igen mennesker frem for ulve, også selvom en af de yngre havde en smule svært ved at forandre sig uden at vride sig i smerte, hvilket bare fik Leora til at rulle med øjnene, det irriterede hende når folk virkede svage, for om hun så brækkede et ben, så trillede hun ikke en tåre, det var hun alt for stolt til.

"Rejs dig op" sagde hun og kiggede på ham med et hårdt blik: "Hør min ven, det er ret simpelt... Du skal gøre to af mine piger gravide, så skal du forvandles, også kan du smutte... Det er ret simpelt..." sagde hun blot: "Og nægter du, så skal jeg sørge for at smadre alle du holder af, og til slut toturere dig så længe at du til sidst vil tigge mig om at slå dig ihjel... Forstået?" sagde hun og kiggede på ham med øjne der stadig var gule, og som viste at hun mente dette ganske alvorligt, han skulle ikke tro at han bare kunne snørre hende og tage hende ved næsen, godt nok var de ikke den stærkeste race, men de var i overtal lige nu, og Leora var bestemt ikke dum, han var jo ikke den første unge mand eller dreng som hun havde fundet sig.

[Deleted]

Alene den tanke om at der skulle ske Athena noget, var slet ikke noget som han kunne lide. Han bed tænderne fast sammen, og vendte blikket væk fra hende igen. Han ville ikke have det! Selvom han ikke forstod hvorfor det lige var ham, som de var gået efter, var det jo noget, som han måtte leve med, selvom han ikke rigtigt forstod hvorfor han skulle igennem det her. "Jeg sværger.. hvis du så meget som lægger en finger på min søsters hoved..!" endte han med en fast tone. Han vidste ikke hvad han kunne finde på, men det ville komme til at gøre meget ondt! Han sendte hende et fast blik. Hvorfor var det, at de ville have ham til det her?

Væmmelsen steg i Zacharias. Det var jo ikke fordi at det at være tæt på nogen, var nyt for ham. Han arbejdede jo trods alt på et bordel, og havde gjort det igennem forholdsvis mange år nu. Det havde været beroligende... bare det at vide hvad man skulle forholde sig til, men at det var meningen at han skulle bolle to kvinder tykke, fordi at det var noget hun ville have, kunne han slet ikke have med at gøre. På hendes ordre, rejste han sig op.. Lettere skælvende på benene, men han gjorde det da om ikke andet. "Og hvad er pointen helt præcist ved det her?" spurgte han med en fast tone. Han kunne ganske vidst stille en kvinde yderst tilfreds, om det var det som han ville, men... hvorfor skulle han? Hendes ord, fik det til at løbe ham iskoldt ned af ryggen. Han kunne slet ikke have med en tanke at gøre. Han sænkede hovedet.. Næsten som han rent faktisk måtte overgive sig.. Nu havde han da forsøgt flugt.. hele to gange.. Og det at gå mod en helt flok varulve, var vel at tage vand over hovedet? "..... Fint," endte han. Han bifaldt bestemt ikke tanken om det!

[Deleted]

Leora kiggede blot på ham som han begyndte at true hende, hun var ligeglad. Hun spiste trusler til morgenmad, og hun vidste at denne fyr kun var et bump på vejen, desuden så var der kun en af ham, og mange af dem, så hvad præcist han havde tænkt sig, vidste hun ikke. Nogen ville nok mene det var en syg og klam tanke at bruge mennesker som avlsdyr, som var de hunde eller katte, men hun var ligeglad. Leora var desuden nok en smule syg, men hun ville gøre alt for at redde hendes race, og denne gang havde hun en plan, en plan der var langt bedre end dengang at Cadriel kom ud. Hun havde end ikke følelser for sin egen søn, generelt så havde hun ikke følelser for ret mange ting, det havde hun smidt ud af vinduet for mange år siden. Hun var ikke interesseret i børn, de var pisse irriterende, hun var kun interesseret i hævn og magt.

"Pointen? Pointen er at gøre min race stærkere! Du bliver en af os, og det skal du kun være stolt af" pointerede hun en smule snærrende, han var i forvejen en blanding, så at tage en smule mere i hans blod, ville nok ikke gøre så meget, hun skulle bare bruge ham først: "Glad for du er enig... Så nu skal du høre... Du får et værelse, også starter vi i morgen når du er frisk. Jeg har to kvinder til dig, når de er gravide, bliver du forvandlet og så kan du gå. Tænk på det som en lille ferie på et par måneder" sagde hun roligt, man kunne jo trods alt ikke se om kvinderne var gravide før: "Du får mad, en fin seng.. Bliver behandlet som en næsten kongelig, men hvis du bare en gang til prøver at stikke af, så er det slut med dig eller en af dem du elsker" advarede hun og kiggede på ham med et afventende blik for at se om han mon havde forstået.

[Deleted]

Zacharias spændte fast i kroppen. Han kunne ikke ligefrem gøre noget ved dette, og tanken om at nogen ville gå efter hans søster, det kunne han slet ikke have! Hun var virkelig det eneste som han havde af betydning og værdi i hans liv, og det var sådan at det altid havde været.

Selvom Zacharias måske kunne se frem til livet, som en halvvejs kongelig, så var det faktum, at han skulle gøre to piger gravide.... en forkastelig tanke! Han bed tænderne fast sammen. Hvad skulle han da sige? Han havde jo heller ikke ligefrem lyst til at være her. "Jeg begriber virkelig ikke, at du tror, at jeg har tænkt mig at gøre det her, fordi at jeg har lyst... og endnu mindre, har jeg lyst til at blive en del af jeres slags.. Det interesserer mig på ingen måde..!" endte han med en fast tone. Det var slet ikke noget, som han kunne have. Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Det gjorde ondt.. Han vidste slet ikke hvad han skulle forholde sig til.. og hvad ville Athena da ikke ende med at sige? Han gjorde det for hendes skyld. "Jeg gør det... men så sandelig heller ikke fordi at det er noget som jeg har lyst til... men at omdøbe mig... nej tak," endte han med en fast tone, som han igen vendte blikket i retningen af hende.