Party until my heart stop beating..?

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Alt taget i betragtning, så gik det her præcist som Jacqueline gerne ville have det.. Selvom han nok havde skænket hende den klareste og mest faste advarsel, som det var ham overhovedet muligt, så var det uden tvivl faldet til jorden, når han ikke havde formået at afvise hende oprigtigt.. Et sted var det vel også noget som gav hende en lyst til ham? En lyst, som hun ikke bare kunne se bort fra, uanset hvor meget hun ville ønske, at hun kunne gære det, men det kunne hun bare ikke. Hun smilede let for sig selv. For hende, var dette en klar sejr, selvom han nok næppe ville se på det på den måde.

Jacqueline skænkede ham det dybeste kys, hvor det dog selv måtte overraske hende, at han rent faktisk måtte gengælde det. Hendes hjerte slog let og fast mod hendes bryst.. Selv hun var mere påvirket af det, end hvad hun nok lige ville erkende, men hun kunne virkelig heller ikke gøre for det! Derfor valgte hun at trække sig. Hun trak vejret dybt, også selvom hans greb omkring hende, nok kom en smule bag på hende. Var han ved at give efter for hvad han inderst inde måtte føle? Ikke at det var en tanke som gjorde hende noget.. for hun kunne jo godt lide, at en mand endelig viste hvad han gerne ville. Du elsker det.. du vil bare ikke indrømme det.." En pegefinger lod hun kort stryge over hans læber... et sted for at tirre ham mere. Måske at det var at lege med ilden, men det var hvad hun fandt underholdende. Hun sænkede derefter sine arme, for at løsne hans greb om hende, så hun kunne rejse sig. Hun blinkede let til ham. "Vil du have mere?" spurgte hun med en næsten lokkende stemme. Nu kunne hun da heller ikke ligefrem dy sig.

[Deleted]

Det irriterede ham grænseløst at det åbenbetbart gik lige efter hendes hoved lige nu. Han ville hellere end gerne bare skubbe hende fra sig og sige at hun skulle holde sig væk, men det var som om at ordende bare ikke ville komme over hans læber. Det hele her var vel bare en leg for hende og det eneste hun ville var vel at hive ham med ned i hendes søle og det gad han ikke! Han var så sur på sig selv over at han ikke kunne gøre det han burde. Skubbe hende væk.

Kysset forhindrede ham dog i at gøre netop dette. Han kunne mærke hvordan hans krop vendte sig mod ham som lysten begyndte at stige. Han tak hende tættere ind til sig i kysset. Da hun trak sig, alt for hurtigt efter hans mening, sendte han hende et lidt hårdt blik. Der var vel snart ingen mening i at skjule det mere. Han havde lyst til hende. Måske skulle han bare få det overstået og så komme videre med sit liv, men han var bare lidt bange for at han ikke ville kunne leve med sig selv bagefter. Han spærrede øjnene vildt op "Jeg...nej!" Hidsede han, men det var ganske tydeligt mere for at overbevise sig selv. Han nød hendes berøringer alt for meget det vidste han jo godt. Igen mærkede han skuffelsen da hun løsrev sig fra ham. Han forbandede virkelig hendes spørgsmål eftersom alt i ham skreg ja, men hans fornuft ikke ville give op så let. "Du ville ikke kunne håndtere det alligevel." Sagde han lidt fladt. Sandheden var nok at hun havde langt mere erfaring end han havde på trods af hans høje alder.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

I øjeblikket gik tingene præcist som Jacqueline gerne ville have dem, og en frustration var så tydeligt at spore i hans egne øjne. Hun smilede let for sig selv. Det var jo en sejr selv for hende, at det var på den måde. Hun havde ham lige hvor hun ville have ham, og gud hvor han måtte hade det, så var det jo hendes underholdning for i aften. Hun havde nemlig fundet det helt perfekte offer i det her henseende. Kysset var dybt.. intenst.. selv hun blev revet med, og det var også derfor at hun stoppede det. Han nød det jo... sådan som det skinnede ud af hans øjne! "Du lever i benægtelsen, kæreste.." hviskede hun roligt, inden hun rev sig helt fri af hans greb.

Jacqueline blev stående lige ved ham.. Lokkende.. fristende.. ja, hun kunne spille på det hele, hvis det var det som hun havde lyst til, og uden tvivl, var det hvad hun havde mest lyst til lige nu. Hun smilede let og blinkede til ham. Med hånden, lavede hun det typiske 'kom her', tegn med pegefingeren. "Jeg er nu temmelig sikker på, at jeg kan rumme det... som jeg kan rumme dig," endte hun tydeligt henkastet. Nu var hun egentlig mest interesseret i at se hvor langt hun egentlig kunne køre ham ud, inden det var grænsen.. For nu markerede han den stadig mundtligt, men ikke med handling, og derfor fortsatte hun. Hånden strøg kort over hans kind, inden hun reb omkring hans krave, for at få ham med sig. "Jeg kender et helt perfekt sted, hvor vi kan være lidt alene.." fortsatte hun. Normalt trak hun den ikke så langt..men den store og stærke mand.. den stædighed.. det tændte hende.

[Deleted]

Hun frustrerede ham helt forfærdelig meget. Han kunne slet ikke finde ud af hvad pokker han skulle stille op med hele denne åndsvage situation, men han frygtede lidt at han var kommet ud på alt for dybt vand. Hun havde nærmest en form for magt over ham som han ikke kunne lide. Han ville ønske at han kunne skyde skylden på hendes dæmoniske evner, men inderst inde vidste han godt at den eneste grund til at hun havde magt over ham lige nu var på grund af hans mandelige instinkter. Møginstinkter! "Slet ikke." Argumenterede han imod skønt det var en tabt sag og det var han jo godt klar over. Hun havde nok gennemskuet ham for lang tid siden.

For helvede hvor var hun dog tiltrækkende, og hvor var det skrækkeligt. Der måtte være en særlig plads i helvede til ham for at tænke i disse baner om en dæmon. Den sidste kommentar fik en mild rødmen til at snige sig op i de blege kinder. Det kunne hun da ikke bare sådan uden videre sige? Problemet var nok ikke så meget forargelsen, mere den fact at han syntes det var lid tændende. "Det er noget du tror." Svarede han og lagde demonstrativt armene let over kors. Hendes tilbud sendte en behagelig skælven gennem kroppen. Han sukkede blidt under hendes berøring. "Ja det ville du sikkert kunne lide." Mumlede han, men fulgte alligevel efter hende som hun trak afsted med ham. Han prøvede naivt at bilde sig selv ind at han alligevel skulle rejse sig så han kunne komme hjem, men igen var han jo godt klar over at det slet ikke var tilfældet og at han nok var ret meget fanget i hendes net.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline havde noget af en fest, og særligt fordi at han var så dejlig nem at gennemskue. Det var jo ikke rigtigt fordi at han var særlig diskret omkring noget som helst. Hun grinede mildt. Han levede uden tvivl i benægtelsen, og det stod direkte tydeligt ud af ham! "Du kan jo forsøge at bilde mig det ind," sagde hun med en rolig stemme. Selv var det ikke noget som hun tog så tungt igen, hvis hun selv skulle sige det. For nu var det jo bare ham som brugte energien forkert, ved at rende rundt og være på tværs.. Ikke at det gjorde hende noget. Det gav hende jo kun blod på tanden, til at fortsætte.

Den røde farve som meldte sig i hans kinder, var uden tvivl noget af det som Jacqueline nød mest at se! Han nød jo hvad hun gjorde ved ham! Han kunne ikke skjule det! Hånden strøg let over hans kind, også selvom han tydeligt søgte den, som han faktisk bød hendes kærtegn velkommen. Det var jo perfekt.. intet mindre, kunne man jo sige. Roligt tog hun omkring hans hånd, for at føre ham med. Han kunne jo sige lige hvad han ville, og det ville være som for døve øre. "Åh nej da... det er noget, som jeg ved," sagde hun med en selvsikker stemme, inden hun førte ham ned bagved, hvor der netop ikke var særlig mange mennesker. Og med de mange værelser, som var her, så var det nemt at få adgang til det ene, så hun vidste, at de var helt alene. "Du vil jo gerne.. du vil bare ikke sige det.." Pludselig vendte hun sig direkte mod ham. Hånden strøg kort over hans skød og særligt udenfor det ganske særlige som han nu skjulte i bukserne. "Det står jo tydeligt," tilføjede hun meget henkastet, inden hun igen let måtte slippe ham.

[Deleted]

Han smilede provokrende til hende. Det var nok mest i mangel på bedre. "Det er sandheden," svarede han halvhjertet. Hvorfor gav han ikke også bare op, han kunne jo ikke engang overbevise sig selv længere. Hans hoved og fornuft sagde ham bare at han skulle se at komme væk, alt i ham foragtede hende og alt hvad hun stod for, men for fanden hvor var det dog svært at modstå og for hvert øjeblik der gik havde han mindre og mindre lyst til at lytte til fornuften hvilket skræmte ham. Det måtte helt sikkert være hendes dæmoniske kræfter, så let kunne han da umuligt lokkes! Det var i hvert fald hvad han prøvede at bilde sig selv ind.

Det irriterede ham at han bare lod hende tage hans hånd sådan uden videre og bare føre afsted med ham. Han burde gøre modstand så hvorfor pokker gjorde han det så ikke? Hendes selvsikkerhed tiltrak ham langt mere end han turde indrømme. Han havde aldrig været i selskab med en dæmon der ikke frygtede for sit liv når han var i nærheden. Hun virkede underlig ligeglad med den fact at han ville kunne knuse hende som en lille ubetydelig flue hvis han ønskede det. Men hvorfor ønskede han det så ikke? Han åbnede munden for at give svar på tiltale, men ordende svigtede og ændrede sig til et svagt støn da hun berørte hans mere følsomme dele. En lidt for behagelig varme spredte sig i kroppen. Han stod lidt ubeslutsom og gloede på hende med åben mund og store øjne. Efter kort tids overvejelse skubbede han hende op ad væggen og skænkede sine læber til hendes. Skaden var jo ligesom sket, hun vidste at han begærede hende, så hvorfor blive ved med at kæmpe imod.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline vidste udmærket godt, at hun legede med ilden i denne situation, men hvorfor kunne hun da ikke lade være? Selv hun var draget af hans stærke personlighed, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt igen i den anden ende. "Lyver du for en af min slags? Kæreste Sam... Du kan ikke lyve for en som mig," sagde hun med en tydelig selvsikker stemme. End ikke det, var noget som hun kunne se bort fra. Hun var nemlig vokset op til at blive en meget selvsikker ung kvinde.. Og nu hvor hun vidste, at hun egentlig burde passe på, så kunne hun ikke lade være. Det var egentlig ganske.. utroligt, hvis hun selv skulle sige det.

Hånden lod Jacqueline kun kort løbe henover det nedre som han måtte gemme bag hans tøj. Selv var det bare ren underholdning at se hvordan han reagerede på det, for hun vidste jo, at han gerne ville.. Det var jo så tydeligt, og det strålede jo direkte langt ud af ham! At han så responderede ved at tvinge hende direkte op af væggen og kysse hende, var nu ikke en handling som hun havde set komme, men derimod ekstrem kærkommen alligvel. Hun vidste jo, at han gerne ville! Den ene arm gled omkring hans nakke i et alligevel ganske fast tag, idet hun krævende gengældte det kys, som han havde tildelt hende. Selv hun var jo grebet og påvirket af denne situation, og for hende, så var det den menneskelige lyst som pludselig lige så måtte melde sig for hende. Hun kunne heller ikke se bort fra, hvad hun havde brug for, og hvad han vækkede i hende! Den anden hånd rev ham tættere på sig.. hun ville mærke ham, og gerne helt tæt på.

[Deleted]

Han blev en smule bleg. Havde hun nu læst han tanker igen? Det håbede han ikke. Det var foruroligende ikke at kunne have dem for sig selv, især med de tanker der gled gennem hans hoved lige nu. En blanding af lyst til at kaste sig over hende, og lyst til at riste hende. Det var stadigvæk svært at afgøre hvilken en af de to der opvejede den anden. "Jeg, øh lyver ikke." Sagde han lidt vandet. Hvorfor pokker var han pludselig blevet usikker omkring det hele? Hvor var det dog helt vildt frustrerende. Vent..Sam? Havde hun lige givet ham et kælenavn? Det var han ikke helt sikker på hvordan han havde det med. Han havde aldrig haft et kælenavn før, set med hans egen øjne, ødelagde det lidt hans storslåede ry. Han virkede bare ikke frygtindgydende når 'fjenden' kaldte ham for Sam.

Han havde fortabt sig selv helt til hendes spil som hun lod hånden glide flygtigt over hans nedre. Lysten var for stor og krævende. Nu var han jo heller ikke typen der hyggede sig med piger hver eneste weekend. Faktisk kunne der sagtens gå flere hundrede år imellem, det gjorde til gengæld også at han var langt mere desperat når lysten så endelig begyndte at melde sig, hvilket den unægteligt gjorde nu. Han pressede hende op ad væggen og lod hænderne søge op ad hendes krop og forsvinde i det lange mørke hår. Hvorfor pokker skulle hun også se så godt ud?! Som hun gengældte kysset mærkede han hjertet begyndte at slå hurtigere, hvilket indikerede at lysten steg. Han dybdegjorde kysset uden at tænke over at de endnu ikke var kommet ind på værelset og at dette var langt under hans værdighed. Han var bare ligeglad lige nu. Han pressede sig mod hende og lod kyssene søge lige ned af hendes slanke hals, uden at være i stand til at holde sig selv tilbage længere.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline behøvede virkelig ikke læse hans tanker, for at vide hvad han gjorde sig af tanker lige nu, og det var da tydeligt. Hans krop talte for ham, og det var jo det,s om hun læste. Hun grinede let for sig selv, og rystede så endeligt på hovedet. "Prøv igen kæreste.. Det går dig ikke særlig godt lige nu," sagde hun med en morende stemme. Selv ville hun bare have lov til at vise, at selvom hun var Dæmon og han var en Engel, at man stadig godt kunne gøre denne slags, uden at man behøvede at væmmes ved hinanden.. og han ville jo gerne... Han kunne ikke skjule for hende, hvor meget han gerne ville det!

Midt på gangen? Det var bestemt ikke noget som gjorde Jacqueline noget. Det tog hun ærlig talt ikke så tugnt. Hånden holdt hårdt og fast i hans nakke, som hun begravede sig i deres kys. Et dæmpet suk brød hendes læber. Hun ville det og mindst lige så meget, som han selv gerne ville det! Han måtte ikke stoppe... for guds skyld, hvor han dog ikke måtte stoppe igen! som han fortsatte med at kysse hende over halsen. Det gjorde hun glædeligt plads til, for hun nød det jo! At folk i princippet kunne komme forbi og se dem, var nok det sidste som hun tænkte på lige nu. Det var lysten og begæret, som stod så tydeligt i hende, og det dominerede virkelig alt det andet for hendes vedkommende. Hendes ene hånd gled let nedover hans krop og mave, for at begynde at fumle med hans bukser. Selv hun kunne jo ikke ligefrem holde igen, når det skete på den måde. En mand der viste hvad han ville have.. Det var nok det som tændte hendes mest!

[Deleted]

Det gik ham ganske tydeligt på at han ikke kunne sige fra overfor hende. På den anden side så skulle han måske bare give op, det var jo ret åbenlyst at hun havde gennemskuet ham. Og havde hun ikke kunne høre det på ham, var der en del af hans krop der så småt begyndte at afsløre ham. "Bare..stop med at snakke." Mumlede han. En ting var at hun havde ret, men hun behøvede vel ikke at tvære det ud i ansigtet på ham. Han kyssede hende igen og lod hænderne søge lidt op ad hendes slanke krop. Han ville pludselig meget gerne se hvordan hun så ud under tøjet.

Han gengældte lidt grådigt kysset som hun førte hånden op i hans nakke. Han sukkede blidt mod hendes læber som hun brød kysset. Måske de skulle finde sig et værelse? Han havde ikke den store lyst til at spørge hende. Det var jo trods alt lidt en indrømmelse han ikke havde lyst til at tage. Som hun gjorde plads til hans kys intensiverede han dem en smule. Den ene hånd gled lidt prøvende op mod hendes bryst, men han stoppede sig selv og rettede sig lidt op. Blikket brændte ind i hendes. Han vidste at der ikke var nogen vej tilbage og slet ikke da hun begyndte at fumle med hans bukser. Han sukkede længselsfuldt og kunne så heller ikke helt holde sig selv tilbage for at føre hånden det sidste stykke vej op for at dække hendes bryst. "Måske vi skulle gå ind på et værelse," mumlede han lidt henkastet. Han havde ikke lyst til at nogen skulle bemærke dem eftersom han ikke var så stolt over situationen.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Score! Jacqueline havde fået det præcist, som hun gerne ville.. Og nu valgte han jo endelig at give efter for hvad han ønskede sig. Det var for det bedste.. det var for det bedste for alle samen, og det var det, som hun virkelig elskede ved det her. Hun nikkede. Hvis det nu var ro, som han gerne ville have, så var det uden tvivl ro, som han skulle have lov til at få, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Hånden strøg hun kort over hans kind, inden hun fast lagde den i hans nakke, så hun kunne holde ham tæt ind mod sig. Kysset var virkelig fantastisk.. At høre ham sukke og stønne. Han var påvirket, og det samme var hun, hvilket næsten var det værste af det hele!

Bukserne stoppede hun med at fumle med, da han selv valgte at trække sig væk fra hende. For et yderst kort øjeblik var hun bange for, at han ville trække sig helt. Dog var hun glad for, at det ikke viste sig at være tilfældet. Hånden som stopede mod hendes bryst, fik et dæmpet, dog nydende suk til at bryde hendes læber.. Det føles godt. Selv der kunne hun ikke undgå at skyde brystet en smule frem mod ham. Næsten kælet, lod hun fingeren stryge over hans hage, som havde han været en kælen kat. "Kom.." hviskede hun med en rolig stemme, inden hun tog omkring hans hånd. At trække sig væk fra ham, var nemlig hårdt nok, som det var i forvejen, men her var det dog en nødvendighed. Hun trak ham med sig en smule længere ned af gangen til et værelse. Et værelse, som hun primært havde fået stillet til sin frie disposition, og særligt fordi at hun var her så ofte. Døren fik hun op. Her var en skænk, en seng og et vindue, hvor gardinet var trukket for, så den var temmelig mørk. "Her kan vi være lidt alene," hviskede hun lokkende, inden hun roligt førte ham hen mod sengen.

[Deleted]

Hvor var det dog belastende at han lod hende køre afsted med ham på denne måde. Han hadede sig selv for ikke at kæmpe mere imod, men på den anden side var det også bare så dejlig nemt at give efter for fristelserne. Han kunne så let som ingenting skubbe hende væk og gå. Eller han havde da i hvert fald den fysiske styrke til at gøre det. Lysten til at gøre det var derimod temmelig minimal. Han ville jo gerne være sammen med hende for hun gjorde ham nysgerrig på hvordan det ville være at være sammen med en af hendes slags. Han vidste godt at de fordomme han bar rundt på nok nærmere var hans og ikke himmerrigets som sådan. Havde de ville af med dæmonerne havde de jo nok udslættet Dvasias for længe siden. Desuden var han heller ikke den eneste engel i samfundet der søgte lidt til den mørke side fra tid til anden. Men det gik ham stadigvæk på at han selv kunne 'synke så dybt'.

Han følte sig mere og mere fortabt jo mere han lod sig selv hengive til hendes sensuelle magt. Dæmoniske kræfter eller ej så var hun forbandet tiltrækkende. Det var som om at han var landet lidt i en drømmeverden, hele scenariet virkede næsten uvirkeligt frem til hun trak sig for at få ham til at følge med ind på værelset hvor de kunne være alene. Dette passede ham sådan set helt fint, som var han hendes hundehvalp fulgte han efter hende ned af gangen med sin hånd i hendes. Han lod sig trække ind på det tomme værelse og kiggede sig kort omkring. "Bor du her?" Spurgte han en kende nysgerrigt som han fulgte hende hen til sengen. Egentlig var spørgsmålet en anelse ligegyldigt, "alene lyder godt," indrømmede han. En ting var at han var ved at gøre et forbandet dumt træk, han havde ikke brug for at andre skulle se det så at de kunne være alene satte han meget stor pris på. Igen førte han sine hænder op i hendes hår for at trække hendes ansigt tættere på hans.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Et sted kunne man jo godt sige, at det her var Jacquelines ekstra værelse. Sådan som hun legede, når hun var ude, så var det særligt altid her hun endte. Hendes far var desuden en rig mand, så han betalte for det.. Hvilket skam også var noget som passede hende fint. Han vidste bare ikke at han betalte for lige den slags. Hun smilede let for sig selv. Hun havde Samandriel lige hvor hun ville have ham, og det elskede hun! Alene det faktum, at hun alligevel havde formået at lokke ham så meget, at han end ikke kunne lade være, var en tanke som hun fandt underholdende.

Jacqueline vendte blikket mod hans skikkelse endnu en gang. En flot mand.. Virkelig flot mand, og lige der vidste hun, at hun havde fat i noget af det rigtige, hvilket nok var det som passede hende bedst. Som han tog omkring hendes hår, og førte hende tættere på, lod hun ham. Selv hun var lokket og fristet af ham, og det at vende ryggen til det, var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til! "Man kan vel godt kalde det for mit værelse.. Det er som oftest her jeg opholder mig, når jeg er ude," fortalte hun med en ærlig stemme. Hænderne placerede hun let mod hans bryst, som hun strøg med en blid hånd. Ja, selv hun kunne være blid.. Hun var vel ikke så slem mere, var hun? Selv var det her noget som hun synes trak for langt ud. De var alene nu, så der var vel ikke noget problem i at vise, hvad man virkelig ønskede og brændt efter? "Du kan godt gøre det der bedre," hviskede hun nærmest som en opfordring, inden hun selv tog det skridtet videre, og plantede et nyt kys mod hans læber. Han lokkede selv hende, hvilket hun slet ikke var vant til, og dog.. det føles virkelig rart.

[Deleted]

Samandriel var allerede så langt ud over alt hvad han stod for at han lige så langsomt var begyndt at opgive kampen. Så mange engle havde omgang med dæmoner så hvorfor skulle han stå tilbage? Han kunne da ligeså godt nyde godt af at hun tilsyneladende fandt ham lige så tiltrækkende som han fandt hende. Samtidig prøvede han at se bort fra den fact at hun nok havde en fest over at han havde været så let at lokke. Dette var blot endnu en tanke han prøvede at skubbe bagud i erindringerne, blot for en stund. Så kunne han altid grimme sig over hele situationen på et andet tidspunkt.

En antydning af et smil legede på hans læber som han trak hende tættere på og hun lod ham. Han studerede hende lidt, og lod en hånd glide ned ad hendes kind. Han nikkede blot til hendes ord og kunne godt tænke sig at spørge mere ind til det, men besluttede sig også hurtigt for at dette ikke var tiden til at gøre det. Hendes ord gav ham en næsten ustyrlig lyst bare at kaste sig over hende, men han holdt stædigt fast i den lille smule selvrespekt han havde tilbage. Eller det var i hvert fald indtil hun kyssede ham igen. Han gengældte kysset og begyndte, nærmest uden selv at bemærke det, at presse hende hen mod sengen ved selv at gå fremad. Kysset gjorde han en smule dybere inden han brød det for at skubbe hende tilbage mod sengen. Ikke hårdt, men forhåbentlig nok til at hun ville falde ned på sengen.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline kunne ikke se, hvorfor han ikke bare ville stå ved hvad han måtte føle i hans tanker og sind. For det at føle for et andet væsen på denne måde, var der virkelig ikke nogen skam i, i hendes øjne. Hun smilede let for sig selv. Hun havde ham lige hvor hun ville have ham, hvilket skam også var noget som passede hende særdeles perfekt. Selv hun kunne jo ikke holde igen mere, og derfor skænkede hun ham kysset.. Dybt og intenst.

Samandriel havde nu muligheden for at trække sig, selvom det naturligvis glædede hende, at det slet ikke forholdt sig sådan. Hun bakkede glædeligt mod sengen, som han skubbede hende i retningen af den. Først da han brød kysset, lod hun sine øjne komme til syne, hvorefter hun elegant lod sig falde ned i sengen i stedet for. Hun satte hænderne i det bløde sengetøj og trak sig op og lagde sig.. Lå der og så særdeles indbydende ud overfor ham. Han skulle bare ikke have lov til at trække sig fra hende, og da slet ikke nu! "Kom..." hviskede hun roligt, inden hun lagde sig ned og med brystet, som hun let skød frem. Ja, man skulle jo trods alt spille på de fordele som man havde, og der var hun bestemt ikke noget undtag. "Før jeg fortryder det.." tilføjede hun mere dæmpet for sig selv, end hvad det var henvendt mod ham.. Men selv han havde formået at vække det i hende.. Og hun måtte jo sande, at hun virkelig elskede at have ham sådan omkring hende.