My mamma said...(Cathlin)

[Deleted]

Det var tydeligt at hun koncentrerede sig med at lytte til hvad der skete, føle hans puls og umiddelbart ville hun ikke mene han var i brug for hjælp, blot lidt komplikationer som var forventet. Børnene pev, hun stak pigen en lussing og så på hende med et kærligt smil, noget som måtte forvirre hende, men det gjorde hende da tavs. Broderen var vågnet noget mere efter at have set de døde tjenestefolk, han græd men lydløst grundet stoffet i munden. Pigen havde bare været så skinger at det gik igennem stof og desuden hørte hun jo bedre og blev derfor mere irriteret af det. Hendes blik hvilede på dem begge, hun gik dog hen til de døde folk, hun stilte sig over den enes hoved og begyndte at forme på ansigtet og lade som om det lavede grimasser. Det fik dem begge til at vie blikket bort og mod hinanden imens de nok bedte en indre bøn, åh hvor var de kedelige, de måtte da se at få sig lidt humor. Hun gik her og fik en masse gode ideer, hun lagde hovedet på skrå og så op da Zean kom ned, hun kunne mærke ham og da manden kom ned grinte hun lidt, mens børnene græd endnu mere end før. Og så kom han ned med moderen, hendes smil forblev på hendes læber, det her ville blive så morsomt og det kildede som om tusindvis af flagermus tonsede rundt i hele hendes krop.

En hemmelighed? Hvad nu? Hun så op mod ham og lyttede intenst. Og så sagde han det som gjorde hendes døde hjerte næsten kunne hoppe og danse, i stedet valgte hun at klappe i hænderne af begejstring, familie!!!!!! Åh, hun havde selv tortureret hendes forældre i flere år, hvorefter hun så havde slået dem ihjel, og dermed flyttet hjemmefra. Tanken frydet hende, hun var virkelig ved at springes, åh hvor var han dog skønherlig ondsindet og lige en mand efter hendes kolde ubankende hjerte. Hun lo koldt og ondt, inden hun vendte sig mod dem, lod sine kolde fingre stryge om manden fyldige hage og tog hårdt fat.
"Det må jo så være din onkel og tante, faster, moster? Jeg glæder mig til at smage deres søde uskyldige barneblod på min tunge." Først så hun op mod Zean, hun smilede, familie var da noget hun kendte til, og hun nærede dem vidst lige så meget som Zean gjorde, noget som var hende en morsom tanke. Til sidste rettede hun blikket lige ind i mandens blik, smilede ondt som hun snakkede om at smage hans børns blod og til aller sidst, slikkede hun ham på kinden. Det var nok der han kom ordenlig til sig selv og begyndte at sprælle lidt for at komme væk fra hende, hun lo kynisk og rettede sig op for at møde moderens blik der var fyldt med afsky og had, et blik der fortalte hun skulle holde sig langt væk fra hendes familie. Kort efter delte Zean mere historie og delte skam også manden en knyttet næve, hvilket fik Cathlin til at le igen. Han så virkelig sjov ud, også ganske ulækker som han blævrede, men hvad pokker, han havde stadig blod i sig.
"Tarveligt, hvordan kan i ikke ville have sådan en fantastisk mand som en del af jeres familie? I burde virkelig skamme jer. Han gav jer i det mindste et valg." Kom det bebrejdende fra hende, dog var hun ganske useriøs og kunne ikke holde masken. Det havde nok været et spørgsmål om tid før han havde slagtet dem alligevel, men hvad pokker, det her var jo sjovere, så hun måtte vel være ganske tilfreds med deres beslutning. Planen var perfekt, hun nikkede medgørlig og smilede næsten kælent til ham, øj hvor hun glædet sig til dette!
"Måske er i heldige og jeg vælger at give en af jeres unger evigt liv i min tjeneste, der er intet som en skøn forvandling." Lød det blidt fra hende, forældrene var straks i gang med at protestere så godt de kunne med sokker i munden og bundet på hænder og fødder. De fik hende til at le, hun rystede på hovedet, små stakler. De fleste ønskede hellere deres kære døde end forvandlet, hvilket faktisk gjorde det sjovt. Måske drengen kunne være hende nyttig, han havde en god alder til at lokke folk til, hun skulle bare arbejde på ham.... Pigen ville vel egentlig også kunne bruges, men....
"Det er dog selvfølgelig Zeans valg, det er trods alt hans fest, jeg er blot så heldig at være gæst." Kom det så fra hende, som hun drejede om på hælene og gik over mod børnene som i det samme prøvede at møve sig lidt væk.

[Deleted]

Han hadede familien. Hans følelsesregister var måske ikke så stort som andres, men han kompenserede ved at føle visse ting dybere end andre. Sådan noget som vrede, som had...Det sad så dybt i hans væsen og nærede ham, frydede ham, underholdte ham. For disse ting lod han gå ud over andre og tada! pludselig strømmede smerterne til ham og han var glad igen. Men denne gang...denne gang var det alligevel noget nyt, noget dybt, noget...åh, han kunne næsten ikke sætte ord på det! Han hadede dem og havde aldrig gjort andet. Måske havde han arvet denne had fra hans far, der havde snakket ondt om dem derhjemme, trods han blot savnede dem. Han overvejede hvad hans far mon ville sige til dette...Mon han ville blive ked af det eller nyde det på bedste maner? Måske en kombination. Måske ville han være glad for at hans far var død, men ked af resten også var død.
Åh, det var ligegyldigt. Hans far kunne rende ham. Han måtte faktisk også godt dø, hvis ikke det var fordi det gik ud over hans mor så. Der måtte intet ske med hans egen mor. Og det ville der heller ikke, der hvor hun boede! Som en gammel kone. Hun døde måske snart selv af alderdom.
Nok om det. Han lod blikket glide over familien foran sig.

Han grinte af hendes ord. De var drillende, pinefulde og dejlige at høre. Det var næsten lige før han blot kunne læne sig tilbage i en lænestol og blot modtage smerter og ord, som hun pinte dem alle. Hun ville være fantastisk til det! Men dette var hans familie og de var sammen om det. Det ville måske blot være akavet, satte han sig ned og forlangte hun gjorde det hele. Måske ville han heller ikke kunne blande sig selv helt udenom, alligevel. Hans tanker blev forstyrret af Caths noget henkastede forslag til at gøre et af børnene til en evigt levende parasit. Hans blik gled ned på børnene, der snøftede og ikke forstod en skid. Det ville de først når de blev ældre, hvis ikke deres hjerner blokerede for den traumatiserede oplevelse og de intet huskede. Han var ikke meget for det. Hvad hvis de huskede, brugte nogle hundrede år på at udtænke hævn og kom efter ham? Det ville ikke blot være spild af alles tid, men måske kunne de ligefrem ødelægge noget for ham.
Hans blik gled over til Cath. Stolede han nok på kvinden til at hun nok ville dræbe dem, skulle de give problemer? Nej, faktisk ikke. Og dog var ideen ganske fantastisk og ville nok være den bedste tortur de kunne give hele familien, hvis Cath havde evnerne og energien til det.
Åh, hvad skulle man dog vælge?
Han vendte sig om mod børnene og slog ud med armene, med et svagt smil, som var det ham intet problem. Hvis personen ikke endte med at dø alligevel, kunne de snakke om det bagefter.
"Vælg en. Men kun en! Den anden skal dø på blodigste vis" fortalte han og gav hende hermed lov til at vælge enden drengen eller pigen, alt efter hvilken hun bedst kunne lide. Som var de udstillingsdyr. Eller som var Cath et barn der bare måtte have en kanin og forældrene havde givet efter og sagt kun en! Uanset hvad...Havde hun nu valget.
Zean lod hende vælge, mens han gik over til redskaberne han havde fundet og samlede en af knivene op, blot for at studerer om den var skarp nok.

[Deleted]

Med nærmere eftertanke, stod hun og tænkte lidt over hvordan det egentlig ville passe bedst, hvem der ville passe perfekt. Men...... Et problem stod ret klart, det var børn, de ville flæbe, det ville tage en evighed at få barnet til at vende sig til tanken om sin nye tilværelse. Rent faktisk kunne det gå hen og bide hende noget så grusomt bag i at skulle forvandle en af dem. Så i stedet for at tænke yderlig over det, så svarede hun ret hurtigt efter han havde sagt hun skulle vælge en.
"Du godeste nej kære, det er kun sjovt i forældrenes lidelse, efterfølgende hænger jeg på et ansvar. Det lyder altså for kedeligt og besværligt. Såååååå, lad os bare slå dem begge ihjel." Grinte hun med hån lysende ud af sin stemme, hun rystede på hovedet, tydeligt af sig selv. Ryggen var vendt til forældrene, hun var nu helt henne ved børnene og med en blid og rolig bevægelse, tog hun drengebarnet op i sin favn. Det var som om hun havde prøvet det tusindvis af gange, som havde hun selv været mor, men dette var dog ikke tilfældet. Dog var det hende ikke ukendt at have et barn i armene, hendes bevægelser var kærlige og hun strøg drengen over håret blidt mens hun smilede mod det. Han slappede næsten af i hendes nærvær, hun gik roligt hen mod forældrene som tydeligt skreg bag sokkerne at hun skulle slippe deres søn omgående. Cathlin duftede til ham, normalt ville folk mene han duftede nær hen af baby og elskede den duft, men nej, hendes sans gik dybere, gik lige igennem huden og ned til det fantastiske blod som susede for hendes øre alene.
"Det her skal nok blive sjovt." Lød det koldt og uhyggeligt roligt fra hende, hun vuggede drengen i sine arme, hans ben hvilede mod hendes hofter og hun så ind i hans øjne med et dybt næsten hypnotiserende blik. Et kort øjeblik var han næsten sikker på hun intet ondt ville ham, lige indtil hun tog hans hånd op mod munden og lod sine tænder blotte. Den skarpe hjørnetand vrikkede hun ind under drengens negl og vippede den så op, hvilket klart fik ungen til at hyle op, med så åben mund at sokken faldt ud og han tydeligt kunne høres i sin skingre smertefulde skrig og nu meget livlige krop som kæmpede for at komme væk fra hende. Moderen græd tåre som kun en moder kunne det, det var tydeligt at se hvor ulykkelig hun var og faderen havde allerede slået dem begge ihjel med øjnene op til flere gange.

Smagen af blodet som piblede frem fra drengens finger fik hende til at stå og sutte smågrådigt på den, hvilket gav forældre kvalme, noget man ikke kunne bebrejde dem, men hvad pokker, blod var blod! Cathlin gik videre til den næste finger og vrikkede den op, og sådan forsatte hun indtil hans lille hånd var gennemblød og rød af blod og manglende negle på alle fem små fede fingre. Hun kluklo og tog fat om hans håndled og trak ham ud fra sig og ruskede lidt i ham som var han en kludedukke.
"Skal jeg få den til at tie stille eller skal vi lege mere min kære?" Spurgte hun igennem larmen fra den hylende unge, hans smerte gik lige i hendes krop og fik hende til at smile nydende, hvor var det dog vidunderligt!

[Deleted]

Han vidste ikke hvad der betød mest. Smerten eller skrigende, der brød igennem stilheden og hans tanker, for at true med at give ham hovedpine. Smerten, klart. Smerten betød mest og ved kun at fokuserer på hvor meget forfærdeligt dejlig smerte drengen oplevede, sank hans smertensskrig i baggrunden, til de var helt væk. I et øjeblik gled hans øjne i og hans mund gled en smule åben, som nød han det i sandheden. Sandheden var at smerte var tættere på at give ham orgasme, end god sex. Og her ville være virkelig meget af den!
Han tog sig den frihed at se på hendes mesterværk, se hvad hun gjorde og hendes spil. Se om der var noget han kunne lære, men også blot set det for at give plads til at alt dette kunne synke ind, så han med glæde kunne nyde billederne på en god dag. Til sidst gik han over til pigen.
At hun ikke forvandlede nogen af dem var ham ligegyldigt. i det mindste kom der ingen for at få hævn om hundrede år.
Han samlede pigen op, men gjorde intet for at være så blid. Cath var bedst til den psykiske terror, som tydeligvis virkede, men han tvivlede ikke på at forældrene også ville forfærdes over Zeans mere hårdhændede metoder. Han satte pigen foran dem og trak i hendes hår, trak hende tilbage...Blot for at fjerne sokken. Hun skreg, selvfølgelig og det var en forfærdelig lyd. Børn ville have svære ved at overleve at miste tungen, men det var nu heller ikke hans plan for denne gang. I stedet greb han en af de små knive...
Og førend pigen kunne prøve at gøre modstand, gled spidsen af kniven ind under hendes små mælketænder og lirkede dem fri, ikke videre kønt. Blodet flød selvfølgelig ud over kniven, munden og ud over hendes hage og bryst. Tanden faldt til gulvet og pigen græd mere hjerteskærende end før. Forældre var næsten helt i chok over det der skete og det at de intet kunne gøre, at de næsten ikke reagerede. De kunne sikkert ikke forstå dette virkelig skete.
Zean grinte. Og fjerne langsomt endnu nogle tænder. Hun skulle alligevel ikke bruge dem mere. Til sidst havde pigen ingen fortænder, men mindede om en tandløs, gammel dame. Zean nød det...han nød det så meget, at han næsten lod det løbe af med sig! Han smed pigen foran forældrene, pigen var stort set besvimet af smerter, men i det mindste var hun ikke blevet kvalt i sit eget blod. Han smilte til Cath.
"Nyd det, mens vi kan. Så længe det holdes inde for nattens rammer og vi kan nå væk ingen solen dukker op" bekendtgjorde han. Det var deres eneste begrænsning.
Han fandt endnu et redskab, noget man kunne flå med. Han gik over til pigen igen...Og denne gang var det noget nyt. Han stak hul på pigens hud og begyndte at flå huden af hende. Små og store stykker hud. Pigen besvimede af smerte og han fik hurtigt blodige fingre, så han næsten ikke kunne holde fast i huden. Men han nød det alligevel. Han elskede at få beskidte fingre, når han gjorde dette! Det var hans tanke at blive ved, til meget af hendes krop var ødelagt. Så kunne hun ligge i sine smerter og dø, mens de måske gik videre med drengen, hvis han ikke var død, eller forældrene.

[Deleted]

Det var tydeligt at se hun hyggede sig, hun så på ungen og smilede, det var sjovt det her, men hun måtte også lige kigge til hvad hendes elskede legekammerat havde i farevande. Hun stoppede derfor op, men knægten hængende ud fra sig, som var han et klamt dyr, han skabte sig, det var forfærdeligt, det mindede hende om hvor lidt hun egentlig brød sig om børn. Cathlin smilede småliderligt over de ting Zean gjorde, for i hendes øjne, var det jo frækt, rigtig frækt og hun måtte bide sig i læben, hårdt, for ikke at komme med for højlydte støn. Hun lod blikket glide tilbage mod drengen, hun valgte at flå de lange skarpe negle ned af barnets ben, han skreg og prøvede at komme fri fra hendes greb. Blodet løb ned af de små fede ben, hun lod tungen glide hen over og nød smagen af blod finde vej igennem hendes svælg. Duften hang efterhånden også tungt i kælderen, duften af blod. Hendes smil var ikke til at tage fejl af, hun var underholdt, hun nød det og hun nød det lige en tand for meget. Allerede nu var hendes krop dirrende af bare lyst og begær til alt det herlige blod, al den herlige smerte. Det her blev fantastisk! Cathlin kiggede lidt rundt, hun så han var så godt som færdig med tøsen, hvor hun selv på ingen måde var færdig med drengen. Tiden var blevet brugt på at se på hans værk og så flå drengen, som stadig var i live, men besvimet af skræk for nu. Hun smed ham fra sig, gik mod Zean og tog fat i hans hånd for at sutte hans fingre rene.
"Jeg..... henter lige.... et kar.... god... fornøjelsen... imens." Sagde hun imellem hendes sut af hans fingre, hendes tunge snoede sig grådigt om hver og en af dem. Inden hun med en fart var forsvundet, der gik ikke længe før hun var tilbage igen, med et kar, løftede det som var det ingenting, skønt det var rimelig stort. Det stilte hun midt i kælderen, et par kroge hang i stolpen som holdte gulvet, der hang sikkert pølser normalt, eller tørrede blomster, eller andre mærkelig ting hun ingen anelse havde om hvorfor man gad. De var dog gode til at hænge lig op på, hvilket hun gjorde, så der hang to over karet. Hun smuttede hen og tog en kniv og skar halsen over på dem, så blodet frit løb ned i karet. Så herligt, de kunne dryppe af mens de havde det sjovt, hun ville skifte dem undervejs, til karet var så fyldt som det nu kunne blive af de beskedne få liter som faktisk var der. Cathlin ville bade i deres blod, det var så længe siden, hun ville mærke blod over det hele, dykke ned i det, le i det, måske endda lege med sig selv i det, bare fordi det gjorde hende i stemningen til det. Roligt gik hun mod Zean igen for at se hvad han havde gang i, hun ville være med igen.

[Deleted]

Han smilte og stoppede, da Cathlin kom over til ham og slikkede hans fingre af. Hun var fræk og han elskede disse ting! Han følte sig selv ovenud godt tilpas og næsten helt liderlig, som han flåede pigen. Dog var han altid for ivrig og hun forblødte på gulvet, foran ham. En skam...Men i det mindste var natten ikke slut endnu. Han lod pige være pige og vendte tålmodigt på Cath, for at se hvad hun havde af planer. Karret kom ned, ganske ubesværet, trods den var lavet af træ og lidt tung. Hun placerede den midt i rummet, foran de grædende og lammede forældre, før hun begyndte at hænge deres lig op og lade deres blod løbe ned i karret. Åh ja, et bloddag! Sikke en vidunderlig ide! Med et smil samlede han den døde pige op og gik over til karret, skar hendes hals op, så resten af hendes blod kunne flyde ned i karret. Han lod Cathlin tage sig af resterne af drengen, da han vendte sig om mod forældrene. Han var alt for ivrig. Han havde ventet så længe på dette! Han følte sig så magtfuld, da han rev kvinden op og stå.
Han begyndte at gøre forskellige ting ved hende, foran hendes mand. Han skar alt tøjet af hende, skar i hendes bryster, skar i hendes mund, skar alle mindre dele af - ører, næse, læber, tunge, brystvorter og derefter fingre og tæer. Til sidst druknede han hende i blodet fra tjenerne og børnene.
Efterhånden lå der flere menneskedele rundt om på det blodige gulv. Zean var klædt i blod, rød fra top til tå. Gulvet var en stor blodpøl og hud og andre ting lå og flød, så man skulle tro der havde været en flok kannibaler og holde fest.
Han tog endelig manden. Han fik samme tur. Alle de mindre ting blev skåret af, han blev pisket, til han næsten ikke var ved bevidsthed. Zean flåede flere tænder ud af ham med en tang og skar hans andre ting af. Han var knap nok levende, da han satte manden på nogle af kødkrogene i loftet, lod krogene flå ind i hans hud og kød. Han skreg af smerter, da han hang der og blot ventede på døden. Mens han stønnede af smerter og blodet dryppede for hans sønder revede krop, vendte Zean sig om mod karret med blod. Timerne var gået, mens han havde hygget sig og han havde tilladt Cathlin at hjælpe til at gøre som hun havde lyst til, lod hende overtage et offer, når han selv havde brug for pause, så hun også kunne nyde det.
Til sidst smed han alt sit blodige tøj og tog en bad i det kar, der efterhånden var blevet fyldt med blod og badede i det, mens mandens dødende støn kunne høres. Var der noget bedre?
Han regnede med, håbede på, at Cathlin ville joine ham i badet. Han nød det. Det var tykkere end vand og lidt koldt, det var næsten helt sort i denne dunkle kælder.

Da natten næsten var færdig, tog Zean et bad i rent vand og skyllede blodet af. Nu var huset hans, men først måtte folk opdage det, sørge og overdrage det juridisk til Zean, som eneste arving. Han fandt noget nyt tøj blandt de afdødes og tog det på. Bedre end ingenting. Uden at rydde op – det kunne indbyggerne i byen, når de ville begrave familien – forlod han huset sammen med Cathlin.
Det havde været en af de bedste – hvis ikke den bedste – nat i hans liv! Og Cathlin havde været en del af den. Det ville han aldrig glemme!
Med et drillende smil og et løfte om at det måtte de gøre igen, skilledes de til sidst.

//Out